Resume. Henriette Vedsted Bachelorprojekt 4. Januar 2011

Transkript

1 Resume Projektets formål var at undersøge patienter med colorektal cancers oplevelser af at være patient i et accelereret patientforløb, med særlig fokus på hvordan de oplevede relationen til sygeplejersken, samt kommunikationen undervejs. Patienternes oplevelser blev undersøgt ved brug af et semistruktureret interview, med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, af tre indlagte patienter. Til at belyse problemstillingen og de tre interviews, inddrages teori fra teoretikerne: Joyce Travelbee, Kari Martinsen, samt Hilde Eide og Tom Eide. Resultaterne af undersøgelsen viste at patienterne var glade for at deltage i de accelererede forløb, men oplevede dem som meget tempofyldte forløb, hvor det var nødvendig at sygeplejersken formåede at se den enkelte patient. Forløbet var for patienterne kendetegnet af mange ambivalenser, idet de på den ene side så det som positivt at de hurtigt kunne komme hjem, men samtidig oplevede ikke at være klar til den tidlige udskrivelse. Relationen til sygeplejersken oplevedes af patienterne som god og yderst betydningsfyldt. Det patienterne særlig værdsatte ved sygeplejerskerne var deres evne til at give sig tid til at lytte, trygheden de gav, samt at de var gode til at være opmærksomme på dem hver især. Et andet sted hvor sygeplejerskerne var særlig vigtige, var når det handlede om den tidlige mobilisering. Her var støtte og ros fra deres side, af stor betydning for patienternes lyst til at komme ud af sengen. Derudover oplevedes kommunikationen i det accelererede forløb, som værende god, relevant og nødvendigt for at forløbet kunne gå så stærkt, og for at patienterne føler sig forberedt og ikke oplever usikkerhed undervejs. - Side 2 af 55 -

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning S Sygeplejefaglig problemstilling S Samfundsmæssige dimension S Sygeplejefaglige dimension S Afgrænsning & problemformulering S Metodebeskrivelse S Litteratursøgning S Videnskabsteoretisk tilgang S Fænomenologi S Hermeneutik S Forforståelse S Valg af metode S Etik S Analyse S Analyseproces S Præsentation af informanter S Deskriptive udsagn af temaer S Tema 1: Et forløb med fart S Sammenfatning S Tema 2: Tidlig mobilisering S Sammenfatning S Tema 3: Sygeplejerskens betydning S Sammenfatning S Tema 4: Information som en forudsætning S Sammenfatning S Side 3 af 55 -

3 6. Valg af teori S Joyce Travelbee S Kari Martinsen S Eide & Eide S Diskussion S Tema 1: Et forløb med fart S Tema 2: Tidlig mobilisering S Tema 3: Sygeplejerskens betydning S Tema 4: Information som en forudsætning S Vurdering S Vurdering af teorier S Vurdering af metode S Konklusion S Perspektivering S Litteraturliste S Bilagsfortegnelse S Side 4 af 55 -

4 1. Indledning Jeg har igennem mine praktikforløb som sygeplejestuderende mødt mange patienter og derigennem oplevet mange forskellige patientforløb. Dog var min sidste lange praktik på en plastik kirurgisk afdeling, især præget af patienter der hurtigt kom ind og ud af afdelingen. Det var hovedsageligt patienterne med hudkræft eller malignt melanom dette var aktuelt for. Patienterne her deltog i de såkaldte pakkeforløb, hvor formålet er at sikre patienterne en hurtigere udredning samt behandling. (Sundhedsstyrelsen 2009) Især for de patienter med nyopdaget malignt melanom, som er den farligste form for hudkræft, forekom dette forløb ofte, som et forløb hvor patienterne mentalt kunne have svært ved at følge med, på trods af at selve operationen blot var et lille indgreb. Patienterne ville som regel møde ind samme morgen hvor operationen skulle foretages, og ville derefter blive udskrevet senere samme dag, eller max. to dage efter. Herefter ville de efter 14 dage blive indkaldt til svar omkring, hvorvidt kræften havde spredt sig til andre steder i kroppen. Svarets udfald ville afgøre om patienterne enten kunne tage hjem og i fremtiden nøjes med at møde til kontrolundersøgelser, eller også ville det være nødvendigt med endnu en operation, for at forsøge at hindre spredningen, og dermed endnu en hurtig udskrivelse. På trods af at patienterne med malignt melanoms forløb ikke går under betegnelsen Accelererede operationsforløb, er det stadig et pakkeforløb som på mange punkter er sammenligneligt med de accelererede patientforløb. Dette skyldes at det bl.a. går meget hurtigt og at der er stor fokus på kommunikation og informationer. (Sundhedsstyrelsen 2009) Jeg har tidligere været i kontakt med det accelererede regime, da jeg var i en praktik på en mavetarm-kirurgisk afdeling, som benyttede sig af accelererede forløb. Mange af patienterne på denne afdeling, var indlagt med colorektal cancer og indgik her i de accelererede operationsforløb. Dette betød, at patienten mødte ind på selve operationsdagen, hvorefter de var indlagt i ca. 5 dage. Efterfølgende ville de så møde til kontrol i ambulatoriet, hvor de ville få svar. På mange måder har dette været gavnligt for både patienterne og afdelingerne. Patienterne undgår unødig ventetid ved hurtig opstart af behandling, og afdelingerne formår at udnytte deres kapacitet langt bedre, hvilket samtidig er fordelagtigt både økonomisk og tidsmæssigt. På den anden side kunne de meget hurtige forløb for - Side 5 af 55 -

5 patienterne på begge afdelinger betyde, at det kunne være svært for patienterne at følge med psykisk. Den begrænsede tid til omsorg og udskrivelser præget af nervøsitet og bekymringer, var nogle af de effekter de meget hurtige patientforløb førte med sig. Mine oplevelser med de accelererede forløb på mavetarm kirurgisk og de sammenlignelige pakkeforløb på plastikkirurgisk, har betydet, at jeg generelt har undret mig over de mange accelererede patientforløb der i dag foregår, og hvordan patienterne oplever dem. Mine oplevelser med disse forløb, er ikke et fænomen der kun opleves der, men er noget der dagligt forekommer på rigtig mange afdelinger. Jeg vil derfor gerne gå dybere ind i den problematik der er, ved at være patient i en afdeling, hvor effektivitet og standardiserede plejeplaner er i højsædet frem for nærvær, og hvad der er vigtigt for patienterne i sådan et forløb. 2. Sygeplejefaglig problemstilling 2.1 Samfundsmæssige dimension: Indførelsen af accelererede patientforløb blev introduceret første gang i Danmark i 1990 erne. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010) Selve konceptet bygger på videnskabelig evidensbaseret viden, og gør sig især aktuelt på det kirurgiske område. Det er en behandlingsmetode som er mere nænsom og har kortere indlæggelsesforløb, hvor fokus ligger på en optimeret behandling og at patienten skal medinddrages mere. Dette gøres ved at sørge for tidlig mobilisering med hurtig genvinding af funktionsevne, målrettet ernæring, samt optimal smertebehandling og rigeligt med patientinformationer. (Sekretariatet for ministerudvalget 2007) I årernes løb har indførelse af det accelererede forløb, medført en markant udvikling indenfor sundhedssektoren. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010) Hvor patienten før i tiden, på de somatiske sygehuse, havde en gennemsnitlig indlæggelses på 6,7 dage i 1990, 5,8 i 2000, 5,3 i 2003, og 4,8 i 2005 (Sundhedsstyrelsen 2005a og Finansministeriet 2002), er den i 2008 faldet til 4,5 dage for de offentlige sygehuse. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010) - Side 6 af 55 -

6 Udover det tydelige fald i indlæggelsestiden, har undersøgelser af etableringen af de accelererede operationsforløb, desuden vist fordele i form af: Færre komplikationer, hvilket især drejer sig om hjerte- og lungekomplikationer. Hurtigere mobilisering og dermed hurtigere genvinding af mavetarmfunktion, samt mindre tab af muskelmasse. Derudover har det accelererede operationsforløb desuden vist, at patienterne efter udskrivelse, hurtigere er i stand til at vænne tilbage til hverdagen. (Sundhedsstyrelsen 2005b) Til at fremme processen med implementeringen af accelererede operationsforløb, oprettede man i Danmark 2004 Enhed for Perioperativ Sygepleje. Enheden er en mindre organisation, som arbejder med at forene teori og praksis på baggrund af forskning, og har indtil videre udarbejdet 12 kliniske vejledninger til patientforløb. (Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010) Selve vejledningerne, som har til formål at forbedre de accelererede patientforløb, udarbejdes på baggrund af litteraturstudier og workshops med sygeplejersker med forskellige specialer. Her indgår der oplæg for forskellige faggrupper, som hver er eksperter på deres områder og kan bidrage med viden. For at sikre at alle afdelinger har haft mulighed for at komme med deres kommentarer, sendes de kliniske vejledninger til høring to gange, inden de bliver færdigformuleret. (Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009) I en forskningsartikel fra 2009 i Ugeskrift For Læger, har man forsøgt at sammenligne de omkostninger i primærsektoren, der er forbundet med accelererede patientforløb efter knæalloplastik, med to mere konventionelle patientforløb. Artiklen er skrevet af Signe Høngaard Andersen, som er International Health Economist, samt overlæge Henrik Husted og professor Henrik Kehlet. Patienterne fra de tre afdelinger var sammenlignelige hvad angår alder og køn, men indlæggelsestiden for afdelingerne var vekslende. På afdelingen med det accelererede patientforløb var indlæggelsestiden gennemsnitlig på 4,4 dage, hvorimod den på de to andre med konventionelle patientforløb var på henholdsvis 7,2 og 6,5 dage. Resultaterne af undersøgelsen viste, at ved operationsforløbet samlet set, var det accelererede patientforløb det mest økonomiske. Det skyldes at man sparede - Side 7 af 55 -

7 henholdsvis 6248 kr. og 5229 kr. i forhold til de to andre afdelinger med konventionelle forløb. Ydermere viste resultaterne at omkostninger og ydelserne i primærsektoren ikke steg for de patienter der havde gennemgået et accelereret forløb. (Andersen og Husted og Kehlet 2009) En af de sygdomme hvor indførelse af accelererede forløb, har haft en betydningsfuld effekt er for colorektal cancer. (Kehlet 2005) Colorektal cancer er en betegnelse for kræft i tyk- og endetarm, og er en af de hyppigste former for kræft i USA og Vesteuropa. Antallet af personer der får konstateret colorektal cancer er stødt stigende og er siden 1943 mere end fordoblet. I Danmark betyder det en årlig incidens på 3500 nye tilfælde. (Nørgaard & Iversen & Sørensen 2005) Indførelsen af accelererede colorektale operationer har betydet, at patienterne i dag kun er indlagt 2-4 dage, samt at de bl.a. hurtigere genvinder deres funktionsevne og muskelfunktion, og kan indtage normal føde igen. Hvad angår det økonomiske perspektiv har danske undersøgelser desuden vist, at der ved hvert forløb er en besparelse på minimum 4000 kr. (Kehlet 2005) 2.2 Sygeplejefaglige dimension: Det accelererede patientforløb får også betydning for sygeplejersken, da det stiller nye krav til hendes virkeområde. Selve plejen tager afsæt i kirurgisk sygepleje og er baseret på kliniske vejledninger. De kliniske vejledninger består af anbefalinger for de forskellige operationstyper, og er udarbejdet på baggrund af evidensbaseret forskning, undersøgelser og erfaringer. (Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009) At skulle arbejde ud fra standarder og kliniske retningslinjer, kan være vanskeligt for sygeplejersken, da de kliniske retningslinier ind imellem anbefaler procedurer, som kan skabe konflikter med patienten. Sygeplejersken må derfor være i stand til at finde alternativer til disse procedurer sammen med patienten, men for nogle sygeplejersker kan det være svært både at skulle tilfredsstille målene for vejledningerne og samtidig tilgodese patientens behov. (Egerod & Rud K & Jensen 2006) For at opnå gode effekter og hjælpe patienten, stiller det accelererede patientforløb højere krav til tværfagligheden mellem sygeplejerske, patient, narkoselæge og kirurg. - Side 8 af 55 -

8 Sygeplejersken er her særlig vigtig, da det er hende som ser patienten mest og derfor også er den, der kan bidrage med en masse observationer og relevante oplysninger. (Havemann 2006) Selve sygeplejeopgaverne i det accelererede patientforløb ændrer sig også. Fra før at have været præget af mere somatiske arbejdsopgaver, som udførelse af personlig hygiejne, pasning af sonder osv., til nu at være mere informative og pædagogiske opgaver, med fokus på motivation og undervisning. Det højere fokus på de informative opgaver skyldes, at det accelererede regime har brug for, at patienterne er velinformerede om det forløb de skal gennemgå og er i stand til at deltage aktivt. (Jakobsen & Sonne & Kehlet 2004) Derudover er den store mængde information også en nødvendighed for at leve op til De Sygeplejeetiske Retningslinjer, som lyder: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. (Dansk Sygeplejeråd, 2004 punkt 2,2) For at sygeplejersken lever op til retningslinjerne skal hun altså sørge for, at patienten har forstået de nødvendige informationer, så han har et grundlag for at være i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Sygeplejerskernes oplevelser af de accelererede patientforløb er et emne der også er blevet undersøgt af andre. Bl.a. har Anette Haves i sit speciale fra 2005 skrevet omkring patienter og sygeplejersker oplevelser i forbindelse med accelererede patientforløb på en ortopædkirurgisk afdeling. Dette har hun gjort ved at interviewe tre sygeplejersker omkring hvad de finder betydningsfuldt i sygeplejen for de accelererede forløb. Sygeplejerskerne oplyser i interviewet, at det de finder betydningsfuldt for sygeplejen i det accelererede forløb er: 1. At sygeplejersken fokuserer mere på den informerende del af sygeplejen, i stedet for den somatiske. 2. At sygeplejersken kan give patienterne den nødvendige information, så de ved hvad der skal foregå og senere hen også føler sig klar til at blive udskrevet. - Side 9 af 55 -

9 3. At informationen også er vigtigt for at kunne motivere patienten. 4. At det er betydningsfuldt for sygeplejersken at have tid og ro sammen med patienterne til at lytte. 5. At sygeplejersken er i stand til at udføre en individuel pleje. (Have 2005) Det accelererede patientforløb stiller ikke kun nye krav til sygeplejersken, men stiller samtidig også flere krav til det at være patient. Dette skyldes at det er nødvendigt at patienten både kan tage medansvar og være aktiv deltagende. Ydermere stiller det krav til egenomsorg og at patienten er selvhjulpen. (Norlyk 2009a) I en ph.d.-afhandling fra 2009 af Annelise Norlyk, beskrives 16 patienter opereret for coloncancers oplevelser og erfaringer med at deltage i et accelererede forløb. Analysen viser, at det at være patient og deltage i et accelererede forløb, kan være vanskeligt og udfordrende. Årsagen til dette begrundes med, at patienterne oplever et stort forventningspres i deres forsøg på at deltage aktivt, for at opnå en hurtigere genvinding af deres fysiske tilstand og helbred. Dette skyldes at patienterne gerne vil leve op til både personalet og programmets forventninger, men samtidig også har forventninger til sig selv om at leve op til programmet, hvilket kræver viljestyrke. Resultaterne viste desuden at patienterne oplevede et asymmetrisk magtforhold, idet patienterne oplevede af have et stort medansvar i forløbet, men at medindflydelsen derimod var lav for patienterne, da programmet forløb på personalets betingelser. (Norlyk 2009b) 3. Afgrænsning & problemformulering Anvendelsen af accelererede patientforløb, er mere og mere stigende. I takt med dette vil jeg som sygeplejerske derfor også oftere møde disse patientforløb, samt patienter i sundhedsvæsenet. Det accelererede patientforløb stiller både andre krav til det at være patient, men også til sygeplejerskens evner og kompetencer. Fra tidligere at have fokuseret på den somatiske del af plejen, sætter det accelererede forløb nu fokus på de informative og pædagogiske opgaver. I opgaven kigges der på det accelererede patientforløb og hvordan patienten oplever disse optimerede forløb. Derudover vælger jeg i problemformuleringen at fokusere på, - Side 10 af 55 -

10 hvordan problemstillingen kommer til udtryk blandt patienter med colorektal cancer. Årsagen til dette skyldes, at colorektal cancer er en af de sygdomme hvortil der er oprettet accelererede operationsforløb. Derudover er colorektal cancer samtidig en sygdom med høj aktualitet, hvilket bl.a. ses ved at cancer er på listen over de otte folkesygdomme i Danmark. Her udgør colorektal cancer en væsentlig procentdel. (Statens Institut for Folkesundhed 2005) Jeg vil derfor i denne opgave fokusere på hvordan det accelererede patientforløb opleves af patienterne, samt hvilken indflydelse det må have på relationen mellem sygeplejersken og patienten, at forløbene er blevet effektiviserede og standardiserede. Derudover vil jeg gerne se på hvilken rolle, samt betydning kommunikationen har for patienten i det accelererede regime. På baggrund af dette er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever patienter med colorektal cancer det accelererede patientforløb, med særlig fokus på patient-sygepleje relationen, samt kommunikationen? 4. Metodebeskrivelse I det følgende afsnit vil den videnskabsteoretiske tilgang til opgaven blive præsenteret. Derudover vil den anvendte metode, samt grundlaget for den valgte metode og dens overvejelse blive beskrevet. 4.1 Litteratursøgning Indledningsvis gennemførte jeg en litteratursøgning, for at afdække hvor meget litteratur der findes på området, som har behandlet samme problemstilling, beskrevet i denne opgave. Jeg har derfor i min litteratursøgning foretaget en systematisk søgning på databaserne: PubMed, Cinahl, Cochrane og Ugeskrift for læger. Til min søgning har jeg anvendt danske og engelske søgeord i forskellige kombinationer. (Horsten 2006) Af danske søgeord har jeg brugt: accelererede, relation, sygepleje, kommunikation og oplevelser. Af engelske søgeord har jeg brugt: accelerated, fast track, relationship, patient satisfaction, communication, information, patient, nurse, experiences (se bilag 1). - Side 11 af 55 -

11 Jeg har søgt efter undersøgelser skrevet på dansk, norsk, svensk og engelsk. Selve litteratursøgningen viste, at det accelererede patientforløb er sparsomt belyst hvad angår patientperspektiver, og at der stort set kun eksisterer litteratur der belyser den medicinske betydning af de accelererede forløb. På baggrund af dette finder jeg det derfor relevant for min problemstilling, selv at indsamle min empiri til opgaven, ved at foretage kvalitative interviews. (Kruuse 2005) 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang I opgaven benytter jeg en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, da der i opgaven forsøges at finde frem til patienters oplevelser af det accelererede patientforløb (fænomener), samt en forståelse heraf. Fænomenologien bruges i opgaven til at undersøge selve oplevelsen af det accelererede patientforløb som patient, og hermeneutikken bruges til at skabe en ny forståelse af patienternes oplevelser med det accelererede forløb. Tilgange i opgaven vil være induktivt, da der arbejdes fra det specifikke til det generelle. (Larsen 2007) Fænomenologi Fænomenologien blev grundlagt af Edmund Husserl i omkring år 1900 og er senere hen blevet videreudviklet af bl.a. Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre. I fænomenologien bruger man ordet livsverden, som betegner den verden vi alle lever i og hver især oplever uden videre at tænke over det. Husserl bruger begrebet intentionalitet i sin beskrivelse af den menneskelige bevidsthed. Han mener at menneskets bevidsthed altid er rettet imod noget, da man fx ikke kan se uden at se noget. På denne måde er begrebet et udtryk for forholdet mellem bevidstheden og det som bevidstheden retter sig mod. I fænomenologien vil man ikke undersøge det man umiddelbart kan se, fx en blomst eller sygdom. Men er derimod interesseret i at undersøge hvordan selve oplevelsen af blomsten eller sygdommen er. Fænomenologien handler altså om at forstå fænomener (det der viser sig), og ikke om at forklare fænomenerne. (Rendtorff 2004) For at kunne opnå dette er det Ifølge Husserl nødvendigt at lægge sin egen forforståelse til side. På den måde er det kun personen selv der giver mening til sin livsverden, og - Side 12 af 55 -

12 bliver ikke påvirket af den der betragter oplevelserne. Denne mening er imidlertid blevet anfægtet af flere af dem, som har været med til at videreudvikle hans teori. Bl.a. mener Martin Heidegger, at fordommene er en del af selve undersøgelsen. (Birkler 2006) Hermeneutik Hermeneutikken stammer tilbage fra 1800 tallet og betyder fortolkningskunst, eller læren om forståelse. Et af grundbegreberne i hermeneutikken er forforståelse, som bl.a. Martin Heidegger og Hans-George Gadamer har arbejdet med. Med ordet forforståelse menes der den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen, og samlet danner vores forståelsehorisont. Fx vil et menneske inden de begynder at se en film, altid have nogle fordomme og forventninger til filmen på forhånd. Med andre ord vil vi altså for at forstå noget, altid begynde med vores egen forståelsehorisont, som er den måde vi hver især ser verden på. (Birkler 2006) For at kunne skabe en ny forståelse af sin forforståelse, gælder det i hermeneutikken om at sætte denne forforståelse i spil. Dette gøres igennem den hermeneutiske cirkel. I den hermeneutiske cirkel bevæger man sig hele tiden frem og tilbage mellem sin helhedsforståelse og delforståelser. Dette skyldes at for at forstå en del af en tekst, må man forstå helheden, og samtidig må man for at forstå helheden også forstå de enkelte dele. Man er derfor i sin søgen på en ny forståelse, åben overfor be- eller afkræftelse af sin tidligere forforståelse, hvilket medfører en ny delforståelse, som så påvirker helhedsforståelse. Når dette sker, vil der så ske en horsiontsammensmeltning, som er hvor der sker et møde mellem to forståelseshorisonter. (Højberg 2004) 4.3 Forforståelse For at blive bevidst om hvilken indflydelse ens forforståelse kan have for problemstillingen og besvarelsen heraf, er det vigtigt at gøre sig sin egen forforståelse klar. Jeg har igennem mine klinikperioder under uddannelsen til sygeplejerske, været i forbindelse med patienter, der har gennemgået et accelereret patientforløb. Jeg har derfor allerede erfaringer og oplevelser med forløbet, som har skabt en forforståelse af hvordan patienter oplever et sådan forløb. Desuden har undervisning omkring emnet på skolen også haft en indvirkning på min forståelse. Min forforståelse i forhold til - Side 13 af 55 -

13 opgavens problemformulering var, at mange af patienterne havde gavn af disse forløb, men samtidig oplevede disse forløb som en proces fyldt med tjeklister og krav, som det blot handlede om hurtigt at opfylde. Samtidig havde jeg den forforståelse af, at de meget hurtige udskrivelser, ofte kunne føre til usikkerhed hos patienten når de skulle hjem. Samtidig blev relationen til sygeplejersken formindsket og omsorgen kom til at mangle i de korte forløb. Hvad angår kommunikation, var min forforståelse af denne, at den var nødvendig for at forløbet kunne lade sig gøre. Dog tænkte jeg, at patienterne ofte ikke ville føle sig medinddraget, men at det mere ville være sygeplejersken der kommunikerede og forklarede og patienten der mere blot fulgte trop. 4.4 Valg af metode På baggrund af problemformuleringens fokus på patientoplevelser, samt litteratursøgningen med begrænset indhold af patientperspektiver, vil jeg i opgaven benytte den kvalitative forskningsmetode til at belyse emnet. Til dette finder jeg det semistrukturerede interview aktuelt. Dette skyldes, at man igennem interviews får mulighed for at finde ud af hvordan andre mennesker oplever deres livsverden, og på den måde kan undersøge deres oplevelser af fx det accelererede patientforløb. (Thagaard 2004) Ved brug af et semistruktureret interview, er der den fordel, at det giver plads til at kunne følge op på hvad patienten siger ved ydereligere spørgsmål, samtidig med der stadig fokuseres på bestemte temaer. (Kvale & Brinkmann 2009) I opgaven er der derfor valgt at udføre semistrukturerede interviews af tre patienter, der alle har gennemgået et accelereret patientforløb, da dette vil kunne finde frem til deres oplevelser af at være patient i et accelereret forløb. Til dette er der valgt at interviewe tre kvinder, som blev udvalgt af afdelingssygeplejersken på afdelingen. Af tidsmæssige årsager, var det de tre første udskrivelser, hvor ingen komplikationer havde opstået undervejs der blev udvalgt, da der ikke er patienter på afdelingen som hver dag gennemgår et accelereret operationsforløb 4.5 Etik I forbindelse med interviewundersøgelsen er etiske spørgsmål i forhold til formålet med undersøgelsen, samtykke fra deltagerne, interviewsituationen og analysen blevet - Side 14 af 55 -

14 overvejet. De juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter er desuden også blevet gennemgået. (Kvale og Brinkmann 2009, Thagaard 2004) Forud for interviewundersøgelsen blev afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling kontaktet, med henblik på at få tilladelse til at udføre interviews af patienter derfra. Afdelingslederen fik herefter tilsendt oplysninger omkring formålet med undersøgelsen, samt et informationsbrev til patienterne, hvori projektets formål blev gennemgået og en beskrivelse af hvordan anonymitet og fortrolighed vil blive sikret i opgaven blev beskrevet. (bilag 2) Efterfølgende blev informanter orienteret mundtlig omkring dataindsamlingen og informationsmaterialet, og en underskrift af samtykkeerklæringen blev indhentet, forinden selve interviewundersøgelsen. (bilag 3) For at sikre en fuldstændig anonymitet i opgaven er interviewdeltagernes navne, samt hospitalets navn udeladt. Jeg har desuden aftalt med afdelingssygeplejersken, at hun efterfølgende vil få en kopi af opgaven, som jeg gerne vil gennemgå med hende. Derudover har jeg ligeledes tænkt mig, at tilbyde resten af afdelingen en kopi af opgaven. 5. Analyse 5.1 Analyseproces Analysen tager udgangspunkt i Steiner Kvale og Svend Brinkmann s bog Interview Introduktion til et håndværk, som omhandler interviewforskning og beskriver metoder til at lave interviewundersøgelser. Kvale og Brinkmann s bog er valgt som retningslinje for interviewprocessen, men også andre metodebøger har bidraget med inspiration til processen. (Thagaard 2004, Kruuse 2005) Kvale og Brinkmans s syv faser af en interviewundersøgelse vil blive benyttet til at gennemføre og analysere de tre interviews. De syv faser som skal hjælpe til at få udført og bearbejdet de tre interviews, består af: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. (Kvale & Brinkmann 2009) For at udføre interviewet blev der benyttet en semistruktureret interviewguide, som bestod af tre forskningsspørgsmål med interviewspørgsmål dertil. (Bilag 4) De tre interviews blev optaget på diktafon og transskriberet umiddelbart efter udførelsen af - Side 15 af 55 -

15 dem. Selve transskriberingen fylder 21 sider og er forsøgt nedskrevet så direkte som muligt. Pauser og latter, som kan have betydning for sammenhængen af teksten blev skrevet i parentes. Efterfølgende blev de tre interviews gennemlæst adskillige gange, hvorefter de blev meningskondenseret efter temaer. (bilag 5 + 6) (Kvale & Brinkmann 2009) Temaerne viser hvordan patienterne oplevede at være patient i et accelereret patientforløb, samt hvordan de oplevede relationen til sygeplejersken og kommunikationen under forløbet. De fire temaer er: Et forløb med fart, tidlig mobilisering, sygeplejerskens betydning og information som en forudsætning. 5.2 Præsentation af informanter Informanterne bestod af tre kvindelige patienter, som alle tre gennemgik et accelererede operationsforløb for colorektal cancer. Alle tre informanter var indlagt i henholdsvis 4-5 dage, hvilket skyldes at de alle fik lov til at blive en ekstra dag, end egentlig planlagt. Patient 1: er 62 år gammel og arbejder som socialrådgiver i et børnefamilie team. Hun bor sammen med sin mand og har en søn der er flyttet hjemmefra. Patient 2: er 37 år gammel og arbejder i Post Danmark og bor til dagligt alene. Som den eneste af de tre informanter, har hun efter operationen fået anlagt en midlertidig stomi. Patient 3 er 79 år gammel og pensioneret. Hun er enke og har to sønner, hvoraf den ene er uddannet læge. Informanterne vil fremover i opgaven blive præsenteret som patient Deskriptive udsagn af temaer Tema 1: Et forløb med fart Alle tre patienter gav udtryk for at de fandt deres forløb hurtige, men havde forskellige meninger omkring hvordan de oplevede dette. Patient 1 og 3 udtrykte begge stor glæde og begejstring over, at det kunne lade sig gøre, at et indlæggelsesforløb kunne gå så hurtigt: Det også med kikkertoperation, så er det jo accelererede. Så går det jo stærkt. Og det jo fantastisk. At man ikke er (pause) fuldstændig færdig i - Side 16 af 55 -

16 og: flere uger. Jeg glæder mig til at komme hurtig ovenpå. Og hurtig tilbage på mit arbejde. Onsdag blev den opdaget, torsdag var jeg til blodprøve, mandag var jeg til scanning, torsdag var jeg til samtale med lægerne. Men min søn holder på at det er det der hedder cancerpakken og at jeg ikke har fået fortrin. Så det er gået knald hamrende hurtigt jamen så var jeg ude og tale med overlægen herude om mandagen og bliver indlagt om torsdagen, opereret om fredagen og her sidder jeg mandag. Men ehm, det er fantastisk hvad man kan når man tænker på at man i gamle dage når man var i gennem sådan en maveoperation. Så lå man jo og foretog sig ikke noget i jeg ved ikke hvor lang tid, men man ved jo også godt jo mere man foretager sig, destro bedre går det. Til gengæld fortalte patient 2, at hun havde det lidt sværere med at nogle af tingene gik så hurtigt. Det var derfor vigtigt for hende, at sygeplejersken tog højde for at nogle patienter er mere påvirkede af operationen end andre: Altså det har ikke været helt nemt. Jeg har sagt til dem at de må tage det roligt. Altså.. Jeg tager det i mit tempo. Alle tre patienter fortalte desuden omkring hvordan deres egne forventninger og indstilling havde betydning for hvordan de oplevede forløbet. Patient 1 fortalte at det at hun efter operationen var så lettet over at man ikke havde fundet mere kræft derinde og at sygdommen nu var væk, kunne have været med til at farve hendes oplevelse af sit forløb: Jeg har kun gode oplevelser herfra. (pause) Det skyldes nok også at operationen er gået så godt, at de øh ikke fandt mere derinde. Så er utrolig lettet og glad og gør nok også at jeg er ekstra tilfreds med forløbet. Derimod gav patient 2 udtryk for at hun havde levet med sin sygdom længe, hvilket betød hun længe havde været indstillet på operationen og blot håbede på at operationen ville bidrage positiv til hendes helbred. Altså jeg har været indstillet på det i lang tid. Fordi der var ikke nogle andre muligheder på grund af min sygdom, som jeg jo efterhånden har haft længe. Det eneste jeg tænkte på var at jeg håbede på at det her det var løsningen på et skridt mod helbredelse. - Side 17 af 55 -

17 Patient 3 oplevede til gengæld til sin egen overraskelse ikke at have været nervøs, på trods af hun ellers selv normalt karakteriseret sig som et meget nervøst menneske. I stedet havde hun taget tingene som de kom: Jamen jeg er fatalist og 80 år og ehm.. Skal mine dage være lukket nu, så skal de være lukket. Men jeg er dybt forundret over at jeg ikke er mere nervøs end jeg er. Jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt været nervøs. Jeg har været ligeglad. Altså det går som det skal, og det er det jo gået. Et sted hvor alle tre patienter var enige om at forløbet gik en kendelse for hurtigt, var da samtalen drejede sig ind på udskrivelse. Alle tre patienter fortalte at de ikke følte sig klar til deres udskrivelser og udtrykte bekymring for at skulle hjem. Dette begrundede de med at de ikke længere ville have sygeplejersken omkring sig til at give tryghed, og at de havde brug for mere tid da de ikke følte sig klar: Og: Og: Min egen tryghed. Jeg bor alene. Og det rart hele tiden at kunne have nogle man kan spørge om tingene er normalt. Så længe der er nogle til at spørge, så er jeg jo tryg. Nej, de kan give mig lidt mere tid. Også sørge for der er noget hjemmehjælp til mig når jeg kommer hjem. Jeg skal have tid til at min krop accepterer det, og det gør den ikke lige nu. Altså når jeg også stadig har smerter om natten. Vi er forskellige og nogle heler bedre end andre. Jeg kan godt forstå at de gerne vil have folk hurtig i gang, men de må også lige tage det med et gran salt for det ikke alle der kan klare det. Det var jo en kikkertoperation, så jeg har fem huller også havde jeg jo fået af vide at de havde regnet med jeg skulle hjem i dag, men det har jeg altså selv sagt jeg ikke synes jeg var stiv nok i benene til. Så jeg ville gerne vente til i morgen. Men jeg havde fået af vide ind, opereres, hvile to dage også hjem. Samlebånd Sammenfatning Patienterne er glade for at deltage i de accelererede forløb, da det giver mulighed for de - Side 18 af 55 -

18 hurtigt kan vende hjem og tilbage til dagligdagen. Dog ses der samtidig en ambivalens hos dem, idet de også oplever ikke at føle sig klar til at blive udskrevet og give slip på trygheden fra sygeplejerskerne. Udover dette er det vigtigt for patienterne, at sygeplejersken er i stand til at udføre en individualiseret pleje, som kan tage højde for den enkelte patients behov Tema 2: Tidlig mobilisering Tidlig mobilisering er et af de områder der er stort fokus på i det accelererede patientforløb, hvilket patienterne også bemærkede: De lægger vægt på hvor meget vand man drikker og op og gå, samt om maven er i gang. Patienternes oplevelse af den tidlige mobilisering og det at skulle ud af sengen for første gang opleves forskelligt. Patient 1 udtrykker at hun selv var fokuseret på den tidlige mobilisering, for hurtigt at kunne vende tilbage til hverdagen igen: Jamen til dels skyldes det jo nok at jeg selv er meget opsat på at komme ud af sengen og på højkant igen. Patient 2 beskriver derimod den tidlige mobilisering og det at skulle ud af sengen som: en stor kamp, og oplevede at have rigtig svært ved at efterleve kravet: Jeg kan godt forstå at de vil have at du skal op hurtigere og gå. Men jeg siger os at de skal altså lige tage det hele med en gran salt, for der er altså nogle det påvirker mere end andre. Om hendes første oplevelse med at skulle ud af sengen, fortæller patient 2 desuden, at hun forklarede sygeplejersken allerede første dag, at hun ikke følte sig klar. Dette gjorde dog ingen forskel: Jamen jeg skulle bare ud. Til gengæld oplevede hun at det egentlig viste sig at gå fint nok, men at hun stadig havde det bedst når hun befandt sig i sengen: Ja det gik okay, men jeg blev også hurtig træt. Jeg har fået ondt i min.. altså mave. Også får jeg ondt i ryggen, eller lænden ik? Altså hvis jeg bare sidder på en stol. Jeg har det bedst med bare at ligge i sengen ik? Men altså jeg går da os selv ud på toilettet. Ligesom patient 1 oplevede patient 3 derimod ikke de store problemer med den tidlige mobilisering. Til gengæld også en ekstra dag med at blive mobiliseret pga. postoperativ kvalme: - Side 19 af 55 -

19 Og: Ja det var jeg. For jeg fik af vide at når jeg kom op fra opvågningen, så skulle jeg med dette samme, fordi jeg var så længe på opvågningen på grund af jeg kastede op, så skulle jeg med det samme op at sidde og spise lidt og gå lidt. (pause) Det kom jeg ikke rigtig før om lørdagen. Jeg husker det ikke som noget forfærdeligt. (pause) Selvfølgelig gør det ondt og jeg har ondt herovre i den side af maven (peger på højre side af maven). Men det er gået rimeligt. Og det er jo noget man gør selv. De står jo ikke og venter på en. Nej. Motivation og forberedelse er to ting, som patienterne giver udtryk for at have betydning for deres lyst til mobilisering. Patient 1 fortæller at en af grundene til, at hun har været så opsat på at komme ud af sengen, skyldes til dels, at hun oplevede at sygeplejerskerne var rigtig gode til at motivere hende og forklare hvorfor det er vigtigt: og: Samtidig så har sygeplejersken også været god til at motivere en, så man ren faktisk også får tingene gjort, selvom man måske ikke altid lige synes det er sjovt at skulle ud af sengen. Jamen de forklarer jo selvfølgelig hvorfor det er nødvendigt at jeg skal komme ud af sengen og fortæller at det jo kun er for mit eget bedste, hvilket jo også er rigtigt nok. Patient 2 oplyser også at, på trods af hun har haft vanskeligheder med den tidlige mobilisering, har sygeplejerskerne også for hende haft stor betydning for mobiliseringen. For hende havde det stor indvirkning på hendes motivation og lyst til at bevæge sig, at sygeplejerskerne bemærkede, når hun af egen fri vilje tog en tur op af ned og gangene og efterfølgende roste hende for det: Ja, ja.. Det er jeg. Det jo altid dejligt at man får rost når man gør noget godt. Så vil man også hellere gøre det igen. Men igen, jeg bliver også hurtig træt. Altså fordi jeg presser mig selv. Også det jo også rart at de kan se det også hjælper mig lidt. Derudover oplevede hun også at have gavn af, at en af sygeplejersken havde forsøgt at vise hende nogle teknikker, der skulle gøre det lettere for hende at komme ud af sengen: - Side 20 af 55 -

20 Ja og jeg synes de hjælper lidt, så dem prøver jeg på at bruge. Men.. Jeg kludre lidt rundt i det ind imellem. Kunne være jeg skulle bede om at få dem vist igen. Patient 3 gav ligesom de to andre, også udtryk for at sygeplejersken havde stor betydning for mobiliseringen, da jo bl.a. var nødvendigt med hendes tilstedeværelse første gang man skulle ud af sengen: Ja der var en tilstede, som var der til at støtte mig når jeg kom ud på gulvet. Man kan jo være lidt svimmel første gang. Derudover værdsatte patient 3 at sygeplejerskerne var gode til at give mulighed for at man kunne forberede sig mentalt inden, ved tidligt på dagen at fortælle at de fx ønskede at hun skulle mobiliseres inden frokost: De er gode til at informere mere om hvad man skal, også synes jeg det er godt nå de lige forbereder en på hvad der skal ske. De har sagt og gjort det de skulle Sammenfatning Tidlig mobilisering er altså et område patienterne oplever, at der er stort fokus på og hvor sygeplejersken spiller en væsentlig rolle. Selvom oplevelsen af den tidlige mobiliseringen spænder helt fra at have været let og til en stor kamp, er der enighed om at ros, motivation og forberedelse fra sygeplejerskens side, er af stor betydning for deres lyst til at komme ud af sengen Tema 3: Sygeplejerskens betydning Alle tre patienter gav udtryk for at sygeplejersken er at af stor betydning for oplevelsen af at være indlagt. Dette viser sig både i sygeplejerskens væremåde og at hun er til stede og behjælpelig under indlæggelsen, hvilket patienterne værdsætter i høj grad. Alle tre patienter havde desuden kun positive oplevelser af relationen til sygeplejersken og mente at de gjorde deres bedste: Jamen de jo opmærksomme på det hele. De kan deres ting. - Side 21 af 55 -

21 En af tingene som havde stor betydning for patienterne var sygeplejerskens væremåde. For at patienterne ikke skulle føle sig overset og glemt, var det vigtigt at sygeplejersken var udadvendt og opsøgende, hvilket også bidrag til positivitet. Patient 1 oplyser ikke at have andet end gode oplevelser af relationen til sygeplejersken og beskriver dem alle som søde og venlige og begrunder det med: og: Jeg har ikke oplevet mig overset, eller at jeg ikke har kunne komme på. Slet ikke. Altså det handler jo i bund og grund også om hvad det er for nogle personer der er her. Om det er nogle der lige gider smile eller sige hej eller.. Jeg mener grundlæggende når man har mennesker at gøre, så skal man være lidt.. egentlig være lidt opsøgende os være lidt hej hvordan går det? Ja, helt sikker. De er rigtig gode til at være imødekommende og også sende et lille smil til en og det jo dejligt. Så bliver man også selv positiv. Sådan er det jo. Patient 2 udtrykker ligesom patient 1, at sygeplejerskernes væremåde er betydningsfuld for hvordan det opleves at være indlagt. Og selvom de til tider kan være hårde, kan det også ses som noget positivt: Ja altså.. De har været venlige og imødekommende, hvilket også gjorde at det var rigtig rart at blive modtaget her på afdelingen. (Pause) Nogle af dem kan også være lidt hårde, men det er mere det der med at de presser en ud af sengen. Men det nok også meget godt med et skub. At sygeplejerskerne er venlige og imødekommende er også det samme patient 3 udtrykker: De har været hjælpsomme og lyttende, hvilket jo har gjort det til en ren fornøjelse. Derudover er noget af det der er vigtigt for både patient 3 og 2, at sygeplejerskerne har været gode til at være opmærksomme på dem, da det skaber en tryghed hos dem. Dette fortæller patient 3 bl.a. ved at fortælle om en ubehagelig episode hun havde på - Side 22 af 55 -

22 afdelingen. Her bemærkede sygeplejersken af sig selv, at der var noget galt og kom derfor hen og snakkede med hende, hvilket hun satte stor pris på: Så føler man jo også at der er nogle der holder øje og passer på en. Det jo altid rart og betryggende. En anden ting som alle tre patienter gav udtryk for var, at de under indlæggelsen oplevede at sygeplejerskerne på afdelingen var stressede: og: Altså de er jo lidt stresset på grund af alle de senge der står rundt omkring ude på gangene. Gjort det man bad dem om, selvom man kunne se at de var stresset. Så fik man det alligevel På trods af dette oplevede ingen af dem, at det gik udover plejen til dem. Til gengæld oplevede de, at sygeplejerskerne var gode til at være tilstede, og behjælpelige under forløbet, hvilket patienterne værdsatte, da de ofte befandt sig i situationer de ikke selv var i stand til at klare. Dette gav patient 1 bl.a. udtryk for, da hun oplevede at hendes operation blev udskudt med en dag: En anden ting jeg synes var rigtig godt, det var at jeg endte med ikke at skulle opereres den dag jeg rigtig skulle alligevel. Også var sygeplejersken så sød at sørge for at jeg kunne komme op på det patienthotel der findes her på Herlev og være, indtil dagen efter. Det synes jeg også var rigtig godt. Altså at de er så behjælpelige. Patient 2 oplevede bl.a. at tabe et prøveglas på gulvet med afføring, hvor sygeplejersken med det samme tilbød sin hjælp. Dette satte hun stor pris på, da hun ikke selv var i stand til at komme ned på gulvet: Og: Jamen det var jeg selvfølgelig glad for eftersom jeg selv havde lidt svært ved det, taget min situation i betragtning. Så det var dejligt at hun tilbød at hjælpe, på trods af det ikke må have været den sjoveste opgave. Nej, det kunne man selvfølgelig ikke mærke på hende. Hun tog det bare med et smil og skyndte sig at få det fjernet fra gulvet. Men altså. Jeg kan - Side 23 af 55 -

23 da forestille mig at det ikke var det hun havde allermest lyst til. Hvem har det. At sygeplejerskens behjælpelighed er betydningsfuld kommer også til udtryk hos patient 3. Hun oplevede at være plaget af postoperativ kvalme i høj grad og havde derfor brug for sygeplejerskens hjælp: og: Ja jeg fik noget medicin som skulle hjælpe på kvalmen også forsøgte de ellers at tilbyde mig lidt af drikke og spise så jeg ville få lidt indenbords. Det var selvfølgelig dejligt. Det hjalp ikke så meget, men det er rart at mærke at de forsøger at hjælpe en så godt de kan Sammenfatning Relationen til sygeplejersken opleves, som værende vigtig for patienterne i det accelererede forløb. Især tillægges de personlige elementer en stor betydning. Sygeplejerskernes tilstedeværelse og behjælpelighed er bl.a. meget værdsat af patienterne, da de alle oplever at være i situationer de ikke altid selv er i stand til at klare. Derudover er sygeplejerskernes væremåde også noget der sættes højt, idet et enkelt lille smil kan bidrage til en mere positiv oplevelse Tema 4: Information som en forudsætning For at kunne forberede sig på at være patient i et accelererede patientforløb, er det nødvendigt med meget skriftlig og mundtligt information omkring forløbet og hvad der skal foregå. Dette kommer til udtryk hos alle tre patienter, som alle føler de har været godt forberedt, og at der ikke er noget der har forbavset dem: Jeg synes at øh, da jeg blev modtaget hernede, var det rigtig rigtig godt og meget informativt. Der var ikke noget der kom bag på mig. Jeg synes det har været så godt med oplysninger. Plus at inden jeg overhovedet kom herind så fik jeg jo fire sider med hvordan forløbet ville være og hvordan min krop ville reagere på det her. Jeg synes det har været rigtig godt. Men den er også nødvendig, al den information inden. Altså både skriftligt men også mundtligt, ellers ville vi jo slet ikke vide hvad vi gik ind til. - Side 24 af 55 -

24 og: og: Ja fordi jeg fik jo papir med hjem angående den operation jeg skulle have. Også har vi.. Altså min mor og jeg har snakket rigtig meget åben omkring det. Så det har hjulpet meget at man har kunne indstille sig lidt mere på hvad der skulle ske og snakke med andre Ja det har jeg. Jeg fik jo ved gud sådan en mappe med hjem. Så det føler jeg. Og hvis ikke jeg var klar over jeg havde kræft, så blev jeg det når jeg læste alle de papir og brochure igennem. Det var lige så det kunne tage pippet fra en. Alle tre patienter gav desuden udtryk for at de havde oplevede kommunikationen under forløbet, som god, relevant og nødvendig, samt at de alle følte sig medinddraget i kommunikationen: og: og: Jamen jeg synes.. Og det er det der er alfa omega. Det altså den information. Både mundtlig og skriftlig. Den har været til UG. 12 tal. Hvor man lige så godt har kunne havne i en situation hvor man kunne blive utryg og bange, hvis ikke man havde haft den. Ja jeg synes jeg har meget at sige.. For eksempel os bare en lille ting som når vi snakker om mad og sådan noget. Hvad vil du have og spise? og alt den dur eller det med at jeg gerne vil tage det med min stomi med ro. Det handler jo også om mig. Ja man er da selv med. For man er jo genstanden. Det synes jeg bestemt at jeg har været. De er gode til at tage ind med i samtalerne og også stille spørgsmål til en og lytte. Derudover er en af de ting som patienterne finder væsentligt i kommunikationen med sygeplejerskerne, at de har tid til at sætte sig ned og lytte og forklare tingene til dem, så de på denne måde kan opnå tryghed, hvis der er noget de er i tvivl eller usikre omkring. Dette udtrykker både patient 1 og 2: og jamen det var jo lige netop det at den var så nem og ligetil. De var gode til at give sig tid til at sætte sig ned og forklare mig tingene så man vidste hvad der skulle ske. Og jo så er de også gode til at gøre mig tryg. Hvis der er noget jeg er i tvivl om er normalt, så er de søde til at berolige en og fortælle at det er helt normalt. Jamen altså, der bliver lyttet til en. Hvis jeg fx forklarer et eller andet sted hvor jeg har ondt, så lytter de og prøver at berolige og forklare hvad det kan skyldes eller høre til hvordan jeg ellers oplever det og hvad jeg kan gøre. Så det er dejligt. - Side 25 af 55 -

25 Sammenfatning At både de skriftlige og mundtlige informationer er til stede og i orden, er noget der er nødvendigt for at det overhovedet kan lade sig gøre med et accelereret forløb. Dels er den nødvendig for at kunne forberede sig på forløbet, men også under forløbet for at mindske usikkerhed og tvivl undervejs. Omgivelserne og det at der er tid til at give information, er desuden rigtig vigtigt for alle tre patienter. 6. Valg af teori I dette afsnit vil de teoretikere og teorier, der belyser problemformuleringens begreber omkring patient-sygepleje relation og kommunikation blive beskrevet, med henblik på en senere diskussion af de fire temaer. 6.1 Joyce Travelbee Joyce Travelbee var uddannet sygeplejerske. Hendes tankegang tager afsæt i et eksistentialistisk menneskesyn. Hun mener, at det er vigtigere at sygeplejersken fokuserer på hvad der egentlig sker med mennesket i sygeplejen, frem for at fastholde en professionel afstand til patienten. Hun har i løbet af sin levetid lavet en teori omkring de mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, som handler om hvilke faser sygeplejersken og patienten skal igennem for at etablere et menneske-til-menneskeforhold. Teorien består af fire faser til at skabe et forhold, der bygger på tillid og gensidig forståelse, som er nødvendigt for at sygeplejersken skal være i stand til at hjælpe patienten. Faserne som sygeplejersken og patienten sammen skal gennemgå for at opnå dette er: det første møde, fremvækst af identiteter, empati samt sympati. Når alle disse fire faser er gennemgået, vil sygeplejersken og patienten have opnået et forhold med gensidig forståelse for hinanden. (Travelbee 2002) Travelbees teori omkring dette vil i opgaven bruges til at belyse og diskutere empiriens dele, omkring hvordan patienterne i det accelererede patientforløb, oplever patientsygepleje relationen. - Side 26 af 55 -