Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie G, nr. 5 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Account Statistics of organic farming 2000 København 2002

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. 2 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Økologisk jordbrugs økonomi i Tabel 1 Alle økologiske bedrifter Tabel 2 Planteproduktion, omlagte bedrifter Tabel 3 Mælkeproduktion, omlagte bedrifter Tabel 4.1 Alle bedrifter: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse Tabel 4.2 Alle bedrifter: Resultatopgørelse Tabel 4.3 Alle bedrifter: Indkomst, forbrug, investering og finansiering Tabel 4.4 Alle bedrifter: Udvikling i egenkapital og balance ultimo Tabel 5.1 Heltids- og deltidsbedrifter: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse Tabel 5.2 Heltids- og deltidsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 5.3 Heltids- og deltidsbedrifter: Indkomst, forbrug, investering og finansiering Tabel 5.4 Heltids- og deltidsbedrifter: Udvikling i egenkapital og balance ultimo.. 25 Tabel 6.1 Planteproduktion: Ressourcer og høstudbytte Tabel 6.2 Planteproduktion: Resultatopgørelse Tabel 6.3 Planteproduktion: Indkomst, forbrug, investering og finansiering Tabel 6.4 Planteproduktion: Udvikling i egenkapital og balance ultimo Tabel 7.1 Mælkeproduktion: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse Tabel 7.2 Mælkeproduktion: Resultatopgørelse Tabel 7.3 Mælkeproduktion: Indkomst, forbrug, investering og finansiering Tabel 7.4 Mælkeproduktion: Udvikling i egenkapital og balance ultimo Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Ordforklaring English abstract: The economics of organic holdings Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 3

4 Forord Statistikken for økologisk jordbrug er udarbejdet efter samme retningslinier som instituttets øvrige regnskabsstatistikker for jordbrugsområdet. Publikationen angiver statistikkens hovedresultater for de seneste 5 år. Resultaterne er baseret på regnskaber fra 308 repræsentativt udvalgte økologiske bedrifter med autorisation i maj Den økonomiske bundgrænse for de udvalgte bedrifter er hævet til 8 Europæiske Størrelses Enheder (ESE) mod tidligere 4. I sammenligningsårene er økologiske bedrifter med 4-8 ESE derfor taget ud, og der er beregnet nye gennemsnitstal. De hidtidige resultatmål er suppleret med Driftsresultat, der angiver bruttoudbyttet minus driftsomkostninger samt de nettorenteudgifter inkl. forpagtningsafgift, der kan henføres til jordbrugsdriften. Begrebet Driftsresultat før renter erstatter det tidligere benævnte Driftsoverskud. Forskellene mellem økologiske og konventionelle bedrifter sammenholdes på to niveauer. For det første sammenholdes alle økologiske bedrifter med alle konventionelle jordbrug (inkl. gartnerier) til afdækning af forskelle i bruttoudbyttet, driftsomkostningernes sammensætning og bedriftens indtjening. For det andet er der for driftsformerne plante- og mælkeproduktion foretaget opgørelser for udsnit af konventionelle bedrifter, som i størst mulig udstrækning er sammenlignelige med resultaterne for omlagte økologiske bedrifter. Variabelnumrene i tabellerne henviser til en ordforklaring bagest i publikationen, som giver en supplerende beskrivelse af indholdet af variablene samt en oversættelse til engelsk. Med få undtagelser er variabelnumrene de samme, som er anvendt for landbrug i Serie A. På instituttets hjemmeside er der adgang til mere detaljerede regnskabsdata og en publikation om udvælgelse og metode. Se For velvilje i forbindelse med materialets fremskaffelse rettes en tak til de implicerede jordbrugere, økonomikonsulenter og revisorer. Bearbejdningen er foretaget af Statistisk Afdeling, hvor Henning Porskrog har udvalgt og sammenvejet regnskabsmaterialet, mens Knud Landkilde Sørensen har stået for afvikling af den øvrige databehandling. Kontrollen af de indberettede regnskaber er foretaget af Svend Sørensen, Inger Larsen, Mona Kristoffersen, Rasmus A. Nielsen, Steffen Møllenberg, Henrik B. Pedersen, Kamilla Elkjær Nielsen og America Solange Sotelo. Publikationen er redigeret af America Solange Sotelo i samarbejde med Henrik B. Pedersen og kontorchef Vøgg Løwe Nielsen. Fødevareøkonomisk Institut, februar 2002 Ole P. Kristensen 4 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

5 Økologisk jordbrugs økonomi i 2000 Halvering af driftsresultatet Driftsresultatet, det vil sige overskuddet før vederlag til brugerfamilien, faldt for alle økologiske bedrifter i 2000 med kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 1. Det skyldes primært, at nettorenteudgifterne for erhvervet steg med 8 pct. i forhold til 1999, jf. figur 1. Stigningen i erhvervets nettorenteudgifter kan især tilskrives, at de enkelte bedrifter i gennemsnit har kr. eller 9 pct. mere i gæld end året før, jf. tabel 1. Figur 1. Driftsresultat og nettorenteudgift for omlagte bedrifter, kr. pr. bedrift Driftsresultat, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Kilde: Tabel 1. I 2000 havde bedrifter under omlægning et større areal end allerede omlagte bedrifter Udviklingen dækker over markante forskelle afhængig af, om bedriften var under omlægning eller helt omlagt til økologisk drift. Nedgangen i driftsresultatet for omlagte bedrifter var i forhold til 1999 således på kr., hvorimod der var tale om en stigning på kr. for bedrifter under omlægning, jf. tabel 4.2. Det skyldes først og fremmest, at bedrifter under omlægning i gennemsnit havde et større jordbrugsareal samt flere dyr pr. bedrift end året før og var større end allerede omlagte bedrifter. Det kan forklares ved vilkårene for de jordbrugere, som ønsker at omlægge til økologisk produktion, især hvis der omlægges til økologisk planteavl. Incitamentet er for tiden størst for planteavlere, fordi der i omlægningsperioden, som varer mindst 2 år, gi- Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 5

6 ves 2000 kr. pr. hektar første og andet år, efter man har omlagt samt et grundtilskud på 600 kr. pr. hektar. Hertil kommer de øvrige tilskud, der normalt gives både til økologiske og konventionelle bedrifter. Der er dog en maksimumsgrænse på kr. pr. hektar for de økologiske bedrifter. Derudover er produktionssammensætningen anderledes. Hvorvidt de enkelte bedrifter er omlagte eller under omlægning er et væsentlig grupperingskriterium. I det følgende er der især lagt vægt på at sammenligne økonomien på henholdsvis omlagte økologiske og konventionelle bedrifter, mens økonomien på bedrifter under omlægning kun er behandlet i et relativt begrænset omfang. Omlagte bedrifter Andelen af kvægbedrifter er større blandt de økologiske bedrifter end de konventionelle bedrifter Lavt bruttoudbytte for planteproducenterne Det er hovedsageligt i Jylland, Regnskabsstatistikken er repræsentativ for alle 2411 økologiske bedrifter med et arealtilliggende på 10,0 ha og derover. Malkekvæg er fortsat dominerende indenfor de omlagte økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle bedrifter, mens det forholder sig omvendt med svineproduktionen. Kvægproduktionen stod således for 57 pct. af det samlede bruttoudbytte, mens svine- og fjerkræproduktionen m.v. kun bidrog med 12 pct. blandt de omlagte bedrifter. For de konventionelle bedrifter dominerede svin og fjerkræ mv., jf. figur 2. Produktionen af økologisk mælk pr. årsko for omlagte bedrifter steg med 154 kg i forhold til 1999, mens prisen pr. kg mælk forblev næsten uændret. Til sammenligning faldt produktionen af konventionel mælk i 2000 med 7 kg mælk pr. årsko i forhold til året før, mens prisen pr. kg. mælk steg med 2 pct. På økologiske bedrifter er planteprodukternes andel af bruttoudbyttet lavt på grund af de forholdsvis små arealer med salgsafgrøder og store arealer med græs og grovfoder. Tilskuddenes andel er høj, bl.a. som følge af de særlige økologitilskud. Fordelingen af økologiske bedrifter er geografisk skæv med 21 pct. af bedrifterne på Øerne og de resterende 79 pct. i Jylland, jf. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

7 der produceres økologisk Men de højeste løbende indkomster findes på Øerne tabel 4.1. Bedrifterne er i gennemsnit større i Jylland med hensyn til både areal og bruttoudbytte. I 2000 var bruttoudbyttet på kr. pr. bedrift, mens det på Øerne var på kr. Trods større bedrifter i Jylland var det alligevel jordbrugerne på Øerne, som havde de højeste løbende indkomster. Samlet var den løbende indkomst for Øerne og Jylland henholdsvis kr. og kr. pr. bedrift. Det skyldtes hovedsageligt, at man på Øerne havde næsten dobbelt så store lønindtægter udenfor bedriften, i og med at de fleste økologiske jordbrug her er deltidsbedrifter. Figur 2. Fordelingen af bruttoudbyttet for omlagte økologiske bedrifter og konventionelle bedrifter, 2000 Procent Omlagte økologiske bedrifter Konventionelle bedrifter Planter Kvæg Svin, fjerkræ mv. Tilskud Kilde: Tabel 4.2. Mindre investeringer på økologiske bedrifter end tidligere Ligesom i 1999 var investeringerne i 2000 på alle økologiske bedrifter større end på konventionelle bedrifter. Investeringerne var højest på bedrifter under omlægning, jf. figur 3. I forhold til 1999 er der sket et fald i de gennemsnitlige investeringer i jordbrugsaktiverne for alle økologiske bedrifter på 4 pct. til kr., jf. tabel 4.3. Faldet kan navnlig henføres til, at der ikke blev investeret så meget i stalde og i inventar som i Derimod var der en stigning i nettokøb af jord og bygninger m.v. - fra kr. pr. bedrift i 1999 til kr. i Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 7

8 Egenfinansieringsgraden næsten uændret Egenfinansieringsgraden steg med 3 pct. point til 33 pct. for alle økologiske bedrifter. Fremmedfinansiering for alle økologiske bedrifter udgjorde kr. pr. bedrift, hvilket var kr. lavere end i Dette betød, at egenfinansieringsgraden på alle økologiske bedrifter under et var lavere end på de konventionelle bedrifter. På de konventionelle bedrifter egenfinansieredes 53 pct. af de samlede investeringer svarende til en forøgelse på kr. pr. bedrift. Figur 3. Egen- og fremmedfinansiering af investeringer for omlagte bedrifter, bedrifter under omlægning og konventionelle bedrifter, 1999 og kr. pr. bedrift Oml. 99 Oml. 00 Under Under oml. 99 oml. 00 Konv. 99 Konv. 00 Egenfinansiering Fremmedfinansiering Kilde: Flere omlægger til økologisk produktion De omlagte bedrifter bliver større Interessen for økologisk jordbrug afspejles i antallet af omlagte bedrifter, som fortsætter med at stige. I forhold til 1999 er der sket en stigning i antallet af omlagte økologiske bedrifter på 52 pct. I 2000 var der således 1633 bedrifter, der kategoriseredes som omlagte og 779 bedrifter, som var under omlægning. Til gengæld var der færre bedrifter under omlægning end i 1999, hvilket kunne tyde på, at man nærmere sig et mere stabilt niveau i antallet af bedrifter. Strukturudviklingen i økologisk jordbrug er karakteristisk ved, at bedrifternes jordbrugsareal bliver større, ligesom mælkekvoterne også bliver større samt ved, at der investeres og bygges nye og større stalde. I 2000 kom der ligeledes flere økologiske jordbrug. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

9 De jordbrugere, der har valgt at omlægge til økologi, er generelt yngre og har større bedrifter end gennemsnittet for konventionelle landbrug (og allerede eksisterende økologiske jordbrug, jf. tabel 4.1). Heltids- og deltidsbedrifter 53 pct. af alle økologiske bedrifter er deltidsbedrifter Lønindtægter fra andre erhverv sikrer høje indkomster Deltidsbedrifterne er primært planteavl Heltidsbedrifterne har stordriftsfordele Deltidsbedrifterne udgjorde i bedrifter eller 53 pct. af populationen på 2411 økologiske bedrifter, jf. tabel 5.1. De disponerede over et jordbrugsareal på 26 ha pr. bedrift, svarende til 23 pct. af det samlede jordbrugsareal på alle økologiske bedrifter. Brugerne på deltidsbedrifterne er i gennemsnit 47 år. Sammenlignes med konventionelle deltidsbedrifter (jf. tabel 115, Serie A nr. 85) ses, at arealet pr. bedrift her var på 24 ha pr. bedrift, samt at brugernes gennemsnitlige alder var 52 år. Det gælder således, at økologiske deltidsjordbrugere generelt er yngre end konventionelle deltidsjordbrugere. Driftsresultatet for økologiske deltidsbedrifter var på kr. pr. bedrift. Den samlede løbende indkomst for økologiske deltidsbedrifter udgjorde kr., jf. tabel 5.3. Lønindtægter udenfor bedriften, pension og tilskud kompenserede således for de lave driftsresultater, jf. figur 4. Brugerne af deltidsbedrifterne er primært planteavlere. De få husdyr, som bedrifterne har, anvendes især til kødproduktion, jf. tabel 5.1. Lønningsevnen pr. time for deltidsbedrifter var negativ, -14 kr., hvilket betyder, at det ikke ville svare sig at dyrke økologiske planteprodukter, hvis ikke der blev givet de ofte meget høje tilskud. Det faktum, at mange deltidsbedrifter henter en stor del af deres samlede lønindtægter udenfor bedrifterne, gør det også mindre risikabelt og mere attraktivt at satse på økologisk planteproduktion. Heltidsbedrifterne stod for 88 pct. af det samlede bruttoudbytte. Af tabel 5.1 og 5.2 fremgår det, at på de 253 bedrifter med 3 årsværk og over frembragtes 54 pct. af det samlede bruttoudbyt- Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 9

10 te før tilskud for alle økologiske bedrifter. Forrentningsprocenten af aktiver i selveje i 2000 for de økologiske heltidsbedrifter opdelt efter årsværk blev på henholdsvis 0,5 pct., 2,0 pct. og 3,5 pct., mens den for deltidsbedrifterne var 4,1 pct. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. Lønningsevnen steg ligeledes ved stigende bedriftsstørrelse. Disse resultatmål indikerer, at der ligesom ved konventionel produktion er væsentlige stordriftsfordele indenfor økologisk produktion. Det vil sige, at tendensen peger imod større jordbrug, da det er her stordriftsfordelene kan indhentes. Figur 4. Driftsresultat og tilskud for økologiske heltids- og deltidsbedrifter, kr. pr. bedrift Deltidsbedrifter 1,0-1,9 årsværk 2,0-2,9 årsværk 3 årsværk og over Driftsresultat Tilskud i alt Kilde: Tabel Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

11 Planteproduktion Flere mindre bedrifter omlægger til økologisk planteproduktion I 2000 var der 729 jordbrugere, der havde omlagt deres bedrifter til økologisk planteproduktion, svarende til en forøgelse på 68 pct. eller 296 flere bedrifter end i 1999, jf. tabel bedrifter var ved at omlægge til økologisk planteproduktion. Hermed udgjorde planteavlsbedrifterne 2/3 af det samlede antal bedrifter under omlægning. Arealet pr. bedrift for de omlagte bedrifter er blevet mindre, da størstedelen af de bedrifter, der har valgt at omlægge, har været mindre bedrifter. Deltidsbedrifterne udgjorde 79 pct. af det samlede antal omlagte plantebedrifter og dominerede således driftsformen. For at kunne sammenligne resultater for konventionelle og for omlagte økologiske bedrifter med planteavl er der udvalgt en sammenligningsgruppe af konventionelle bedrifter, jf. tabel Sammenligningsgruppen er udvalgt således, at bedriftsstørrelse, produktionssammensætning og brugeralder stort set svarer til de tilsvarende oplysninger for økologiske bedrifter. Herved opnås, at konstaterede forskelle hovedsagelig kan henføres til variationen i produktionsmetoder. Driftsresultatet for økologiske planteavlere er mindre end for de konventionelle avlere Heltidsbedrifterne havde flere specialafgrøder Driftsresultatet for de konventionelle planteavlsbedrifter var kr. pr. bedrift og dermed kr. pr. bedrift mere end for de økologiske bedrifter, jf. tabel 6.2. Det skyldtes for det første, at de konventionelle planteavleres driftsomkostninger lå kr. lavere end for de økologiske. For det andet, at de konventionelle planteavlere havde kr. mere i bruttoudbytte, jf. tabel 6.2, trods de større tilskud til økologiske bedrifter. Endelig var renteudgifterne også større for de økologiske avlere end for de konventionelle. Arealanvendelsen var i 2000 ligesom i 1999 koncentreret omkring traditionelle afgrøder som korn og grovfoder. Produktionsstrukturen for deltidsbedrifter adskiller sig væsentlig fra heltidsbedrifterne. Deltidsbedrifterne dyrker især de traditionelle af- Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 11

12 grøder som korn og grovfoder (mest græs). Heltidsbedrifterne dyrkede derudover gartneriafgrøder og kartofler. Lavere bruttoudbytte Højere renteudgifter Bruttoudbyttet og driftsomkostningerne for planteavlere faldt med henholdsvis kr. og kr. svarende til 36 pct. og 29 pct. Driftsresultatet reduceredes med kr. i forhold til 1999 og blev i Som det fremgår af figur 5, er det i høj grad de tilskud, der gives, som gør at driftsresultatet bliver positivt i nogle år. Renteudgifterne forøgedes med 16 pct. i I forhold til konventionelle bedrifter var renteudgifterne for økologiske plantebedrifter 13 pct. højere. Det var især heltidsbedrifterne, der havde højere renteudgifter, og samtidig også de højeste nettorenteudgifter. Dette kan til dels forklares ved, at økologiske heltidsbedrifter investerede mest i jordbrugsaktiver, i gennemsnit kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.3. Det er også indenfor denne gruppe af omlagte planteavlsbedrifter, hvor der optages flest lån, jf. tabel 6.3. Figur 5. Driftsresultat og tilskud for omlagte plantebedrifter, kr. pr. bedrift Driftsresultat Tilskud i alt Kilde: Tabel 2 12 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

13 Mælkeproduktion Økologisk mælkeproduktion foregår næsten udelukkende på heltidsbedrifter. For at belyse de økonomiske forskelle mellem økologiske og konventionelle mælkeproducenter, er der også her udvalgt en gruppe konventionelle bedrifter til en sammenligningsgruppe, jf. tabel I sammenligningsgruppen er bedriftsstørrelse og brugeralder sammenfaldende med tilsvarende oplysninger for økologiske bedrifter, og forskelle mellem disse grupper kan dermed primært henføres til produktionsformen. Økologisk mælk giver en højere pris Kraftig strukturudvikling Driftsresultatet faldt Bruttoudbyttet for omlagte kvægbedrifter var 7 pct. højere end for konventionelle bedrifter i Dette kan navnlig forklares ved, at økologer i gennemsnit fik 16 pct. mere for deres mælk end konventionelle producenter. Til gengæld var driftsomkostningerne 6 pct. lavere for de konventionelle end for de omlagte bedrifter. Driftsresultatet blev derfor 13 pct. højere for de konventionelle bedrifter end for de omlagte, hvor driftsresultatet blev kr. I 2000 kom der 101 omlagte bedrifter til, så der i alt var 502. I forhold til 1999 steg det gennemsnitlige jordbrugsareal fra 98 ha til 109 ha pr. bedrift for alle omlagte bedrifter og tabel 7.1. Antallet af malkekøer pr. bedrift primo steg fra 80 til 88 dyr og jordbrugsaktiverne fra 7,7 mio. til næsten 8,9 mio., jf. tabel 7.1 og 7.4. Det vil sige, at de omlagte bedrifter i 2000 gennemsnitlige var større end de tilsvarende bedrifter i Bruttoudbyttet steg i 2000 med kr., svarende til en stigning på 10 pct. Driftsomkostningerne steg med 14 pct. til 1,6 mio. Driftsresultatet blev kr. mod kr. i 1999, svarende til et fald på kr. Den primære årsag til det forringede driftsresultat var forøgede nettorenteudgifter, der havde sammenhæng med øget køb af jord og bygninger. Der var ingen stigning i mælkeprisen, i det de økologiske mælkeproducenter ikke formåede at afsætte over 50 pct. af deres produktion som Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 13

14 økologisk mælk. Dermed blev der heller ikke udløst ekstra tillæg. Baggrunden herfor er, at udbuddet af økologisk mælk var vokset kraftigere end efterspørgslen, hvorfor en del økologisk mælk har været solgt som konventionel mælk. På omkostningssiden var det hovedsageligt stigende udgifter til foderstoffer, der påvirkede driftsresultatet i negativ retning. Den løbende opsparing er forbedret Stordriftsfordele ses også hos mælkeproducenterne. I forhold til 1999 forbedredes den løbende opsparing fra kr. til kr. pr. bedrift. Forbedringen skyldtes hovedsageligt, at de personlige skatter faldt med 32 pct. De store kvægbesætninger (over 80 køer) dominerede driftsformen og udgjorde 62 pct. af de omlagte bedrifter. Disse kvægbesætninger stod for 77 pct. af det samlede bruttoudbytte og for 70 pct. af det samlede driftsresultat, jf. tabel 7.1 og 7.2. Forrentningsprocenten for kvægbedrifterne opdelt efter antal malkekøer blev på henholdsvis 1,3 pct. for bedrifter med under 79 køer og 3,3 pct. for bedrifter med over 80 køer. Forrentningsprocenten for samtlige omlagte bedrifter lå på 2,8 pct. og dermed lavere end i 1999, hvor den lå på 3,1 pct. Forrentningsprocenten er dog stadig højere end for de konventionelle bedrifter, hvor den i 2000 var 2,3 pct., jf. tabel 7.2. Lønningsevnen steg ligeledes ved stigende bedriftsstørrelse. 14 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

15 Tabel 1 Alle økologiske bedrifter All organic holdings Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Støtte til økologisk jordbrugsproduktion Øvrige tilskud i alt Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Driftsresultat, jordbrug Lønningsevne, kr. pr. time INDKOMST OG FORBRUG 92 Driftsresultat før renter, løn, pension m.v Nettorenteudgifter i alt Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing INVESTERING OG FINANSIERING 105 Investeringer Jordbrug Andre erhverv, finansielle aktiver m.v Finansiering Egenfinansiering Fremmedfinansiering UDVIKLING I EGENKAPITAL 130 Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gave, pensionsops., låneomk. m.v Kapitalændringer, i alt BALANCE, ULTIMO 151 Aktiver i selveje Gæld Egenkapital, ultimo Gældsprocent 69,8 68,0 62,9 61,2 63,9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 15

16 Tabel 2 Planteproduktion, omlagte bedrifter Crop production, steady state Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Støtte til økologisk jordbrugsproduktion Øvrige tilskud i alt Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Driftsresultat, jordbrug Lønningsevne, kr. pr. time INDKOMST OG FORBRUG 92 Driftsresultat før renter, løn, pension m.v Nettorenteudgifter, i alt Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing INVESTERING OG FINANSIERING 105 Investeringer Jordbrug Andre erhverv, finansielle aktiver m.v Finansiering Egenfinansiering Fremmedfinansiering UDVIKLING I EGENKAPITAL 130 Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gave, pensionsops., låneomk. m.v Kapitalændringer, i alt BALANCE, ULTIMO 151 Aktiver i selveje Gæld Egenkapital, ultimo Gældsprocent 49,5 73,3 63,9 56,9 68,8 16 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

17 Tabel 3 Mælkeproduktion, omlagte bedrifter Milk production, steady state Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Støtte til økologisk jordbrugsproduktion Øvrige tilskud i alt Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Driftsresultat, jordbrug Lønningsevne, kr. pr. time INDKOMST OG FORBRUG 92 Driftsresultat før renter, løn, pension m.v Nettorenteudgifter, i alt Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing INVESTERING OG FINANSIERING 105 Investeringer Jordbrug Andre erhverv, finansielle aktiver m.v Finansiering Egenfinansiering Fremmedfinansiering UDVIKLING I EGENKAPITAL 130 Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gave, pensionsops., låneomk. m.v Kapitalændringer, i alt BALANCE, ULTIMO 151 Aktiver i selveje Gæld Egenkapital, ultimo Gældsprocent 70,9 63,1 61,8 58,5 62,3 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 17

18 Tabel 4.1 Alle bedrifter: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse All holdings: Factor input and yields Økologiske bedrifter Konven Region Un. oml Omlagte Alle jordbrug Jylland Øerne Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Jordbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha 64,8 43,5 64,0 58,7 60,4 58,4 53,2 7 Vårbyg 9,0 5,6 11,9 6,6 8,3 9,3 12,9 8 Hvede 2,1 6,0 3,4 2,7 2,9 2,8 13,3 9 Korn i øvrigt 6,5 4,9 8,2 5,2 6,1 4,1 5,3 10 Ærter 2,3 2,0 3,2 1,9 2,3 2,3 0,8 11 Raps 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 1,6 12 Frø- og gartneriafgrøder m.v. 1,4 5,0 2,9 1,8 2,2 1,8 2,0 13 Kartofler 0,4 0,5 0,1 0,6 0,5 0,6 0,9 14 Sukkerroer til fabrik - 0,3 0,1 0,1 0,1-1,2 15 Foderroer - 0, ,1 0,4 16 Helsæd og majs 11,2 5,1 9,2 10,3 10,0 11,4 3,6 17 Græs 27,8 11,5 20,7 26,2 24,5 22,4 6,8 18 Brak inkl. non-food 3,7 2,3 4,1 3,1 3,4 3,4 4,4 19 Husdyrbestand, antal, primo 20 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Jordbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 36 Vårbyg Hvede Ærter Kartofler MÆLK, YDELSE OG PRIS 173 Ydelse, kg EK-mælk pr. årsko Pris, øre pr. kg EK-mælk Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

19 Tabel 4.2 Alle bedrifter: Resultatopgørelse All holdings: Financial result Økologiske bedrifter Konven Region----- Un. oml Omlagte Alle jordbrug Jylland Øerne RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift Bruttoudbytte Korn Kartofler Gartneriafgrøder Øvrige afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Støtte til økologisk jordbrugsproduktion Generelle driftstilskud Driftsomkostninger Udsæd, indkøbt Økologiske gødningsstoffer, indkøbt Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Energiafgift Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Renteindtægt Renteudgift Forpagtningsafgift Driftsresultat, jordbrug Forrentningsprocent af aktiver i selveje 1,3-2,0 1,3 0,6 0,8 0,6 1,5 91 Lønningsevne, kr. pr. time Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 19

20 Tabel 4.3 Alle bedrifter: Indkomst, forbrug, investering og finansiering All holdings: Income, consumption, investments and financing Økologiske bedrifter Konven Region----- Un. Oml Omlagte Alle jordbrug Jylland Øerne INDKOMST OG FORBRUG pr. bedrift. per holding Driftsresultat før renter, løn, pension m.v Driftsresultat før renter, jordbrug Overskud, brugerbolig Driftsresultat før renter, andre erhverv Lønindtægt, bruger Lønindtægt, andre familiemedlemmer Pension og dagpenge m.v Nettorenteudgifter, i alt Nettorenteudgift, jordbrug Nettorenteudgift, andre erhverv Nettorenteudgift, privat Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing INVESTERING OG FINANSIERING 105 Investeringer Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Andre erhverv, sommerhus m.v Finansielle aktiver Pensionsopsparing Egenfinansiering Løbende opsparing Arv og gaver m.v Afskrivninger Fremmedfinansiering Realkredit Pengeinstitut Anden gæld Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

21 Tabel 4.4 Alle bedrifter: Udvikling i egenkapital og balance ultimo All holdings: Changes in net capital, assets and debts Økologiske bedrifter Konven Region----- Un. oml Omlagte Alle jordbrug Jylland Øerne UDVIKLING I EGENKAPITAL kr. pr. bedrift DKK per holding Egenkapital primo Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gaver, pensionsopsparing m.v Låneomkostninger m.v Kapitalændringer på aktiver Jord og bygninger Mælkekvoteværdi Kvæg Svin Andre husdyr og lagerbeholdninger Inventar Brugerbolig Andre erhverv Finansielle aktiver Kapitalændringer på gæld Jordbrugs- og indekslån Finanslån Gæld i øvrigt Forpagtning Egenkapital, ultimo BALANCE, ULTIMO 151 Aktiver i selveje Jordbrugsaktiver Brugerbolig, personbil m.v Andre erhverv Værdipapirer Indlån i pengeinstitut Andre finansielle aktiver Gæld Statslån Grønne obligationslån Jordbrugs- og indekslån Gældssaneringslån (DLR) Rentetilpasningslån Eurolån Realkreditlån i øvrigt Finanslån Pengeinstitutlån i øvrigt Varegæld og anden gæld Gældsprocent 62,4 71,9 64,9 63,4 63,9 61,2 49,6 170 Forpagtningsværdi Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 21

22 Tabel 5.1 Heltids- og deltidsbedrifter: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse Full- and part-time holdings: Resource input and yields Heltidsbedrifter Deltids Årsværk Økologistatus -- bedrifter 1,0-1,9 2,0-2,9 3,0 + Un. oml Omlagte 1 Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Jordbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha 26,0 66,1 97,4 158,4 100,5 97,9 7 Vårbyg 5,6 12,0 9,8 12,7 14,9 9,6 8 Hvede 2,2 4,8 2,5 3,8 4,3 3,4 9 Korn i øvrigt 4,3 10,7 6,7 6,5 11,6 6,7 10 Ærter 1,3 2,7 3,3 5,1 5,2 2,6 11 Raps - 0,2 0,2 0,7 0,3 0,3 12 Frø- og gartneriafgrøder m.v. 0,4 5,3 1,8 6,2 5,8 3,4 13 Kartofler 0,2 0,3 0,6 1,6 0,2 0,9 14 Sukkerroer til fabrik - 0,1 0,1 0,3 0,2 0,1 15 Foderroer - 0,1 0,1-0,1 0,1 16 Helsæd og majs 2,2 8,5 20,0 33,9 16,0 19,8 17 Græs 8,3 17,0 47,2 79,2 35,2 45,9 18 Brak inkl. non-food 1,4 4,5 5,1 8,5 6,8 5,1 19 Husdyrbestand, antal, primo 20 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Jordbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 36 Vårbyg Hvede Ærter Kartofler MÆLK, YDELSE OG PRIS 173 Ydelse, kg EK-mælk pr. årsko Pris, øre pr. kg EK-mælk Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

23 Tabel 5.2 Heltids- og deltidsbedrifter: Resultatopgørelse Full- an part-time holdings: Financial result Heltidsbedrifter Deltids Årsværk Økologistatus -- bedrifter 1,0-1,9 2,0-2,9 3,0 + Un. oml Omlagte RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Korn Kartofler Gartneriafgrøder Øvrige afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Støtte til økologisk jordbrugsproduktion Generelle driftstilskud Driftsomkostninger Udsæd, indkøbt Økologiske gødningsstoffer, indkøbt Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Energiafgift Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Renteindtægt Renteudgift Forpagtningsafgift Driftsresultat, jordbrug Forrentningsprocent af aktiver i selveje -4,1-0,5 2,0 3,5 2,2 1,9 91 Lønningsevne, kr. pr. time Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 23

24 Tabel 5.3 Heltids- og deltidsbedrifter: Indkomst, forbrug, investering og finansiering Full- and part-time holdings: Income, consumption, investments and financing Heltidsbedrifter Deltids Årsværk Økologistatus -- bedrifter 1,0-1,9 2,0-2,9 3,0 + Un. oml Omlagte INDKOMST OG FORBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Driftsresultat før renter, løn, pension m.v Driftsresultat før renter, jordbrug Overskud, brugerbolig Driftsresultat før renter, andre erhverv Lønindtægt, bruger Lønindtægt, andre familiemedlemmer Pension og dagpenge m.v Nettorenteudgifter, i alt Nettorenteudgift, jordbrug Nettorenteudgift, andre erhverv Nettorenteudgift, privat Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing INVESTERING OG FINANSIERING 105 Investeringer Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Andre erhverv, sommerhus m.v Finansielle aktiver Pensionsopsparing Egenfinansiering Løbende opsparing Arv og gaver m.v Afskrivninger Fremmedfinansiering Realkredit Pengeinstitut Anden gæld Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

25 Tabel 5.4 Heltids- og deltidsbedrifter: Udvikling i egenkapital og balance ultimo Full- and part-time holdings: Changes in net capital, assets and debts Heltidsbedrifter Deltids Årsværk Økologistatus -- bedrifter 1,0-1,9 2,0-2,9 3,0 + Un. oml Omlagte UDVIKLING I EGENKAPITAL kr. pr. bedrift DKK per holding Egenkapital primo Egenkapitalforskydninger i alt Løbende opsparing Arv, gaver, pensionsopsparing m.v Låneomkostninger m.v Kapitalændringer på aktiver Jord og bygninger Mælkekvoteværdi Kvæg Svin Andre husdyr og lagerbeholdninger Inventar Brugerbolig Andre erhverv Finansielle aktiver Kapitalændringer på gæld Jordbrugs- og indekslån Finanslån Gæld i øvrigt Forpagtning Egenkapital, ultimo BALANCE, ULTIMO 151 Aktiver i selveje Jordbrugsaktiver Brugerbolig, personbil m.v Andre erhverv Værdipapirer Indlån i pengeinstitut Andre finansielle aktiver Gæld Statslån Grønne obligationslån Jordbrugs- og indekslån Gældssaneringslån (DLR) Rentetilpasningslån Eurolån Realkreditlån i øvrigt Finanslån Pengeinstitutlån i øvrigt Varegæld og anden gæld Gældsprocent 63,5 61,1 69,0 59,9 66,5 62,7 170 Forpagtningsværdi Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 25

26 Tabel 6.1 Planteproduktion: Ressourcer og høstudbytte Crop production: Resource input and yields Økologiske bedrifter Under Omlagte Konven. omlæg Årsværk Alle bedrifter ning - 0,9 1, Antal bedrifter Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding Jordbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha Vårbyg Hvede Korn i øvrigt Ærter Raps Frø- og gartneriafgrøder m.v Kartofler Sukkerroer til fabrik Foderroer Helsæd og majs Græs Brak inkl. non-food Husdyrbestand, antal, primo 21 Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Jordbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 36 Vårbyg Hvede Ærter Kartofler Udsnit af de konventionelle planteavlsbedrifter, der i bedriftsstørrelse, produktionssammensætning og brugeralder er sammenlignelig med de tilsvarende oplysninger for økologiske planteavlsbedrifter. 26 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI

27 Tabel 6.2 Planteproduktion: Resultatopgørelse Crop production: Financial result Økologiske bedrifter Under Omlagte Konven. omlæg Årsværk Alle Bedrifter ning - 0,9 1, RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding Bruttoudbytte Korn Kartofler Gartneriafgrøder Øvrige afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Støtte til økologisk jordbrugsproduktion Generelle driftstilskud Driftsomkostninger Udsæd, indkøbt Økologiske gødningsstoffer, indkøbt Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Energiafgift Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter, jordbrug Nettorenteudgift, jordbrug Renteindtægt Renteudgift Forpagtningsafgift Driftsresultat, jordbrug Forrentningsprocent af aktiver i selveje -1,2-5,6-2,7-4,4-2,7-2,2 91 Lønningsevne, kr. pr. time Se note til tabel 6.1. Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000, FØI 27

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner København 2002 2 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner, FØI Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk 6DPPHQOLJQLQJDIXGYDOJWH VYHQVNHRJGDQVNHODQGEUXJVEHGULIWHU Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk $EVWUDFW 1 UY UHQGHZRUNLQJSDSHUHUSURGXNWHWDIHWSLORWSURMHNWVRP) GHYDUH NRQRPLVN,QVWLWXW6WDWLVWLVN$IGHOLQJ KDUXGI

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 24 Gartneriregnskabsstatistik 2003 Horticultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2007 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2007 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2007 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Statistisk afdeling Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 86 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Economics of Agricultural Enterprises 2001 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. Definition af årsrapport intern, landbrug Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. 1. Forkortelser anvendt i definitionen 2. Resultatopgørelse

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på andel til kapital 50-100 årskøer 100-200 årskøer Alle Højeste Alle Højeste Antal

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag

Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Rapport 2003:17 Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Landsbygdsavdelningen 2003-09-08 Referens

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2003 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2003 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2003 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America Solange Sotelo

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2004 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2004 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2004 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Statistisk afdeling Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik 2001 udvælgelse, beregninger og definitioner

Landbrugsregnskabsstatistik 2001 udvælgelse, beregninger og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Landbrugsregnskabsstatistik 2001 udvælgelse, beregninger og definitioner Henrik Bolding Pedersen Henrik@foi.dk Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2002 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2002 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2002 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America Solange Sotelo

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr. 5 Fiskeriregnskabsstatistik 1999 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr.

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere