August 2015 OVERSIGT OVER PLANLAGTE STØRRE MATERIELINVESTERIN- GER OG MATERIELDRIFTSOPGA- VER

Transkript

1 August 2015 OVERSIGT OVER PLANLAGTE STØRRE MATERIELINVESTERIN- GER OG MATERIELDRIFTSOPGA- VER

2 INDLEDNING Formålet med offentliggørelsen af større, forventede materielinvesteringer og materieldriftsopgaver er at give industrien et overblik over de kommende materielrelaterede initiativer inden for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses område. Offentliggørelsen sker som led i udmøntningen af Den nationale forsvarsindustrielle strategi samt Forsvarsministeriets strategi Open for Business. Oversigten opdateres og offentliggøres som udgangspunkt årligt på Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelses hjemmeside. PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET Planlægningsforbehold Der er tale om en tentativ plan, der ikke forpligter Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse eller andre styrelser under Forsvarsministeriet til at gennemføre de planlagte investeringer, der er indeholdt i denne offentliggørelse. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses planlægning af materielinvesteringer og øvrige materielopgaver er en dynamisk proces, der afspejler den løbende udvikling i Forsvarets og Hjemmeværnets materielle og logistiske behov. De offentliggjorte materielinvesteringer og materieldriftsopgaver vil som udgangspunkt kunne blive ændret indtil en eventuel kontraktindgåelse. Den dynamiske proces vil blandt andet medføre, at den offentliggjorte plan er et øjebliksbillede. Der vil således mellem de årlige opdateringer ske en række større eller mindre opdateringer og ændringer, som ikke vil fremgå af den offentliggjorte oversigt. Oversigten opdateres og offentliggøres årligt. Planlægningsgrundlaget kan ændres som følge af løbende omprioriteringer på forsvars- og hjemmeværnsområdet eller som følge af politiske aftaler, herunder kommende aftaler (forsvarsforlig) på forsvarsområdet og hjemmeværnsområdet. Ændringerne kan eksempelvis omfatte fremrykninger, udskydelser, ændringer af omfang eller prioritering af nye eller eksisterende kapaciteter. Dette kan medføre, at investeringer på kort, mellemlang og lang sigt bliver berørt. Herudover vil en række projekter kræve Folketingets godkendelse. Oversigten bør således alene anvendes som en orientering om planlægningsgrundlaget, der afspejler den materielkapacitetsplan, der var gældende på tidspunktet for offentliggørelse af oversigten. Materielkapacitetsplanen Materielkapacitetsplanen omfatter de materieldriftsopgaver og investeringer, der finansieres via respektive hovedkonti på finansloven. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses virksomhed har til formål at sikre rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland samt til Forsvarets styrkeproduktion. I denne forbindelse anskaffer, forsyner, vedligeholder, videreudvikler og bortskaffer Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder og Hjemmeværnet i overensstemmelse med Forsvarsministeriets virksomhedsmodel. Dette omfatter alt fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive.

3 Materielkapacitetsplanen udarbejdes af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i overensstemmelse med politiske aftaler om kapacitetsudviklingen og i øvrigt på grundlag af Forsvarschefens og chefen for Hjemmeværnets prioriteringer. Udgangspunktet for enhver større materielanskaffelse er, at anvendelsen af økonomiske ressourcer hertil skal autoriseres af Forsvarsministeriet. Materielkapacitetsplanen gennemgår som udgangspunkt én større opdatering årligt. Oversigten Nedenstående oversigt over større materielinvesteringer og større materieldriftsopgaver er udarbejdet med udgangspunkt i den ovenfor nævnte materielkapacitetsplan. Oversigten er inddelt i tre perioder; henholdsvis kort, mellemlang og lang sigt. Med kort sigt menes inden for de kommende fem år, med mellemlang sigt menes inden for 6 til 10 år og endeligt med lang sigt menes 11 til 15 år. Oversigten indeholder materielinvesteringer og større materieldriftsopgaver med et akkumuleret budget på 50 millioner kroner eller derover inden for én eller flere af perioderne kort, mellemlang og lang sigt. Oversigten omfatter som udgangspunkt ikke større materielinvesteringer og større materieldriftsopgaver, hvor der allerede er indgået kontrakt. Kontraktindgåelser er en løbende proces. Derfor vil der efter offentliggørelsen af oversigten kunne forekomme anskaffelser, hvor der er indgået kontrakt. Dertil kommer at en anskaffelse kan være omfattet af flere kontrakter. Den forventede anskaffelse af nye pansrede mandskabsvogne og af nye kampfly er ikke medtaget i oversigten. Endvidere kan der være større materielinvesteringer og større materieldriftsopgaver, der ikke er omfattet af oversigten henset til sikkerhedsmæssige hensyn. Oversigten er delt i to: - En skematisk opgørelse over materielkapaciteter, for hvilke der planlægges større investeringer eller er tilknyttet større driftsopgaver. Opgørelsen viser den forventede investeringsperiode for anskaffelses- eller driftskontrakten. Efter dialog med leverandøren fastlægges det endelige betalingsafløb i investeringsperioden først umiddelbart inden kontraktindgåelse. - En kort uddybende beskrivelse af de materielkapaciteter, der fremgår af den skematiske opgørelse. Den uddybende beskrivelse omfatter dels en generel del, dels en overordnet beskrivelse af de enkelte investeringer eller driftsopgaver. Henvendelser For generelle forhold vedrørende anskaffelse af materiel, tjenesteydelser med videre henvises til

4 Eventuelle henvendelser rettes til: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Industrikontoret Telefon: Industrikontoret fungerer som indgangspunkt for indledende og uopfordret kontakt fra industrien, hvorfra der kan henvises til igangværende projekter, relevante divisioner, kompetencer med videre.

5 OVERSIGT OVER STØRRE MATERIELINVESTERINGER OG STØRRE MATERIELDRIFTSOPGAVER Materielkapacitet Investeringstype Investeringsperiode Nummer Betegnelse Anskaffelse, drift, systemopdatering Kort sigt Kampvogn LEOPARD 2 A5 DK Mellemlang sigt Lang sigt M LEO2 drift Drift M & M LEO 2 systemopgaver Investering PMV PIRAHNA III C M Piranha drift Drift Infanterikampkøretøj CV9035 DK M IKK drift Drift M IKK systemopgave Investering PMV M113 G3/G4 M PMV M113 G3/G4 drift Drift Pansret patruljevogn EAGLE IV M Eagle IV drift Drift Pansrede Patruljekøretøjer

6 M PKK, drift Drift M PPK Investering Uniformssystem M Galla selskabsuniformer og faner drift Drift M Kampuniform alle værn drift Drift Udrustning M Enkeltmandsudrustning drift Drift Skydebanemateriel M Skydebaner drift Drift Våbensystemer M Håndvåben under 14.5 mm drift Drift M Våben over 14.5 mm drift Drift M Anskaffelse af våbenstation Investering M Anskaffelse af Ringmount M/15 Investering Ammunition

7 M (M ) VF ammunition drift Drift Personvogne mv M & M Hjulkøretøjer diverse drift Drift M Mercedes (GD) drift Drift M & M Personvogn (vej & terræn) Investering M Busser, AA Investering Lastvogne M & M Lastvogn (vej & terræn) Investering M MAN drift Drift Påhængsvogne M Påhængsvogne, AA Investering PNBJVGT LEOPARD 1 WISENT M LEO 1, DA Drift Entreprenørmateriel M Ingeniørmateriel, DA Drift

8 MASTIFF III M MASTIFF III, AA Investering M MASTIFF III drift generelt Drift CBRN M CBRN, DA Drift Løftemateriel M LTS materiel, DA Drift Ildstøtte, land M Lån/leje/drift af nyt artillerisystem DA Drift M Mortersystemer, DA Drift M Artillerisystem, AA (Se teksten nedenfor) Investering M MM mortersystem, AA Investering Sensorer, land M Landbaseret sensorer, DA Drift M Mørkekampsmateriel, DG Investering

9 M Observations- og sensor materiel, AA Investering M Våbensigter, DG Investering M Laser Target Designator, AA Investering Containere M Containere, AA Investering M CONTAINERE INCL. INTERIØRSÆT AN- SKAFFELSE DG Investering M Flatracks og Personelcontainere, AA Investering Lejrmateriel M Feltrationer, DA Drift M Lejrmateriel, DA Drift Sanitetsmateriel M Sanitetsmateriel, DA Drift ECM-systemer M Anskaffelse af køretøjsbåret ECM-7 Investering M Mandbåret ECM8, DG Investering

10 Taktisk C2IS (HRN C2IS) M Hærens CIS kapacitet, DG Investering Simulationssystemer M I-LDS, DG Investering HTK (inklusiv BMS) M SITAWARE-ELA Drift M HTK køretøjsnetværk Investering Radiostationer, land M TAKRDO anskaffelse Investering M HTK dataradio Investering Batterier M Værnsfælles batterier drift Drift Øvrigt kommunikationsmateriel M Kommunikationsmateriel drift Drift Flere kapaciteter, land

11 M HJV køretøjer anskaffelse Investering M SOF materiel FBC34VF, DG Investering Øvrige, land M SOCC FW, AA Investering M GST Samarbejdsaftale Drift Fregatter M KC IVER-klassen Drift Støtteskibe M KC ABSL-KL Drift Inspektionsskibe M KC THET KL Drift M THETIS-kl. erstatning Investering Hjælpeskibe M Etablering af lægtvandskapacitet Investering M Nye havmiljøenheder til Søværnet (se teksten nedenfor). Investering

12 Patruljefartøjer M KC DIAN KL Drift Fartøjer, maritime M KC KONGESKIBET DANNEBROG Drift M KC FARTOEJER Drift M KC HOLM KL Drift M Erstatning for SKA 12 og 16 (O-både) Investering M Mindre fartøjer til SVN Investering M Gummibåde anskaffelser Drift M SVN RHIB kapacitetsvidereførelse Investering KRST fartøjsmateriel M KRST fartøjsmateriel, drift Drift M Anskaffelser Kystredningstjenesten (KRST) Investering M MRB erstatningsanskaffelse til KRST Investering HJV fartøjer

13 M Drift og vedligeholdelse af Hjemmeværnets fartøjer Luftforsvarsmissilsystemer Drift M KC SAM CONTAINER Drift M Systemopgave APAR ildledelsesradar Drift M ESSM Block 2 Production MOU Investering M CWI Erstatningsanskaffelse Investering M ESSM Block 2 E&MD MOU Investering Sømålsmissilsystemer M KC SSM CONTAINER Drift Minerydningssystemer M Maritime MCM systemer Drift M Side Scan Sonar (SSS) erstatningsanskaffelse Investering M MLU maritime MCM systemer Investering Navigationssystemer M Systemopgave Navigationssystemer Drift

14 Skibsbåren CCIS M Systemopgave Skibsbårne CCIS Drift Simulationssystemer SVN M Simulation - SVN Drift Artillerisystemer, maritime M KC CIWS MODULER Drift M KC ILDLED MODULER Drift M KC KANON CON Drift M Søværnets overflade ammunition Drift M mm kanon vedligeholdelse Drift M Supplerende anskaffelse af 35mm CIWS pjecer Investering M MLU 76mm Kanon Investering Sensorsystemer, maritime M Sensorer Drift M Etablering af BMD sensorkapacitet på IVER HUITFELDT-klassen Investering

15 M SeaFLIR erstatningsanskaffelse Investering Missilvildledningssystemer M Nyt missilvildledningssystem Investering Kommunikationssystemer, maritime M Systemopgave Skibsbårent radioudstyr Drift Taktiske informationssystemer M Taktisk datalink til Søværnet Investering Flere kapaciteter, maritime M Systemopgave Løs skibsudrustning Drift M Genforsyning Maskinmateriel Drift M Genforsyning Skibsbåren CCIS og Simulation Drift M Genforsyning Skibsudrustning Drift RDN CCIS M RDN CCIS drift Drift M Landbas. Elektrooptik AA3 Investering

16 FLV C2 M CARS Karup (ACCS) drift Drift M Mobil CRC AA2 Investering Varslingsradarer, Deployerbar M TPS77 opdatering DG1 Investering Varslingsradarer, Stationær M Sensorer & ATC drift Drift M Kystradarsystemer AA2 Investering M Sensorer Skagen og Bornholm AA2 Investering Lufttrafikkontrolsystemer M TMA AA2 Investering Kommunikationsfaciliteter M VF SATCOM, drift Drift SATCOM Terminaludstyr M Mobil SATCOM, AA2 Investering

17 Link 16 M Link 16 og datalink drift Drift Operativt IT M Program Odin DG1 Investering FENNEC M FENNEC drift Drift M FENNEC opdatering AA2 Investering EH101 M EH101 drift Drift M EH101 Simulator AA2 Investering M EH101 Opdatering AA2 Investering M EH101 Software 2,5 DG1 Investering LYNX M LYNX drift Drift F-16

18 M F-16 drift Drift M F-16, Sidewinder, AIM-9X, drift Drift M F-16 Yderligere ATP, AA2 Investering M F-16 Simulator opdat. AA2 Investering Selvbeskyttelsesudstyr til Fly M F-16 EW drift Drift M F-16 ALE-40 Chaff/flares drift Drift C-130J M C-130J drift Drift M C-130J Blok 8.1 AA2 Investering T-17 M T-17 drift Drift CL-604 M CL-604 drift Drift M CL-604 søgeradarer DG1 Investering

19 Brand og Redningsudstyr M Brand og Redning drift Drift M Crashtendere AA2 Investering Flyve og Nødudstyr M FON drift Drift Flyvekortdata og Blanketter M Kortdata til PFPS drift Drift Flyvepladsudstyr M Flyvepladsudstyr drift Drift Øvrige, luft M Måle- og testudstyr drift Drift M Laboratorium drift Drift M Værkstedsudstyr drift Drift Øvrige, FDD M Drivmidler Drift

20 M Medicin M Lager/Emballage

21 BESKRIVELSE AF STØRRE MATERIELINVESTERINGER OG STØRRE MATERIELDRIFTS- OPGAVER Af den skematiske opgørelse fremgår for hvilke materielkapaciteter, der planlægges større investeringer (anskaffelse og systemopdateringer) eller større driftsopgaver samt en forventet investeringsperiode. Efterfølgende er en kort beskrivelse af materielkapaciteterne. Beskrivelsen omfatter dels en generel del, dels en overordnet beskrivelse af investeringen eller driftsopgaven Kampvogn Leopard (LEO) 2 A5 DK Leopard 2 model A5 DK kampvognen er Hærens tungeste og bedst beskyttede våbensystem. Kampvognen er produceret af tyske Krauss-Maffei Wegmann, og den har været anvendt i Hæren siden Den er udstyret med et højteknologisk ildledelsessystem, så kampvognen effektivt kan bekæmpe mål under alle lys og vejrforhold. M LEO 2 drift. Driften af kampvogn LEO2 A5 DK dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og forskellige komponenter, der er nødvendig for at holde Hærens kampvogne operative. M & M LEO 2 A5 DK systemopgave. Kampvogn LEO2 A5 DK forventes anvendt som kapacitet indtil minimum Der skal udføres løbende modifikationer på kampvognen som såkaldte kapacitetsbevarende tiltag. Modifikationer skal sikre, at kampvognen følger med udviklingen indenfor en lang række områder. Der forventes blandt andet modifikationer på kampvognens ildledelsessystem og aircondition system. Systemopgaver dækker ligeledes over modifikationer og nytilbygninger PMV PIRANHA III C Piranha III C er en hjuldrevne pansrede mandskabsvogn, som er anskaffet i fire forskellige konfigrationer. Mandskabsvognen er produceret af schweiziske Mowag og har været anvendt i Hæren siden Det er endnu ikke besluttet, hvor længe Piranha III C skal anvendes. Det afhænger blandt andet af den kommende beslutning om køb af Piranha 5. M Piranha drift. Driften af Piranha III C dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og forskellige komponenter, der er nødvendig for at holde Hærens antal af denne type mandskabsvogn operativ Infanterikampkøretøj (IKK) CV9035 DK Infanterikampkøretøj CV9035 er et pansret bæltekøretøj med tårn, der blandt andet kan medbringe syv kampsoldater. Infanterikampkøretøjet er produceret af svenske Hägglunds og har været anvendt i Hæren siden Køretøjet har i forhold til Hærens andre mandskabsvogne en forøget beskyttelse og ildkraft og er udstyret med et højteknologisk ildledelsessystem, så køretøjet kan bekæmpe mål under alle lys- og vejrforhold. M IKK CV9035 DK drift. Driften af IKK CV9035 DK dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og forskellige komponenter, der er nødvendig for at holde Hærens antal af infanteri-kampkøretøjet operativt.

22 M IKK CV9035 systemopgaver. Der skal udføres løbende modifikationer på infanterikampkøretøjet som såkaldte kapacitetsbevarende tiltag. Modifikationerne af køretøjet forventes blandt andet at omfatte en forbedring af optik og beskyttelsesniveauet, herunder beskyttelse mod raketdrevne granater. På grund af køretøjets forventede levetid dækker systemopgaverne ligeledes kapacitetsudviklende tiltag, således at køretøjer følger med den generelle udvikling PMV M113 G3/G4 Den bæltedrevne pansrede mandskabsvogn M113 har været Hærens primære pansrede mandskabsvogn igennem en længere årrække. Igennem årene er der sket en række opdateringer af køretøjet. Den seneste model G4 har blandt andet forbedret bundbeskyttelse og brandundertrykkelsessystem. Sideløbende med indfasningen af Piranha 5 forventes det, at mandskabsvogn M113 udfases helt eller deltvist i løbet af de næste fem til ti år, hvor køretøjer af typen G4 udfases til sidst. Der er dog endnu ikke truffet beslutning herom. M PMV M113 G3/G4 drift. Driften af PMV M113 dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og forskellige komponenter, der er nødvendig for at holde Hærens antal af denne type mandskabsvogn operativ. Driften af PMV M113 dækker over kapacitetsbevarende tiltag, og der forventes ikke udviklingsmæssige tiltag i forhold til køretøjet Pansret patruljevogn Eagle IV Eagle IV er et beskyttet hjuldrevne terrænkøretøj, der anvendes til alle patrulje- og opklaringsopgaver samt til en række andre opgaver. Køretøjet er produceret af schweiziske Mowag og har været anvendt i Hæren siden Køretøjet besidder en god ballistisk og minebeskyttelse samtidig med evnen til at opretholde høj hastighed på vej. M Eagle IV drift. Driften af Eagle IV dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og forskellige komponenter, der er nødvendig for at holde Hærens antal af dette terrænkøretøj operativt. Driften af Eagle IV dækker over kapacitetsbevarende tiltag, og der forventes ikke udviklingsmæssige tiltag i forhold til køretøjet Pansrede Patruljekøretøjer (PPK) I forbindelse med forsvarsforliget blev det besluttet at anskaffe en nyt pansrede patruljekøretøj til Hæren. Der forventes anskaffelse af denne kapacitet indenfor de kommende fem til ti år. Kapaciteten skal afløse det pansrede patruljekøretøj Eagle IV. M & M PPK anskaffelse og drift. Med anskaffelsen af nye pansrede patruljekøretøjer vil den tilhørende drift dække over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og forskellige komponenter, der er nødvendige for at holde Hærens antal af denne type af køretøjer operative.

23 Uniformssystem Uniformssystemer omfatter kampuniformer, tjenesteuniformer og forskellige typer af fodtøj til alt personel i Forsvaret, herunder Hjemmeværnet. De forskellige typer af uniformssystemer er en forudsætning for, at soldaten kan operere i de klimazoner og terrænområder, som soldaten forventes indsat i. Forsvarets uniformssystem fra 1984 (M/84) er under udfasning. Uniform M/11, multiterrænsløring, er under indfasning men kun som et midlertidigt system, indtil et nyt samlede uniformssystem kan indføres inden for de kommende år. M Galla- og selskabsuniformer inkl. faner mv. drift. Driften af galla- og selskabsuniformer dækker over indkøb af uniformer og tilbehør til uniformer. Driften omfatter ligeledes indkøb af faner og medaljer. M Kampuniform drift. Drift og indkøb af kampuniformssystemet, herunder hovedbeklædning, fodtøj, handsker og inder-, mellem- og ydrebeklædning Udrustning Kapaciteten Udrustning omfatter et bæresystem med rygsæk, basis og kampvest. Derudover omfatter kapaciteten diverse tasker af forskellige typer, der indgår i det samlede system. Bære- og oppakningssystemet skal sætte soldaten i stand til at medbringe den mængde materiel, som er nødvendig for at løse den operative opgave på kamppladsen. Det nuværende bære- og oppakningssystemet forventes at have en levetid på fem til ti år. M Enkeltmandsudrustning drift. Drift og indkøb af dele og komponenter til bære- og oppakningssystemet Skydebanemateriel Skydeuddannelsesmateriel bruges ved uddannelse af soldater i enkeltmandsuddannelsen og enhedsuddannelsen. Materiellet, der primært består af såkaldte skiverejsere/hejsere, er opstillet i alle skydeterræner og faste skydebaneanlæg. M Skydebaner drift. Drift og indkøb af eksisterende materiel. Efterhånden som skiverejsere mv. bliver teknisk forældede, afløses de løbende af nye typer. Dette sker som en del af den normale drift af skydebaneanlæggene Våbensystemer Kapaciteten Våben dækker over en lang række forskellige typer af våben i Forsvaret og herunder mange forskellige våbenkalibre. Med udgangspunkt i dette dokuments fokusering beskrives følgende: 12,7 mm tunge maskingevær (TMG) M/50. Våbenstation Lemur (overhead weapon station) til det tunge maskingevær. Pansret vognaffutage M/15 til det tunge maskingevær. M Håndvåben under 14.5 mm drift. Driften af håndvåben under 14,5 mm dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele for at holde en lang række af Forsvarets våben operative.

24 Det 12,7 mm tunge maskingevær (TMG) M/50 har været anvendt i en lang årrække og findes i et antal forskellige konfigurationer. Forsvaret er i gang med en opdatering af TMG et til en værnsfælles konfiguration (12,7 mm TMG M/2001) med en såkaldt Quick Change Barrel (QCB) og Closed Bolt. TMG et er meget fleksibelt i sin anvendelse og anvendes bredt i Forsvaret. Størsteparten anvendes dog på Hærens pansrede køretøjer. Maskingeværet er som udgangspunkt monteret i en vognaffutage men kan anvendes i andre typer af affutager. M Våben over 14.5 mm drift. Driften af våbenstation Lemur dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og komponenter til systemet. Lemur er et højteknologisk køretøjsbårent våbensystem, der blev indført i Hæren i Systemet integrerer optiske dags- og natsensorer, laserafstandsmåler og røgkastere med det tunge maskingevær. Driften dækker udelukkende over kapacitetsbevarende tiltag. M Anskaffelse af nye våbenstationer. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forventer at indkøbe nye våbenstationer indenfor de kommende fem år til Hærens pansrede køretøjer. Stationen skal afløse Lemur våbenstationen. M Anskaffelse af vognaffutage (Ringmount) M/15. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forventer indenfor de kommende år at indkøbe nye pansrede vognaffutager til det tunge maskingevær. Sammen med TMG et skal affutagen anvendes på Hærens panserede køretøjer. Affutagen (eller ringmount) skal afløse de nuværende affutager for at opnå en større driftsikkerhed og robusthed Ammunition Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indkøber løbende en lang række typer af ammunition, der anvendes til uddannelse, under internationale operationer og i forbindelse med det nationale beredskab. Inden for ammunitionsområdet er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i gang med at forberede og planlægge et større udbud af forskellige kategorier af ammunition. M (M ) Værnfælles ammunition drift Driften af værnsfælles ammunition planlægges at skulle tage udgangspunkt i et antal rammeaftaler, der samlet set dækker Forsvarets behov for ammunition. Rammeaftalerne forventes at blive tildelt til én eller flere tilbudsgivere i løbet af 2016 og sat i værk i begyndelsen af Følgende ammunitionskategorier forventes at indgå i udbuddet: Småkalibret (op til og med 12.7mm). Medium kalibret (op til og med 40mm). Storkalibret (op til og med 120mm). Indirekte skydende våben (mortér, artilleri). Pyroteknik. Sprængstof Personvogne Kapaciteten Personvogne dækker over en lang række forskellige typer og størrelser af personvogne i Forsvaret. Størsteparten af køretøjerne anvendes til persontransport på vej. Desuden dæk-

25 ker kapaciteten over et mindre antal køretøjstyper, der ligeledes skal kunne anvendes til terrænkørsel. Udviklingen går i retning af færre administrative personvogne til persontransport på vej, da en reducering ses mulig gennem en større anvendelse af puljer. Antallet af terrængående personvogne vil ligeledes løbende blive reduceret. Kapaciten dækker endeligt over et antal busser i forskellige størrelser. M og M Hjulkøretøjer diverse drift. Driften dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele og komponenter til personvogne. Desuden dækker driften autohjælp og servicekontrakter. M Mercedes (GD) drift. Driften dækker over vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele til Forsvarets tilbageværende pulje af de terrængående køretøjer af GD typen. Køretøjet har været anvendt i Forsvaret i mange år, og en større udfasning af køretøjet er påbegyndt. M og M Personvogn (vejkørsel og terrænkørsel) anskaffelse. En større del af Forsvarets personvogne er nedslidte og forældede. I forbindelse med den løbende udskiftning af køretøjsflåden har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse igangsat et større kategoriprogram. Dette program skal blandt andet øge anvendelsen af rammeaftaler, således at kapacitetsområdet kan optimeres. M Busser anskaffelse. Forsvarets har et større antal af mindre busser, der anvendes til persontransport. Flåden er relativ ny og er løbende blevet udskiftet. Udviklingen går i retning af en større anvendelse af de mindre busser frem for de større busser. Samtidig anvender Forsvaret i højere grad private virksomheder til at gennemføre persontransport. Anskaffelsen af busser indgår ligeledes i køretøjskategoriprogrammet Lastvogne Kapaciteten Lastvogne dækker over en lang række forskellige typer og størrelse af lastvogne i Forsvaret, herunder om lastvogne skal anvendes udelukkende til vejkørsel eller også terrænkørsel. Forsvaret anvender fortrinsvis lastvogne til godstransport, da persontransport på lastvogne kun foregår i mindre omfang i dag. Inden for godstransport forventes der indkøb af færre specielopbyggede lastvogne og i højere grad anskaffelse af standard lastvogne, der opererer med flatracks og lignende. M og M Lastvogn (vejkørsel og terrænkørsel) anskaffelse. I forbindelse med køretøjskategoriprogrammet vil der ske en løbende udskiftning af køretøjsflåden, der i højere grad fokuserer på standard lastvogne (vej og terræn). M MAN drift. Driften dækker over vedligeholdelse og indkøb af reservedele til flåden af Forsvarets nyeste MAN terrængående lastvogne.

26 Påhængsvogne Kapaciteten Påhængsvogne dækker over en række forskellige typer af påhængsvogne som trailere, kærre, påhængsvogne og sættevogne. Påhængsvogne anvendes overalt i Forsvaret, og de vil fortsat være relevant for at minimere brugen af lastvogne. Kapaciteten indgår i køretøjskategoriprogrammet. M Påhængsvogne anskaffelse. I forbindelse med køretøjskategoriprogrammet vil der ske en løbende udskiftning af påhængsvognene Panserbjærgningsvogn Leopard (LEO) 1 Wisent. Bjærgningsvogn Leopard (LEO) 1 Wisent anvendes i Hæren til støtte for kampvogns- og infanterienheder. Vognen er opbygget på en LEO 1 undervogn og er blevet udrustet med en bjærgningsog krankapacitet. Wisent bjærgningskøretøjet forventes at kunne opretholde operativ status i endnu fem til ti år. M LEO 1 Wisent. Driften af Wisent bjærgningskøretøjet dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af en lang række reservedele, der er nødvendig for at holde dette køretøj operativt. Driften af køretøjet dækker over kapacitetsbevarende tiltag, og der forventes ikke udviklingsmæssige tiltag i forhold til køretøjet Entreprenørmateriel Kapaciteten Entreprenørmateriel dækker over forskelligt materiel og forskellige køretøjstyper. Køretøjerne omfatter traktorer, kraner, gaffeltrucks, gravemaskiner, rendegravere og jordhøvle, hvor hovedparten af køretøjerne anvendes i hele Forsvaret. Desuden omfatter kapaciteten bromateriel, der anvendes i Hærens ingeniørenheder. Indenfor de seneste par år er der blevet indkøb pansrede udgaver af de køretøjer, der indgår i kapaciteten. M Ingeniørmateriel. Driften af entreprenørmateriel dækker over løbende vedligeholdelse og indkøb af reservedele, der er nødvendige for at holde materiellet og køretøjerne operative MASTIFF III MASTIFF III er Hærens nye Improvised Explosive Device Disposal (IEDD) kapacitet. IEDD projektet har til formål at udvide Hærens eksisterende kapacitet indenfor rydning af improviserede sprængladninger med henblik på at kunne honorere det samlede kapacitetsbehov på ammunitionsrydningsområdet som følge af opgaveløsningen i internationale operationer samt behovet for uddannelsesmateriel. Endvidere er kapaciteten en del af opbygningen af beredskab til fremtidige missioner. M MASTIFF III, AA Selve anskaffelsesprojektet af ni MASTIFF III platforme til Hærens Ingeniørregimentets 2. Explosive Ordnance Disposal Bataljon i Skrive. M MASTIFF III drift generelt Dækker driften af MASTIFF III kapaciteten, når den er operativ.

27 CBRN Dækker over Hærens systemer til imødegåelse af trusler fra Chemical Biological Radiation Nuclear (CBRN) hold. Kapaciteten rummer blandt andet beskyttelsesdragter, masker, detektorer og dekontermineringsudstyr. M CBRN, DA Dækker driften af CBRN-systemerne Løftemateriel Løftemateriel er en fællesbetegnelse for en række kapaciteter i Forsvaret herunder, topløftere, gaffeltruks, teleskoplæssere og mobilkraner. Forsvaret råder over ca. 600 enheder og disse er en støttekapacitet til håndtering af materiel bredt anvendt i Forsvaret. M LTS materiel, DA Dækker driften af Forsvarets løftemateriel Ildstøtte, land Kapaciteten dækker over alle hærens ildstøttemidler i form af artilleri og morterer. Kapaciteterne skal yde ildstøtte til Hærens øvrige enheder i relation til gennemførelse af offensive operationer. M Lån/leje af nyt artillerisystem DA Er et projekt der skal tilvejebringe et midlertidigt artillerisystem til Hæren. M Mortersystemer, DA Dækker over driften af det fremtidige mortersystem M Artillerisystem, AA Beslutning om anskaffelse af et nyt artillerisystem er udskudt. M mm mortersystem, AA Projekt til anskaffelse af et nyt 120 mm mortersystem Sensorer, land Denne kapacitet udgøres af følgende: Natbriller (lysforstærkning), Termisk observationsudstyr og våbensigter, kørestøttesystem, mobilt modulært sensorsystem, video down link og DaCAS samt laser target designator. M Landbaseret sensorer, DA Driften af de landbaserede sensorsystemer M Mørkekampmateriel, DG Projekt til anskaffelse at nye natbriller. M Obersavations- og sensor materiel AA Projekt til anskaffelse af termisk sigte- og sensormateriel. M Våbensigter, DG Projekt som skal anskaffe nye våbensigter til følgende systemer: Geværer, maskingeværer, dyssekanoner og finskytterifler. M Laser Target Designator, AA Anskaffelse af nye Laser Target Designator til observatøre, specialestyrker og forward air controllers.

28 Containere Kapaciteten dækker over de mest gængse containere der anvendes i Forsvaret, både til transport og i lejre, herunder beboelse, kontor og sanitet med mere. M Container, AA Projektet dækker anskaffelse af nye containere til Forsvaret. M Containere inkl. Interiørsæt anskaffelse, DG Projektet er driftsdelen af M M Flatracks og personelcontainere, DA Omhandler anskaffelsen af flatracks og personelcontainere til Forsvaret Lejrmateriel Kapaciteten indeholder materiel til etablering og opretholdelse af Forsvarets lejrkoncept. Hovedmaterielgenstandende er generatorer som anvendes både nationalt og internationalt, telte som ligeledes anvendes nationale og internationalt, samt materiel til både at kunne udvinde rent drikkevand og opbevarer dette, primært i internationale sammenhænge og slutteligt feltrationer. M Feltrationer, DA Drift og udvikling af Forsvarets feltrationer. M Lejrmateriel, DA Drift af lejrmaterielkapaciteterne Sanitetsmateriel Forsvaret råder over en stor mængde sanitetsmateriel indenfor medico-, tandklinik- og hospitalsudstyr. Af større materielgenstande indenfor de tre kategorier skal nævnes: Respirator, tryk- og elektrisk drevne AED hjertestarter Diatermi (El kirurgi) Dental røntgen Medicinsk overvågningsudstyr Instrumentvaskere (Autoklaver) Iltkoncentrator Af materialeanskaffelser på området kan her eksempelvis nævnes diatermi og iltkoncentrator. M Sanitetsmateriel, DA Drift af kapaciteten ECM-systemer Kapaciteten dækker over de electronic countermeasures (ECM) som Hæren råder over, køretøjssåvel som mandskabsbårne. ECM yder støtte til soldater indsat i internationale operationer. M Anskaffelse af køretøjsbåret ECM-7 Anskaffelsen af nyt køretøjsbaserede ECM system. M Mandbåret ECM-8, DG Drift af det eksisterende mandbårne system.

29 Taktisk C2IS (HRN C2IS) Er Hærens Command and Control information System (C2IS) som udgøres af Hærens taktiske kommunikationsnetværk (HTK), Computere, Køretøjsnetværk, dataradioer, mobil satellitkommunikation og battle management system (BMS). Generelt er målet med projektet at etablere en platform, hvorpå Hæren kan udbygge den digitale kapacitet til at støtte op omkring netværksbaserede operationer (NBO), idet denne anvendes til udveksling af IP-baseret taktisk kommunikation mellem mobile platforme, samt internt i disse platforme. M Hærens CIS kapacitet, DG Projektet omfatter driften af C2IS i Hæren Simulationssystemer Kapaciteten indeholder en række simulationssystemer herunder laser duel system, som anvendes til at øge realismen i feltuddannelsen. Garnisonsskydesimulator som anvendes til den indledende skydeuddannelse på håndvåben. Steel Beasts som anvendes til uddannelse af køretøjsbesætninger i operativopgaveløsning, samt i uddannelsen af officerselever. M I-LDS, DG Projektet står for driften og udviklingen af Hærens laser duel system HTK (inklusiv BMS) Målet med Hærens Taktiske Kommunikationsnetværks-(HTK) projekt er, at etablere HTK, som platform hvorpå Hæren kan udbygge den digitale kapacitet til at støtte op omkring netværksbaserede operationer (NBO), idet denne anvendes til udveksling af IP-baseret taktisk kommunikation mellem mobile platforme, samt internt i disse platforme. Hastigheden i teknologiens udvikling medfører, at det er en målsætning at udnytte udviklingspotentialet indenfor netværkskapacitet. Der gennemføres derfor løbende grundige undersøgelser og afprøvninger af nye netværkskomponenters anvendelighed i HTK. M HTK køretøjsnetværk Er selve indbygningsdelen af HTK i Hærens platforme M SITAWARE-ELA Dækker over drift og vedligeholdelse af Forsvarets SitaWare-baserede command & control systemer Radiostationer, land Kapaciteten dækker blandt andet over følgende radiosystemer: AN-PRC 152 Taktisk Radio. AN/PRC 152 fungerer som kommunikationsmiddel på kort til mellemlang afstand (op til 30KM i 50W forstærker). Secure Personal Radio (SPR) & Audioløsning (V60/X5/EC60). SPR er et taktisk kommunikationsmiddel der benytter UHF frekvensområdet MHz og anvender AES kryptering. Findes i en håndholdt udgave til afsiddet personel samt en platformsudgave for fast montering i køretøjer, CIS centre mv. VHF/UHF AN/PRC 117F. Systemet AN/PRC 117F er senest anskaffet i 2005, som den teknologiske afløser for 117D. Radioen er en dualband radio i frekvens området 30MHz til 512MHz.

30 VHF/UHF AN/PRC 117G. Systemet AN/PRC 117G er anskaffet i 2013, som den teknologiske afløser for AN/PRC 117F HF - RF5800H og AN/PRC 150C. Systemet er anskaffet i 2001, som den teknologiske afløser for COMMANDER. Radioen er en delvis dualband radio, i frekvens området 1,6 MHz til 60 MHz. Data Radio - EnHCDR (Enhanced High capacity Data Radio). EnHCDR er databærer i Hærens Taktiske Kommunikation (HTK). Systemet EnHCDR er oprindelig anskaffet som HCDR i 2011 og bliver opgraderet til EnHCDR i løbet af Der er nedenstående projekter knyttet til kapaciteten: M TAKRDO anskaffelse Projektet dækker overanskaffelsen af TAKRD. M HTK dataradio. Projektet dækker over anskaffelsen af Data Radio - EnHCDR Flere kapaciteter, land Kapaciteten dækker over blandt andet anskaffelsen af materiel til specialoperations styrkerne (SOF) og omhandler en række forskellige mindre anskaffelser til disse. M SOF materiel Er selve projektet til anskaffelse af SOF-materiel Fregatter Søværnet har tre fregatter af IVER HUITFELDT-klassen. Fregatternes opgaver omfatter suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver til søs, maritime sikkerhedsoperationer som eksempelvis pirateribekæmpelse, maritime kampoperationer med tyngde på overflade- og luftkrigsførelse, evakuerings- og humanitære operationer, katastrofehjælp samt kommandoplatform for en stab. Fregatterne kan hver medtage én helikopter. Det er besluttet, at Danmark skal bidrage til NATO s missilforsvar i form af en fregatbaseret radarkapacitet, men der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om radartype eller antallet af fregatter, der opgraderes. M Drift af IVER HUITFELDT-klassen. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af fregatterne, hvor hvert skib specifikt gennemgår et hovedeftersyn hvert femte år. Materieldriften på M omfatter kun selve skibene, dvs. eksklusiv våben- og sensorsystemer Støtteskibe Søværnet har to støtteskibe af ABSALON-klassen. Støtteskibenes opgaver omfatter suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver til søs, maritime sikkerhedsoperationer som eksempelvis pirateribekæmpelse, maritime kampoperationer med tyngde på overflade- og luftkrigsførelse, evakuerings- og humanitære operationer, katastrofehjælp, kommandoplatform for en stab, kommandoplatform for specialoperationsstyrker, forsynings- og støtteopgaver, transportopgaver samt hospitalsskib. Støtteskibene kan hver medtage to helikoptere. M Drift af ABSALON-klassen. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af støtteskibene, hvor hvert skib specifikt gennemgår et hovedeftersyn hvert femte år. Materieldriften på M omfatter kun selve skibene, dvs. eksklusiv våben- og sensorsystemer.

31 Inspektionsskibe Søværnets fire inspektionsskibe af THETIS-klassen, to inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSENklassen samt inspektionskutteren TULUGAQ opererer i Nordatlanten, hvor opgaverne omfatter overvågning af territoriet, suverænitetshævdelse, inspektions- og søredningstjeneste samt støtte til det civile samfund ved Grønland og Færøerne. Inspektionsskibene af THETIS-klassen kan hver medtage én helikopter. KNUD RASMUSSEN-klassen har helikopterdæk, men ingen hangar, hvilket muliggør modtagelse af middeltunge helikoptere, optankning af disse og for et kortere tidsrum at have en helikopter om bord. Som erstatning for inspektionskutteren TULUGAQ er et tredje inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen under bygning. Inspektionsskibene af THETIS-klassen planlægges på et fremtidigt tidspunkt erstattet af nye inspektionsskibe. M Drift af THETIS-klassen. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af inspektionsskibene, hvor hvert skib specifikt gennemgår et hovedeftersyn hvert femte år. Materieldriften på M omfatter kun selve skibene, dvs. eksklusiv våben- og sensorsystemer. M Erstatningsanskaffelse for THETIS-klassen. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af nye inspektionsskibe som erstatning for Søværnets fire inspektionsskibe af THETIS-klassen, når disse på lang sigt er udtjente Hjælpeskibe Kapaciteten omfatter en række større og mindre miljøskibe og miljøfartøjer, hvis opgave er at bekæmpe olieforurening i indre danske farvande samt afhængigt af størrelse tillige i Østersøen og Nordsøen. Skibene og fartøjerne er operativt forældede. Der pågår aktuelt et udbud af opgaven, som skal afklare, hvorvidt opgaven skal løses af eksterne leverandører, eller der skal anskaffes ny og tidssvarende kapacitet. Derudover er der planlagt etablering af en lægtvandskapacitet, dvs. anskaffelse af kapacitet, der kan operere på særligt lav vanddybde. M Etablering af lægtvandskapacitet. Materielinvesteringen omfatter etablering af en lægtvandskapacitet til at bekæmpe olieforurening på særligt lav vanddybde. Der er iværksat udarbejdelse af koncept og tidsplan for etableringen, hvorefter det forventes, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal anskaffe kapaciteten. M Nye havmiljøenheder til Søværnet. Materielinvesteringen omfatter potentielt anskaffelse af nye og tidssvarende miljøskibe som erstatning for de eksisterende operativt forældede miljøskibe og miljøfartøjer, men der pågår aktuelt et udbud af opgaven, som skal afklare, hvorvidt opgaven skal løses af eksterne leverandører Patruljefartøjer Kapaciteten omfatter Søværnets seks patruljefartøjer af DIANA-klassen, der opererer i danske farvande, hvor deres opgaver omfatter farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, søredningstjeneste, mindre transportopgaver samt slæbning af skydemål. Kapaciteten omfatter yderligere dykkeruddannelsesfartøjet SØLØVEN. M Drift af DIANA-klassen. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af patruljefartøjerne af DIANA-klassen, hvor hvert skib specifikt gennemgår et hovedeftersyn hvert femte år. Materieldriften på M omfatter kun selve skibene, dvs. eksklusiv våben- og sensorsystemer.

32 Fartøjer, maritime Kapaciteten omfatter en række større og mindre fartøjer, bl.a. kongeskibet DANNEBROG, transportfartøjet SLEIPNER, søopmålingsfartøjer, uddannelsesfartøjer for kadetter, minerydningsfartøjer, slæbebåde, chalupper, gummibåde, sejlfartøjer samt hurtigtgående indsats- og søredningsfartøjer. Forsvaret stiller kongeskibet DANNEBROG til rådighed for Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie. De øvrige fartøjer anvendes i et bredt og mangeartet opgavespektrum, der bl.a. omfatter transportopgaver, søopmåling, uddannelsessejlads og indsættelse i forbindelse med specialoperationer. M Drift af kongeskibet DANNEBROG. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af kongeskibet DANNEBROG, hvor skibet gennemgår eftersyn og tages i dok hvert år. M Drift af fartøjer. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af en række større og mindre fartøjer, hvoraf nogle gennemgår hovedeftersyn hvert femte år. Materieldriften på M omfatter kun selve fartøjerne, dvs. eksklusiv sensorsystemer. M Drift af HOLM-klassen. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af seks fartøjer af HOLM-klassen (søopmålingsfartøjer, uddannelsesfartøjer og minerydningsfartøjer), hvor hvert fartøj specifikt gennemgår et hovedeftersyn hvert femte år. Materieldriften på M omfatter kun selve fartøjerne, dvs. eksklusiv sensorsystemer. M Erstatningsanskaffelse for søopmålingsfartøjer. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af to nye søopmålingsfartøjer samt installation af opmålingsudstyr i et inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen til brug for søopmåling i grønlandske farvande som erstatning for to gamle og udtjente søopmålingsfartøjer. M Mindre fartøjer til Søværnet. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af en række større og mindre fartøjer som erstatning for andre større og mindre fartøjer, når disse er udtjente. M Aktivitetsbestemt anskaffelse af gummibåde. Materieldriften omfatter indkøb af nye gummibåde for understøttelse af kapaciteten i takt med, at eksisterende gummibåde bliver slidte og må udfases. Gummibåde typisk med fast bund bliver anvendt om bord i stort set alle Søværnets skibe og større fartøjer. M Kapacitetsvidereførelse af Søværnets gummibåde. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af en større type gummibåd til Søværnets enheder af ABSALON-klassen, IVER HUITFELDT-klassen, THETIS-klassen og KNUD RASMUSSEN-klassen, når eksisterende 7,5 meter gummibåde på kort sigt forventeligt er nedslidte og må udfases Kystredningstjenestens fartøjsmateriel Kapaciteten omfatter en række større og mindre redningsfartøjer bl.a. motorredningsbåde og hurtigtgående, lette redningsbåde der er stationeret på og opereres fra Kystredningstjenestens i alt 21 redningsstationer fordelt rundt i landet. Fartøjerne har varierende alder, og flere af dem står for at skulle udskiftes. M Drift af Kystredningstjenestens fartøjsmateriel. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Kystredningstjenestens fartøjs-

33 materiel. Materieldriften på M omfatter kun selve fartøjerne, dvs. eksklusiv sensorsystemer. M Anskaffelser til Kystredningstjenesten. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af en række nye redningsfartøjer til Kystredningstjenesten, når eksisterende fartøjsmateriel på kort og mellemlang sigt forventeligt er nedslidt og skal udskiftes. M Erstatningsanskaffelse af motorredningsbåde. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af tre motorredningsbåde til Kystredningstjenesten som erstatning for andre motorredningsbåde, der er aldrende og på kort sigt vurderes at være nedslidte og skal udskiftes Hjemmeværnets fartøjer Kapaciteten omfatter Marinehjemmeværnets i alt 32 fartøjer, der er stationeret ved og opereres af Marinehjemmeværnets flotiller fordelt rundt i landet. Fartøjerne er designet til løsning af opgaver i danske farvande, idet opgaverne bl.a. omfatter farvandsovervågning, dvs. overvågning af skibstrafikken, havmiljøovervågning, maritim forureningsbekæmpelse samt eftersøgnings- og redningstjeneste. Fartøjerne fungerer endvidere som støtte til Politiet, Skat og andre civile myndigheder, når disse myndigheder har behov for maritim støtte for at kunne løse deres opgaver på havet. M Drift og vedligeholdelse af Hjemmeværnets fartøjer. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer. Materieldriften på M omfatter kun selve fartøjerne, dvs. eksklusiv sensorsystemer Luftforsvarsmissilsystemer Kapaciteten omfatter såvel sensorer som missiler af typen Evolved Sea Sparrow Missile (ESSM) til at kunne imødegå indkommende lufttrusler i form af fly eller missiler. Luftforsvarsmissilsystemerne i Søværnet er installeret om bord i fregatterne af IVER HUITFELDT-klassen samt støtteskibene af ABSALON-klassen. M Drift af luftforsvarsmissiler. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Søværnets beholdning af ESSM luftforsvarsmissiler. Der er etableret et internationalt samarbejde med Holland, Norge og Tyskland omkring vedligeholdelsen af missilerne. M Drift af Active Phased Array Radar. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Active Phased Array Radar (APAR), der er installeret om bord i fregatterne af IVER HUITFELDT-klassen. APAR sammen med andre systemer anvendes til beregning af et missilengagement i forhold til en indkommende lufttrussel. Der er etableret et internationalt samarbejde med den hollandske og tyske flåde vedrørende drift og vedligeholdelse af APAR. M Anskaffelse af luftforsvarsmissiler af typen ESSM Block 2. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af et antal luftforsvarsmissiler af typen ESSM Block 2 på mellemlang og lang sigt, når denne type missil på mellemlang sigt forventes at være færdigudviklet. M Erstatningsanskaffelse af belysningsradarer. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af belysningsradarer såkaldte Continuous Wave Illuminators som erstatning for aldrende og på kort sigt nedslidte eksisterende belysningsradarer. En belysningsradar anvendes i forbindelse med missilengagementer mod indkommende lufttrusler.

34 M Udvikling af luftforsvarsmissiler af typen ESSM Block 2. Investeringen omfatter dansk deltagelse i udviklingen af luftforsvarsmissiler af typen ESSM Block 2, hvor Danmark deltager sammen med en række andre nationer Sømålsmissilsystemer Kapaciteten omfatter missiler af typen Harpoon med tilhørende ildledelsessystemer, dvs. systemer til beregning af engagement af sømål som eksempelvis andre skibe. Sømålsmissilsystemerne i Søværnet er installeret om bord i fregatterne af IVER HUITFELDT-klassen samt støtteskibene af AB- SALON-klassen. M Drift af sømålsmissiler. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Søværnets beholdning af Harpoon sømålsmissiler. Der er etableret et internationalt samarbejde med Belgien, Grækenland, Holland, Portugal og Tyskland omkring vedligeholdelsen af missilerne Minerydningssystemer, maritime Kapaciteten omfatter udstyr til brug for identifikation af genstande på havbunden samt udstyr til rydning af miner, ammunition mv. Kapaciteten er modulært opbygget og omfatter bl.a. et containeriseret kommando- og kontrolmodul, et containeriseret dykkermodul, slæbesonarer såkaldte Side Scan Sonars samt undervandsdroner. I forbindelse med minerydningsoperationer anvendes fartøjer fra kapaciteten fartøjer, idet flere fartøjer er særligt bygget og indrettet til minerydningsoperationer. Endvidere indebærer det modulære koncept, at minerydningskapaciteten kan medtages om bord i diverse større skibe samt operere fra disse. Kapacitetens Side Scan Sonars er aldrende og slidte, hvorfor de står for snarlig udskiftning. M Drift af minerydningssystemer. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Søværnets minerydningssystemer, herunder miner og minerydningsmateriel til øvelsesbrug. M Erstatningsanskaffelse for Side Scan Sonars. Materielinvesteringen omfatter anskaffelse af et antal Side Scan Sonars og eventuelt undervandsdroner som erstatning for aldrende og på kort sigt nedslidte eksisterende Side Scan Sonars. M Opdatering af maritime minerydningssystemer. Materielinvesteringen omfatter opdatering af eksisterende maritime minerydningssystemer, når disse på komponentniveau på mellemlang sigt forventeligt opnår nedslidning eller teknologisk forældelse Navigationssystemer Kapaciteten omfatter Søværnets navigationssystemer, der bl.a. omfatter elektroniske søkortsystemer, gyroer og gyrorepeatere, civile og militære satellitnavigationssystemer, ekkolod, logge, Voyage Data Recorders populært kaldet sorte bokse, Automatic Identification Systems og meteorologisystemer. M Drift af navigationssystemer. Materieldriften omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse af Søværnets navigationssystemer Skibsbårne kommando-, kontrol- og informationssystemer Kapaciteten omfatter Søværnets kommando-, kontrol- og informationssystemer om bord i fregatterne, støtteskibene, inspektionsskibene og inspektionsfartøjerne. De skibsbaserede kommando-, kontrol- og informationssystemer benyttes til den centrale koordinering og styring af skibenes ope-