DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 04:2009 DECEMBER 3. ÅRGANG

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 04:2009 DECEMBER 3. ÅRGANG

2 Indhold Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale. KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Er du mest til giraffer eller ulve? tillidsrepræsentanter i Sygehus Lillebælt har været på et forhandlingskursus arrangeret af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Sådan finder du DSR på din arbejdsplads...5 Tillidsrepræsentanterne får en endnu vigtigere rolle i forhold til medlemmer, ledere, arbejdsplads, sundhedspolitik og DSR i fremtiden Sygepleje ind med modermælken årige Pia Askjær Jørgensen har længe vidst, hvad hun ville være: Sygeplejerske. Nu er hun studerende på UC Vest og nyt medlem af Dansk Sygeplejeråd 2 Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen Sygehus Fyn, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen Fredericia Sygehus Helle Mehlsen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den Produktion: HansenGrafisk DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Når du går fra studerende til kollega...7 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, mødte spørgelystne nyuddannede sygeplejersker til arrangement, der vil blive fulgt op af flere Generalforsamlingen...8 Spørgsmål, svar og tanker DSR Region Sydjyllands Generalforsamling Forandringer fryder langt fra altid...9 Sygeplejersker oplever mange steder sygeplejefaglig afvikling i stedet for udvikling på grund af besparelser i sundhedsvæsenet, sagde kredsformand Anni Pilgaard på generalforsamlingen Temadag om hygiejne gik rent ind deltog i arrangement om, hvordan vi undgår, at hver tiende patient på et sygehus får en infektion. Det handler også om gamle vaner Den nye kredsbestyrelse...11 Sårpionererne i Sønderjylland...12 To sygeplejersker og en overlæge har banet vejen for, at sårpatienter via telemedicin langt hurtigere får stillet en diagnose og kommer i gang med en behandling Digital sårbehandling breder sig...13 Projekt til godt ni mio. kr. skal udbrede ny arbejdsform med sårpatienter til andre dele af landet. I Sønderjylland er omkring 800 patienter behandlet på fire år Fredericia Sygehus tænker intermediært...14 Nogle patienter er hverken til intensivafdeling eller medicinsk sengeafsnit. Løsningen er et intermediært afsnit med kortere patientforløb, faglig sparring og mere langsigtet behandling

3 Hvor mange kilometer er generalforsamlingen værd? Kære medlemmer Vi bryster os af vores evne til at nytænke i mange sammenhænge og på flere niveauer i Dansk Sygeplejeråd. I et sundhedsvæsen i så stor forandring, som vi oplever i disse år, er det da også nærmest en livsbetingelse, at vi som fagforening hele tiden formår at indrette os på de behov og krav, vore medlemmer og omgivelser stiller os overfor. Fint nok. Men er vi også parat til at nytænke, når det gælder de institutioner i vores demokratiske organisation, mange af os kan have en tendens til at opfatte som hellige og uantastelige? Mere konkret tænker jeg på vores generalforsamling i Kreds Syddanmark, som vi for nylig har gennemført den anden af. Vi var en pæn flok i Fredericia Messecenter, og engagementet og debatlysten var stor men vi var færre end i fjor. Årsagerne er flere, men en begrundelse, jeg ofte har hørt, er de store kilometerafstande i vores kreds, hvilket flere medlemmer ser som et dilemma. Når sygeplejersker efter en travl arbejdsdag skal bevæge sig halvanden time i privatbil eller bus, og nogle endda har en færge oven i, opleves det af mange som en barriere. Selv om de egentlig gerne vil deltage i generalforsamlingen og få et indblik i, hvad der rører sig i faget og i kredsen, og møde kolleger på tværs af kommuner, afdelinger og geografi, så orker de det ikke. Som svoren tilhænger af og mangeårig deltager i generalforsamlinger, gennem alle årene som medlem af Dansk Sygeplejeråd, kan det gøre ondt, men jeg mener, vi skal turde stille hinanden spørgsmålet: Er det et pseudodemokrati, når mange medlemmer ikke har overskud til at bevæge sig over store afstande til en generalforsamling, og andre slet ikke har mulighed for at deltage, da vores fag kræver, at der er sygeplejersker på arbejde døgnet rundt? Rigtig mange medlemmer har gennem årene brugt de mere lokale generalforsamlinger til at deltage i at evaluere årets arbejde og være med til at lægge sporene for fremtiden. Men også til at dyrke de sociale og kollegiale relationer, som dagligdagen ofte ikke levner megen plads til. Hvordan understøtter vi den funktion, hvis fremtidens generalforsamling bliver delvis digital? LEDEREN Nu har jeg efterhånden fået stillet flere spørgsmål i denne lederartikel. Det skal både tages som udtryk for, at jeg ikke selv er fuldt afklaret med, hvordan vi skal holde generalforsamling i fremtiden, og at jeg synes, spørgsmålene trænger sig på i flere fora. Hvis generalforsamlingen risikerer at stivne i sin form i Dansk Sygeplejeråds nye struktur med fem regionale kredse, er det en udfordring, der vedgår alle. Det er et anliggende for både vores egen nye kredsbestyrelse i Kreds Syddanmark og for hele organisationen, hvordan vi sikrer, at vi praktiserer demokrati i en tidssvarende ramme i fremtiden. Det er en udfordring, jeg vil tage op over det kommende år, og en diskussion, jeg også vil opfordre alle vore medlemmer til at tage. Er generalforsamlingen i sin eksisterende form et nutidigt redskab til at varetage den demokratiske proces i kredsene, eller kan vi ved hjælp af ny teknologi bygge bro over afstande og øge chancen for, at flere medlemmer vil deltage? Vi har set muligheden for at opsætte storskærme flere steder i en kreds, så medlemmerne kan følge generalforsamlingen direkte, praktiseret på Bornholm. Hvis vi kan sikre mulighederne for dialog, så alle kan deltage på lige fod, uanset hvor de befinder sig, er jeg ikke afvisende over for tanken. Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 Er du mest til giraffer eller ulve? 26 tillidsrepræsentanter i Sygehus Lillebælt har været på et forhandlingskursus arrangeret af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Nu er de bedre rustet til at forhandle for deres kolleger 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Det er naturligvis vigtigt, hvad der kommer ud af din mund. Hvad du siger. Men dit kropssprog har også stor betydning, og forskellen mellem et godt og et gråt resultat kan også være, hvor mentalt forberedt du er på opgaven. Det handler om tillidsrepræsentanter (TR) og deres evne til at forhandle på medlemmers vegne. 26 af Dansk Sygeplejeråds TR er på tre sygehuse under Sygehus Lillebælt har i dette efterår været på kursus i håndværket at forhandle, og til foråret bliver det alvor. De fører allerede nu ordet ved eksempelvis lokale lønforhandlinger, og i foråret 2010 overtager de også den forhandlingskompetence, der formelt fortsat ligget hos de faglige sekretærer. - Vore tillidsrepræsentanter er gode, de kan meget, men de kan godt lige bruge det sidste for at være endnu bedre rustede. Alle kan forhandle, men de skal kunne bruge forskellige teknikker bevidst i forhold til at opnå bedre resultater, siger faglig sekretær på DSR s kredskontor i Fredericia Charlotte Storm, der har Sygehus Lillebælt som ansvarsområde. Undgå at gå i fælder Charlotte Storm gennemførte selv fra efteråret 2008 til foråret 2009 forhandleruddannelsen for ansatte i Dansk Sygeplejeråd og fik tanken om at lade essensen af sin nye viden komme DSR s frontfolk på de enkelte afdelinger til gode. - TR er skal for eksempel være meget opmærksomme på ikke at forhandle sig selv ned. Hvis arbejdsgiveren på forhånd er indstillet på at give kr. i tillæg til en medarbejder, skal man ikke gå til forhandlingerne med det udgangspunkt, for så ender det ofte med at blive resultatet. Man skal gå efter kr. eller mere, siger Charlotte Storm. Under rollespil og øvelser har hun selv givet den som modpart i flere roller: Modparten, der på forhånd er negativ over for fagforeninger, eller modparten, der gemmer kortene i ærmet og ikke er åben forud for selve forhandlingen. Det kan også være den sympatiske type, som man kan være tilbøjelig til at imødekomme for ikke at ødelægge den gode stemning. HR-afdelingen i Sygehus Lillebælt har vist sig som en god samarbejdspartner i forløbet, og de deltagende TR er fik uden problemer bevilget tid til at dygtiggøre sig på forhandlingskurset. På det første hold 5. oktober deltog 15 og på det næste 11 tillidsrepræsentanter, begge dage i tidsrummet , og reaktionerne var positive. Ulvesprog bider ikke Jesper Friis Skjoldborg, siden februar 2008 TR for ca. 50 sygeplejersker og radiografer på røntgenafdelingen på Vejle/Give Sygehuse, var blandt deltagerne. Charlotte Storms facon med at inddrage kursisterne og invitere til debat faldt i hans smag. - Kurset var positivt og yderst brugbart. Især fik jeg meget ud af det, når Charlotte inddrog egne erfaringer fra forhandlinger. Eksempelvis om man skal bruge girafsprog eller ulvesprog. Det er nok ikke nogen god idé at møde til den første forhandling og anvende ulvesprog, idet det er bedre at lytte meget og skrive ned. Det med at tage pauser under en forhandling er også nyttigt at være opmærksom på, siger Jesper Friis Skjoldborg, der glæder sig til at bruge den nye viden i praksis ved de lokale lønforhandlinger i januar. Slaget om lokallønnen bliver en test på tillidsrepræsentanternes forhandlingsevner, inden de formelt får overdraget forhandlingskompetencen. I dagligdagen vil de også få brug for deres færdigheder, når der eksempelvis skal udfærdiges ansættelsesbreve og ved forhandlinger om personlige tillæg.

5 Sådan finder du DSR på din arbejdsplads Tillidsrepræsentanterne får en endnu vigtigere rolle i forhold til medlemmer, ledere, arbejdsplads, sundhedspolitik og DSR i fremtiden TR skal ikke vide alt Den færdige handlingsplan falder sammen med, at DSR s nye grunduddannelse for TR introduceres i januar Grunduddannelsen på tre gange tre dage bliver ens i hele landet, og ud over det kendte indhold fra den hidtidige uddannelse lægges vægten på at gøre TR er skarpere til at agere politisk. For nye TR er kan forventninger og mængden af stof, de skal sætte sig ind i for at varetage deres funktion, virke overvældende. Gerda Dam Hansen afdramatiserer dog kravene. - Det er ikke meningen, de skal kunne det hele, men de skal vide, hvor de kan hente informationerne. Som TR får de rigtig stor indflydelse på en række områder, siger Gerda Dam Hansen. Kreds Syddanmark er på vej med en handlingsplan Dansk Sygeplejeråds omkring 300 tillidsrepræsentanter i Kreds Syddanmark er nøglepersoner i sundhedsvæsenet. Tillidsrepræsentanten (TR) har fået en endnu vigtigere rolle som bindeled mellem det enkelte medlem og organisationen. Samtidig er TR den arbejdspladsnære politiker, der ved, hvad der foregår, hvor sygeplejersker har deres dagligdag. Derved får hun indflydelse på både at skabe attraktive og udviklende arbejdspladser og arbejdspladsens sundhedspolitik, samt hvordan sygehuset eller kommunen skal udvikle sig som aktør på sundhedsområdet. Alt sammen i et samspil med medlemmer, ledere, politikere og andre interessenter. Det kræver sin kvinde eller mand, og DSR s Kreds Syddanmark er på vej med en handlingsplan for, hvilke kompetencer TR er skal have for at udfylde deres rolle og præge det danske sundhedsvæsen. - Tillidsrepræsentanterne ved, hvad der sker, og er de nærmeste til at tage de sundhedspolitiske diskussioner. Et af målene med handlingsplanen er at bevidstgøre dem om deres mange opgaver og at ruste TR er til at varetage dem, siger faglig sekretær i Kreds Syddanmarks Gerda Dam Hansen. Vilkårene skal på plads DSR vedtog på sin kongres i 2008 en ny udviklingsretning for TR i fremtidens Dansk Sygeplejeråd. Ud over at beskrive TR s nye, udvidede rolle i sundhedsvæsenet præciseres det, at DSR sammen med de lokale repræsentanter vil arbejde for, at TR er får de rette vilkår for at udføre deres arbejde. - TR s arbejde består ikke kun af møder i en række fora men også af daglige, uformelle kontakter med medlemmer og ledere. Derfor kan det være en god idé med faste træffetider, hvor kolleger ved, de kan træffe TR. Men vilkårene skal være individuelle, afhængige af forholdene på den enkelte arbejdsplads, siger Gerda Dam Hansen. Et aflåst skab, en telefon og en computer til en TR er minimumskrav, og et lokale til at holde møder og samtaler prioriteres også højt. Når TR har gennemført sin grunduddannelse, indgår hun en vilkårsaftale med sin leder, enten selv, sammen med fællestillidsrepræsentanten eller DSR. Opbakningen fra DSR DSR s opbakning til TR foregår gennem beslutninger og politikker vedtaget i hovedbestyrelse og kredsbestyrelse og via kredskontoret. I praksis indebærer det, at en nyvalgt TR inviteres til et informationsmøde med en faglig sekretær senest en måned efter valget. Det følges op af en introduktionsdag, hvor nye TR er præsenteres for DSR s forventninger til deres arbejde, love og bekendtgørelser, adgang til viden og meget andet. Endelig følger grunduddannelsen, der foregår på tværs af regioner. Handlingsplan for TR-kompetence træder i stedet for vidt forskellige måder at ruste TR er på i de fire tidligere amtskredse og vil blive præsenteret for medlemmerne i begyndelsen af DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Sygepleje ind med modermælken 19-årige Pia Askjær Jørgensen har længe vidst, hvad hun ville være: Sygeplejerske. Nu er hun studerende på UC Vest og nyt medlem af Dansk Sygeplejeråd Lige siden Pia Askjær Jørgensen gik i sjette klasse, har hun vidst, at hun ville være sygeplejerske. Hun var smittet hjemmefra. Hendes mor, Agnete Askjær, er også sygeplejerske, og i hjemmet i Varde lyttede datteren intenst, når der blev fortalt om arbejdet på sygehuset. - Jeg blev grebet af arbejdsopgaverne og de gode oplevelser i dagligdagen, min mor fortalte om. En af de vigtigste grunde til at blive sygeplejerske er, at jeg gerne vil være med til at gøre en forskel, og så kan jeg generelt godt lide at have med mennesker at gøre. Jeg er lidt træt af at høre alt det negative om sundhedsvæsnet i medier. Det billede vil jeg gerne være med til at ændre på, siger Pia, 19 år og siden 24. august studerende på UC Vest i Esbjerg. Akutområdet trækker Springet fra gymnasiet i Varde til professionshøjskolen kan mærkes. Niveauet er højere, uden at det er skræmmende, og de første af de 30 medstuderende på holdet er faldet fra, fordi studiet alligevel ikke rigtig var noget for dem. - Man kan mærke, at ikke alle er lige engagerede på studiet. Jeg tror, det kan hænge sammen med, at mange unge under finanskrisen ikke rigtig har vidst, hvad de ville. Jeg har hørt nogle snakke om, at det er en nem uddannelse - hvad det ikke er. Men jeg synes, studiet er tilgængeligt, hvis man har interessen for faget, siger Pia Askjær Jørgensen. Hendes mor var afdelingssygeplejerske inden for ortopædkirurgien på Sydvestjysk Sygehus (SVS), inden hun valgte at gå i gang med en undervisningsuddannelse på UC Syd. Selv hælder hun mest til akutområdet med tempoet, de korte patientforløb og uforudsigeligheden. Derfor passer udsigten til at komme i praktik i akutmodtagelsen på SVS i 2010 hende fint. Foredrag begejstrede Indtil videre har Pia kun snust til virkeligheden i tredages obervationspraktikker på sygehus og i hjemmepleje. Her har hun mødt de uddannede sygeplejersker, der i fremtiden bliver hendes kolleger, og som hun også allerede deler organisation med. Ligesom næsten alle på holdet meldte hun sig ind i Dansk Sygeplejeråd (DSR) efter et arrangement på skolen. - Jeg blev faktisk meget begejstret for, hvad kredsformand Anni Pilgaard sagde i sit foredrag. Vi måtte ikke forvente at være perfekte fra begyndelsen, og hvis vi lavede fejl, skulle DSR nok bakke op. Anni snakkede meget varmt om, hvorfor hun selv deltog i det faglige arbejde, og at hun gerne ville kæmpe for endnu bedre vilkår for nye sygeplejersker, ligesom hendes forgængere har gjort før hende, siger Pia Askjær Jørgensen. 60 studerende fordelt på to klasser begyndte på sygeplejerskestudiet på UC Vest i august. 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 Når du går fra studerende til kollega Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, mødte spørgelystne nyuddannede sygeplejersker til arrangement, der vil blive fulgt op af flere Når du er færdig med din uddannelse som sygeplejerske, går du fra at være studerende til at være kollega, og den første tid på en arbejdsplads kan rumme mange udfordringer. Først og fremmest er alt nyt: Omgivelser, kolleger og arbejdsopgaver og ansvaret. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, inviterede 1. oktober sygeplejersker uddannet inden for det forudgående halve år til et møde på kredskontoret i Fredericia. Formålet var at få et indtryk af, hvordan de havde oplevet de første udfordringer i arbejdslivet, og give dem nyttig viden om nærværende emner i dagligdagen, samt bevidstgøre dem om, hvilke muligheder der er ved at være medlem af Dansk Sygeplejeråd. - Vi mødte en uhyre interesseret skare af nyuddannede, som havde stor spørgelyst. Ud over at besvare deres spørgsmål fik vi lejlighed til at orientere om, at Dansk Sygeplejeråd er på deres arbejdsplads via tillidsrepræsentanten, som de altid kan gå til med spørgsmål og emner, som optager dem i dagligdagen, siger kredsformand Anni Pilgaard. Kend din løn I mødet på kredskontoret deltog hele Kreds Syddanmarks formandskab, kredschefen og en faglig sekretær, som gennemgik et af de områder, der som regel afføder størst forvirring og flest spørgsmål: Lønsedlen. Med kampagnen Tjek din lønseddel har DSR igangsat et arbejdet for at bevidstgøre medlemmerne om deres løn, og det gælder naturligvis også de nyuddannede. Initiativet til at invitere nyuddannede til et møde et nyt og dog. I blandt andet Sønderjylland har der været tradition for, at nyuddannede sygeplejersker efter tre til seks måneder på arbejdsmarkedet deltog i et arrangement på sygeplejeskolen for at fortælle om, hvordan de var blevet modtaget som arbejdskraft. Ved disse møder har Dansk Sygeplejeråd også været inviteret. Anni Pilgaard formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.. De ømme steder Når DSR deltager i dimissioner af nye sygeplejersker på professionshøjskolerne i Kreds Syddanmark, modtager de nu en invitation til et arrangement på kredskontoret. Mødet med de nye sygeplejersker gennemføres et par gange yderligere i sin nuværende form, hvorefter det evalueres. - Ud over at øge de nyuddannedes kendskab til Dansk Sygeplejeråd og besvare praktiske spørgsmål om lønforhold og arbejdstider kan vi på møder med dem få et indtryk af, om der er særlige problemer i specifikke områder. Er det tilfældet, kan vi tage kontakt til ledere og tillidsrepræsentanter og medvirke til forbedringer, siger Anni Pilgaard. Kredsformanden påpeger en tendens til, at nyuddannede forlader faget inden for det første år. Hun håber, initiativet over for de nye kolleger kan medvirke til at modvirke den tendens. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

8 Generalforsamlingen De studerende er hammervigtige... Anne-Grete Maimburg, sygeplejerske inden for forebyggende besøg blandt borgere over 75 år i Fredericia Kommune: Hvilke forventninger havde du? - Mest at høre lidt om, hvad vores kredsbestyrelse arbejder med, og så har jeg været tillidsrepræsentant og arbejdet med Dansk Sygeplejeråd i 10 år, så jeg kender mange. Det er sjovt at komme og møde dem og udveksle ideer på tværs af arbejdspladser. Blev de indfriet? - I et vist omfang. Jeg fik et indtryk af vores kredsformand og vores bestyrelse, og jeg fornemmede, at de har fundet deres fødder og arbejder godt sammen, hvilket er dejligt at konstatere. Men jeg synes, det var en frygtelig langtrukken generalforsamling, og der blev kørt rundt i noget, som burde have ligget i tillidsrepræsentanternes forum. Der var for mange gentagelser. Det kollegiale var dog rigtig sjovt, og jeg kunne slet ikke nå at snakke med alle. Men sådan er det jo. Hvilke emner optog dig mest? - Det er altid interessant at se, hvordan vores uddannelse gør sig gældende, og om vores kreds husker at gøre noget for de unge mennesker, der er fagets fremtid. De studerende har et forum i SLS, og det glæder mig, at det fungerer. Det er hammervigtigt, at de studerende er med til generalforsamlingen og bliver hørt. Kommer du igen næste år? - Ja. Det føler jeg er min pligt. Mere aktivt end i Ringkøbing Anne-Marie Brogaard, sygeplejerske på organkirurgisk afdeling på OUH Svendborg Sygehus: Hvilke forventninger havde du? - Mine var nok lidt anderledes, idet jeg kom hertil for halvandet år siden efter at have været fagpolitisk aktiv, hvor jeg var. Derfor var det lige så meget for at se, hvordan kredsbestyrelsen ser ud, og hvad den står for. Jeg kan generelt godt lide at gå til generalforsamlinger og har deltaget i mange i den tidligere Ringkøbing Amtskreds. Blev de indfriet? - Ja. Jeg fik kredsbestyrelsen at se og fik et indtryk af, hvad der foregår. Jeg fornemmede tydeligt, at kredsen fortsat er ny, men det hele foregik meget positivt og livligt. Det var mere aktivt, end jeg var vant til, hvor jeg kom fra. Hvilke emner optog dig mest? - Det var nok meget måden, man holder generalforsamling på. Vi er blevet en stor kreds, og i forhold til det var der få deltagere. Den lange transport har utvivlsomt indflydelse, så måske kunne det hjælpe at opstille storskærme andre steder, som jeg ved, man har gjort i hovedstaden, og man kunne også vælge at holde det to steder i kredsen. Jeg synes, det er ærgerligt, at medlemmerne ikke engagerer sig noget mere. Der var megen utilfredshed efter konflikten i fjor, og hvis folk er utilfredse, må de komme og give udtryk for det. Kommer du igen næste år? - Ja, hvis jeg har mulighed for det med de skiftende vagter, vi har i vores fag. Konflikten spøger stadig Allis Turø Nielsen, sygeplejerske på medicinsk afdeling MH apopleksiafsnit, OUH Svendborg Sygehus: Hvilke forventninger havde du? - Jeg kom for at blive opdateret om, hvad vores fagforening har at byde på. På vores afdeling har vi haft meget røre om konflikten i fjor og de penge, vi skal betale til den længe efter. Hvad fik vi ud af konflikten, og hvordan kan vi forebygge at komme i en sådan situation igen, var for mig nogle af spørgsmålene. Blev de indfriet? - I det store hele ja. Jeg gik ikke hjem med følelsen af, at vigtige spørgsmål ikke blev berørt. For eksempel hvor fokus skal lægges, om andre faggrupper skal ind og lave sygepleje, om at holde det daglige for øje og have Dansk Sygeplejeråd med ind over. Generalforsamlingen var dog præget af, at tidsplanen ikke blev overholdt, og da mange kommer langvejs fra og har halvanden time hjem, skaber det uro i forsamlingen. Hvilke emner optog dig mest? - Blandt andet den praktiske om udmøntningen af de mange penge, 25 millioner kroner, der er forhandlet hjem til uddannelse. Jeg synes, det er interessant, at ansøgningsfristen for at søge midler til kompetenceudvikling ligger så sent på året: 15. november. Kommer du igen næste år? - Det vil jeg ikke udelukke, men jeg lover ikke noget. Jeg har det ikke sådan, at wuaw, det skal jeg bare med til hvert år. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 Forandringer fryder langt fra altid Sygeplejersker oplever mange steder sygeplejefaglig afvikling i stedet for udvikling på grund af besparelser i sundhedsvæsenet, sagde kredsformand Anni Pilgaard på generalforsamlingen. Sygeplejen har altid befundet sig i et forandringsfelt og været i udvikling. Men i de senere år har forandring fulgt forandring uden perioder med ro ind imellem. Den bitre erfaring er, at forandringer altid er en følge af besparelser i sundhedsvæsnet, og at de ikke er af det gode. Sådan er virkeligheden ifølge kredsformand Anni Pilgaard for mange sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråds Kreds Syddanmark. Hun talte i sin beretning på kredsens generalforsamling i Fredericia Messecenter for, at dygtige ledere og sygeplejerskers initiativer skal synliggøres mere. Anni Pilgaard fremhævede to projekter, som på fornem vis har vist vejen for fremtidens sygepleje: Nyborg Kommunes Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling og Sygepleje og rehabilitering i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sidstnævnte videreføres nu med en treårig strategi og udviklingsplan, hvor formålet er at udvikle sygeplejen, sygeplejerskernes kompetencer, dokumentation og samarbejde både internt og eksternt i kommunen. Alt sammen set i lyset af de forandringer, sygeplejen står overfor. hvis der tilføres kompetencer, og patientsikkerhed og arbejdsmiljø sikres. Opgaveflytning findes også inden for det kommunale område, hvor sundhedsplejersker mange steder udfører ind- og udskolingsopgaven. - Dansk Sygeplejeråd opfatter dette som en sejr, fordi det er en opgave, mange sundhedsplejersker allerede har udført gennem længere tid på grund af manglen på skolelæger, og det er en opgave, som kompetencemæssigt ligger tæt op ad sundhedsplejerskernes øvrige opgaver. Der er rigtig mange sundhedsplejersker, som har en helt anden opfattelse af denne opgave, og det skal vi naturligvis i dialog om, sagde Anni Pilgaard og bebudede et møde i november med samtlige sundhedsplejersker i Kreds Syddanmark for at opnå en fælles forståelse af opgaverne. Operationssygeplejersker presses For operationssygeplejersker på sygehuse er virkeligheden en helt anden. I hovedstadsområdet har arbejdsgiverne ansat såkaldte operationsteknikere som erstatning for sygeplejersker. - Det er sygeplejerskearbejde, og det skal vi markere. Når vi ser, arbejdsgiverne agerer, er det vigtigt, at vi som fagforening kan svare igen, sagde Anni Pilgaard. DSR, Kreds Syddanmark, holdt 5. november møde med kredsens operationssygeplejersker med deltagelse af blandt andre næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg. Eksemplerne viser, at sygeplejen er så mangfoldig, at der er behov for målrettede initiativer for medlemmer på særlige områder, også i Kreds Syddanmark. - Det er et flot stykke arbejde til gavn for mange. Samtidig skal vi blive bedre til at samarbejde omkring disse tiltag, for vi kan som fagforening ikke gøre det stykke arbejde, men vi kan og skal understøtte det. Derfor vil det være en af de opgaver, jeg vil tage fat på, så vi vender oplevelsen fra sygeplejefaglig afvikling til sygeplejefaglig udvikling, sagde Anni Pilgaard i sin mundtlige beretning. Funktionen som minilæge I sin gennemgang af sygeplejerskers mangeartede opgaver på et sygehus, omtalte hun blandt fire overskrifter funktionen som minilæge, hvor sygeplejersker udfører opgaver, der tidligere blev udført af læger. Anni Pilgaard forholder sig kritisk, men positivt, til, at sygeplejersker udfører nye opgaver, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 Temadag om hygiejne gik rent ind 290 deltog i arrangement om, hvordan vi undgår, at hver tiende patient på et sygehus får en infektion. Det handler også om gamle vaner Der var livlig trafik på sygehusenes stande, her hos Sydvestjysk Sygehus, hvor anæstesisygeplejerske Bente Saustrup Olesen og operationssygeplejerske Lene Leth holdt stand Foto: Jørgen Diswal Ideen var egentlig at holde en dag om håndhygiejne, men programmet nåede langt videre omkring, da 290 hygiejneansvarlige, sygehusledelser og politikere deltog i Region Syddanmarks temadag om infektionshygiejne i Fredericia Messecenter. - Vi ville gerne bredere ud med et tilbud til alle ildsjælene, de hygiejneansvarlige, -nøglepersoner og kontaktpersoner på afdelingerne, som fortsat skal brænde for sagen. Her fik de lejlighed til at mødes, udveksle ideer og blive inspireret af en række indlæg. Dagen sydede af liv og glæde og blev en oplevelse for deltagerne, siger Doris Laugesen, hygiejnesygeplejerske i Infektionshygiejnisk enhed på Sydvestjysk Sygehus. Hun har deltaget i en arbejdsgruppe med andre hygiejnesygeplejersker, som tilrettelagde temadagen, og der var indlæg fra professorer, overlæger, sygeplejersker, en regionspolitiker og en direktør om, hvordan sundhedsvæsenet forhindrer, at hver tiende patient på danske sygehuse rammes af en infektion. Sådan motiveres du Formanden for den regionale hygiejnearbejdsgruppe, direktør Peter Frandsen, Odense Universitetshospital (OUH), lagde for med en ambition om at reducere antallet af hospitalsinfektioner til det halve frem mod Snart fik hygiejnesygeplejerske Jette Holt fra Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne deltagerne op af stolene med sit indlæg om læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med at overholde hygiejniske standarder. Ligesom meget andet i tilværelsen arbejder vi med hygiejne ud fra både erfaringsbestemt og teoretisk viden og vaner. På det bevidste og ubevidste plan styres vi af følelser og fornuft. Vores motivation til aflæring, indlæring og omindlæring er størst, når vi bliver ramt, rørt eller rystet. Jette Holt, der oven i uddannelsen til hygiejnesygeplejerske er cand.pæd.pæd., afsluttede sit meget vedkommende indlæg med de tre T er: Ting Tager Tid. Hygiejne i dagligdagen Hygiejnechef og ledende overlæge på Sydvestjysk Sygehus, Steffen Strøbæk, gik tæt på situationer fra dagligdagen ved at kredse om, hvordan man forebygger smitte i miljøet omkring patienten. Det samme gjorde hygiejneansvarlige fra fire sygehuse i regionen, som fortalte om den konkrete indsats på den enkelte sygehusafdeling. Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, var mere vidtløftig ved at tage udgangspunkt i oplevelser på et krydstogt, hvor han, hustruen og de øvrige passagerer måtte behandle hænderne med sprit, inden de gik om bord. Men han fik det hurtigt bragt i land og relateret til hverdagen på et sygehus, og hvor meget der økonomisk er på spil ved ikke at have styr på hygiejnen. De planlagde temadagen: Hygiejnesygeplejerskerne Bente Bloch, Sygehus Sønderjylland, Doris Laugesen, Sydvestjysk Sygehus, Lise Andersen, OUH og Svendborg Sygehus, og Ketty Hoe, Sygehus Lillebælt. Desuden har kvalitetskonsulent Vibeke Ulrike Hansen, Afdelingen for Kvalitet og Forskning, Region Syddanmark, deltaget i planlægningsgruppen. Feltarbejde inden for hygiejne er vigtig, fastslog professor og overlæge Hans Jørgen Kolmos som afrunding på temadagen. Han gennemgik udfordringerne i fremtidens infektionshygiejne inden for håndhygiejne, resistente mikroorganismer, rengøring og desinfektion, indkøb af udstyr og forebyggelse - ikke mindst i perioder med ny- og ombygninger af sygehuse. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 Den nye kredsbestyrelse Kreds Syddanmark har fra den 9. november 2009 fået en ny kredsbestyrelse. Du kan nedenfor se navnene på de valgte samt deres arbejdsplads. Deres mailadresse kan du finde på kredsens hjemmeside Kredsformand Anni Pilgaard, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Kredsnæstformand John Christiansen, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Kredsnæstformand Line Gessø Hansen, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Kredsnæstformand Jytte Kristensen, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Kredsnæstformand Linda Rise, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Anette Kjærsgaard, sygeplejerske, OUH, Odense Anne Lindbjerg Rasmussen, sygeplejerske, Haderslev sygehus Bente Smith Bonde, sygeplejerske, Sygehus Lillebælt, Kolding Betina Iroisch Kristensen, sygeplejerske, OUH, Odense Birthe Gyldenhof Sneum, operationssygeplejerske, Sygehus Lillebælt, Kolding Dorrit Qvirin Petersen, sygeplejerske, Sygehus Lillebælt, Vejle Dorte Ruge, sygeplejerske, Psykiatrien Sønderjylland Dorte Schach Jakobsen, sygeplejerske, Kerteminde kommune Gitte Solgård Larsen, dialysesygeplejerske, OUH, Odense Gitte Würtz, primærsygeplejerske, Haderslev kommune Helle Marie Mogensen, intensivsygeplejerske, OUH, Odense Helle Mehlsen, sygeplejerske, SVS, Esbjerg Ina Kristensen, sygeplejerske, SVS, Esbjerg Jette Hagelskjær Benn, konsultationssygeplejerske, Vejle Jytte Pharao-Bonde, distriktsleder, Aabenraa kommune Kirsten Brink Taps Jensen, sundhedsplejerske, Vejle kommune Kirsten Elmholdt Nikolajsen, sygeplejerske, OUH, Odense Kirsten Hessellund Jensen, sygeplejerske, Sygehus Lillebælt, Fredericia Lene Floor Kousgaard, sygeplejerske, Tønder kommune Lene Grarup, operationssygeplejerske, SVS Grindsted Lenna Maegaard Hansen, sygeplejerske, OUH, Svendborg Lisbeth Hammer Andersen intensivsygeplejerske, Sygehus Lillebælt, Vejle Mads Dippel Rasmussen, sygeplejestuderende, Odense Malene Mikkelsen, distriktsleder, Aabenraa kommune Marianne Borggreen Krämer, sygeplejefaglig leder, Faaborg-Midtfyn kommune Morten Hartvig Petersen, anæstesisygeplejerske Reila Frost, uddannelseskoordinator, Assens kommune Tanja Maria Falk Hansen, sygeplejestuderende Tove Holm, hjemmesygeplejerske, Middelfart kommune DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 Sårpionererne i Sønderjylland To sygeplejersker og en overlæge har banet vejen for, at sårpatienter via telemedicin langt hurtigere får stillet en diagnose og kommer i gang med en behandling. Det hele begyndte med, at sygeplejerske Tove Christiansen nærmest som en hobby tog fotos af nogle af de sår, hun behandlede på borgere i Skærbæk-området i Vestsønderjylland. Hun fik lejlighed til at vise et af dem til en sårspecialist, overlæge Rolf Jelnes fra sårambulatoriet på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Ikke længe efter blev hun kontaktet af Rolf Jelnes, der havde fået penge til at etablere Sår-i-Syd, et forum til hurtig overførsel af informationer mellem sårbehandlere i Sønderjylland. Midlet var telemedicin, hvor sygeplejersker tager fotos af sår og via mobiltelefonen sender dem til Rolf Jelnes, der arbejder på sårambulatorierne i Aabenraa og Sønderborg. Arbejdsformen har nu fungeret siden november 2005, og resultatet af behandlingen af omkring 800 patienter med 1100 sår er samlet i den kliniske database, hvor de gode resultater er dokumenteret. se, at der gøres en indsats for at få behandlingen til at skride fremad igen, siger Tove Christiansen. Samarbejde på tværs Tidligere var det de praktiserende læger, der skulle stille en diagnose, og sår er ikke deres speciale. Nu er der en direkte, digital linje til en specialist, og en smerte- og antibiotikabehandling kan sættes ind langt hurtigere. Har diabetikere fodsår, kan der foretages en ganganalyse på sårambulatoriet i Sønderborg, hvor en skomager er tilknyttet. Herefter kan der hurtigt sættes ind med aflastende fodtøj. Hvis der er behov for det, er der også mulighed for en videokonference med Rolf Jelnes med levende billeder optaget ved borgeren. - Systemet fungerer supergodt. Patienterne synes, de nye muligheder er spændende og har oplevelsen af, at der sker noget med behandlingen. Som sygeplejerske er det meget tilfredsstillende at få stillet en hurtigere diagnose, og at nogle viser interesse for vore sårpatienter. Det har givet et godt tværfagligt samarbejde og mulighed for at udveksle viden. Vi er seks sårsygeplejersker i Tønder Kommune, og vi samarbejder med kolleger i de tre øvrige kommuner, siger Tove Christiansen. - Allerede i det tidligere Sønderjyllands Amt havde vi meget fokus på sårpatienter, fordi også mange læger interesserede sig for sår, og samarbejdet mellem sygehuse og den primære sektor blev øget. En af fordelene ved at bruge telemedicin er, at patienterne får en hurtigere diagnose og behandlingsplan, fordi vi via fotos og mobiltelefon kan få sårene vurderet, siger Tove Christiansen. Flere patientfordele Sygeplejerske Hulda Skov på sårambulatoriet i Sønderborg, Tove Christiansen og Rolf Jelnes er pionererne, der gjorde benarbejdet for at bringe Sønderjylland i front inden for sårbehandling. Selv har Tove Christiansen 10 patienter i Område Skærbæk, og deres sår er inden for de fleste kategorier: Diabetiske fodsår, tryksår, venøse skinnebensssår og posttrombotiske sår efter operationer. Fælles for dem er, at borgerne ikke udsættes for lange ventetider på ambulatoriet, og at de sparer tid og transport ved ikke at skulle til undersøgelse flere gange i Aabenraa eller Sønderborg. - At sårpatienterne bedre kan følge med i behandlingsforløbet giver også større medansvar. Via kan de se deres journal og følge sårudviklingskurven. Hvis der er knæk på kurven typisk som følge af betændelse kan de Sårbarheden ved systemet Hun deltager i en styregruppe med sygeplejersker fra sårambulatorierne i Aabenraa og Sønderborg, en sårsygeplejerske fra hver af de fire sønderjyske kommuner og Rolf Jelnes. Gruppen mødes fire gange årligt og udveksler erfaringer og udvikler samarbejdet om den telemedicinske sårbehandling. Et af de seneste skridt er, at der nu går en linje fra sårambulatorierne direkte ind i kommunernes omsorgssystem, så behandlingen kan følges og registreres. Tove Christiansen ser gerne, at samarbejdet udvides til også at omfatte karkirurgien på Kolding Sygehus og hudafdelingen på Odense Universitetshospital. På et punkt er systemet i Sønderjylland dog fortsat sårbart: - Rolf Jelnes er den eneste specialist, og når han er på ferie eller på anden måde forhindret i at modtage vore fotos, stille en diagnose og lave en behnadlingsplan, er der ikke nogen afløser. Ventetiden kan føre til akutte indlæggelser af patienter, som måske kunne have været undgået. På det punkt savner vi opbakning, siger Tove Christiansen. Det øgede samarbejde mellem sygehusene og den primære sektor om at behandle sårpatienter skal i den sidste ende føre til et håndgribeligt fremskridt: Færre amputationer. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Digital sårbehandling breder sig Projekt til godt ni mio. kr. skal udbrede ny arbejdsform med sårpatienter til andre dele af landet. I Sønderjylland er omkring 800 patienter behandlet på fire år. Pionerarbejdet inden for sårbehandling i Sønderjylland kommer nu borgere på både Fyn og Sjælland til gode. Organisationen Digital Sundhed ejet af staten, regionerne og kommunerne har fået bevilget 9,1 mio. kr. til at fortsætte med at udbrede telemedicinsk sårbehandling, og de sønderjyske nøglepersoner og deres erfaringer fra de seneste fire års arbejde med telemedicin vil spille en nøglerolle. Overlæge på sårambulatorierne på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Sønderborg Rolf Jelnes oplyser, at pengene skal bruges til at implementere den nye arbejdsform inden for sårbehandling på Odense Universitetshospital (OUH) i samarbejde med fire fynske kommuner og på et sjællandsk sygehus i samarbejde med fire kommuner. Han forventer, at systemet vil være kørende fra efteråret Sår-i-Syd er en rigtig succeshistorie. Vi begyndte for fire år siden, og nu kan vi allerede udrulle vores måde at arbejde på til sygehuse og kommuner i andre dele af landet. I den kommende tid skal vi have udviklet en drejebog, så alle nye brugere kan komme godt i gang, siger Rolf Jelnes. En sag for specialister Sår-i-Syd med opbygningen af den kliniske database, blev indledt i november 2005 og er blevet en vindersag for alle i sundhedsvæsenet. De fleste steder i Kirsten Hansen er en af de borgere, der nyder godt af den nye arbejdsform med telemedicin i sårpleje. Her tilses hun af sygeplejerske Tove Christian-sen. Tre milliarder til velfærdsinnovation Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi, ABT-fonden, yder frem til 2015 tre milliarder kroner til projekter med innovative løsninger, der kan fremtidssikre velfærdssamfundet. Et af områderne er digitalisering af sundhedsvæsenet. Digital Sundhed har fået 9,1 millioner kroner til at fortsætte udbredelsen af telemedicinsk sårbehandling til flere steder i landet. Formålet med at anvende telemedicin i sårbehandling er at sikre en bedre kommunikation mellem primær og sekundær sektor, så antallet af amputationer kan nedbringes, og der spares betydelige ressourcer. Projektet ledes af MedCom, et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til sundhedssektoren om at udvikle nye standarder for it-information og -kommunikation. landet må borgere med sår gå til deres praktiserende læge, der normalt har afsat minutter til hver patient. En sårpatient tager typisk 45 minutter at behandle, og imens vokser køen i venteværelset. - Den praktiserende læge er langt bedre til at behandle folkesygdomme, så lad dog specialister som mig tage sig af sår, siger Rolf Jelnes. Imellem borgeren og den praktiserende læge står sygeplejersken, og hun er ofte frustreret, fordi det går for langsomt med at få stillet en diagnose og sat gang i behandlingen. Den pine oplever de sønderjyske sårsygeplejersker ikke længere. Den sønderjyske sårfamilie Omkring 800 patienter med 1100 sår er hidtil behandlet med telemedicin og er registreret i den krypterede database, Langt hovedparten af dem har været til en undersøgelse på sårambulatorierne i Aabenraa eller Sønderborg, men når Rolf Jelnes har stillet diagnosen og anvist en behandling, kan de dog oftest nøjes med et besøg. Sygeplejersker med mobiltelefon klarer resten af behandlingen ved løbende at sende fotos af sårets tilstand til ambulatoriet og få det vurderet. Er Rolf Jelnes på konference, benytter han ofte pauser til at gå ind på sin computer og tjekke, om der er nye fotos i det netbaserede system, og han kan hurtigt anvise en behandling. Han deltager selv i et netværk af specialister, ortopædkirurger og hudlæger, og for nylig besvarede en århusiansk hudlæge på ferie i Paris hans forespørgsel. Det digitale netværk virker. - Her i Sønderjylland fungerer samarbejdet fantastisk. Sårsygeplejerskerne byder ind med deres faglighed og tætte kontakt med patienter i kommunerne, og vi kender hinanden så godt, at jeg ved, hvad de mener, når de skriver til mig. Vi udgør en sårfamilie af folk, der er pokkers dygtige, siger Rolf Jelnes. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Fredericia Sygehus tænker intermediært Nogle patienter er hverken til intensivafdeling eller medicinsk sengeafsnit. Løsningen er et intermediært afsnit med kortere patientforløb, faglig sparring og mere langsigtet behandling pleje og behandling, siger afdelingssygeplejerske Lotte Marker Christensen. De intermediære patienter Den typiske arbejdsdeling mellem intensiv og medicinsk afdeling på et sygehus er, at intensiv tager sig af patienter med behov for respirator eller med akut dårligt kredsløb. De øvrige er indlagt på sengeafsnittet. Ole, patient på IMA-afsnit, i dialog med afdelingssygeplejerske Lotte Marker Christensen og læge Poul Henning Madsen. Deres tilstand er ikke kritisk nok til, at de kan lægge beslag på en intensivseng, men de er for dårlige til et almindeligt medicinsk sengeafsnit. Nogle patienter befinder sig i grænselandet mellem de to niveauer, og på Fredericia Sygehus indlægges de på medicinsk intermediært afsnit, IMA, med fire pladser. Døgnet rundt har to sygeplejersker siden 2006 været på vagt på IMA under sengeafsnittet Card-IMA, der også består af en kardiologisk enhed. På IMA foregår observation, pleje og behandling med en sygeplejerske til to patienter svarende til halv bemanding i forhold til intensiv, men markant højere end på en ofte overbelagt medicinsk sengeafdeling. Personalet er primærsygeplejersker. - Ved at have intermediære pladser til patienter, der kræver lidt mere observation end i sengeafsnittet, aflaster vi både intensiv- og sengeafdelingen. Her kan en sygeplejerske tage sig af en til tre patienter, afhængigt af hvor syge de, og vi har bedre mulighed for gradvis at optrappe/aftrappe observation, Men der er en gruppe patienter, som befinder sig i grænselandet mellem intensiv og sengeafsnit. Det er eksempelvis patienter med ketoacidose (svært regulerbar sukkersyge), blodforgiftning, andre infektioner, nyresvigt med behov for dialyse, lungesvigt som følge af KOL samt patienter med forstyrrelser i væskebalancer. - Når patienten kommer ind, stilles en diagnose, og vi gør alt for at forebygge, at patienter bliver så dårlige, at de har behov for intensiv terapi. Vi har invasiv monitorering, non invasiv ventilation (NIV), vi kan give medicin, pressorstoffer, med virkning på kredsløbet, og vi kan observere på et niveau svarende til intensiv. Nogle patienter er indlagt et døgn længere for at hjælpe dem godt på vej mod hurtigere udskrivelse, siger Lotte Marker Christensen. Læger tænker langsigtet En af fordelene ved at have IMA placeret på en medicinsk afdeling er, at lægerne tænker den grundlæggende behandling langsigtet, så risikoen for tilbagefald og en tur omkring intensivafdelingen reduceres. På Fredericia Sygehus, der er uden intensivafdeling, har det også betydning, at patienter og pårørende i en række tilfælde kan spares for en overflytning til enten Kolding eller Vejle. Sygehuset har den anæstesiologiske opbakning, og i dagligdagen foregår en tæt faglig sparring mellem det medicinske og anæstesiologiske personale. - I praksis foregår stuegangen med både en medicinsk læge og en anæstesilæge, idet patienterne oftest har både en grundsygdom og en anæstesiologisk vinkel med kredsløbseller åndedrætsproblemer. Et lignende samarbejde findes på intensivafdeling, men her ligger vægten mere på anæstesiologiske problemstillinger end medicinske, siger læge Poul Henning Madsen. Færre på landevejen Intermediært afsnit giver kortere patientforløb, typisk tre-fire døgn, og meldingen fra blandt andet Kolding Sygehus er, at 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Afdelingssygeplejerske Lotte Marker Christensen, læge Poul Henning Madsen og specialeansvarlig sygeplejerske Hanne Brændgaard Christensen under planlægningen i IMA-afsnittet. der også klare gevinster: Bedre mulighed for fagligt at vurdere og fordybe sig i helheden, højere normering end sengeafsnit, faglig sparring, kompetenceudvikling og større indsigt i teknologi. færre patienter end tidligere nu må ud på landevejen og flyttes fra Fredericia IMA til Kolding Intensiv. På sengeafsnittet glæder personalet sig over, at den intermediære kompetence er lige ved siden af til at tage sig af patienter, de reelt ikke er normeret til at observere så intenst, som tilstanden kræver. Mange af de medicinske patienter er meget komplekse med konkurrerende lidelser. - Som sygeplejersker opnår vi højere faglig kompetence hvad angår kritisk syge og akutte, dårlige patienter, og det er meget tilfredsstillende, at dette afsnit er så resultatorienteret. I modsætning til intensivpatienter er patienterne her vågne, og medicinske læger visiterer og følger patienten tæt, ligesom der tilstræbes kontinuitet og en fast kontaktsygeplejerske i hele det medicinske patientforløb, siger Lotte Marker Christensen. Afdelingssygeplejerske Lotte Marker Christensen og læge Poul Henning Madsen, IMA-afsnittet på Fredericia Sygehus, ser gerne, at muligheden for at etablere medicinsk interme-diært afsnit indgår i de kommende års sygehusbyggerier og -ombygninger. - Vi bliver desuden brugt, hvis en patient på sengeafsnittet bliver akut dårlig, og så vurderer lægerne, om den pågældende skal videre til IMA eller overflyttes direkte til en intensivafdeling. Det er vigtigt, at patienten tilses af både en medicinsk læge og en anæstesilæge, så de sammen kan vurdere, hvor vægten skal lægges, og hvor patienten skal være indlagt, siger Poul Henning Madsen. Tænk det ind i nye sygehuse På et landskursus for sygeplejersker inden for intensiv, anæstesi og opvågning for nylig i Kolding havde Lotte Marker Christensen lejlighed til at tale med kolleger fra intensiv- og anæstesiafsnit på andre sygehuse om, at medicinsk intermediær har en gunstig indflydelse på det gode patientforløb. Hendes afdeling har også haft besøg af repræsentanter fra andre sygehuse, som bider mærke i, at IMA i Fredericia-udgaven er knyttet til den medicinske afdeling. - Vi er nødt til at fortælle om vore erfaringer og fordelene ved intermediære afsnit, inden de nye sygehuse med store medicinske afdelinger bliver bygget, så det kan indgå i planlægningen, siger Lotte Marker Christensen, der støttes af læge Poul Henning Madsen i synspunktet. Vi er resultatorienterede Patientfordelene i form af tættere observation, øget tryghed, kortere indlæggelsestid og mindre skræmmende apparatur end på intensivafdeling er åbenlyse. Men for personalet er Sådan fungerer Intermediært afsnit Card-IMA på Fredericia Sygehus er én personalegruppe, og de to afsnits personale oplæres inden for to år i både intermediær og kardiologisk observation, pleje og behandling. Personalet er således fleksibelt på tværs af de to afsnit. Card-IMA består af en kardiologisk enhed med 17 senge samt akut modtagelse af hjertepatienter med brystsmerter og et intermediært afsnit, IMA, med fire pladser. IMA-pladserne er fordelt på en tosengsstue og to enestuer. Den medicinske bagvagt varetager stuegangsfunktionen i IMA, og desuden deltager en anæstesilæge fra Fredericia Sygehus. Ved behov i vagterne efter kl og i weekender kommer en anæstesilæge fra Kolding Sygehus. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 BAGSIDEN... ICN 2009 For at inspirere andre, ville vi gerne have bragt oplysninger om de flotte projekter sygeplejersker fra Kreds Syddanmark havde med ved ICN kongressen i Durban. Har du lyst til at vi oplyser om dit projekt på Kreds Syddanmarks hjemmeside, så beskriv med få ord projektet og send det til syddanmark@dsr.dk VIDSTE DU AT... Du kan finde en tilrettet arbejdstidsaftale på hjemmesiden? /arbejdsvilkår/arbejdstidsaftalen Kontakter til Seniorsammenslutningen Esbjerg Formand for kontaktudvalget: Kjerstine Lildholdt, tlf.: Odense Formand for kontaktudvalget: Ellen Fenger Borgstad, tlf: Vejle (Trekanten) Formand for kontaktudvalget: Gudrun Mortensen, tlf: Aabenraa Formand for kontaktudvalget: Kirsten Vigen Clausen, tlf: VIDSTE DU AT...SENIORER Fortsætter du dit medlemskab i DSR er du automatisk medlem af Seniorsammenslutningen. Du kan vælge mellem at være aktiv eller passivt medlem af DSR. Aktivt medlemskab: Herved bevares stemmeret og valgbarhed. Kontingentet vil være forskelligt afhængigt af hvilken form for aktivt medlemskab du vælger. Passivt medlemskab: Du mister ovenstående rettigheder og betaler mindste kontingentsats. Du har stemmeret og er valgbar i Seniorforeningen uanset om du er aktiv eller passivt medlem af DSR. Desuden er der mulighed for deltagelse i seniorsammenslutningens aktiviteter, såsom medlemsmøder, udflugter og andet. 16 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK