MICK ØGENDAHL FÅ HOVEDET TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER. Magasinet TRÆNING BØRNEGYMNASTIK TEAMGYM NM. NR 31 / 2013 /

Transkript

1 Magasinet Gymnast NR 31 / 2013 / BØRNEGYMNASTIK MÅDER AT FÅ HOVEDET NEDAD TRÆNING POLEDANCING HITTER HOS GYMNASTER TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER TEAMGYM NM Uhyggelig seje islændinge MICK ØGENDAHL GYMNASTIKKEN HOLDT MIG UDE AF KRIMINALITET VERDENSHOLD: MØD MAJ OG MADS SPRING: PRODUCENTERS BUD PÅ 2014 MENTALTRÆNING: JEG VAR I ET SORT HUL INDBLIK: KONKURRENCENS ÅRTI REPORTAGE: KOREOGRAFIKONKURRENCE REJSEBREV: INSTRUKTØR I AUSTRALIEN

2 indhold NR 31 / 2013 Side 44 træning POLEDANCING ER FED STYRKETRÆNING Side 16 interview ØGENDAHLS DARK SIDE Side 20 reportage SVENSK RYTME OG DANSK OVERMOD Side 62 træning TRÆN SMI- DIGHED 30 MINUTTER HVER DAG Side 36 indsigt GYMNASTER INSPIRER DANSEKOREOGRAFER Side 40 springtema MØD PRODUCENTERNE Side 12 inspiration TRINTEST STYRER GRUND- FORM Side 26 gymnastikjura HVEM HAR ANSVARET FØR TRÆNINGSTID? Side 28 interview TANKER OM ET VERDENS- HOLD Side 32 børnetema HOVEDET NED NU! Side 50 mentaltræning»betragt HJERNEN SOM EN MUSKEL«Side 54 nyhed OLLERUP ÅBNER PARKOURHAL Side 56 rejsebrev TIL AUSTRALIEN SOM INSTRUKTØR Side 58 interview, DGF sportschef»tumbling SKAL VÆRE OL-DISCIPLIN«FASTE SIDER Side 1 LEDER Side 8 NYHEDER/NOTER Side 49 JULEGAVETILBUD 4

3 INTERVIEW // Mick Øgendahl 16

4 Den mørke side Mick Øgendahl havde alle muligheder for at ryge i rigtigt dårligt selskab, som flere af hans klassekammerater fra Falster. Men gymnastikken og trofaste trænere holdt ham fast Tekst og foto Lise Ravnkilde Jeg har sat Mick Øgendahl stævne i DGI Byen i København. Han kommer roligt gående, stille smilende og lidt undselig. Jeg ser intet af den flabethed, han udstråler på scenen. Han vil rigtig gerne fortælle, om den store betydning gymnastikken har haft for ham, ikke mindst i forhold til at holde sig på den rigtige side af loven - ikke at falde i og gå over til the dark side, som han formulerer det i løbet af samtalen. Mick Øgendahl har ofte fortalt om, hvor glad han var for at gå til gymnastik og hvordan han har kunnet bruge sine gymnastiske færdigheder i arbejdet som komiker. For eksempel når han skal lave halvanden skrue, mens han forsøger at slå til en golfbold, eller i det hele taget når han tumler rundt på scenen. Men gymnastikken på Falster betød rent faktisk meget mere end blot nogle magasinet-gymnast.dk 31/

5 INTERVIEW // Mick Øgendahl Mick Øgendahl Professionel komiker, filminstruktør og skuespiller Født 7. april 1973 Højde 169 cm Elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup 1994 Mick Øgendahl voksede op på Falster og gik i mange år til gymnastik og fodbold i de lokale klubber. Han startede som helt lille i NØG (Nørre Ørslev Gymnastikforening) og fortsatte på et drengekonkurrencehold i Eskilstrup Gymnastik og Idrætsforening, hvor han gik, indtil han flyttede fra Falster. I foråret havde Eskilstrup GIF 50 års jubilæum og Mick Øgendahl startede aftenens fest med at give et show. Et show foreningen regnede med at skulle betale for. Stående på scenen midt i vandfaldet af vittigheder om sine gamle trænere og holdkammerater, donerede Mick Øgendahl sit honorar til Eskilstrup GIF. Noget han ellers aldrig gør. motoriske færdigheder. Gymnastikforeningen og i særdeleshed gymnastiktrænerne var en meget væsentlig årsag til, at Mick Øgendahl holdt balancen og ikke fulgte andre af sine klassekammerater over i rockergruppen Bandidos. Steroidfristelser»Efter folkeskolen hvor man skulle til at finde ud af, hvad man skulle med sit liv, begyndte der et opbrud med de gamle klassekammerater. Der var en vægtløfterkultur med steroider i Nykøbing F. Når man kommer fra folkeskolen og ud på steder, hvor man pludselig er den lille, og ovenikøbet er usikker på sig selv, så «siger Mick alvorligt og fortsætter.»der var i hvert fald en del af mine klassekammerater, der valgte vægtløftning og steroideræs, distribueret af Bandidos, der var ved at få fodfæste i Nykøbing F.«Mick Øgendahl så de tidligere kammerater i byen. Nu hærdebrede og i råt selskab.»de blev de seje, fordi det var nyt på Falster. Folk kiggede efter dem på gaden, fordi de blev så kæmpestore.«mick Øgendahl trækker lidt på det og tænker efter. Selv blev han aldrig sovset ind i det, men han kunne se, at flere af sine tidligere fodboldkammerater fik stor opmærksomhed i nattelivet.»så kom der alt det der med, at man kunne sælge ting til hinanden og tjene på det.«mick Øgendahl sætter ikke tal på, hvor mange i omgangskredsen, der endte i fængsel, men han fortæller om et helt konkret eksempel, hvor gymnastiktrænerne fik stoppet en gymnasts kriminelle udskejelser. Mick Øgendahl voksede op i Nørre Ørslev Gymnastikforening her fra Foto privat. Gymnast og bankrøver»der var en, han røvede faktisk en bank. Trænerne tog fat i kraven på ham og sagde, ved du hvad kammerat, nu tager du dig sat me sammen. Du er pissedygtig til gymnastik, nu skal du have ændret fokus, og så blev han hjælpetræner,«fortæller Mick. Han er ikke i tvivl om betydningen af foreningslivets, især gymnastiktrænernes indsats, for sin egen udvikling og valg af vej i livet. Det var især de personlige relationer til trænerne, der havde den store betydning for ham.»henrik (Vest Hansen), Torben (Matthiesen), Rene (Christoffersen) og Bent (Gaarsted Petersen), de havde en gejst omkring gymnastikken. Der var sådan lidt machokultur i det, noget der tiltalte drengene. Man skulle ikke være en pivskid, nogen gange faldt man, men man skulle prøve sig selv af, deres gejst gav sat me meget«, fortæller han. Svarende leveres velovervejede, og når der ryger en metafor af sted, som den om the dark side, smiler han lidt skævt. 18

6 »Jeg synes gymnastikken gav mig en form for base, folkeskolen var smuldret, man var spredt for alle vinde og vidste ikke rigtig hvad fanden man skulle. Vi manglede identitiet. Jeg gik til springgymnastik, så jeg havde en identitet som gymnast, jeg kunne læne mig lidt op ad. Og så havde man noget at lave i weekenderne,«siger han og fortsætter.»jeg tror ikke på nogen måde, at gutterne i vægtcentret, syntes det var specielt sejt at gå til springgymnastik. Men i gymnastikken var der en konkurrencementalitet og en holdning til, at man ikke skulle tude. Man skulle udfordre sig selv. Det gav mig noget. Det kan godt være andre ude fra så en klejn fyr, men gymnastikken gav en selvbevidsthed i forhold til omverdenen, hvor man på en måde stod i mod og tænkte: de kan synes, hvad de vil.«engagerede landmandstrænere Allerede den gang kunne Mick Øgendahl mærke, at trænerne virkelig ville drengene. I dag er han fuld af anerkendende ros, over den indsats de frivillige trænere gjorde.»vi vidste, at trænerne ville os. Men vi vidste ikke, hvor meget de i virkeligheden fulgte med i vores liv uden for gymnastiksalen. Hvis der var en, der begyndte at hænge lidt til træningen, blev man kaldt ind til en personlig samtale og blev spurgt, hvad fanden sker der, hvor er du på vej hen, skal vi lave det om?. Man følte, at der var nogen, der holdt øje med en, holdt fokus på en, tog ansvar for en. Det synes jeg s gu er ret stort.«mick husker, at trænerne altid var der. På trods af deres landmands-erhverv, stod de der altid.»selvom man ramte høsten, så kom de alligevel til træning, det var et kæmpe offer. For inden de kom til træning og kom hjem igen, var der gået tre timer, og de kunne nok have nået at køre nogle striber med den mejetærsker,«siger Mick med et grin. Selvom Mick Øgendahl dyrkede både konkurrence-, og DGI rep.-holdsgymnastik, spillede han også fodbold. Her så han forskellen i forhold til gymnastikforeningen. Plads til alle På rep.-holdet var der en social ansvarlighed og konkurrenceholdet dyrkede den enkeltes færdigheder og byggede på en sund konkurrence drengene imellem. I fodbolden var der de gode og så det tynde øl, som var nemmere at trække over på den mørke side.»gymnastiktrænerne formåede at gøre alle vigtige. Det kunne godt være, du ikke kunne skrue, men du blev alligevel pisket til at prøve. Det betød rigtig meget, den lyst de havde til at træne og lysten til os.«mick Øgendahl bliver samtalen igennem ved med at kredse om, hvordan det er det sociale, der trækker.»noget af det gode ved gymnastik er også, at man blander drenge og piger og så er der en eller anden form for dualisme. Gymnastikken tilbyder både socialt engagement, man drager omsorg for hinanden, og samtidig kan du dyrke dig selv og din egen dygtiggørelse.«i dag tænker Mick Øgendahl på at give noget tilbage, dels helt kontant i Eskilstrup, men også i forhold til at hjælpe til i foreningslivet. Han giver en hånd med, hvor det er muligt i sine børns foreninger. På grund af sit arbejde, har han dog svært ved at melde sig til noget fast, ligesom han har svært ved selv at finde et hold at gå på. Derfor er det endt med, at han er med på et fodboldhold, for fitnesscentre - det gider han ikke.»der er overhovedet ikke noget fællesskab i fitness, det er ren narcisisme. Jeg tror bare, jeg er socialt indstillet. Jeg har fundet et fodboldhold, der træner hver tirsdag. Jeg kan ikke være med til kampene, men jeg træner en gang om ugen. Igen, det er glæden ved fællesskabet, der trækker.«magasinet-gymnast.dk 31/