Sekulær apokalyptisk retorik: Katastrofefortællinger og håb i klimadebatten
|
|
- Patrick Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sekulær apokalyptisk retorik: Katastrofefortællinger og håb i klimadebatten Undergangen er over os. Eller rettere den er altid lige om hjørnet. I årtusinder har mennesker fra forskellige kulturer spekuleret over verdens undergang med en blanding af frygt og fascination. Især den kristne kulturhistorie er formet af den apokalyptiske tankegang fra de tidlige kristne i de første århundreder til forventningen om Jesus genkomst i år Selve ordet apokalypse stammer fra det oldgræske ord for åbenbaring, men i dag kan man argumentere for, at ordet for de fleste snarere betyder undergang eller en civilisationstruende katastrofe. Denne skiftende betydning kan ses som et resultat af en nyheds- og populærkultur, der konstant bombarderer os med billeder af spektakulære katastrofer og kriser fra hele verden. Et godt eksempel på dette var al opstandelsen om Mayaernes kalender, der udløb i Denne begivenhed blev dækket heftigt i vestlige medier, dannede grundlag for en stor hollywoodfilm og affødte en hel aftens underholdning på DR2 med titlen Live fra verdens undergang. Derudover modtog Stenomuseet og andre eksperter flere hundrede opkald fra borgere, oprigtigt bekymrede over verdens mulige undergang. Det er dog ikke blot den stigende popularitet af katastrofefilm og zombieserier, der viser, at denne gamle kristne fortælling stadig har et fast greb i vestlig kultur. Det er samtidig arven fra det tyvende århundrede, hvor mennesket for første gang i historien gjorde sig til herre over sin egen skæbne i kraft af den teknologiske udvikling. Med atomalderens oprindelse kunne menneskeheden ødelægge sig selv ved blot at trykke på en knap. Samtidig har menneskelig industri og teknologi nu indflydelse på en lang række naturlige systemer f.eks. ved udledning af kemikalier i naturen, plastik i havet og gasser i atmosfæren. I dag har klimaforandringer således overtaget pladsen fra atomvåben som civilisationens undergang fælles for de to er dog, at det er os selv, der både bebuder og forårsager katastrofen. Undergangens retorik Apokalypsen har historisk set været en retorisk resurse i form af både social kritik og politisk argumentation. Fortællingen om undergangen har med sin stærke gruppe- 1
2 motiverende virkning dannet baggrund for både radikale og mainstream sociale bevægelser. Et eksempel på specifik retorisk brug af undergangens figurer er fra det attende århundrede, hvor præster i New England brugte Johannes Åbenbaring til at udpege franskmændene som antikrists følgere. På dette tidspunkt var England og Frankrig i krig over territorier i Nordamerika, og det var vigtigt at skabe et sammenhængende fjendebillede. Få år senere ændrede de selv samme præster dog deres retorik. Uafhængighedskrigen var under opsejling, og Frankrig var nu en allieret i kampen mod den engelske kolonimagt. For at få befolkningen til at acceptere denne nye alliance var det nu pludselig englænderne, der blev fremstillet som djævelens håndlangere i et apokalyptisk plot. Således blev linjerne imellem teologisk og politisk argumentation udvisket med store sociale og historiske implikationer. Dette er blot ét eksempel på, hvordan apokalypsen er en fortælling med stor retorisk kraft. En sådan retorisk rolle som argumentativ ramme findes skam også i dag. Problemet ligger dog i måden, hvorpå denne form for retorik behandles af både samtidens forskere og lægmænd. Den oprindelige undergang var ikke noget, man skulle frygte, men derimod kulminationen på en guddommelig kosmisk plan. I kraft af denne plan kunne menigmand finde sin plads i universet, sådan som Gud havde bestemt det. Helt anderledes ser det ud nu, hvor menneskeheden så at sige selv er blevet skabere af deres egen undergang. Her er Gud ganske enkelt fjernet fra ligningen. Undergangsscenarier såsom atomkrig eller klima har således helt andre retoriske mekanismer end den klassiske kristne apokalypse om end de trækker på dens tankegods. Alligevel bruger både medier, forskere og debattører fra begge sider af debatten klassiske religiøse former, når de skal beskrive for eksempel portrætteringen af klimaforandringer som et globalt katastrofescenarie. Det er således en forsimpling af debatten blot at beskylde Al Gore for at være en frygtsom dommedagsprofet eller kalde klima for en ny religion. For at forstå, hvad der er på spil i klimadebatten, bliver man derfor nødt til at forstå denne som en sekulær apokalypse med væsentligt anderledes fortolkninger af den gamle religiøse form. Argumentative temaer i klimadebatten Der er, som nævnt, en lang vestlig tradition for apokalyptisk argumentation i politiske og sociale sammenhænge, som også gør sig gældende i klimadebatten. For at forstå nogle af de 2
3 mekanismer som er på spil kan man derfor fremhæve en række retoriske temaer (eller topoi, som Aristoteles ville kalde dem). De tre hovedtemaer både i klassisk religiøs apokalypse og den moderne sekulære variant er henholdsvis ondskab, tid og autoritet. Tilsammen giver disse temaer et billede af forskellige aspekter i klimaaktivisters argumentation. Det første tema, ondskab, har en dobbeltrolle i den apokalyptiske fortælling. Historisk set har en taler her anerkendt publikums lidelser eller følelse af undertrykkelse. I en verden, der er ved at gå af lave, er det nemmere at godtage ikke blot verdens snarlige undergang, men også at man selv som publikum har en specifik rolle at spille i det kosmiske plot. Samtidig modstilles publikums oplevelser af uretfærdighed med en udefrakommende ondskab, f.eks. ved at udpege Antikrist eller ved at skyde skylden på magthavernes dekadence og korruption. Disse fremstillingsformer kan også ses i klimadebatten, dog med visse ændringer i logikken. Når Al Gore udtaler, at klimaforandringer er som at tage a nature hike through the Book of Revelation, forbinder han dette til en lang række af konsekvenser globale temperaturstigninger vil have (ørkenspredning, vandstandsstigning, masseudryddelse). Samtidig byder Gore i sine mange bøger om klima på dybdegående analyser af problemerne med vores økonomiske systemer og måden hvorledes vesten historisk har nedvurderet naturen økonomisk og kulturelt. Gore finder således i klimaforandringerne en fysisk manifestation af vidtrækkende samfundsmæssige dysfunktioner. På denne måde skaber han basis for at tale om en ny sekulær ondskab, som er både lige så fremtrædende og systemisk som den klassiske dæmoniske ondskab i Biblen. Denne afsløring af systemisk dysfunktion er også en vigtig komponent i forhold til det andet retoriske tema i sekulær apokalyptisk retorik, fordi det danner baggrund for spekulationer om hvor lang tid business as usual kan holde. Før i tiden var beregninger om undergangens indtræffen møntet på Jesus genkomst og indstiftelsen af Guds rige. I et sekulært perspektiv handler fokusset på tid ikke om, hvornår katastrofen (eller frelsen) indtræffer, men snarere om hvornår vinduet for handling lukkes. Det overordnede budskab er dog oftest, at på trods af den snarlige katastrofe er der stadig tid. Begge de ovenstående former for argumentation baseres på en højere autoritet end taleren selv. Her påtager taleren sig rollen som formidler af denne højere autoritets mening. Ofte har denne autoritet været Gud via fortolkning af Biblens tekster, men i moderne tider (og 3
4 især i klimadebatten) er denne autoritet blevet overfør til naturvidenskaben. En af grundene til dette er resultater af en mærkbar svækkelse af biblens autoritet. Videnskaben kommer således til at spille en rolle ikke blot som en højere autoritet, men som en del af svaret på katastrofen. Den præsenterer teknologiske løsninger eller fordrer ændringer af social praksis. Den nærtforestående katastrofe opvejes således af en forudgående mulighed for handling. Det er dette håb, der i virkeligheden er i hjertet af det sekulære apokalyptiske argument at vi kan og bør forhindre undergangen i at indtræffe. Vi er nemlig selv den handlekraftige autoritet bag katastrofen. Klimakatastrofe i nuet De ovenstående temaer forbinder samtidens sekulære apokalyptiske retorik med den klassiske religiøse diskurs, samtidig med at de genfortolker det retoriske udtryk. Det betyder dog ikke, at klimakatastrofen ikke skaber nye former og retoriske temaer. Omkring 2009 begyndte der således at forekomme retorik indenfor klimadebatten, der stadig portrætterede en katastrofe, men som ikke længere passede i forhold til de tre temaer. Som COP15 i København kom nærmere begyndte man at kunne se præcist, hvordan klimaforandringerne påvirker verden. Ørkenen spreder sig i Kina, stillehavsøer ser vandstanden stige og Alaska kan nu melde om de første internt fordrevne lokalsamfund på grund af smeltet permafrost og stigende kysterosion. Sådanne hændelser danner basis for en ny klimafortælling. Temaet om tid suppleres her af en mere specifik steds-retorik. Katastrofen er ikke længere noget fremtidigt, men er rykket ind i menneskers dagligdag. Intim-fortællinger om netop den frustration, som specifikke lokalsamfund oplever, er begyndt at blive en ny måde at formidle klimaforandringer på. Her ser vi en forbindelse imellem konkrete menneskelige fortællinger og en større globale fortælling om civilisation og klima. Dette sammenfald gør ikke undergangsargumentet overflødigt, men det ændrer det ved dels at gøre klimaet mere presserende og dels at give en klarere mulighed for identifikation. I løbet af de seneste par år har der således været et skift især i journalistiske genrer fra en repræsentation af klima via grafer til klimaets menneskelige ansigt. Et argument for denne nye retoriske vinkling er dens potentiale for i højere grad at appellere til publikums empati. 4
5 Er undergangen enden? Den apokalyptiske retorik i klimadebatten er ofte blevet udpeget som intet mindre end katastrofeporno. Dette er i virkeligheden en grov misforståelse af denne retoriks indhold og funktion. Undergangen som retorisk udtryk er for det første hovedsageligt, hvad man indenfor retorikforskningen kalder stemmesamlende retorik. Den er rettet imod at samle og motivere folk, som allerede har inklination til at støtte op om det centrale budskab. I forhold til denne funktion har det vist sig at være en utrolig effektiv retorisk strategi. Om det er den rette retoriske strategi for den brede befolkning er så en anden diskussion. For det andet har apokalypsen historisk set være mindst lige så meget en kilde til håb som til frygt. Dette ser man også i klimadebatten, hvor nøglen til en succesfuld retorisk fremstilling netop balancerer katastrofe og håb. Når Al Gore præsenterer sit publikum for gletsjere, der højlydt styrter i havet, kontrasterer han det med at slå fast, at vi allerede har løst en global miljøkrise (han refererer her til ozonlaget). Pointen er her at placere publikum i et særligt historisk øjeblik, hvor både civilisationens dysfunktioner og dens triumfer kulminerer. I dette tidslige vindue ligger muligheden for fysisk og social handling. Apokalypsen er en kulturel fortælling med vidtrækkende indflydelse indenfor en lang række sociale diskurser og retoriske arenaer. Denne retorik handler dog ikke blot om at ramme balancen imellem frygt og håb. Apokalypsen tilbyder en række værktøjer til at konceptualisere og forstå kriser. Når den er bedst, lader den os ydermere tænke udover den nærværende krise og forestille en bedre verden formet af de handlinger som krisen påkræver. Håbet om at undgå eller mindske katastrofen er således også et bindeled til en utopisk forestilling. Tegn:
Indgroede samfundsfortællinger
Fortællingen om verdens undergang har altid fascineret og forfærdet mennesket. I fortiden bebudede de religiøse skrifter dommedag, ragnarok og armageddon som gudernes vilje. I dag er det klimaforandringerne
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereAT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab
Fagenes samspil/2008. AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab Emne: Forudsigelsen om global opvarmning, som den formidles i Al Gores film: En ubekvem sandhed ( An Inconvenient Truth ) USA 2006.
Læs mereRollespil for konfirmander
Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereHaderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8, / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige
Haderslev Domkirke 5. januar 2014 Hellig Tre Kongers Søndag Jh 8,12-20 392 362 318 / 36 473 364 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Atter talte Jesus
Læs mereEn af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereWorkshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen
Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb. 2017 Jens Aage Poulsen http://turl.no/17hl Kontroversielle emner skal omgås med omtanke
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereVEJEN, SANDHEDEN OG LIVET
VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?
Læs mereSidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.
Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereFor jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereForside. Johannes Åbenbaring
Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mere25. søndag efter Trinitatis
25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mere2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121
2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil,
Læs mere4. søndag efter Trinitatis
4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige
Læs mereDe 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.
1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs mereÅrsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016
Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereDommedag nu?...eller om 5 mia. år?
Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? 1 Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? Menneskeheden har altid forholdt sig til, hvor vi kommer fra og hvortil alting går. Dette er afspejlet i næsten alle religioner,
Læs mereEs 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som
Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud
Læs mere6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,
Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereTIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE
TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mere12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.
1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse
ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs merePrædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697
Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereHvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?
Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk
Læs mereKlimaforandringer 2009
Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/
Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...
Læs mereFAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE
FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereHVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?
Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mere22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10
22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mt 18,1-14 Salmer: 745, 434, 418, 674v.1-2, 289, 492, 52, 732v.4-6, 454. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereVi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba
En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereOm myter. Et undervisningsforløb for overbygningen
Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores
Læs mereSKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?
SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede
Læs mereÅrsplan 1415 kristendom 1. kl HT
Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereNiels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv
Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10. klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereSkabelse, på ny. Ugens vers. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed
13 Skabelse, på ny TIL SABBATTEN 30. MARTS 2013 Ugens vers Introduktion Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. (2 Pet 3,13). I 2 Pet 3,10-13 beskriver Peter, hvad
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereSTORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)
STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereAnden vidner sammen med vores egen and
Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.
Læs mereDigital Retorik. Wrap-up
Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:
Læs mereGudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger
Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium, som evangelisten Matthæus skriver: Seks dage efter tog Jesus Peter og
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mere#11 Tegn på Kristi andet komme
#11 Tegn på Kristi andet komme I sidste lektie lærte vi om måden, hvorpå Kristus vil komme til syne. Vi lærte, at det ikke vil være en hemmelig begivenhed, men at alles øjne vil kunne se ham.. Vi lærte
Læs mere18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696
18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mere