Bedre kontrol, visioner og præstationer Fire artikler om diabetes SIDE 10 14

Transkript

1 ET NORDISK NYHEDSMAGASIN FRA MEDTRONIC nr Bedre kontrol, visioner og præstationer Fire artikler om diabetes SIDE Hele behandlingsforløbet trænes i Virtual CRT Hospital SIDE 6 Kirurgisk ablation ved forkammerflimmer SIDE 9 Deep Brain Stimulation gode resultater ved svær epilepsi SIDE

2 E LEDER BIRGIT ÖLMESTIG Langsigtet engagement i kampen mod kroniske sygdomme På globalt plan skyldes i dag 60 procent af alle dødsfald kroniske, ikke-smitsomme sygdomme, og hvis der ikke gøres noget for at standse denne udvikling, vil tallet nærme sig 75 procent omkring Selvfølgelig ønsker vi at leve i en verden, hvor alle personer, der lider af disse former for sygdomme, også kan få adgang til de løsninger, der findes på markedet. Derfor satser Medtronic nu mere end nogensinde på et langsigtet strategisk engagement for at nå ud globalt med den unikke teknik, vi kan tilbyde. Tanken er at arbejde sammen med politiske beslutningstagere, sundhedspersonale og ngo er om at sætte kroniske sygdomme på den globale dagsorden, og målet er at få disse sygdomme med på WHO s liste over milleniummål for For at nå dertil vil Medtronic fortsætte med at støtte projekter, der opfordrer til bevidsthed, uddannelse og bedre integration af sundheds- og sygeplejen. Et konkret eksempel på dette er en donation på 4 millioner dollar til Medtronic Foundation, som skal uddeles til internationale organisationer i udviklingslandene, med fokus på behandling af diabetes og hjertesygdomme. En anden vigtig vej at gå i kampen mod de kroniske sygdomme er at stimulere og opmuntre til innovationer. I november lanceredes Medtronic EUreka, en webbaseret portal med ambition om at bidrage til et øget antal innovationer inden for medikoteknik. Via EUreka kan europæiske læger og opfindere få deres ideer bedømt af eksperter. Portalen skaber forudsætninger for et tæt partnerskab mellem Medtronic og opfinderne, som sammen kan udvikle og markedsføre nye produktkoncepter. Produktkoncepter, der vil kunne forbedre patienters liv over hele verden. Opkøb af virksomheder med innovative behandlingsløsninger er selvfølgelig også en strategi. Den seneste i rækken er Ardian, der udvikler kateterbaserede teknikker til behandling af hypertension (forhøjet blodtryk), et betydeligt og eskalerende sundhedsproblem, der rammer cirka 1,2 milliarder mennesker. Tilstanden fører ofte videre til livstruende sygdomme som apopleksi og hjerteinfarkt, og på globalt plan vurderes det, at hypertension indebærer direkte omkostninger for sundheds- og sygeplejen på omkring 500 milliarder dollar om året. Fra strategier og kroniske sygdomme til noget, der også berører os alle, om end på et andet plan, nemlig årstiden. Det har vel næppe undgået nogens opmærksomhed, at foråret endelig er kommet! Foråret er som bekendt i høj grad håbets og inspirationens tid. Måske findes der her også inspiration til nytænkning inden for medikoteknik. Skriv gerne på hvis du har nogen ideer. side 24 side 3 Hav en skøn sommer! Medley er Medtronics kundemagasin og henvender sig til læger, sundhedspersonale, journalister samt opinionsdannere inden for sundhedsvæsenet. Nu er der mulighed for at abonnere på Medley via . Tilmeld dig på medley@medtronic.com for at få magasinet i pdf-format fire gange om året, meddele adresseændring eller opsige dit abonnement. Skriv navn og -adresse, og mærk brevet Medley-abonnement. Medtronic AB har udgivelsesbevis til Medley, som udgives fire gange om året. Ansvarshavende udgiver: Reidar Gårdebäck Redaktionschef: Elenore Schmidt Foto: Medtronic og Christian Evers Tekst og form: Care of Haus Adresse: Medtronic AB, Box 1034, Kista Tlf: +46 (0) Fax: +46 (0) medley@medtronic.com Hjemmeside: Medtronic AB. Medtronic er et registreret varemærke tilhørende Medtronic Inc. Andre varemærker, produktnavne og terapinavne, som nævnes i Medley, er Medtronics eller de respektive indehaveres ejendom. 2

3 Opkøbet af Ardian giver nye muligheder Renal denervering sænker ukontrolleret højt blodtryk For nylig overtog Medtronic virksomheden Ardian, der udvikler kateterbaserede teknikker til behandling af hypertension (forhøjet blodtryk). Studier viser, at Ardians Symplicity Catheter System ved at afbryde de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne ved hjælp af RF-energi (radiofrekvens) sænker blodtrykket markant hos patienter, som hidtil ikke har reageret tilfredsstillende på medicinsk behandling. Forhøjet blodtryk er en af vores største folkesygdomme og et stærkt voksende problem. Tilstanden fører ofte videre til livstruende sygdomme som apopleksi, hjerteinfarkt, hjerteinsufficiens og nyreproblemer. Ad kirurgisk vej at afbryde de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne i nyrearterierne (renal denervering) er en velafprøvet måde at sænke blodtrykket på. Ny teknologi og nyvundne indsigter har resulteret i Ardians Symplicity Catheter System, som kan gøre det muligt at sænke blodtrykket hos patienter, der trods optimal medicinsk behandling har forhøjet blodtryk. Ambitionen er at føre an i udviklingen Opkøbet giver Medtronic mulighed for at føre an i udviklingen inden for renal denervering (RDN) til behandling af ukontrolleret hypertension, udtaler Johan Mattsson, nordisk salgschef for Medtronics forretningsområde Coronary. Ardians Symplicity Catheter System retter sig primært mod en svært behandlelig gruppe af patienter, som trods brug af tre eller flere blodtrykssænkende lægemidler har et blodtryk, der overstiger 160 mmhg. Målet med teknikken er, at patienterne får et normaliseret blodtryk. Indgreb under lokalbedøvelse Ved at tilføre RF-energi i karvæggen foretager man en denervering af de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne, forklarer Johan Mattson. Det sker ved, at man fører et kateter ind via lysken og videre op i nyrearterien. Herfra leveres der via kateterets spids en serie af to minutter lange energibehandlinger rundt om karrets vægge. Indgrebet udføres på et røntgenlaboratorium under lokalbedøvelse og tager cirka en time. Patienten skal også have et smertestillende middel og undertiden beroligende medicin. Studier viser stærkt nedsat blodtryk Ardian har udført to studier: det ikke-randomiserede studie Symplicity HTN-1 og det randomiserede studie Symplicity HTN-2. Førstnævnte viser, at det systoliske henholdsvis diastoliske blodtryk efter 6 måneder var faldet med 25/11 mmhg og efter 24 måneder med 33/15 mmhg. I det randomiserede studie viste opfølgningen efter 6 måneder, at det systoliske blodtryk hos kontrolgruppen steg med 1 mmhg, mens det diastoliske forblev uforandret. Hos gruppen, der havde gennemgået RDN, faldt det systoliske blodtryk med 32 mmhg og det diastoliske med 12 mmhg. Studierne viser lovende resultater for patienter, hvor man ikke har kunnet sænke blodtrykket tilfredsstillende med medicin, siger Johan Mattsson. Flere nordiske centre har udvist interesse for teknikken. ARDIAN Symplicity Catheter System 1. Indføring af Symplicity-kateter i nyrearterien Behandling med RF-energi i nyrearterien

4 Multicenterstudiet PICTURE viser: Reveal giver betydeligt hurtigere diagnose ved uforklaret synkope I løbet af studiet PICTURE foretog man implantation og opfølgning på 570 synkopepatienter, hvoraf 218 fik et besvimelsesanfald under studiets løbetid. 78 procent af disse fik diagnose og behandling takket være monitorering af hjerterytmen, som gjorde det muligt at fastslå sammenhængen mellem symptomer og bagvedliggende hjerterytme Hovedinvestigator på Picture-studiet er Nils Edvardsson, docent på Sahlgrenska Universitetssjukhuset og specialist i kardiologi. Det er meget vigtigt at klarlægge årsagen tidligt, eftersom symptomerne ved uforklaret synkope, især ved kardialt betinget synkope, kan få alvorlige konsekvenser, siger Nils Edvardsson. Udredningen vanskeliggøres betragteligt af, at patienterne i de fleste tilfælde har normal hjerterytme efter besvimelsen. Med Reveal, en lille implanterbar anordning, der kontinuerligt monitorerer patientens hjerterytme, registreres eventuelle arytmi-episoder under selve besvimelsen, hvorved man hurtigt kan se, om besvimelsen er forårsaget af arytmi. Mange undersøgelser, inden man valgte hjertemonitorering Af de patienter, der fik en diagnose, viste det sig, at 75 procent af dem havde en kardialt betinget synkope, fortæller Nils Edvardsson. Studiets resultater understøtter de nuværende retningslinjer, hvor man anbefaler at implantere en hjertemonitor tidligt i udredningsarbejdet. De tidligere retningslinjer fra 2004 henviste til diagnosemetoden som en slags sidste udvej. Studiet viser, at patienterne i gennemsnit mødte tre forskellige specialister, som i snit ordinerede 13 undersøgelser, inden man besluttede sig for at implantere Reveal. Næsten halvdelen af patienterne havde forinden gennemgået for eksempel MR- og CT-scanninger, som relativt sjældent fører til diagnose ved uforklaret besvimelse. Scanningerne er omkostningstunge og først bør overvejes, efter at den initiale udredning er kompletteret med en implanterbar Loop Recorder. Plejekrævende gruppe, som får gavn af hurtigere udredning Man kan også se, at 70 procent af de inkluderede patienter på et eller andet tidspunkt før implantationen havde været indlagt på hospital på grund af besvimelser, og at over en tredjedel var kommet alvorligt til skade ved en besvimelse, defineret som fraktur eller behandlingskrævende blødning. Det drejer sig altså om en plejekrævende patientgruppe. I løbet af det første år fik 36 procent, 218 af de inkluderede patienter, et nyt besvimelsesanfald. Andelen af patienter, som fik en diagnose ved hjælp af Reveal, blev ved med at stige, også efter det første år. Det taler for, at kontinuerlig monitorering med Reveal i lang tid er et værdifuldt værktøj i udredningen af patienter med uforklaret besvimelse. I mange tilfælde er det muligt at nå til diagnose og effektiv behandling tidligere. En anden fordel er et mindre antal udredninger og lavere omkostninger i forhold til traditionel udredning. Ordforklaring Uforklaret synkope: Det har ikke været muligt at klarlægge årsagen under en initial udredning, der omfatter anamnese, EKG, ekkokardiografi og blodtryksprovokation. Studiets resultater understøtter de nuværende retningslinjer, hvor man anbefaler at implantere en hjertemonitor tidligt i udredningsarbejdet. Nils Edvardsson, docent på Sahlgrenska Universitetssjukhuset og specialist i kardiologi. 4

5 Hvis vi følger de nye retningslinjer, betyder det, at patienterne hurtigere får kendskab til årsagen til deres besvimelser. Henning Mølgaard, kardiolog på Århus Universitetshospital i Skejby. Nordiske klinikker bidrog med patienter På Århus Universitetshospital i Skejby har man en synkopeklinik, hvor man udreder besvimelser. Ti patienter fra klinikken indgik i PICTURE-studiet. Ansvarlig for klinikken er overlæge og kardiolog Henning Mølgaard. Resultaterne i studiet stemmer overens med de resultater, vi har set på vores klinik, og de er også i tråd med de nye europæiske retningslinjer, siger Henning Mølgaard. Hvis vi følger de nye retningslinjer, betyder det, at patienterne hurtigere får kendskab til årsagen til deres besvimelser. Chancen for, at det lykkes os at registrere en besvimelse på EKG ved en sædvanlig 48 timers EKG-undersøgelse med båndoptager, er cirka fem procent, mens vi med Reveal kan følge patienten døgnet rundt i tre år, hvor vi med sikkerhed vil registrere hjerterytmen ved en besvimelse. Det giver en stor tryghedsfølelse hos patienterne, og de får hurtigere deres diagnose. Tidligere kunne vi kun give procent af patienterne en diagnose. Med Reveal er det betydeligt flere. St. Görans Sjukhus diskuterer synkopecenter Fra St. Görans Sjukhus deltog 24 patienter i PICTUREstudiet. Kardiolog Afsaneh Mohii-Oskarsson er ansvarlig for arytmi-enheden og inkluderingen af patienter i studiet. Vi fik noget at tænke over efter vores deltagelse i PICTURE-studiet, fortæller Afsaneh Mohii- Oskarsson. Jeg blev lidt forbavset over at se, at vi tidligere havde været ret sene til at implantere Reveal. Noget, der har betydet, at der er gennemført mange unødvendige undersøgelser. Vi vil nu finde en måde til hurtigere at tage beslutning om at implantere Reveal på patienter med mistænkt kardial synkope. For at forbedre udredningen har vi talt om at åbne et synkopecenter. Tanken er, at en kardiolog med ekspertise inden for arytmi trækker i trådene og kan nås fra akutmodtagelsen og de forskellige afdelinger. Vi skal også have udarbejdet en tjekliste til læger, som møder patienter, der er besvimet. Hvis en patient opfylder kravene til en kardial synkope i henhold til listen, kan lægen kontakte kardiologen, der har synkopevagten. Derefter kan kardiologen hurtigt knytte patienten til den rigtige udredning på synkopecentret og desuden hurtigt beslutte, om Reveal er aktuel for patienten. Efter min mening er Reveal til stor diagnostisk nytte, når det drejer sig om arytmier, hvilket studiet også har vist. I dag benytter vi os af CareLink, Medtronics system til fjernmonitorering, ved alle patienter med Reveal. Og det fungerer vældig godt. De, der ikke mærker noget, foretager en CareLinkoverførsel hver tredje måned via telefonen, og de, der har symptomer eller besvimer, henvender sig med det samme. Det betyder, at vi nu hurtigere kan stille en diagnose. Nordisk deltagelse i Picture E Af de 71 centre, der deltog i studiet, var der 2 finske, 3 danske og 14 svenske. I dag benytter vi os af CareLink, Medtronics system til fjernmonitorering, ved alle patienter med Reveal. Og det fungerer vældig godt. Afsaneh Mohii-Oskarsson, kardiolog på St: Görans sjukhus i Stockholm. 5

6 Virtual CRT Hospital - avanceret uddannelse, der forenkler Behovet for CRT-implantationer rundt om i verden stiger i takt med udviklingen af CRT-behandling. Medtronic har derfor udviklet et virtuelt uddannelseskoncept, hvor deltagerne følger virtuelle patienter med en virkelig sygdomsbaggrund fra patientudvælgelse til opfølgning. Under uddannelsen anvender man det nyeste inden for simuleringsteknik og interaktive værktøjer. Medtronics nye uddannelseskoncept, Virtual CRT Hospital, er en måde til at indfri det voksende behov for CRT-implantationer, siger Jorio Mascheroni, uddannelsesansvarlig hos Medtronic inden for CRDM i Europa. Vi har udviklet et uddannelsesmiljø, hvor deltagerne i meget høj grad arbejder hands on, og hvor man kan gennemgå hele CRTbehandlingskæden blandt andet udvælgelse af patienter, valg af behandling, implantationsprocedure, fjernmonitorering og patienthåndtering. Under uddannelsen benytter man ipads til patientvurdering, behandlingsrekommandation og opkobling på CareLinks webside. Man har også implantationssimulatorer for dels at demonstrere proceduren, dels at øve sig på patienter med forskellig sygdomsbaggrund. Via HD audiovideo kan deltagerne nøje følge indgreb, som vejlederen foretager i det virtuelle laboratorium cath lab. Man benytter sig også af glasmodeller for at øve sig praktisk i at positionere kateteret i hjertet. Virkelighedsnære praktiske øvelser For at få en virkelighedsnær uddannelsessituation udnytter vi avanceret simuleringsteknik og interaktive værktøjer, forklarer Jorio Mascheroni. Uddannelsen er dernæst bygget op omkring praktiske øvelser, hvor deltagerne kan følge virtuelle patienter med en virkelig sygdomsbaggrund gennem hele uddannelsen. De individuelle patienter, patientcasene, er den røde tråd, som alle uddannelsens elementer kredser om. På vores tidligere CRT-kurser havde vi mere teori og flere forelæsninger især den første dag. Lektionerne fokuserede meget på implantationsproceduren, hvilket var den udfordring, implantatøren dengang først og fremmest stod over for. Siden da er CRT-behandlingen udviklet betydeligt og omfatter i dag en helhedstænkning fra patientudvælgelse til opfølgning. Med Virtual CRT Hospital kommer vi så tæt på virkeligheden som muligt og kan øve os i hele behandlingsforløbet med CRT-patienten. Nyttigt ifølge deltagerne En af dem, der for nylig har været på kursus med Medtronics nye CRT Virtual Hospital, er Jussi Niiranen, der er under uddannelse til speciallæge i kardiologi på hjerteundersøgelsesafdelingen på Helsingfors Universitetshospital. Kursusoplægget var godt på flere måder, siger Jussi Niiranen. Vi kunne følge en virtuel patient fra ankomst til hospitalet gennem valg af behandling, implantation og opfølgning. Gennem gruppediskussioner kom vi frem til, hvilken behandling der var egnet, medicinering, implantation osv. For mig, der ikke tidligere havde implanteret en CRTpacemaker, var implantationsarbejdet på simulatoren meget nyttigt. Kurs usdeltagerne var inddelt i forskellige grupper ud fra erfaringsniveau. Flere af vejlederne på kurset var læger, hvilket var værdifuldt både i det praktiske simulatorarbejde og på teoridelene. Vi havde så at sige samme kliniske referencebasis, og vejlederen forstod problemstillingerne fuldt ud. Denne form for virtuel øvelse gav mig meget. For mig, der ikke tidligere havde implanteret en CRTpacemaker, var implantationsarbejdet på simulatoren meget nyttigt. Jussi Niiranen, under uddannelse til speciallæge i kardiologi, Helsingfors. Jussi Niiranen under en behandlingssituation på Helsingfors Universitetshospital. 6

7 Den feedback, jeg får fra læger her i Norge, er, at man påskønner, at vi er med under operationen. Jon Olav Utgaard, markedsføringsansvarlig hos Medtronic CRDM i Norden. Partnerskab for fremtiden Support fra kyndige CRT-produktspecialister bliver stadig vigtigere I dag spænder en vellykket CRT-behandling over et langt større felt end selve implantationen og anordningens pålidelighed. En bredere gruppe af patienter anbefales CRT i dag, hvorved behovet for specialist kompetencer og avanceret teknologi vokser noget, Medtronic står godt rustet til. Medtronic er en innovativ virksomhed, som hele tiden udvikler nye og bedre patientløsninger, siger Jon Olav Utgaard, marketingansvarlig hos Medtronic CRDM i Norden. Vi investerer store ressourcer i forskning og udvikling som eksempel kan nævnes, at ni¹ ud af fjorten studier, der har bidraget til ændringer af retningslinjerne og givet flere adgang til behandlingsformen, har været sponseret af Medtronic. Vi er også meget bevidste om de sundhedsøkonomiske aspekter i forbindelse med en behandling, derfor inddrager vi disse ting allerede på udviklingsstadiet, så vi kan tilbyde løsninger, der ikke alene er teknologisk avancerede, men også bidrager til en stærk helhedsøkonomi i forbindelse med behandlingen. Et godt eksempel på dette er fjernmonitorering med CareLink, som kan reducere de samlede omkostninger til behandlingen, så de patienter, der har behov for det, kan få mere avancerede enheder. Stærk udvikling også på katetersiden CRT er et interessant område at arbejde inden for, især fordi behandlingsmulighederne hele tiden forbedres. Det ser vi ikke mindst ved de produkter, der bruges til at få elektroderne på plads. Succesfrekvensen ved implantation med Medtronics produkter er så høj som 95 procent.² En mangfoldighed af for eksempel katetre betyder, at patienternes forskellige fysiologier kan håndteres på en helt ny måde. Veluddannede og opdaterede produktspecialister Når elektroderne lægges ind, er der næsten altid repræsentanter fra Medtronic med for at bidrage med support og viden. Produktspecialisterne har en solid uddannelse og tager til de samme kongresser som lægerne for at lære nyt. Medtronic satser på at have de mest kyndige specialister på markedet for at kunne hjælpe læger og patienter optimalt. Den feedback, jeg får fra læger her i Norge, er, at man påskønner, at vi er med under operationen, siger Jon Olav Utgaard. Man finder, at denne informationsudveksling bidrager til at øge lægens kompetence, øge patientsikkerheden og give patienterne en bedre behandling. Særlig gode grunde til at vælge Medtronic som partner Vi har et bredt sortiment af produkter, som er langt fremme inden for teknologien, siger Jon Olav Utgaard. Ud over at produkterne er velafprøvede, har Medtronics CRT-enheder også i flere studier vist sig at have de længste batterilevetider.³ Sammen med vores fjernmonitoreringssystem, CareLink, gør dette behandlingen endnu mere omkostningseffektiv. Desuden er størstedelen af de større studier vedrørende CRT udført med vores produkter. Evidensen er med andre ord høj. Hvis man derudover tager i betragtning, at vi formodentlig har markedets mest veluddannede produktspecialister, kan jeg roligt sige, at Medtronic er den allerbedste partner inden for CRT. Ordforklaring CRT: Cardiac Resynchronisation Therapy, dvs. kardial resynkroniseringsterapi, som hjælper hjertet til at slå synkroniseret. En mangfoldighed af katetre betyder, at patienternes forskellige fysiologier kan håndteres på en helt ny måde. 1. Miracle 5, Mustic SR 16, Mustic AF 35, Miracle ICD 8, M;iracle ICD ii 9, Care HF 11, Care HF 17, Reverse 21,22, Raft Attain Ability Model 4196 Left Ventricular Lead Final Clinical Report (Version 1, February 25, 2009), Attain Ability Model 4296 Left Ventricular Lead Final Clinical Report (Version 1), Attain Ability Straight Model 4396 Left Ventricular Lead, Summary of Clinical Results, October 12, Longevity of implantable cardioverterdefibrillators; implications för clinicla practice and healt care systems Europace (2008) 10,

8 Professor Eva Berglin, thoraxkirurgisk klinik ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg, efterlyser store studier om behandling af forkammerflimmer. For fremtiden håber jeg, at vi sammen med elektrofysiologer kan udvikle komplette behandlingsprogrammer til forskellige slags forkammerflimmer. 8

9 Kirurgisk ablation af forkammerflimmer udvikles Gennem årene er der forsøgt mange forskellige former for kirurgisk ablation til behandling af forkammerflimmer med varierende resultater. Nu er der internationale retningslinjer for, hvornår behandlingen skal udføres, og svenske thoraxkirurger har dannet gruppen Svenska referensgruppen för arytmikirurgi, SRAK, der skal blive enige om, hvordan retningslinjerne skal anvendes i Sverige. Professor Eva Berglin, thoraxkirurgisk klinik ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg, indgår i SRAK. Grundlaget for kirurgisk ablation kommer fra thoraxkirurgen James Cox fra USA. I 1980 erne foretog han en omfattende elektrofysiologisk kortlægning af forkammerflimmer og udførte mange laboratorieforsøg. Herudfra skabte han en model for flimmerkirurgi. Metoden går ud på at skabe en labyrint (eng: maze), der bevirker, at signalet fra sinusknuden kun har en eneste rigtig vej over forkammeret til AV-knuden. Der er mange blindgange, men ingen mulighed for re-entry, som forårsager flimmer. Labyrinten skabes ved at klippe og sy, det er en kompliceret operation og et stort indgreb. Metoden fik navnet Cox-Maze III. Siden man begyndte at bruge den i 1991, har den været golden standard. Den fik dog ikke det store gennembrud, man havde forventet, formodentlig fordi det anses for risikabelt med et så omfattende indgreb på i øvrigt unge og raske patienter. Alternative metoder Fra slutningen af 1990 erne skete der en stærk udvikling med henblik på at finde en enklere ablationsmetode uden behov for at klippe og sy. Flere energikilder er blevet afprøvet, blandt andet radiofrekvens og kulde. Der er publiceret hundredvis af studier, de fleste ikke-randomiserede og ukontrollerede, og det drejer sig ofte om små serier og heterogene patientgrupper. Desuden glemte man ofte, hvorfor mønstret så ud, som det gjorde, mange nye ideer blev lanceret, og Cox opdagelser blev ikke udnyttet. Eva Berglin ser nu et stort behov for mere omfattende studier, helst randomiserede men det er svært at gennemføre randomisering, når behandlingen er velkendt blandt patienterne. Internationale retningslinjer Selvom der savnes randomiserede studier, er der omfattende registerdata og metaanalyser at støtte retningslinjerne på. Det gælder om at finde det rette indgreb for hver enkelt patient. Til de patienter, der kun har forkammer flimmer, og hvor den er af paroksysmal art, korte anfald, der går over spontant, anbefales kateter ablation. Ved persisterende/permanent forkammerflimmer, læn gere anfald, der ikke går over spontant, hos patienter, som har svære symp tomer kan ligeledes kateterablateres. Hvis patienten ikke har en anden hjertesygdom, er Cox-Maze III fortsat golden standard. For nogle år siden blev Cox-Maze III udført på tre centre i Sverige, men i dag tror jeg kun, det er os på Sahlgrenska, der foretager den. Hvis patienten skal gennemgå en hjerteoperation for en anden hjertesygdom, anbefales det at gennemføre kirurgisk ablation i forbindelse med samme indgreb, hvis patienten er symptomatisk, eller hvis ablationen kan gennemføres uden skade for patienten. Det betyder, at de fleste patienter med forkammerflimmer bør behandles. Svensk samarbejde SRAK arbejder på at udarbejde en fælles linje for, hvordan behandling af forkammerflimmer i forbindelse med anden hjertekirurgi skal ske i Sverige. Gruppens arbejde baserer sig på Cox studier og artikler. Han er arytmikirurgiens fader, og hans forskning er meget grundig. Jeg er meget tit i kontakt med ham for at høre om det allerseneste. Jeg er ikke bekendt med, hvordan de andre nordiske lande arbejder. Det ville være interessant at have et samarbejde og diskutere spørgsmålene. Videreudvikling af Cox-Maze III I de senere år har den amerikanske thoraxkirurg Niv Ad udviklet metoden Minimalinvasiv CryoMaze, som anvender kryoteknik (frysning). Den bygger på Cox-Maze III, men er enklere at udføre, og den udnytter det nyeste inden for kirurgien. Metoden virker lovende, og jeg tror på den i fremtiden. Vi i Göteborg har lært os teknikken, og i SRAK sigter vi mod, at alle skal lære den. Indtil nu har vi udført tre af denne type indgreb i Göteborg. Eva Berglin foretrækker at bruge kulde som energikilde til Cox-Maze III, eftersom varmeproducerende energikilder påvirker kranspulsåren, når der skal laves en linje tværs over blodkarret. For fremtiden håber jeg, at vi sammen med elektrofysiologer kan udvikle komplette behandlingsprogrammer til forskellige slags forkammerflimmer. For det er nødvendigt, at vi samarbejder, bruger vores viden i fællesskab og arbejder sammen om at gennemføre bedre studier, som fører os fremad. Forkammerflimmer E Forkammerflimmer er den almindeligst forekommende hjerterytmeforstyrrelse, og den kan føre til generende symptomer samt øget risiko for apopleksi og hjerteinsuffi ciens. Forkammerflimmer går ikke over af sig selv. Ofte har patienten også en anden type hjertesygdom, men i næsten en tredjedel af tilfældene alene forkammerflimmer. Oftest behandles forkammerflimren med lægemidler, der skal regulere hjertefrekvensen eller standse flimmeren, men virkningen er mange gange tvivlsom. En anden ikkeinvasiv metode er el-konvertering (defibrillering). Som alternativ findes der de invasive metoder kateterablation og kirurgisk ablation. De internationale retningslinjer for behandling er blandt andet beskrevet i ACC/ AHA/ESC 2006 guidelines for the management of patients with atrial fibrillation udgivet af American College of Cardiology, American Heart Association og European Society of Cardiology. 9

10 Den største hindring for, at børn i dag kan anvende sensoren, er nålens størrelse, der ikke er tilpasset ud fra deres konstitution. Ragnar Hanås Ny Enlite giver bedre glukosekontrol Mange børn med diabetes oplever ubehag ved stik og nåle, hvilket medfører, at en del af dem fravælger sensor til kontinuerlig glukosemåling trods de fordele, dette indebærer. De sensorer, der findes på markedet, har ganske enkelt ikke været tilstrækkeligt tilpasset børn. Nu lancerer Medtronic en ny Enlite-sensor, som er hele 70 procent mindre i volumen end den Sof-sensor, der findes på markedet i dag. Indføringsnålen på Enlite er 38 procent mindre og er indkapslet i injektionsværktøjet, hvilket gør indføringsprocessen betydeligt enklere og mere problemfri. Studier har desuden peget på fantastiske resultater, når det handler om at opdage forekomsten af hypoglykæmier hele 98 procent opdages, hvis Enlite anvendes i kombination med Paradigm Veo insulinpumpe og dennes indstillingsmuligheder. Den nye Enlite kan anvendes af både børn og voksne Den største hindring for, at børn i dag kan anvende sensoren, er nålens størrelse, der ikke er tilpasset ud fra deres konstitution. Eftersom Enlite har en indføringsnål, der er skjult og desuden er både kortere og har mindre diameter, vil det blive lettere for børn at bære sensor, konstaterer Ragnar Hanås, der er en af Sveriges førende læger inden for pumpebehandling ved børnediabetes. Diabetes er den næstmest almindelige kroniske sygdom hos børn i Sverige efter astma og allergi, og antallet fortsætter med at stige. På børneog ungdomsklinikken i Uddevalla møder Ragnar Hanås og hans kolleger 150 børn med diabetes sammen med deres familier. Omtrent halvdelen af deres patienter bruger insulinpumpe, og flere af dem kombinerer pumpebehandling med sensor. Men der findes også børn, der behandles med sprøjte, som bruger sensor for at få en mere udførlig glukosemåling og kunne se trendkurver. Godt en tredjedel af børnene har prøvet CGM-måling på et eller andet tidspunkt, mens fem patienter bruger sensor kontinuerligt, og 15 gør det i perioder. Mange ville få det bedre af sænket hba1c Ressourcerne til pumpeterapibehandling er på højde med behovet, hvilket betyder, at alle børn, der har godkendte indikationer, og som ønsker pumpebehandling, også får det i Uddevalla. Sådan ser det derimod ikke ud, når det gælder sensorer. Kun ét system er i dag godkendt som omkostningsfrit hjælpemiddel¹, men mange børn synes, at nålen til dette system er for tyk. For de to andre systemer er de økonomiske rammer bestemmende, og vi har simpelthen ikke råd til at indkøbe tilstrækkeligt mange systemer og sensorer. Vi har i dag omkring femten børn, der venter på sensor. Ragnar Hanås konstaterer, at mange af deres patienter ville have godt af en sænkning af HbA1c (et mål for det gennemsnitlige glukoseindhold i blodet) uden dermed at øge risikoen for hypoglykæmi. Vi har mange børn, som ligger for højt, og det er min vurdering, at cirka halvdelen ville have gavn af sensorer. Studier viser, at det kræver kontinuerlig måling mindst seks dage om ugen, for at man kan være på den sikre side og kan få en vedvarende sænkning, og det er der ikke så mange børn og familier, der vil gøre i dag med de eksisterende systemer. Ragnar Hanås er en af de første, der får lov at prøve den nye Enlite, og han påskønner, at både kalibrering og nøjagtighed er blevet meget bedre. Den nye sensor virker til at være pålidelig og alarmere i god tid, inden glukoseværdierne bliver for lave. Systemet har også en indbygget sikkerhedsfunktion, der bevirker, at udstyret slår insulintilførslen fra, hvis de subkutane glukoseværdier bliver for lave. Dette giver en øget tryghed for både barnet og familien. Vi kan regne med, at efterspørgslen på netop disse funktioner vil vokse i fremtiden. Fakta om Enlite 70 % mindre i volumen end Sof-sensoren. 38 % kortere indføringsnål end Sof-sensor. Mindre og mere spids nål, som minimerer smerten ved applicering. Enklere at applicere, da nålen sættes ind i en vinkel på 90 grader i stedet for 45 grader. Nålen er indkapslet i injektionsværktøjet, hvilket indebærer mindre nåleskræk. 98 % af alle hypoglykæmier opdages, hvis Enlite anvendes i kombination med Paradigm Veo insulinpumpe. 1. MiniLink-sendere og Sof-sensorer indgår i subventioneringssystemet og kan ordineres - til patienter med to eller flere svære hypoglykæmier om året, som kræver hjælp fra en anden person - til patienter med vedvarende HbA1c på mindst 9 %, hvor optimeret insulinbehandling mislykkes - eller til børn, der tager mindst 10 plasmaglukoseprøver i døgnet, og som er medicinsk motiverede. Subventionen gælder i kombination med Paradigm insulinpumpe. Til øvrige patienter bestilles MiniLink og sensorer af Medtronic..

11 Studiet STAR 3 viser: Insulinpumpe med CGMsensor giver bedre behandling I det randomiserede studie STAR 3 blev behandling med flere daglige insulininjektioner sammenlignet med Medtronics insulinpumpe i kombination med en sensor til kontinuerlig glukosemåling (CGM). Signifikant bedre HbA1c over hele aldersspektret allerede efter tre måneder uden øget frekvens af hypoglykæmier er nogle af resultaterne. Diabetologen Markku Saraheimo har selv brugt insulinpumpe i 30 år. Selv så jeg gerne en øget brug af sensormålinger, i det mindste hos type 1-diabetikerne. Markku Saraheimo er klinisk forsker og diabetolog på Forskningsinstitut for Folkesundhed ved Helsingfors Universitet. Han forelæser om ny teknik og nye lægemidler inden for diabetespleje for læger, diabetessygeplejersker og farmaceuter. Markku Saraheimo har selv haft diabetes i 45 år og har brugt insulinpumpe i 30 år. STAR 3 er det største og længste randomiserede studie, der er gennemført hos type 1-diabetespatienter, som behandles med insulinpumpe med sensor. Resultaterne blev publiceret i New England Journal of Medicine sidste år, fortæller Markku Saraheimo. Studiet omfattede 485 patienter i alderen 7 til 70 år og blev gennemført i USA og Canada. I løbet af et år sammenlignede man patienter, som selv injicerede insulin i overensstemmelse med gængs praksis, med patienter, der havde en insulinpumpe fra Medtronic i kombination med en sensor til kontinuerlig glukosemåling. Klart bedre reduktion Konklusionen var, at HbA1c-forbedringen var klart større med insulinpumpe, end hvad man kunne nå med injektionsbehandlingen. For pumpebrugerne faldt HbA1c med 0,8 procent på årsbasis i forhold til 0,2 procent for kontrolgruppen, en forskel, som jeg anser for at være klinisk betydningsfuld. Reduktionen blev allerede nået efter tre måneder for gruppen, der brugte insulinpumpe, og den blev opretholdt i løbet af året. Man så også, at pumpegruppen ikke kom ud for et øget antal tilfælde af hypoglykæmier. Endnu et vigtigt resultat er, at der ikke er nogen forskel mellem grupperne, hvad angår vægtøgning noget, der er vigtigt for type 1-diabetikerne. Hvad angår de yngre patienter, børn og unge, kunne man se, at kombinationen af pumpe og sensor gav væsentlig bedre glukosekontrol i forhold til injektionsbehandlingen. 44 procent af børnene og de unge i pumpegruppen nåede blodsukkermålet i henhold til American Diabetes Association i forhold til kun 20 procent i den anden gruppe. Kan reagere tidligere med sensor Som jeg ser det, øges livskvaliteten, når man bruger insulinpumpe i kombination med CGM-sensor. Patienterne kan reagere på et tidligere stade, når de ser, at sukkeret falder. På den måde falder niveauet ikke så meget, at det forårsager en reel hypoglykæmi med eller uden symptomer. Man kan leve bedre i sin hverdag, når glukoseværdien varierer og springer mindre, og man slipper for skrækken for at ende i hypoglykæmi. Tryghed er vigtig for livskvaliteten. Fremover tror jeg, at vi vil øge brugen af insulinpumper, der kan kombineres med CGM-sensor. I Finland har cirka procent af børnene og 3-4 procent af de voksne insulinpumpe. Diabetikere, der har sensorpumpe, får hos os mulighed for sensormåling med varierende praksis på forskellige hospitaler, fra nogle uger om året til et halvt år og for nogle bestemte patienters vedkommende hele tiden. Selv så jeg gerne en øget brug af sensormålinger, i det mindste hos type 1-diabetikerne, især hvis man ser på resultaterne hos dem, der anvender sensorer hele eller næsten hele tiden. Ordforklaring Blodsukkermålet: HbA1c-målet er 8 % for 6-12-årige og 7,5 % for årige. 11

12 Visionært og selvstændigt diabetesteam på Sahlgrenska Lennart Sternmalm, Lars-Olof Ohlson Gun Näslund Agneta Lantz Socialstyrelsens nationale retningslinjer for diabetesplejen 2010 E Sundheds- og sygeplejen bør: prøve insulinpumpebehandling til personer med type 1-diabetes, som har tilbagevendende hyper- og/eller hypoglykæmier. E Sundheds- og sygeplejen kan: prøve insulinpumpebehandling også i tilfælde uden stærkt svingende blodsukker og tilbagevendende alvorlige hypoglykæmier for at nå målene for god glukosekontrol, når flerdosisbehandling har været utilstrækkelig. i undtagelsestilfælde tilbyde insulinpumpe til personer med type 1-diabetes og stabil glukosekontrol. Fakta om diabetescentret E På diabetescentret ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset behandles diabetespatienter, heraf med type 1-diabetes. Af disse anvender de 300 pumpe. I alt er der 18 systemer i brug med CGM alene og 17 systemer i kombination med pumpe og sensor. 12

13 Diabetescentret på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg har valgt at arbejde selvstændigt, når det drejer sig om pumpebehandling og CGM. Patienterne behøver ikke at vente på en repræsentant fra pumpeproducenten for at starte deres behandling eller skifte pumpe, men føler sig helt trygge ved, at personalet i diabetesteamet besidder al den nødvendige viden, uafhængigt af leverandør. For os som en stor klinik er det en selvfølge, at alle i teamet behersker pumpens funktioner, så de kan starte en pumpebehandling op og foretage ændringer under en igangværende behandling, siger Lars-Olof Ohlson. Diabetesteamet på Sahlgrenska begyndte med pumpebehandling allerede i 1982, kun et års tid efter, at de første insulinpumper blev introduceret i Sverige. Dengang fandtes der ikke den supportfunktion hos leverandørerne, som der er i dag, og de var tvunget til at opbygge deres egen vidensbank for at fortsætte udviklingen af deres metodik. I dag har Medtronic en velfungerende supportfunktion inden for forretningsområdet diabetesbehandling, som har til opgave at sørge for, at alle, der anvender deres produkter, får den uddannelse og tekniske support, de har brug for. Diabetesteamet på Sahlgrenska ser dette som en ekstra tryghed, som de kan trække på ved behov. Underviser i pumpebehandling Teamet på Sahlgrenska har altid haft visioner og indså tidligt, at flere klinikker kunne have nytte af deres viden om og erfaringer med pumpebehandling. Derfor besluttede de sig for at invitere andre diabetesteam i Sverige til en uddannelse. Det første grundkursus i behandling med insulinpumpe blev holdt i 2005, og siden da er konceptet blevet udviklet, og i dag tilbydes også et todages overbygningskursus. Efterspørgslen er stor, og samtlige årets kurser er allerede fuldtegnet. Vi har udviklet et koncept, der er populært, og som fungerer i praksis. Det gik op for os, da der begyndte at komme forespørgsler fra diabetesteam i vores nordiske nabolande, som også ønsker at komme hertil og uddanne sig, fortæller Lars- Olof Ohlson. På grundkurset gennemgår de blandt andet indikationer for pumpebehandling, forskellige pumpefabrikater, forberedelser før pumpestart, kulhydratberegning og komplikationer. Overbygningskurset fokuserer på CGM, sensorpositionering og insulinpumpe i kombination med fysisk aktivitet. Begge kurser tager afsæt i tilfældebeskrivelser, og på overbygningskurset deltager der altid mindst én patient, der fortæller om sine erfaringer. Eftersom der kommer kursusdeltagere fra hele landet, bliver disse uddannelsesarrangementer også platform for en omfattende erfaringsudveksling. På uddannelsen deltager også overlæge Stig Attvall som forelæser sammen med de øvrige i teamet. Hvilke råd har I til andre klinikker, der ønsker at være selvstændige, når det drejer sig om pumpebehandling og CGM? Sørg for at afsætte tilstrækkelig tid til at uddanne såvel personale som patienter. På Sahlgrenska har man valgt udelukkende at arbejde ambulant ved start af pumpebehandlinger, og starten sker enten i gruppe eller enkeltvis. For at patienten skal kunne løse medicinske og tekniske problemer selvstændigt, er det nødvendigt med uddannelse. Men der er altid nogen fra teamet til rådighed i kontortiden via et vagtnummer, og de kan hjælpe til ved eventuelle problemer, som patienten ikke selv formår at løse. Det er også en god metode for alle i teamet til at holde sig opdateret omkring de forskellige pumpe- og sensormodeller. Et stykke tid efter pumpestart får patienten tilbud om at komme til et såkaldt teknikmøde, hvor en repræsentant fra det pågældende pumpefirma sammen med en af teamets diabetessygeplejersker gennemgår pumpens forskellige funktioner og deres brug. Alle patienter med pumpe inviteres til stormøde nogle gange om året. Her er der forskellige emner, for eksempel kulhydratberegning og motion, på dagsordenen. Disse arrangementer er vigtige for erfaringsudvekslingen mellem patienter og personale. Vi lærer utrolig meget af vores patienter. Eftersom de lever med udstyret 24 timer i døgnet, bliver de eksperter, og for os er det en selvfølge, at vi lytter til deres erfaringer, så vi kan udvikle os og blive bedre til pumpebehandling, siger Gun Näslund. Hvilke problemer skal pumpen løse? Det er altid livskvalitetsvariablerne, der vil være i fokus ved valg af behandling til diabetespatienter. Men den vigtigste indikation for, at en patient ordineres pumpebehandling, er, at behandlingen løser et problem, der ikke kan løses med traditionel sprøjtebehandling, siger Lars-Olof Ohlson. Patienterne har ofte høje forventninger til pumpebehandling, og det er vigtigt at opstille realistiske mål, så hun eller han ikke bliver skuffet. Særlige indikationer kan være personer med Hba1c over 9 eller med gentagne hypoglykæmier. Men det kan også handle om spinkle patienter, som har behov for en mere finjusteret dosering, eller personer, der er meget fysisk aktive, og hos hvem det ikke fungerer med sprøjtebehandling. Når vi følger op på behandlingen, går vi altid tilbage til det oprindelige mål og vurderer, om pumpeterapien rent faktisk løste problemet. Hvilke patienter får sensor? Hvis der findes en indikation for pumpe, er der egentlig også en indikation for CGM, men det er selvfølgelig patienter i risikozonen for hypoglykæmi og dem, der ikke har kontrol med deres glukoseværdier, der prioriteres. Det kan også dreje sig om visse erhvervskategorier, som ikke er forenelige med insulinchok, eller hvor man ikke har mulighed for at foretage målinger i arbejdstiden. Et eksempel på det er operationssygeplejersker. Mange vælger da at gardere sig og ligger på alt for høje værdier af skræk for at blive ramt af hypoglykæmi. Takket være CGM-måling kan disse patienter få bedre overblik og foretage mere præcise dosisindstillinger for at undgå insulinchok, og de vover også at lægge sig på lavere værdier, fortæller Lars Olof Ohlson. Hvis der findes en indikation for pumpe, er der egentlig også en indikation for CGM. Lars-Olof Ohlson For at optimere nytten af CGM-måling er det vigtigt med tætte opfølgninger, og måleperioden vil mindst vare 4-5 uger. I denne periode kommer patienten til modtagelsen en gang om ugen med henblik på afstemning. Opfølgning er alfa og omega, og hvis den ikke finder sted, risikerer man at gå glip af et vigtigt pædagogisk moment ved CGM-måling. Efter måleperioden foretages en sammenstilling, som ligger til grund for beslutningen om, hvorvidt patienten skal fortsætte med sensor, fortæller Lennart Sterne-malm. Målet i henhold til de nationale retningslinjer er, at 30 procent af alle voksne med type 1-diabetes, bliver tilbudt pumpebehandling. I dag er vi oppe på næsten 25 procent her på klinikken, siger Lars-Olof Ohlson. 13

14 For Lise er diabetes ingen hindring for ekstreme fysiske præstationer Det var koldt, regnfuldt og mudret, da mere end cyklister kørte de godt 90 kilometer i udfordrende fjeldterræn mellem Rena og Lillehammer i Norge. Sidste års udgave af Birkebeinerløbet var den hårdeste nogensinde, og mange deltagere valgte at stå af. At cykle i silende regn og kulde stiller store krav til både fysik, udholdenhed og udstyr. Ti cyklister med type 1-diabetes var blevet udstyret med Medtronics sensorsystem Guardian til kontinuerlig glukosemåling (CGM) under løbet. En af dem var den 35-årige Lise Solem fra Børsa i Norge, som cyklede Birkenbeinerløbet for første gang og passerede mållinjen efter godt fem timer. Via en monitor på styret kunne hun under hele løbet have kontrol med sine glukoseværdier og ved hjælp af trendpile se, om værdierne var stabile eller bevægede sig opad eller nedad. Glukos e værdien på monitoren blev opdateret hvert femte minut via trådløs overførsel fra sensoren. Hvordan gik det til, at du tog udfordringen op om at cykle det hårde Birkenbeinerløb? For mig er det vigtigt at sætte et fysisk udfordrende mål hvert år, som jeg kan fokusere på i stedet for at lade hindringerne ved en kronisk sygdom bestemme. Og så er det sjovt at prøve disse udfordringer sammen med andre, som også har diabetes. Desuden vidste jeg, at jeg med CGM-måling ville kunne give et hundrede procent i dette løb, da jeg har erfaringer fra tidligere med at anvende sensor ved længere fysiske udfordringer. Jeg har både løbet halvmaraton og cyklet længere distancer uden problemer, takket være sensor og monitor. Hvad var den største udfordring? At holde varmen i fingrene, fordi det var så koldt og vådt. Det var ikke noget problem at holde kroppen varm med uldundertøj, men fingrene var umulige at holde varme. Derudover gælder det selvfølgelig om at holde blodsukkeret stabilt under en ekstrem fysisk anstrengelse som denne. Det lykkedes mig at holde mine værdier stabile hele vejen undtagen under de sidste fem kilometer af løbet. Der begyndte udstyret at give alarm, hvilket skyldtes, at jeg ikke nåede at få tilstrækkeligt at spise ved den sidste kontrol, fordi jeg var så fokuseret på at komme i mål. Hvordan klarede sensoren og monitoren belastningen? Udstyret fungerede supergodt og sad, som det skulle, under hele løbet trods hård fysisk anstrengelse i kombination med kulde og regn. Hvad er dit bedste råd til andre, der rammes af diabetes? - Lad ikke din diabetes styre dit liv, men tag kontrollen over din sygdom. Den bedste medicin er fysisk træning, sørg for at finde en træningsform, der passer dig. Selv træner jeg regelmæssigt fem pas om ugen for at have det godt. Eftersom jeg ikke bruger pumpe, er det vigtigt at måle blodsukkeret før og efter træning og selvfølgelig være omhyggelig med maden og sørge for at få nok med kulhydrater. Lise er ved at pudse formen af forud for nye fysiske udfordringer; som det første venter der 18 km løb til sommer og 76 km hill climbing på cykel i september. Takket være en sund livsstil med masser af træning i kombination med medikotekniske hjælpemidler er hun et bevis på, at det er muligt at udføre ekstreme fysiske præstationer trods en kronisk sygdom som diabetes. At udsætte kroppen for ekstrem fysisk anstrengelse og samtidig have styr på glukoseværdierne er den store udfordring for diabetikere. Velforberedt og udstyret med sensor til kontinuerlig glukosemåling lykkedes det Lise Solem at nå i mål i et af Europas hårdeste mountainbike-løb Birkenbeinerløbet.

15 Rundt om på Langeland er der opsat 80 hjertestartere på lettilgængelige steder. Lokalt dansk initiativ blev en succes Hjertestarter inden for to kilometers rækkevidde På Langeland er der i dag placeret nogle og firs hjertestartere på strategiske steder. Tanken er, at ingen af øens godt indbyggere skal have mere end to kilometers kørestrækning til nærmeste hjertestarter. Ambulancefører Henrik Schakow er en af initiativtagerne bag det succesrige projekt. Da Langelands eneste hospital blev nedlagt, fødtes ideen om at opsætte hjertestartere rundt om på øen. En ambulance placeret midt på øen skal bruge minutter for at nå øens søndre og nordre dele husstande bidrog til anskaffelsen Vi var nogle ildsjæle, der i 2008 startede Langelands Hjertestarterforening og derefter turnerede rundt på Langeland for at informere om ideen, siger Henrik Schakow. Overalt blev vi mødt med stor interesse. Det førte til, at der i løbet af 2008 blev startet 14 lokale hjertestarterforeninger et antal, der i dag er vokset til 29 lokalforeninger. Frivillige fra foreningerne kimede dørklokker for at informere om arbejdet og for at indsamle penge til indkøb af hjertestartere. I mange tilfælde blev hjertestarterne delt op i andele, så målet med indsamlingsarbejdet blev tydeligt. Projektet har mødt en kolossal opbakning fra lokalbefolkningen. Mere end husstande købte andele, og flere virksomheder sponserede indkøbene. Over 1100 øboer har også taget et 12 timers kursus i førstehjælp, som de selv har betalt for. Succesen førte til flere store donationer. Firs hjertestartere koblet til alarmcentralen Indtil nu har vi indkøbt 83 hjertestartere, siger Henrik Schakow. Heraf er de firs koblet til alarmcentralen 112. Vi har opbygget et lokalt alarmsystem, hvor der til hver hjertestarter er knyttet op til tre frivillige, som rykker ud ved alarm fra alarmcentralen. Hvis der kommer en alarm fra Langeland med mistanke om hjertestop til alarmcentralen, kontakter man de frivillige, der er registreret i tilknytning til den nærmeste opsatte hjertestarter. Hjertestarterne er allerede blevet brugt syv gange ved pludseligt hjertestop på Langeland. I to af disse tilfælde overlevede den pågældende person en norsk mand, der ferierede på øen, og en lokal øbo. Nu er der mindst to, som er glade for hjertestarterne og det system af frivillige, vi har bygget op, siger Henrik Schakow. Samarbejde med Odense UnIVERSITETShospital Langelands hjertestarterforening samarbejder også med den hjertemedicinske afdeling på Odense Universitetshospital. Når en hjertestarter er blevet benyttet, følger den med patienten i ambulancen, så man på hospitalet kan aflæse de data, apparatet har registreret. Formålet er, at man forhåbentlig lærer mere om patientens hjerterytme i forbindelse med hjertestoppet. I Danmark findes Medtronics avancerede hjertestartere i alle vores ambulancer. Jeg kører ambulance dagligt og har vældig god erfaring med disse hjertestartere. De er meget enkle at bruge, så det var naturligt at udstyre Langeland med dem. Vi har også fået vældig god service fra Medtronic. Langelands Hjertestarterforening E Hjertestarterne varetages af de lokale hjertestarterforeninger. Fra centralt hold tager man sig blandt andet af indkøb af nye elektroder og batterier. Man sørger også for, at elektroderne udskiftes efter hver brug. Læs mere om foreningens arbejde på 15