Dagsorden for DLI-møde mandag den 16. december 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 9. december 2013 Dagsorden for DLI-møde mandag den 16. december 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 11. november Evaluering af lovregulerede erhverv Med Ministerrådets godkendelse af Anerkendelsesdirektivet, er lovgivningsarbejdet på EU-niveau endeligt overstået. Det er nu op til Medlemslandene at implementere direktivet i deres nationale lovgivninger. En meget vigtig del af direktivet er dets bestemmelser om evaluering af nationale lovregulerede erhverv. Over de næste par år skal medlemslandene deltage i en såkaldt gensidig evalueringsøvelse, hvor de skal godtgøre, at deres reguleringer af adgang til visse erhverv er formålstjenstlige og nødvendig. Bilag 2.1: DLI-notat: Anerkendelse og lovregulerede erhverv (3 sider) Bilag 2.2: Euractiv artikel: EU seek to break barriers for qualified professionals (2 sider) Bilag 2.3: Kommissions pressemeddelelse - Evaluering af lovregulerede erhverv (3 sider) 3. European alliance for Apprenticeships European Alliance for Apprenticeships, som blev varslet med ungdomspakken i december 2012 og formeldt godkendt af det Europæiske Råd 15. oktober 2013, er en reaktion på den høje arbejdsløshed blandt unge, der har nået et hidtil uset niveau i Europa. Alliancen sigter mod en fælles indsats fra medlemslande, erhvervslivet, EU s institutioner og de sociale parter, der går ud på at øge udbuddet af lærepladser, at gøre kvaliteten bedre og mere ensartet samt styrke erhvervsuddannelsernes image. Bilag 3.1: DLI-notat: European alliance for Apprenticeships (2 sider) Bilag 3.2: Kommissionen Pressemeddelelse om European alliance for Apprenticeships (3 sider) 4. Education and Training monitor 2013 Education and Training Monitor, der udkommer en gang om året, indgår i EU 2020 den europæiske strategi for vækst og jobskabelse. Hensigten med Education and Training Monitor er at give et kort overblik over, hvor langt medlemslandene er fra at nå de mål, der bl.a. er sat via benchmarks. Bilag 4.1: DLI-notat: Education and Training monitor 2013 ( 3 sider) Bilag 4.2: Key findings (4 sider) Side 1 af 5

2 5. OECD og Kommissionen arbejder stadig tættere sammen EU-Kommissionen og OECD har tidligere meddelt, at de sigter mod stadig tættere samarbejde på uddannelsesområdet. I oktober 2014 kom de med flere detaljer om den formelle samarbejdsaftale. Da hverken OECD eller Kommissionen har nogen formel lovgivende indflydelse på uddannelsesområdet, ligger deres indflydelse især i at påvirke den politiske dagsorden via internationale anbefalinger og sammenlignelig data, der kan bruges nationalt som argumenter for bestemte tiltag. Denne dagsorden sætning forventes at få større gennemslag, hvis de to organisationer samarbejder. Bilag 5.1: DLI-notat: OECD og Kommissionen arbejder stadig tættere sammen (2 sider) 6. Ungdomsgaranti og nye topmøder På trods af et lille fald i antallet af unge arbejdsløse fra 2012 til 2013 er ungdomsarbejdsløsheden i Europa fortsat katastrofalt høj. At få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse er en af de vigtigste prioriteter for EU systemet. Arbejdet med at implementere ungdomsgarantien er derfor blevet sat i gang. Derudover har EU s stats og regeringschefer igangsat en række politiske topmøder med fokus på ungdomsbeskæftigelse. Bilag 6.1: DLI-notat: Ungdomsgaranti og nye topmøder (1 side) 7. Kommissionen skyder det Europæiske Semester 2014 i gang Den 13. november 2014 udsendte Kommissionen en række papirer, der tilsammen indleder det Europæiske Semester. De generelle anbefalinger er de samme som sidste år. Budskaberne er dog tilpasser det, Kommissionen ser som den senere tids positive socioøkonomiske udvikling. Bilag 7.1: DLI-notat: Kommissionen skyder det Europæiske Semester 2014 i gang (1 side) Bilag 7.2: EU-memo: EU s økonomiske styring kort fortalt (7 sider) 8. Social dimension (udsat fra november-mødet) D. 2. oktober udsendte Kommissionen en meddelelser om den såkaldte sociale dimension. Ifølge Kommissionen har den sociale dimension adskillige aspekter, hvor man i meddelelsen kun har forholdt sig til et begrænset udpluk. Man fokuserer på tre områder: nye indikatorer på socialområdet i det Europæiske Semester, mobilitet og støtte til medlemslande i krise samt øget social dialog. Meddelelsen er ikke udtryk for det store ambitionsniveau Bilag 8.1: DLI-notat: Kommissionen foreslår social dimension til det europæiske projekt (3 sider) Bilag 8.2: Kommissions pressemeddelelse om social dimension (3 sider) Bilag 8.3: FTF om social dimension (2 sider) 9. PISA unge i international sammenligning Den 3. december 2013 udkom 5. udgave af OECD s PISA undersøgelse. Fokus var i PISA 2012 på matematik. De danske resultater har ikke ændret sig det store siden 2009 udgaven, mens lande som Finland og Sverige har oplevet kraftig tilbagegang. De østasiatiske lande fortsætter deres PISA sejrgang. Et DLI-notat om PISA eftersendes. Bilag 9.1: DLI-notat: PISA (eftersendes) Bilag 9.2: OECD: PISA 2012 Results in Focus (32 sider) Bilag 9.3: PISA Sammenfatning af den danske rapport (14 sider) Side 2 af 5

3 10. Meddelelser a. EI-OECD samarbejdsmøde Samarbejdsmødet mellem EI og OECD, der i år blev afholdt i London sidst i januar, finder i 2014 sted i Montreal. Fra d. 27. til 30. maj samler EI sine medlemsorganisationer samt andre uddannelses organisationer til en Global Education Conference. På konferences sidste dag afholdes 2014-udgaven af samarbejdsmødet mellem EI s medlemmer fra OECD s medlemslande og OECD. b. Horizon 2020 D. 21. november 2013 godkendte Europa Parlamentet reguleringen for EU s forskningsog innovations program for også kaldet Horizen 2020 med et budget på lidt over 70 mia. euro. EU medlemslandene skal nu givet en sidste godkendelse forud for det første forslag under Horizon 2020, som på nuværende tidspunkt er fastsat til d. 11. december. Horizon 2020 er bygget på tre grundpiller: 1) Støtte af excellent videnskab 2) støtte af industrielt lederskab 3) støtte for forskning til at takle samfundsmæssige udfordringer. c. Erasmus+ Erasmus+ blev vedtaget på plenarmødet d. 19. november af Europa Parlamentet og formelt vedtaget i Europarådet d. 3. december. Erasmus + vil give flere tilskud/legater på tværs af uddannelsessektoren. Det er ønsket at Erasmus + skal understøtte lærernes udvikling gennem åbne online kurser. Alle undervisningsmaterialer, der støttes af Erasmus + vil være frit tilgængelige for offentligheden under åbne licenser. d. EU s syvårige budget vedtaget Den såkaldte MFF (Multiannual Financial Framework) blev d. 19. november vedtaget i Europa-Parlamentet. MFF en er ikke et egentligt budget, men en budgetramme for årene 2014 til EU skal således stadig hvert år vedtage et budget. Den politiske aftale mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet var på plads allerede før sommerferien, men uenighed om ansvaret for ubetalte regninger fra 2012 har umuliggjort den endelig vedtagelse før nu. MFF en, der i alt beløber sig til næsten en trillion euro, sætter de ydre rammer for EU s forbrug over den syvårige periode. Flerårige programmer og initiativer som den Europæiske Socialfond og Erasmus+ har derfor også afventet vedtagelsen for endelig at kunne blive godkendt i Europa-Parlamentet. Fra ETUC og venstre side af Europa-Parlamentet har der lydt kraftig kritik af aftalen, hvor budgetrammen er reduceret i forhold til Kommissionens forslag. e. Bedre håndhævelse af rettigheder for vandrende arbejdstagere Direktivforslaget blev fremsat i april og omtalt under meddelelser på oktober mødet. Forslaget skal sikre vandrende arbejdstagere bedre muligheder for at udnytte de rettigheder, EU-retten giver dem. Europa-Parlamentets betænkning blev d. 5. november vedtaget i social- og beskæftigelsesudvalget. Socialdemokraternes Ole Christensen glæder sig over en række forbedringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Særligt er det vigtigt, at fagforeninger kan føre sager, selvom den forurettede arbejdstager ikke selv Side 3 af 5

4 vælger at klage. Forslagets ordfører kan nu indlede tidlige triolog forhandlinger med Ministerrådet. f. Kvinder i virksomhedsbestyrelser Kommissionens direktivforslag, der skal sikre minimum 40 % kvinder i virksomhedsbestyrelse, er d. 19. november blevet vedtaget i Europa-Parlamentet. Parlamentet ændringer svækker generelt forslaget. Det indeholder en række undtagelser, der gør det mindre omfattende, end det umiddelbart fremstår. Fx er små og mellemstore virksomheder undtaget, mens selve 40 % tærsklen ikke skal opnås ved at reserve pladserne til kvinder, men via gennemsigtigheds mekanismer, der skal sikre en ikke kønsdiskriminerende ansættelsespolitik. Da Europa-Parlamentet formelt har vedtaget en betænkning om direktivet og dermed afsluttet sin førstebehandling overgår det nu til førstebehandling i Ministerrådet, der enten kan vælge at acceptere Europa-Parlamentets betænkning eller sende forslaget tilbage med ændringer. Ministerrådet for beskæftigelse og socialpolitik diskuterer spørgsmålet d december. 11. Eventuelt Side 4 af 5

5 Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 11. november Evaluering af lovregulerede erhverv Bilag 2.1: DLI-notat: Anerkendelse og lovregulerede erhverv (3 sider) Bilag 2.2: Euractiv artikel: EU seek to break barriers for qualified professionals (2 sider) Bilag 2.3: Kommissions pressemeddelelse - Evaluering af lovregulerede erhverv (3 sider) 3. European alliance for Apprenticeships Bilag 3.1 DLI-notat European alliance for Apprenticeships (3 sider) Bilag 3.2 press release on European alliance for Apprenticeships (3 sider) 4. Education and Training monitor 2013 Bilag 4.1 DLI-notat- Education and Training monitor 2013( 2 sider) Bilag 4.2: Key findings (4 sider) 5. OECD og Kommissionen arbejder stadig tættere sammen Bilag 5.1: DLI-notat: OECD og Kommissionen arbejder stadig tættere sammen (2 sider) 6. Ungdomsgaranti og nye topmøder Bilag 6.1: DLI-notat: Ungdomsgaranti og nye topmøder (1 side) 7. Kommissionen skyder det Europæiske Semester 2014 i gang Bilag 7.1: DLI-notat: Kommissionen skyder det Europæiske Semester 2014 i gang (1 side) Bilag 7.2: EU-memo: EU s økonomiske styring kort fortalt (7 sider) 8. Social dimension (udsat fra november-mødet) Bilag 8.1: DLI-notat: Kommissionen foreslår social dimension til det europæiske projekt (3 sider) Bilag 8.2: Kommissions pressemeddelelse om social dimension (3 sider) Bilag 8.3: FTF om social dimension (2 sider) 9. PISA unge i international sammenligning Bilag 9.1: DLI-notat: PISA (eftersendes) Bilag 9.2: OECD: PISA 2012 Results in Focus (32 sider) Bilag 9.3: PISA Sammenfatning af den danske rapport (14 sider) 10. Meddelelser Ingen bilag 11. Eventuelt Ingen bilag Side 5 af 5

6 Til DLI-medlemmerne 12. november 2013 Bilag 1.1: Dagsorden for DLI-møde mandag den 11.november 2013 Tilstede: Elise Ansager (Uddannelsesforbundet, Dorte Lange (DLF), Hans Laugesen (GL), Stig Lund (BUPL), Finn Petersen (FSL), Jens Vraa-Jensen (DM), Birgitte Birkvad (DLI), Hjalte Meilvang (DLI) Afbud: Allan Bauman (BUPL), Bodil Hoier Nielsen (HL) 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Dagsordenen blev godkendt. 2. Unite for Quality Education Sagsfremstilling: Unite for Quality Education quality education for a better world er en ny et år lang kampagne fra EI og ETUCE, der blev lanceret d. 4. oktober Kampagnen sætter fokus på, at alle børn har krav på undervisning af høj kvalitet uanset gennerelle nedskæringer i den offentlige sektor. Formålet med Unite for Quality Education er at øge bevidstheden blandt regeringer, ngo'er og internationale organisationer, finansielle institutioner, ledende politikere og den brede offentlighed. Under punktet diskuterer DLI 10 hovedbudskaber fra ETUCE, som er tænkt som rammen omkring arbejdet med at sikre kvalitet i undervisningen. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) (BB) orienterede kort om kampagnen. Hensigten er ikke at igangsætte nye initiativer, men at gøre allerede påbegyndte projekter mere synlige. Nationale fagforeninger opfordres til at lave korte projektbeskrivelser på engelsk. DLF oversætter kampagnens ti budskaber til dansk. Stig Lund (BUPL) (SL) pointerer, at man generelt på dansk bør tale om uddannelse og ikke undervisning af høj kvalitet, idet dette udtryk er mere inklusivt. Særligt for dagtilbud i den tidlige barndom er ordet undervisning ikke dækkende. Jens Vraa-Jensen (DM) (JVJ) konstaterede, at kampagnen oprindeligt skulle have heddet mobilizing for quality education, og efterspurgte mobiliseringen i det nuværende projekt. Hans Laugesen (GL) (HL) kommenterede termen quality teachers, som på den europæiske scene og især den engelske, ofte bliver gjort til et spørgsmål om, hvordan man kan måle og veje lærere. Hvor det i Danmark bør være et spørgsmål om, hvordan man kan genmobilisere og re-engagere lærerene. Dorte Lange (DLF) (DLA) oplyste afsluttende, at DLF allerede havde knyttet enkelte igangværende aktiviteter til projektet via korte engelske projektbeskrivelser. Side 1 af 5

7 3. ETUCE Committee meeting (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: D oktober holdt ETUCE Committee meeting i Bruxelles. Dorte Lange (DLF) deltog og orienterer herom. Sagsbehandling: DLA orienterede om mødet. Mht. kontingent til ETUCE, er mange medlemsorganisationer i økonomiske vanskeligheder og har bedt om nedslag, men på mødet konstateredes det, at hvis alle bliver undtagelsestilfælde i forhold tilderes kontingent, ender ETUCE med at mangle økonomisk grundlag for arbejdet. DLA orienterede herudover om EI s og ETUCE s Round Table møde i Baku, Aserbajdsjan. Den tyrkiske lærerforening Turk Egitm Sen havde fået taleret, hvilket de brugte til at rette en heftig kritik mod foreningen Egitim Sen, der er EI-medlem. Som konsekvens af dette er aktiviteter med henblik på at giver Turk Egitim Sen EI-medlemskab standset. 4. Erasmus+ Sagsfremstilling: Erasmus+, tidligere kendt som Erasmus for All og Yes Europe, er en sammenlægning af flere EU-programmer (bl.a. Comenius, Erasmus, Life Long Learning, Youth in Action), og har, som tidligere drøftet, til hensigt at skabe en mere simpel, strømlinet og effektiv struktur, og gøre programmet mere tilgængeligt så studerende, forskere og undervisere kan drage bedre nytte af programmet. Sagsbehandling: BB orienterede om programmets muligheder. Menige lærere vil få bedre muligheder for at iværksætte og deltage i udviklingsprojekter. Forudsætningen for deltagelse i udvekslingsprojekter vil ej heller længere være, at der er deltagelse af elever. HL(GL) bemærkede, at lærere efter ændringerne skal have en aftale med deres skole for at kunne deltage. BB tilføjede, at programmet også har en hensigt om at gøre skalaen for samarbejdet større, således at der involveres flere interessenter fx uddannelsessteder eller kommuner. HL pointerede, at Kommissionen er glade for tværsektorelle samarbejder, hvor fx en pædagogisk forsker, undervisere og lærerforeninger går sammen i et projekt. 5. Opening up education Sagsfremstilling: Kommissionen har den 25. september offentliggjort meddelelsen Opening up Education, som anbefaler at fremme innovativ undervisning og indlæring via nye digitale teknologier. Sagsbehandling: BB orienterede om Kommissionens meddelelse, der især fokuserer på mere IT i undervisningen. MOOCs (Massive Open Online Courses) er ved at blive meget udbredte især i den angelsaksiske verden. JVJ henledte opmærksomheden på en analyse fra den europæiske universitetsforening EUA 1. JVJ fortalte, at selvom man bruger ordet open, så er der på de videregående uddannelser risiko for kommercialisering. Hvis man følger en MOOC (gratis), men efterfølgende vil have et certifikat, koster det. JVJ tilføjede, at der ikke er nogen i Kommissionen, der forestiller sig, at teknologisk læring helt skal erstatte klasseundervisning. Man taler i stedet om blended learning, hvor elektroniske hjælpemidler både kan inddrages i klasseundervisning og muliggøre 1 Side 2 af 5

8 fjernundervisning. Dette finder JVJ fornuftigt, men nye kvalitetssikringsværktøjer er nødvendige, idet de traditionelle standarder ikke er længere vil være dækkende. JVJ indvilligede på opfordring fra BB i at orientere om de seneste udviklinger mht. kvalitets- og evalueringssystemer på et senere møde. Elise Ansager (Uddannelsesforbundet) (EA) fremhævede, at man tidligere havde Open Learning centre på erhvervsskolerne, men de blev lukket igen. Eleverne manglede kompetencer til at håndtere redskaberne. HL fortalte om den synlige vækst i e-læring på VUC området. Københavns Voksenuddannelsescenter har stor succes med kurser på nettet. SL var bekymret for risikoen for sociale skævheder i adgang til elektroniske hardware. DLA fortalte om professor Birgitte Holm Sørensens arbejde med IT og didaktik. Det vigtige er at ind-tænke IT konstruktivt i den pædagogiske praksis. DLA henviste yderligere til en EVA rapport om læreres brug af IT. Rapporten viste, at den mest typiske grund til læreres fravalg af IT var, at udstyret ofte svigtede. Dette nødvendiggør en plan B, og læreren bliver hurtig træt af at forberede sig dobbelt. HL var enig i, at der var behov for større fokus på IT-pædagogik. Der er dog vigtigt, at dette ikke kun bliver som efteruddannelse, men også inddrages i grunduddannelserne. Finn Petersen (FSL) fortalte om erfaringen med Microsoft modelskole. Microsoft har fokus på højt avanceret teknologi, men har ikke pædagogisk forståelse for, hvilke teknologiske hjælpemidler, der reelt bidrager positivt til undervisningen. BB bemærkede, at Microsoft har et uddannelsesinitiativ i Europa, hvis leder, Kirsten Panton, er fornuftig. HL har deltaget i Microsofts uddannelsesmøder, de vil gerne lytte, men især for at udvikle deres egen businessmodel. HL advarer i øvrigt mod regeringens plan for at digitalisere velfærdsydelser. Første runde var administration og selvbetjening nu er der selve kerneydelserne, der skal digitaliseres. 6. Supporting teacher competence development Sagsfremstilling: Rapporten Supporting teacher competence development for better learning outcomes blev offentliggjort i juli I rapporten understreger Kommissionen, at det er afgørende med reformer for at opnå højere produktivitet og bedre kvalificerede lærere. Rapporten beskriver, hvordan læreres kvalifikationer, kompetencer, effektivitet og rammerne for lærernes arbejde ændre sig. Sagsbehandling: BB orienterede om rapporten. BB konstaterede, at udgangspunket for rapporten er den foreliggende evidens, som siger, at næst efter hjemmebaggrund er læreren den enkeltfaktor med størst indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Rapporten indeholder mange gode analyser og anbefalinger. HL har som repræsentant for ETUCE deltaget i arbejdsgruppen bag rapporten og orienterede yderligere. Rapporten er udformet i den tematiske arbejdsgruppe for lærernes grund- og efteruddannelse. Grundideen har været, at lærere skal deltage i reformarbejde for at skabe medejerskab. JVJ stillede spørgsmålstegn ved, hvordan disse positive tanker forholder sig til en virkelighed, der i stigende grad er fokuseret på nationale tests, standardisering etc. BB svarede, at de fleste udmeldinger fra Kommissionen advarer mod en test-kultur. 7. Hvordan får DUS indflydelse på internationale uddannelsesundersøgelser? Sagsfremstilling: De data OECD og Eurydice bruger til at evaluere og kommentere nationale uddannelsessystemer bygger i høj grad på statistikker indrapporteret af landene selv. I Danmark har især OECD s tal fx mht. gymnasielæreres arbejdstid været omdiskuterede. På mødet debatteres muligheder for at få indflydelse (fx via høringsret eller lignede) på de data, Danmark indberetter til internationale undersøgelser. Side 3 af 5

9 Sagsbehandling: HL fortalte som eksempel om problemerne med indberetningen af gymnasielærernes undervisningstal. Norge indrapporterer fx det planlagte timetal, mens det i Danmark var de faktiske realiserede antal timer, man talte. BB pointerede, at problemet med de internationale undersøgelser er, at tallene bliver til sandheden, når de først har været anvendt i internationale rapporter. BB foreslog derfor at søge samarbejde med ministerierne, så underviserorganisationerne får mulighede for at se tallene, inden ministeriet indrapporterer. HL er i tvivl om, hvorvidt det vil hjælpe. Danmark følger generelt OECD s retningslinjer, mens mange andre lande bare indrapporterer, hvad de nu har. Sammenligneligheden bliver ikke nødvendigvis større af, at de danske tal bliver bedre. Det blev besluttet at DUS-organisationerne forsøger at åbne en dialog med relevante ministerier bl.a. for at afklare om landene følger de samme retningslinjer ved indrapportering til OECD og EU. 8. PIAAC OECD undersøger brug og fordeling af færdigheder Sagsfremstilling: D. 8. oktober offentliggjorde OECD i samarbejde med Kommissionen første udgave af Skills Outlook. Publikationen er baseret på PIACC-undersøgelsen (Programme for the International Assessment of Adult Competencies), der undersøger både det niveau af færdigheder, 16 til 65-årige besidder, men også den udstrækning, de benytter disse færdigheder på deres jobs. Sagsbehandling: BB orienterede om modtagelsen af PIAAC. Undersøgelsen har ikke vakt den store opmærksomhed, hvilket på mange måder gør det lettere for lærerorganisationerne at bruge den konstruktivt. PIAAC afdækker ikke de store overraskelser. Procentdelen af voksne med svage læsefærdigheder modsvarer PISA. Den danske rapport understreger nødvendigheden af livslang læring som den mest centrale indsigt fra PIAAC. HME fortalte afsluttende om SFI s PISA 2000 PIAAC link. SFI udgiver i løbet af foråret en rapport om dette element af undersøgelsen. 9. Anerkendelsesdirektivet og lovregulerede erhverv Sagsfremstilling: Da det er relativt sikkert, at den politiske aftale om Anerkendelsesdirektivet bliver vedtaget i løbet af efteråret, har Kommissionen iværksat processen med implementering af direktivet. Fra november 2013 sætter man gang i en handlingsplan, der over de næste par år skal evaluere medlemsstaternes praksis mht. lovregulerede erhverv. Sagsbehandling: BB orienterede om udfaldet af det langvarige arbejde med direktivet. På en konference i Danmark i begyndelsen af oktober understregede Kommissionens ansvarlige på området, Jürgen Tiedje, at det kun på sundhedsområdet vil være lovligt med en systematisk sprogtest af ansøgers sprogkompetencer. 10. Teacher summit (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: Teacher Summit afholdes i 2014 på New Zealand. Sagsbehandling: Side 4 af 5

10 BB orienterede om status mht. næste års Teacher Summit. De tre fokusområder bliver: 1) kvalitets underviserer, 2) lighed og 3) læringsmiljøer. Herudover bemærkede BB, at der havde været noget knas med de new zealandske værter. De ville oprindeligt have brugt værtsskabet i en indenrigspolitisk uddannelsesdagsorden, hvilket EI har fået sat en stopper for. Deltagerne bliver de 25 sædvanlige lande dog med mulighed for, at lande, der opnået kraftig fremgang i PISA 2012 kan blive inviteret. Man er også så småt begyndt at invitere tredje verdens lande som observatører. 11. Social dimension Sagsfremstilling: D. 2. oktober udsendte Kommissionen en meddelelse om den såkaldte sociale dimension. Ifølge Kommissionen har den sociale dimension adskillige aspekter, hvor man i meddelelsen kun har forholdt sig til et begrænset udpluk. Man fokuserer på tre områder: nye indikatorer på socialområdet i det Europæiske Semester, mobilitet og støtte til medlemslande i krise samt øget social dialog. Meddelelsen er ikke udtryk for det store ambitionsniveau Sagsbehandling: Punktet udskudt. 12. Meddelelser Ingen kommentarer 13. Eventuelt Ingen kommentarer Side 5 af 5

11 Bilag december 2013/HME Anerkendelse og lovregulerede erhverv Som DLI tidligere har orienteret om nåede Europa-Parlamentet og Ministerrådet i juni frem til en politisk aftale om Anerkendelsesdirektivet. Den 9. oktober og 14. november blev direktivet vedtaget i hhv. Ministerrådet for økonomiske og finansielle forhold og Europa-Parlamentet. Medlemslandene kan dermed begynde at forbedrede implementeringen, hvilket den satte i gang ved en konference om lovregulerede erhverv i juni. På dansk niveau deltog Birgitte Birkvad (BB) d. 2. oktober i en konference om samme emne, arrangeret af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Nordisk Ministerråd. Evaluering af lovregulerede erhverv Det reviderede anerkendelsesdirektiv indeholder en evaluering af nationale bestemmelser mht. adgang til lovregulerede erhverv. Kommissionen udsendte d. 2. oktober en meddelelse om dette. Hvor Anerkendelsesdirektivet primært handler om anerkendelse af udenlandske uddannelser med henblik på at opfylde krav til udførelse af et erhverv, handler det nye tiltag om at evaluere, hvorvidt der overhovedet skal være et uddannelseskrav til erhvervene. På Det Europæiske Råd d oktober 2013 understregede stats- og regeringslederne vigtigheden af denne øvelse. Medlemslandene er forpligtigede til at deltage i processen, da den er detaljeret beskrevet i direktivet. Planen er tosidet: Gennemsigtighedsundersøgelse o Medlemslande rapporterer, hvilke erhverv de regulerer og på hvilken måde. o Kommissionen udarbejder på baggrund af de nationale indberetninger et Europakort over regulerede erhverv. Gensidig evaluering o Medlemslandene, Kommissionen og interessenter indgår i en evaluering af de regulerede erhverv, der skal munde ud i nationale handlingsplaner. Hvordan evaluerer man Medlemslandene skal begrunde, hvorfor deres reguleringer af erhverv er nødvendige og formålstjenestelige. De skal først og fremmest vise, at adgangskravene: hverken direkte eller indirekte diskriminerer på grundlag af nationalitet eller opholdssted (ikkediskriminationsprincip). er begrundet i tvingende alment hensyn sikrer opfyldelsen af det tilsigtede mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål (proportionalitetsprincip). Derudover er medlemslandene forpligtede til at underrette Kommissionen om ændringer (lempelser eller skærpelser) af reguleringer. Side 1 af 3

12 Kommissionen har en række overvejelser over, hvorvidt regulering er ønskeligt eller ej i specifikke tilfælde: Lovregulering af et erhverv er kun én måde at regulere erhvervsudførelsen på. Som alternativer foreslås fx godkendelsesprocedurer, tekniske eller faglige standarder, kvalitetsinspektioner. Kun hvis disse former for regulering ikke er tilstrækkelige til at opnå reguleringens formål, er adgangsregulering ifølge Kommissionen en god ide. I et erhverv, der primært udføres som lønarbejde, vil arbejdsgiveren forventes at kontrollere udøverens kompetencer og kvaliteten af arbejdet. Adgangsregulering er derfor mindre væsentlig. Mht. proportionaliteten i at adgangsregulere skal det påkrævede kvalifikationsniveau ses i forhold til kompleksiteten i det udøvede erhverv. Da Kommissionens embedsmænd ofte udtaler sig om undervisning på en måde, der afslører et syn på erhvervet som noget simpelt og ukompliceret, bør dette vække bekymring. Kommissionen fremhæver flere stedet at ville involvere interessenter i evalueringsprocessen, bl.a. gennem afholdelse af periodiske workshops. Regulering: fordele og ulemper Kommissionen erkender indledningsvist, at der kan være mange gode grunde til at sådanne hindringer (adgangsreguleringer) eksisterer, f.eks. beskyttelse af forbrugerne. Men generelt efterlader meddelelsen et indtryk af deregulering af adgangen til erhvervsudførelse som målsætning. Der tales om modernisering af nationale regulativ praksis. Et fravær af adgangsregulering fremhæves implicit som normaltilstanden, mens regulering af erhvervsudøvelse gøres til noget, man skal argumentere for. Der er altså indført en form for omvendt bevisbyrde, hvor medlemslandet skal argumentere for, hvorfor det ikke er muligt at opnå den ønskede beskyttelse med et mindre indgribende middel. Som argumenter for mindre strikse adgangsbetingelser fremhæves bl.a.: Et mere fleksibelt arbejdsmarked øger beskæftigelsesmulighederne Mobilitet. Større valgfrihed for forbrugere. Lavere priser på visse tjenesteydelser. Øget konkurrenceevne. Øgede vækstmuligheder og bidrag til et økonomisk opsving. Kommissionen fremhæver også visse argumenter for nødvendig regulering: Adgangsregulering kan øge forbrugernes tillid til erhvervsudøveren Sundhed og sikkerhed Visse erhverv betragtes som offentlige goder, der skal reguleres for at sikre en ordentlig service af høj kvalitet. Nogle erhverv har indflydelse på tredjemand (ikke køber, ikke sælger). Fx er kompetente og pålidelige revisorer nødvendige for en velfungerende økonomi. Side 2 af 3

13 Kommissionen agter i første halvdel af 2014 at udgive et studie, der undersøger fordele og ulemper ved at regulere på forskellige områder. I dag strækker antallet af lovregulerede erhverv per medlemsland sig fra 50 til 400 med et gennemsnit på 157. Danmark lovregulerer 162 erhverv. Tidsplan Kommissionen har følgende plan for evalueringsprocessen: Gennemsigtighedsundersøgelse: Fra november 2013 til februar 2014 indrapporter medlemslandene oplysninger om regulerede erhverv og reguleringsformer til Kommissionen. I marts udgiver Kommissionen sit Europakort over regulerede erhverv. Gensidig evaluering: Erhvervene deles i to: Gruppe ét består af typiske erhverv fra den private sektor. o Nationale undersøgelser: frem til maj o Gensidig evaluering. Fra juni 2014 til februar o Nationale handlingsplaner, senest april Gruppe to består af typiske offentlige erhverv, herunder uddannelser og undervisning: o Nationale undersøgelser: juni 2014-november 2014 o Gensidig evaluering. November 2014-september 2015 o Nationale handlingsplaner, senest januar Umiddelbart efter offentliggørelsen af de nationale handlingsplaner vil Kommissionen komme med henstillinger eller igangsætte yderligere tiltag. Mulighed for at henvise sager til EU-Domstolen, hvis man vurderer, at medlemslande ikke har rettet sig efter reglerne for lovregulerede erhverv (særligt proportionalitets og ikke-diskriminations principperne). Undervejs i processen vil Kommissionen inddrage diverse interessenter, både gennem afholdelse af workshops, mens også via muligheden for at kommentere på resultaterne af landenes selv-evalueringer. Side 3 af 3

14 Bilag december 2013/KSH European Alliance for Apprenticeships European Alliance for Apprenticeships, som blev varslet med ungdomspakken i december 2012 og formeldt godkendt af det Europæiske Råd 15. oktober 2013, er en reaktion på den høje arbejdsløshed blandt unge, der har nået et hidtil uset niveau i Europa. Alliancen sigter mod en fælles indsats fra medlemslande, erhvervslivet, EU s institutioner og de sociale parter, der går ud på at øge udbuddet af lærepladser, at gøre kvaliteten bedre og mere ensartet samt styrke erhvervsuddannelsernes image. Europa-Kommissionen mener, praktikpladser skal ses som en effektiv måde at lette unges overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Derfor skal kvaliteten af praktikpladserne forbedres og samarbejdet mellem de involverede partere øges. Kommissionen anvender definitionen af lærepladser fra rapporten Apprenticeship supply in the Member States of the European Union. Rapporten blev behandlet på DLI-mødet i september "Apprenticeships are those forms of Initial Vocational Education and Training (IVET) that formally combine and alternate company based training (periods of practical work experience at a workplace) with school-based education (periods of theoretical/ practical education followed in a school or training center), and whose successful completion leads to nationally recognized IVET certification degrees. Most often there is a contractual relationship between the employer and the apprentice." Det gøres fra Kommissionens side klart, at European Alliance for Apprenticeships har fokus på erhvervsuddannelser, der er struktureret som vekseluddannelse. Definitionen af praktikpladser indbefatter således ikke efteruddannelse eller praktikker for studerende på de videregående uddannelser. European Alliance for Apprenticeships forholder sig derfor ikke til disse områder. Det vil sige, at fokus er på erhvervsuddannelserne, forholdet mellem skolerne og praktikpladserne (virksomhederne) og på hvordan kvaliteten på de forskellige fokusområder kan forbedres. Små og mellemstore virksomheder udgør majoriteten af arbejdspladser i EU, og spiller derfor, ifølge Kommissionen, en nøglerolle for praktikpladser og deres kvalitet. Af den grund ønsker Kommissionen, at virksomhederne skal være med til at øge antallet og kvaliteten af lærepladser. Dette gøres bl.a. i Danmark, i mindre omfang, med de såkaldte frivillige aftaler. Kommissionen understreger dog, at der er den udfordring, at mange virksomheder vælger oprettelse af lærepladser fra, fordi de ikke har erfaring på området. Derfor ønsker Kommissionen at opbygge et netværk af erfarne virksomheder, som skal fungere som ambassadører for de virksomheder, der mangler erfaring i at have lærlinge og oprette praktikpladser. I forlængelse heraf lægger Kommissionen vægt på, at alliancen kan fungere som en af mulighederne for implementering af Ungdomsgarantien og gøre det lettere at nå Europe 2020 målene. Når det kommer til lærepladser findes der ikke en one-size-fits all model, men alliancen opfordrer til dialog mellem staten, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at parterne skaber løsningsmodeller og rammer inden for hvilke, der kan findes alternativer. Efter Kommissio- Side 1 af 2

15 nens opfattelse øges mulighederne for gode løsninger, hvis der er en stærk alliance landene imellem og på nationalt niveau imellem staten, virksomhederne og lærlingene. Europa-Kommissionen konstaterer, at det først og fremmest er den enkelte unge, der vil drage fordel af velorganiserede muligheder for praktik, men at også virksomhederne og samfundet vil kunne profitere af forbedrede muligheder for praktik. Det fremgår ikke klart af anbefalingerne, hvornår og hvor sent i uddannelsesforløbet praktikken tænkes placeret. I mange europæiske lande foregår der for tiden en direkte udnyttelse af unge, der er færdiguddannede, men tilbydes praktikplads i realiteten som gratis arbejdskraft. Det er ønsket fra Kommissionens side, at der skal skabes en fælles definition på, hvad kvalitet i en læreplads er, og hvordan dette kan implementeres. Derfor opfordres medlemslandene til at bidrage til denne definition, som ifølge Kommissionen skal hjælpe til at skabe en fælles standard i medlemslandene, for hvordan en læreplads bedst muligt giver den enkelte de færdigheder til at træde ind på arbejdsmarkedet. Formålet med en fælles definition vil også være med til at skabe mulighed for analyser og sammenligninger. Alliance for Apprentenschips har ikke selvstændige bevillinger, men det er muligt at søge støtte igennem flere af EU-Kommissionens programmer som eksempelvis Erasmus+, European Social Fund og Youth Employment Initiative. Europa-Kommissionen understreger, at gode forbindelser mellem erhvervsuddannelser, arbejdsmarked og det bredere uddannelsessystem er afgørende for en forbedring af lærepladser. Side 2 af 2

16 Bilag december 2013/KSH Education and Training monitor Education and Training Monitor, der udkommer en gang om året, indgår i EU 2020 den europæiske strategi for vækst og jobskabelse. Hensigten med Education and Training Monitor er at give et kort overblik over, hvor langt medlemslandene er fra at nå de mål, der bl.a. er sat via benchmarks. Der udkommer både en rapport som giver generelle anbefalinger til medlemslandene og en rapport for hvert medlemsland, der giver landespecifikke anbefalinger. Tallene, som danner grundlaget for rapporterne, er bl.a. hentet fra EAG, PISA og PIAAC samt ERYDICE. Det betyder, at data er behæftet med de kendte usikkerheder. Kommissær Androulla Vassiliou udtaler: "Den årlige Uddannelse Monitors data er uvurderlig, fordi den giver medlemsstaterne mulighed for at sammenligne sig med andre og tilskynder beslutningstagerne til at investere effektivt i at modernisere deres uddannelsessystemer for at forbedre kvalitet og resultater. Dette er afgørende, hvis vi skal sikre, at unge mennesker er udstyret med de færdigheder, de behøver for at lykkes i livet". Generelt for alle medlemslande anbefaler rapporten: 1. investering i kvalifikationer og færdigheder 2. indsats imod de der forlader skolen for tidligt 3. effektivitet og kvalitet i moderniseringen af de videregående uddannelser 4. bedre overgang fra uddannelse til arbejde igennem erhvervsuddannelserne EU 2020 mål: Fremskidt og udfordringer EU 2020 målene for uddannelse bliver behandlet i den generelle rapport. Det første mål, som omtales, er andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt. Tendensen er at antallet faldende og ligger på 12,7 % sammenlignet med 13,4 % året før, hvilket er et godt skridt på vejen mod benchmarket på højst 10 %. Det understreges i rapporten, at denne forbedring kan kobles med dagtilbud/førskole i den tidlige barndom, som giver et godt grundlag for vejen gennem uddannelsessystemet. Vedrørende deltagelse i videregående uddannelse er benchmarket mindst 40 %. Her er der konstateret en stigning fra 34,5 % til 35,7 %. Det har foranlediget et skift i det politiske fokus fra at reducere frafald til at forbedre kvalitet, relevans og fremme den internationale mobilitet for studerende. International mobilitet inden for videregående uddannelse øger ifølge Kommissionen sandsynligheden for mobilitet efter endt uddannelse, og kan bidrage til at afhjælpe paradoksproblemer og flaskehalse på europæisk arbejdsmarked. Side 1 af 3

17 Rapporten understreger vigtigheden af at der fra erhvervsuddannelserne er en god overgang til arbejdsmarkedet. Det er rapportens klare anbefaling, at der sker et løft i kvaliteten og tænkningen af erhvervsuddannelsesmodellerne sådan som det også er gjort klart i Rethinking Education og Youth Employment Initiative fra mats Det kan bl.a. gøres gennem vekseluddannelsernes kombination mellem læring og arbejde som, ifølge Kommissionen, skal være en hjørnesten i erhvervsuddannelsessystemet på tværs af Europa. Rapporten påpeger også, at ulighed er en stadig større problematik i mange uddannelsessystemer i Europa. Store grupper af unge, herunder unge(mænd) med indvandrerbaggrund, møder ungdomsuddannelserne med store svagheder i færdigheder og kompetencer. Disse uligheder har alvorlige konsekvenser for den enkelte, og økonomisk fremgang og social samhørighed i samfundet generelt. Rapporten, påpeger, at medlemsstaterne tackler dette problem meget forskelligt og med varierende succes. De demografiske tendenser påvirker også lærerfaget kraftigt: i mange medlemsstater er størstedelen af lærerne er i den højeste aldersgruppe, med meget få lærere under 30 år. En nytænkning er, ifølge rapporten, nødvendig for at tiltrække, rekruttere og uddanne de bedste kandidater til lærerprofessionen. Desuden understreges det, at det skal sikres, at lærerne har mulighed for professionel udvikling i hele deres karriere. Det er en problematik, som er blevet taget op i Supporting teacher competence development. (Jf. pkt. 6 på DLI møde d. 11 november). Generelt er mobilitet et fokusområde i rapporten, både læringsmobilitet og fysisk mobilitet defineret som udveksling både inden og uden for Europa. Ifølge rapporten giver læringsmobilitet et afgørende bidrag til kvaliteten af uddannelserne i EU samt øger effektivitet og kvalitet i de videregående uddannelser. Mobilitet giver de studerende fra hele Europa international erfaring og styrker deres netværk. Dette kan, ifølge rapporten, bidrage til en følelse af europæisk identitet. Rapporten konstaterer i forlængelse heraf, at mobilitet under uddannelsen øger sandsynligheden for mobilitet efter endt uddannelse. Både Rådets konklusioner om moderniseringen af videregående uddannelser samt Kommissionens meddelelse om europæisk videregående uddannelse i globalt perspektiv fremhæver potentialet i mobilitet både inden for og uden for EU. Endvidere bliver op imod 65 % af Erasmus+ uddannelsesbudget øremærket til mobilitetsordninger. Side 2 af 3

18 Et element, rapporten også omtaler er, at Europa halter bagefter i udviklingen af Open Educational Resources (OER) og Massive Open Online Kurser (MOOCs), hvilket også er et fokusområde i EU fx igennem Opening up Education. Rapporten konstaterer, at potentialet i de digitale teknologier ikke er fuldt integreret i de europæiske uddannelsessystemer, selvom det i stort omfang optræder i den måde hvorpå folk interagerer, arbejder og handler. Det fremgår af rapporten, at mens 70 % af lærerne i EU anerkender vigtigheden af IKT-støttet undervisning, er det kun 20 % af de studerende, der modtager undervisning fra lærere med digitale kompetencer. Det er naturligvis problematisk jf. ovennævnte Supporting teacher competence development, Opening up Education, Erasmus+ og European Skills/Competences udarbejdet af ESCO. Anbefalinger til Danmark Ifølge den landespecifikke rapport er Danmarks største udfordring effektivitetsomkostninger, som i dansk kontekst skal forstås som udfordringer i forhold til overgangsperioden imellem uddannelse og arbejdsmarkedet, hvor Danmark har den længste overgangsperiode. Rapporten påpeger desuden den høje frafaldsfrekvens på erhvervsuddannelserne. Rapporten peger bl.a. på mangel på praktikpladser som en af forklaringerne på frafaldet. Antallet af pladser bliver i rapporten forklaret med, at den økonomiske krise også har påvirket virksomhedernes evne og vilje til at oprette praktikpladser til danske lærlinge. Kvaliteten i praktikophold i vekseluddannelserne er også blevet sat i fokus af Kommissionen igennem Alliance for Apprenticeships (se evt. notat pkt. 3 til dette møde). Side 3 af 3

19 Bilag november 2013/HME OECD og Kommissionen arbejder stadig tættere sammen I forbindelsen med lanceringen af Eduaction at a Glance i juni 2014 meddelte EU-Kommissionen og OECD, at man i løbet af efteråret ville fremlægge en formel samarbejdsaftale. Den 2. oktober kom de to organisationer med flere detaljer. Selve aftalen er ikke offentliggjort, men Kommissionens beskriver i sit memo om PIAAC det nye samarbejde: The OECD's work also comprises countries outside Europe which are of strategic importance for the EU as partners and peers. The aim is to align efforts in order to help both organisations to provide a better service for member countries, and enable the avoidance of duplications Ifølge memoet vil de to organisationer især samarbejde om: Støtte til lande eller regioner mht. opbygning af skills stategies, der skal øge arbejdsstyrkens kompetencer. Udformning af landeanalyser og dertil hørende anbefalinger om reformer. Assessments and surveys, der skal levere internationalt sammenlignelige data som baggrund for evidensbaserede politik beslutninger. Da hverken OECD eller Kommissionen har nogen formel lovgivende indflydelse på uddannelsesområdet, ligger deres indflydelse især i at påvirke den politiske dagsorden via internationale anbefalinger og sammenlignelig data, der kan bruges nationalt som argumenter for bestemte tiltag. Det er sandsynligvis derfor, de to organisationer ser en fordel i, at presse dagsordenen i en bestemt retning i fællesskab. Gammel vin på nye flasker? At OECD s og Europa-Kommissionens arbejde på uddannelsesområdet forholdet sig til hinanden er ikke noget nyt. Der er blandt overlap mellem deres arbejde på disse områder: Fælles administration af den såkaldte UOE-undersøgelse 1. En stor del af benchamarkene i Education and Training 2020 er baseret på OECD data. Kommissionen finansierer delvist medlemslandenes deltagelse i adskillige OECD s undersøgelser. Kommissionen foretager EU-relevante analyser af OECD s resultater. Seneste for PIAAC og tidligere for bl.a. TALIS. Nye projekter Imidlertid er samarbejdet med flere nye initiativer blevet endnu tættere. Hvor samspillet før især bestod i at forholde sig til hinandens undersøgelser og behandle de samme emner, er de to organisationer nu fælles afsendere på en række initiativer. 1 UOE undersøgelsen foretaget af UNESCO, OECD og Eurostat i fællesskab, se DLI-notat til mødet d. 11. november 2013). Side 1 af 2

20 Education and Skills Online (ESO) Dette OECD projekt, der tidligere hed PIAAC Online, er blevet relanceret som Education and Skills Online Assesment med EU som formel ligeværdig deltager. ESO leverer individuelle resultater ud fra PIAAC undersøgelsens generelle framework. Enkeltpersoner kan altså teste og måle deres arbejdsmarkedsparathed og sammenligne sig med befolkningen som helhed eller med udvalgte grupper. Man kan pt. gennemføre en demo-version af testen på OECD s hjemmeside dog uden at få sine resultater oplyst! Den endelige udgave skal lanceres i januar HEInnovate HEInnovate hjemmesiden blev lanceret d. 18. november af OECD og Kommissionen i fællesskab. HEI demonstrerer, at samarbejdet er bredere end DG Education and Culture og OECD s Directorate for Ecuation and Skills. OECD partneren er i dette tilfælde OECD s Local Economic and Employment Programme. Videregående uddannelsesinstitutioner kan via hjemmeside selv-evaluere deres grad af entreprenørhed ( how entrepreneuial are they ). Evalueringen har bl.a. følgende dimensioner: Entreprenørskab er del af institutionens strategi. Institutionen er åben for rekruttering af og samarbejde med personder, der har entreprenør værdier, adfærd og erfaring. Institutionen validerer entreprenørlæring. Iværksætteruddannelse tilbydes på tværs af fag og fakulteter. Institutionen faciliteter adgang til privat finansiering for sinepotentielle entreprenører. Institutionen har tætte forbindelse til incubators og science parks. På baggrund af undervisningsinstitutionens selvrapportering autogenerer hjemmesiden resultater, der sætter fokus på styrker og svagheder. Den hjælper også institutionen med at forbedre sine præstationer ved at tilbyde link til eksempler på good practice. Indtil videre er Aalborg Universitet eneste danske eksempel på listen over hjemmesidens case studies. Review of Policies and Practices for Monitoring Quality in Early Learning and Development Der er tale om et OECD projekt, der skal forbedre data, research and monitoring på Early Childhood Education and Care (ECEC) området. Projektet består af tre indsatsområder: 1) Politiske tiltag rettet mod kvalitetssikring, 2) Internationalt sammenlignelige indikatorer. 3) Landeanalyser. Af disse tre foregår indsatsområde 2 ifølge OECD i tæt samarbejde med EU s Eurydice. Side 2 af 2

21 Bilag november 2013/HME Ungdomsgaranti og nye topmøder På trods af et lille fald i antallet af unge arbejdsløse fra 2012 til 2013 er ungdomsarbejdsløsheden i Europa fortsat katastrofalt høj. At få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse er derfor en af de vigtigste prioriteter for EU systemet. Ministerrådsmødet om uddannelse og ungdom d. 25. november vedtog også rådskonklusioner på området. Adskillige EU tiltag er designet til gensidigt at understøtte hinanden. Alliance for Apprenticeships kan fx biddrage direkte til implementeringen af nationale ungdomsgarantier, mens Erasmus+ kan finansiere oprettelsen af lærepladser. Med den endelige vedtagelse af MFF en (se meddelelse til dette møde) er midlerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed også faldet på plads. Ungdomsbeskæftigelses-initiativet afsætter seks mia. til formålet over to år. Dertil komme et bidrag fra den Europæiske Socialfond på mindst 3. mia om året. Ungdomsgarantien (se DLI-møde d. 15. januar 2013) bliver altså finansieret af omkring 6 mia. euro årligt. Dette beløb er på ingen måde uanseligt, men ligger dog stadig et stykke fra de 21 mia., FN s arbejdsmarkedsorganisation ILO vurderer, det vil kræve at implementere ungdomsgarantien fuldt ud. Ikke desto mindre er de 6 mia. et skridt på vejen, idet de europæiske midler skal medfinancierer nationale projekter, således at de endelig investeringer i området vil overskride EU s bidrag. Socialfondsmidlerne vil dog i en politisk studehandel udelukkende blive givet til Frankrig, Italien og Spanien. Denne skæve prioritering har været landenes pris for at acceptere EU-rabatter som fx den danske og britiske. Da det er medlemslandene hver især, der skal etablere nationale ungdomsgarantier, er det en forudsætning for at få del i disse midler, at landene udarbejder implementeringsplaner inden udgangen af året. Alle lande med regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden overskrider 25 %, kan få støtte. Ingen regioner i Danmark er i nærheden af denne tærskel. Derimod er adskillige svenske regioner hårdt ramt, og den allerede eksisterende ungdomsgaranti ( En jobbgaranti for ungdomar ) kan derfor sandsynligvis modtage bidrag. I implementeringsplanen efterspørger Kommissionen især oplysninger om: Hvilken rolle man har tiltænkt institutioner og myndigheder på uddannelsesområdet(offentlige og private), ungdoms organisationer og arbejdsmarkedets parter? Hvilke reformer vil man lancere for at støtte ungdomsgarantien? Hvordan garantien skal financierens og særligt hvordan man har tænkt sig at trække på ungdomsinitiativet og socialfonden? Tidsplaner for implementeringen og overvågning af fremskridt. Hensigtserklæringer fra Berlin og Paris Den 3. juli afholdt de fleste europæiske stats- og regeringschef et topmøde om ungdomsarbejdsløshed med Angela Merkel som vært. Den 11. november var det så Frankrigs tur til at byde velkommen. De to møder ligger uden for EU s beslutningsstruktur, og der blev således indgået politiske aftaler, men ikke udsendt formelle rådskonklusioner etc. Møderne giver alligevel et ganske godt billede af medlemslandenes bud på, hvordan ungdomsløsheden kan mindskes. Fokus er på jobskabende arbejdsmarkedsreformer, digitale færdigheder, iværksætterånd og erhvervsuddannelser. Den mellemstatslige møderække fortsætter efter planen i Italien i foråret. Medlemslandene vil også i løbet af foråret lægge en plan for den fremtidige kamp mod ungdomsarbejdsløshed. Side 1 af 1