PLO s forebyggelsespolitik 2011

Transkript

1 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato PLO s forebyggelsespolitik 2011 Sagsnr. / Dok.nr / Indhold. I Indledning II Resumé og anbefalinger III Forebyggelsesindsatsen for kronisk syge III. 1 Behandling af patienter med kroniske lidelser III. 2 Forebyggelse i forbindelse med den ældre patient III. 3 Vaccination af ældre og kronisk syge m.fl IV Den borgernære forebyggelsesindsats V Målrettet forebyggelse for socialt udsatte VI Forebyggelsesindsatsen for børn, unge og gravide VI.1 Helbredsundersøgelser af gravide VI.2 Forebyggende børneundersøgelser Kristianiagade 12 Tlf E-post plo@dadl.dk Fax København Ø Tlf (direkte) E-post lg.plo@dadl.dk (direkte)

2 2/14 I Indledning. Forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme har i mange år været en af kerneopgaverne i almen praksis. PLO ønsker med denne forebyggelsespolitik at beskrive almen praksis rolle og visioner indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. På trods af en stigende gennemsnitlig levealder, er gennemsnitslevealderen i Danmark i dag stadigvæk lavere end i de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. Samtidig er de sidste år, vi lever, præget af dårligt helbred. Ser man på, hvad der har betydning for folkesundheden, så er det et kompliceret samspil mellem individuelle livsstilsfaktorer, sociale relationer, arbejdsvilkår og generelle socioøkonomiske vilkår. De socioøkonomiske og arbejdsmæssige forhold er de vigtigste determinanter for vores livsstil. Dårlige sociale og økonomiske omstændigheder påvirker sundheden gennem hele livet, således at mennesker med lav social status har større risiko for alvorlig sygdom og tidlig død, end mennesker med høj social status. Livsstilsfaktorer som tobak, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsager til de fleste kroniske sygdomme og tidlige dødsfald. Det er komplekst at påvirke borgerne til bedre livsstil, og det kræver indsats fra både sundhedssektor og de politiske niveauer. Den strukturelle forebyggelse, herunder afgiftspolitik og miljøpolitik, er sammen med oplysningskampagner overordentlig vigtige. Den strukturelle forebyggelse bør derfor altid have første prioritet, når der tales forebyggelse. Forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme har i mange år været en af kerneopgaverne i almen praksis. Almen praksis har med sit kendskab til den enkelte patients sundhed og sociale situation over tid gode forudsætninger for at varetage den patientrettede forebyggelse. Lægen har gennem sit indgående kendskab til patienten mulighed for at målrette den forebyggende indsats ved at sætte ind på det rette tidspunkt, hvor patienten er mest motiveret. Der tales således i litteraturen om golden moments i almen praksis. Forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme er således velplaceret i almen praksis. Forebyggelsesstrukturen i sundhedsvæsenet er efter sundhedsloven fra 2005 og kommunalreformen i 2007 fastlagt således, at kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og tilvejebringe forebyggelsestilbud til borgeren lokalt dvs. for den borgerrettede forebyggelse. Kommuner og regioner har et fælles ansvar for den patientrettede forebyggelse, dvs. for sundhedsfremme og forebyggelse af, at sygdom udvikler sig yderligere hos patienter.

3 3/14 Forebyggelse og behandling af sygdom foregår således på tværs af sektorer - kommune, sygehuse og almen praksis - hvorfor lokale aftaler omkring arbejdsfordeling og kommunikationsveje er essentielle. Der savnes mere viden og kvalitetssikring af organisationen af sundhedsfremme og forebyggelse samt behandling af kroniske sygdomme. Der er derfor behov for forskningsprojekter med fokus på kvalitetsudvikling af patientforløb og det tværsektorielle samarbejde. Almen praksis udfordres af et øget arbejdspres og lokale rekrutteringsproblemer. Organisationen i de enkelte praksis er meget forskellig, men tendensen er, at flere opgaver, herunder også forebyggelsesopgaver, løftes af praksispersonalet. Der er derfor behov for uddannelse og kvalitetsudvikling omkring den interne organisation i almen praksis. Personer med lav socioøkonomisk status eller kort/ingen uddannelse, har kortere levetid end gennemsnitsdanskeren. Det er derfor vigtigt at generelle forebyggelsestiltag, fx helbredsundersøgelser af raske personer, især målrettes denne gruppe. Ved planlægning og igangsætning af forebyggelsesopgaver er det vigtigt at være opmærksom på at forebyggelse også kan skade. Enhver indsats tager ressourcer fra andre indsatser, og der kan være direkte negativ effekt af forebyggelse. Det er vigtigt at tage dette med i en nøje afvejning før større tiltag sættes i værk. PLO ønsker hermed at beskrive og vurdere almen praksis rolle i sundhedsvæsenet indenfor forebyggelsesopgaverne i dag og visioner for forebyggelsesindsatsen fremover. Politikken anbefaler fortsat varetagelse af en lang række forebyggelsesopgaver i almen praksis, ligesom det anbefales at tilføre visse nye eller udvidede forebyggelsesopgaver. Dette vil være at betragte som en investering, hvilket naturligt vil medføre behov for tilførsel af de nødvendige ressourcer.

4 4/14 II Resumé og anbefalinger. Almen praksis har en central rolle i den patientrettede forebyggelse, herunder vejledning og behandling af patienter med kroniske sygdomme. Opgaven er voksende, dels som følge af et tiltagende antal ældre borgere med kronisk sygdom og dels på grund af en ændret sygehusstruktur. Med tiltagende specialisering og lukning af lokalsygehuse flyttes patientrettede forebyggelsesopgaver i stort omfang til almen praksis. PLO vurderer, at forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme også fremover er velplaceret hos almen praksis. Organisationen internt i praksis samt samspillet med kommune og region ønskes fortsat udviklet og kvalitetssikret. Der ønskes let adgang for alle praktiserende læger til specialistråd og vejledning, samt mulighed for hurtig udredning af patienter. Desuden ønsker PLO, at ressourcer og ekspertise følger med opgaven. PLO ønsker også fremadrettet at påtage sig ansvar i den patientrettede forebyggelse. Almen praksis er en af de centrale aktører omkring den ældre medicinske patient. Den ældre patient har ofte fået ordineret mange forskellige typer medicin i såvel primær- som sekundærsektor. Dette indebærer risiko for unødig længerevarende brug af medicin. En årlig medicingennemgang foretaget af egen læge vil derfor være et kvalitetsløft. PLO vil gerne indgå i dialog om indførelse af incitamenter til medicingennemgang. PLO ønsker, at der aftales rammer med henblik på medicingennemgang en gang årligt hos den ældre medicinske patient. Almen praksis har qua diagnosekodning af borgere med kroniske lidelser mulighed for at finde de personer, der anbefales influenzavaccine. PLO ønsker, at der aftales rammer for indkaldelse af visse risikopatienter til influenzavaccinationer. Rådgivning omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er en naturlig del af almen praksis opgaver. Da gruppen af socialt udsatte og sårbare borgere er den gruppe med lavest middellevetid i Danmark og den gruppe med flest livsstilsbetingede sygdomme, ønskes der en mere målrettet indsats overfor denne gruppe. PLO ønsker, at der igangsættes projekter med helbredsundersøgelser for socialt udsatte befolkningsgrupper, og at der samtidig forskes i spørgsmål vedr. målgrupper og indhold i undersøgelserne

5 5/14 Kommunalreformen, som har givet kommunerne flere generelle forebyggelsesopgaver, har betydet, at samarbejdet mellem kommuner og almen praksis udbygges. PLO finder denne udvikling spændende og deltager i kommunalt-lægelige udvalg. PLO deltager endvidere i de regionale sundhedskoordinationsudvalg og deltager i udarbejdelsen af sundhedsaftaler, men er ikke direkte aftalepart i sundhedsaftalerne, hvilket har vist sig at være uhensigtsmæssigt. PLO ønsker at indtage en mere forpligtende rolle i forbindelse med sundhedsaftalerne. Almen praksis har en lang tradition for systematisk forebyggelse ved de profylaktiske børneundersøgelser og profylaktiske undersøgelser under graviditet. PLO mener, at opgaverne er velplaceret hos den praktiserende læge, der ofte har kendskab til hele familien og dennes helbredsmæssige og sociale forhold. PLO vurderer, at børne- og svangreprofylaksen er velplaceret hos almen praksis. PLO vurderer, at der skal igangsættes projekter og forskning med henblik på indførelse af en 12 års undersøgelse. PLO ønsker, at region og almen praksis aftaler procedurer for, hvordan børn, der ikke er mødt frem til børneundersøgelse og vaccination, indkaldes.

6 6/14 III Forebyggelsesindsatsen for kronisk syge. III. 1 Behandling af patienter med kroniske lidelser Ansvaret for størsteparten af behandlingen og forebyggelsen af kronisk sygdom er i dag placeret i almen praksis. Ca. 50 % af alle kontakter til almen praksis vedrører vejledning og behandling af kroniske sygdomme. Den praktiserende læge vejleder og behandler ud fra sit personlige kendskab til patienten, etik og faglige retningslinjer, således at patienten lever bedst muligt med sin kroniske sygdom og komplikationer til sygdommen udskydes længst muligt. Som følge af et stigende antal ældre og et stigende antal borgere med kroniske sygdomme, samt et øget fokus på behandling og kontrol af kronisk syge vil opgaven vokse. Samtidig er sygehusvæsenet under forandring. Sygehusene bliver tiltagende specialiserede og centraliserede, afstanden til sygehusambulatorierne øges og flere opgaver flyttes ud til almen praksis. Der er derfor behov for en styrkelse af det primære sundhedsvæsen, dvs. i kommuner og almen praksis for at løse opgaven. PLO finder det naturligt, at langt den største del af diagnosticering, behandling og vejledning omkring kroniske sygdomme finder sted i almen praksis. De fleste patienter med kroniske lidelser har flere samtidige sygdomme, og ofte vil den praktiserende læge være den eneste sundhedsaktør, som har overblik over borgerens samlede sundhedstilstand, sociale situation og medicinforbrug. Hvis almen praksis skal løfte den voksende opgave med kronikeromsorg, kræver det bedre muligheder for diagnosticering samt bedre kommunikation med specialafdelinger. Det er vigtigt, at de praktiserende læger i alle regioner har mulighed for let adgang til hurtig udredning af patienter og får let adgang til specialistråd og -vejledning (fx telefonisk eller via IT-systemer). PLO er opmærksom på udviklingen i egenomsorg, selvmonitorering og telemedicin og ønsker at tage aktiv del i udviklingen af de nye behandlingsmetoder med henblik på fortsat at være en aktiv part i forebyggelse og behandling. PLO vurderer, at der er behov for udvikling af vejledninger både til patienter og til praktiserende læger, for at kvalitetssikre området. Almen praksis skal fremover benytte kvalitetssikrings-værktøjet Datafangst, hvorved man i den enkelte praksis får et redskab til kvalitetssikring. Udviklingen i almen praksis går mod delegering af opgaver - herunder også opgaver i forbindelse med forebyggelse - til praksispersonalet. Der er stor variation fra praksis til praksis i hvilke opgaver, der delegeres, og hvordan forebyggelse og kronikeromsorg organiseres. Nogle opgaver løses bedst af lægen, mens andre løses bedst af personalet. Målet er, at der er kontinuitet i behandlingen i den enkelte praksis, uanset om patienten behandles af lægen eller af personalet.

7 7/14 Almen praksis helhedssyn af patienten skal bevares, uanset hvem i praksis, der behandler patienten. Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, udsender faglige vejledninger vedr. udredning og behandling af de store folkesygdomme. Vejledningerne kan benyttes ved en årlig status for den enkelte patients sygdom hos den praktiserende læge. I den enkelte situation bør lægen altid overveje effekter og bivirkninger af den påtænkte behandling. Lægen foretager i samarbejde med patienten, en samlet risiko- og ressourcevurdering og aftaler målsætninger for behandlingen. Det er oplagt, at DSAM også fremover varetager opgaver i forbindelse med udarbejdelse af vejledninger mv. til praktiserende læger i brugen af egenomsorg, selvmonitorering og telemedicin. Der er behov for uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning i forebyggelse og kronikeromsorg i almen praksis, herunder tænkes på selve organisationen internt i praksis og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme er fortsat velplaceret i almen praksis. Opgaven er stigende, og der vil derfor være behov for en styrkelse af almen praksis. PLO vurderer, at de praktiserende læger i alle regioner bør have uhindret adgang til at henvise til relevante diagnostiske undersøgelser med henblik på hurtig udredning af patienter, ligesom der også skal være let adgang til specialistråd og vejledning. III. 2 Forebyggelse i forbindelse med den ældre patient. Den praktiserende læge er den centrale figur i behandling og forebyggelse af sundhedsproblemer hos den ældre patient. Der vil udover almen praksis ofte være andre aktører på banen: Kommunens hjemmepleje og ældreservice samt ét eller flere sygehusambulatorier og praktiserende speciallæger. Den ældre patient vil ofte have fået ordineret forskellige typer medicin hos de forskellige læger. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den praktiserende læge tilbyder medicingennemgang for at vurdere effekt og bivirkninger mindst én gang om året. Den nuværende overenskomst giver lægerne mulighed for én gang årligt at tage på et opsøgende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre over 75 år. Her opnås indsigt i den ældres ressourcer og funktionsevne, og lægen kan vurdere sundhedsproblemer og gennemgå borgerens medicinforbrug. De praktiserende læger finder besøgene meget givtige for den videre behandling, men de er desværre meget tidskrævende i en travl hverdag. Der blev udført knap besøg i Til sammenligning var der knap borgere over 75 år.

8 8/14 PLO vurderer, at også patienter, der er yngre end 75 år, kan være skrøbelige og have behov for opsøgende hjemmebesøg, hvorfor PLO finder alderskriteriet uhensigtsmæssigt. Flere kommuner og regioner har aftaler, der giver mulighed for opfølgende hjemmebesøg hos ældre. Det er hjemmebesøg hos den ældre patient efter udskrivelse fra sygehuset i samarbejde med hjemmeplejen. Der har været positive evalueringer af projekterne. Mange kommuner tilbyder opsøgende hjemmebesøg af en sygeplejerske. Der findes således flere typer besøg hos den ældre patient i forskellige sammenhænge. Det kan anbefales at koordinere disse besøg, således at ressourcerne bruges bedst muligt. PLO mener, at både de opfølgende og opsøgende hjemmebesøg er gode sundhedsfremmende og kvalitetssikrede tilbud, som bør udbredes. I en tid med knappe ressourcer og lægemangel må de mest sårbare borgere udvælges til besøgene. Den ældre patient får ofte ordineret mange forskellige typer medicin. PLO ønsker derfor, at der indføres incitamenter til struktureret medicingennemgang hos den ældre medicinske patient. III. 3 Vaccination af ældre og kronisk syge m.fl. Almen praksis vaccinerer i efterårsmånederne - fra 1. oktober til udgangen af året - risikogrupper mod sæsoninfluenza. Det drejer sig om personer, der er fyldt 65 år, førtidspensionister, gravide og kronisk syge. Der blev givet godt vaccinationer mod sæsoninfluenza i Andre grupper f.eks. vaccinationsselskaber - vaccinerer også mod sæsoninfluenza, men hovedparten af vaccinationerne blev givet af egen læge (ca. 72 % i 2010). Den praktiserende læge har mulighed for - via diagnosekodningslister - at finde de borgere, som tilhører risikogrupper. PLO ønsker systematisk indkaldelse af risikogrupper til influenzavaccinationer, og at der afsættes ressourcer til det.

9 9/14 IV Den borgernære forebyggelsesindsats. Med sundhedsloven fra 2005 og kommunalreformen i 2007 er forebyggelse i primærsektoren fastlagt således, at kommunerne har hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse i form af at skabe sunde rammer for borger og at tilvejebringe forebyggelsestilbud til borgeren lokalt. Almen praksis har hovedansvaret for den patientrettede forebyggelse i form af sundhedsfremme og i form af at forhindre at sygdom udvikler sig yderligere hos kronisk syge patienter. Det er en stor pædagogisk udfordring at påvirke borgernes adfærd indenfor forebyggelse og livsstil. Den praktiserende læge har mulighed for via faglige retningslinjer og etiske overvejelser at rådgive borgerne omkring forebyggelse og livsstilsændringer netop på det tidspunkt, hvor borgeren er mest modtagelig for rådgivningen og på de præmisser, som borgeren magter. I kraft af sin faglige baggrund og sit kendskab til patientens helbredsmæssige og sociale situation, har familielægen således en unik mulighed for at udøve individualiseret forebyggelse. Den praktiserende læge har mulighed for selv at følge op på rådgivningen i en efterfølgende konsultation, evt. hos praksispersonalet, eller at henvise til et kommunalt sundhedstilbud. Den praktiserende læge skal orientere sig om de forebyggende tiltag, der findes i nærområdet, således at borgerne kan vejledes og henvises til de rette tilbud. Kommunerne har med kommunalreformen fået et større og mere forpligtende ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse. Opgaverne er løst meget forskelligt i kommunerne, men langt de fleste kommuner har etableret en form for sundhedscenter med f.eks. lærings- og mestringskurser, rehabilitering, kurser i livsstilsændringer m.m. Almen praksis har i mange kommuner indgået i et konstruktivt samarbejde med kommunerne, omkring etablering og henvisning til kommunernes sundhedstilbud. Da en del praksis har patienter fra flere forskellige kommuner, ønsker PLO mere ensrettede og velbeskrevne tilbud på tværs af kommunerne. Samtidig ønsker PLO, at kommunerne konsekvent oplyser om sundhedstilbudene på diverse regionale/landsdækkende websites. Almen praksis ønsker også fremover at udbygge samarbejdet med kommunerne, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Kommunalt-lægelige udvalg, kommunale praksiskonsulenter og sundhedsaftaler er værktøjer, som kan facilitere dette samarbejde. PLO deltager i sundhedskoordinationsudvalgene og deltager i udarbejdelsen af sundhedsaftaler, men er ikke direkte aftalepart i sundhedsaftalerne, hvilket i visse situationer har vist sig at være uhensigtsmæssigt.

10 10/14 Den praktiserende læge har i kraft af sit kendskab til patientens helbredsmæssige og sociale situationen, en unik mulighed for at udøve individualiseret forebyggelse. PLO ønsker at blive direkte aftalepart i sundhedsaftalerne. PLO ønsker mere ensartede sundhedstilbud på tværs af kommuner og regioner.

11 11/14 V Målrettet forebyggelse for socialt udsatte. På trods af stigende levealder i Danmark er den gennemsnitlige levealder fortsat lavere end i de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. Socioøkonomiske forhold har indflydelse på levealderen: Personer med videregående uddannelser lever gennemsnitligt længere end personer med kort eller ingen uddannelse. Usund livsstil har stor indflydelse på levealder og sygdom. WHO skønner, at mere end 70 % af sygdommene er livsstilssygdomme. Tobak, alkohol, usund kost, overvægt og fysisk inaktivitet er hovedårsagerne til livsstilsbetingede sygdomme, hvorfor der er iværksat flere nationale, regionale og kommunale tiltag for at vende denne udvikling. Antallet af rygere i Danmark er faldet, men der findes fortsat en stor andel af storrygere blandt de lavt uddannede og førtidspensionister. Overvægt er ligeledes mest udbredt blandt de lavt uddannede. De fleste sundhedskampagner har ikke tilstrækkelig effekt i forhold til socialt udsatte og sårbare borgere. PLO vurderer derfor, at det er vigtigt at målrette sundhedsfremmetilbud specifikt mod disse grupper. PLO ønsker at få beskrevet og indgå i projekter, der målrettes denne gruppe. Der er i dag fokus på generelle, forebyggende helbredsundersøgelser af alle borgere i en bestemt aldersgruppe. Der mangler dog stadig viden om effekten af generelle helbredsundersøgelser, særligt om de har effekt overfor de udsatte grupper, som har mest brug for det. PLO vurderer, at der også her vil være en social skævhed i hvilke befolkningsgrupper, der vil tage imod tilbuddet. Der ønskes igangsætning af forskning og projekter til beskrivelse af indsatsen for udsatte grupper. PLO ønsker, at der startes projekter vedrørende effekten af helbredsundersøgelser. Specielt med fokus på virkningen over for socialt udsatte borgere.

12 12/14 VI Forebyggelsesindsatsen for børn, unge og gravide. Den nuværende profylakseaftale 1 er indgået mellem parterne den 3. juni 1991 og løbende tilpasset herefter. VI.1 Helbredsundersøgelser af gravide. Gravide tilbydes rutinemæssigt tre lægeundersøgelser hos den praktiserende læge under graviditeten og én enkelt undersøgelse efter fødslen. I forbindelse med første graviditetsundersøgelse informerer den praktiserende læge kvinden om de generelle tilbud i løbet af graviditeten og stratificerer den videre svangreomsorg. Efter samtale og objektiv undersøgelse indplaceres den gravide således på svangreomsorgsniveau 1-4. Da den praktiserende læge oftest vil have kendskab til kvinden, hendes helbredsmæssige tilstand og sociale situation før graviditeten, er denne stratificeringsopgave naturligt placeret hos praktiserende læge. Den praktiserende læge vil således kunne følge og rådgive kvinden og hendes partner både før, under og efter graviditeten. Ud over rådgivning, stratificering og somatisk undersøgelse udfører lægen screening for gestationel diabetes, HIV og hepatitis. Desuden spørger lægen til kvindens alkoholforbrug og evt. rygning og kvinden orienteres om de skadelige virkninger heraf. Dette for at forebygge sygdom hos det ufødte barn og at forebygge komplikationer ved fødslen. Som supplement til sygdomsforebyggelsen kan lægen vejlede kvinden og hendes partner i forbindelse med psykiske og sociale forhold som følge af graviditeten. Der var ca lægebesøg i forbindelse med graviditet i PLO vurderer, at de helbredsmæssige lægeundersøgelser i forbindelse med graviditet er velplaceret i almen praksis. Familielægen har med sit kendskab til patienten mulighed for at rådgive, stratificere og undersøge den gravide for en lang række sygdomme. VI.2 Forebyggende børneundersøgelser. Alle danske førskolebørn tilbydes syv forebyggende helbredsundersøgelser hos den praktiserende læge. 1 Aftale mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation vedrørende profylaktiske helbredsundersøgelser af gravide og børn samt vaccinationer.

13 13/14 Formålet med de forebyggende helbredsundersøgelser hos den praktiserende læge er, at lægen gennem regelmæssig kontakt med barnet og dets familie medvirker til at give barnet de bedste betingelser for en sund udvikling både fysisk, psykisk og socialt. Den praktiserende læge har ansvaret for at tilbyde syv børneundersøgelser i førskolealderen. Børneundersøgelserne skal omfatte samtaler og forældrevejledning om barnets trivsel og udvikling. Dertil kommer en somatisk undersøgelse og vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger. Almen praksis leverede knap børneundersøgelser i Der er størst tilslutning til børneundersøgelserne de første leveår. Der blev i 2007 gennemført en evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis, som blev udgivet af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Evalueringen viste bl.a., at socialt svage grupper bruger tilbud om børneundersøgelse mindre end andre, og at lægerne gør et væsentligt fund hos barnet ved hver syvende børneundersøgelse. Der bør derfor prioriteres en mere målrettet indsats for at forbedre deltagelsen til børneundersøgelser. Der tænkes her særligt på de socialt udsatte gruppers børn. Almen praksis gennemfører endvidere børnevaccinationer i henhold til profylakseaftalen. Vaccinationsdækningen er ca. 85 %. Der blev givet ca vaccinationer til børn, der følger det anbefalede vaccinationsprogram i PLO ønsker, at region og almen praksis aftaler procedurer for, hvordan børn, der ikke er mødt frem til børneundersøgelse og vaccination, indkaldes. De forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis finder alle sted i førskolealderen. Kommunerne er ifølge sundhedsloven forpligtet til at tilbyde alle børn en ind- og en udskolingsundersøgelse udført af en læge eller en sundhedsplejerske. En del kommuner fravælger nu lægeundersøgelserne og overlader undersøgelserne til sundhedsplejersker. For at styrke sundhedsindsatsen for teenagerne anbefaler PLO, at der igangsættes projekter og forskning omkring tilbud af en lægelig undersøgelse og rådgivningssamtale for de årige, for pigernes vedkommende evt. samtidig med opstart af HPV vaccination. Rådgivningssamtalen bør have fokus på kost, motion, misbrug (alkohol, stoffer og medicin), psykisk sundhed, seksuel sundhed/prævention samt håndtering af kroniske sygdomme, herunder erhvervsrådgivning. Da egen læge oftest i forvejen har kendskab til den unge og dennes helbredsmæssige og sociale situation, vil det være naturligt, at denne lægeundersøgelse placeres i almen praksis.

14 14/14 Samarbejdet omkring sårbare/truede børn er meget forskelligt i de enkelte kommuner. Der er ofte mange aktører involveret omkring de socialt udsatte børn og børn med adfærdsproblematik/psykiatriske diagnoser, hvorfor kommunikation og kommandoveje er vigtige at have klarlagt. De praktiserende læger oplever desværre ofte, at det er vanskeligt at finde de rette kontaktpersoner i kommunernes forskellige afdelinger. Kommunikationen kan klart forbedres i flere kommuner. Det er derfor ønskeligt, at samarbejdet omkring truede børn forbedres. PLO vurderer, at børneundersøgelser fortsat skal være placeret i almen praksis. PLO ønsker, at region og almen praksis aftaler procedurer for, hvordan børn, der ikke er mødt frem til børneundersøgelse og vaccination, indkaldes. PLO ønsker, at der gennemføres projekt med henblik på at vurdere behov og effekt af en teenagerundersøgelse og rådgivningssamtale i almen praksis. PLO ønsker enkle, bilaterale kommunikationsveje til samarbejdspartnere i kommune og andre instanser, der varetager opgaver vedr. børn og unge.