At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation."

Transkript

1 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 1/7 At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation. Undervisningen i gymnasiet har bl.a. til formål at gøre eleverne studiekompetent. En af de bedste måder at arbejde mod det mål er at få viden om og færdigheder i den akademiske arbejdsmetode, som mange får brug for i de videregående uddannelser. Man vil typisk starte i det små med ganske afgrænsede opgaver og præcise færdighedsmål, som på sigt skal give mulighed for mestre de større og mere akademisk betonede opgaver senere i gymnasieforløbet. I det daglige arbejde satses der på tilegnelse af eksisterende viden og metoder. Gennem dette får man et indblik i, hvordan ny viden genereres og diskuteres indenfor de forskellige videnskaber og på tværs af dem. Ligeledes lærer man at formidle viden på en accepteret måde, Al akademisk uddannelse også i gymnasiet. rummer elemementer af oplæring i den videnskabelige metode. I princippet vil der gennem arbejdet med almen studieforberedelse være mulighed for at diskutere nogle helt principielle forhold omkring de videnskabelige metoder, dvs. at se på videnskabelig forskning som en aktivitet, der søger ny viden og erkendelse med det formål at give sande svar på videnskabelige spørgsmål 1. Dette kunne bl.a. dreje sig om, hvordan erkendelse genererer viden, hvad der anses for sand viden, etiske love i videnskaben, og at videnskab skal forstås som en form for argumentation. Becker Jensen siger omkring forskning bl.a., at den videnskabelige arbejdsproces starter i kreativt kaos, hvor man først selv skal skabe logisk orden ved hjælp af teorier og metoder, og hvor man ender med at skulle overbevise andre om resultaternes holdbarhed ved at følge bestemte normer for fremlæggelse 2. I de gymnasiale uddannelser kommer man ud for at gøre præcis det samme i en mindre målestok, fx. omkring projektarbejde, hvor processen med at finde en præcis problemformulering afgrænse undersøgelsen fx i valg af teori, og dernæst gennem en veldokumenteret argumentation forsøger at overbevise modtageren. Dette indebærer at vise, at man kan tænke kritisk og argumentere på en akademisk acceptabel måde. Man lærer at argumentere i folkeskolen, og derhjemme og blandt venner gør man det hele tiden. I hverdagen kan man mene det ene eller det andet og bruge argumenter, som ikke er specielt underbyggede, men det går ikke, når man bevæger sig ind i det akademiske område. Her forudsættes det, at man argumenterer på en helt bestemt måde, som følger reglerne for videnskabelige retorik. Undervisning i argumentation ser også ud til at have fået en central placering i det nye gymnasium. Argumentation får en særlig stor betydning i arbejdet med formidlingsopgaver, hvor der er indtænkt en modtager, som man skal forsøge at overbevise om, at formidleren er troværdig, dvs. at man har fulgt de regler for en bestemt praksis, som nu er gældende. Projektarbejdet og eksamen med synopsis kræver at man kan problemformulere, afgrænse og argumentere. Selv i et mundtligt forsvar af arbejdet med en bestemt problemstilling, sådan som det sker i eksaminer med synopsis, skal stadig argumenteres, og argumenter skal understøttes af dokumentation. I psykologi kunne det være psykologiske undersøgelser, i fysik kunne det være resultater af eksperimenter. Man får som elev masser af muligheder for at træne og selv levere gode, veldokumenterede argumenter i forskellige kontekster. Målet med træningen er at give mulighed for (1) selvstændigt at kunne afgrænse en problemstilling (2) undersøge 1 Becker Jensen (2004), Becker Jensen (2004), 7-8.

2 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 2/7 mulige svar på den gennem at vurdere fx undersøgelser eller faglige autoriteters udsagn, og (3) dernæst kunne opstille et rimeligt argument, som kan overbevise læseren eller tilhøreren. Her er der tale om grundlæggende processer i den akademiske måde at arbejde på. Ordet akademisk bør ikke afskrække, for selvom man måske aldrig går i gang med en akademisk uddannelse, er der tale om almen kompetenceudvikling i at kunne forholde sig kritisk og kunne argumentere på et fagligt grundlag. Kritisk tænkning At kunne tænke kritisk er en kernekompetence i studiekompetencen. King & Kitchener (1994) har arbejdet med udvikling af kritisk tænkning hos unge og voksne. Iflg. King & Kitchener er kritisk- eller reflekteret- tænkning en erhvervet kompetence til at kunne vurdere udsagn objektivt på baggrund af tilgængeligt materiale, at kunne se om det underbygger udsagnet, og man skal være parat til at genoverveje egne konklusioner. At kunne tænke kritisk som beskrevet af forfatterne er en kompetence, som nogle (men ikke alle) erhverver i moden alder, og typisk hvis man gennemgår en boglig uddannelse. I princippet kan man altså ikke forvente, at årige er fuldt kritisk tænkende. Gymnasiets opgave er at forberede eleverne så godt som muligt gennem at udfordre dem i det daglige arbejde. At tænke kritisk er blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved bagvedliggende antagelser at kunne vurdere materiale/dokumentation at kunne relatere materiale/dokumentation til en teori eller en holdning at kunne overveje alternative forklaringer at kunne nå frem til konklusioner som er plausible eller rimelige i forhold til tilgængelig dokumentation at være parat til at genoverveje sådanne konklusioner, hvis nyt materiale dukker op Iflg. King og Kitchener opnår man kompetence i kritisk tænkning i forhold til syv hypotetiske kognitive stadier fra barn til voksen. Hvert stadium er karakteriseret af forskellige antagelser om, hvordan man ved, hvad man ved, og de er karakteriseret af særlige måder at retfærdiggøre egne synspunkter på. Der er ikke tale om faser, som følger hinanden men snarere om beskrivelse af nogle karakteristiske måder at tænke på, som kan udvikles hen over tid men ikke nødvendigvis gør det. Overordnet kan man inddele de forskellige stadier i tre: de præ-reflektive stadier, quasi-reflektive stadier og det reflektive stadium. I de præ-reflektive stadier er folks måde at finde svar på et problem karakteriseret af flg. man tror, at der findes et rigtigt svar, og at man kan finde frem til det. man når konklusioner på baggrund af det, man føler er rigtigt. man kan ikke se forskel på noget, man tror og noget man ved, fordi det er dokumenteret og underbygget. man anser et argument for underbygget af fx flg. grunde jeg hørte det i radioen, jeg synes bare, det lyder rigtigt, eller sådan har vi altid ment her i familien.

3 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 3/7 I de quasi-reflektive stadier er folks måde at finde svar på et problem karakteriseret af flg. man erkender, at der er visse ting, som man ikke kan vide 100%, men man er usikker på, hvordan man skal takle den slags. man er klar over, at en vurdering skal underbygges, men man lægger kun vægt på dokumentation, som støtter ens egen opfattelse ( confirmation bias ) man ved, at der findes alternative forklaringer, men man har en tendens til at mene, at da man ikke kan vide noget 100%, så er en hvilken som helst vurdering subjektiv og lige god. man anser et argument for underbygget af fx flg. grunde vi har alle ret til at have vores meninger, man kan ikke vide det helt sikkert, så det afhænger af, hvordan du ser på det personligt. I de reflektive stadier er folks måde at finde svar på et problem karakteriseret af flg. man erkender, at der noget, som man aldrig kan vide helt sikkert, og at visse argumenter er mere rimelige end andre, fordi de hænger bedre sammen og passer bedre med tilgængelig dokumentation. man er villig til at inddrage dokumentation fra forskellige kilder. man er villig til at forsvare sine konklusioner på baggrund af den tilgængelige dokumentations lødighed. man anser et argument for underbygget af fx flg. grunde jeg ved ikke helt sikkert, om min antagelse er korrekt. Det afhænger af, hvad man lige nu har af tilgængelige information, og hvordan disse informationer er tilvejebragt. Der er måske fejl i undersøgelserne eller databehandlingen. Det vigtigste er, at man tager så mange faktorer som muligt med ind i overvejelserne. Forskerne siger, at man først kan nå de reflektive stadier i begyndelsen af 20 erne, og at det afhænger af graden af uddannelse. Nogle bliver stående i de præ-relektive stadier. I ungdomsuddannelserne skal man så småt introduceres til de reflektive stadier, bl.a. fordi der lagt op til den slags i almen studieforberedelse og fagenes læreplaner. Hvis det er et gennemgående element af undervisningen at stille kritiske spørgsmål til bl.a. teori, undersøgelser, ekspertudsagn mm. vil man få rutine i at arbejde på den måde, og det vil hjælpe i en eksamenssituation, hvor man skal arbejde med ukendt stof. Generelt kan man sige, at den kritiske tænker lærer at undgå at overforenkle, at kræve dokumentation for påstande og kunne gennemskue forskellige former for argumentation, fx følelsesmæssig argumentation. Ligeledes vil den kritiske tænker kunne acceptere usikkerheden, når det viser sig, at der måske ikke er endegyldige svar på de store spørgsmål. Argumentation På Formidlingscentret på Københavns Universitet har bl.a. psykologen Lotte Rienecker arbejdet på at give de studerende undervisning i formidling og argumentation, og for nyligt har hun og en medforfatter udgivet en bog med titlen Den Gode Opgave, som er en guldgrube også for undervisere i gymnasiet, der ønsker at arbejde med at forberede elever til at blive studerende. Mange læreplaner lægger op til, at man skal kunne argumentere på korrekt, og argumentation er i øvrigt centralt i meget arbejde i gymnaisiet både mundtligt eller skriftligt. Der vil typisk være et kursus i den klassiske argumentationsmodel, fx med udgangspunkt i Rienecker og Stray Jørgensen (2004, s ), som angiver tre gode grunde til at

4 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 4/7 lære at bruge den klassiske argumentationsmodel, dvs. Toulmins argumentationsmodel 1. Man skal lære at argumentere i stedet for at postulere. 2. Man kan bruge modellen til at analysere andres argumenter og struktur i en argumentation (fx i en artikel). 3. Man kan bruge den til at vurdere kvaliteten af andres argumentation (fx ved at se på holdbarhed af argumenter, dvs. kritisk tænkning). Sproget er naturligvis en vigtig faktor i kommunikation. Iflg. Rienecker og Stray Jørgensen (2004, s. 313) er der nogle idealer omkring akademisk sprog, nemlig at det skal være videnskabeligt, klart og korrekt. Med videnskabeligt forstå de, at sproget skal være fagligt, objektivt, sagligt, præcist, entydigt og sammenhængende. I mange af de nye læreplaner (fx psykologi) er et af de faglige mål at kunne kommunikere på en klar og præcis måde ved hjælp af relevante faglige begreber. Kvaliteten af elevers mundtlig formidling vurderes bl.a. på præcision i brug af korrekte fagtermer. At argumentere korrekt Hvis man skal beherske (den akademiske) argumentation, må man lære metoden. Undervisning i argumentation vil typisk træne opmærksomhed på, hvordan andre argumenterer for et bestemt synspunkt, eller hvordan man er nået frem til en bestemt konklusion. Argumentation skal ses som en dialogisk proces, hvor en afsender forsøger at vinde en modtagers tilslutning. At argumentere stringent har rod i filosofien, hvor det bl.a. kræves, at argumenter er logiske i forhold til påstande (syllogisme). Den akademiske argumentation lægger sig på linje med praktisk argumentation. Her kræves mere end blot logik for at overbevise modtageren. I en del fag vil man forvente, at man kommer med teoretiske forklaringer og at disse kan underbygges, fx af empiriske undersøgelser, eller fordi det har vist sig, at teorien har stor forklaringsværdi i forhold til virkeligheden. Kort intro til Toulmins model Toulmins argumentationmodel er en klassiker i retorikundervisning og meget anvendt i kommunikationsforskning, hvilket kan være endnu en god grund til at introducere den i det pædagogiske arbejde. Grundmodellen består af 3 obligatoriske elementer og 3 fakultative. Det skal være muligt at identificere de obligatoriske elementer, dvs. de skal udtrykkes eksplicit, eller de skal fremgå implicit efter flg. regler 3 Hvis to af elementerne er implicitte, skal man kunne udlede dem af konteksten eller det eksplicitte element. Hvis det ikke er tilfældet, er der ikke tale om et argument. Hvis en påstand fremsættes uden belæg og hjemmel, er der tale om et postulat, dvs. der er ingen dokumentation for påstandens gyldighed. Man kan heller ikke tale om et argument, når man fremlægge dokumentation uden at påstå noget. Toulmins argumentationsmodel (Rienecker og Jørgensens (2004); Jørgensen og Onsberg (2004) 3 Rienecker og Stray Jørgensen (2004), 229.

5 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 5/7 1. Påstand (P): det centrale i modellen, idet det er synspunktet, som afsender søger modtagers tilslutning til. P er som regel eksplicit. 2. Belæg (B): Konkrete oplysninger eller udsagn som støtter påstanden, dvs. grundlaget for at fremsætte påstanden, og som regel noget modtageren er mere indstillet på at acceptere end selve påstanden (belæg kan også forstås som dokumentation). B er til tider implicit. Flg. kan bruges som belæg i en akademisk sammenhæng 4 (jvf. også afsnittet om kritisk tænkning). a. Faglige autoriteters udsagn (fx teori, definitioner, konklusioner). b. Empiriske undersøgelser 3. Hjemmel (H): Hjemmel er det forbindende led mellem påstand og belæg, som skaber mulighed for at slutte fra belæg til påstand. Hjemmel er et generelt synspunkt (fx en almengyldig sandhed), dvs. en implicit regel, som deles af afsender-modtager. I praktisk argumentation er det normalt, at H er implicit. Toulmins argumentationsmodel Belæg styrkemarkør Påstand Hjemmel gendrivelse Rygdækning Påstand: synspunkt afsender søger at få modtagers tilslutning til Påstand kan findes ved at spørge: Hvad er det for et udsagn afsender skal have modtagers tilslutning til? ex. på påstand: IQ er primært genetisk betinget. Belæg: information/dokumentation som afsender fremsætter som støtte for P. Belæg kan findes ved at spørge: hvad bygger afsender påstanden på? ex på belæg: Børn af forældre, der scorer højt i IQ-test, har ofte selv en høj IQ. Hjemmel: danner forbindelse mellem Belæg og Påstand. Modtager accepterer en regel, der deles af modtager og afsender. Hjemmel kan findes ved at spørge: Hvilket generelt synspunkt kan bevirke, at modtageren kan acceptere, at de konkrete oplysninger (belæg) gør det sandsynligt, at udsagnet (påstanden) er gyldigt? ex på hjemmel: Eftersom genetiske undersøgelser viser, at der er en tendens til, at forældre med høj IQ også får børn med høj IQ, må intelligens primært være arveligt. Gendrivelse: fakultativt element. Indeholder oplysninger som kan indeholde forbehold for hjemlens gyldighed, fx hvorfor påstanden ikke er rigtig.. Gendrivelse kan findes ved at spørge: hvilke forbehold er der for gyldigheden af hjemlen og dermed påstanden? 4 Rienecker og Stray Jørgensen (2004), 242.

6 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 6/7 Ex. på gendrivelse: Undersøgelser viser, at individer gennem intensiv undervisning har kunne score meget højere i intelligenstest, og adoptionsstudier viser at børn som placeres i mere stimulerende hjem øger deres IQ, og dette tyder på, at score i intelligensprøver skyldes flere faktorer end blot genetisk arv. Rygdækning- fakultativt element. Dokumentation for det grundlag, som hjemlen bygger på, dvs. rygdækning støtter hjemlen. ex på rygdækning: Intelligens må primært være arvelig eftersom intelligente forældre oftest får intelligente børn, og fordi undersøgelser viser, at der er en biologisk baseret generel faktor i intelligens (g- faktoren). Styrkemarkør fakultativt element. Angiver i hvilken grad påstanden er gyldig og angiver hvor sikker afsenderen er i sin sag. Udtrykt fx som sandsynligvis, ofte, måske, uden tvivl. ex på argument med styrkemarkør: Det er mest sandsynligt, at intelligens primært skyldes genetiske faktorer, eftersom intelligente forældre oftest får intelligente børn, og fordi undersøgelser viser, at der er en biologisk baseret generel faktor i intelligens (g- faktoren). Eksempel på argumentation iflg. modellen Belæg: Intelligente forældre får intelligente børn Påstand: IQ er genetisk betinget Rygdækning: undersøgelser viser, at der er en biologisk baseret g-faktor involveret i intelligens Hjemmel: Undersøgelser viser, at der er stor konkordans mellem forældre og børn med hensyn til IQ Gendrivelse: Man har set folk øge deres IQ score væsentligt efter intensiv træning, så der må være mere end gener indblandet. Modellen er anvendelig i mange forskellige sammenhænge, og man kan fx i undervisningen blive bedt om at argumentere for fx forskellige teoriers holdbarhed. Man kan bruge modellen til at se på, hvordan der argumenteres i diverse avisartikler om problemstillinger. Man kan lære at lave argumentationskort, dvs. diagrammer hvor argumentet, hjemmel mm. tegnes op i en overskuelig form, som er med til at få en god fornemmelse af sammenhængen mellem det enkelte arguments bestanddele. Argumentationsmodellen kan suppleres med forskellige såkaldte. I den akademiske argumentation er det primært dokumentationen (belæg) af argumentet, som tæller, og især logos har en vigtig rolle i den klassiske argumentationsmodel. Imidlertid er der andre faktorer, som spiller ind i retorik, fx i forbindelse med politisk propaganda eller reklamer, og det kan være nyttigt at kunne gennemskue disse. Man skal være klar over, at nogle faktorer er vigtigere end andre, når modtager afgør, om hun tilslutter sig afsenders argumentation (tænk fx på politiske taler og politiske kampagner). Det

7 At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 7/7 handler bl.a. om udtryksform og personlig fremtræden. I den klassiske retorik optræder flg. appelformer i argumentation: Logos: appellerer til en rationel stillingtagen hos modtager. Holder sig til sagen og bruger saglig bevisførelse, neutralt ordvalg og anonym stil. Den akademiske argumentation er gennemsyret af logos. Ethos: (dvs. image som baseres på modtagers tillid vedrørende afsenders troværdighed). En politikers etos kan antastes, sådan som det skete i Clinton-sagen, og dermed undergraves troværdighed. Derfor er det et magtfuldt middel, som nemt kan misbruges, især når en sværtekampagne benytter sig af pathos. Ekspertudsagn har normalt stor ethos. Pathos : appelform hvor afsender inddrager modtager og baserer argumentation på følelser og stemninger fx ophidselse, glæde, medlidenhed mv. det er værdiladet ordvalg, der dækker over mere end patetisk spontane følelser. Det er ofte nemmere at få folk i tale gennem ethos end gennem logos, fx i politiske kampagner om det gode samfund eller indvandrere. Man appellerer derfor til folks drømme, eller til deres fordomme, dvs. man skaber en genvej til deres følelser, og går dermed udenom det rationelle. At skelne mellem redelig og uredelig argumentation og se på retoriske virkemidler er væsentlig som udgangspunkt for diskussion i de fleste fag. I mange sammenhænge, hvor talen er på argumentation, kan det være relevant at inddrage etiske konsekvenser af en given argumentation. Er der tale om en redelig eller uredelig argumentation, og hvilke konsekvenser kan det få for afsender eller modtager. Kan uredelig argumentation retfærdiggøres i en god sags tjeneste? Hvordan påvirker det os, når man i pressen læser om et problem som fx kriminalitet blandt indvandrere? Efterspørger vi dokumentation? Synes vi, at det passer meget godt med det, vi allerede mener? Og hvorfor bliver nogle rasende, når der publiceres en statistisk oversigt over indvandreres kriminalitet sammenlignet med danskernes? Referencer Jensen, Leif Becker (2004). Fra patos til logos- videnskabsretorik for begyndere. Roskilde Universitetsforlag. Jørgensen, C. og Onsberg, M. (2004) Praktisk Argumentation. København: Nyt Teknisk Forlag. King, P.M. og Kitchener, K.S. (1994). Developing Reflective Judgement. Understanding and Promoting Intellectual Growth and Critical Thinking in Adolescents and Adults. San Francisco: Jossey- Bass. Rienecker, L. og Jørgensen, P.S. (2004) Den Gode Opgave. København: Samfundslitteratur.

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Hvad er videnskabelig viden?

Hvad er videnskabelig viden? V. Anders Hjortskov Dagsorden Hvad er videnskab? Appelformerne i videnskab Forskellige videnskaber og argumentation Hvad er akademisk argumentation? Opgaven som et argument Hvad er videnskab? Videnskaben

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation Mette Dencker 1 Dagens program Logik Argumentation Toulmins argumentationsmodel Opgaver 2 Logik I hvad er logik? At tænke (ræsonnere) korrekt Vurdering

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Argumentations battle om O M

Argumentations battle om O M Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts Bente Kristiansen

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts Bente Kristiansen Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Studieplan (HFE-hold)

Studieplan (HFE-hold) Studieplan (HFEhold) Hold og skoleår: rdaat1731708 Underviser: RHB Periode Forløb Fag Progesssion Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer Kompetencer arbejde Uge 33 Uge

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006 Nye prøveformer i psykologi Faglige mål centrale i undervisning og eksamen Eleven prøves/vurderes i forhold til de faglige mål i alle prøveformer Arbejdet i klassen skal træne en gradvis beherskelse af

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

2 Fra idé Ud med sproget

2 Fra idé Ud med sproget 2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

It-Arkitekturrådet og den fælleskommunale rammearkitektur. Nadja Pass

It-Arkitekturrådet og den fælleskommunale rammearkitektur. Nadja Pass It-Arkitekturrådet og den fælleskommunale rammearkitektur Hej jeg hedder Nadja I dag skal vi Finde nye måder at forklare IT-Arkitekturrådet og den fælleskommunale rammearkitektur videre til andre. Snakke

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik

Argumentationsteknik og retorik Argumentationsteknik og retorik Af cand.pæd. Kim Horsevad, lærer på Hjallerup Skole. E-mail: kim@horsevad.dk. Hjemmeside: www.horsevad.dk. Indhold Indledning... 2 1: Logik... 2 2: Retorik... 2 3: Praktisk

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011

Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Vi er Sine Drimer Berg, Vordingborg Gym & HF, adjunkt i engelsk og historie Christine Boas Dabelsteen, Nørre G, adjunkt

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Situationsanalyse, argumentation og vinkling

Situationsanalyse, argumentation og vinkling Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass, cand.mag. AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2014

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass, cand.mag. AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2014 Efterår 2014 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass, cand.mag. Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Argumentation. Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot

Argumentation. Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot Argumentation Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot Hvor placerer argumentation sig? Logisk positivisme Dagligsprogsfilosofi Stephen Toulmin (1922-2009) Kommunikationslogik Tre tekstgenre Hvad

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Konference 16.april 2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Dagens program 10.15-11.15 Stress og følelser - hvad siger ningen, og

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere