Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1)"

Transkript

1 Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) Januar 2008

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater og anbefalinger Hovedresultater Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Indledning Rapportens opbygning Datakilder Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen Dentallaboratorier Omfang og kendetegn Socioøkonomisk status Køn, alder og etnicitet Branchefordeling Arbejdsfunktioner Arbejdsorganisering og kompetencekrav Arbejdsopgaver Rekruttering og personaleomsætning Kompetencekrav Arbejdsgivernes krav Udviklingstendenser Overordnede tendenser Pres fra udlandet? Ændringer i kundebehov Ændret arbejdsorganisering Kompetenceudvikling Tilrettelæggelse af kompetenceudvikling Former for anvendt efteruddannelse Årsag til uddannelsesvalg Uddannelsesønsker Fravær af efteruddannelse

4 6.3 Brug af AMU-uddannelse Barrierer for brug af offentlig uddannelse

5 1. Hovedresultater og anbefalinger Herunder har vi samlet analysens hovedresultater og de anbefalinger, som vi har udarbejdet på baggrund af analysen. 1.1 Hovedresultater Analysen af efteruddannelsesbrug og behov blandt laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) viser, at der er et begrænset brug af efteruddannelse særligt i forhold til AMU-uddannelse. I den udstrækning, at laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) anvender efteruddannelse, er det primært interne kurser (herunder sidemandsoplæring) og leverandørkurser. Årsagen til, at kun få laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) bruger AMU-uddannelse, er både, at de og deres arbejdsgivere mangler konkret viden om de kurser, som udbydes i AMU-regi, samt at der eksisterer forskellige forståelser af, hvad AMU-kurserne kan tilbyde. Den overordnede konklusion er således, at hvis man ønsker et større forbrug af AMU, er der behov for information om kursernes indhold, niveauet i kurserne samt om afholdelsesformerne, herunder undervisernes kompetencer. Laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) er hovedsagelig ansat på mindre enheder med mellem en og ti medarbejdere. De er typisk ansat hos en klinisk tandtekniker eller på et dentallaboratorium. Analysen viser, at der blandt begge faggrupper er en overvægt af kvinder, idet kvinder udgør 70 procent i begge faggrupper. For laboratorietandteknikerne gælder, at to tredjedele af samtlige beskæftigede er over 50 år, hvilket betyder, at der inden for relativt få år vil ske en markant tilbagetrækning blandt de beskæftigede laboratorietandteknikere. Mellem en tredjedel og fjerdedel af de beskæftigede laboratorietandteknikere er ansat på et dentallaboratorium, mens omkring en fjerdedel af de beskæftigede laboratorietandteknikere er ansat hos læger, tandlæger (og dyrlæger). Tre procent underviser. Samlet set betyder det, at 77 procent af laboratorietandteknikerne er beskæftiget med deres fagområde. Tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) har i grove træk det samme ansættelsesmønster. Her er 17 procent ansat på et dentallaboratorium i Denne andel er i modsætning til laboratorietandteknikerne faldet fra 2000 til Ca. en femtedel af tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) er ansat hos læger, tandlæger (og dyrlæger). For denne faggruppe kan vi konstatere, at omkring 65 procent er beskæftiget inden for deres fagområde. Branchen, der beskæftiger de to faggrupper, er præget af forskellige udviklingstendenser, der kan influere på arbejdsopgaver og kompetencekrav. Dels er der et 3

6 om end begrænset pres fra udlandet i forhold til produktion af billigere produkter. Modtrækket til dette synes at være et øget fokus på kvaliteten i arbejdet og nærheden til kunderne og heraf øgede krav til de faglige kompetencer hos de to faggrupper. Desuden tyder noget også på, at kosmetisk tandpleje og helhedsløsninger vinder mere og mere frem i branchen. 1.2 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter På baggrund af analysen og ovenstående hovedresultater har New Insight følgende anbefalinger til Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg (SUS). Vi anbefaler, at udvalget fortsat arbejder for at udbrede kendskabet til de konkrete uddannelser for laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) i AMU-regi. Anbefalingen er baseret på, at en relativ stor andel af tandteknikerne samt deres arbejdsgivere ikke kender udbuddet af efteruddannelse eller/og ikke er bekendt med indholdet i uddannelserne. I forlængelse heraf anbefaler vi, at udvalget arbejder for, at arbejdspladserne også bliver bekendte med afholdelsesformerne for AMU. Manglende kendskab til de udbudte AMU-kurser er udtalt blandt laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) og blandt de adspurgte arbejdsgivere. Interviewene har vist, at der er et begrænset kendskab til, hvilke kurser der eksisterer, kursernes indhold og omfang samt hvor de foregår i landet. Det manglende kendskab giver udslag i, at både medarbejdere og arbejdsgivere efterspørger kurser, som rent faktisk er indeholdt i uddannelsesbrochuren. Det gælder f.eks. kurser i salg, ledelse og IT-kurser. Analysen viser, at uddannelse ikke alle steder er en integreret del af virksomhedens dagsorden hverken set fra ledelsens eller fra medarbejdernes side. Derfor anbefaler New Insight, at der fortsat gøres en indsats for at få italesat uddannelse på virksomhederne. Særligt er der behov for at informere om det offentlige uddannelsesudbud og gennem informationen at sikre, at både skolen og brugerne bliver informeret om udbuddet, så de kan vælge den relevante efteruddannelse. Det er umiddelbart vanskeligt at pege på nye uddannelsesområder, som AMUkurserne kunne gå ind og dække. Analysen peger i langt højere grad på, at brugen af AMU er betinget af, at laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) samt deres arbejdsgivere dels får mere viden om AMU dels at AMU som efteruddannelsesmulighed får et andet image blandt de potentielle brugere. Analysen peger på flere aspekter, som kan være med til på sigt at øge brugen af offentlig udbudt uddannelse. Disse aspekter er bl.a. relateret til den meget høje gennemsnitsalder blandt laboratorietandteknikerne, som medfører, at en relativ høj andel af dem inden for kort tid vil fratræde arbejdsmarkedet, hvorfor der her kan ligge et udækket uddannelsesbehov. Ligeledes kan ændringer i kundegrundla- 4

7 get være med til, at der opstår behov for efteruddannelse inden for blandt andet kosmetisk tandpleje eller efteruddannelse inden for service, kundebetjening mv. 5

8

9 2. Indledning Analysen af efteruddannelsesbehovene blandt laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) er igangsat af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg (SUS). New Insight kortlægger i analysen de aktuelle og fremtidige kompetencekrav, som de to faggrupper bliver stillet over for. Analysen har fokus på uddannelsesbehov, -brug og -ønsker. Formålet med analysen er at bidrage med input til Efteruddannelsesudvalgets vurdering af det eksisterende uddannelsesudbud. Inputtet skal især ses i lyset af en meget begrænset uddannelsesdeltagelse, samt en usikkerhed om hvorvidt uddannelsesudbuddet matcher de behov, som branchen har pt. og vil have fremover. Undersøgelsen er udarbejdet af analytiker Mette Louise Pedersen og analytiker Martin Grønbæk Jensen. 2.1 Rapportens opbygning Rapporten består af seks kapitler. I det første kapitel præsenterer vi analysens hovedkonklusioner og de anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som analysen har blotlagt. Det andet kapitel er nærværende kapitel, og her præsenterer vi analysens datakilder og formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen for laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) bliver kortlagt i kapitel tre. Her ser vi også på socioøkonomisk status, alder, køn og etnicitet for de to faggrupper. Derudover kortlægger vi faggruppernes arbejdsfunktion og arbejdssted. Fjerde kapitel handler om arbejdsorganiseringen og kompetencekravene til de to faggrupper. Dette kapitel berører blandt andet arbejdsopgaver, rekruttering samt fagtekniske og personlige kompetencekrav til faggrupperne. I femte kapitel ser vi kort på nogle af de udviklingstendenser, der er på området. Det sidste kapitel omhandler brugen af efteruddannelse, og her identificerer vi barrierer for brug af offentlig efteruddannelse. 2.2 Datakilder Analysen er baseret på en kombination af flere forskellige datakilder, der tilsammen giver et nuanceret billede af de nuværende og fremtidige kompetencekrav og behovet for efteruddannelse. Herunder er de anvendte datakilder præsenteret. Indledningsvist og i forbindelse med afdækningen af de fremtidige tendenser i branchen er der foretaget et litteraturstudie, hvor relevant materiale er blevet indsamlet og læst. Dette består blandt andet af artikler fra virksomheder inden for 7

10 fagområdet, nyhedsbreve og undersøgelser af teknologiske udviklingstendenser og -muligheder. Via særkørsler fra Danmarks Statistik er udtrukket registerdata, som indgår i analysen af faggruppernes erhvervs- og beskæftigelsesstruktur. Disse data afdækker udviklingen i antallet af arbejdspladser og job samt udviklingen og beskrivelse af laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser, som har afdækket brugen af efteruddannelse og fremtidige ønsker til efteruddannelse. Undersøgelserne er gennemført blandt samtlige arbejdsgivere, der er registreret hos Tandteknikerforeningen, samt blandt samtlige laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1), der er registreret samme sted. Undersøgelsen blandt arbejdstagerne blev gennemført elektronisk, og her svarede 144 personer på undersøgelsen. Der blev udsendt ca. 500 breve, hvilket giver en svarprocent på 29 procent. Medlemmerne af Tandteknikerforeningen udgør ca. en tredjedel af samtlige uddannede laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1), jf. data fra Danmarks Statistik. Således har knap ti procent af alle laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) besvaret skemaet. Det er ikke muligt for os at vurdere, om svarene er repræsentative for samtlige i faggrupperne, idet vi ikke har informationer om de laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1), som ikke er medlem af Tandteknikerforeningen. Ligeledes via en adresseliste fra Tandteknikerforeningen har vi udsendt spørgeskemaer til arbejdsgivere, som beskæftiger laboratorietandteknikere eller tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). En mindre andel af arbejdsgiverne meddelte, at de ikke var i målgruppen, så samlet set vurderer vi, at ca. 400 arbejdsgivere har været målgruppen for denne undersøgelse. 64 arbejdsgivere besvarede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 16. Fordelingen af type af arbejdsgivere kan ses i et senere afsnit. Endelig er der gennemført interview med repræsentanter fra virksomheder i branchen samt udvalgte ressourcepersoner, herunder repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og det faglige udvalg. Interviewene har fokuseret på den nuværende situation med hensyn til uddannelsesbrug, arbejdsorganisering, kompetencebehov samt de fremtidige tendenser. 8

11 3. Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen Dette afsnit præsenterer udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen for laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). I forbindelse med beskæftigelsesstrukturen vil vi også komme ind på arbejdsopgaver for hhv. laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) samt arbejdsorganiseringen på arbejdspladserne. 3.1 Dentallaboratorier Laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) arbejder blandt andet på dentallaboratorier, tandlægeklinikker, hos kliniske tandteknikere, den kommunale tandpleje, tandlægeskoler eller hos tandlæger. Da de uddannede laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) ikke er beskæftigede inden for én særskilt branche, har vi valgt at fokusere på dentallaboratorierne i dette afsnit. Tabellen herunder viser antallet af dentallaboratorier med mindst en laboratorietandtekniker eller tandtekniker i aftagelig protetik (trin 1) ansat. Tabel 3.1: Antal virksomheder 1 (dentallaboratorier) fordelt på størrelse Årstal Antal job 2 på virksomheden I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelse (EBS) Tabellen viser, at der er mange små dentallaboratorier to tredjedele af virksomhederne har maksimalt fire ansatte. Dog kan man spore en om end meget svag tendens mod større laboratorier. I 2005 var der ti laboratorier med ansatte og et laboratorium med mellem 20 og 29 ansatte, mens der blot er seks laboratorier med ansatte i 2002 og ingen med mere end 19 ansatte. Det samlede antal af dentallaboratorier er samtidig faldet en smule fra 2002 til Branchen er fortsat karakteriseret ved mange små virksomheder. I relation til efteruddannelsesaspektet er det en vigtig pointe, idet efteruddannelsesaktiviteten ofte er lavere i små virksomheder end i større virksomheder. Det er der forskellige årsager til, og nogle af disse vender vi tilbage til senere i analysen. 1 Der er tale om arbejdssteder, dvs. de enkelte fysiske enheder. En virksomhed (juridisk enhed) kan have flere (fysiske) arbejdssteder. 2 Job er i denne statistik i praksis de, der er beskæftiget på virksomheden, dvs. at der f.eks. også tælles personer med, der ikke er fuldtidsbeskæftiget. Se en mere præcis definition af jobbegrebet på Danmarks Statistiks hjemmeside: 9

12 3.2 Omfang og kendetegn I 2006 var der 1355 laboratorietandteknikere og 210 tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). Herunder gennemgår vi deres kendetegn Socioøkonomisk status Tabellen herunder viser den socioøkonomiske status for laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) i henholdsvis 2000 og Tabel 3.8: Socioøkonomisk status Laboratorietandteknikere Tandteknikere i aftagelig protetik Beskæftigede Arbejdsløse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning Pension Personer under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Procent Beskæftigede 75,0 74,5 78,7 76,2 Arbejdsløse 3,2 3,2 8,7 2,9 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 1,0 1,8 4,4 9,0 Tilbagetrækning 9,3 8,1 0 0 Pension 5,9 8,6 2,7 4,3 Personer under uddannelse 0,2 0,4 4,4 2,8 Kontanthjælpsmodtagere 0,2 0,2 1,1 1,9 Øvrige uden for arbejdsstyrken 5,2 3,2 0 2,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Ca. tre ud af fire laboratorietandteknikere er i beskæftigelse, og denne andel har ikke ændret sig set over tid. Dette tal siger imidlertid ikke noget om, hvor de er beskæftigede, men det kommer vi tilbage til senere i analysen. Den mest iøjnefaldende ændring blandt laboratorietandteknikerne er andelen på pension. I 2000 udgjorde denne andel blot 6 procent, mens gruppen i 2006 udgjorde knap 9 procent. Andelen må forventes at stige yderligere over de næste år som følge af aldersfordelingen (se næste afsnit). Andelen af arbejdsløse laboratorietandteknikere er det samme i begge år. Andelen af beskæftigede blandt tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) er - sammenlignet med laboratorietandteknikerne en smule højere. De beskæftigede tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) udgør i procent og i procent. Gruppen har i samme periode oplevet et væsentligt fald i andelen af arbejdsløse - i 2000 var knap 9 procent arbejdsløse, mens det kun gælder for 3 procent i Derimod er andelen af tandteknikere i aftagelig protetik, som er midlertidig uden for arbejdsstyrken, vokset. Personer midlertidigt uden for arbejds- 10

13 styrken omfatter personer, der er på barsel, orlov, modtager sygedagpenge, er i revalidering eller på kontanthjælp og i aktivering. I 2006 udgjorde denne gruppe 9 procent, mens gruppen kun udgjorde ca. 4 procent i Der er kun ganske få, som er i gang med en (anden) uddannelse eller er på kontanthjælp (det er gruppen af øvrige udenfor arbejdsmarkedet). Antallet af beskæftigede laboratorietandteknikere er faldet fra 2000 til 2006, mens andelen af beskæftigede tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) er steget en smule. Samlet set er antallet af beskæftigede inden for de to faggrupper dog faldet fra personer i 2000 til personer i Køn, alder og etnicitet Der er en klar overvægt af kvinder blandt både laboratorietandteknikerne og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). I begge faggrupper udgjorde kvinderne i 2006 omkring 70 procent. Blandt gruppen af arbejdsløse laboratorietandteknikere er der sket en udvikling i kønsfordelingen fra 2000 til Andelen af mænd er faldet, mens andelen af kvinder steg. Hvor gruppen i 2000 bestod af 30 procent mænd og 70 procent kvinder (ligesom fordelingen i gruppen af beskæftigede), bestod samme gruppe i 2006 kun af 16 procent mænd og 84 procent kvinder. Andelen af arbejdsløse kvindelige laboratorietandteknikere er således stigende sammenlignet med andelen i beskæftigelse. Den modsatte tendens ses hos gruppen af laboratorietandteknikere, som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Her er andelen af mænd stigende fra 13 procent i 2000 til 24 procent i 2006 og andelen af kvinder faldende fra 87 procent i 2000 til 76 procent i Der er en tydelig skævvridning i aldersfordelingen blandt de to faggrupper. Næsten to tredjedele af samtlige laboratorietandteknikere er over 50 år, mens kun ganske få procent af tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) er over 50 år. Denne aldersfordeling er blevet forstærket over tid, idet andelen af ældre blandt laboratorietandteknikerne er steget fra 2000 til I 2006 er mere end halvdelen af de beskæftigede laboratorietandteknikere over 50 år. Den største andel af beskæftigede tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) er i 2006 de årige. Andelen af beskæftigede laboratorietandteknikere over 50 år er en smule højere blandt mænd end blandt kvinder. Hvor andelen hos mændene i 2000 lå lige over 50 procent, lå den hos kvinderne på 48 procent. I 2006 lå den over 50 procent hos begge grupper, men igen var andelen større hos mændene (58 procent mod kvindernes 57 procent). Der er en skævvridning i den etniske fordeling, hvis man sammenholder de to faggrupper. Mens nydanskere blot udgør få procent blandt laboratorietandteknikerne, og således er underrepræsenteret i forhold til andelen i den samlede arbejdsstyrke, så udgør nydanskerne ca. 30 procent af samtlige tandteknikere i afta- 11

14 gelig protetik (trin 1). Blandt sidstnævnte er andelen af nydanskere steget med ti procentpoint over seks år, mens den blot er steget en smule for laboratorietandteknikerne. Nydanskerne er overrepræsenteret blandt gruppen af arbejdsløse i begge faggrupper. Specielt ses der en stigning hos andelen af mandlige laboratorietandteknikere fra et ikke-vestligt land. Således udgør denne gruppe ca. hver tiende beskæftiget mandlige laboratorietandteknikere i 2006, mens kun hver 20. mandlige laboratorietandtekniker i 2000 havde en ikke-vestlig baggrund. Mens der er en meget klar overvægt af kvinder blandt de etniske danskere, er mændene overrepræsenteret blandt tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) med ikke-vestlig baggrund. Faktisk udgør mændene fra de ikke-vestlige lande ca. halvdelen af samtlige beskæftigede mandlige tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). 3.4 Branchefordeling Hvor er laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) ansat? Og hvad beskæftiger de sig med? Disse spørgsmål ser vi nærmere på i dette afsnit. Tabellen herunder viser fordelingen af de to faggrupper på forskellige brancher. Fordelingen gælder kun for de beskæftigede. Samlet er ca. en fjerdedel inden for begge faggrupper ikke beskæftigede, og de indgår således ikke i denne tabel. Tabel 3.15: Branchefordeling grupperet. Fordeling i procent Laboratorietandteknikere Tandteknikere i aftagelig protetik Dentallaboratorier 26,0 29,6 22,9 16,9 Landbrug, fiskeri og råstof 0,4 0,3 0,7 0,0 Industri 3,0 3,7 7,6 9,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,7 1,0 0,0 0,0 Handel, hotel og restauration 8,3 5,7 10,4 11,3 Transport, post og tele 1,5 2,2 5,6 6,3 Finansiering, forretningsservice og anden servicevirksomhed 8,0 6,1 4,9 8,2 Offentlig administration 1,0 0,5 2,1 3,1 Forsvar og politi 0,4 0,6 0,0 0,0 Undervisning 4,2 3,3 5,6 6,9 Hospitaler 4,1 4,2 2,1 3,8 Læger, tandlæger og dyrlæger 36,0 36,5 27,1 27,5 Institutioner for børn, unge og voksne 5,8 5,8 11,1 6,9 Uoplyst aktivitet 0,7 0,7 0,0 0,0 I alt (procent) 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Kilde: New Insight baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Tabellen viser, at mellem en tredjedel og fjerdedel af de beskæftigede laboratorietandteknikere er ansat på et dentallaboratorium. Denne andel er vokset en smule 12

15 fra 2000 til Omkring en fjerdedel er ansat hos læger, tandlæger (og dyrlæger), og tre procent underviser. Samlet set betyder det, at 77 procent af laboratorietandteknikerne er beskæftiget med deres fagområde. Tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) har i grove træk det samme ansættelsesmønster som laboratorietandteknikerne. 17 procent af tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) er ansat på et dentallaboratorium i Denne andel er faldet fra 2000 til Ca. en femtedel af tandteknikerne i aftagelig protetik (trin 1) er ansat hos læger, tandlæger (og dyrlæger). Det er desuden også værd at bemærke, at ni procent er ansat i industrien. For denne faggruppe kan vi konstatere, at omkring 65 procent er beskæftiget inden for deres fagområde. Der er ingen særlige ansættelsesmønstre for de beskæftigede indvandrere og efterkommere. Det betyder med andre ord, at fordelingen på branche for de beskæftigede laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) med en ikke-vestlig baggrund ligner fordelingen blandt de beskæftigede danskere. 3.5 Arbejdsfunktioner I dette afsnit ser vi nærmere på arbejdsfunktionerne for de to faggrupper inden for udvalgte brancher. I 2000 var 90 procent af de laboratorietandteknikere, der arbejder på dentallaboratorium beskæftiget med Fremstilling og reparation af præcisionsinstrumenter. Kun to procent er ledere på øverste plan i en virksomhed. For tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) er det mere end 90 procent, der er beskæftiget med Fremstilling og reparation af præcisionsinstrumenter. Desværre er det vanskeligt at sammenligne udviklingen over tid, da registreringen af arbejdsfunktionerne i 2006 er ændret, så hovedparten af de beskæftigede er registreret som beskæftigede med andet arbejde. Vi antager, at der er tale om en ændring i registreringen og ikke egentlige ændringer i arbejdsfunktionerne, da det omfatter en meget stor andel af de beskæftigede. For laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) ansat hos læger eller tandlæger er hovedparten beskæftiget med Fremstilling og reparation af præcisionsinstrumenter. Blandt laboratorietandteknikerne falder andelen inden for denne arbejdsfunktion fra 2000 til 2006 med ca. 30 procentpoint. Dog stiger andelen, der udfører andet arbejde tilsvarende, og det er derfor vores konklusion, at der ikke er sket egentlige ændringer i arbejdsfunktionen. For tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) stiger andelen imidlertid fra 67 procent til 75 procent (det er dog værd at bemærke, at der i 2006 kun er 44 beskæftiget i branchen). 13

16

17 4. Arbejdsorganisering og kompetencekrav Dette afsnit handler om arbejdsorganiseringen og kompetencekravene til laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). Afsnittet er primært baseret på de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser. 4.1 Arbejdsopgaver Som illustreret i det foregående afsnit, er en stor andel af laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) beskæftiget på dentallaboratorier eller kliniske klinikker. Disse arbejdspladser er kendetegnet ved at være relativt små arbejdspladser med få ansatte, og i Danmark er der blot få større laboratorier. Laboratorietandteknikere ansat på laboratorier fremstiller og reparerer tandproteser. Proteserne bliver lavet efter patientaftryk, som en tandlæge eller en klinisk tandtekniker har lavet. Protesen laves af kunststof, guld eller porcelæn. (www.ug.dk). I tandteknikerfaget skelner man mellem aftagelige proteser og faste proteser. Laboratorietandteknikere er uddannet enten i aftagelige proteser eller både i aftagelige og faste proteser. Aftagelige proteser er gummer med kunstige tænder, som patienten selv kan sætte ind i og tage ud af munden. Der kan Fordeling af arbejdspladser i undersøgelsen Arbejdsgivere: 32 dentallaboratorier 30 kliniske tandteknikere 1 tandlæge Arbejdstagere: 49 dentallaboratorier 9 hospital 10 læge eller tandlæge Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt arbejdsgivere og laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). være tale om helproteser eller delvise proteser. Laboratorietandteknikere bruger håndværktøj som støbe-, bore- og pudseapparater (www.ug.dk). Laboratorietandteknikere har kvalifikationer fra mindst fire af følgende specialer: Partielle proteser og hybridproteser Reguleringsapparater, bideskinner og defektprotetik Helproteser, balanceret artikulation Ørepropteknik 1 Ørepropteknik 2 Metalkeramikbroer Metal/plast kroner og broer Fuldkeramiske indlæg, facader og kroner 15

18 Attachmentkonstruktioner Suprastrukturer ved implantologi Specielle kronetyper Tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) har kvalifikationer fra mindst to af følgende specialer: Partielle proteser og hybridproteser Reguleringsapparater, bideskinner og defektprotetik Helproteser, balanceret artikulation Ørepropteknik 1 Ørepropteknik 2 Tandteknik er præcisionsarbejde. Det kræver fingerfærdighed, formsans, koncentrationsevne og omhu. Flere af interviewpersonerne beskriver også faget som et håndværk. Tandtekniske virksomheder blandt andet dentallaboratorier - beskæftiger både laboratorietandteknikere såvel som tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). På dentallaboratorier, hvor arbejdsgiveren som oftest selv er faguddannet, stiger arbejdets specialisering ofte med antallet beskæftigede. Det betyder, at den enkelte laboratorietandtekniker ofte vil have sit eget speciale. Dentallaboratorier er som illustreret i det foregående kapitel ofte små arbejdspladser, hvor både det faglige men også det sociale samspil mellem medarbejderne er vigtigt. Ud over på dentallaboratorier arbejder laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) blandt andet på Århus Tandlægeskole, hos kliniske tandteknikere eller hos tandlæger. 4.2 Rekruttering og personaleomsætning Spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdsgiverne viser, at der sjældent sker udskiftninger i personalet. Det tyder således på, at laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) generelt har en høj anciennitet på deres arbejdsplads, hvilket også kan have indflydelse på brugen og behovene for efteruddannelse. Flertallet af arbejdsgiverne svarer, at der ofte går mange år imellem udskiftningerne i personalet. Det gælder både på dentallaboratorierne og hos de kliniske tandteknikere. Vi har i undersøgelsen spurgt hvilke medarbejdere, som arbejdsgiverne har behov for, og her svarer de fleste, at de når de rekrutterer nye medarbejdere oftest har brug for laboratorietandteknikere. Undersøgelsen viser, at der kan være flere årsager til den lave personaleomsætning. Ud over lange ansættelsesforhold og begrænset vækst i antallet af ansatte tilkendegiver hovedparten af arbejdsgiverne nemlig, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale. Rekrutteringsvanskelighederne bliver overvejende løst ved, at personalet arbejder mere, og kun få har gennemført en egentlig ændring af arbejdsorganiseringen eller har opkvalificeret medarbejdere. Desuden spiller det 16

19 store brug af skolepraktik ifølge flere interviewpersoner også en rolle i relation til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Brugen af skolepraktik medfører, at arbejdskraften reelt mangler viden om selve arbejdet og faget i virksomhedsregi. Interviewene og spørgeskemaundersøgelserne peger på, at problemet med kvalificeret arbejdskraft medfører, at arbejdsvilkår og herunder løn bliver vigtige faktorer for valg af arbejdsplads. 4.3 Kompetencekrav Efter gennemgangen af arbejdsfunktionerne og arbejdsorganiseringen er fokus i dette afsnit på branchens kompetencekrav til de ansatte laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). Kompetencekravene er både af teknisk-faglig karakter samt af almen og personlig karakter Arbejdsgivernes krav I dette afsnit ser vi på arbejdsgivernes krav til laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1). For begge faggrupper - men særligt for laboratorietandteknikere - gælder, at der er høje krav til deres fagtekniske kunnen. Det håndværksmæssige arbejde med at lave kroner, broer og implantater er i fokus, når arbejdsgiverne skal beskrive deres faglige krav til medarbejderne. I kombination hermed er der også krav om, at laboratorietandteknikerne kan beherske det tekniske apparatur, som arbejdspladsen anvender. Laboratorietandteknikerne har typisk ingen eller meget begrænset kundekontakt, hvilket betyder, at kompetencer i relation til dette ikke vægtes højt. Tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) kan omvendt godt have en udadvendt kontakt, og derfor er ud over de fagtekniske kvalifikationer kvalifikationer inden for service og salg væsentlige. Tabellen herunder viser de ikke-faglige kompetencer, som arbejdsgiverne i vores spørgeskemaundersøgelse tilkendegiver, at de efterspørger hos medarbejderne. Tabel 4.1: Efterspørgsel efter andre kvalifikationer end faglige Kvalifikation Antal Almene kvalifikationer 36 IT-kvalifikationer 17 Evnen til at samarbejde 58 Pålidelighed 56 Fleksibilitet i forhold til at påtage sig nye opgaver 47 Fleksibilitet i forhold til arbejdstider 22 Andet 5 Kilde: New Insight Evnen til at samarbejde og pålidelighed er de to kvalifikationer, som flest arbejdsgivere hæfter sig ved som væsentlige kompetencer blandt såvel laboratorietandteknikere som tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1), mens IT-kvalifikationer 17

20 og i mindre omfang også fleksibilitet i forhold til arbejdstider ikke er så væsentligt. Dette kan imidlertid godt undre, idet mange af arbejdspladserne jo netop er præget af manglen på arbejdskraft, hvorfor mere fleksible medarbejdere blandt andet kunne være med til at løse dette problem. 18

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2698 Titel: Tandteknik Kort titel: Tandteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Tandteknik er fremstilling

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Uddannelsen inden for tandteknikerfaget

Uddannelsen inden for tandteknikerfaget SUS Uddannelsesudvalget for Tandteknik Marts 2012 Uddannelsen inden for tandteknikerfaget OPLYSNINGSSKEMA til brug for Godkendelse af praktikuddannelsessted Skemaet bedes udfyldt på maskine eller med blokbogstaver

Læs mere

LABORATORIETANDTEKNIKER

LABORATORIETANDTEKNIKER LABORATORIETANDTEKNIKER FAST PROTETIK H1 HOVEDFORLØB 1 Fast protetik H1 På dette skoleforløb beskæftiger vi os med: Seriemodeller Finerkroner Opbygninger Rodkapper Partielle kroner Indlæg Tandmorfologi

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Analyse af frisørbranchen

Analyse af frisørbranchen Analyse af frisørbranchen Udarbejdet for Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Maj 2008 Forfatter: hh Sidst gemt: 13-05-2008 15:21:00 Sidst udskrevet: 13-05-2008 15:30:00 U:\0223-07 Frisøranalyse\Rapport\Final

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Tendenser i tandteknik

Tendenser i tandteknik Tendenser i tandteknik Fremadrettet analyse af efteruddannelsesbehov for laboratorietandteknikere 2009-2019 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...3 2. Indledning...5 3. Udviklingstendenser på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource

Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedssektoren, FOA Fag og Arbejde januar 2007 1 Social- og sundhedsassistenter kan løse flere opgaver på sygehusene Jeg

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere