KRONISK PARODONTITIS - FOREBYGGELSE, DIAGNOSTIK OG BEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRONISK PARODONTITIS - FOREBYGGELSE, DIAGNOSTIK OG BEHANDLING"

Transkript

1 KRONISK PARODONTITIS - FOREBYGGELSE, DIAGNOSTIK OG BEANDLING Kommentering af: Kronisk parodontit - prevention, diagnostik och behandling. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) 2005 Kommenterede udenlandske MTVer (KUMTV)

2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kronisk parodontitis - forebyggelse, diagnostik og behandling Kommentering af: Kronisk parodontit - prevention, diagnostik och behandling. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) Kommenterede udenlandske MTVer (KUMTV)

3 Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling Kommentering af: Kronisk parodontit prevention, diagnostik och behandling. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) Udarbejdet af lektor, ph.d., dr.odont. Vibeke Bælum, afdelingen for Samfundsodontologi og Pædodonti, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet. Redigeret af cand.scient.san. Claus Løvschall, MTV-enheden ved Aarhus Universitetshospital C Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Emneord: MTV, medicinsk teknologivurdering, paradontitis, kronisk paradontitis, paradentose, gingivitis Sprog: Dansk URL: Version: 1.0 Versionsdato: 28. november 2005 ISBN (elektronisk): Format: Pdf Design: 1508 A/S og Sundhedsstyrelsen Opsætning: P. J. Schmidt Grafisk produktion Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, december 2005 Denne rapport citeres således: Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling Kommentering af: Kronisk parodontit prevention, diagnostik och behandling. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2005 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf. π cemtv/sst.dk jemmeside:

4 Forord I Danmark anvendes samlet set mindst 342 mio. kr. på forebyggelse og behandling af paradentose. Regnes tandrensninger med, som i et vist omfang må anses for at have til formål at forebygge tandkødsbetændelse (gingivitis), så er beløbet ca. 1.2 mia. kr. Af disse beløb udgør offentlige tilskud ca. 40%. Det konkluderes i denne danske kommentering af en svensk MTV-rapport fra SBU, at rapporten efterlader»... indtrykket af et temmelig begrænset videnskabeligt grundlag for næsten alle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag, som anvendes i almindelig tandlægepraksis i forbindelse med gingivitis og kronisk parodontitis.«i Danmark udføres mange af disse behandlinger under den offentlige sygesikring, og det er derfor tankevækkende, hvor lille en del af denne aktivitet, der reelt er veldokumenteret. Årsagen til den manglende dokumentation er først og fremmest lav kvalitet af den gennemførte forskning på området. Antallet af videnskabelige publikationer er som sådan højt, men kvaliteten af studierne kan desværre ikke følge med, og det har konsekvenser for de konklusioner, eller mangel på samme, som kan drages efterfølgende. Det må derfor være en helt overordnet anbefaling, at fremtidig forskning bør være på internationalt niveau for klinisk forskning. Den danske kommentering af SBU-rapporten rummer kritik af metoden i den svenske MTVrapport. Den danske kommentator vurderer dog, at SBU-rapportens metodiske svagheder ikke har haft betydning for rapportens konklusioner, og dermed for de konklusioner, som viderebringes i den danske kommentering. Denne rapport er den anden i en ny serie fra CEMTV, hvor udenlandske MTV-rapporter kort og overskueligt kommenteres og sættes ind i en dansk kontekst. erved kan den betydelige internationale produktion af MTV-resultater nyttiggøres og stilles til rådighed for danske beslutningstagere og sundhedsprofessionelle. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering December 2005 Finn Børlum Kristensen Centerchef Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 4

5 Indhold 1. Resumé 6 2. Sammenfatning og kommentarer Baggrund for SBU-rapporten SBU-rapporten i et dansk perspektiv vilke spørgsmål er søgt besvaret? Rapportens konklusioner Kommentar til rapportens konklusioner Anvendte metoder samt metodekritik Spørgsmål som behandles i rapporten Definitioner Søgestrategi Statistik Effektmål Forskning versus klinik Konklusion Danske perspektiver Litteratur Bilag 16 Bilag 1 16 Bilag 2 18 Bilag 3 20 Bilag 4 23 Bilag 5 24 Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 5

6 1 Resumé Det svenske MTV-institut Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) publicerede i oktober 2004 rapporten»kronisk parodontit prevention, diagnostik och behandling«(1). Rapporten omfatter en systematisk gennemgang af det videnskabelige grundlag for metoder til forebyggelse af tandkødsbetændelse, samt metoder til diagnostik, prognosticering og behandling af kronisk parodontitis. For 49 stillede spørgsmål og de følgende 49 konklusioner finder rapporten stærkt videnskabeligt grundlag for 2 konklusioner, samt moderat videnskabeligt grundlag for 3 konklusioner. For de resterende fandt rapporten enten begrænset/utilstrækkelig evidens eller modstridende resultater. Rapporten aktualiserer således i høj grad behovet for ny forskning på et højt kvalitativt niveau inden for næsten alle delområder vedrørende diagnostik og forebyggelse og behandling af parodontitis. Rapportens anbefalinger består som helhed udelukkende af forslag til særlige indsatsområder for fremtidig forskning. Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 6

7 2 Sammenfatning og kommentarer 2.1 Baggrund for SBU-rapporten De fleste voksne har gingivitis (tandkødsbetændelse) samt et vist tab af tændernes støttevæv. I den svenske MTV-rapport»Kronisk parodontit prevention, diagnostik och behandling«som SBU publicerede oktober 2004 (1) (http://www.sbu.se/www/index.asp) fastslås, med 50-årige svenskere som det gennemgående eksempel, blandt andet, at: 90% af de 50-årige har gingivitis (blødning ved sondering) ved mange tænder 60% af de 50-årige har knogletab ved mindst én tand 21% af de 50-årige har knogletab, som overstiger 1/3 af rodlængden Denne beskrivelse af forekomsten i den svenske befolkning af forskellige parodontale tilstande, som blødning ved sondering og knogletab af forskellige sværhedsgrader, er baseret på en serie epidemiologiske undersøgelser af høj kvalitet (2-8). Beskrivelsen giver projektgruppen anledning til:»... att kritiskt granska det vetenskapliga underlaget för olika metoder som används för att förebygga och behandla kronisk parodontit i det permanenta bettet«. Det angives tillige at projektet»fokuserade på metoder som används och er tillämplige i allmänpraktik i Sverige«. 2.2 SBU-rapporten i et dansk perspektiv I 2002 modtog den voksne befolkning i Danmark cirka 14,8 millioner tandlægeydelser under den offentlige sygesikring. eraf blev der på patientniveau givet godt parodontale forebyggende og behandlende ydelser, godt tænder fik tandrodsrensning og knap tandbuesegmenter gennemgik et parodontalkirurgisk indgreb (9). I offentlige tilskud beløber det sig til 139 millioner kr. og i patientandel til mindst 203 millioner kr. (oktober 2004-niveau) (10,11). ertil kommer godt 3.3 millioner tandrensninger (9), der i et vist omfang må antages at have haft gingivitisforebyggelse og -behandling som formål. Disse behandlinger beløber sig til 341 og 513 millioner kr. i henholdsvis offentligt tilskud og patientandel (10, 11). Disse tal inkluderer ikke ydelser som blandt andet røntgenundersøgelser og bedøvelse. På baggrund af de mange behandlinger, der foretages under den offentlige sygesikring vedrørende parodontale problemstillinger, må det konkluderes, at en udredning af det videnskabelige grundlag for disse behandlinger, en vurdering af patienternes oplevelse af behandlingsforløbet og en sundhedsøkonomisk vurdering af forskellige forebyggelses- og behandlingsalternativer er særdeles relevant og velkommen. 2.3 vilke spørgsmål er søgt besvaret? Udredningens fokus er rettet mod metoder, som anvendes i almen tandlægepraksis i Sverige for at forebygge og behandle gingivitis og for at forebygge, diagnosticere, prognosticere og behandle kronisk parodontitis hos voksne. Udredningen har haft et meget bredt sigte og omfatter ialt 49 spørgsmål indenfor følgende kategorier (rapportens kapitelnummer anført i parentes) (jf. bilag 1): Forebyggelse af gingivitis (kapitel 3) Kronisk parodontitis diagnostiske og prognostiske metoder (kapitel 4) Behandling af kronisk parodontitis (kapitel 5) Kronisk parodontitis økonomiske aspekter (kapitel 6) Kronisk parodontitis økonomiske kalkuler (kapitel 7) Kronisk parodontitis som risikofaktor for udvikling af andre sygdomme (kapitel 8). Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 7

8 2.4 Rapportens konklusioner Rapporten finder stærk videnskabelig evidens (evidensstyrke 1) for følgende konklusioner: Behandling af kronisk parodontitis 1. Tillægsbehandling med systemisk antibiotika medfører ingen forbedring i pochedybde eller klinisk fæsteniveau i forhold til mekanisk infektionskontrol alene 2. Tillægsbehandling med styret vævsregeneration (GTR) eller med emaljematrixprotein (EMD) i enkeltstående knogledefekter giver et forbedret resultat i form af forbedret klinisk fæsteniveau og knogleniveau. En fæstegevinst, som overstiger 4 mm, indtræffer dobbelt så ofte med GTR eller EMD sammenholdt med flapkirurgi alene Rapporten finder moderat videnskabelig evidens (evidensstyrke 2) for følgende konklusioner: Diagnostiske og prognostiske metoder 3. Blødning ved sondering er tegn på inflammation i de parodontale væv 4. Mål for pochedybde/fæsteniveau overvurderer den sande dybde ved parodontitis, men undervurderer den sande dybde ved sundt væv 5. Standarddeviationen for forskellen mellem en observatørs gentagne registrering af knogletab på bitewing og periapikale røntgenbilleder er 0,2-0,6 mm Rapporten finder begrænset videnskabelig evidens (evidensstyrke 3) for følgende konklusioner: Forebyggelse af gingivitis 6. Brug af elektrisk tandbørste reducerer gingivitis i højere grad end manuel tandbørste 7. Brug af tandpasta indeholdende stannofluorid, aminofluorid/stannofluorid, klorhexidin eller triclosan/copolymer reducerer gingivitis i højere grad end brug af konventionel fluorholdig tandpasta 8. Mundskylning ved tandbørstning med 0,12-0,20% klorhexidinopløsning giver en yderligere reduktion af gingivitis sammenholdt med tandbørstning alene 9. Mundskylning ved tandbørstning med essensopløsninger (mentol, tymol, metylsalicylat, eukalyptol) giver en yderligere reduktion af gingivitis sammenholdt med tandbørstning alene 10. Gentagen information formidlet af professionelle fører til øget viden om mundhygiejne Diagnostiske og prognostiske metoder 11. Intraobservatør overensstemmelsen 1 mm er ±90% for måling af pochedybde/fæsteniveau 12. Anvendelse af elektroniske trykfølsomme pochedybdemålere forbedrer ikke overensstemmelsen for måling af pochedybde/fæsteniveau sammenholdt med brug af manuelle instrumenter 13. Sensitiviteten og specificiteten for periapikale røntgenbilleder er ca. 80% sammenholdt med mere omfattende røntgenundersøgelse (helstatusπpanorama/tomografi) 14. Måling af knogletab på røntgenbilleder undervurderer knogletabet. Graden af undervurdering afhænger af knogletabets omfang og lokalisation i tandsættet 15. Panoramarøntgenbilleder undervurderer knogletabet 16. Intraobservatøroverensstemmelsen er god for panoramarøntgenbilleder, når knogletabet vurderes i forhold til tandlængden 17. Standarddeviationen for forskellen mellem to observatørers registrering af knogletab på bitewing og periapikale røntgenbilleder er 1-2 mm 18. Der er fuld overensstemmelse mellem registreringerne af det marginale knogletab på henholdsvis panoramarøntgenbilleder og intraorale billeder ved 55-74% af tandfladerne. vis en afvigelse på 1 mm eller 1 skalaenhed accepteres, er der overensstemmelse ved 87-99% af tandfladerne 19. Informationen om det marginale knogletab er den samme ved brug af direkte digital radiografi som ved brug af konventionel røntgenfilm 20. Antallet af periapikale røntgenbilleder kan reduceres betydeligt, når røntgenundersøgelsen for- Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 8

9 udgås af en klinisk undersøgelse kombineret med bitewing optagelser af kindtænderne eller en panoramaoptagelse 21. Validiteten af bitewing eller periapikale røntgenbilleder til identifikation af små ( 1 mm) ændringer over tid i den marginale knogle er lav 22. Fravær af blødning ved sondering er en god prædiktor for parodontal stabilitet Behandling af kronisk parodontitis 23. Mekanisk infektionskontrol (SRP) med eller uden flapkirurgi medfører en formindsket pochedybde og en forbedring af det kliniske fæsteniveau. 24. Kombination af mekanisk infektionskontrol og flapkirurgi fører til en yderligere reduktion af antallet af pocher Ø4 mm på 10-15% sammenholdt med mekanisk infektionskontrol alene 25. Lokal tillægsbehandling med 25% metronidazolgel medfører ingen forskel i det kliniske resultat i form af mindsket pochedybde og forbedret fæsteniveau sammenholdt med mekanisk infektionskontrol (SRP) 26. Tillægsbehandling med koral (calciumcarbonat) i enkelte knogledefekter giver et forbedret knogleniveau sammenholdt med flapkirurgi alene Bilag 2 fremstiller yderligere de konklusioner i rapporten, der ikke er fremhævede, men som ikke desto mindre fremgår af rapportens mere kommenterende afsnit. Rapportens konklusioner efterlader samlet set indtrykket af den kliniske parodontologi som et fagområde, der ofte i fravær af et sundt videnskabeligt grundlag må bruge begreber som»sædvane«,»gængs praksis«og»klinisk erfaring«, som basis for den forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige praksis. Rapportens konstatering af et meget begrænset videnskabeligt grundlag for de fleste af konklusionerne på trods af et meget stort antal relevante primærpublikationer påviser endvidere en generelt ringe kvalitet af den gennemførte forskning. Rapportens anbefaling, at fremtidig forskning bør følge internationalt vedtagne retningslinier som eksempelvis CONSORT (www.consort-statement.org), er derfor særdeles relevant. 2.5 Kommentar til rapportens konklusioner På trods af at rapporten søger at fremlægge stringente kriterier for kvalitetsvurderingen (bevisværdien) af artiklerne, er det uklart, hvorledes bedømmelserne som værende af enten høj, middelhøj eller lav bevisværdi er opnået (se afsnit 2.6 for anvendte metoder samt metodekritik). Det kan blandt andet konstateres, at for 4 ud af 11 artikler, hvis kvalitet også er bedømt i forbindelse med et Cochrane Review vedrørende styret vævsregeneration GTR (12), er SBU-rapporten nået til andre resultater end Cochrane reviewet. Tilsvarende uenighed om kvalitetsbedømmelsen ses for 2 ud af 7 artikler, som er kvalitetsvurderede i såvel SBU-rapporten som i et Cochrane Review vedrørende emaljematrixprotein EMD (13). Begge disse forhold vedrører konklusion 2, som rapporten finder stærk videnskabelig evidens for. Konklusion 2 er yderligere baseret på 10 undersøgelser, som for GTR/EMD-behandlingen rapporterer fæstegevinst Ø4 mm med en hyppighed på 4%-86%, hvorimod der for kontrolbehandlingen rapporteres en tilsvarende fæstegevinst med en hyppighed på 0%-20%. Det kan umiddelbart være svært at se, hvorledes det heterogene grundlag kan berettige den dragne konklusion. En metaanalyse kunne have illustreret den betydelige heterogenitet i resultaterne, som er karakteristisk for næsten alle de rejste spørgsmål. Andre systematiske udredninger af GTR/EMD har således valgt mere forbeholdne formuleringer (12, 13). Rapporten finder stærk videnskabelig evidens for konklusion 1, at der ikke er en tillægseffekt af systemisk antimikrobiel behandling. I modsætning hertil konkluderede et systematisk review fra 2002, at systemisk antimikrobiel behandling har en tillægseffekt i behandlingen af parodontitis i forhold til konventionel mekanisk behandling (14). Det er således tankevækkende, at de to konklusioner, for hvilke SBU-rapporten finder stærk videnskabelig evidens, enten ikke understøttes af andre systematiske undersøgelser eller direkte modsiges. Overordnet set Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 9

10 har adskillige af de inkluderede undersøgelser ringe bevisværdi, og resultaterne varierer betydeligt mellem undersøgelser. Yderligere kommentarer til rapportens konklusioner findes i bilag Anvendte metoder samt metodekritik De anvendte metoder varierer betydeligt mellem emneområderne, og det er derfor ikke muligt at foretage en kortfattet sammenfatning af disse. Der henvises til bilag 3 og 4 for en detaljeret gennemgang af de anvendte metoder til vurdering af litteratur samt baggrunden for evidensgradering Spørgsmål som behandles i rapporten De stillede spørgsmål er klart relevante, men udgør ikke en udtømmende analyse af emnet»kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling«. Rapporten forholder sig stort set kun til teknologiers/metoders effektivitet. Som omtalt fokuserer rapporten på metoder som anvendes i almenpraksis i Sverige, og det er muligt, at dette begrunder, hvorfor en række teknologier/metoder ikke er berørt. Eksempler på udeladte spørgsmål er blandt andet begrundelsen for valg af maskinelle, henholdsvis manuelle metoder. Dette spørgsmål har fyldt ganske meget i faglitteraturen og vurderes relevant for udredningen af problemstillingen (15). Sammenfattende vurderes det, at man kunne have anvendt en mere klart og tydeligt defineret strategi ved målformuleringen (jf. bilag 5). Det havde været relevant at trække de mange aspekter, der ikke kan belyses på grund af et utilstrækkeligt eller manglende videnskabeligt grundlag, frem i lyset. erved ville det fremstå klarere hvilke spørgsmål, der stadig ikke kan besvares Definitioner Rapporten anvender American Academy of Periodontologys (AAP) 1999 klassifikation af parodontitis (16), ifølge hvilken der findes to hovedformer for parodontitis blandt voksne: kronisk parodontitis (17) og aggressiv parodontitis (18). Denne parodontitis-klassifikation er i lighed med de fleste forgængere karakteriseret ved fraværet af eksplicitte, klare og målbare kriterier for tilstedeværelsen af de forskellige sygdomsenheder (19). ermed forbliver mulighederne for individuelle parodontale sygdomsdefinitioner beklageligvis mangfoldige (20, 21), og SBU-rapporten er derfor grundlæggende hæmmet på grund af den manglende klarhed over, hvad der forstås ved kronisk parodontitis. Ifølge AAP klassifikationen er aggressiv parodontitis betegnelsen for en hurtigt forløbende sygdomsproces (18), hvorimod kronisk parodontitis betegner en sygdomsproces med langsom til moderat progression (17). Selvom progressionshastighed burde være et centralt diagnostisk kriterium, bruges dette ikke i SBU-rapporten. I bilag 5 redegøres yderligere for problemstillingen angående uafklarede definitioner Søgestrategi SBU-rapporten foretager en systematisk litteraturgennemgang. De anvendte søgestrategier i rapporten forekommer dog unødigt begrænsede i såvel tidsrum som i omfang. Inden publikation af rapporten (oktober 2004), burde man have gentaget de søgninger, der er afsluttet allerede i marts og juni Det er ligeledes betænkeligt, at man ikke har fundet anledning til at søge i Cochranesamarbejdets databaser (The Cochrane Oral ealth Group s Trials Register og The Cochrane Central Register of Controlled Trials) (22). Selve inklusionen af studier forekommer at være dækkende for de enkelte områder. Der foreligger dog eksempler på manglende stringens i inklusionen med uhensigtsmæssig sammenblanding af reviews og originalarbejder (jf. bilag 5) Statistik De statistiske procedurer, der anvendes i originallitteraturen og accepteres i rapporten, varierer naturligvis mellem kapitlerne (bilag 5). Det kan dog konstateres, at SBU-rapporten flere steder Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 10

11 accepterer statistiske metoder, der må betragtes som misvisende i forhold til det givne outcome. For eksempel ved vurderingen af overensstemmelsen af metoder til diagnostik og prædiktion af parodontitis foretages beregningerne i et vist omfang på grundlag af korrelationskoefficienter. Korrelationskoefficienten er ikke et adækvat udtryk for overensstemmelse, hvilket burde være fremhævet, ligesom de undersøgelser, der anvender denne metode, burde være ekskluderet Effektmål Rapporten påpeger ganske korrekt, at den centrale parameter for en vurdering af effekten af forebyggende og behandlingsmæssige tiltag burde være tandoverlevelsen. Selvom alle de outcomes, som rapporten omhandler, almindeligvis betragtes som surrogatmål for tandoverlevelse, vides det reelt ikke, hvorvidt mindre gingivitis, mindre pochedybde og fastholdt/forbedret klinisk fæsteniveau er behandlingsresultater, som kan fastholdes på langt sigt og ultimativt føre til en forbedret tandbevaring. Der mangler ganske enkelt kvalificerede langtidsundersøgelser Forskning versus klinik Det påpeges i rapporten, at stort set alle de inkluderede undersøgelser må henregnes til kategorien»efficacy«-studier, dvs. undersøgelser, der er gennemført under mere optimale betingelser end karakteristisk for parodontalbehandling i almen tandlægepraksis. Det er derfor muligt, at de fundne resultater er bedre end opnåeligt i almen tandlægepraksis, hvor patientmotivation, tidsforbrug, omkostninger og behandlererfaring er yderligere faktorer af betydning. Endelig påpeges det, at effekten af de vurderede behandlingsmetoder kan være anderledes hos mere følsomme patienter, eksempelvis hos patienter med aggressiv parodontitis eller et hurtigere forløb af vævsnedbrydningen. Dette kunne have været overvejet nøjere i forbindelse med målformuleringen. Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 11

12 3 Konklusion Det kan være svært at afklare hvilke spørgsmål og udsagn i rapporten, der beror på stringent tænkning og systematisk litteraturvurdering, og hvilke der må anses for mere personlige vurderinger og indtryk. De stillede spørgsmål er mange, men langt fra dækkende området, og man kunne have ønsket en mere klar og tydelig strategi i forbindelse med formuleringen af mål og delspørgsmål. Derudover savnes i rapporten en konsekvent tilgang til de grundlæggende definitioner. Endelig kan det konstateres, at litteratursøgningerne har mangler i tid og omfang samt, at rapporten tillader, at utilstrækkelige statistiske procedurer anvendes i vurderingen af diagnostiske metoder. I lyset af den fremførte kritik er det selvfølgelig relevant at spørge, om en mere stringent identifikation og analyse af det videnskabelige grundlag ville have ført til konklusioner, som er kvalitativt forskellige fra de faktisk dragne konklusioner. For så vidt gælder de mange spørgsmål, hvor man har måttet konkludere, at der enten er intet eller blot et begrænset videnskabeligt grundlag for en besvarelse af spørgsmålet, vurderes det usandsynligt, at en anden søge- og analysestrategi ville have ført til andre konklusioner. Det er således tidligere rapporteret, at kvaliteten af videnskabelige undersøgelser inden for parodontologien, inklusive de randomiserede, kontrollerede kliniske undersøgelser, lader en stor del tilbage at ønske (23, 24). Sammenfattende efterlader rapporten indtrykket af et temmelig begrænset videnskabeligt grundlag for næsten alle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag, som anvendes i almindelig tandlægepraksis i forbindelse med gingivitis og kronisk parodontitis. Dertil kommer, at viden om patientaspektet og de sundhedsøkonomiske aspekter af forebyggelse, diagnostik og behandling af kronisk parodontitis er nærmest ikke-eksisterende. 3.1 Danske perspektiver Det diagnostiske grundlag for de parodontale forebyggende og behandlende ydelser under overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening udgøres af dybden af tandkødslommerne ifølge overenskomstens protokollat nr. 7 (10). SBU-rapporten udstiller klart, at den danske parodontaldiagnostik som denne er beskrevet i overenskomsten lader noget tilbage at ønske. Udredningen tjener således først og fremmest et formål som påmindelse om, hvor svagt det videnskabelige grundlag er for en lang række helt almindeligt anvendte metoder til diagnostik og behandling af gingivitis og kronisk parodontitis. Ligeledes understreger rapporten, at der ikke foreligger pålidelig viden for så vidt gælder patientaspektet i forbindelse med forebyggelse, diagnostik og behandling af kronisk parodontitis. Dette kunne være nok så relevant, eftersom langt hovedparten af voksne danskere regelmæssigt og uden at have symptomer, der tilsiger dette, gennemgår en diagnostisk undersøgelse med henblik på forebyggelse af udvikling af patologiske tilstande, herunder også kronisk parodontitis. Endelig påpeger rapporten, at meget lidt vides om de sundhedsøkonomiske aspekter i forbindelse med forebyggelse af gingivitis og behandling af kronisk parodontitis. vad får patienterne, respektive det offentlige, for pengene, og kunne disse penge anvendes med større gavn, eksempelvis med bedre tandbevaring per omkostningskrone, ved at satse anderledes? Det har rapporten desværre ikke haft grundlag for at give noget svar på, da der ikke findes litteratur om emnet. Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 12

13 4 Litteratur 1 SBU Statens Beredning för medicinsk utvärdering. Kronisk parodontit prevention diagnostik och behandling. Stockholm: Statens Beredning för medicinsk utvärdering, Norderyd O, ugoson A, Grusovin G. Risk of severe periodontal disease in a Swedish adult population. A longitudinal study. J Clin Periodontol 1999; 26: ugoson A, Norderyd O, Slotte C, Thorstensson. Oral hygiene and gingivitis in a Swedish adult population 1973, 1983 and J Clin Periodontol 1998; 25: Norderyd O, ugoson A. Risk of severe periodontal disease in a Swedish adult population. A cross-sectional study. J Clin Periodontol 1998; 28: Norderyd O, ugoson A. Tooth loss and periodontal bone level in individuals of Jönköping County. Swed Dent J 1998; 22: ugoson A, Norderyd O, Slotte C, Thorstensson. Distribution of periodontal disease in a Swedish adult population 1973, 1983 and J Clin Periodontol 1998; 25: Wennström JL, Serino G, Lindhe J, Eneroth L, Tollskog G. Periodontal conditions of adult regular dental care attendants. A 12-year longitudinal study. J Clin Periodontol 1993; 20: Papapanou PN, Wennström JL, Gröndahl K. A 10-year retrospective study of periodontal disease progression. J Clin Periodontol 1989; 16: Sundhedsstyrelsen. Tandlægeydelser under den offentlige sygesikring Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2003; 7(18): Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening. Overenskomst om tandlægehjælp. København: Dansk Tandlægeforening, pp Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til tandpleje. 6. marts Needleman I, Tucker R, Giedrys-Leeper E, Worthington. A systematic review of guided tissue regeneration for periodontal infrabony defects. J Periodont Res 2002; 37: Esposito M, Coulthard P, Worthington V. Enamel matrix derivative (Emdogain A ) for periodontal tissue regeneration in intrabony defects. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2003; Issue 2: errera D, Sanz M, Jepsen K, Needleman I, Roldan S. A systematic review on the effect of systemic antimicrobials as an adjunct to scaling and root planing in periodontitis. J Clin Periodontol 2002; 29 (suppl 3): Tunkel J, einecke A, Flemmig TF. A systematic review of efficacy of machine-driven and manual subgingival debridement in the treatment of chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2002; 29 (suppl 3): Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999; 4:1-6. Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 13

14 17 Lindhe J, Ranney R, Lamster I, Charles A, Chung CP, Flemmig T, Kinane D, Listgarten M, Löe, Schoor R, Seymour G, Somerman M. Consensus report: Chronic periodontitis. Ann Periodontol 1999; 4: Lang N, Bartold PM, Cullinan M, Jeffcoat M, Mombelli A, Murakami S, Page R, Papapanou P, Tonetti M, Van Dyke T. Consensus report. Aggressive periodontitis. Ann Periodontol 1999; 4: Baelum V, Lopez R. Defining and classifying periodontitis: need for a paradigm shift? Eur J Oral Sci 2003; 111: Van der Velden U. Letter to the editor. Diagnosis of periodontitis. J Clin Periodontol 2000; 27: Meyer J, Lallam-Laroye C, Dridi M. Aggressive periodontitis what exactly is it? J Clin Periodontol 2004; 31: Needleman I. A guide to systematic reviews. J Clin Periodontol 2002; 29 (suppl 3): Montenegro R, Needleman I, Moles D, Tonetti M. Quality of RCTs in periodontology a systematic review. J Dent Res 2002; 81: ujoel PP, Derouen TA. A survey of endpoint characteristics in periodontal clinical trials published , and implications for future studies. J Clin Periodontol 1995; 22: Trombelli L, eitz-mayfield L, Needleman I, Moles D, Scabbia A. A systematic review of graft materials and biological agents for periodontal intraosseous defects. J Clin Periodontol 2002; 29 (suppl 3): Bland JM, Altman DG. Statistical methods for assessing agreement between two methods of clinical measurement. Lancet 1986; February 8: Bland JM, Altman DG. Measuring agreement in method comparison studies. Stat Methods Med Res 1999; 8: Byrt T, Bishop J, Carlin JB. Bias, prevalence and kappa. J Clin Epidemiol 1993; 46: Tammisalo T, Luostarinen T, Vahatalo K, Neva M. Detailed tomography of periapical and periodontal lesions. Diagnostic accuracy compared with periapical radiography. Dentomaxillofac Radiol 1996; 25: Nair MK, Ludlow JB, Tyndall DA, Platin E, Denton G. Periodontitis detection efficacy of film and digital images. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998; 85: Wulff R. What is understood by a disease entity? J R Coll Physicians Lond 1979; 13: Goodson JM, Tanner ACR, affajee AD, Sornberger GC, Socransky SS. Patterns of progression and regression of destructive periodontal disease. J Clin Periodontol 1982; 9: Lindhe J, affajee AD, Socransky SS. Progression of periodontal disease in adult subjects in the absence of periodontal therapy. J Clin Periodontol 1983; 10: Beck JD, Sharp T, Koch GG, Offenbacher S. A study of attachment loss patterns in survivor teeth at 18 months, 36 months and 5 years in community-dwelling older adults. J Periodont Res 1997; 32: Beck JD, Sharp T, Koch GG, Offenbacher S. A 5-year study of attachment loss and tooth loss in community-dwelling older adults. J Periodont Res 1997; 32: Kronisk parodontitis forebyggelse, diagnostik og behandling 14

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER

BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER Nationale kliniske retningslinjer for BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER 2013 National klinisk retningslinje - Behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Risikofaktorer for tandtab

Risikofaktorer for tandtab Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Periimplantitis. Et stort klinisk problem?

Periimplantitis. Et stort klinisk problem? Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of

Læs mere

Kontrol efter implantatbehandling

Kontrol efter implantatbehandling Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Diagnostik og behandling

Diagnostik og behandling Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø 2013 SAMMENFATNING CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2011

Honorartabeller 1. oktober 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70257711 Fax 70251637 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

OVERENSKOMST om tandlægehjælp

OVERENSKOMST om tandlægehjælp Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN OVERENSKOMST om tandlægehjælp Af 09-06-1999, senest ændret ved aftale af 14-11-2014 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I. OVERENSKOMSTENS FORMÅL...

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Vejledning vedrørende eksamen i Ortodonti

Vejledning vedrørende eksamen i Ortodonti Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om eksamen i ortodonti: Høringsmateriale: Til Foreningen af specialtandlæger i Ortodonti Tandlægeskolerne Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Indenrigs-

Læs mere

Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte

Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte ORIGINALARTIKEL XXX Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte - Klinisk og radiologisk undersøgelse af 19 katte [ Maria L. Topholm Flørnæs 1, Mette Lund 2, Hanne E. Kortegaard 3 og Jens Arnbjerg

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? T EMA: ORTODONTI Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 30 6 Birte Melsen og Kirsten Warrer Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? Livskvalitet indtager en stadig større plads

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

demens Ikke-farmakologiske interventioner

demens Ikke-farmakologiske interventioner demens Ikke-farmakologiske interventioner 2010 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2010; 3(3) Demens: Ikke-farmakologiske interventioner en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Tandpasta nye indholdsstoffer?

Tandpasta nye indholdsstoffer? Tandpasta nye indholdsstoffer? alan richards I lighed med i de andre skandinaviske lande er tandpastamarkedet i Danmark domineret af nogle få internationale producenter. Nye produkter kommer på markedet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere