Målret fremtidens arbejdsmarked - Motiver Generation Z til erhvervsuddannelser og lokale jobs

Transkript

1 Målret fremtidens arbejdsmarked - Motiver Generation Z til erhvervsuddannelser og lokale jobs VELKOMMEN 25. september 2017 Aalborg

2 Program Velkomst Hvem er de unge, og hvordan motiveres de? Ny undersøgelse om samarbejde ml. virksomheder og folkeskoler Metoder til skolevirksomhedssamarbejde Kaffe og netværk Tre cases Intro til netværksworkshop Netværksworkshop Afrunding og tak for i dag

3 Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

4 VFSA s hovedformål Sætter social ansvarlighed på dagsordenen i det politiske system, bl.a. som rådgivende organ for beskæftigelsesministeren. Afprøver og igangsætter nye initiativer til at få udsatte grupper tætter på arbejdsmarkedet. Arbejder for at inspirere flere virksomheder til at gøre en indsats for at forebygge, fastholde og indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Uddeler årligt CSR People Prize til en større og en mindre virksomhed, der har taget et særligt socialt ansvar. Se mere om VFSA og følg vores blog på

5 VirksomhedsnetværkCabi Landets største netværk for socialt ansvarlige virksomheder! Flere end medlemmer Arrangementer om CSR, forebyggelse, fastholdelse og inklusion Lokale netværksgrupper til erfaringsdeling Hvem kan være medlem: Ledere HR-medarbejdere Arbejdsmiljørepræsentanter Tillidsvalgte

6 Konsulenthus Konsulentydelser og kurser om fx Sygefravær eller Ledelse & HR Videnshus Spørg eksperten, cabiweb.dk, nyhedsbreve publikationer Netværkshus VirksomhedsnetværkCabi

7 Hvorfor fokus på unge? Hver femte ung har syv år efter folkeskolen ikke fået yderligere uddannelse (og er i snit droppet ud af to uddannelser). Kilde: Kortlægning af danske unges uddannelsesveje, undersøgelse af DI, AE og UU-Danmark Hver fjerde elev i 8. klasse vurderes ikke-uddannelsesparate og andelen er stigende siden Kilde: Kun 18,5 pct. af de danske unge tilmeldte sig i år en erhvervsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriet.

8 Hvorfor er det et problem? De unge nederlag, arbejdsløshed, sociale problemer Samfundet manglende social sammenhængskraft + økonomisk belastning Virksomheder Stor mangel på faglærte (samt kort og mellemlang videregående uddannelse)

9 Mulige gevinster VFSA er sat i søen for at bidrage til at skabe et mangfoldigt arbejdsmarked med plads til alle derfor er det afgørende at hjælpe denne store gruppe af unge videre i livet. Færre på kanten af arbejdsmarkedet Virksomhederne får fat i unge med kloge hænder Employer branding: De unge vil gerne arbejde i virksomheder, der tager et socialt ansvar

10 FN s verdensmål 17 mål vedtaget i 2015 af verdens stats- og regeringsledere Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse Verdensmål 17: Partnerskaber for handling

11 Eksempel: CSR People Prize 2016 Egerbyg A/S har fokus på rekruttering, fastholdelse og uddannelse af unge med særlige behov.

12 Gør tanke til handling VIA University College Målret fremtidens arbejdskraft Motiver Generation Z til erhvervsuddannelser og lokale jobs. Temaarrangement Cabi Hvem er de unge og hvordan motiveres de? Hvad ved vi om at motivere og støtte udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse? Hvordan kan virksomheder spille en vigtig rolle her? Bo Klindt Poulsen 27. september

13 Lidt om mig Bo Klindt Poulsen Lektor ved VIA University College Underviser bl.a. på Diplomuddannelsen i Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Programleder, Program for karrierevejledning ved VIA University College Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Afhandling: Karrierelæring og karrierevejledning samarbejde og organisering bokp@via.dk Bo Klindt Poulsen 27. september

14 En kompleks og omskiftelig fremtid Konstante forandringer og skift Vedvarende krav om fleksibilitet, hurtig omstilling, geografisk mobilitet Løbende erhverve sig nye kvalifikationer og følge med den hastige teknologiske udvikling Hvordan tilrettelægges betingelser for unges undersøgelser af og forståelser af deres muligheder refleksion over sig selv ift. forskellige muligheder og ift. hvad de vil i deres liv. Bo Klindt Poulsen 27. september

15 Fokus på valget Empirisk undersøgt hos UU og i udskolingen (Randi Skovhus) Valgfokus træder frem mange steder: - Som fokus i vejledningen - Aktiviteter (hvilke + italesættelse) - Hos de unge De unge tilskriver aktiviteter værdi, når de ser sig selv som ikke-afklarede, og aktiviteten vurderes relevant. Hvis den unge ser sig selv som afklaret, så opleves det irrelevant at deltage i vejledningsaktiviteter, særligt hvis de ikke knytter sig til noget, den unge oplever som relevant. Bo Klindt Poulsen 27. september

16 Valgfokus reducerer åbenhed For mange unge lukker valgfokus ned frem for at lukke op for nysgerrighed, undersøgelse, refleksion reduceret engagement, reduceret læring om uddannelse, arbejde og sig selv. Mange unge har kun få erfaringer at basere valg på Den unge skal vælge men valg af ungdomsuddannelse er kun det første af myriader af valg i relation til liv, læring og arbejde. Bo Klindt Poulsen 27. september

17 Sodavandsbesøget Vejledningsaktiviteter som enkeltstående oplevelser: - Lav grad af forberedelse og efterbearbejdning med de unge - Ikke tydelige læringsmål med aktiviteterne - Manglende refleksion fokus på vurdering: a) var det sjovt? b) var det noget for dig? => Ofte: større karrierelæringsmæssigt potentiale i aktiviteterne, end der udnyttes Bo Klindt Poulsen 27. september

18 Forslag om perspektivskifte fra valg til læring Valgfokus ser ud til at forhindre noget væsentligt... At skelne mellem uddannelsesvalget og grundlaget for valget At fokusere mindre på, at vejledningsaktiviteter skal bidrage til unges uddannelsesvalg, og mere på hvad unge lærer af at deltage i aktiviteterne Opfordring til at understøtte nysgerrighed, refleksion, udforskning og interesse for at få nye erfaringer ift. karriere. Bo Klindt Poulsen 27. september

19 Erfaring + (kvalificeret) refleksion + mening Hvordan understøttes at der skabes flere erfaringer med uddannelse, arbejde, sig selv i forskellige sammenhænge? Hvordan tilrettelægges aktiviteter, så refleksion understøttes? så aktiviteterne opleves meningsfulde? Bo Klindt Poulsen 27. september

20 Samarbejde mellem skole og virksomheder Udsyn i udskolingen Projekternes udgangspunkt: Skolen i samarbejde Læs om projektets resultater på Bo Klindt Poulsen 27. september

21 Kvalitet i samarbejdet Kvalitet i samarbejdet skaber forudsætning for, at elevernes erfaringsdannelse og refleksion om uddannelse, arbejde, sig selv bliver kvalificeret. Kvalitet Dialog Mere end logistisk koordinering Kvalitet i samarbejdet forudsætning for kvalitet i aktiviteternes indhold. Bo Klindt Poulsen 27. september

22 Samarbejdet med virksomheder Hvad viser Udsyn i udskolingen? Vigtigt at overveje hvad målet er med at inddrage en virksomhed Vigtigt med fokus på forberedelse og efterbehandling Vigtigt at overveje hvordan virksomheden kan inddrages i forberedelse og efterbehandling Vigtigt med gensidige krav og forventninger til virksomhedernes bidrag. Bo Klindt Poulsen 27. september

23 Gensidighed i samarbejdet - forventninger til hinanden Vi var derhenne, hvor vi var sådan, argh, puh, er det så skidegodt med de her virksomhedsbesøg? Er der nogen, der får noget ud af det? Og det synes vi helt klart, at det bidrager til, at vi netop siger: Jamen, I skal være forberedte. Og det synes jeg, at projektet (...) har sat nogle tanker i gang hos os, at det der med refleksionsdelen. At det har gjort, at vi har tænkt, jamen, de skal sgu da tænke over, hvad det er, de skal, inden de kommer (Medarbejder i virksomhed med ansvar for skolekontakt). Bo Klindt Poulsen 27. september

24 Gensidighed i samarbejdet Det har været rigtig, rigtig godt og givende og ja, lidt af en øjenåbner for os, også ( ) For mig har det virkelig betydet, at jeg tænker anderledes i forhold til, hvordan vi som virksomhed kan påvirke, i samarbejde med lærerne, i og med at vi stiller krav til de unge. Og det inspirerer også mig til nogle af de andre tiltag, vi har i forhold til de unge. - Direktionsassistent med ansvar for uddannelse Bo Klindt Poulsen 27. september

25 Samarbejdsbalance Når samarbejdet får en faglig og didaktisk grundstruktur, balanceres forholdet mellem skole og virksomhed: Mere symmetri, fælles gensidig respekt for faglige bidrag og klare mål for udbyttet af samarbejdet Udfordres af tid og rum prioritering Person(u)afhængighed UUs rolle Samarbejdets udmøntning har læring om (inkl. refleksion over) uddannelse, arbejde, sig selv mv. for øje. Bo Klindt Poulsen 27. september

26 Det bidrager samarbejde med virksomhederne også til Ja, de overraskede faktisk også hinanden, fordi der er flere af de sådan fagligt stærke elever, som virkelig blev udfordret, da de fik et stykke værktøj i hånden, og så mange, hvor det egentlig var omvendt. Og flere af de stærke, der sagde, at det at blive tømrer, det kan jeg aldrig blive dygtig nok til. Og det synes jeg jo er fedt, at de når til den, fordi så anerkender de jobbet mere, end de faktisk havde gjort før, tror jeg (Lærer). Bo Klindt Poulsen 27. september

27 Rammesætning Mange unge har ikke forudsætninger for at undersøge med andre afsæt end sig selv - men de kan hjælpes til at få det. Rammesætning - Forberedelse og bearbejdning. Bo Klindt Poulsen 27. september

28 Forberedelse og bearbejdning af fx introkurser - andre typer af spørgsmål end: Er det noget for mig? Hvad ser jeg her? Hvordan ligner det, jeg oplever her, noget andet jeg eller andre har oplevet? Hvordan er det forskelligt? Hvad er som jeg forventede? Hvad er anderledes? Her mærker jeg, at jeg ikke er interesseret/tager afstand hvordan kan det mon være? Her mærker jeg, at min interesse og opmærksomhed bliver fanget. Hvordan kan det mon være? Hvad kan jeg lære om mig selv og andre i denne sammenhæng? Hvad kan jeg lære om forskellige typer arbejdsmiljø? Hvordan kan jeg forstå andres begrundelser for at finde dette interessant/uinteressant? Hvad får disse begrundelser mig til at tænke på? Hvilke kompetencer skulle jeg udvikle, hvis jeg gik på denne uddannelse/havde dette job? Hvordan kunne et uddannelses-/arbejdsliv se ud for mig, hvis jeg tog denne uddannelse/job? Hvordan har denne uddannelse/job betydning i det samfund vi lever i? Hvad tænker jeg om det? Bo Klindt Poulsen 27. september

29 Litteratur Law, B. (2001). New thinking for connexions and citizenship. The Centre for Guidance Studies for The Career-Learning Network. Poulsen, B. K., Thomsen, R., Buhl, R., & Hagmayer, I. A. (2016). Udsyn i udskolingen. KL og Danmarks Lærerforening. Retrieved from Skovhus, R. B., Klindt Poulsen, B., Buland, T., & Svarva, R. K. (2016). På vej mod karrierekompetence. Inspirationshæfte med spørgsmål som understøtter karrierelæring. Aarhus: Program for karrierevejledning, VIA. Retrieved from file:///c:/users/ras/downloads/karrierelaering-e-bog.pdf Bo Klindt Poulsen 27. september

30 Litteratur Skovhus, R. B. (2014a). At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår. Unge på Tværs. Retrieved from Skovhus, R. B. (2014b). Fra valg til læring - potentialer i at skifte perspektiv. Unge på Tværs. Retrieved from Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum, (4). Bo Klindt Poulsen 27. september

31 Undersøgelse af folkeskolens samarbejde med virksomheder - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar og Skolelederforeningen

32 Baggrund for kortlægningen VFSA årstema: Særligt fokus på udsatte unge i aldersgruppen klasse (ikkeuddannelses parate) Folkeskolen. Vores. Hele livet Baggrund for Skolelederforeningens samarbejde med VFSA Skolelederforeningen og VFSA: Udarbejdet en kortlægning af, hvordan det ser ud med samarbejdet mellem folkeskolen og virksomhederne set fra skoleledernes stol

33 Rammer for kortlægningen Spørgeskema udsendt til skoleledere i hele landet Fokus på: samarbejde mellem deres skole og eksterne partnere herunder virksomheder Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 305 skoleledere

34 Hovedkonklusion 1: Potentiale for mere samarbejde I hvor høj grad har din skole det seneste år samarbejdet med følgende aktører?

35 Hovedkonklusion 2: Skolerne vil se mere til virksomhederne Hvilken af disse aktører vil I på din skole prioritere at arbejde mere sammen med, end I gør i nu?

36 Hovedkonklusion 3: Mulighed for kompetenceløft Hvilken betydning mener du, det har for din skole, at I har lokale samarbejder?

37 Hovedkonklusion 4: Det må gerne være nemt og fagligt relevant I hvor høj grad har din skole lavet følgende typer samarbejder med virksomheder på Klassetrin de seneste to skoleår?

38 Hovedkonklusion 5: Særlig mulighed for ikke-uddannelsesparate I hvilken grad ønsker du et øget samarbejde med lokale virksomheder målrettet elever i klasse?

39 Hovedkonklusion 6: Find den rette vej ind i et samarbejde Hvem koordinerer typisk skolens samarbejde med virksomhederne målrettet til ikke-uddannelsesparate eller særligt udsatte unge?

40 Hovedkonklusion 8: Udfordringer: koordinering, kontakt og tid Hvad er den største udfordring i forbindelse med at etablere samarbejde målrettet elever i klasse? (vælg gerne flere)

41 Perspektiver i kortlægningen Stort potentiale i øget samarbejde Mulighed for kompetenceløft og brugbare kompetencer Særlig mulighed for udsatte elever her kan UU være den rette vej ind i et samarbejde Behov for at koordinere samarbejdet mellem skoler og virksomheder Organisationer, som arbejder med målgruppen, kan udvikle og fastholdes

42 Håndværksrådets idékatalog: Virksomheders samarbejde med folkeskolen Hvordan kan vi skabe større interesse for erhvervsuddannelserne?

43 Flere faglærte udfordringer Færre unge vælger en erhvervsuddannelse (fra 30 % ned til 18,5% de sidste 15 år) Manglende information om erhvervsuddannelser til unge og forældre mange myter og dårligt image Færre erhvervspraktikforløb Mangel på faglært arbejdskraft (op mod i 2025)

44 Flere faglærte hvorfor skolesamarbejde? Virksomheder kan give de unge ny viden om faget og inspirere til en fremtid som faglært. Virksomheden får en positiv synlighed lokalt og bliver mere attraktiv for unge, der søger læreplads. Besøg og praktikker kan inspirere til nye eksempler, der kan bruges i undervisningen samt nye tiltag på skolerne.

45 Folkeskoleelever i praktik Erhvervspraktikken er ikke længere obligatorisk på klassetrin, men er nu et tilbud til elever i klasse som en del af faget Uddannelse og Job. Undersøgelser peger på, at mellem pct. af landets folkeskoler der bruger erhvervspraktikken. Erhvervspraktikken kan bruges til at afklare elevens fremtidige uddannelses- og jobønsker. Praktikken arrangeres af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med skolen og virksomheden.

46 Virksomhedsejere underviser i folkeskolen Flere håndværkere kaster sig ud i at undervise på folkeskoler for at præsentere deres fag for elever Eksempler: - Frisør Amalie Lohff underviser i valgfag om hår og kosmetik i klasse. Mekaniker Carsten Uhrlund Jensen, underviser i valgfaget motorlære

47 Elever på virksomhedsbesøg Mange virksomheder har gode erfaringer med besøg af skoleklasser. Det giver en forsmag på håndværket og konkrete eksempler kan bruges i undervisningen. Intecq har åbnet døren til sin virksomhed for 6. klasses elever og lærere, som arbejder ud fra folkeskolereformens intentioner om den åbne folkeskole. Per viser, hvad man bruge matematik og sprog til i virksomheden. Elever og lærere får nyt kendskab til erhverv og uddannelsesmuligheder.

48 De gode historier skal fortælles Fabriksejere Karsten Lykkegaard og Fleming Frederiksen tager ofte ud på skoler og holder oplæg om deres fag. De fortæller de positive historier om - god løn og arbejdstider. - jobmuligheder og videreuddannelse. - faglige krav til lærlinge. - Praktikpladserne er der, og du får løn med det samme. Fokus er også på forældre, da det især er forældrene der skal påvirkes, hvis man vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

49 Særlige erhvervspraktikforløb Særlige forløb, hvor skoleeleven kommer i virksomheden 2-3 dage om ugen. Vær med til at gøre en forskel! Tømrermester Bjørn Bjørnsen om de elever, han har i særlige erhvervspraktikforløb som kommer fra lokale folkeskoler eller social-pædagogiske tilbud: Vi er ikke ude på at redde dem, men det kræver en indsats fra de unge selv, og vi giver dem en chance for at vise, at de kan.

50 Kampagner kan tiltrække unge til fagene Kampagner kan være et godt virkemiddel til at skabe opmærksomhed om erhvervsuddannelserne Erhvervs- og Industriforeningen i Helsingør har lavet en brochure med 20 historier om unge lærlinges personlige valg og bevæggrunde for at tage en erhvervsuddannelse. Brochuren bruges til at vejlede unge og forældre i valget af uddannelse.

51 Messer skaber opmærksomhed Landet over afholdes uddannelsesmesser, hvor unge bliver præsenteret for de forskellige ungdomsuddannelser. Her har erhvervsuddannelserne en fordel. De kan nemlig vise deres evner helt konkret, på en mere levende måde. Copenhagen Skills i Bella Centeret afholdes af erhvervsskolerne med fokus på håndværksfagene. Alle klasser inviteres, og deres forældre er inviteret til middag tilberedt af erhvervsskoleelever. Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn afholdte på messen deres erhvervsfortællinger, hvor man kan høre en mester og en lærling fortælle om deres liv som håndværker.

52 Temadage med virksomheder og elever Særlige temadage kan være en god måde at skabe kontakt. Eskilstrup Skole på Falster gør en særlig indsats for at fortælle håndværksfag og karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse. Erhvervsdag for 9. klasse, hvor en række virksomheder giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med et håndværk.

53 Projekter skaber nye aktiviteter i skolen Projekter med særligt fokus på samarbejde mellem virksomheder og skoler kan være startskud til nye tilgange til erhvervsuddannelserne. Horsens kommune, Insero og Horsens Alliancen igangsatte med borgmesteren i spidsen et projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Projektet involverer alle klasse på alle folkeskoler i kommunen og tager sit afsæt i det obligatoriske skolefag Uddannelse og Job. Der arrangeres cirka 150 virksomhedsbesøg årligt.

54 Kommunale samarbejder virker Nye samarbejder mellem virksomheder og kommuner skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Aalborg: Ansat en erhvervsplaymaker. Han er brobygger mellem skoler og SMV er. Aalborg Haandværkerforening kører i samarbejde med erhvervsplaymakeren gæstelærerordning, hvor lærlinge besøger skoler og fortæller om deres fag.

55 Læs mere: Idékataloget tilbyder Korte oplæg og praktiske råd til, hvordan man kommer i gang med skolesamarbejder. Information om måder at samarbejde på i temaer Inspirerende cases fra nuværende samarbejder. Se mere på hvr.dk/idekatalog

56 Pause

57 Landsforeningen Talentspejderne DET HANDLER OM DE UNGE! Drømmen der føres ud i livet

58 Den åbne skole Talentspejderne skaber rammerne for brobygningen mellem skoler, kommuner og virksomheder. Konsulenterne i Talentspejderne er gennemgående tovholdere i samarbejdet.

59 Landsforeningen Talentspejderne Særkendet for Talentspejdernes mentorprogram er en stærk tro på, at alle børn og unge har evner og talenter. For at kunne udfolde sine evner og talenter kræves der et godt netværk af nære og anerkendende personer. Alle mentorer hos Talentspejderne skal derfor være gode rollemodeller.

60 Landsforeningen Talentspejderne Landsforeningen Talentspejderne er en frivillig, non-profit, upolitisk og ikke religiøs, humanitær organisation. I samarbejde med nogle af landets førende læringseksperter har vi udviklet et banebrydende talentprogram bestående af 24 møder af 1½ times varighed. Den unge gennemfører programmet sammen med en talentspejder fra en lokal virksomhed.

61 Særlige læringsstile og intelligenser Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker Jan Tønnesvang, psykologiprofesso r Frede Braüner, kostvejleder Svend Erik Schmidt, læringsstilsekspert Helle Fisker, master i læreprocesser Tom Th. Pedersen, mentoring

62 Uddannelsesparathed = Selvværd + Selvtillid alentspejderne Motiver generation Z Et banebrydende talentprogram for årige 24 ugentlige møder a 1½ times varighed Fokus på evner og talenter Dannelse og det at give frem for at få! Erhvervslivets krav til den unge Corporate volunteering minutter

63 Evner og talenter Viden Interesser Læringsstile Gener Tillærte færdigheder Karakterstyrker De mange intelligenser Fysik Erfaring Præferencer

64 Uddannelsesvalg med udgangspunkt i evner og talenter

65 Talentspejdere fra erhvervslivet En mentor hos Talentspejderne er en medarbejder beskæftiget på en privat eller offentlig virksomhed, hvor ledelsen giver dem fri til at udføre frivilligt arbejde (45. min. pr. uge). Medarbejderne forpligter sig til gengæld at bruge tilsvarende af deres fritid. En mentor kan også være en frivillig på efterløn eller en pensionist. Alle mentorer skal fremvise en pletfri straffeattest og en børneattest. De skal gennemføre et talentprogram, et certificeret kursus af én dags varighed.

66 Tydelige krav til de fire parter MENTOR: Som din mentor vil jeg hjælpe dig til at finde dine styrker, evner og talenter. Jeg vil medvirke til at styrke de kompetencer, som du får brug for i din kommende uddannelse og fremtidige job Jeg vil lytte, spørge, guide og være din sparringspartner. Jeg vil være en ærlig og fortrolig samtalepartner, der viser dig respekt. FORÆLDRE: Jeg vil samarbejde og støtte mit barn og bakke op om mentor i hele mentorforløbet. Jeg vil støtte op om kostråd udleveret til brug i forløbet Talentspejderne må kontakte mig for at høre min og mit barns oplevelse af forløbet. Jeg tillader, at mentor videregiver sine positive observationer om mit barns evner og talenter til skolen/klasselæreren.

67 Tydelige krav til de fire parter KANDIDATEN: Jeg vil samarbejde med min mentor om at finde mine styrker, evner og talenter. Jeg vil deltage aktivt i de aftalte møder og melde afbud i god tid, hvis jeg bliver forhindret i at mødes med min mentor. Jeg vil lytte, spørge og være åben over for mentors forslag. Jeg vil gøre en indsats for at få motion, begrænse mit computerspil, passe mine sengetider og ikke mindst mit forbrug af sodavand og slik. TALENTSPEJDERNE: Vi leverer et talentprogram udviklet i samarbejdet med landets førende læringseksperter. Vi forpligter os til at samarbejde med mentor, mentee og forældrene. Vi er underlagt tavshedspligt, samt indberetningspligt. Vi har modtaget en ren straffeattest og børneattest fra mentor

68 Programmet 24 møder af 1-1½ times varighed

69 Talentprogrammet

70 13 kommuner

71 Gennemførelsesrate 86 % 86 pct.

72 Uddannelsesparate 80 % 86 pct. Undersøgelse foretaget af Ungdommens Uddannelsesrådgivning i Randers Ud af 15 elever, der var vurderet ikke uddannelsesparat blev 12 straks efter Talentforløbet vurderet uddannelsesparat.

73 Gevinster for virksomheden Det styrker virksomhedens image og omdømme. Socialt ansvar har betydning for nye samarbejdspartnere, investorer, lokalsamfund og myndigheder. Det styrker sammenholdet og arbejdet på tværs i organisationen, når medarbejderne oplever, at I er fælles om at hjælpe andre. I får lettere ved at rekruttere lærlinge og elever. I scorer højere i medarbejdertrivsels-undersøgelserne og styrker derved fastholdelse af medarbejderne. I får et af de bedste værktøjer til at finde unges evner og talenter. Viden om, hvordan unge fastholdes i uddannelse og job. I gør en forskel og giver unge et fremtidsperspektiv til glæde og gavn for samfundet.

74 Sammen gør vi en forskel! Se de mange glade unge på

75 Virksomheder adopterer skoleklasser Et møde mellem virksomhedernes sociale ansvar og den åbne skole

76 RelationsNetværket Uafhængigt netværk af 137 private og offentlige virksomheder Fællesskab omkring: HR Ledelse Trivsel og Sundhed Forretning Lokal Social Ansvarlighed

77 Historie og formål Startede for godt 12 år siden på Nørremarksskolen (Vejle) Formål: Eleverne skal have kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder Eleverne skal lære om dansk arbejdsmarkedskultur Eleverne skal have nye rollemodeller Eleverne skal kunne se en mening med det som de lærer Fremme den åbne skole og virksomhedernes sociale ansvar

78 Partnerskaber i Assens Billund Charlottenlund Esbjerg Herning Kolding Lyngby-Taarbæk Middelfart Odense Slagelse Sønderborg Vejle 45 partnerskaber i alt elever læringsbesøg pr. skoleår

79 Hvordan gør vi? Skole ønsker virksomhed eller omvendt Rammen for partnerskabet er: Virksomheden forpligter sig til min. 2 årlige læringsbesøg Det afholdes 2 årlige evaluerings- og planlægningsmøder Læreren har temapligten Partnerskabet løber (som udgangspunkt) fra klasse = min. 18 besøg Partnerskaber kan starte på alle klassetrin fordele og ulemper

80 Læringsbesøg Alle fag kan overføres til virksomhederne Alle læringsbesøg tager udgangspunkt i elevernes undervisning Nej tak til sodavandsbesøg Et læringsbesøg består af 3 faser: Forberedelse Eksekvering Efterbehandling Eksempler: Aviser om medarbejdere og deres jobfunktioner Sund mad og madspild Sundhedskonkurrence Afprøve arbejdsfunktioner Energi, miljø og bæredygtighed Innovation og produktudvikling APV/Trivselsundersøgelse Synliggørelse af virksomhedens værdier Matematik økonomi opmåling - estimering Medarbejderprofiler Søge job og jobsamtaler Reklamefilm Firmaportræt og sprog Turistbrochure Restaurant for en dag

81 Summeøvelse Hvad har især inspireret dig i dag? Hvordan kunne din arbejdsplads i praksis motivere og hjælpe unge til en erhvervsuddannelse? Hvem kunne være relevante samarbejdspartnere?

82 Netværksworkshop FORMÅL: Fra viden til handling Dele inspiration og erfaringer + undersøge samarbejdsmuligheder på tværs. STATIONER: 1. Jyske Bank Kloge Hænder 2. Talentspejderne 3. Relationsnetværket 4. Fri udveksling på tværs + Ungdommens Uddannelses Vejledning

83 Mange tak for i dag!