Vejdirektoratet Internt Notat Kyst-kyst forbindelser. Baggrundsrapport. November 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejdirektoratet Internt Notat Kyst-kyst forbindelser. Baggrundsrapport. November 2007"

Transkript

1 Internt Notat Kyst-kyst forbindelser Baggrundsrapport November 2007

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vejdirektoratet Internt Notat Kyst-kyst forbindelser Baggrundsrapport November 2007 Dokument nr A-001 Revision nr 5 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt EYA LHE LHE

3 Kyst-kyst forbindelser, Rev Fordele og ulemper / Diskussion 32 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Generelt 4 21 Geometri 4 22 Miljø 4 3 Vejle Fjord 5 31 Vejle Fjord Broforbindelse (vej + jernbane) Tilslutning Vejle Fjord Nord Tilslutning Vejle Fjord Syd Kyst-kyst forbindelse Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion 9 32 Parallelbro - Eksisterende Vejlefjord bro - E Tilslutning Vejle Fjord Kyst-kyst forbindelse - Parallelbro Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion 13 4 Lillebælt Parallelbro - Nye Lillebæltsbro - E Tilslutning Lillebælt - Vest & Øst Kyst-kyst broforbindelse - Parallelbro Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion Nordfyn / Bogense - Østjylland / Juelsminde Tilslutning Juelsminde Tilslutning Bogense Kyst-kyst broforbindelse Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion Fyn / Middelfart - Sydjylland / Kolding Tilslutning Kolding - Alternativ Tilslutning Middelfart - Alternativ Tilslutning Kolding - Alternativ Tilslutning Middelfart - Alternativ Kyst-kyst forbindelser Karakteristika 31 5 Århus / Hou - Samsø - Kalundborg / Røsnæs Hou/Jylland - Samsø - Røsnæs/Sjælland Tilslutning Hou Tilslutning Samsø Tilslutning Røsnæs Kyst-kyst forbindelse Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion 42 6 Øresund - Helsingør/Helsingborg Vejforbindelse Tilslutning Helsingør Tilslutning Helsingborg Kyst-kyst forbindelse Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion Jernbaneforbindelse Tilslutning Helsingør Tilslutning Helsingborg Kyst-kyst forbindelse Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion 50 7 Kalvebodløbet og Sorterenden Udvidelse af Eksisterende Kalvebodbroer - E Tilslutning - Sjælland - Skrædderholmen - Amager Kyst-kyst forbindelser Karakteristika Fordele og ulemper / Diskussion 54 Appendices 55 Tabel 1: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 92 (Æbelø, havet syd for og Nærå) og EF fuglebeskyttelsesområde nr76 (Æbelø og kysten ved Nærå) 24 Tabel 2: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 96 (Lillebælt) og EF fuglebeskyttelsesområde nr 47 (Lillebælt) 31 Tabel 3: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 52 og EF fuglebeskyttelsesområde nr36 40 Tabel 4: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 51 og EF fuglebeskyttelsesområde nr31 40 Tabel 5: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 195 (Røsnæs og Røsnæs rev) 40 Tabel 6: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 127 og EF Fuglebeskyttelsesomr nr P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

4 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 2 Figur 1: Scenarier hvori indgår ny bro over Vejle Fjord - Vejdirektoratets "Udbygningsstrategi" A - Banestyrelsens "Aflastningsstrategi" 5 Figur 2: Tilslutningskorridor Vejle Fjord Nord 6 Figur 3: Tilslutningskorridor Vejle Fjord Syd 6 Figur 4: Vejle Fjord Broen 7 Figur 5: Eksempel på kasseformede betonbrodragere med samme indbyrdes tværsnitshøjde Figur 6: (Udbudsprojekt for Vestbroen 1987) 7 Eksempel på bro underbygning med fælles fundering og separate bropiller (Vestbro Udbudsprojekt) Vejle Fjord broen forventes at blive pælefunderet 7 Figur 7: Pæleværk for bropiller på vand i Vejle Fjord ved eksisterende bro 7 Figur 8: Foreslået linieføring og længdeprofil for Vejle Fjord kyst-kyst forbindelsen 8 Figur 9: Vejle Fjord linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder 9 Figur 10: Eksisterende linieføring for Vejle Fjord broen - parallelbro mod øst 11 Figur 11: Vejle Fjord Broen 11 Figur 12: Plan og længdeprofil for eksisterende Vejle Fjord bro 12 Figur 13: Tværsnitsudformning for eksisterende Vejle Fjord bro 12 Figur 14: Pæleværk for bropiller på vand i Vejle Fjord ved eksisterende bro 12 Figur 15: Vejle Fjord linieføringen i forhold til Natura 2000 områder 13 Figur 16: Principskitser for trafikafviklingen over to parallelle broer over Vejle Fjord som enkeltrettet eller dobbeltrettet trafik på hver bro 13 Figur 17: Tværsnit af kørebane med 4 kørespor på eksisterende bro samt disponibelt areal 14 Figur 18: Linieføringskorridorer for en kapacitetsforøgelse for - Vejtrafikken over Lillebælt - Jernbanetrafikken mellem Odense og Horsens (nordlig gren) 15 Figur 19: Vejdirektoratets Udbygningsstrategi A 15 Figur 20: Tilslutningskorridor på Jyllandssiden og på Fynssiden 16 Figur 21: Nye Lillebæltsbro - eksisterende motorvejsbro 16 Figur 22: Figur 23: Lukket kassetværsnit for hængebroen (tværsnit for eksisterende bro vist med den aktuelle kørebaneopdeling) 16 Foreslået linieføring og længdeprofil for supplerende broforbindelse over Lillebælt nord for den eksisterende motorvejsbro 17 Figur 24: Lillebælt linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder 18 Figur 25: Nye trafikkorridorer præsenteret i - Vejdirektoratets Udbygningsstrategi B og - Trafikstyrelsens Fordoblingsstrategi 20 Figur 26: Tilslutningskorridor ved Juelsminde for Bogense linien 20 Figur 27: Tilslutningskorridor ved Bogense for Bogense linien 21 Figur 28: Figur 29: Skråstagsbro med 2-etagers kompositdrager - Øresund Jernbane nederst i gitterdrageren - vejen øverst på betontoppladen 21 Stålgittertværsnit med konstant tværsnitshøjde (Storebælt hængebro for vej- og jernbanetrafik fra 1978) 22 Figur 30: Eksempel på bro underbygning med direkte fundering (Vestbro udbudsprojekt) 22 Figur 31: Foreslået linieføring og længdeprofil for Bogense - Juelsminde kyst-kyst forbindelsen 23 Figur 32: Bogense linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder 24 Figur 33: Ny trafikkorridor præsenteret i - Vejdirektoratets Udbygningsstrategi C 25 Figur 34: Tilslutningskorridor ved Stenderup Skov - Alternativ 1 26 Figur 35: Tilslutningskorridor over Fønsskov til Svenstrup - Alternativ 1 26 Figur 36: Tilslutningskorridor ved Sønderskov-Syd - Alternativ 2 27 Figur 37: Tilslutningskorridor Ålehoved - Alternativ 2 27 Figur 38: Vejbro med skråstagsafsnit med gennemsejlingsåbning efterfulgt af lavbro - Farøbroerne 28 Figur 39: Eksempel på stålkassedrager for skråstagsbro (2nd Incheon, Korea) 28 Figur 40: Eksempel på betonkassedrager for tilslutningsfag (Storebælt Vestbro) 28 Figur 41: Foreslået linieføring og længdeprofil for Kolding-Middelfart kyst-kyst forbindelsen Alternativ 1 Stenderup Skov - Svenstrup 29 Figur 42: Foreslået linieføring og længdeprofil for Kolding-Middelfart kyst-kyst forbindelsen Alternativ 2 Sønderskov-Syd - Ålehage 30 Figur 43: Kolding linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder 31 Figur 44: Linieføringskorridor for en kapacitetsforøgelse for - Vejtrafikken mellem Sjælland og Jylland 33 Figur 45: Tilslutningskorridor Hou 33 Figur 46: Tilslutningskorridor over Samsø ved Østerby / Besser 34 Figur 47: Tilslutningskorridor Røsnæs 34 Figur 48: Skråstagsbro med to-etagers komposit gitterdrager for jernbanetrafik og vejtrafik (Øresundsbroen) 35 Figur 49: Storebælt - Østbroen - Hængebro for vejtrafik 1624 m hovedspænd 35 Figur 50: Eksempel på tunneltværsnit for dobbelt sporet jernbanetrafik og 2*2 spors motorvejstrafik - Øresund sænketunnel 36 Figur 51: Stålgitter tværsnit med konstant tværsnitshøjde (Storebælt hængebro for vej- og jernbanetrafik fra 1978) 36 Figur 52: Eksempel på hængebro for både jernbanetrafik og vejtrafik Messina broen 36 Figur 53: Foreslået linieføring og længdeprofil for Hou - Samsø kyst-kyst forbindelsen 37 Figur 54: Foreslået linieføring og længdeprofil for Samsø - Røsnæs kyst-kyst forbindelsen 38 Figur 55: Hou linieføringen i forhold til Natura 2000 områder 39 Figur 56: Røsnæs linieføringen i forhold til Natura 2000 områder 39 Figur 57: Hatter Barn med dybvandsruten(dw19 - mørk grøn) - og den relativt kortere skrå rute med trafikseparering (lys grøn) 41 Figur 58: Eksempel på lavbro for vejtrafik - Western Sea Link, Kina 42 Figur 59: Eksempel på individuelle betonkassedragere for vej- og jernbanetrafik 42 Figur 60: Scenarier hvori kan indgå nye forbindelser over Øresund - Vejdirektoratets "Udbygningsstrategier" for korridoren Køge-Helsingør 43 Figur 61: Forbindelse af danske motorveje E47/E55 ved Helsingør med svenske motorveje E4/E6/E20 ved Helsingborg 44 Figur 62: Tilslutningskorridor ved Helsingør gennem Teglstrup hegn 44 Figur 63: Tilslutningskorridor ved Sofiero for kyst-kyst forbindelsen 45 Figur 64: Eksempel på skråstagsbro med tre store fag, hvoraf to rummer hver sin trafikretning i en trafikseparationszone (Fehmarn Belt broen) 45 Figur 65: Eksempel på stålkassedrager tværsnit (2nd Incheon, Korea) 45 Figur 66: Eksempel på beton kassedrager for tilslutningsfag 45 Figur 67: Foreslået linieføring og længdeprofil for vejforbindelse på bro mellem Helsingør og Helsingborg 46 Figur 68: 1998 "Centrum-Centrum" linieføringer for jernbane mellem helsingør og helsingborg 48 Figur 69: Linieføring ved Helsingør station jf 1998 rapport 48 Figur 70: Tværsnit med to spor i sænketunnelprofil 49 Figur 71: Tværsnit med to spor i et enkelt boret tunnelrør (Groene Hart tunnelen, Holland) 49 Figur 72: Overordnede korridorer for trafikafviklingen i og omkring København - Indre Byring er vist som en hel cirkel 51 Figur 73: Tilslutningskorridor Sjælland - Skrædderholmen - Amager 51 Figur 75: Opstalt og tværsnit for de eksisterende Kalvebodbroer 52 Figur 74: Principskitse med - en sideudvidelse af eksisterende bro - en supplerende bro for gang- og cykeltrafik 52 Figur 76: Kalvebod-krydsningen i forhold til Natura 2000 områder 53 P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

5 Kyst-kyst forbindelser, Rev Introduktion I forbindelse med Infrastrukturkommissionens 1 arbejde har Vejdirektoratet udarbejdet rapporten: Vejdirektoratet Fremkommelighed på statsvejnettet, Principper, muligheder og hovedudfordringer 9 maj 2007 Infrastruktur dokument nr 511 og parallelt hermed har Trafikstyrelsen udarbejdet rapporten: Trafikstyrelsen for jernbaner og færger Strategiske perspektiver for udvikling af baneinfrastrukturen Maj 2007 Infrastruktur dokument nr 521 For Vejdirektoratet har COWI udarbejdet nærværende baggrundsdokument til ovennævnte dokument 511, der skal kunne anvendes af Vejdirektoratet som grundlagsmateriale i de forestående diskussioner med Infrastrukturkommissionen Rapporten omfatter skitser til mulige løsninger for kyst-kyst forbindelser over Vejle Fjord, Lillebælt Kalvebodløbet og for forbindelser Fyn - Jylland, Sjælland - Samsø -Jylland samt Helsingør - Helsingborg De enkelte løsningsforslag beskrives og karakteriseres og der anføres en række fordele og ulemper 1 Infrastrukturkommissionens rapporter kan kopiers fra hjemmesiden: <http://wwwinfrastrukturkommissionendk> P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

6 Kyst-kyst forbindelser, Rev Generelt 21 Geometri I udgangspunktet betragtes kyst-kyst forbindelser med en 2*2 spors motorvej For en 2*2 spors motorvej er tværsnittet derfor opbygget af kørebaneelementer med følgende bredder: - yderrabat 1,00 meter - nødspor 2,50 meter - kantbane 0,50 meter - kørespor 3,75 meter - kørespor 3,75 meter - kantbane 0,50 meter - nødrabat 1,00 meter - midterrabat 1,00 meter I alt 14,0 meter (afstand mellem indersider af rækværker ved facade og ved centerlinie bro) Det effektive kørebaneareal kan eventuelt på et senere tidspunkt ombygges til at bære en 2*3 spors motorvej med reducerede køresporsbredder EF-habitatdirektiv 22 Miljø I vurderingen af miljømæssige ulemper er der lagt særlig vægt på linieføringernes beliggenhed i forhold til EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU Når et anlæg tænkes at kunne påvirke et Natura 2000 område medfører det, at der skal gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering af projektets indvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at beskytte i henhold til EF-habitatdirektivets bestemmelser (Artikel 6 af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21 maj 1992) samt den danske Bekendtgørelse nr 408 af 1 maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 6 må man ikke planlægge og gennemføre aktiviteter, der kan medføre en negativ indvirkning på EF-habitatområder og de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af området som habitatområde (udpegningsgrundlaget) En negativ indvirkning skal forstås som enhver indvirkning, der ikke sikrer arternes eller naturtypernes gunstige bevaringsstatus EF-habitatdirektivet kræver, at det forud for enhver beslutning om en aktivitet i et habitatområde skal dokumenteres, at den pågældende aktivitet ikke medfører negativ indvirkning på den gunstige bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, eller påvirke områdets integritet i negativ retning Dokumentation gælder både påvirkninger af den aktuelle bevaringsstatus for arter og naturtyper samt muligheden for opnåelse af gunstig bevaringsstatus ved forskellige tiltag (Natura 2000 vurdering) Habitatdirektivet giver en mulighed for, at et projekt kan godkendes på trods af negative konsekvenser for et habitatområde, hvis det er nødvendigt af samfundsmæssige hensyn, hvis der ikke foreligger alternativer, og hvis der er indarbejdet afværgeforanstaltninger P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

7 Kyst-kyst forbindelser, Rev Vejle Fjord Fremkommelighedsvurderingerne for statsvejnettet påpeger, at en kapacitetsudvidelse er nødvendig på strækningen Kolding-Randers En mulig løsning er at øge kapaciteten væsentligt for trafikken ad den nuværende E45, hvilket bla indebærer behovet for en ny bro over Vejle Fjord I Trafikstyrelsens investeringsstrategier omfatter en mulig Aflastningsstrategi at rejsetiden mellem de store byer i Danmark skal nedbringes ligesom hyppigheden af togforbindelserne skal øges For at sikre dette skal der gennemføres en baneudretning omkring Vejle med en ny broforbindelse over Vejle Fjord Behovet for en ny broforbindelse over Vejle Fjord er præsenteret af Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen i kortene vist i Figur 1 31 Vejle Fjord Broforbindelse (vej + jernbane) Det forudsættes, at der anlægges en kombineret vej- og jernbanebro over Vejle Fjord og at denne bro har vej- og jernbanetrafik i samme niveau Forbindelsen over Vejle Fjord skal derfor bedst muligt søge at tilgodese følgende: forøgelse af vej-kapaciteten over Vejle Fjord med en ny bro kapaciteten skal svare til en 2*2 spors motorvej udretning af banen omkring Vejle Fjord bla gennem bygning af en ny broforbindelse godstrafik (maksimal langsgående gradient 12,5 promille) toghastigheder op til 200 km/h (i henhold til Trafikstyrelsens rapport er makismal hastighed over Vejlefjord broen lavere end for forbindelsen fra Bogense til Juelsminde, hvor den er 250 km/h) Figur 1: I det følgende betragtes: Scenarier hvori indgår ny bro over Vejle Fjord - Vejdirektoratets "Udbygningsstrategi" A - Banestyrelsens "Aflastningsstrategi" en kombineret bro for vej- og jernbanetrafik lokaliseret tættere på fjordens munding mod øst end den eksisterende bro en parallelbro for vejtrafik øst for den eksisterende Vejlefjord bro P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

8 Kyst-kyst forbindelser, Rev Tilslutning Vejle Fjord Nord En skønnet korridor for vej og jernbaneforbindelsen er vist i Figur Tilslutning Vejle Fjord Syd En skønnet korridor for vej og jernbaneforbindelsen er vist i Figur 3 Figur 2: Tilslutningskorridor Vejle Fjord Nord Karakteristika niveau i baglandet er mellem kote +50 og +60 m kyststrækningen jævnt skrånende brokonstruktioner skønnes at skulle føres 720 m ind over land til et landfæste på en lille dæmning Figur 3: Tilslutningskorridor Vejle Fjord Syd Karakteristika korridoren tilgodeser en forholdsvis lige linieføring af hensyn til de høje toghastigheder korridoren rammer derfor en dal med terrænniveauer mellem kote +10 m og +25 m brokonstruktioner skønnes at skulle føres lang ind over land til tilslutningen til den eksisterende jernbane (der er forudsat at broen føres helt ind til jernbanetilslutningen m bro over land) der ligger en mindre højderyg lidt mod vest og en forskydning af linieføringen kunne reducere længden af brokonstruktioner over land væsentligt P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

9 Kyst-kyst forbindelser, Rev Kyst-kyst forbindelse Den foreslåede løsning er karakteriseret ved: jernbane og vej i kote +50 m fra nordsiden henover sejlrenden - styret af terrænforholdene på nordsiden fri gennemsejlingshøjde for skibstrafikken på mindst 40 m svarende til den nuværende Vejle Fjord bro forbindelse til den eksisterende jernbane på sydsiden i en kote på ca +25 m beton bro løsning med 120 m spændvidder ensartet harmonisk fremtoning i stil med den nuværende Vejle Fjord Bro brodrager med variabel tværsnitshøjde (9 m ved bropiller og 4-5 m i fagmidte) individuelle brodragere for vej (1 eller 2 stk) og jernbanetrafik med samme tværsnitshøjde individuelle søjler under brodragere giver mere transparent udseende fælles funderings løsning - pælebaseret total brolængde: 4440 m (2160 m over land / 2280 m over vand) Figur 6: Eksempel på bro underbygning med fælles fundering og separate bropiller (Vestbro Udbudsprojekt) Vejle Fjord broen forventes at blive pælefunderet Figur 4: Vejle Fjord Broen Figur 7: Pæleværk for bropiller på vand i Vejle Fjord ved eksisterende bro Figur 5: Eksempel på kasseformede betonbrodragere med samme indbyrdes tværsnitshøjde (Udbudsprojekt for Vestbroen 1987) P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

10 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 8 Figur 8: Foreslået linieføring og længdeprofil for Vejle Fjord kyst-kyst forbindelsen P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

11 Vejdirektoratet 9 Kyst-kyst forbindelser, Rev Karakteristika Miljø Det vurderes umiddelbart, at der ikke vil være de store problemer mht det marine miljø ved etableringen af en ny Vejle Fjord krydsning Der er ikke marine Natura 2000 områder (EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder), som ville kunne blive påvirket og vandudvekslingen mellem fjorden og Kattegat vurderes ikke at ville blive ændret På nordsiden af fjorden går landanlægget imidlertid gennem EF-habitatområde nr 67 ("Skove langs nordsiden af Vejle Fjord") og EF-fuglebeskyttelsesområde nr45 ("Skovområde ved Vejle Fjord"), jf Figur 9 Konsekvensen heraf er, at det kan være nødvendigt at anordne fenderværker omkring bropillerne ved navigationsfaget og muligvis også at supplere med yderligere markeringer af sejlruten Dette er på linie med det, som allerede er gjort ved den eksisterende bro Den valgte spændvidde er med passende afværgeforanstaltninger tilstrækkelig for både broen og skibstrafikken Funderingsforhold Vejle Fjord er dannet som en tunneldal i sidste istid Det omgivende terræn er kuperet og gennemskæres af SSV-NNØ gående dalgange Generelt er funderingsforholdene mere fordelagtige end for den nuværende Vejle Fjord bro, idet der er mindre risiko for flager af lillebæltsler, glimmerler og glimmersand Da disse aflejringer imidlertid kan forekomme, kan det blive nødvendigt med tilsvarende løsninger i skrænterne, dvs anvendelse af borede pæle I modsætning til inderfjorden er der ved den planlagte linieføring glaciale aflejringer tæt på fjordbund og en direkte fundering vil være en mulighed Pga langt større udbud og erfaring med borede pæle vil funderingsløsningerne i dag anses for sædvanlige, hvor de ved den første eksisterende bro blev anset for usædvanlige Anlægsarbejder Spændvidden er valgt større end den nuværende Vejle Fjord bro, idet de sikkerhedsmæssige krav til spændvidder på grund af navigationsforhold generelt er øget siden den første Vejlefjordsbro blev projekteret Det er også valgt at føre broen ind over land for at undgå opfyldninger, som ville have indflydelse på miljøet Med en spændvidde på 120m synes en løsning i beton at være oplagt 315 Fordele og ulemper / Diskussion På sydsiden forløber linieføringen i et dalstrøg og linieføringen kunne justeres for at forbedre på dette og dermed opnå en kortere brostrækning over land Figur 9: Vejle Fjord linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder Navigationsforhold Ud fra rent navigationsmæssige forhold er det vurderet, at navigationsåbningen burde være minimum 200 m Da det imidlertid ud fra strukturelle overvejelser er hensigtsmæssigt at anvende spændvidder omkring 100 til 120 m er der valgt en spændvidde i den øvre ende af intervallet på 120 m Sammenlignet med den eksisterende Vejle Fjord bro, hvor spændvidden er 80 m, forekommer det rimeligt at bruge en spændvidde i nærheden af denne værdi P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC Separate brodragere for vej- og jernbanetrafik i samme niveau og linieføring Vej- og jernbanetrafik i samme niveau vil kræve en konstruktionshøjde for brodrageren, som er lavere end en to-etagers brodragerløsning, og fremtoningen vil derfor fremstå lettere Alternative brotyper er overvejet, men er ikke fundet relevante Den eksisterende bro har en høj grad af accept og den foreslåede vil komme til at fremstå på nogenlunde samme måde Brug af brodragere for vej- og jernbanetrafik med samme dragerhøjde er foreslået af æstetiske hensyn Det er ikke optimalt strukturelt og dragere med forskellige højder bør også vurderes senere Det vil være enklere, at sikre både vej- og jernbanebrugeres sikkerhed med trafik i samme niveau, idet det er enkelt at skabe adgang fra en brodrager til en anden i samme niveau Vej og jernbanetrafik i samme niveau vil kun behøve enkle landanlæg, der ikke vil kræve udfletningskonstruktioner for at få jernbane og vejtrafik arrangeret i

12 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 10 forskellig højde over hverandre, som for en toetagers løsning De tilsluttende dæmninger bliver lidt bredere, for at rumme både vej- og jernbanetrafik side om side I den betragtede linieføring er der sparsom bebyggelse, som næppe vil have væsentlig indflydelse på løsningsvalget Den foreslåede løsning forudsætter, at der anlægges tilsluttende jernbanestrækninger på land og nye motorvejsstrækninger af betydelig længde for at opnå forbindelse med eksisterende jernbanestrækninger og motorveje Separate linieføringer for vej og jernbane Der kan naturligvis også etableres to separate broer, således at jernbaneforbindelsen bygges i den linieføring, som er betragtet her, mens vejbroforbindelsen etableres som en parallelbro til den eksisterende Vejle Fjord bro - se følgende afsnit Det vil reducere behovet for nye motorvejsstrækninger betragteligt Hvorvidt dette er optimalt vil naturligvis være meget afhængig af kapaciteten på de allerede eksisterende motorveje, ligesom pladsforholdene omkring den eksisterende bro på land vil være vigtig Anlæg af to helt separate broer i forskellige linieføringer vil alt andet lige blive dyrere, idet der dels kræves flere arbejdspladser og dels kan der naturligvis ikke benyttes fælles fundamenter (der normalt vil være besparende) P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

13 Kyst-kyst forbindelser, Rev Parallelbro - Eksisterende Vejlefjord bro - E45 Det forudsættes, at der anlægges en parallel vejbro over fjorden med samme længdeprofil som den eksisterende Vejlefjord bro og øst for denne Forbindelsen over Vejle Fjord skal derfor bedst muligt søge at tilgodese følgende: forøgelse af vej-kapaciteten over Vejle Fjord med en ny bro kapaciteten af den nye bro skal bringe den samlede kapacitet op på et niveau svarende til 4 spor i begge retninger 321 Tilslutning Vejle Fjord Karakteristika - sydsiden af fjorden niveau i baglandet er omkring kote m kyststrækningen har stejle skrænter brokonstruktioner skønnes at skulle føres 150 m ind over land til et landfæste og sandsynligvis fortsættes på en lav dæmning, som den eksisterende bro 322 Kyst-kyst forbindelse - Parallelbro Den foreslåede løsning er svarende til den eksisterende bro se Figur 11, Figur 12, Figur 13 og Figur 14 og karakteriseret ved: enkeltrettet trafik på hver af de to broer vej i kote +50 m fra nordsiden henover sejlrenden - styret af terrænforholdene på nordsiden - til en kote på ca +40 m på sydsiden af fjorden fri gennemsejlingshøjde for skibstrafikken på mindst 40 m svarende til den nuværende Vejle Fjord bro beton bro løsning med 110 m spændvidder ensartet harmonisk fremtoning som den nuværende Vejle Fjord Bro dragertværsnit svarende til den eksisterende bro effektiv kørebanebredde i alt 21,5 m brodrager med variabel tværsnitshøjde og sammenbygget med bropillerne (6 m ved bropiller og 3 m i fagmidte) pælefunderinger med rammede pæle og enkelte med borede pæle enkelt kasseformet brodrager for vejtrafik total brolængde: 1710 m som den eksisterende bro (den endelige længde kan blive lidt længere da fjorden bliver bredere jo længere man kommer mod øst) Figur 10: Eksisterende linieføring for Vejle Fjord broen - parallelbro mod øst Karakteristika - nordsiden af fjorden niveau i baglandet på nordsiden af fjorden er omkring kote +50 m kyststrækningen har stejle skrænter brokonstruktioner skønnes at skulle føres ind over land til et landfæste Figur 11: Vejle Fjord Broen P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

14 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 12 Figur 12: Plan og længdeprofil for eksisterende Vejle Fjord bro Figur 13: Tværsnitsudformning for eksisterende Vejle Fjord bro Figur 14: Pæleværk for bropiller på vand i Vejle Fjord ved eksisterende bro P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

15 Kyst-kyst forbindelser, Rev Karakteristika Miljø Linieføringen for Vejle Fjord krydsningen går ikke gennem særlige miljøbeskyttelsesområder 324 Fordele og ulemper / Diskussion Linieføring Vurderet ud fra luftfotos kan en ny linieføring placeres både øst og vest for den eksisterende motorvejs linieføring Vejdirektoratet har valgt at betragte en linieføring øst for den eksisterende bro Anvendelse Med en supplerende parallelbro kan trafikafviklingen tilrettelægges på to forskellige måder: 'enkeltrettet trafik' på hver bro således at både lokal og regional trafik anvender samme vejareal over fjorden enkeltrettet trafik på broerne vil medføre sammenblanding af lokal og regional trafik, mens de tilsluttende anlæg bliver enkle i udformningen 'dobbeltrettet' trafik på begge broer, således at regional trafik afvikles på den ene og lokal trafik afvikles på den anden bro dobbeltrettet trafik på begge broer vil reducere sammenblandingen af lokal og regional trafik, men forventes at kræve mere komplicerede tilslutningsanlæg Enkeltrettet trafik Dobbeltrettet trafik Figur 15: Vejle Fjord linieføringen i forhold til Natura 2000 områder Navigationsforhold De navigationsmæssige forhold vil stort set være uændrede, idet den eneste forskel forventes at blive at skibstrafikken skal passere to broer efter hinanden i stedet for én - fri-rummet er det samme Funderingsforhold Der regnes med samme funderingskoncept som for den eksisterende bro - rammede pæle ved flertallet af fundamenterne og borede pæle ved enkelte af fundamenterne i skrænterne På grund af større udbud og erfaring med borede pæle vil en løsning med borede pæle for alle fundamenter muligvis være konkurrencedygtig Anlægsarbejder En parallelbro af samme type som den eksisterende vil kunne konstrueres uden større problemer Afstand mellem de to broer vil være styret af funderingen Eksisterende Ny Eksisterende Ny Bro Bro Bro Bro Figur 16: Principskitser for trafikafviklingen over to parallelle broer over Vejle Fjord som enkeltrettet eller dobbeltrettet trafik på hver bro P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

16 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 14 Det er her forudsat, at der etableres enkeltrettet trafik på hver bro Derved bliver den nødvendige effektive kørebanebredde 14 m (to-spors motorvej i én retning) + 2*3,75 m (for ekstra to spor) = 21,5m, således at der kan akkommoderes 4 spors trafik Enkeltrettet trafik muliggør at kapaciteten kan anvendes fuldt ud af både lokal og regional trafik Udvidelse af den eksisterende Vejlefjord bro Der arbejdes i øjeblikket med analyser af en udvidelse af den eksisterende Vejlefjord bro til at bære 2 * 4 spors trafik forudsat at der etableres smalle kørespor Med det foreliggende grundlag skønnes det ikke muligt at udvide den eksisterende bro til at bære 2 * 4 spors trafik med 3,75 m brede kørespor, idet det allerede forekommer meget vanskeligt bæreevnemæssigt at etablere 4 spors trafik med smalle kørespor Nødspor Der vil ved at øge brobredden også kunne etableres et nødspor i venstre side ved det hurtige kørespor, hvis dette vurderes at være påkrævet af sikkerhedsmæssige grunde, men der er ikke fundet regelkrav for dette og det er derfor ikke medtaget her Tværprofil på eksisterende Vejlefjord bro På den eksisterende Vejlefjord bro vil enkeltrettet trafik muliggøre enten at der anlægges 4 kørespor (i alt 21,5m) samt en servicevej / cykelsti (ca 4 m bredde) i broens ene side eller at der anlægges 5 kørespor (i alt 25,25 m) Med 4 kørespor kan broens tværfald ændres i den ene side ved pålægning af ekstra materiale (asfalt eller beton), som vist på nedenstående figur, således at der er tværfald til same side over hele kørebanebredden Opretningskile Disponibelt areal Figur 17: Tværsnit af kørebane med 4 kørespor på eksisterende bro samt disponibelt areal Det skønnes, at den øgede egenvægtsbelastning er så moderat, at ændringen kan gennemføres uden forstærkninger af den eksisterende bro Alternativt kan ændringen fra den nuværende dobbeltrettede trafik til enkeltrettet trafik gennemføres med det eksisterende tværprofil, idet den hurtige trafik så kommer til at køre på kørebaner med tværfald til venstre i køreretningen Det opleves i dag feks på Hillerød-motorvejens forlængelse for den nordgående trafik Vognbaneskift mellem kørebaner med tværfald til hver sin side svarer til det trafikanter oplever ved overhaling på en almindelig landevej Der vil kræves en sikkerhedsmæssig vurdering af en sådan løsningen inden den eventuelt kan gennemføres P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

17 Kyst-kyst forbindelser, Rev Lillebælt Fremkommelighedsvurderingerne for statsvejene påpeger, at en kapacitetsudvidelse over Lillebælt er nødvendig for at imødekomme trafikbehovet på længere sigt og der peges på tre mulige linieføringer, som behandlet i det følgende I trafikstyrelsens investeringsstrategi omfatter den mest ambitiøse Fordoblingsstrategi en ny baneforbindelse mellem Odense og Horsens for tog op til 250 km/h, der anvender en korridor, som kunne være sammenfaldende med den nordligste vejudbygningskorridor - se Figur Parallelbro - Nye Lillebæltsbro - E20 Vejdirektoratets Udbygningsstrategi A omfatter en udbygning af vejnettet indenfor den eksisterende trafikkorridor med en ny 4 sporet broforbindelse over Lillebælt parallelt med den eksisterende motorvejsbro, som indikeret i Figur 19 Figur 18: Linieføringskorridorer for en kapacitetsforøgelse for - Vejtrafikken over Lillebælt - Jernbanetrafikken mellem Odense og Horsens (nordlig gren) Figur 19: Vejdirektoratets Udbygningsstrategi A Forbindelsen over Lillebælt skal bedst muligt tilgodese følgende: forøgelse af vejkapaciteten ved anlæg af en ny forbindelse parallelt med den eksisterende broforbindelse sikre gode tilslutningsmuligheder for de eksisterende tilsluttende motorveje på begge sider af Lillebælt i alt skal der etableres en kapacitet svarende til 4 kørespor i hver retning Det er forudsat at landanlæggene kan ændres således at hver af broerne skal bære enkeltrettet trafik i 4 kørespor, hvorved det effektive kørebaneareal kan holdes nede på 21,5 m's bredde P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

18 Kyst-kyst forbindelser, Rev Tilslutning Lillebælt - Vest & Øst En skønnet korridor for vejforbindelsen på både Jyllands- og Fynssiden af Lillebælt er vist i Figur Kyst-kyst broforbindelse - Parallelbro Den foreslåede løsning er karakteriseret ved: vej i samme niveau som den eksisterende forbindelse fri gennemsejlingshøjde for skibstrafikken på mindst 44 m hængebro med samme dragerhøjde som den eksisterende bro (=30m) en spændvidde på 700 m (100 længere end den eksisterende bro) samme placering i længderetningen af midten af broen, som den eksisterende, og med pylonerne placeret 50 m tættere på land samme kabelkurve på de centrale 600 m ankerblokke placeret længere inde i landet centerafstand mellem broer på mindst 100 m (muligvis større for at minimere interferens mellem lasteffekter fra ankerblokke) total brolængde: 1610 m (1300 m hængebro / 310 m tilslutningsfag) Figur 20: Tilslutningskorridor på Jyllandssiden og på Fynssiden Karakteristika på Jyllandssiden af Lillebælt er terrænet fladt og der skal etableres tilslutningsramper som for den eksisterende bro på Fynssiden af Lillebælt stiger terrænet til et niveau op til ca 30 meter og en kortere strækning af vejen kan komme til at ligge i afgravning, som for den nuværende forbindelse korridoren er lagt så tæt på den eksisterende bro, som overhovedet muligt - minimumafstand på 100 m centerlinie til centerlinie (ankerblokkene har en bredde på 90 m - placeres disse side om side er en større afstand nødvendig af hensyn til bæreevnen af disse) i øvrigt er konfiguration af tilslutningsanlæggene antaget at svare til de tilslutningsanlæg, der er etableret for den eksisterende bro (ramper og veje) Figur 21: Nye Lillebæltsbro - eksisterende motorvejsbro Figur 22: Lukket kassetværsnit for hængebroen (tværsnit for eksisterende bro vist med den aktuelle kørebaneopdeling) P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

19 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 17 Figur 23: Foreslået linieføring og længdeprofil for supplerende broforbindelse over Lillebælt nord for den eksisterende motorvejsbro P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

20 Kyst-kyst forbindelser, Rev Karakteristika Miljø Det vurderes, at der ikke vil være de store problemer mht det marine miljø ved etableringen af en tredje Lillebæltsbro Anlæggets blokering af vandudvekslingen med Østersøen vurderes at være mindre end den ukompenserede blokering af Storebæltsforbindelsen Det er muligt at foretage kompensationsafgravninger, således at der kan opnås en nulløsning Syd for pylonen på Jyllandssiden er der konstateret et 15 m dybt erosionshul - umiddelbart op af erosionsbeskyttelsen Årsagen er de strømhvirvler, som pylonen genererer for strømninger fra nord mod syd Det er derfor gunstigt at placere en ny pylon lidt forskudt ind mod land, da modstanden mod strømningen dermed forventes at blive minimeret Konstruktionsudformningen forventes endvidere at kunne optimeres så erosion kan holdes under kontrol Forbindelsen går ikke gennem marine Natura 2000 områder Det kan dog ikke udelukkes, at der under anlægsarbejderne kan føres spildt sediment ind i nærliggende Natura 2000 områder (dvs EF-habitatområde nr 92 ("Æbelø, havet syd for og Nærå"), EF-fuglebeskyttelsesområde nr 76 ("Æbelø og kysten ved Nærå"), EF-habitatområde nr 96 ("Lillebælt") og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 47 ("Lillebælt"), jf Figur 24 Det vurderes umiddelbart, at det ikke vil påvirke bevaringsstatus for de udpegede habitater og arter, men ifølge EFhabitatdirektivet skal dette vurderes nærmere i en såkaldt Natura 2000 vurdering, der skal udarbejdes sideløbende med en VVM (habitatdirektivet, Natura 2000 områder og deres betydning samt bevaringsstatus er beskrevet nærmere i afsnit 22) Figur 24: Lillebælt linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder Navigationsforhold Umiddelbart syd for broen kræves en kursdrejning på 90 grader for skibstrafikken og en placering af en ny bro på nordsiden af den eksisterende er derfor at foretrække Strømningsforholdene er ligeledes komplicerede på grund af knækket i bæltet på 90 grader Ved at etablere en bro med et større spænd end den eksisterende - og i øvrigt at udforme konstruktionerne optimalt for at begrænse forstyrrelserne i strømningerne i bæltet - forventes vanskelighederne i besejlingen at være stort set uændrede - og anses derfor for at være acceptable Funderingsforhold Geologisk set er der ingen ændringer i forhold til den nuværende linieføring Over vand (i Lillebælt) er der fed plastisk Lillebæltsler til stor dybde, mens der på landsiden kan funderes direkte i glaciale aflejringer De nuværende pyloner er funderet på rektangulære præfabrikerede jernbetonpæle til kote ca -46 m i Lillebæltsleret På grund af skibsstød og for optimering vil andre pæletyper, evt borede pæle blive aktuelle Anlægsarbejder Det er vurderingen, at den øgede spændvidde vil være at foretrække frem for samme spændvidde, som den eksisterende bro, fordi P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

21 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 19 navigationsforholdene, som vil være uændrede med den øgede spændvidde Samme spændvidde ville effektivt betyde en reduktion af navigationsåbningen pga bæltet har et knæk ved broen at den nye ankerblok konstruktion kommer til at ligge bag den eksisterende, og eventuelle udgravninger til den nye ankerblok kommer således ikke til at påvirke den eksisterende konstruktion 414 Fordele og ulemper / Diskussion Tunnel under Lillebælt En tunnel under Lillebælt kunne være et alternativ, men er ikke vurderet attraktiv af følgende årsager grundet de komplekse strøm- og erosionsforhold er det ikke umiddelbart vurderet, at en sænketunnel kan placeres over havbundsniveau havbunden i krydsningskorridoren er angivet til at ligge i -35 m, men kan godt ligge dybere, så en tunnel skal ligge dybt for at krydse Lillebælt terrænet på sydsiden når op i kote +30 m og det vil kræve omfattende afgravninger, lange rampekonstruktioner og tunnelstrækninger med betydelige tykkelser af jorddække den nødvendige tunnellængde for en sænketunnelløsning er skønnet til 4300 m (inkl in-situ konstruktioner) og hertil kommer rampekonstruktioner Æstetik Hængebroløsningen er foreslået, fordi den i form svarer til den eksisterende bro, der er et betydeligt ikon for området En skråstagsbro ville højest sandsynlig være pris- og tidsmæssig mere attraktiv En skråstagsbro vil æstetisk adskille sig væsentligt fra den eksisterende bro, men måske kan netop dette forhold være ønskværdigt, hvis man ønsker at markere at den nye forbindelse er forskellig/anderledes Tværprofil på eksisterende Ny Lillebæltsbro På den eksisterende Ny Lillebæltsbro vil enkeltrettet trafik muliggøre at der anlægges 4 kørespor (i alt 21,5 m) samt en servicevej / cykelsti (ca 4 m bredde) i broens ene side eller at der anlægges 5 kørespor (i alt 25,25 m) Opretningskile Af hensyn til trafikanternes komfort kan det tilstræbes, at der etableres tværfald til samme side over hele kørebanebredden ved at etablere en kile på brodækkets overflade - principielt på samme måde som for Vejlefjord broen Ændring af broens tværfald i den ene side ved pålægning af tunge materialer (feks asfalt eller beton) vil medføre en ekstra egenvægtsbelastning, der er betydelig i forhold til egenvægten af den nuværende lave egenvægt af det orthotrope ståldæk Da der er tale om en forøgelse af egenvægtsbelastningen over hele broens længde og dermed ikke kun en lokal belastningsforøgelse, kan det kræve forstærkninger af både brodæk og kabelsystemet i den hårdest belastede side af broen Vurdering af omfanget vil kræve detaljerede undersøgelser, men det forventes at være ganske betydeligt Modifikation af brodæk Ændring af broens tværfald ved at justere i opbygningen af brodragerens tværsnit feks ved anvendelse af celleopdelte materialer, ståltværsnit, tynde belægninger, er en anden mulighed Det vil kunne reducere forøgelsen i egenvægtsbelastningen, men vil være kompliceret og formodentlig omkostningstungt at gennemføre To-sidet fald - sammenhængende kørebaneareal Alternativt kan ændringen fra den nuværende dobbeltrettede trafik til enkeltrettet trafik på den eksisterende bro gennemføres med det eksisterende tværprofil, idet den hurtige trafik så kommer til at køre på kørebaner med tværfald til venstre i køreretningen Midterautoværnet med eventuelle befæstigelser skal fjernes og det skal vurderes om der kan "skrælles noget af belægningen" hen over broens midterlinie, så der etableres en "blødere" / mindre markant overgang mellem de to sider med forskellig tværhældning - uden at det overbelaster brodækket styrkemæssigt eller udmattelsesmæssigt Der kan også være nogle overgangsproblemer ved dilatationsfugerne, som skal løses ved justering / ombygning Kørsel på vej med tværfald til venstre i køre retningen opleves i dag feks på Hillerød-motorvejens forlængelse for den nordgående trafik Vognbaneskift mellem kørebaner med tværfald til hver sin side svarer til det trafikanter oplever ved overhaling på en almindelig landevej - eller ved passage af en vandrende højderyg, når tværfaldet ændres ved overgang mellem et ret vejstykke og en venstrekurve - eller omvendt Der vil kræves en sikkerhedsmæssig vurdering af en sådan løsningen inden den eventuelt kan besluttes, men det forventes være fuldt ud acceptabelt To-sidet fald - separate kørebanearealer Om broens tværprofil bibeholdes inklusive midterautoværnet kan 2*2 kørespor føres over broen - med trafik i samme retning Det vil kun kræve minimale ændringer på broen, mens det ved tilkørslen til broen skal sikres at trafikstrømmen bliver delt sikkert i to separate trafikstrømme Det svarer til en deling i trafikstrømmen, som det feks sker nogle få kilometer vest for den eksisterende bro, hvor motorvejen deler sig i en nordgående og en sydgående gren Østkørende trafik, der skal anvende afkørslen til Middelfart, skal informeres i god tid ved skiltning, således at den kan vælge kørebanerne på broens højre (sydlige) side Det skønnes ikke at give anledning til problemer P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

22 Kyst-kyst forbindelser, Rev Nordfyn / Bogense - Østjylland / Juelsminde Vejdirektoratets Udbygningsstrategi B omfatter udbygning af vejnettet i en ny korridor fra Nordfyn til Jylland nord for Vejle Fjord Trafikstyrelsens Fordoblingsstrategi omfatter en jernbaneforbindelse i "samme" korridor, som indikeret i Figur 25: 421 Tilslutning Juelsminde En skønnet korridor for vej- og jernbaneforbindelsen er vist i Figur 26 Figur 25: Nye trafikkorridorer præsenteret i - Vejdirektoratets Udbygningsstrategi B og - Trafikstyrelsens Fordoblingsstrategi Det er forudsat, at der anlægges en kombineret vej- og jernbanebro mellem Bogense og Juelsminde og at denne bro har vej- og jernbanetrafik arrangeret i to niveauer (for at give broen en stor bøjningsstivhed/længere spænd) Forbindelsen over Lillebælt - mellem Nordfyn og Jylland - skal derfor bedst muligt tilgodese følgende: forøgelse af vejkapaciteten ved anlæg af en broforbindelse kapaciteten skal svare til en 2*2 spors motorvej forøgelse af jernbanekapaciteten ved anlæg af en broforbindelse 2 jernbanespor godstrafik (maksimal langsgående gradient 12,5 promille) toghastigheder op til 250 km/h Figur 26: Tilslutningskorridor ved Juelsminde for Bogense linien Karakteristika terrænniveauet i baglandet ligger omkring 20 m, som antages at være det niveau, som jernbanen (i brodragerens underetage) skal føres i land i kysten udgøres af en skrænt på m højde brokonstruktionerne skønnes derfor kun at skulle føres ind over land på en kort strækning m vanddybderne tillader kystnær maritim trafik P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

23 Kyst-kyst forbindelser, Rev Tilslutning Bogense En skønnet korridor for vej- og jernbaneforbindelsen er vist i Figur Kyst-kyst broforbindelse Den foreslåede løsning er karakteriseret ved: en toetagers brodragerløsning med vejtrafik øverst og jernbanetrafik nederst en krum linieføring, der dels anses for at være en fordel for vejbrugerne, idet monotonien reduceres og dels bringer krydsningen af navigationsruten tæt på 90 grader en skråstagsbro med et hovedspænd på 900 m stort set vinkelret på sejlruten fri gennemsejlingshøjde for skibstrafikken på 60 m, der er væsentligt større end de 44 m for den Nye Lillebæltsbro stålbrodrager - gennemgående fra tilslutningsfag gennem skråstagsbroen spændvidder på 144 m i tilslutningsfagene langsgående gradienter 12,5 promille funderingsprincip forventes af blive direkte fundering total brolængde: m (1800 m skråstagsbro / m tilslutningsbro over vand) Figur 27: Tilslutningskorridor ved Bogense for Bogense linien Karakteristika: terrænet er meget fladt og beliggende omtrent i havniveau broen skal derfor føres i land i et lavt niveau vanddybderne ud for kysten er meget moderate Figur 28: Skråstagsbro med 2-etagers kompositdrager - Øresund Jernbane nederst i gitterdrageren - vejen øverst på betontoppladen P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

24 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 22 Figur 29: Stålgittertværsnit med konstant tværsnitshøjde (Storebælt hængebro for vej- og jernbanetrafik fra 1978) Figur 30: Eksempel på bro underbygning med direkte fundering (Vestbro udbudsprojekt) P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

25 Kyst-kyst forbindelser, Rev 5 23 Figur 31: Foreslået linieføring og længdeprofil for Bogense - Juelsminde kyst-kyst forbindelsen P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

26 Kyst-kyst forbindelser, Rev Karakteristika Miljø Det vurderes, at anlæggets blokering af vandudvekslingen med Østersøen vil være mindre end den ukompenserede blokering af Storebæltsforbindelse Det er muligt at foretage kompensationsafgravninger, således at der kan opnås en nulløsning På Fynssiden, går linieføringen gennem en mindre strækning af EFhabitatområde nr 92 ("Æbelø, havet syd for og Nærå") og EF- fuglebeskyttelsesområde nr 76 ("Æbelø og kysten ved Nærå"), jf Figur 32 Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 92 (kun marine arter og habitater er medtaget) 1365 Spættet sæl 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev EF fuglebeskyttelsesområde nr76 Rørhøg Klyde Splitterne Havterne Dværgterne Mosehornugle Tabel 1: Udpegningsgrundlag EF Habitatområde nr 92 (Æbelø, havet syd for og Nærå) og EF fuglebeskyttelsesområde nr76 (Æbelø og kysten ved Nærå) Tilslutningskorridoren for landanlægget syd for Juelsminde snitter EFhabitatområde nr 67 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr 45 Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt, at etablere forbindelsen uden at påvirke bevaringsstatus for de habitater og arter der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr 76 og EF-habitatområde nr 92, men iflg EF-habitatdirektivet skal dette vurderes nærmere i en såkaldt Natura 2000 vurdering, der skal udarbejdes sideløbende med en VVM (Se afsnit 22) Navigationsforhold Spændvidden på 900 m i hovedfaget af skråstagsbroen og den frie gennemsejlingshøjde på 60 m tilgodeser alle store skibe Besejlingen sker vinkelret på broen og der er lange frie stræk inden broen passeres, så de bedste betingelser for trafikken af store skibe er tilvejebragt Der kan være enkelte skibe med destination Vejle, der ikke længere vil kunne følge en rute tæt på kysten ved Juelsminde Disse skibe skal sejle lidt sydligere, men der er tale om en beskeden forøgelse den sejlede distance og endvidere er der tale om et moderat antal skibe på årsbasis Det er derfor vurderet til at være acceptabelt Der er ikke foreslået specielle tiltag for at tilgodese den kystnære trafik med fritidsfartøjer - især sejlbåde Ved Juelsminde ligger brodrageren imidlertid så højt (over ca 18 m) at kun et fåtal af sejlerne skal længere fra kysten for at få tilstrækkelig frihøjde til masten Figur 32: Bogense linieføringens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder Tabel 1 viser de arter og habitattyper, som EF Habitatområde nr 92 og EF fuglebeskyttelsesområde nr76 er udpeget for at beskytte og hvis bevaringsstatus ikke må påvirkes af anlæggelsen af en forbindelse fra Nordfyn/Bogense til Østjylland/Juelsminde På Fynssiden kommer brodrageren noget tættere på havoverfladen Imidlertid er vanddybden her begrænset, så ulempen for sejlbådene er acceptabel Funderingsforhold På Fynsiden og over vand kan der generelt funderes direkte i moræneler (generelt 55 m moræneler og smeltevandssand) På Jyllandssiden er der overvejende sandsynligt moræneler, mens eocænt ler (Lillebæltsler) findes overfladenært i boringer syd for linieføringen Generelt skønnes det muligt at bruge præfabrikerede caissoner til kyst-kyst krydsningen P:\66337A\3_Pdoc\DOC\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser\66337-A VD-Kyst-kyst-forbindelser-A DOC

ANLÆGSVURDERINGER FOR ALS-FYN FORBINDELSEN

ANLÆGSVURDERINGER FOR ALS-FYN FORBINDELSEN SØNDERBORG & FAABORG-MIDTFYN KOMMUNER ANLÆGSVURDERINGER FOR ALS-FYN FORBINDELSEN ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A097842

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE STRATEGISKE ANALYSER LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE RAPPORT 464-2013 LILLEBÆLT - NY BANE- OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE Rapport 464-2013 FORFATTERE: Vejdirektoratet

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 8. September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 11

Bygningsbeskrivelse, pakke 8. September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 11 September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 11 Bygningsbeskrivelse, pakke 8 UF af Funder Ådal Funder Ådal fører rute 15 over Silkeborgvej, Hørbylundevej,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Tidsplan og anlægsoverslag. -Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Tidsplan og anlægsoverslag. -Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Tidsplan og anlægsoverslag -Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-8-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-102-8

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

VVM HERNING - HOLSTEBRO

VVM HERNING - HOLSTEBRO Til Vejdirektoratet Dokumenttype Grundlagsrapport VVM Dato Marts 2012 VVM HERNING - HOLSTEBRO BYGVÆRKER NORD FOR HERNING RUTE 18 (LØSNINGSFORSLAG A) BYGVÆRKER HERNING N (FORSLAG A) 1-1 Revision 1 Dato

Læs mere

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 173 Offentligt (02) SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Forbedring af sikkerhed

Læs mere

Faste forbindelser. Borgermøde, Fåborg Gymnasium. Erik Yding Andersen, Als-Fyn Broen 31. marts 2016 Borgermøde, Fåborg Gymnasium. 31.

Faste forbindelser. Borgermøde, Fåborg Gymnasium. Erik Yding Andersen, Als-Fyn Broen 31. marts 2016 Borgermøde, Fåborg Gymnasium. 31. 1 Faste forbindelser 31. mars 2016 Erik Yding Andersen 1 Foreningen inviterer alle interesserede til borgermøde om Bro eller tunnel? torsdag 31. februar 2016 kl. 20.00 på Faaborg Gymnasium, Sundagervej

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Sallingsundbroen. Skibsstødssikring af Sallingsundbroen

Sallingsundbroen. Skibsstødssikring af Sallingsundbroen Sallingsundbroen Skibsstødssikring af Sallingsundbroen Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at sikre Sallingsundbroen mod skibsstød. Hvad er skibsstød og skibsstødssikring? Vi kalder

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

August 2008. Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet

August 2008. Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet August 2008 Screening af en fast forbindelse over Kattegat Rapport Til Transportministeriet 1 Kolofon Titel: Udgiver: Forfattere: Screening af en fast forbindelse over Kattegat NIRAS og NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE PRJ 2, NÆSTVEDVEJ

RINGSTED KOMMUNE PRJ 2, NÆSTVEDVEJ 02-2012 RINGSTED KOMMUNE PRJ 2, NÆSTVEDVEJ ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 02-2012 RINGSTED KOMMUNE PRJ 2, NÆSTVEDVEJ PROJEKTNR.

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved.

Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. På mødet den 10. juni 2013 behandlede Teknik- & Miljøudvalget sagen

Læs mere

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Ulrik Larsen/Anette Jacobsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side Trafikale

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

I henhold til aftale har vi herved udarbejdet entreprenøroverslag for etablering af enkeltrettede cykelstier på Egebækvej.

I henhold til aftale har vi herved udarbejdet entreprenøroverslag for etablering af enkeltrettede cykelstier på Egebækvej. N O T A T Til Rudersdal Kommune Peter Boding RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA ANDERSEN & GRØNLUND ApS Dato 2009-12-10 Initialer JD Sag 0960 J.nr. Notat Overslag Email jd@ag-aps.dk Fra Andersen & Grønlund Rudersdal

Læs mere

Broløsninger. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Broløsninger. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Broløsninger Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A0237557002 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET JGIM KONTROLLERET TVE GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat Trafikstyrelsen - Teknisk notat Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trin 2 Konstruktioner

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

Notat. Anlægsteknisk beskrivelse for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Notat. Anlægsteknisk beskrivelse for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen Notat Projekt Kunde VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 9000 Aalborg Fra Til Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Telefon 9935 7500 Direkte

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

VVM 3. Limfjordsforbindelse

VVM 3. Limfjordsforbindelse VVM 3. Limfjordsforbindelse Reflektioner over trafikudviklingen over Limfjorden Usikkerhed om trafikudviklingen og dermed behovet for yderligere vejkapacitet over Limfjorden Hvis udviklingen i trafikken

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Hålogalandsbrua, hængebroalternativ

Hålogalandsbrua, hængebroalternativ Hålogalandsbrua, hængebroalternativ Dansk Brodag 2008 ved Lars Jensen, COWI A/S Bjerkvik Narvik Hålogalandsbrua, hængebroalternativ COWI-gruppen: COWI Projektledelse, globalmodel, aerodynamiske analyser,

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 6 UF af Roskilde Fjord, Kronprins Frederiks Bro Kronprins Frederiks Bro blev indviet i 1935. Broen krydser

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen Notat Projekt Kunde Fra Til VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon +45 9935

Læs mere

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE KOLDING KOMMUNE SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE RESUMÉ AF FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Kolding Kommune har gennemført

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 183 Offentligt Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Næstved Kommune har den 26. februar 2013 indstillet to linjeforslag, A og B, til VVMundersøgelse.

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune

Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune Sagsnr: 12/23574 Dato: 16. august 2013 Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune Baggrund Nærværende samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

Diff. hastigheder 10 strækninger

Diff. hastigheder 10 strækninger Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Særtransport rute 3 fra Korskro over Tjæreborg til Esbjerg Havn INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende rute 2. 3 Rute 3 3.

Særtransport rute 3 fra Korskro over Tjæreborg til Esbjerg Havn INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende rute 2. 3 Rute 3 3. ESBJERG KOMMUNE Særtransport rute 3 fra Korskro over Tjæreborg til Esbjerg Havn ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Eksisterende

Læs mere

Broer på Køge Bugt Motorvejen

Broer på Køge Bugt Motorvejen BROER OG TUNNELER Broer på Køge Bugt Motorvejen Udbygning af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S til Egedesvej syd for Solrød S er

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2 Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2 Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 30. juni 2014 14/07479-2 KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. Længdeprofilsberegning

3. Længdeprofilsberegning 3. Længdeprofilsberegning For at konstruere et længdeprofil genereres først et terrænprofil ud fra databaseoplysninger, som i jeres tilfælde er givet på forhånd. Derefter konstrueres det egentlige længdeprofil.

Læs mere

DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni Rev. 02

DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni Rev. 02 DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni 2012 - Rev. 02 DESIGNMANUAL FORUDSÆTNINGER I forbindelse med udbygningen af motorvej E45 mellem Skærup og Vejle er der udarbejdet et støjskærmsprojekt

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Fagnotat, Fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A02375512003 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET MES, JGIM GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere