LO'S JOBCENTERHÅNDBOG. Vejen til samarbejde og indflydelse

Transkript

1 LO'S JOBCENTERHÅNDBOG Vejen til samarbejde og indflydelse

2 Forord Kommunalreformen er blevet kaldt Danmarkshistoriens største reform. Stort set alle politikområder påvirkes af reformen. Det gælder også det beskæftigelsespolitiske område. AF nedlægges. Indsatsen flyttes fra regionalt niveau til lokalt niveau. Stat og kommune flytter sammen i lokale jobcentre. Med den nye organisering af beskæftigelsespolitikken ændres ikke kun systemerne men også rollerne. Kommunerne får en langt større rolle, mens statens tilstedeværelse vil være svagere. Det er dog ikke kun de offentlige aktører, som får nye roller. Også arbejdsmarkedets parters rolle forandres. Vores formelle kompetencer er i den nye organisering præget af distance. Hvor vi i dag er med til at prioritere og dimensionere indsatsen, inddrages vi i det nye system via indstillinger og høringer. Vi får en overvågende rolle, men bagudrettet. Traditionerne for en løbende inddragelse af fagbevægelsen i tilrettelæggelse af indsatsen brydes. I LO skal vi derfor finde andre veje til at sætte vores fingeraftryk på beskæftigelsesindsatsen. Vi skal opsøge de uformelle kanaler, danne netværk og skabe respekt for vores rolle på det danske arbejdsmarked. LO s jobcenterhåndbog er et redskab til dig ny eller erfaren der arbejder eller kommer til at arbejde med beskæftigelsespolitik lokalt og regionalt. Håndbogen giver svaret på de mange spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med overgangen til den nye organisering. Samtidig håber vi, at håndbogen kan inspirere dig til det videre arbejde i en ellers kaotisk overgangsperiode mellem to systemer: Vi skal fastholde vores rolle og arbejde i det nuværende system. Men samtidig er det vigtigt, at vi allerede nu tager fat på de mange udfordringer. Og allerede nu får fortalt alle, at LO også i fremtiden er en central aktør på beskæftigelsesområdet. LO s jobcenterhåndbog vil løbende blive opdateret, og findes i både fysisk og elektronisk form. Sidstnævnte kan findes på LO s hjemmeside God læselyst! Og god arbejdslyst! Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark

3 Indhold Indledning Afsnit 1 Side 1 Det nye beskæftigelsessystem Afsnit 2 De nye statslige beskæftigelsesregioner De to typer jobcentre Organiseringen af jobcentrene Bilag. Det nye kommunekort Bilag. Jobindsats.dk Bilag. Liste over kommunernes tilkendegivelser vedr. jobcentertype Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentrene Afsnit 3 Det lokale beskæftigelsesråd Det regionale beskæftigelsesråd Udfordringer Afsnit 4 Udfordringer her og nu Løbende udfordringer Bilag. 10 gode argumenter for et B-center Redskaber til samarbejde og indflydelse Afsnit 5 Skab alliancer Indgå skriftlige samarbejdsaftaler Indgå skriftlige aftaler for specifikke indsatsområder eller instrumenter Samarbejde med a-kasserne LBR s forretningsorden LBR s formandskab RBR s forretningsorden RBR s formandskab Netværksdannelse lokalt og regionalt Bilag. Politisk samarbejdsaftale Bilag. Rammeaftale mellem jobcenter og LO-sektion Bilag. Enkeltområde-samarbejdsaftale Bilag. Niveaudelt samarbejdsaftale mellem a-kasse og beskæftigelsessystemet Bilag. LO-DA-skabelon for forretningsorden til LBR Bilag. Lokalt netværk omkring LBR Tidsplan for implementeringsprocessen Afsnit 6 Tiltag i Tiltag i Tiltag i LO s jobcenterhåndbog. Tryk: All-Plast og Hafnia Grafisk. Tekst: LO. Lay-out: LO. Varenr ISBN

4 Afsnit 1 Side 1 1. Indledning I forbindelse med strukturereformen skal vi i fagbevægelsen forholde os til mange nye spørgsmål. På det generelle som på det konkrete plan. Også på beskæftigelsesområdet skal vi vænne os til ændrede forhold. Arbejdsmarkedets parter er i regeringens fremsatte lovforslag blevet tillagt mindre indflydelse og ansvar for beskæftigelsesindsatsen, end vi har i dag. Vi står derfor i fagbevægelsen overfor en stor omstillingsproces. Vi skal ikke blot vænne os til nye strukturer og nye systemer. Vi skal også vænne os til en ændret rolle. I løbet af sådan en omstillingsproces opstår der mange spørgsmål: Hvordan griber vi det an? Hvilke områder bør vi prioritere? Og hvornår er det vigtigt at have fokus på hvad? I det hele taget spørgsmål om, hvordan vi bedst muligt agerer i det nye beskæftigelsessystem. Hvordan vi bedst muligt sikrer indflydelse til fagbevægelsen. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt med indflydelse? Det er der flere grunde til. For det første for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvor matchet mellem jobåbning og jobsøgende er optimal. Ved at videregive de informationer, som vi får via vores tillidsmandssystem, lokale og regionale repræsentanter m.fl., til de offentlige beskæftigelsessystemer, er vi med til at sikre, at hele systemet omkring beskæftigelsesindsatsen fungerer bedst muligt til gavn for medlemmerne og det danske velfærdssamfund. Vi har viden om arbejdsmarkedets udvikling og arbejdsstyrkens kvalifikationer, som de offentlige systemer ikke kan få ad anden vej. Ved samarbejde sikrer vi en løbende dialog, hvorigennem vi kan være med til at forebygge, at problemer udvikler sig til skade for det lokale, regionale og det landsdækkende arbejdsmarked. Vi kan komme på forkant af udviklingen. For det andet for at gøre en forskel for de af vores medlemmer, som er jobsøgende og uddannelsessøgende. Enten som beskæftigede eller som ledige. Ved at have indflydelse kan vi kvalificere de offentlige systemer, sådan at vores medlemmer og potentielle medlemmer har de bedste muligheder for at finde beskæftigelse eller uddannelse. Gennem et samarbejde med aktørerne på arbejdsmarkedet kan vi sikre, at de ledige får en kvalificeret indsats i beskæftigelsessystemet, hvor indsatsen bygger på den enkeltes muligheder, kompetencer og ønsker. Hvor indsatsen er rettet mod bæredygtig og fremtidssikret opkvalificering og beskæftigelse. For det tredje for at beskytte det overenskomstsystem og den velfærd, som gør Den danske model verdensberømt. Vores inddragelse er med til at sikre en balance mellem det ordinære arbejdsmarked og det støttede arbejdsmarked. Og dermed med til at sikre, at så mange lønmodtagere som muligt ansættes i faste og bæredygtige job. Med ordinær løn- og ferieforhold, med opnåelse af dagpengeret og med klare regler for forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Det offentlige skal fremføre gode argumenter, før end en kollega ansættes på andre vilkår end ordinære. Men når begrundelserne er gode, skal vi sikre, at alle tager godt imod den nye kollega uanset arbejdsevne og baggrund. Fagbevægelsens betydning står dog ikke lige så klart for kommuner og jobcentre, som det har stået klart for AFsystemet. Et centralt element i vores omstillingsproces bliver derfor at overføre de gode traditioner for samarbejde, inddragelse og ansvar, som vi har haft med AFsystemet til den nye organisering, hvor både kommune og stat vil være til stede. For at hjælpe vores lokale og regionale repræsentanter til dette, udgiver LO denne Jobcenterhåndbog. Formålet med håndbogen er at informere om den nye organisering, pege på kommende og nuværende udfordringer samt at præsentere en række redskaber, som kan bruges til at skabe samarbejde lokalt og regionalt. Foreløbig indeholder kapitel 5 ti konkrete redskaber til samarbejde og indflydelse. LO s Jobcenterhåndbog skal være et opslagsværk, hvor inspiration til lokalt og regionalt samarbejde kan hentes. Rækken af redskaber vil derfor løbende blive udbygget, sådan at håndbogen hele tiden afspejler udfordringerne her og nu samt rummer redskaber til at takle udfordringerne. Endvidere vil den nye organisering blive mere konkretiseret i takt med at lovgrundlaget falder på plads i Folketinget, og i takt med at Arbejdsmarkedsstyrelsen konkretiserer udviklingen af det nye beskæftigelsessy- Indledning

5 Afsnit 1 Side 2 stem, jobcentrene og de nye styringsredskaber. LO s Jobcenterhåndbog udkommer i fysisk såvel som elektronisk form ( Med LO s Jobcenterhåndbog er det håbet at understøtte fagbevægelsens fortsatte indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Også i fremtiden skal vi i fagbevægelsen være en central og uundgåelig aktør på arbejdsmarkedet. Indledning

6 Afsnit 2 Side 1 2. Det nye beskæftigelsessystem Med den kommende strukturreform sammenlægges landets nuværende 271 kommuner til 98 kommuner, og de 14 amter bliver til fem regioner. Det nye kommunekort er vedlagt som bilag 2.1. Også beskæftigelsessystemet forandres. Den nye organisering af beskæftigelsessystemet består stadig af tre niveauer: centralt, regionalt og lokalt niveau. Hovedvægten er dog flyttet fra regionalt til lokalt niveau, idet den egentlige beskæftigelsesindsats besluttes og udføres lokalt. På lokalt niveau bliver beskæftigelsesindsatsen forankret i ca. 90 lokale jobcentre, svarende til den nye kommuneinddeling. I hver kommune oprettes et jobcenter, dog kan kommuner med under indbyggere ikke have eget jobcenter. De små kommuner er forpligtet til at samarbejde med en anden kommune. I jobcentrene samarbejder staten og kommunen om beskæftigelsesindsatsen. Den nye organisering har derfor én indgang, men til to systemer: Kommune og stat, jf. figur 2.1. Med den nye organisering nedlægges AF. I stedet overtager staten ansvaret for de forsikrede. Staten har dog forskellige ansigter afhængig af niveauet. På centralt plan er staten, Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. På regionalt plan kan staten være enten beskæftigelseschefen eller beskæftigelsesregionen med regionsdirektøren i spidsen, mens staten på lokalt plan er den statslige del af jobcentrene med den statslige leder i B-centrene i spidsen. I tilknytning til hvert administrativt niveau oprettes partsorganer, hvor LO og arbejdsmarkedets parter har repræsentation. På centralt niveau bibeholdes Beskæftigelsesrådet. På regionalt og lokalt niveau oprettes hhv. et Regionalt Beskæftigelsesråd og et Lokalt Beskæftigelsesråd. Dette kapitel har til formål at give en præsentation af det nye beskæftigelsessystem, fokus er dog begrænset til regionalt og lokalt niveau. Først præsenteres de statslige beskæftigelsesregioner og de to typer af jobcentre, Det nye beskæftigelsessystem Figur 2.1: Det nye beskæftigelsessystem Beskæftigelsesministeren BER Driftregion Beskæftigelsesregion RBR Statslig finasiering af forsørgelse og indsats Overvågning og opfølgning på effekter og resultater af hele indsatsen Stat Kommune LBR Kommune Kommunalbestyrelsen Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats

7 Afsnit 2 Side 2 som der kan etableres. Herefter præsenteres organiseringen og styringen på lokalt niveau De nye statslige beskæftigelsesregioner På regionalt plan oprettes der fire beskæftigelsesregioner. I Jylland svarer regionerne til de generelle regionale enheder, men på Sjælland er de to regioner slået sammen til én. Hovedstads- og Sjællands regionerne bliver derved én beskæftigelsesregion 1, jf. figur 2.2. Beskæftigelsesregionerne placeres fysisk i Aalborg, Århus, Odense og Roskilde og ledes af en regionsdirektør i hver beskæftigelsesregion. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) og udfører sine opgaver efter inddragelse af RBR. Beskæftigelsesregionernes opgaver Overordnet har beskæftigelsesregionerne til opgave at overvåge og analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked, overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt at reagere, hvis resultaterne udebliver. Beskæftigelsesregionerne skal stille viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Beskæftigelsesregionerne løser endvidere en række tværgående opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionerne skal overvåge og følge op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Overvågningen sker ved brug af et nyt landsdækkende målesystem Jobindsats.dk, jf. bilag 2.2. Jobindsats.dk indeholder på nuværende tidspunkt information om sygedagpengeområdet og de forsikrede ledige, men vil til slut indeholde information om hele beskæftigelsesindsatsen. Overvågningen vil endvidere ske på baggrund af andre registerbaserede oplysninger, oplysninger fra Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes praksis på rådigheds- og visitationsområdet og Ankestyrelsens praksiskoordinering. Beskæftigelsesregionerne kan som led i overvågningen gennemføre selvstændige analyseaktiviteter. Der er tre sanktionsmuligheder over for jobcentrene, hvis de har alvorlige resultatproblemer. Der er tale om alvorlige resultatproblemer, hvis lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke opfyldes, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige kommuner. Definitionen af alvorlige problemer er således åben for fortolkning. 1. Hvis lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke overholdes eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren tage kontakt til jobcenteret med henblik på at drøfte resultatproblemerne. 2. Hvis jobcentret ikke er parat til at forbedre indsatsen gennem nødvendige initiativer, kan beskæftigelsesregionen indgå en skriftlig aftale med jobcenteret om forbedring af indsatsen. 3. Hvis det ikke er muligt at indgå en aftale, eller hvis resultaterne ikke forbedres efter indgåelse af aftale, kan regionsdirektøren efter drøftelse med RBR indstille til ministeren, at jobcenteret pålægges at udbyde de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver. I sidste ende vil indsatsen altså blive udliciteret til private aktører, hvis resultaterne ikke er gode nok. RBR skal altid inddrages i beslutningen om at reagere over for et jobcenter. Hvad inddragelse helt præcist er, vides endnu ikke. Fokus på resultater og effekter af indsatsen betyder, at jobcentre med gode resultater får store frihedsgrader, mens jobcentre med mindre gode resultater vil opleve en tættere opfølgning på indsatsen fra beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesregionerne får endvidere til opgave at medvirke til løsningen af tværgående beskæftigelses- Det nye beskæftigelsessystem 1) Den samlede beskæftigelsesregion for Hovedstaden og Sjælland kommer til at dække hele Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

8 Afsnit 2 Side 3 politiske problemer. Formålet er at sikre gennemførelse af den nationale beskæftigelsespolitik: Beskæftigelsesregionerne skal koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen i regionen. Beskæftigelsesregionerne administrerer efter RBR s beslutninger den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Flaskehalsindsatsen er således stadig en regional opgave. Beskæftigelsesregionerne administrerer efter RBR s beslutninger den statslige bevilling til varslingsindsatsen. Den aktive indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser påhviler beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesregionerne skal sikre, at alle jobcentrene har specialistviden til deres rådighed. Efter inddragelse af RBR og med ministerens godkendelse skal beskæftigelsesregionerne stille viden til rådighed for jobcentrene. Fx viden omkring handicappede på arbejdsmarkedet, indsatser overfor etniske arbejdssøgende eller andre målgrupper. Hvordan dette skal ske, er endnu ikke helt klart. Beskæftigelsesregionerne gennemfører efter inddragelse af RBR og med beskæftigelsesministerens godkendelse rammeudbud for afgrænsede målgrupper. Jobcentrene er forpligtede til at bruge de rammeaftaler som indgås. Er der tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, sker ministerens godkendelse efter aftale med integrationsministeren. Udbudene gennemføres for at sikre resultater og effekter af indsatsen for målgrupper, som er spredt på tværs af jobcentre, og som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet og derfor kræver en specialiseret indsats. Det kan være ledige akademikere, faggrupper med få ledige i de enkelte jobcentre eller personer med handicap. Beskæftigelsesregionernes rammeaftaler kan være regionale eller landsdækkende. Fastsættelsen af behovet for rammeudbud sker i et samspil med RBR, f.eks. i den årlige kontrakt mellem ministeren og rådene. Ved landsdækkende udbud inddrages alle fire RBR via den årlige kontrakt mellem ministeren og rådene, og udbuddene gennemføres efterfølgende i et aftalt samarbejde mellem de fire regionsdirektører. Jobcentrene er forpligtet til at indgå aftaler med de Figur 2.2.: Det nye beskæftigelsesregioner Kilde: Amtsrådsforeningen aktører, der er omfattet af en regional rammeaftale, med henblik på at gennemføre indsatsen for personer, der tilhører den berørte målgruppe. Jobcentret afholder selv udgifterne hertil. Jobcentrene skal så vidt muligt inden for rammeaftalen kunne vælge mellem forskellige aktører til at gennemføre indsatsen. I særlige tilfælde kan et jobcenter blive fritaget fra at være omfattet af en statslig rammeaftale. Som et tillæg til de statslige beskæftigelsesregioner opretter Arbejdsmarkedsstyrelsen fire driftsregioner. Driftsregionernes opgave er at varetage driften af den statslige del af jobcentrene. Primært er opgaven at fordele de økonomiske midler. Det betyder, at beskæftigelsesregionerne ikke får ansvaret for driften og økonomien for de forsikrede ledige, sådan som AF-regionerne har det i dag. Driftsregionerne ledes af en beskæftigelseschef, og det er ham, som har ansvaret for den statslige drift og økonomi i jobcentrene. Samlet set er fokus for den regionale styring resultater, idet resultaterne afgør mulighederne for at reagere. Hvis resultaterne udebliver, kan beskæftigelsesregionen udmelde et minimumsniveau. En sådan styring er imid- Det nye beskæftigelsessystem

9 Afsnit 2 Side 4 lertid alene bagudrettet. Reaktionstiden risikerer derfor at blive meget lang, indsatsen udynamisk og for lidt kvalitetsorienteret. Udover resultatovervågningen er hovedopgaven for beskæftigelsesregionerne fokus på efterspørgselssiden i form af varslings- og flaskehalsindsatsen De to typer jobcentre Indtil tillægsaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen primo maj 2005 var der tre typer af lokale jobcentre: A, B eller C. Med tillægsaftalen blev A-centrene dog taget af tegnebrættet. Den lokale beskæftigelsesindsats kan i den nye organisering derfor kun varetages via to typer af jobcentre: B-center: Kommunen og stat samarbejder om indsatsen C-center: Kommunen varetager indsatsen alene Dette betyder, at alle jobcentre varetager de samme opgaver. Forskellen er alene, hvem der har ansvaret for opgaverne: kommunen eller staten. Senest den 1. oktober 2005 skal de nye kommuner tage stilling til, om de ønsker et C-center eller ej. Arbejdsmarkedsstyrelsen ser dog gerne tilkendegivelserne hurtigst muligt. Kommunerne kan på et skema fra Arbejdsmarkedsstyrelsen afkrydse sine ønsker om hhv. et B- eller et C-center. Der er flere kommuner, som allerede har afgivet deres ønsker til Arbejdsmarkedsstyrelsen. En opgørelse over kommunernes tilkendegivelser pr. maj 2005 er oplistet i bilag 2.3. Ikke alle kommuner vil få deres ønske opfyldt, idet der kun vil blive oprettet 10 C-centre. Resten af kommunerne vil få et B-center. Med de ca. 100 kommuner 2, som der p.t. er udsigt til, vil der blive ca. 80 B-centre. De ca. 90 lokale jobcentre vil i gennemsnit betyde 20 jobcentre i hver jysk beskæftigelsesregion og 35 jobcentre i den sjællandske. Jobcentrene kommer til at fungere uafhængigt af hinanden som selvstændige enheder. Den statslige del af jobcentrene vil dog hænge sammen gennem styringen fra staten. Et jobcenter kan have filialer flere steder i kommunen, men der kan ikke være flere jobcentre i én kommune. Grundbemandingen i de mindste jobcentre vil være på ca. 10 personer. Større jobcentre vil have mere personale. Jobcentrene har til opgave at varetage indsatsen overfor virksomheder, beskæftigede samt udannelses- og jobsøgende. Opgaverne består i: Vejledning om job- og uddannelsesmuligheder Virksomhedskontakt Visitation Kontaktforløb Udarbejdelse af jobplaner Afgivelse af aktive tilbud Gennemførelse af udbudsforretninger m.m. Endvidere indgår alle tidligere kommunale beskæftigelsesindsatser som sygefravær, fleksjob m.v. i jobcentrets opgaver. De kommunale ikke-arbejdsmarkedsparate grupper vil dog først blive løbende indsluset i jobcentret i perioden 1. januar 2007 frem til 1. januar De ledige har frit valg mellem de ca. 90 jobcentre, hvad angår serviceopgaver: registrering af jobsøgende, noget jobformidling, generel rådgivning til arbejdsmarkedsog uddannelsessøgende m.m. Det samme gælder for virksomhederne. Myndighedsopgaver skal dog altid varetages i bopæls-jobcentret. Dette betyder, at langt de fleste sager skal behandles i den enkelte borgers hjemkommune, fx sager om sygedagpenge og arbejdsmarkedsfastholdelse. Omfanget af det frie valg til ledige og virksomheder er således meget begrænset. Jobcentret udgør én samlet indgang for alle ledige. Ledige med andre problemer end ledighed henvises efterfølgende til socialforvaltningen i kommunen, men jobcentret er stadig tovholder i forhold til borgeren. Det nye beskæftigelsessystem 2) Heraf vil de 7 sandsynligvis være samarbejdende med en nabokommune om et jobcenter: Fanø, Samsø, Læsø, Langeland, Ærø, Vallensbæk og Dragør.

10 Afsnit 2 Side 5 Figur 2.3: Målgruppe og organisering af B-center B-center Det nye beskæftigelsessystem Ikke-forsikrede Forsikrede Virksomheder Kommune Stat B-centrene C-centrene B-centrene oprettes i de kommuner, som ikke har et C - center, og vil bestå af en kommunal enhed samt en statslig enhed jf. figur 2.3. Målgruppen for B-centret er alle ikke-forsikrede og forsikrede ledige samt virksomheder i kommunen. Et B-center har to ledere, hvor den ene er statslig og den anden kommunal. Hver leder har ansvaret for hver sin økonomi og hvert sit personale. Lederne skal dog kunne løse hinandens opgaver, hvorfor den reelle ledelse vil blive funktionsopdelt og ikke organisationsopdelt. Der vil komme ca. 80 B-centre. De 10 C-centre adskiller sig fra B-centrene ved, at kommunen her har det fulde ansvar for alle ledige, inkl. de forsikrede jf. figur 2.4. C-centrene er et forsøg, hvor staten overdrager sit myndighedsansvar til kommunen. Opgaverne er de samme som i B-centrene. Hvilke kommuner, som får et C-center, bliver afgjort politisk mellem regeringen og forligspartneren Dansk Folkeparti i slutningen af Arbejdsmarkedsstyrelsen har dog meddelt, at kommunerne skal kunne løfte beskæftigelsesindsatsen allerede i dag for at komme i betragtning til et C-center, at der vil være en vis geografisk spredning, samt at arbejdsmarkedet for C-centrene bør variere. Det er dog stadig meget uklart, hvad et C - center helt præcist er: Figur 2.4: Målgruppe og organisering af C-center C-center Ikke-forsikrede Forsikrede Virksomheder Kommune

11 Afsnit 2 Side 6 Hvilke krav stiller staten for overdragelsen af myndighedsansvaret? Hvordan sker styringen? Hvad er økonomien? 2.3. Organiseringen af jobcentrene Der er ingen formel partsindflydelse på etableringen af jobcentrene. Oprettelsen af B-centrene planlægges i samarbejde mellem staten og kommunerne, mens C - centrene planlægges udelukkende af kommunen, dog med godkendelse fra ministeren. Men gennem dialog kan det alligevel være muligt at påvirke etableringen. Når jobcenteret er oprettet, udarbejder kommunalbestyrelsen og staten i form af beskæftigelsesregionen en plan for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i det enkelte jobcenter. I kommunerne skal beskæftigelsesindsatsen varetages af en særskilt del af den kommunale forvaltning. Kommunen kan selv afgøre, hvor beskæftigelsesindsatsen skal placeres i forvaltningen, men politisk skal indsatsen forankres enten i økonomiudvalget eller i et beskæftigelsespolitisk udvalg. Det beskæftigelsespolitiske udvalg kan kombineres med et erhvervspolitisk udvalg. Staten og kommunen skal endvidere i fællesskab tage stilling til jobcenterets geografiske placering, organisatoriske opbygning, bemanding, ledelsesstruktur, medarbejdere, forretningsgange mv. I og med det er staten og kommunen, der skal tage stilling til det enkelte jobcenters organisation, er det fortsat uafklaret, hvordan den mere konkrete ledelse i det enkelte jobcenter bliver sammensat og kommer til at fungere. Ligesom det er uklart, hvordan forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen i flerkommunale samarbejder skal varetages og fordeles. Kommune og stat skal i starten af 2. halvår 2005 sammen udarbejde planer for jobcentrene, hvor organiseringen bliver beskrevet nærmere. Selve etableringen af jobcentrene vil ske af to omgang. Første etape af personale- og opgaveflytning sker pr. 1. juni 2006, hvorved de første jobcentre oprettes. Anden etape sker 1. januar Beskæftigelsesrådene og jobcentrene Til hvert jobcenter er knyttet et Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR), som erstatter de nuværende Koordinationsudvalg. LO har 3 repræsentanter i LBR, som udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra LO. På regionalt niveau erstattes de Regionale Arbejdsmarkedsråd af Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Her har LO 5 repræsentanter dog dobbelt repræsentation i RBR- Sjælland. De regionale LO-repræsentanter udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra LO. På begge niveauer er det mere end rådenes navne, der ændres. Kompetencerne ændres, og fagbevægelsen får ikke samme indflydelse og ansvar som hidtil. I forhold til jobcentrene får LBR kun en rådgivende funktion i form af høringer og indstillinger. RBR får kun en analyserende og overvågende rolle, og har ingen direkte kompetencer i forhold til jobcentrene. RBR kan dog indstille til Beskæftigelsesregionen, at der sker sanktioner overfor et jobcenter, hvis resultaterne udebliver, jf. afsnit 2.1. LBR, RBR og deres respektive opgaver er nærmere beskrevet i afsnit 3.1 og 3.2. Redskaber til styring af jobcentrene Kommunerne og staten skal samarbejde om at planlægge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ansvarsfordelingen mellem stat og kommune i B-centrene er som i dag. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de kommunale målgrupper, mens staten har ansvaret for indsatsen for de forsikrede ledige. I C-centrene har kommunen ansvaret for indsatsen for begge grupper, idet staten overdrager sit ansvar til kommunen i C-centrene. Styringsredskaberne for staten og kommunen i forhold til de enkelte jobcentre er en årlig resultatrevision jf. boks 2.1 og en årlig beskæftigelsesplan jf. boks 2.2. Det nye beskæftigelsessystem

12 Afsnit 2 Side 7 Boks 2.1. Resultatvisionen Resultatrevisionen er en årlig analyse af resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats, fordelt på kommune og stat. Revisionen udarbejdes af hhv. staten og kommunen og skal bl.a. indeholde: Resultater og effekter af jobcenterets indsats sammenlignet med andre jobcentre En angivelse af de besparelser, der evt. kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats En angivelse af de områder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats Det nye beskæftigelsessystem Revisionen baseres ligesom den generelle overvågning på Jobindsats.dk, jf. bilag 2.2, som er under udvikling og ventes at være færdig primo Revisionen forelægges kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af jobcenterets budget. Partsindflydelsen på beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen er begrænset til overvågning og høring/rådgivning via RBR og LBR, jf. afsnit 3. LBR får resultatrevisionen i høring og kan indstille til henholdsvis staten og kommunen, at der sker ændringer i beskæftigelsesindsatsen. Revisionen lægges til grund for indstillinger mht. det kommende års beskæftigelsesplan. Revisionen indgår herudover i RBR s overvågning af indsatsen. Den nærmere procedure for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, herunder hvem der henholdsvis administrativt og politisk godkender den statslige del, samt hvordan de to delplaner kombineres, er fortsat uklar. Det svage styringsgrundlag, herunder den uklare prioritering og dimensionering, kan risikere at føre til vilkårlighed og forskellighed i tilbuddene til de ledige fra jobcenter til jobcenter. Det er endvidere uklart, hvordan kommunernes budgetlægning, statens finanslov, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal spille sammen. Planlægningen af kommunernes budget sker i foråret og ligger som regel færdig før sommerferien, mens statens finanslov først fremlægges efter sommerferien og vedtages sidst på efteråret. De to økonomier vil dog med samarbejdet i jobcentrene være relateret og delvist afhængige af hinanden. Om resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen skal tilpasses processen i kommunerne eller i staten er uvist. Det samme gælder indgåelsen af kontrakterne mellem beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesregionerne, jf. afsnit 3.2. Selvom resultatrevisionen ligger til grund for de indstillinger, som LBR og RBR kan have til beskæftigelsesplanen, er det en bagudrettet indflydelse arbejdsmarkedets parter får via LBR/RBR. Rådgivningen kan meget vel komme alt for sent i forhold til at sikre en rettidig beskæftigelsesindsats. Boks 2.2. Beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplanen udarbejdes hvert år af hhv. staten og kommunen og er en samlet plan for det kommende års indsats i jobcenteret. Planen skal indeholde mål, prioritering og budget for den samlede beskæftigelsesindsats og for indsatsen fordelt på stat og kommune. LBR s indflydelse på beskæftigelsesplanen er begrænset til at kunne stille ændringsforslag samt afgive høringssvar i relation til planens indhold.

13 Afsnit 2 Side 8 Boks 2.3. Principielle forskelle mellem det nuværende og det fremtidige beskæftigelsessystem Det nuværende system Det fremtidige system Adskilte systemer, adskilte aktører Sammenlagte systemer, adskilte aktører Vægt på regionalt niveau Vægt på det lokale niveau Betydelige kompetencer til parterne på centralt Minimal partsinddragelse på alle niveauer og regionalt niveau Fokus på effekter og benchmarking Fokus på mål og resultatkrav Hovedvægt på administrativ styring Balance mellem administrativ- og partsstyring Det nye beskæftigelsessystem Samlet set kan forskellen mellem beskæftigelsessystemet i dag og fremover opsummeres til fem principielle forskelle, jf. boks 2.3. Yderligere information Yderligere informationer om den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen kan findes her: I tilknytning til jobcenterhåndbogen kan man på LO s hjemmeside løbende finde diverse notater om den nye organisering. Disse findes under Politikområder Arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik. LO s høringssvar til kommunalreformen kan findes under politikområder samfund og økonomi samfund Høringssvar vedr. kommunalreformen fra den 7. januar På Folketingets hjemmeside kan du løbende følge med i lovens tilblivelse, herunder debatterne ved de enkelte behandlinger i Folketingssalen. Loven hedder L 22 og kan findes under Dokumenter Lovforslag fordelt på ministerområde Beskæftigelsesministeriet Af ministeren. Ikke-vedtagne L På hjemmesiden for kommunernes landsforening kan du følge med i udviklingen af det nye kommunekort, samt se kommunernes holdning til det nye beskæftigelsessystem. Søg på kommunekort i søgefunktionen det nye kommunekort. Arbejdsmarkedsstyrelsen opdaterer løbende informationerne om det nye beskæftigelsessystem. Endvidere har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en Jobcenterguide, hvori Arbejdsmarkedsstyrelsen giver sit bud på, hvordan samarbejdet skal ske. Denne findes på forsiden under jobcenterguide. På beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan de fremsatte lovforslag samt Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens kommentarer til strukturreformen og lovforslagene ses under tema fremtidig beskæftigelsesindsats. På samme side kan den oprindelige aftaletekst samt en pressebeskrivelse af tillægsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti også findes. Dansk Arbejdsgiverforening kommer løbende med udmeldinger i forhold til den nye organisering af beskæftigelsespolitikken og deres holdning hertil. Disse kan findes på hjemmesiden under Arbejdsmarked.

14 Afsnit 2 Side 9 Bilag 2.1. Det nye kommunekort Det nye beskæftigelsessystem Kilde: Amtsrådsforeningen. Grafik: Jakob Strandberg

15 Afsnit 2 Side 10 Bilag 2.2. Jobindsats.dk Jobindsats.dk er et nyt it-redskab, der viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Danmark, og giver mulighed for at sammenligne indsatsen på tværs af kommuner og regioner. Hvilke redskaber bruges, og hvilke effekter og resultater giver indsatsen lokalt, regionalt og for hele landet? Hvem gør det godt, og hvem gør det mindre godt? Jobindsats.dk udvikles af og forankres i Arbejdsmarkedsstyrelsen som en del af kommunalreformen og Flere i arbejde. Alle har adgang til Jobindsats.dk. Målet er at give beslutningstagerne et bedre grundlag, når de skal træffe beslutninger og tilrettelægge indsatsen. Jobindsats.dk bliver løbende udbygget, men vil på sigt komme til at indeholde tal på følgende områder: Sygedagpenge (siden august 2004) AF s indsats over for de forsikrede ledige (siden april 2005) Befolkning og arbejdsmarkedet Den kommunale beskæftigelsesindsats Resultatrevision Indsatsen over for etniske minoriteter Indsatsen over for ledige på kanten af arbejdsmarkedet Jobindsats.dk kan bruges på tre måder: Til at få overblik over indsatsen i kommunen eller AF-regionen Til at benchmarke indsatsen med andre kommuner og AF-regioner Til at analysere indsatsen dybere via databanken I jobindsats.dk bliver det muligt at se udviklingen både i de nuværende og i de kommende kommuner, ligesom det vil være muligt at se tal både for de nuværende AFregioner og de nye jobcentre. Jobindsats.dk findes på adressen: Yderligere informationer om hjemmesiden kan findes i pjecen Jobindsats.dk få overblik over de forsikrede ledige, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udgivet. Det nye beskæftigelsessystem

16 Afsnit 2 Side 11 Bilag 2.3. Liste over kommunernes tilkendegivelser vedr. jobcentertype Nedenstående liste viser, hvilke kommuner der indtil den 19. maj 2005 har tilkendegivet interesse om jobcentertype. De kommuner der har planlagt sammenlægninger, og derfor har indsendt interessetilkendegivelsen i fællesskab, står samlet i skemaet. Kommuner der har tilkendegivet interesse om B-center Albertslund Frederikssund, Jægerspris, Slangerup og Skibby Kalundborg, Høng, Gørlev, Hvidebæk og Bjergsted Vordingborg, Langebæk, Møn, Præstø Solrød Holeby, Højreby, Maribo og Rødby Nakskov, Rudbjerg og Ravnsborg Nyborg, Ullerslev og Ørbæk Middelfart, Nørre Åby og Ejby Aalestrup, Løgstør, Års Farsø Hirtshals, Sindal, Løkken-Vrå og Hjørring Bornholm Kommuner der har tilkendegivet interesse om C-center Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Stenløse og Ølstykke Slagelse Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse Køge og Skovbo Helsinge og Græsted- Gilleleje Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster Ringsted Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Søndersø, Bogense og Otterup Grenå, Rougsø, Nørre Djurs og halvdelen af Sønderhald Kommune Randers Silkeborg, Kjellerup, Gjern og Them Vejle, Egtved, Give, Jelling og Børkop Esbjerg, Ribe og Bramming Herning, Avlum- Haderup, Trehøje og Åskov Viborg, Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup og Tjele Kolding, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov Ringkøbing, Skjern, Egvad og Videbæk Juelsminde, Hedensted og Tørring/Uldum Vejen, Rødding, Holsted og Brørup Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sydals og Sønderborg Det nye beskæftigelsessystem

17 Afsnit 3 Side 1 3. Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentrene I den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen er fagbevægelsen blevet tillagt en række formelle kompetencer på det regionale og lokale niveau via henholdsvis LBR og RBR, jf. boks 3.1. I de følgende afsnit gennemgås LBR og RBR s formelle kompetencer, hvorefter der gives anbefalinger til, hvordan fagbevægelsen bedst muligt benytter sig af de tildelte kompetencer Det lokale beskæftigelsesråd På det lokale niveau er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i LBR, der er tilknyttet hvert jobcenter. Sammen har arbejdsmarkedets parter med i alt otte repræsentanter flertal i LBR. Hvor kommunerne i dag i fællesskab kan oprette fælles koordinationsudvalg for flere kommuner, eksisterer denne mulighed ikke i den nye organisering. Samtidig er statens repræsentant dvs. AF-regionen ikke medlem af LBR. De to repræsentanter fra lokale foreninger, som de øvrige medlemmer af LBR kan indstille, skal være fra foreninger, der gør en indsats på beskæftigelsesområdet lokalt. Det er frivilligt for kommunerne at oprette lokale integrationsråd. Der vil derfor kunne være LBR, der ikke har et medlem fra det lokale integrationsråd. Der skal udpeges suppleanter for medlemmerne og udpegningen som medlem og suppleant gælder for fire år ad gangen. Udpegningen skal som hidtil ske i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder. Rådets medlemmer udpeger selv formanden og dennes suppleant. Udpegningen af formanden sker for en periode på to år og rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Den statslige og kommunale del af jobcentret varetager i fællesskab sekretariatsbistanden af LBR, da rådet rådgiver både den statslige og kommunale del i jobcenteret. LBR har formelt to hovedopgaver. For det første skal rådet videreføre de opgaver, som i dag varetages af koordinationsudvalgene, herunder f.eks. via partnerskaber at samordne og udvikle den lokale forebyggende kommunale indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. For det andet skal rådet overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om tiltag til forbedringer af beskæftigelsesindsatsen. LBR udarbejder hvert år en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, så beskæftigelsesindsatsen i størst muligt omfang bliver virksomhedsrettet og virksomhedsnær. Med planen er der samtidigt tale om en udmøntning af den særskilte statslige bevilling, som koordinationsudvalgene udmønter i dag. LBR vil til brug for overvågning og rådgivning af job- Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentreren Boks 3.1. LBR s sammensætning Sammensætningen af LBR er: En repræsentant fra kommunalbestyrelsen Op til tre repræsentanter fra LO Op til tre repræsentanter fra DA Op til to repræsentanter fra DSI En repræsentant fra hhv. FTF, AC, PLO og det kommunale integrationsråd Op til to repræsentanter fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer i LBR

18 Afsnit 3 Side 2 centeret have en række redskaber som f.eks. en analyserapport udarbejdet af RBR. Herudover vil de lokale råd kunne bruge data fra det landsdækkende målesystem Jobindsats.dk. LBR rådgiver jobcenteret om tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen via følgende opgaver: Resultatrevisionen fra det lokale jobcenter sendes til høring i LBR, som på baggrund af revisionen og analyserapporten kan indstille til henholdsvis staten og kommunalbestyrelsen om den fremtidige tilrettelæggelse og prioritering af den lokale beskæftigelsesindsats. LBR inddrages i udarbejdelsen af jobcenterets beskæftigelsesplan, f.eks. ved at planen fremlægges til drøftelse på et fælles seminar. Planen rummer forslag til mål, prioritering og budget for beskæftigelsesindsatsen, dels for den samlede indsats i jobcenteret, dels for henholdsvis den statslige og kommunale del af indsatsen. Planen sendes inden politisk behandling til en afsluttende høring hos LBR. Rådet kan indstille, at der sker ændringer i planen. LBR udarbejder hvert år en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, jf. ovenfor. I situationer, hvor LBR finder, at der er alvorlige resultatproblemer i det lokale jobcenters indsats, kan LBR indstille til RBR, at der sættes særlig fokus på bestemte områder. LBR kan i øvrigt indstille til RBR, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer. Samlet set er LBR således et rådgivende organ, som koordinationsudvalgene var det tidligere. Koblingen mellem LBR og jobcentret er høringsret og indstillinger. Det er ikke muligt at prioritere og dimensionere den lokale indsats. LBR s kobling til jobcentret sker gennem den beskæftigelsesplan, som den statslige og kommunale del af jobcentret udarbejder hver for sig. LBR har høringsret i forhold til begge halvdele og kan indstille ændringer i planen til henholdsvis kommunalbestyrelsen og til den statslige centerleder. LBR har ikke mulighed for at melde specifikke resultatkrav ud til jobcentret. Overvågningen af det lokale jobcenter sker gennem tværgående effektanalyser med hensyn til jobcentrene i samme beskæftigelsesregion. Det er uvist, om LBR får løbende informationer, eller om informationerne kun tilgår rådet en gang om året. Analyserne leveres af beskæftigelsesregionen og jobcentret selv. LBR kan afgive indstillinger til beskæftigelsesplanen, men jobcenteret har ikke pligt til at følge indstillingerne. Overvågningen via resultatrevisionen er bagudrettet. LBR kan først via erfaringerne fra revisionen indstille gode råd til det kommende års beskæftigelsesplan, dvs. efter beskæftigelsesindsatsen eventuelt er kørt af sporet Det regionale beskæftigelsesråd RBR består af en formand og 21 medlemmer jf. boks 3.2. RBR for Hovedstads- og Sjællands Regionen består af en formand og det dobbelte antal repræsentanter. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for RBR. Medlemmerne og suppleanterne udpeges af ministeren for fire år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant. RBR s funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en to-årig periode af rådets medlemmer. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for RBR. RBR s opgaver RBR er primært en vidensenhed med en overvågende og rådgivende rolle. Til dette har rådet en række redskaber. Et instrument er den nationale overvågningsstrategi, som skal sikre, at indholdet i overvågningsindsatsen er kvalificeret og veldokumenteret. Det er endnu uklart, hvilke indholdsmæssige krav der er til den nationale Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentreren

19 Afsnit 3 Side 3 Boks 3.2. RBR s sammensætning Sammensætningen af RBR er: Fem repræsentanter fra LO Fem repræsentanter fra DA Fem repræsentanter fra kommunerne i regionen En repræsentant fra hhv. SALA, FTF, AC, LH, DSI og Regionsrådet. De regionale vækstfora kan udpege en observatør til RBR. Omvendt kan RBR udpege en observatør til de regionale vækstfora. Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentreren overvågningsstrategi, men hensigten er, at informationerne er sammenlignelige på tværs af regionerne. RBR skal hvert år indgå kontrakt med ministeren om mål og resultatkrav for den statslige beskæftigelsesregion og RBR. I kontraktprocessen skal RBR medvirke til at fastlægge fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen i regionen. Det er dog endnu uklart, hvordan proceduren omkring kontraktindgåelsen skal være. RBR udarbejder en årlig analyserapport, der har til formål at overvåge og følge op på resultater og effekter af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre. I analyserapporten kommer RBR med anbefalinger om, hvilke indsatsområder der bør sættes fokus på. RBR kan endvidere vælge at afholde en beskæftigelsespolitisk konference for jobcentrene i regionen. Her bør indsatsen diskuteres på tværs af jobcentrene. RBR kan indstille, at der gribes ind, hvis resultaterne udebliver på det lokale niveau. Sanktionerne overfor de lokale jobcentre har tre niveauer: RBR kan indstille, at regionsdirektøren tager kontakt til et jobcenter og drøfter problemerne. Hvis der er behov for det, kan beskæftigelsesregionen indgå en skriftlig aftale med jobcenteret om forbedring af indsatsen. I situationer, hvor det ikke er muligt at indgå en aftale eller hvor resultaterne ikke forbedres som aftalt, kan RBR indstille, at regionsdirektøren indstiller til ministeren, at der gribes ind over for jobcentret. Dette sker i form af pålæg om at benytte andre aktører i de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver. RBR rådgiver ministeren om indsatsområder, hvor der er behov for statslige regionale rammeudbud af indsatsen for særlige målgrupper. Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at der laves kontrakt med ministeren. RBR kan indstille til regionsdirektøren, at der med ministerens godkendelse gennemføres statslige rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. RBR prioriterer på baggrund af overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet, jf. oven for, anvendelsen af en særskilt statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalsindsatsen). RBR udmønter endvidere en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med større virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde. Dvs. varslingsindsatsen. RBR skal sikre, at viden om arbejdsmarkedet gøres tilgængelig og anvendelig for de lokale jobcentre og understøtter beskæftigelsesindsatsen for alle interessenter i regionen. RBR skal sikre, at jobcentrene regionalt eller på landsplan har adgang til specialistviden om særlige indsatsområder.

20 Afsnit 3 Side 4 Herudover har RBR til opgave at: Sikre koordination med de regionale vækstfora. Koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen. Modtage underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven. Fastsætte retningslinier for fravigelsen af pligt til tilbud for personer på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelsen for at gå på efterløn. Træffe afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Godkende arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion. Regelmæssigt og mindst en gang om året holde møde med DSI og offentlige arbejdsgivere om handicappedes arbejdsmarkedspolitiske situation. Hvert år skal RBR samtidig lave en beretning om administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Afgive udtalelse til Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om arbejdstilladelse for arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EU-land. Afgive udtalelse til Udlændingestyrelsen i forbindelse med styrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser fra de nye østeuropæiske EU-lande, jf. reglerne herom i udlændingeloven. Afgive udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste. Hovedfokus i det nye system er på resultater og effekter af indsatsen, hvilket betyder, at jobcentre med gode resultater har stort frihed til at udføre beskæftigelsesindsatsen. Modsat vil jobcentre med mindre gode resultater opleve en tættere opfølgning. Samlet set skal det regionale niveau i det fremtidige system varetage en mindre opgaveportefølje end i dag. Der vil ikke ske en prioritering og dimensionering i RBR, som det var tilfældet i RAR. RBR vil i stedet fokusere på effektniveauet hos de lokale jobcentre samt på brugen af andre aktører. Rollen vil endvidere i høj grad være indstillende og rådgivende, idet de endelige beslutninger ofte skal træffes i det administrative system. RBR har ingen direkte kompetencer overfor de lokale jobcentre eller nogen direkte tilknytning til LBR. Beskæftigelsesregionerne har dog krav på datamateriale fra jobcentrene, på hvis baggrund RBR informeres om beskæftigelsesindsatsen i regionen. LO mener, at der bør være mulighed for regionalt at udstikke mål og resultatkrav og dermed at træffe beslutninger om dimensionering og prioritering af beskæftigelsesindsatsen. En regional styring er med til at sikre arbejdsstyrkens geografiske og faglige mobilitet samt en effektiv overvågning af arbejdsmarkedet. Det vil sikre, at beskæftigelsesindsatsen alle steder funderes på solid viden om udviklingen på det regionale arbejdsmarked, så den samlede indsats kan målrettes mest muligt mod at få ledige hurtigt i job og sikre virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges både på kortere og længere sigt. Yderligere information Yderligere informationer om LBR og RBR kan findes her: I tilknytning til jobcenterhåndbogen kan man på LO s hjemmeside løbende findes diverse notater om den nye organisering, og herunder LBR og RBR. Disse findes under Politikområder Arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik. LO s høringssvar til kommunalreformen kan findes under politikområder samfund og økonomi samfund Høringssvar vedr. kommunalreformen fra den 7. januar Her kan du se LO s kommentarer til LBR s og RBR s rolle. På Folketingets hjemmeside kan du løbende følge med i lovgivningen for LBR og RBR, herunder debatterne ved de enkelte behandlinger i Folketingssalen. Loven hedder L 22 og kan findes under Dokumenter Lovforslag fordelt på ministerområde Beskæftigelsesministeriet Af ministeren. Ikke-vedtagne à L Arbejdsmarkedsstyrelsen opdaterer løbende informationer- Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentreren