Sikkerhedshåndbog DNU-byggepladsen

Transkript

1 Sikkerhedshåndbog DNU-byggepladsen Det Nye Universitetshospital - DNU Herredsvej Aarhus N

2 Indholdsfortegnelse 2. Om byggeriet 5 3. Arbejdsmiljø Sikkerhed Samarbejde Sammenhold 8 4. Byggepladsens politikker Rygning Alkohol og rusmidler Sprog Generelle informationer Skurbyen Adgangsveje Kantine Sundhedscenter Logistik på pladsen Miljøstation Butik Adgangskort Arbejdsmiljøorganisation Sikkerhedsrundering Sanktioner og belønninger Beredskabsplan og telefonliste Instruks ved brand Instruks ved personulykke Mindre skader eller akut sygdom Kontaktpersoner Teknisk Nødberedskab Den Røde Knap Afgrænsning af byggepladsen 33 2

3 7. Kort: DNU-Byggepladsen Kort: Byggepladsens Fælles Faciliteter Sikkerhedsregler Orden og ryddelighed Arbejde i højden Generelt Arbejde i højden Stiger Arbejde i højden Stilladser Kranarbejde, lifte og stilladser Forholdsregler ved løft, skub og træk Støjende og vibrerende aktiviteter Intern færdsel i byggeområdet Beklædning og personlige værnemidler Arbejde i dybden Valg af kemiske stoffer og materialer Særlige forholdsregler ved arbejde på Aarhus Universitetshospital Skiltning Eftersyn og godkendelser Elementmontage Arbejde med støbeforme Orienteringslys og arbejdslys Afdækninger Lifte Vinterforanstaltninger Støv og emissioner 84 Udgave: Januar 2014 Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S Udgiver: Projektafdelingen for DNU, Bygherre, RM 3

4 1. Velkommen til Det Nye Universitetshospital Velkommen til byggepladsen for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Du tager nu del i at bygge Danmarks hidtil største hospitalskompleks. Vi kalder det i daglig tale for DNU-projektet. Det er Region Midtjylland, der er bygherre, repræsenteret ved Projektafdelingen for DNU (PA). Konsortiet Rådgivergruppen DNU I/S (RG) er gennemgående rådgiver for hele DNU-byggeriet. Opgaven er at styre byggeriet i mål, så patienter, personale og studerende får et nyt universitetshospital til den tid, der er aftalt, i en god kvalitet og indenfor den økonomi, Regeringen har bevilget til projektet. DNU skal modtage patienter fra hele Region Midtjylland og resten af Danmark. Cirka 1 million patientbehandlinger om året vil i fremtiden komme til at foregå på DNU. Det svarer til % af al hospitalsaktivitet i hele Region Midtjylland. DU skal nu være med til at realisere dette spændende og historiske byggeri, som vi alle sammen får glæde af langt ud i fremtiden. Velkommen! 4

5 2. Om byggeriet Vi bygger i en periode fra 2012 til 2019, og DNU bliver med godt m 2 til en hel hospitalsby. Byggeriet skal samle de fire eksisterende hospitalsmatrikler, der ligger i Aarhus i dag. Der skal bygges nye kvadratmeter og ombygges omkring 1/3 af de m 2 hospitalsbygninger, der allerede ligger på matriklen. Nybyggeriet er inddelt i 11 byggefelter. De er placeret i 2 byggespor: et nordligt (N) og et sydligt (S). Du kan se mere om DNU-projektet på 3. Arbejdsmiljø Sikkerhed er prioriteret særlig højt i DNU-projektet. Derfor ønsker vi en byggeplads, hvor der hersker: Sikkerhed Samarbejde, og Sammenhold Med DNUs Arbejdsmiljøpolitik ønsker vi, som bygherre, at vi ved fælles hjælp skaber en så sikker arbejdsplads som muligt, mens du er med til at opføre Danmarks største hospital. Vi kan ikke passe på dig hele tiden. Vi kan være med til at skabe rammerne for en sikker arbejdsplads og en sikker arbejdsproces men DU skal selv bidrage til at DIN andel af byggeriet udføres på en sikker og forsvarlig måde. Derfor sidder du nu med Sikkerhedshåndbogen i hånden. Heri kan du se, hvad det er for en adfærd, vi gerne vil have, du tager med dig ud på byggepladsen, når du udfører dit arbejde. 5

6 Kontaktpersoner Har du spørgsmål om sikkerhed på DNU-byggepladsen, så kontakt: Hovedarbejdsmiljøkoordinator Lars Werner (RG) Telefon: Sikkerhedschef Kurt Egmose (RG) Telefon: Sikkerhedsleder Katrine von Schimmelmann (Bygherre) Telefon:

7 3.01. Sikkerhed Vi stiller sikkerhedsmæssige krav, som i mange tilfælde er højere end lovens. Derfor vil vi, sammen med entreprenørerne, løbende arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet og minimere arbejdsulykker og påvirkninger, som kan være skadelige for dit helbred. Vi ønsker en sikkerhedskultur på byggepladsen, hvor DNUs sikkerhedsregler følges de nødvendige værnemidler anvendes brugen af skadelige stoffer og materialer minimeres, hvor det er muligt anvendes tekniske hjælpemidler til minimering af nedslidning Alle tager ansvar Det betyder, at sikkerhedskoordinatoren er til stede på byggepladsen, og sikkerhedsforholdene overvåges og forbedres løbende alle er proaktive, og planlægger arbejdsopgaverne så risici minimeres vi lærer sammen af vores fejl, og systematisk forebygger ulykker og nedslidning 7

8 3.02. Samarbejde Vi ønsker et velfungerende samarbejde imellem bygherre, rådgiver og entreprenører, som er baseret på værdierne dialog og dygtighed. På DNUs byggeplads forstår vi det som: Dialog Alle medarbejdere på byggepladsen har krav på at blive behandlet med værdighed og respekt. Det sker blandt andet ved at lytte til hinanden og holde en god omgangstone på byggepladsen. Dygtighed Vi forventer en høj kvalitet i arbejdet. Og at den enkelte tager ansvar både for sig selv og for helheden på DNUs byggeplads, for at gavne både et godt resultat og en fælles arbejdsglæde Sammenhold Vi tolererer ikke nogen form for diskrimination, trusler, chikane eller mobning på grund af forskel i alder, etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, helbred og race på byggepladsen. Vi vil forebygge, at det finder sted, og gribe ind, når det måtte forekomme. Vi vil tage indkomne klager alvorligt, undersøge dem seriøst og følge op ved at tage de nødvendige forholdsregler i form af påtaler, advarsler eller bortvisning. Sikkerheden starter hos DIG selv. Derfor: Følg sikkerhedsreglerne og tag ansvar, hvor du kommer frem. Rigtig god arbejdslyst på DNU-byggepladsen! 8

9 4. Byggepladsens politikker Rygning Der er rygeforbud på hele Aarhus Universitetshospitals matrikel. Undtaget er udendørs rygeområde for patienter og pårørende. På den del af DNU-byggepladsen, som ligger indenfor det indhegnede område (nybyggeri), samt i Skurbyen er der ligeledes rygeforbud indendørs over alt. For rygning henvises til to afgrænsede områder udendørs: Ved Håndværkerkantinen samt i gården ved Funktionærkantinen. Der skal vises hensyn til andre i forbindelse med rygning. Overtrædelser medfører samme sanktion som andre brud på arbejdsmiljøreglerne (mundtlig advarsel, skriftlig advarsel og bortvisning) Alkohol og rusmidler Der må ikke indtages alkohol eller andre rusmidler på byggepladsen, og det er forbudt at møde på byggepladsen i påvirket tilstand. Bygherren kan undtagelsesvis dispensere for forbud om alkohol i forbindelse med særlige begivenheder. Overtrædelser medfører samme sanktion som andre brud på arbejdsmiljøreglerne (mundtlig advarsel, skriftlig advarsel og bortvisning). 9

10 4.03. Sprog Arbejdssproget er dansk på DNU-byggepladsen. Der er krav til entreprenørerne om, at der i ethvert sjak på byggepladsen er mindst én, der taler, skriver og læser dansk og som kan varetage kommunikationen til byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinator mv. Hvis en entreprenør beskæftiger personer, der ikke taler og forstår dansk, skal de bistås af en eller flere dansktalende personer (kontaktperson). 10

11 5. Generelle informationer Formålet med Byggepladsens Fælles Faciliteter (BFF) er at samle alle de opgaver, som ligger mellem byggefelterne under et. BFF varetager: Kontorfaciliteter Omklædningsfaciliteter - inkl. tørreskabe til arbejdstøj Kantine Byggepladsveje Hegn Renovation Logistiksystemet 5.01 Skurbyen Kontorfaciliteterne, også kaldet Skurbyen, er indrettet med reception, InfoCenter, kantine, mødelokaler og hovedsageligt kontorpladser til funktionærer. Entreprenører, rådgiver og bygherre sidder alle med deres byggeledelse i disse lokaler. Hovedbygningen er samlet på 3000 m². Skurbyen op- og nedskaleres i størrelse afhængigt af bemandingen på pladsen. Dette sker med op til 4 etaper á 600 m². Parkering skal ske i de markerede båse på P-området ved Skurbyen. 11

12 5.02 Adgangsveje Adgang til byggefelterne sker gennem receptionen eller rondeller ved mandskabsfaciliteterne. Der skal tjekkes ind med kort ved ankomst og ud igen, når pladsen forlades ad de samme veje. Alle fælles adgangsveje er asfalterede. Gående og kørende trafik holdes adskilt med enten hegn eller niveauforskel. Adskillelse skal respekteres af hensyn til sikkerheden. Vejene er oplyste og holdes fri for sne og pløre i vinterhalvåret. Fra fællesveje opnås adgang til byggerierne af de etablerede åbninger og lifte. Opmærksomheden henledes på at der er mange byggerier i gang samtidig og adgangsvejene kan blive ændret fra tid til anden. 12

13 5.03 Kantine Den vestlige kantine anvendes af håndværkerne. Fuldt udbygget i 2 plan er det samlede areal på 1500 m². Ud over spiseområderne er der også garderobe, toiletter og anretterkantine. Kantinen anvendes i spisehold. Det er derfor nødvendigt at gøre rent, efter man har brugt borde og stole. Kantinen må ikke anvendes til opbevaring eller opladning af værktøj. Dette hører til i byggefelterne Sundhedscenter Pension Danmark tilbyder massage og fysioterapi til deres medlemmer på byggepladsen. Det sker i et lokale ved Kantinen, stillet til rådighed af bygherre. Håndværkerne har mulighed for at få forebyggende behandlinger på vej hjem fra arbejde. 13

14 5.05 Logistik på pladsen Vareleverancer til pladsen håndteres af FM Bygningsdrift via et reservationssystem. Målet er at sikre, at leverancerne bliver leveret i rette tid, på rette sted og til rette modtager. Der er begrænsede områder til oplag, hvorfor det er nødvendigt at få leveret sine fragter just-in-time. FM Booking findes på hjemmesiden På de fælles logistikmøder kan man få oprettet aflæsningspladser for kortere eller længere perioder Miljøstation Der er etableret en fælles miljøstation på byggepladsen. Placeret mellem kantine og Port Midt fungerer denne som byggepladsens samlede affaldssorteringscentral. Pladsen er bemandet, og har man spørgsmål til håndteringen af affald kan man henvende sig til pladsmanden. Bygherren håndterer alle affaldstyper fra byggepladsen. Alt skal afleveres på miljøstationen Butik På DNU-byggepladsen finder du en butik drevet af Stark og Cramo, så der kan leveres byggematerialer eller lejes maskiner on-the-spot. 14

15 5.08. Adgangskort Når du har gennemført sikkerhedsintro en, får du udleveret dit personlige adgangskort til byggepladsen. Adgangskortet skal altid bæres ved ophold på pladsen. Kortet indeholder oplysninger om din entreprise, arbejdsgiver, uddannelse og om kvalificerende kurser. Mister du kortet, skal det meddeles til kortudsteder, og et erstatningskort koster et gebyr på 500 kr. Adgang til pladsen må kun ske igennem porte eller bomanlæg (chauffører) og med gyldigt adgangskort. Adgangskortet må ikke overdrages til andre, og skal altid kunne fremvises. Besøgende på pladsen Gæster kan som udgangspunkt ikke komme ind på selve byggepladsen. I de få tilfælde, hvor byggeleder eller sikkerhedskoordinator har accepteret en eller flere besøgende, skal dette gennemføres efter bygherrens besøgsregler. Engangsbesøgende på byggepladsen skal: ledsages af en vært fra Rådgiver, Bygherre eller Entreprenørs byggeledelse have udleveret og bruge, personlige værnemidler, hvor det er påbudt modtage en kort sikkerhedsinstruktion af sin vært 15

16 5.09. Arbejdsmiljøorganisation Arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen er organiseret i tre niveauer for hvert byggefelt: Niveau 1 Entreprisesikkerhedsmødet Niveau 2 Det koordinerende sikkerhedsmøde Niveau 3 - Arbejdsmiljørådet Diagrammet her illustrerer arbejdsmiljøorganisationen for hvert byggefelt: Arbejdsmiljørådet Koordinerende sikkerhedsmøde (for hvert byggefelt) Entreprisesikkerhedsmøde Råhus & Lukning Entreprisesikkerhedsmøde Teknik & Installation Entreprisesikkerhedsmøde Aptering Rammeudbud 16

17 Niveau 1 - Entreprisesikkerhedsmødet Indenfor hver storentreprise ledes arbejdsmiljøarbejdet af entreprenørens sikkerhedsleder. Entreprisesikkerhedsmødet varetager alle arbejdsmiljøforhold indenfor den enkelte storentreprise - inklusive alle underleverandører. Deltagerne er samtlige arbejdsmiljøgrupper inklusive underleverandører. Ordinære entreprisesikkerhedsmøder afholdes minimum hver 14. dag. Om entreprisesikkerhedsmødet: Hver storentreprenør har ansvaret for at lede og koordinere sikkerhedsarbejdet indenfor egen entreprise (herunder også for alle de underleverandører, han samarbejder med) Det er sikkerhedslederens ansvar at sikre, at underleverandørens medarbejdere får en løbende information om sikkerhedsmæssige forhold Alle arbejdsgivere indenfor en entreprise indgår i arbejdsmiljøorganisationen og opretter arbejdsmiljøgrupper i henhold til gældende regler - gælder naturligvis også evt. underleverandører Fagentreprenører (rammeudbud) repræsenteres på Teknik- og Installationsentreprisens entreprisesikkerhedsmøde med en sikkerhedsansvarlig med beføjelse til at træffe bindende aftaler Alle medlemmer af entreprisesikkerhedsmødet skal have gennemført og vedligeholdt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøgrupperne skal deltage aktivt i alle entreprisesikkerhedsmøder 17

18 Møderne afholdes på en fast ugedag hver 14. dag, og ekstraordinære møder indkaldes af sikkerhedslederen efter behov (for eksempel i tilfælde af en ulykke, nær-ved-ulykker og lignende) Møderne ledes af sikkerhedslederen, der udarbejder og udsender referat til deltagerne og til arbejdsmiljøkoordinator og uploader til projectweb Arbejdsmiljøkoordinatoren er berettiget til uden varsel at deltage i entreprisesikkerhedsmøderne. Denne skal indkaldes til evt. ekstraordinære entreprisesikkerhedsmøder Arbejdslederrepræsentanter og sikkerhedsledere skal have beføjelser til at træffe bindende aftaler om sikkerhedsarbejdet på entreprenørens vegne 18

19 Niveau 2 - Det koordinerende sikkerhedsmøde Inden for hvert byggeprojekt ledes det koordinerende sikkerhedsmøde af arbejdsmiljøkoordinatoren. Det koordinerende sikkerhedsmøde varetager arbejdsmiljøforhold af relevans for hele udbudsområdet herunder især koordinering imellem de tre storentrepriser. Deltagerne er to ledelsesrepræsentanter (heriblandt sikkerhedslederen) og to medarbejderrepræsentanter fra hver storentreprise. Disse vælges på entreprisesikkerhedsmødet. Ordinære koordinerende sikkerhedsmøder afholdes hver 14. dag. Om det koordinerende sikkerhedsmøde: Repræsentanter for storentrepriserne skal deltage aktivt i alle koordinerende sikkerhedsmøder Ordinære sikkerhedsmøder afholdes på en fast ugedag hver 14. dag - ekstraordinære sikkerhedsmøder indkaldes af arbejdsmiljøkoordinatoren efter behov (for eks. i tilfælde af ulykker eller andre utilsigtede hændelser) Møderne ledes af arbejdsmiljøkoordinatoren, der sørger for referat til alle deltagere og til bygherrens sikkerhedsleder samt uploader på projectweb Der vælges 2 medarbejderrepræsentanter, som sammen med arbejdsmiljøkoordinatoren deltager i arbejdsmiljørådet og er byggefeltets repræsentanter Arbejdslederrepræsentanter og sikkerhedsledere skal have beføjelser til at træffe bindende aftaler om sikkerhedsarbejdet på entreprenørens vegne En sikkerhedsansvarlig fra fagentreprenører (rammeudbud) kan indkaldes til det koordinerende sikkerhedsmøde, hvis det skønnes relevant 19

20 Arbejdsmiljørådet Arbejdsmiljørådet ledes af bygherrens sikkerhedsleder og rådgivers sikkerhedschef, og varetager de overordnede arbejdsmiljøforhold for samtlige igangværende byggerier. Deltagerne er arbejdsmiljøkoordinatoren, en sikkerhedsleder, samt to medarbejderrepræsentanter fra hvert igangværende byggeprojekt. Sidstnævnte vælges på det koordinerende sikkerhedsmøde. Bygherre er berettiget til (uden varsel) at deltage i alle former for sikkerhedsmøder. Om Arbejdsmiljørådet: Bygherrens sikkerhedsleder er formand for arbejdsmiljørådet og leder mødet Repræsentanter, valgt på det koordinerende sikkerhedsmøde, skal deltage aktivt i alle arbejdsmiljørådsmøder Arbejdsmiljørådet holder møde med de valgte repræsentanter (fire gange om året) og med alle arbejdsmiljøgrupper (to gange om året) Formanden kan indkalde til ekstraordinære møder, hvis det skønnes nødvendigt Bygherrens sikkerhedsleder indkalder til møderne. Sikkerhedschefen tager og udsender referat til alle og uploader referatet til projectweb 20

21 5.10. Sikkerhedsrundering Fællesområder Arbejdsmiljøkoordinatoren har ansvaret for rundering af de udvendige og indvendige adgangsveje og andre fællesområder indenfor udbudsområdet. Runderingen sker hver 14. dag, og de tre entreprisers sikkerhedsledere deltager i runderingen. Runderingen dokumenteres i form af værktøjet Mønsterarbejdspladsen. Arbejdsområder Arbejdsmiljøkoordinatoren har ansvaret for rundering af entreprisens arbejdsområder. Runderingen foretages minimum hver 14. dag, og sikkerhedslederen og relevante repræsentanter fra sikkerhedsorganisationen deltager i runderingen. Runderingen bliver ligeledes dokumenteret i form af værktøjet Mønsterarbejdspladsen. Andet tilsyn Udover de nævnte fælles runderinger har entreprisens sikkerhedsleder ansvaret for løbende tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold i egne arbejdsområder og fælles adgangsveje (se kontrolplan). 21

22 5.11. Sanktioner og belønninger Arbejdsmiljøkoordinatoren kan gennemføre sanktioner over for alle, som ikke overholder gældende arbejdsmiljølovgivning og DNU-projektets sikkerhedsregler. Dårlig sikkerhedsadfærd accepteres ikke i særdeleshed ikke hvis den også bringer andres sikkerhed i fare. Sanktioner Arbejdsmiljøkoordinatoren har følgende personlige sanktionsmuligheder: Påtale (et klip i adgangskortet) Denne sanktion kan i særlige tilfælde følges af et krav om fornyet deltagelse i den obligatoriske sikkerhedsintroduktion - uden betaling for den tid, der bruges Skriftlig advarsel (to klip i adgangskortet) Denne sanktion kan i særlige tilfælde følges af et krav om en tænkepause, hvor medarbejderen for egen regning udelukkes fra byggepladsen den efterfølgende arbejdsdag Bortvisning (tre klip i adgangskortet) af entreprenørens medarbejder(e) gives ved grove eller gentagne bevidste overtrædelser af sikkerhedsreglerne. Bortvisningen gælder for resten af det pågældende byggefelt Et og to klip i adgangskortet bortfalder automatisk efter 6 måneder eller når pågældende byggeri er afsluttet. 22

23 Ved manglende sikkerhedsforanstaltninger har arbejdsmiljøkoordinatoren også følgende sanktionsmuligheder: Standsning af arbejdet Hvor der konstateres alvorlige fejl eller mangler som kan udløse farlige situationer eller skaber akut fare for ulykker, kan arbejdsmiljøkoordinatoren beordre arbejdet standset, indtil faren er effektivt forebygget Lade afværge- eller sikkerhedsforanstaltninger udføre for entreprenørens regning. Hvor sikkerhedsforanstaltninger efter gentagne opfordringer ikke er gennemført, kan arbejdsmiljøkoordinatoren lade dette udføre af tredje person for den ansvarlige entreprenørs regning Belønning Ved særlig god sikkerhedsadfærd, forebyggende tiltag efter ulykker eller nærved-ulykker o.l., vil DNU-byggeriets bygherre tildele kollektive præmier som belønning. Der kan også blive tale om belønninger i forbindelse med konkurrencer. 23

24 6. Beredskabsplan og telefonliste 6.01 Instruks ved brand Instruks ved BRAND (1/2) Alarmér Bekæmp og begræns Red Ring til alarmcentralen Fortæl, at I har en brand, og Hvem du er At du ringer fra: DNU-Byggepladsen Herredsvej 162, 163, 164 eller 166 (se kort) 8200 Aarhus N Nummeret på telefonen, du ringer fra Hvor det brænder (Byggefelt og evt. Bygning Etage) Om der er tilskadekomne eller personer i fare Forsøg at slukke branden! Udsæt ikke dig selv eller andre for fare Luk døre og vinduer men lås ikke! Advar andre, som opholder sig i området. Bring om nødvendigt personer væk fra farezonen. Udsæt ikke dig selv for fare. Alle mødes på Samlingsplads ved førstehjælpsstation. 24

25 Instruks ved BRAND (2/2) Brandvæsen Sørg for, at portvagten ( ) får besked om, hvor brandvæsnet skal hen. Byggefelt Bygning Etage Orientér Kontakt omgående dit byggefelts arbejdsmiljøkoordinator og orienter om branden samt at brandvæsenet er alarmeret. Alternativt kontaktes hovedsikkerhedskoordinator Lars Werner eller sikkerhedschef Kurt Egmose. 25

26 6.02 Instruks ved personulykke Instruks ved PERSONULYKKE (1/2) Stands ulykken Stands maskiner Afspær området, hvis relevant Yd førstehjælp Giv livreddende førstehjælp: 1. Sikre vejrtrækning Skab frie luftveje Giv kunstigt åndedræt 2. Sikre blodcirkulation Stand blødninger (Forbindsstoffer i 1.hjælpscontainer) 3. Brug hjertestarter, hvis nødvendigt Giv hjertemassage (Hjertestarter findes i kantinen og hos portvagten) Hverdage Kl. 16:00-8:00 samt weekend og helligdage Ring til alarmcentralen, og fortæl hvad der er sket hvor det er sket: DNU-Byggepladsen Herredsvej 8200 Aarhus N (fortsætter) 26

27 Instruks ved PERSONULYKKE (2/2) Tilkald hjælp (fortsat) Oplys: Byggefelt og evt. Bygning Etage hvornår det er sket nummeret på tlf du ringer fra Besked til portvagten Sørg for, at portvagten ( ) får besked om - hvor ambulancen skal hen (Byggefelt og evt. Bygning Etage). Fortsæt førstehjælp Fortsæt med livreddende førstehjælp Skaf tæpper eller andet (udendørs) Skaf forbindsstoffer fra 1.hjælpsstationen, tildæk sår og læsioner Tal beroligende med den tilskadekomne Hold vedkommende ved bevidsthed Ambulance Orientér Vent på ambulancen og giv redderne alle ønskede oplysninger. Kontakt omgående dit byggefelts arbejdsmiljøkoordinator og orientér om ulykken samt at ambulance er tilkaldt. Alternativt kontaktes hovedsikkerhedskoordinator Lars Werner eller sikkerhedschef Kurt Egmose. 27

28 6.03 Mindre skader eller akut sygdom MINDRE SKADER eller AKUT SYGDOM (1/2) Mindre skader eller akut sygdom Ved akut sygdom eller skader, der ikke er så alvorlige, at du ringer gælder følgende: Hverdage Kl. 8:00 16:00 Hverdage Kl. 16:00-8:00 samt weekend og helligdage Lægevagten Ring til egen læge Lægen hjælper dig videre til behandling hos læge, lægevagten eller skadestuen. Ring til lægevagten på tlf Lægevagten kan hjælpe i tilfælde af: Akut opstået sygdom Ved sygdom, der ikke kan vente til egen læge åbner Ved akut forværring af i forvejen bestående sygdom Ved mindre skader Skadestue Ved helt særlige omstændigheder kan du selv henvende dig på skadestuen. Reglerne er dog, at du skal visiteres gennem enten egen læge eller lægevagten, som beskrevet ovenfor. 28

29 MINDRE SKADER eller AKUT SYGDOM (2/2) Skadestuen eller akutklinikken kan behandle dig, hvis du: har skåret dig, er faldet eller er blevet bidt og evt. skal sys er blevet forbrændt har fået svejseøjne (forbrændt hornhinde ved at svejse uden beskyttelsesbriller) skal have fjernet et fremmedlegeme fra øje eller næse Skadestuens adresse Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, Bygning Aarhus C Personer som ikke har adgang til egen læge Personer, som ikke har adgang til egen læge, kan kontakte Lægevagten på tlf På hverdage kl. 8:00-16:00 er lægevagttelefonen bemandet med behandlersygeplejersker. 29

30 6.04 Kontaktpersoner KONTAKTPERSONER Hovedsikkerhedskoordinator Lars Werner Tlf Sikkerhedschef Kurt Egmose Tlf Arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder (Bygherre) Katrine von Schimmelmann Arbejdsmiljøkoordinator Søren Thorhauge Andersen N1 + Ombygning Arbejdsmiljøkoordinator Peter Stig Wærum N2 + N4 Arbejdsmiljøkoordinator Tanja Andersen S1 Arbejdsmiljøkoordinator Åge Staghøj S2 Arbejdsmiljøkoordinator Brian Foldager Larsen Vareforsyning Byg Tlf Tlf soan@rg-dnu.dk Tlf pswa@rg-dnu.dk Tlf taan@rg-dnu.dk Tlf ages@rg-dnu.dk Tlf bfla@rg-dnu.dk 30

31 Andre telefonnumre Lægevagten, Region Midtjylland (hverdage fra kl. 16:00-08:00 og lørdag, søn-og helligdage hele døgnet) Tlf Portvagten Herredsvej 164, 8200 Aarhus N Tlf dnu@fmbygningsdrift.dk Åbningstid: Man-fre. kl. 06:00-18:00 Reception Åbningstid: Man-tirs. kl. 07:00-15:30 Ons-tors. kl. 07:00-15:00 Fre. kl. 07:00-13:00 Tlf dnu@fmbygningsdrift.dk 31

32 6.05 Teknisk nødberedskab Den Røde Knap Ved uheld, der har indflydelse på hospitalets forsyninger, såsom vand, elektricitet eller medicinske gasforsyninger, kontaktes straks døgnvagtstelefon på Aarhus Universitetshospital. Herfra går besked videre til Teknisk Afdeling på hospitalet. Teknisk Afdeling sikrer afgrænsningen af uheldet, etablerer nødprocedurer i henhold til hospitalets beredskabsplan og kontakter sædvanlig ekstern bistand (VVS, El, Gas) i nødvendigt omfang. Teknisk afdeling kontakter DNUs portvagt, som tilkalder entreprenør, byggeleder og projektleder fra Projektafdelingen i henhold til opdateret vagtskema. Entreprenøren på byggesagen/skadestedet bistår i nødvendigt omfang. Uheld Døgnvagtstelefon TA-beredskab Teknisk Afdeling iværksætter beredskab via sædvanlig VVS-, el- og gasentreprenør/firma Hospitalet Ved svigt på forsyning af: Gas, vand, elektricitet DNU-portvagt Tilkalder i henhold til vagtskema og telefonliste: Syd-ansvarlige Nord-ansvarlige Ombyg-ansvarlige Byggemodningsansvarlige 32 Informationsveje Snitfladen mellem AUH/SKS og DNU-byggeprojektet Projektafdelingen december 2013 (LOS/SKO)

33 6.06. Afgrænsning af byggepladsen Patienter, pårørende eller andre uvedkommende må ikke uforvarende kunne komme ind på et arbejdsområde så alle arbejdsområder/byggepladser skal afgrænses effektivt. Der skal tages udgangspunkt i, at patienter kan være konfuse, bedøvede eller uden normal dømmekraft Hele byggepladsen er indhegnet, og hegnene inspiceres regelmæssigt. Der er især fokus på afgrænsningen imellem Aarhus Universitetshospital (AUH) og byggepladsen. Bygherrens initiativer fritager naturligvis ikke den enkelte entreprenør fra at sikre sine egne aktiviteter imod nedstyrtning mv. Alle låger skal aflåses i aften- og nattetimerne (mellem kl. 18:00 og 06:00) Alle låger skal være lukkede i dagtimerne, når der ikke er aktivitet i området. Dette gælder også i en evt. fælles frokostpause 33

34 fortsat Ved hyppig anvendelse kan en låge stå åben i dagtimerne. Entreprenørerne anmodes om at have opmærksomhed på at forhindre uvedkommendes adgang til byggepladsen Der skal være opsat et skilt med Byggeplads adgang forbudt samt påbudskilte for sikkerhedsfodtøj, -beklædning og hjelm ved alle låger Inden et byggeprojekt går i gang udarbejdes en Brandog Sikkerhedsplan. Planen præsenteres for entreprenørerne på det fælles opstartsmøde, og vil løbende blive revideret efterhånden som byggeriet skrider frem Hospitalets brand- og flugtveje må naturligvis aldrig spærres eller ændres uden at det sker efter aftale med byggeledelsen 34

35 7. Kort: DNU-Byggepladsen 166 Tilkørsel fra nord E45 Aarhus N/Skejby Randersvej 163 Midlertidige adresser til DNU s byggeplads: 164 DNU-Byggepladsen Herredsvej 163, Aarhus N 163 P Fri parkering Tilkørsel fra syd Paludan Müllers Vej Hasle Ringvej Tilst

36 8. Kort: Byggepladsens Fælles Faciliteter DNU-Byggepladsens Fælles Faciliteter Herredsvej Aarhus N 36

37 9. Sikkerhedsregler Orden og ryddelighed Hver 6. anmeldte ulykke i byggebranchen skyldes fald. God orden og ryddelighed forebygger faldulykker og fremmer en effektiv byggeplads. Principper for god orden Hold rent og ryddeligt Sortér affald og fjern det omgående Sæt ting på plads Principperne kan omsættes til følgende enkle spilleregler: Fællesområder Fællesområder og adgangsveje skal holdes fri for materialer og affald Arbejdsområder Arbejdsområder skal være ryddede ved arbejdsdagens ophør Indvendige arbejdsområder skal støvsuges mindst 1 gang om ugen og inden arbejdsområdet forlades Inden et arbejdsområde kan afleveres til næste entreprise skal det være ryddet og rengjort Materialer og værktøj Materialer og værktøj sættes på plads efter brug 37

38 Materialer Tag kun materialer til dagens forbrug med ind i bygningen Oplagring må kun foregå i områder, der er stillet til rådighed af byggeledelsen Materialer skal opbevares sådan at, de nemt kan flyttes. F.eks. rør på mobile reoler, sække og spande på paller osv Føringer og ledninger Alle føringer og ledninger til maskiner, arbejdslys med mere hænges op på en sådan måde, at man kan færdes i gange samt ind og ud af døre med rullestilladser etc Alle forlængerledninger og kabeltromler samles ind ved arbejdstidsophør Affald Affald skal løbende fjernes fra arbejdsstedet Affald skal sorteres og placeres i affaldscontainere 38

39 9.02. Arbejde i højden Generelt Arbejde i højden medfører altid risiko for at falde ned. Risikoen skal derfor forebygges. 2-meter regel Arbejde 2 meter eller mere over underliggende niveau skal altid sikres mod nedstyrtning. Nedstyrtningsfare Til sikring mod nedstyrtning benyttes først og fremmest rækværker. Der skal sikres - uanset højden - hvis fald er forbundet med særlig fare, for eksempel: Armeringsstritter Lyskasser og lignende Arbejde med sandblæsning, højtryksrensning eller andre ubekvemme redskaber Rækværker Håndliste i 1 meters højde Knæliste i 0,5 meters højde Fodliste på mindst 0,15 meter Rækværker skal have den fornødne styrke, der sikrer mod nedstyrtning Afstanden mellem belastet dæk og fodliste må højst være 30 mm Trappeløb skal være forsynet med knæ- og håndliste, reposer med fuldt rækværk 39

40 Tagarbejde Sikkerhedsforanstaltningerne på tage skal tilgodese alle arbejder - også kantinddækning. Det betyder, at følgende metoder kan benyttes: Sceptre monteret i inserts i facaden Beslag for sceptre i elementsamlinger Stillads Intet arbejde må sættes i gang før sikkerhedsforanstaltninger er i orden. Det gælder uanset, hvem der har ansvaret for at udføre foranstaltningerne. Andre muligheder Når rækværk ikke er muligt, kan andre løsninger for eksempel være: Stilladser Skærme Tagstiger Lifte Arbejdsplatforme Sikkerhedsnet Faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr (sikkerhedsbælte med line) anvendes kun, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Intensionen er, at det kun anvendes til at etablere en permanent sikring, som for eksempel rækværk. Fastgørelsespunktet for sikkerhedslinen skal kunne optage et træk på kg. 40

41 9.03. Arbejde i højden Stiger Arbejde i højden medfører altid risiko for nedstyrtning. Stiger Stiger må kun bruges, når stillads eller lift ikke er egnet. Vigtigste stigeregler Stigen skal stå på et plant og stabilt underlag Stigen skal sikres mod udskridning og væltning med fodmand, fastgørelse eller afstivning Enkeltstiger skal have korrekt hældning (65-75 ) Hold altid fast i stigen med mindst én hånd Arbejdsredskaber skal kunne betjenes med en hånd Arbejdshøjden normalt lavere end 5 meter De øverste 2 trin er kun til at holde fast i, ikke til at stå på Stigen er kun til kortvarigt arbejde (max 30 min. ad gangen og højst 1 / 3 af en arbejdsdag) Elementmontage og stiger Ved elementmontage tillades stiger til arbejdshøjde op til 8 meter til: Montering af topbeslag Sceptre til rækværker An- og afhugning af elementer Styring af elementer Fugning 41

42 Stiger som adgangsveje Stiger brugt som adgangsvej skal: Fastgøres forsvarligt Hensigtsmæssig hældning Håndfæste cirka 1 meter over øverste niveau Kontrolleres løbende 42

43 9.04. Arbejde i højden Stilladser Arbejde i højden medfører altid risiko for nedstyrtning. Vigtige stilladsregler Stilladser over 3 m må kun opstilles af uddannede personer Stilladser skal stå stabilt Stilladser skal have rækværk ved højder på 2 m og derover, eller hvis underlaget udgør en risiko ved fald Rækværk: Håndliste i 1 m, - knæliste i ½ m og fodliste i 15 cm højde Ved afstande større end 30 cm mellem væg og dæk skal der afskærmes Rullestilladser skal altid have opgang inde i stillads, og alle hjul skal låses Den som fjerner en sikkerhedsforanstaltning, såsom nedtagning af et rækværk for indhejsning af materialer, er ansvarlig for opsætning af rækværket igen! Hold stilladset ryddeligt Stilladset skal være forsynet med grønt ibrugtagningsskilt ved alle adgangsveje Arbejdsgiver Arbejdsgiver skal sørge for, at: Stilladset er egnet til den pågældende opgave Medarbejderne er klar over betingelser og begrænsninger ved brugen af stilladset Dette gælder også, selvom andre har opstillet stilladset. 43

44 Krav til bruger Stilladset må kun anvendes til arbejdsfunktioner, som det er egnet og beregnet til Lemme i adgangsåbninger skal holdes lukket, når der arbejdes på stilladset Værktøj, materialer og affald skal anbringes så de ikke kan falde eller blæse ned Maxbelastningen, både pr. m 2 og punktbelastning kendes Ændringer af stilladset må kun udføres af folk, der er uddannet til det Ved tagarbejde må stilladsdækket højst være placeret 0,5 meter under tagkanten, og stilladset skal være forsynet med rækværk Begrænsninger Færdsel må kun foregå ad de etablerede adgangsveje Der må ikke arbejdes på stilladset, hvis vejrliget udgør en særlig fare, for eksempel ved kraftig blæst eller sne Der må ikke hoppes ned på et stilladsdæk Der må ikke bruges stiger, bukke, skamler eller lignende på stilladser Kun ét stilladslag må belastes med 100%, ét med 50%, og de øvrige må ikke belastes 44

45 9.05. Kranarbejde, lifte og stilladser Anhuggeren skal have anhuggerbevis. Den mundtlige kommunikation mellem kranfører og anhugger skal foregå på et sprog, der forstås af begge. Andre krav Store og vanskelige løft skal planlægges og kræver brug af specielt anhugningsmateriel. Det gælder betonelementer, der skal vendes i luften, ved samløft og andre specielle løft Angivelser på byrden om anhugning skal følges 45

46 Anhugning Anhugningsgrejet skal have tilstrækkelig styrke, og være forsynet med skilt, der viser SWL eller WLL og dato for seneste eftersyn Anhugning skal udføres, så byrden ikke kan skride, kæntre, komme i farlig svingning eller falde af Anhuggeren skal have sikker kontakt til kranføreren enten direkte eller via radio eller signalmand Løft udføres lodret Inden løft skal anhuggeren kontrollere At kroge er forsynet med afhægtningssikring At krankrogen er lodret over byrdens tyngdepunkt At stropper, åg og lignende er anbragt rigtigt At stropper er beskyttet mod eventuelle skarpe kanter At spredningsvinklen er korrekt Anhugger og kranfører har ret og pligt til at nægte løft, de ikke er trygge ved 46 Foto: Poul Nyholm, RG-DNU

47 Løftet Der må aldrig hejses ind over personer Anhugger skal under hele løftet sikre sig at anhugningen er i orden, byrden er i balance og at ingen kommer for tæt på byrden Hvis byrden transporteres i lav højde, bør anhuggeren følge den under transporten og, om nødvendigt, styre byrden Stropvinkel Hver strop skal kunne bære /2 af byrdens vægt /4 af byrdens vægt Hele byrdens vægt Over 120 MÅ IKKE BRUGES! Afsætning af byrden Anhuggeren skal sikre sig, at byrden afsættes sikkert, og at frigøring først sker, når byrden er betryggende anbragt, understøttet og sikret mod væltning. Vedligeholdelse og opbevaring af anhugningsgrej Anhugningsgrejet rengøres efter brug og kontrolleres for eventuelle skader Anbringes på sin plads på opsatte kroge eller reoler Beskadiget anhugningsgrej skal kasseres Anhugningsgrej skal efterses inden brug og hovedeftersyn skal gennemføres mindst hver 12. måned 47

48 48 Håndtegn ved kranarbejde

49 9.06. Forholdsregler ved løft, skub og træk Undgå løfteskader Skader på kroppens led, muskler, sener, kredsløb og nerver skyldes ofte nedslidning på grund af: Stor vægt Hyppige gentagelser Pludselige belastninger Dårlige arbejdsstillinger Langvarig påvirkning Det gode løft Løft og bæring af 11kg er ok, hvis det foregår: helt tæt på kroppen uden vrid i kroppen over knæhøjde og under skulderhøjde på godt underlag med god plads uden mange gentagelser og byrden er håndtérbar Hvis ikke brug andre metoder! 49

50 Planlægning Løft og transport af materialer og materiel skal planlægges så tekniske hjælpemidler kan anvendes. Vandret transport af materialer skal så vidt muligt foregå med selvkørende tekniske hjælpemidler. Sørg for at bevare gode transportveje længst muligt. Brug hjælpemidler til transport og løft af: Blokke og sten Plader og rør Kabeltromler Ruller med tagpap og gulvbelægning Døre og vinduer Jord og mørtel Nyttige hjælpemidler: Sækkevogn Trillebøre Truck Gaffelløfter Lifte Tralleløfter Bærehåndtag Minikran Teleskoplæsser 50

51 9.07. Støjende og vibrerende aktiviteter Erfaringen viser, at hver fjerde beskæftigede i byggebranchen får en varig høreskade. Generende støj går ikke bare ud over håndværkerne, men kan have stor betydning for hospitalets patienter og ansatte. Støjbekæmpelse i 4 trin: Begrænse Planlægge Dæmpe Beskytte Begræns støjen Unødig støj skal undgås! Eksempler på unødig støj: Maskiner, der kører unødigt Maskiner uden støjdæmpning Maskiner, der ikke er vedligeholdte Unødigt hurtigtgående værktøj Maskiner med utilstrækkelig effekt Skæring med vinkelsliber i stedet for at klippe Hamre i stedet for at skrue Bore med slag Radio Planlægning Planlæg (nødvendigt) støjende aktiviteter, så generne begrænses. Aftal tidspunkt med koordinator, hvis støjende aktiviteter kan være til gene for andre. Eksempler på planlægning: Udførselsperioder, hvor kun få generes Leverancer i pasmål, så tildannelse begrænses Tildannelse på værksted i stedet for på byggepladsen 51

52 Dæmp støjen Støj skal bekæmpes ved kilden. Ved arbejde tæt på hospitalet kan støjafskærmning være nødvendig. Brug mindst støjende arbejdsmetode og det rigtige værktøj. Beskyttelse Høreværn skal stilles til rådighed ved støj på 80 db(a) og skal benyttes, når støjen overstiger 85 db(a). 52

53 9.08. Intern færdsel i byggeområdet Parkering Parkering må kun finde sted på parkeringsområdet ved Skurbyen. Dette gælder også firmabiler. Der må kun køres ind på pladsen for at læsse af og på, hvorefter der parkeres på P-pladsen. Bakalarm Alle lastbiler, varevogne over 3500 kg og entreprenørmaskiner bortset fra gravemaskiner skal have bakalarm. Bakalarmen skal både kunne ses og høres. Hvis køretøjet ikke har bakalarm skal det ledsages af en fodmand, der sikrer området, hvor køretøjet bakker. Luftforurening Undgå unødig luftforurening. Ved standsning ud over 3 minutter skal motoren slukkes. Fartbegrænsning Der må højest køres med 20 km i timen på byggepladsen. Færdselslovens regler gælder overalt på byggepladsen, og skiltningen på pladsen skal respekteres. Gående færdsel Gående færdsel skal i videst muligt omfang benytte de afmærkede gangstier på pladsen. Vejen som arbejdsplads Alle som arbejder på og ved offentlig vej, skal have gennemført kurset Vejen som arbejdsplads. 53

54 9.09. Beklædning og personlige værnemidler Ved arbejde og færdsel på byggepladsen skal altid bruges egnet beklædning og personlige værnemidler, dog mindst: Sikkerhedssko Hjelm Arbejdstøj med refleksstriber (fluorescerende) Værnefodtøj Egnede sikkerhedssko med trædesikring skal bruges overalt. Hjelm Sikkerhedshjelm skal bruges overalt. I særlige områder inden døre kan hjelmpåbud fraviges efter aftale med arbejdsmiljøkoordinator. Hjelmfarver HI-VIZ-Gul Entreprenør Rød Bygherre Grå Rådgiver Hvid Bygherreleverandører Orange Gæst 54

55 Hjelmmarkeringer Udvalgte funktioner og kvalifikationer samt tilhørsforholdet til byggefelt og entreprisen (også underleverandører) skal markeres på sikkerhedshjelmen. Labels administreres og udleveres af storentreprisens sikkerhedsleder. Labels påføres på siden af sikkerhedshjelmen. På hjelmens front skal påføres: Entreprenørens (arbejdsgiverens) navn eller logo Medarbejderens navn og funktion Kvalifikationer placeres på højre side af hjelmen. N1 Tilhørsforhold til byggefelt (f.eks. N1, N2 eller S1) placeres på venstre side af hjelmen. Entreprisetilhørsforhold R (Råhus- og Lukning), T (Teknik og Installationer), A (Aptering) eller Ra (rammeudbud) placeres også på venstre side af hjelmen. R T A Ra 55

56 Kvalifikationer: Førstehjælpsuddannelse Deltagelse i førstehjælpskursus omfattende Hjerte-Lunge-Redning og Livreddende førstehjælp Arbejdsmiljørepræsentant Valgt leder- eller medarbejderrepræsentant i arbejdsmiljøgruppen Kranførercertifikat Kranførercertifikat type A, B eller C Truck- og Teleskoplæssercertifikat Truck- eller Teleskoplæssercertifikat type A eller B Epoxy/Polyurethanskursus Deltagelse i 2-dages kurset: Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxyharpikser Stilladskursus Deltagelse i 1-dagskurset Opstilling af rulle- og bukkestilladser eller længevarende kursus Anhuggerkursus Deltagelse i halvdagskursus om Anhugning 56

57 Fluorescerende arbejdstøj Fluorescerende arbejdstøj skal bruges overalt udendørs. Andre personlige værnemidler Andre personlige værnemidler, som for eksempel briller, handsker, høreværn, åndedrætsværn og faldsikring skal benyttes, når aktiviteterne kræver det. Fluorescerende arbejdstøj er defineret i tre klasser med et stigende areal af det fluorescerende areal. Anvendelsen fremgår af skemaet: 57

58 9.10. Arbejde i dybden Gravearbejde Risikoen ved arbejde i udgravninger er først og fremmest jordskred. Generelle krav Udgravninger skal udføres så faren for jordskred forhindres i henhold til: At Vejledning D Gravearbejde. Der er to principper: 1. Skråningsanlæg, der svarer til jordens beskaffenhed og dybden på udgravningen 2. Afstivning med plader, strækplanker, gravekasse eller spuns Kanten Kanten af udgravningen skal friholdes for: materialer store sten og trafik i mindst 1 meters afstand 58

59 Byggegruber Adgang til udgravninger skal være en mindst 80 cm bred trappe med gelænder på begge sider Flugtvej tæt ved arbejdsstedet for eksempel med en stige Arbejdsbredden skal være mindst 1 meter målt i knæhøjde I bunden udlægges stabilt grus, småsten eller lignende Rækværker Omkring udgravninger opsættes rækværker i mindst 1 meters højde, bestående af hånd-, knæ- og fodlister. Rækværker kan erstattes af en tydelig og holdbar markering på 1 meters højde og i en afstand på mindst 2 meter fra udgravningens kant. 59

60 Tilsyn Entreprenøren skal føre løbende tilsyn med udgravningers sikkerhed. NB! Arbejde i udgravninger, som er dybere end 5 meter, er Særligt farligt arbejde. 60

61 9.11. Valg af kemiske stoffer og materialer Særligt på DNU Entreprenøren er forpligtet til at orientere arbejdsmiljøkoordinatoren om arbejde med sundhedsskadelige produkter. Entreprenøren skal udarbejde og ajourføre en oversigt over disse produkter. Oversigten skal sendes til koordinator i god tid, inden produktet skal anvendes. Kemiske stoffer og materialer Entreprenøren skal sikre de ansatte mod udsættelse for skadelige påvirkninger fra kemiske stoffer og materialer. Substitution Entreprenørerne skal vurdere om farlige stoffer og materialer kan erstattes af mindre skadelige produkter. ArbejdsPladsBrugsanvisninger Entreprenørerne skal udarbejde ArbejdsPladsBrugsanvisninger (APB) på samtlige kemiske produkter som anvendes på pladsen. I APB en skal det blandt andet fremgå, hvilke værnemidler de ansatte skal anvende ved brugen af produkterne. 61

62 Produkter, som er uønskede på DNU: Epoxyforbindelser Alle produkter med epoxy. For eksempel fugemasse, maling og lim. Isocynater / polyurethaner Alle produkter med isocyanater og præpolymer isocyanat. For eksempel PU-skum, PU-lim, isocyanat-lak og maling. Tangit Anvendes til limning af ABS-rør, men er giftigt. Derfor er det valgt ikke at bruge ABS-rør på DNU. Fælles for disse eksempler er, at kan de ikke undgås, skal brug og omfang aftales med arbejdsmiljøkoordinator og byggeledelse, inden de anvendes. 62

63 9.12. Særlige forholdsregler ved arbejde på Aarhus Universitetshospital Byggeaktiviteterne f.eks. støj og støv - kan have negativ indflydelse på patientbehandling og pleje, og der skal altid tages et fornødent hensyn til hospitalets drift. Ikke mindst af- og tilkobling samt genetablering af tekniske installationer må ikke ske uden koordinering med DNU-byggeledelsen eller hospitalets tekniske afdeling. Inden opstart af byggeaktiviteter på eller ved hospitalsområdet tager byggeledelsen kontakt til de nærliggende afdelinger med henblik på at orientere om byggeaktiviteterne og disses varighed og indhente informationer om særlige hensyn. Byggeledelsen varetager normalt kommunikationen til hospitalets tekniske afdeling samt den løbende koordinering. Transport-, brand- og flugtveje Flugtveje skal altid holdes frie. Brand- og redningsveje langs bygningerne skal altid være farbare Branddøre og slukningsudstyr må på intet tidspunkt blokeres. Hvis der ikke foreligger en konkret aftale, skal de interne transportveje være farbare. 63

64 Brandanlæg Hospitalsområdet er dækket af sprinklere og røgdetektorer. Detektorerne er meget følsomme, og aktiveres af røg, støv, varme, damp mv. Igennem byggeledelsen skal Teknisk Afdeling altid kontaktes, så arbejdsplanen forhindrer utilsigtet aktivering og udrykning af brandvæsen. Sker der utilsigtede hændelser, som kan påvirke hospitalsdriften, henvises til beredskabsplanen (Rød Knap). Trykflasker Hvis der opbevares trykflasker på hospitalsområdet, skal det ske i rum, som er skiltet hermed. Mobiltelefoner Visse afdelinger kan have forbud mod brug af mobiltelefoner på deres område. Se skiltning ved indgang til afdelingen. Tavshedspligt Håndværkere, som arbejder på sygehusets område, er omfattet af tavshedspligt. Det vil sige, at oplysninger om patienter, som håndværkeren måtte blive bekendt med i forbindelse med udførelse af arbejdet, selvfølgelig ikke må viderebringes til andre. Afspærring af arbejdsområdet Der skal altid træffes aftale med byggeledelsen eller arbejdsmiljøkoordinatoren om afspærring af arbejdsområdet. Som udgangspunkt skal området altid afspærres med adgang forbudt. Støj Støj skal altid minimeres mest muligt. Arbejdet skal tilrettelægges, så de mest støjende aktiviteter ikke finder sted imellem klokken 12:00 og 14:00. Anvendelse af radioer kræver en særlig godkendelse fra afdelingen. 64

65 Støv Støvende arbejde skal altid minimeres mest muligt, og der skal normalt altid opsættes tætte støvvægge. Hygiejne Hospitalsmiljøet er meget sårbart overfor bakterier og snavs. Det forventes derfor, at håndværkerne kommer i rene sko og arbejdstøj. Rengøring Arbejdsområdet skal grundigt rengøres dagligt, inden arbejdspladsen forlades. 65

66 9.13. Skiltning Skilte bruges til at oplyse om forhold, som alle har brug for at vide. Skilte skal respekteres. Bliver du i tvivl om formålet med et skilt er du velkommen til at spørge. Skilte med piktogrammer forstås af de fleste på tværs af sprog og kultur. (Piktogrammer er letforståelige billeder) Forbudskilte Forbud er noget, man ikke må. Forbud skal forhindre ulykker, hvor der er risiko for mange. Forbudskilte er runde med sort piktogram på hvid bund, rød kant og rød skrå bjælke. Påbudsskilte Påbud er noget, man skal. Påbud skal forhindre sundhedsskadelige påvirkninger - af den enkelte. Rundt skilt med hvidt piktogram på blå bund. Advarselsskilte Advarselsskilte advarer mod fare. Trekantet skilt med sort piktogram på gul bund med sort kant. 66

67 Henvisningskilte Henvisningsskilte orienterer om f.eks. flugtveje eller hvor særlige faciliteter befinder sig. Rektangulært eller kvadratisk skilt med hvidt piktogram på grøn bund. Slukningsmateriel Rektangulært eller kvadratisk skilt med hvidt piktogram på rød bund. Kvalitet Skilte skal være i vejrbestandigt materiale og følge DS

68 9.14. Eftersyn og godkendelser Tekniske hjælpemidler Grej Tekniske hjælpemidler er en fælles betegnelse for værktøj, redskaber, maskiner, materiel og værnemidler. For nemheds skyld kalder vi det grej. Tjek dit grej for din egen skyld! Sikkerheden afhænger af i hvilken grad dit grej fungerer og bruges efter hensigten. Tilstand og funktion skal derfor efterses, så kun grej, der er i orden, benyttes. Daglig kontrol Brugeren skal kontrollere: Tilstand for eventuelle skader eller slitage Egnethed til formålet Sikkerhedsforanstaltninger Lovpligtigt eftersyn (mærkning) Årlige eftersyn Grej skal efterses løbende og mindst en gang om året. Det årlige eftersyn (hovedeftersyn) skal foretages af en person, der er særligt kyndig indenfor det pågældende område. 68

69 Stiger, stilladser og personløftere: Stilladser Arbejdsplatforme Lifte Stiger Løftegrej: Løftegrej, åg Kæder Bånd, wirer, stroppe Maskiner: Trucks Gaffelløftere Maskiner og elektrisk håndværktøj Faldsikring: Faldsikringsudstyr Seler Liner Blokke Andre eftersyn Brandslukkere skal efterses. 220 V elektrisk håndværktøj skal efterses hvert halve år. Midlertidige el-installationer skal efterses hver 3. måned. Mærkning Efterset grej skal være mærket, så man kan se, hvornår eftersynet er gennemført. Mærkning kan være et skilt eller en farvekode. 69

70 Elementmontage Generelt Elementer omfatter her betonelementer, sandwichelementer, store stålemner og store, tunge maskinkomponenter. Elementmontage defineres i lovgivningen som særligt farligt arbejde, og der skal udarbejdes en beskrivelse (planlægning) af montagearbejdet med henblik på at forebygge de risici, der er forbundet med opgaven. Planlægningen skal sikre, at montagen kan udføres sikkert og med overholdelse af lovgivningen, herunder at der er den nødvendige plads, og at der er mulighed for at bruge tekniske hjælpemidler. Typiske spørgsmål Kan man komme frem? Kan man komme til? Hvor skal tingene placeres er der plads? Hvordan er underlaget? Har vi de nødvendige informationer (tegninger, montageplaner) Har vi det rigtige grej? Hvad kan gå galt? Har alle nødvendig uddannelse og erfaring? Kan andre bringes i fare? Planlægning Afdække problemer og risici Beskrive arbejdsprocessen og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger Afdække behov for hjælpemidler (afstivning, lifte, stillads, rækværker, afspærringer)