Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente
|
|
- Jonathan Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Non-invasiv behandling af carieslæsioner Plastforsegling er en gængs non-invasiv behandling til standsning af superficielle okklusale carieslæsioner i det unge permanente tandsæt. Plastforsegling har også vist sig effektiv til at standse superficielle approksimale læsioner, men anvendelsen er meget begrænset i Danmark. En ny teknik, plastinfiltration, er primært introduceret til behandling af approksimal caries, og resultaterne fra de første kliniske undersøgelser viser en bedre effekt end af fluorapplikation til behandling af sådanne læsioner. Der er endnu ingen kliniske undersøgelser af plastinfiltration af okklusal caries. Resultaterne fra en ny dansk undersøgelse SEAL-DK viser, at manifeste okklusale carieslæsioner, som traditionelt behandles operativt med en fyldning, i stedet kan plastforsegles, og at det som oftest vil være muligt at stoppe carieslæsionens progression, hvis forseglingen er intakt og tæt. Formålet med denne artikel er at beskrive tidspunktet for non-invasiv og invasiv behandling af carieslæsioner samt indikationsområderne for plastforsegling/infiltration af okklusale og approksimale carieslæsioner i det primære og permanente tandsæt. Samtidig beskrives indikation og resultater fra SEAL-undersøgelsen. Plastforsegling og infiltration af okklusale og approksimale carieslæsioner Azam Bakhshandeh, adjunkt, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kim Ekstrand, lektor, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Vibeke Qvist, lektor, dr.odont., ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente tandsæt. I det primære tandsæt udvikles caries oftest på approksimalfladerne mellem 04 og 05 erne efter etableret approksimalkontakt (1). I det unge permanente tandsæt er okklusal caries det helt overvejende problem, mens approksimalcaries udgør et stigende problem på voksne (Fig. 1). I takt med en reduceret cariesforekomst er nye teknikker blevet tilgængelige, og det har ført til en ændring af behandlingsinterventionerne. Således har behandlingsvalget bevæget sig fra gængs fyldningsterapi mod non-invasive profylaktiske og terapeutiske tiltag som plastforsegling (2,3). I de sidste par år er en ny mikro-invasiv metode, plastinfiltration blevet introduceret (4-6). Formålet med denne artikel er at gennemgå indikationsområder, materialetyper, teknikker, og effekt af plastforsegling og plastinfiltration på okklusal- og approksimalflader i det primære og permanente tandsæt. Derudover beskrives et nyt non-invasivt behandlingstiltag for fyldningskrævende okklusale carieslæsioner: den såkaldte SEALbehandling. Tidspunkt for non-invasiv og invasiv cariesterapi Selvom emaljen og dentinen er tydeligt demineraliseret i white eller brown spot carieslæsioner, vil de emneord interprismatiske rum generelt være for smalle for Dental caries; bakteriepenetration, så længe emaljen klinisk er fissure sealants; dental intakt (7). Ved fortsat progression sker der makroskopisk kavitetsdannelse i emaljen, men restorations først 306 tandlægebladet nr. 4
2 Non-invasiv behandling af carieslæsioner videnskab & klinik gennemsnitlig tandstatus Okklusalflader % n=130 n=378 n=696 n=955 n=1296 n= approksimalflader % n=130 n=378 n=696 n=955 n=1296 n= Mistet fyldt Cariøs sund > 66 Alder > 66 Alder Fig. 1. gennemsnitlig tandstatus okklusalt og approksimalt (præmolarer og molarer) i relation til aldersgruppe for de personer fra den danske KraM-undersøgelse, som fi k foretaget en odontologisk undersøgelse. Fig. 1. Average dental status for occlusal and proximal surfaces (premolars and molars) in relation to age groups of the 4,402 participants in the Danish KRAM-study, who underwent a dental examination. ved kaviteter i den inderste del af emaljen ses bakterier i dentinen (7). Den demineraliserede dentin misfarves til gullig-brunlig farve som et resultat af biokemiske ændringer i kollagen og optagelse af farve fra mundhulen (8). Fortsat demineralisering fører til nekrose af kollagenet og indvækst af bakterier. Det bakteriekontaminerede lag af dentinen kan ikke remineraliseres (8,9). Faktorer som cariesangrebets udstrækning og aktivitet samt risikofaktorer knyttet til patienten og læsionen er væsentlige for valget mellem non-invasiv og invasiv behandling. Behandlingsvalget vil også være påvirket af progressionshastigheden, som varierer i de to dentitioner. I det primære tandsæt er progressionshastigheden gennem emalje 2-3 gange hurtigere end i det permanente tandsæt (10). Derudover progredierer dentinlæsioner 3-6 gange hurtigere end emaljelæsioner i begge dentitioner (10,11). Non-invasiv cariesbehandling kan være profylaktisk eller terapeutisk, lokal eller generel. Ved profylaktisk behandling ses ingen tegn på caries på tanden eller fladen, hvorimod terapeutisk behandling anvendes på superficielle carieslæsioner (12) identificeret ved klinisk og/eller radiologisk undersøgelse. De generelle profylaktiske interventionsmuligheder på gruppebasis omfatter bl.a. vand- og saltfluoridering, hvilket ikke anvendes i Danmark. Fluorskylninger i skolerne er man også gået væk fra de fleste steder i Danmark grundet den forbedrede tandsundhed. I stedet anvendes individbaserede profylaktiske tiltag såsom instruktion i optimal mundhygiejne, fluoridapplikationer, kostkontrol m.m. Når også sådanne profylaktiske metoder vurderes utilstrækkelige til at standse cariesprogressionen, kan de suppleres med terapeutisk plastforsegling og -infiltration. Invasiv cariesbehandling er en effektiv måde at standse progressionen af en manifest carieslæsion, når bakteriernes vækst ikke kan kontrolleres med non-invasive behandlingsmuligheder. Dette stadium er karakteriseret ved fremskreden demineralisering og bakterieinfiltration af dentinen. Der er dog flere ulemper ved sådan en behandling. I forbindelse med okklusale og approksimale carieslæsioner indebærer fyldningsterapi en uundgåelig fjernelse af sundt tandvæv ved ekskavering af det demineraliserede væv i emalje og dentin (13). Samtidig har fyldninger en begrænset levetid, som resulterer i reparationer og omlavninger, ofte med mere komplicerede behandlinger til følge (13). Hos børn er der yderligere udfordringer med fyldningskvaliteten på grund af tekniske vanskeligheder i primære tænder og dårlig accept hos små børn, hvorfor fyldningers holdbarhed både varierer med tandsættet og patientens alder, carieslæsionens lokalisation og størrelse samt de anvendte materialer (13,14). I flere spørgeskemaundersøgelser er det vist, at tandlæger udviser stor variation med hensyn til, hvornår de finder det hensigtsmæssigt at intervenere i cariesprocessen (15-17). De fleste tandlæger vælger en eller anden form for behandling af læsioner i den inderste del af emaljen, og stort set alle tandlæger vælger at restaurere tænder med tydelige dentinlæsioner. Beslutningen om, hvornår der skal vælges invasiv terapi, varierer med carieslæsionens dybde, patientens cariesrisiko, praksistype og tilskudsordning (18). En netop afsluttet klinisk undersøgelse har vist, at invasiv cariesterapi af okklusale carieslæsioner igangsættes tidligt i det unge permanente tandsæt i Danmark. Således var ca. hver fjerde okklusale fyldning en behandling af læsioner, som radiologisk var begrænset til emaljen eller emalje-dentin-grænsen (19), selvom der under sådanne læsioner stort set aldrig vil være bakterieindtrængning i den underliggende dentin. På baggrund af disse resultater blev der i 2007 startet nyt dansk forskningsprojekt SEAL-DK med det formål at undersøge mulighederne for at udvide kriterierne for anvendelse af non-invasiv plastforsegling af manifeste tandlægebladet nr
3 videnskab & klinik Oversigtsartikel Forsegling, infiltration og SEAL-behandling Flade Indikationsområder Diagnose Procedure Okklusal Klinisk initiale carieslæsioner evt. med mikrokaviteter på emaljen Radiologisk Maks. < en tredjedel ind i dentinen Caries Dentalis Progressiva Superficialis Pudsning af overfladen med tand-pasta el. pudsepasta syreætsning med % fosforsyre i 60 sek. grundig skylning med vand i 30 sek. og tørlægning Dehydrering med alkohol x 2 Applikation af forseglingsmaterialet 20 sek. efter applicering, polymeriseres i 40 sek. Kontrol af adaptation fjernelse af okklusion og artikulation fra forseglingen forsegling Approksimal Klinisk initiale carieslæsioner uden kavitetsdannelse på overfladen Radiologisk Maks. < en tredjedel ind i dentinen Caries Dentalis Progressiva Superficialis fjernelse af ortodontisk bånd 2-3 dage efter applicering Pudsning af overfladen med tandtråd isolation af nabotanden med teflonbånd/matrice syreætsning % fosforsyre i 60 sek. grundig skylning med vand i 30 sek. og tørlægning Dehydrering med alkohol x 2 Applikation af forseglingsmaterialet fjernelse af overskud med tandtråd og luftpåblæsning 60 sek. efter applicering, polymeriseres i 40 sek. Evt. polering af overfladen INFILTRATION Approksimal Klinisk initiale carieslæsioner uden kavitetsdannelse på overfladen Radiologisk Maks. < en tredjedel ind i dentinen Caries Dentalis Progressiva Superficialis Pudsning af overfladen med tandtråd Påsætning af kofferdamanlæg Anbringelse af en kile og matriceanordning Syreætsning med 15 % saltsyre i 2 min. grundig skylning med vandspray i 30 sek. og tørlægning Dehydrering med alkohol x 2 Applikation af forseglingsmaterialet i 1 min. fjernelse af overskud med tandtråd og luftpåblæsning 60 sek. efter applicering, polymeriseres i 40 sek. Genapplikation af forseglingsmaterialet fjernelse af overskud med tandtråd og luftpåblæsning Polymeriseres i 40 sek. Evt. polering af overfladen SEAL Okklusal Klinisk fyldningskrævende carieslæsioner Radiologisk Maks. halvvejs ind i dentinen Caries Dentalis Progressiva Medialis Pudsning af overfladen med tandpasta el. pudsepasta Syreætsning med % fosforsyre i 60 sek. Grundig skylning med vand i 30 sek. og tørlægning Dehydrering med alkohol x 2 Applikation af resinmaterialet 20 sek. efter applicering, polymeriseres i 40 sek. Kontrol af adaptation Fjernelse af okklusion og artikulation fra forseglingen Tabel 1. Terapeutiske indikationsområder, diagnose og procedurer for plastforsegling/infiltration. Table 1. Therapeutic indications, diagnosis and procedures for resin sealing/infiltration. 308 tandlægebladet nr. 4
4 Non-invasiv behandling af carieslæsioner videnskab & klinik okklusale carieslæsioner i det permanente tandsæt på børn, unge samt voksne behandlet i en række kommunale tandplejer samt på Tandlægeskolen, Københavns Universitet (20,21). SEAL-DK omfatter to igangværende, randomiserede, kliniske undersøgelser, én på børn og unge og én på voksne. I den første undersøgelse indgår 521 børn og unge patienter mellem seks og 17 år med en okklusal carieslæsion vurderet som fyldningskrævende. Efter randomisering fik to tredjedele af læsionerne SEAL-behandling og en tredjedel plastfyldning. 69 tandlæger fra ni Kommunale Tandplejer udførte behandlingerne. I den anden undersøgelse indgår 52 patienter mellem 21 og 68 år med 72 fyldningskrævende okklusale carieslæsioner. Efter randomisering fik 60 læsioner SEAL-behandling, og 12 læsioner blev restaureret. Alle behandlingerne blev udført af samme behandler. Klinisk relevans Tandlægen kan med fordel forsegle eller SEAL-behandle progredierende, okklusale carieslæsioner i det permanente tandsæt, når han vurderer andre non-invasive behandlingsmuligheder ineffektive. Med disse behandlingsformer kan tidspunktet for invasiv behandling udskydes eller eventuelt helt undgås. Samtidig kan tandlægen behandle approksimale carieslæsioner med begrænset penetration i dentinen med plastforsegling eller plastinfiltration, når tandlægen ønsker at undgå et operativt indgreb. På nuværende tidspunkt kan en plastinfiltration imidlertid kun anbefales til det primære tandsæt. Materialer til forsegling, infiltration og SEAL-behandling Forsegling I 1955 viste Buonocore, at det klinisk er muligt at opnå retention af plast til emaljeoverflader ved ætsning af emaljen med fosforsyre. Han forudså, at the acid etch technique ville kunne anvendes som en cariesforebyggende behandling til plastforsegling af pits, fissurer og initiale carieslæsioner (22). Det var imidlertid først i 60 erne, at den cariesforebyggende effekt af fissurforsegling blev eftervist klinisk (23). Plastforseglingsmaterialer kategoriseres efter deres polymerisering og indhold i fire generationer, hvor den første generation var polymeriseret med ultraviolet lys, og den anden var autopolymeriserende. Disse materialer markedsføres ikke længere. Den tredje generation aktiveres med synligt lys, og den fjerde indeholder fluorid. Formålet med udvikling af den fjerde generation var at øge den cariesreducerende effekt af forseglingerne, men kliniske studier, der bekræfter dette, mangler. De aktuelle plastmaterialer er baseret på forskellige monomerer, og indholdet af fillerpartikler varierer fra 0-81 %. Materialerne er enten translucente eller opake. Der er fordele ved de opake materialer, heriblandt kontrol ved applikation og senere i forbindelse med kontrolundersøgelserne, mens ulempen er vanskeligheden i vurdering af carieslæsionen under forseglingen ved klinisk undersøgelse. Der findes endog materialer, som ændrer farve efter polymerisering, hvilket kan være en fordel for kontrol af applikationsområde og ufuldstændig polymerisation af forseglingen. Konventionel glasionomercement (GIC) har også været anvendt til okklusal forsegling pga. materialets cariostatiske effekt som følge af vedvarende afgivelse af fluorid. I modsætning til plast kræver GIC ikke, at fissursystemet er fuldstændig tørlagt under applicering og polymerisering. En anden fordel er GIC s evne til at binde kemisk til emalje og dentin uden eller med overfladeætsning. Imidlertid er holdbarheden af GIC-forseglinger begrænset til nogle få år og dermed noget kortere end plastforseglinger (24,25). Det er dog muligt, at den cariesforebyggende effekt kan vedvare i en længere periode på grund af rester af GIC i fissursystemet (26). Infiltration Infiltrationsteknikken bygger på en fjernelse af µm af emaljeoverfladen, det såkaldte surface layer, hvorved infiltranten, en tyndtflydende plast, kan trænge ind i det øgede porevolumen i den underliggende subsurface lesion. Det eneste markedsførte materiale (ICON) indeholder 90 % af fortyndermonomeren TEGDMA og 10 % ethanol. Materialet er lyspolymeriserende og yderst lavviskøst for at kunne penetrere dybt ind i læsionerne. SEAL-behandling Til denne behandling anvendes de omtalte plastbaserede forseglingsmaterialer. Indikationsområder for forsegling, infiltration og SEALbehandling Forsegling Okklusalt Det profylaktiske anvendelsesområde for plastforsegling er patienter med høj cariesaktivitet og høj cariesrisiko. Det terapeutiske anvendelsesområde er progredierende okklusale carieslæsioner på børn, unge og voksne, læsioner uden klinisk kavitetsdannelse og med radiologisk penetration til den yderste tredjedel af dentinen sv.t. diagnosen: Caries Dentalis Progressiva Superficialis (Tabel 1). GIC-forsegling er fortrinsvis indiceret til tænder under eruption, hvor isolation og tørlægning er et problem. Hos højrisikopatienter i alle aldre kan GICforsegling også være at foretrække pga. materialets vedvarende fluoridafgivelse, som er betydeligt højere end den, der kan opnås med en fluoridholdig plastforsegling. Approksimalt Plastforsegling af approksimale carieslæsioner anvendes sjældent og kun terapeutisk til standsning af progression af initiale carieslæsioner uden kavitetsdannelse fortrinsvis i det permanente tandsæt. Den radiologiske cariespenetration er begrænset til den yderste tredjedel af dentinen sv.t. diagnosen: Caries Dentalis Progressiva Superficialis (Tabel 1). tandlægebladet nr
5 videnskab & klinik Oversigtsartikel approksimal forsegling versus infiltration (Tabel 1). Læsioner med penetration i den midterste tredjedel af dentinen har også samme diagnose. A1 A2 B1 B2 Procedure for plastforsegling og plastinfiltration Proceduren for plastforsegling og plastinfiltration er summeret i Tabel 1. Fremgangsmåden er beskrevet for Delton+ /Delton FS+ (forsegling) (DENTSPLY De Trey GmbH) og ICON (infiltration) (DMG Dental-Material Gesellschaft mbh, Germany). Der kan være forskel i fremgangsmåden for forskellige materialer, derfor skal behandleren altid følge forholdsreglerne i materialets brugsanvisning. Fig. 2. Illustration af a) approksimal forsegling: a1) Åbning af approksimalrummet med ortodontisk elastik a2) ætsning med fosforsyre % og beskyttelse af synergisten med en transparent matrice og b) approksimal infi ltration: b1) Åbning af approksimalrummet med en kile b2) ætsning med saltsyre 15 % under anvendelse af kofferdam og semipermeable matrice, som beskytter synergisten. For mere information om procedurerne se tabel 1. Fig. 2. Illustration of A) Approximal sealing: A1) Opening of the approximal space with an orthodontic elastic A2) Etching with phosphoric acid 35-38% and protection of the synergist with an transparent matrix and B) Approximal infi ltration: B1) Opening of the approximal space with a wedge B2) Etching with hydrochloric acid 15% using rubber dam and semipermeable matrix which protect the synergist. For more information about the procedures see Table 1. Infiltration Okklusalt På grund af fissursystemets morfologi er det vanskeligt at infiltrere et okklusalt cariesangreb, og der er ikke publiceret undersøgelser af den forebyggende og terapeutiske effekt af okklusal plastinfiltration. Approksimalt Plastinfiltration kan anvendes på approksimale carieslæsioner uden brud på emaljen og uden skygge på randcrista ved klinisk undersøgelse. Den radiologiske udstrækning af læsionen er begrænset til emaljen og hvis i dentinen maksimalt til den yderste tredjedel af dentinen sv.t. diagnosen: Caries Dentalis Progressiva Superficialis (Tabel 1). SEAL-behandling Okklusalt SEAL-behandling er målrettet okklusale carieslæsioner i det permanente tandsæt vurderet som fyldningskrævende ifølge aktuelle behandlingsprincipper. Den radiologiske udstrækning af læsionen er begrænset til maksimalt halvvejs ind i dentinen sv.t. diagnosen: Caries Dentalis Progressiva Media Forsegling Okklusalt Overfladen afpudses med tandpasta eller pudsepasta med en stiv profylaksebørste i mikromotor. Alternativt kan der anvendes Prophyflex air-abrasion med kalciumkarbonat i 10 sek. Anvendelse af pimpsten frarådes, da kornene i pimpsten ikke kan fjernes fuldstændigt hverken med vandspray eller syreætsning, og retention af plastmaterialet kan derfor forringes. Der kræves sufficient tørlægning vha. sug, vatruller eller kofferdam. Der foretages syreætsning med % fosforsyre i 60 sek. i permanente og om muligt 120 sek. i primære tænder. Sund emalje omkring en carieslæsion syreætses også, hvorved retentionen af plastforseglingen forbedres. Efter grundig skylning med vandspray fremtræder det ætsede relief kalket/ opakt. Den dybere del af fissuren skal også fremtræde opakt. Hvis dette ikke er tilfældet, eller der er salivakontaminering, gentages syreætsning i kortere tid (10-20 sek.), og der vandsprayes i 5 sek. Peptiderne i spyttet kan hæmme adaptation og retentionen af forseglingen. Absolut alkohol (99,6 %) appliceres to gange på den ætsede overflade, der pustes tør for at sikre optimal tørlægning af emaljerelieffet og dermed bedre retention af plasten. Det kontrolleres, at der ikke er vanddråber i luftstrømmen. Ved kontaminering af det ætsede område med spyt gentages ætsningen i kortere tid. Forseglingsmaterialet appliceres kun på den ætsede overflade, og eventuelle luftblærer fjernes. Efter 20 sek. polymeriseres i 40 sek. Forseglingens adaptation kontrolleres. Okklusion og artikulation kontrolleres med artikulationspapir. Der må ikke være funktionel belastning på forsegling grundet materialets ringe mekaniske egenskaber. Approksimalt Udførelsen af approksimal forsegling kræver, at der skabes en åbning af approksimalrummet. Dette sker lettest under fyldningsbehandling af synergisten, hvor der efter kavitetspræparation vil være direkte adgang og overblik over den tilstødende approksimalflade. Alternativt må der skabes approksimal åbning med en kile eller en ortodontisk elastik, som anbringes i approksimalrummet i 2-3 dage (Fig. 2A). Sufficient tørlægning skabes evt. med kofferdam. Nabotanden beskyttes med en transparent matrice. Overfladen ætses med % fosforsyre i 60 sek. Efter grundig skylning med vandspray fremstår det ætsede relief kalket. Absolut alkohol (99,6 %) appliceres to gange på den ætsede overflade og pustes tør. Forseg- 310 tandlægebladet nr. 4
6 Non-invasiv behandling af carieslæsioner videnskab & klinik lingsmaterialet appliceres, og efter 20 sek. fjernes overskudsmateriale med tandtråd og forsigtig luftpåblæsning suppleret med sug. Derefter polymeriseres 20 sek. facialt fra efterfulgt af 20 sek. oralt fra. Kanttilslutningen kontrolleres med sonde, og evt. overskud fjernes og poleres med bikinistrips. Infiltration Approksimalt Overfladen rengøres med tandtråd. Sufficient tørlægning skabes med kofferdam for at undgå ætsning af gingiva og slimhinderne. Nabotænderne separeres med kile. Der anvendes en speciel semipermeabel matrice, som beskytter synergisten, samtidig med at plasten kan sive ud gennem perforationerne fra den modsatte side (Fig. 2B). Overfladen ætses med 15 % saltsyre i 2 min., skylles med vandspray i 30 sek., pustes tør, dehydreres med absolut alkohol (99,6 %) i 30 sek. og pustes tør igen. Infiltrationsplasten appliceres i 3 min. med det specielle matriceanlæg. Overskud fjernes med tandtråd og forsigtig luftpåblæsning suppleret med sug. Der lyspolymeriseres 20 sek. facialt fra efterfulgt af 20 sek. oralt fra. Infiltrationsplasten reappliceres i 30 sek. og polymeriseres i 40 sek. efter fjernelse af overskud. SEAL-behandling Okklusalt Proceduren for denne behandling er den samme som ved okklusal forsegling. Effektivitet Plastforsegling og plastinfiltration Okklusalt Plastforsegling er effektiv til at forebygge og standse progression af initiale okklusale carieslæsioner under forudsætning af, at forseglingen er tæt og intakt (27,28). Metaanalyser har vist, at forsegling har en højere virkning i at standse cariesprogression sammenlignet med fluorbehandling (29). En nylig metaanalyse har vist, at materialetypen påvirker forseglingens holdbarhed. Mens den gennemsnitlige retention for 3. og 4. generations plastforseglinger er ca. 80 % efter to år og ca. 70 % efter fem år, er den gennemsnitlige retention af GIC-forseglinger kun 12 % efter to år og 5 % efter fem år (30). Approksimalt Forsegling og infiltration af initiale approksimale carieslæsioner har også vist en signifikant højere effektivitet sammenlignet med andre non-invasive behandlingsmuligheder både i det primære tandsæt (4,31) og det unge permanente tandsæt (5,32,33). I nyere kliniske undersøgelser er den gennemsnitlige terapeutiske effekt målt som differencen i standset cariesprogression efter plastforsegling og plastinfiltration vs. fluorbehandling af emaljecaries målt til 25 % for forseglinger og 39 % for infiltration sammenlignet med fluorbehandling. Der er ikke fundet signifikant forskellig effektivitet af forsegling og infiltration i disse undersøgelser (4,5,31-33). SEAL-behandling Flere undersøgelser har vist, at der er direkte relation mellem en forseglings integritet og cariesprogression, og at progressionen kan standses under forudsætning af, at forseglingen er tæt (34,35). Forseglede carieslæsioner bliver bakteriologisk inaktive eller sterile med tiden (34), idet forseglingen skaber en barriere for ernæringstilførsel fra det orale miljø. Farven og konsistensen af den cariøse og evt. inficerede dentin ændres, så læsionen bliver mørkere, tør og læderagtig som tegn på inaktivitet, hvis den åbnes (36). De foreløbige kliniske og radiologiske resultater for SEAL-behandling af fyldningskrævende carieslæsioner på børn og unge viste, at ca. 85 % ikke var progredieret efter tre år (21). Hos voksne var ca. 90 % af SEAL-behandlede læsioner uden progression efter 2-3 år (20). På voksne patienter var 80 % af forseglingerne klinisk velfungerende, 14 % blev repareret/fornyet, og 6 % blev erstattet med en plastfyldning efter 2-3 år, mens de tilsvarende for børn og unge var henholdsvis 63 %, 15 % og 22 %. Der er en tendens til, at forseglingens retention og cariesprogressionen afhænger af overfladens integritet og læsionsdybden, således at behovet for genforsegling på grund af delvist eller totalt tab af forsegling er størst for kaviterede og meget dybe læsioner. På børn og unge er resultaterne dårligst for SEAL-behandlinger af første molar. Kaviterede carieslæsioner kan indeholde bakteriel biofilm (7,37), som kan være vanskelig at fjerne med afpudsning før applikation af forseglingsmaterialet. Derfor er retentionen afhængig af binding mellem forseglingsmaterialet og den sunde emalje, hvilket også er gældende for en fissurforsegling. SEAL-projektet er planlagt at have en minimumobservationsperiode på fem år. Diskussion I Danmark udføres ca. 75 % af alle fyldninger i det primære tandsæt på grund af approksimal caries og ca. 15 % på grund af okklusal caries. I det unge permanente tandsæt er det modsatte tilfældet. Selv om okklusalfladerne kun udgør 11 % af det samlede antal flader i det permanente tandsæt hos 15-årige i Danmark, er ca. 70 % af DMFS-indekset (Decayed, Missed, Filled- Surfaces) relateret til disse flader, mens approksimal caries på præmolarer og molarer kun udgør ca. 20 % (2,38). Tilsvarende data for voksne danskere er mangelfulde. Ikke publicerede data fra den odontologiske del af den igangværende KRAM-undersøgelse indikerer imidlertid, at patienter under 26 år gennemsnitligt har ca. 12 sunde okklusalflader og 29 sunde approksimalflader, mens patienter over 65 år kun har ca. to okklusalflader og otte approksimalflader, som er forblevet sunde (Fig. 1) (39). De refererede resultater bygger alene på registreringer af betandede personer, og det er også sandsynligt, patienterne i KRAM-undersøgelsen er mere interesserede i deres tandsundhed end den danske befolkning generelt. Der er således ingen tvivl om, at både okklusal og approksimal caries udgør et stort problem hos børn, unge og voksne og fører til mange behandlinger i begge tandsæt livet igennem. Kriterierne for operativ cariesterapi har ændret sig i Danmark og andre skandinaviske lande gennem de seneste årtier. tandlægebladet nr
7 videnskab & klinik Oversigtsartikel Selvom fyldningsbehandling er en effektiv måde at standse cariesprogression, holder fyldninger ikke evigt, og placering af den første fyldning kan have fatale følger for tandens prognose. Det kan med tiden blive nødvendigt med gentagende reparationer/omlavninger med fjernelse af mere sund tandsubstans hver gang for til sidst at nå endepunktet, ekstraktion af den pågældende tand (13). Fig. 1 viser således, at det ikke kun er antallet af fyldninger, der stiger med alderen, men også antallet af mistede flader som en konsekvens af gentagen fyldningsterapi (39). Forsegling og infiltration danner en bro mellem non-invasiv og invasiv behandling. Ved at lave en plastforsegling eller infiltration kan man forlænge tandens levetid, fordi man kan udsætte tidspunktet for operativ fyldningsbehandling eller eventuelt helt undgå den. Resultaterne fra de få publicerede undersøgelser viser, at approksimal plastinfiltration har en lidt bedre, men ikke signifikant bedre effekt end plastforsegling i begge dentitioner, og at begge plastbehandlinger er signifikant bedre end fluorbehandling (4,5,31,33). På nuværende tidspunkt er erfaringerne med approksimal plastinfiltration begrænsede, og det er muligt, at den markante ætsning af approksimalfladen kan føre til øget cariesprogression i de tilfælde, hvor der ikke opnås en infiltration af plast i hele det ætsede område. På nuværende tidspunkt kan behandlingen derfor kun anbefales i det primære tandsæt. Der er også økonomiske aspekter, som må tages i betragtning, idet infiltrationsmaterialer er dyrere end forseglingsmaterialer. Der er dog ingen af de to approksimale plastbehandlinger, som anvendes i større udstrækning i Danmark eller i andre lande. KVIT-projektet, som er en undersøgelse til belysning af mulighederne for amalgamfri tandpleje for børn og unge, viste, at tandlæger i Danmark ofte udfører fyldningsbehandling af okklusalflader med carieslæsioner i et stadie, hvor læsionen er begrænset til emaljen. Der foreligger ingen kliniske undersøgelser af plastinfiltration af sådanne læsioner, mens okklusal plastforsegling er en gængs og veldokumenteret metode til forebyggelse og behandling af superficielle emaljelæsioner. Der er få fordele ved at anvende GIC frem for plast som forseglingsmateriale som 1) mindre følsomhed for fugt under anvendelse samt 2) vedvarende fluoridafgivelse og dermed cariostatisk effekt. Den cariesreducerende effekt af en okklusal plastforsegling afhænger af, om forseglingen er tæt og intakt, hvorfor det er vigtigt, at proceduren for det valgte materiale følges nøje (34,40). Tidligere undersøgelser har vist, at der kun er cariesprogression under 5-10 % af forseglede initiale carieslæsioner i løbet af en treårig periode. Også SEAL-behandling af ellers traditionelt fyldningskrævende okklusale carieslæsioner har vist sig effektiv til at standse progression på børn, unge og voksne. Det er bemærkelsesværdigt, at den årlige fejlfrekvens ved en SEAL-behandling af manifeste læsioner ikke er meget højere end fejlfrekvensen ved forsegling af initiale carieslæsioner. Det skal dog understreges, at en SEAL-behandling kræver mødestabile patienter, og at de påkrævede årlige kliniske og radiologiske kontroller gør en plastforsegling lige så omkostningsfyldt for patienterne som en plastfyldning. Mens plastforsegling er en gængs behandling af initiale okklusale carieslæsioner hos børn og unge i Den Kommunale Tandpleje, er det ikke almindeligt at anvende forsegling på voksne patienter, som behandles i den private sektor. Mulighederne for at ændre de aktuelle behandlingsstrategier i retning af non-invasiv forsegling frem for invasiv behandling er således til stede i den kommunale tandpleje, og der er vist stor interesse for implementering af SEAL-projektet i en række kommuner, der ikke selv er med i projektet. En tilsvarende implementering af resultaterne i den private sektor forudsætter en forbedring af den aktuelle honorering af plastforseglinger, og selvom en sådan er under overvejelse, mangler der stadig viden om behandlingsmulighederne blandt hovedparten af de privatpraktiserende tandlæger i Danmark, ligesom der mangler en klar opbakning af en ændret behandlingsstrategi fra patienter og tandlægeforeninger. Det skal også understreges, at en radikal ændring af en behandlingsstrategi forudsætter valide og reproducerbare resultater samt en høj grad af evidens. Det danske SEAL-projekt er først planlagt afsluttet efter minimum fem års observationsperiode og bliver suppleret med resultaterne fra tilsvarende undersøgelser fra andre lande, undersøgelser, som er initieret på baggrund af vores præliminære lovende resultater. Konklusioner Den første fyldning kan have negative følger for tandens prognose. Plastforsegling og plastinfiltration danner en bro mellem non-invasive og invasive behandlingsinterventioner for behandling af superficielle carieslæsioner. Progredierende superficielle carieslæsioner kan med fordel behandles med en forsegling eller infiltration, således at fyldningsbehandling af sådanne læsioner kan udskydes eller måske helt undgås. Med SEAL-behandling kan fyldningskrævende okklusale carieslæsioner forsegles, såfremt det er muligt at følge behandlingerne med hyppige kliniske og radiologiske kontroller. 312 tandlægebladet nr. 4
8 Non-invasiv behandling af carieslæsioner videnskab & klinik Abstract (English) Resin sealing and infiltration of occlusal and proximal caries lesions Resin sealing is a standard non-invasive treatment to arrest superficial occlusal caries lesions in the young permanent dentition. Resin sealing has also shown to be effective in stopping progression of superficial proximal lesions, but the use of the treatment is very limited in Denmark. A new technique, resin infiltration, is introduced mainly for treatment of proximal caries, and the results of the first clinical studies show a superior efficacy in comparison to fluoride application for treatment of such lesions. There are no clinical studies of resin infiltration of occlusal caries. Results from a new Danish study SEAL-DK shows that manifest occlusal caries lesions, which are traditionally treated operatively with a filling, can instead be sealed with resin, and it will often be possible to stop progression of the caries lesion, if the sealant is intact and tight. The aim of this paper is to describe the point of non-invasive and invasive treatment of carious lesions, as well as the indication for the use of resin sealing/infiltration of occlusal and proximal carious lesions in the primary and permanent dentition. At the same time the paper describes the results and implications of the SEAL-study. Litteratur 1. Ekstrand KR. Cariologi. Årsagsanalyse, diagnostik, risikovurdering og cariesbehandling, et patienttilfælde. Tandplejeren 2007;10: Ekstrand KR, Ricketts DN, Kidd EA. Occlusal caries: pathology, diagnosis and logical management. Dent Update 2001;28: Ericson D. The concept of minimally invasive dentistry. Dent Update 2007;34: Ekstrand KR, Bakhshandeh A, Martignon S. Treatment of proximal superficial caries lesions on primary molar teeth with resin infiltration and fluoride varnish versus fluoride varnish only: efficacy after 1 year. Caries Res 2010;44: Meyer-Lueckel H, Bitter K, Paris S. Randomized controlled clinical trial on proximal caries infiltration: three-year follow-up. Caries Res 2012;46: Paris S, Bitter K, Naumann M et al. Resin infiltration of proximal caries lesions differing in ICDAS codes. Eur J Oral Sci 2011;119: Thylstrup A, Qvist V. Principal enamel and dentin reactions during caries progression. In: Thylstrup A, Leach SS, Qvist V, eds. Dentine and dentine reactions in oral cavity. Oxford: IRL Press, 1987; Banerjee A, Watson TF, Kidd EA. Dentine caries: take it or leave it? Dent Update 2000;27: Fusayama T. Two layers of carious dentin; diagnosis and treatment. Oper Dent 1979;4: Mejàre I, Stenlund H. Caries rates for the mesial surface of the first permanent molar and the distal surface of the second primary molar from 6 to 12 years of age in Sweden. Caries Res 2000;34: Mejàre I, Stenlund H, Zelezny-Holmlund C. Caries incidence and lesion progression from adolescence to young adulthood: a prospective 15-year cohort study in Sweden. Caries Res 2004;38: Mørup K, Ekstrand KR. Fissurforsegling til behandling af caries hos børn og voksne. Tandlægebladet 2000;104: Qvist V. Longevity of restorations: the "death spiral". In: Fejerskov O, Kidd EAM. eds. Dental caries: the disease and its clinical management. 2nd ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008; Mjör I, Moorhead JE, Dahl JE. Reasons for replacement of restorations in permanent teeth in general dental practice. Int Dent J 2000;50: Espelid I, Tveit AB, Mejàre I et al. Restorative treatment decisions on occlusal caries in Scandinavia. Acta Odontol Scand 2001;59: Mejàre I, Sundberg H, Espelid I et al. Caries assessment and restorative treatment thresholds reported by Swedish dentists. Acta Odontol Scand 1999;57: Gordan VV, Bader JD, Garvan CW et al. Restorative treatment thresholds for occlusal primary caries among dentists in the dental practice-based research network. J Am Dent Assoc 2010;141: Rindal DB, Gordan VV, Litaker MS et al. Methods dentists use to diagnose primary caries lesions prior to restorative treatment: findings from The Dental PBRN. J Dent 2010;38: Qvist V. Quality and longevity of posterior pestorations in permanent teeth of adolescents. The 22nd Congress of the International Association of Pediatric Dentistry, Bakhshandeh A, Qvist V, Ekstrand KR. Sealing occlusal caries lesions in adults referred for restorative treatment: 2-3 years of follow-up. Clin Oral Investig 2012;16: Qvist V, Andersen TR, Borum MK et al. SEAL-DK. Sealing or restoring manifest occlusal caries in young permanent teeth after 3 years Abstract. The 23rd Congress of the International Association of Pediatric Dentistry. 22. Buonocore MG. A simple method of increasing the adhesion of acrylic filling materials to enamel surfaces. J Dent Res 1955;34: Cueto EI, Buonocore MG. Sealing of pits and fissures with an adhesive resin: its use in caries prevention. J Am Dent Assoc 1967;75: Kervanto-Seppälä S, Lavonius E, Pietilä I et al. Comparing the cariespreventive effect of two fissure sealing modalities in public health care: a single application of glass ionomer and a routine resin-based sealant programme. A randomized split-mouth clinical trial. Int J Paediatr Dent 2008;18: Raadal M, Utkilen AB, Nilsen OL. Fissure sealing with a light-cured resin-reinforced glass-ionomer cement (Vitrebond) compared with a resin sealant. Int J Paediatr Dent 1996;6: Yengopal V, Mickenautsch S, Bezerra AC et al. Caries-preventive effect of glass ionomer and resin-based fissure sealants on permanent teeth: a meta analysis. J Oral Sci 2009;51: Handelman SL, Leverett DH, Espeland M et al. Retention of sealants over carious and sound tooth surfaces. Community Dent Oral Epidemiol 1987;15: Mertz-Fairhurst EJ, Curtis JW Jr, Ergle JW et al. Ultraconservative and cariostatic sealed restorations: results at year 10. Am Dent Assoc 1998;129: Hiiri A, Ahovuo-Saloranta A, Nordblad A et al. Pit and fissure sealants versus fluoride varnishes for preventing dental decay in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2010: CD Kühnisch J, Mansmann U, Heinrich-Weltzien R et al. Longevity of materials for pit and fissure sealing results from a meta-analysis. Dent Mater 2012;28: Martignon S, Tellez M, Santamaría RM et al. Sealing distal proximal caries lesions in first primary molars: efficacy after 2.5 years. Caries Res 2010;44: Martignon S, Ekstrand KR, Ellwood R. Efficacy of sealing proximal early active lesions: an 18-month clinical study evaluated by conventional and subtraction radiography. Caries Res 2006;40: Martignon S, Ekstrand KR, Gomez J et al. Infiltrating/sealing proximal caries lesions: a 3-year randomized clinical trial. J Dent Res 2012;91: Handelman SL, Washburn F, Wopperer P. Two-year report of sealant effect on bacteria in denal caries. J Am Dent Assoc 1976;93: Handelman SL, Leverett DH, Solomon ES et al. Use of adhesive sealants over occlusal carious lesions: radiographic evaluation. Community Dent Oral Epidemiol 1981;9: Bjørndal L, Kidd EA. The treatment of deep dentine caries lesions. Dent Update 2005;32: Kidd EAM, Fejerskov O. The control of disease progression: non-operative treatment. In: Fejerskov O, Kidd EAM, eds. Dental caries: the disease and its clinical management. 2nd ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008; Ekstrand KR, Martignon S, Christiansen MEC. Frequency and distribution patterns of sealants among 15-year-olds in Denmark in Community Dental Health 2007;24: Qvist V. Mundtlig information. Data er ikke publiceret endnu Mertz-Fairhurst EJ, Schuster GS, Williams JE et al. Clinical progress of sealed and unsealed caries. Part II: Standardized radiographs and clinical observations. J Prosthet Dent 1979;42: tandlægebladet nr
Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Qvist : Plastforsegling og infiltration af okklusale og approksimale carieslæsioner Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereCariologi og Endodonti August 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING
Cariologi og Endodonti August 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Pædodonti 1. sem. K Vejledning
Læs mereFISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE
AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE VEJLEDER: METTE BORUM, OVERTANDLÆGE, PHD, MASTER PP DKTE 2012-2013 FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING Indholdsfortegnelse
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereFISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING
Cariologi og Endodonti August 2019 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Pædodonti 1. sem. K Vejledning
Læs mereCariologi og Endodonti Marts 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING
Cariologi og Endodonti Marts 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING Forsegling af okklusalflader på børn og unge har siden 70 erne været en hyppig anvendt
Læs mereFissurforsegling år 2006
Fissurforsegling år 2006 sven poulsen, göran koch og lill-kari wendt Metoder til forebyggelse af caries i okklusale fissurer har eksisteret længe. De tidligste metoder var de såkaldte profylaktiske fissurrensninger
Læs mereCariologi og Endodonti September 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING PÅ VOKSNE
Cariologi og Endodonti September 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Vejledning nr. 9 FISSURFORSEGLING
Læs mereCariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereUdvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program
Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereRESTAURERINGER I PLAST
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 8 RESTAURERINGER I PLAST INDIKATIONSOMRÅDE Plastmateriale kan finde anvendelse
Læs mereCariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereOm brugen af fluorider i cariesforebyggelsen
videnskab Artiklen er udarbejdet i samarbejde mellem TNT og Tandlægebladet og bringes i julinummeret af Tandlægebladet Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen Sven Poulsen, professor, dr.odont., Afdeling
Læs mereNexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv
T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram,
Læs mereKollektiv eller individuel profylakse?
Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereCariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI PÅ VOKSNE
Cariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER
Læs mereForsegling af okklusal dentincaries. i permanente molarer. syvårs resultater af en randomiseret klinisk undersøgelse ABSTRACT
VIDENSKAB & KLINIK Sekundærpublikation ABSTRACT Forsegling af okklusal dentincaries i permanente molarer Formålet med nærværende studie var at undersøge muligheden for at udskyde fyldningsbehandling af
Læs mereCariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES
Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,
Læs mereDentincaries: Udvikling og klinisk håndtering
FAGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2002; 112: 626 33 Lars Bjørndal Dentincaries: Udvikling og klinisk håndtering Buonocore Memorial forelæsning 2002 Operativ cariesbehandling udføres typisk med fokus på
Læs mereKalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen
Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre
Læs mereCaries i pædodontien
Caries i pædodontien Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs merenyeste viden inden for plast
nyeste viden inden for plast DOFT Årsmøde 2014 Nyborg Strand d. 26. september 2014 tandlæge Jan Frydensberg Thomsen Colosseumklinikken København og KU bonding forskellige systemer 1. 3 trin (ætse - prime
Læs mereTandlægeforeningen afholdt fredag den 7. november
VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Hvordan tackles de nye cariesydelser? Baggrund Sundhedsstyrelsen indfører nye nationale retningslinjer for indkaldeintervaller, herunder nye ydelser, fx: Diagnostisk
Læs mereKliniske observationer som epidemiologiske undersøgelser
Fissurforsegling til behandling af caries hos børn og voksne Et litteraturstudie suppleret med en kasuistik Karen Mørup og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereVI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE
VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereTroværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference
Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference hanne hintze En stor del af den odontologiske radiologiske forskning er koncentreret omkring evaluering
Læs mereHvert år møder ca årige på session, og ca.
Cariesaktivitet og cariesbehandling på 18-26-årige mænd under værnepligt Birgit Petersen, Marianne Geisler og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kim Ekstrand : Tandpasta med 5.000 ppm fluorid Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Side 230 ORIENTERING
Læs mereCariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti April 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I
Læs mereForebyggelsesstrategi 2011
Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane
Læs mereCariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk
Læs mereFaglig viden om caries:
Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det endnu bedre? Kim Ekstrand På trods af at den kommunale tandpleje i Danmark kan fremvise flotte resultater mht. cariesreduktion gennem tiderne,
Læs mereTandlægen som sundhedsplanlægger
uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Lars Krumholt : Fastlæggelse af undersøgelsesintervaller i en børnepopulation : "undersøgelse af tand-, mund-, og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på
Læs mereDias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer
Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger
Læs mereIsolering under fyldninger
Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.
Læs mereSkal primære tænder behandles?
Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret
Læs mereProfessionel tandrensning
Kursustillæg efterår 2010 Kursustillæg efterår 2010 Professionel tandrensning et hands-on kursus om en ny æra inden for profylaksebehandling med alle tiders mulighed for shopping i Stockholm! Vi inviterer
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter
Læs mereKlinisk vejledning i brug af fluorid
AARHUS UNIVERSITET Institut for Odontologi og Oral Sundhed Juni 2017 Klinisk vejledning i brug af fluorid Følgende fluoridbehandlinger gennemgås i vejledningen Fluortandpasta 1.000-1.450 ppm fluorid Duraphat
Læs mereSom omtalt i de foregående artikler, er caries en biofilminduceret
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Cariesdiagnostik og risikovurdering Artiklen fokuserer på tre elementer i den cariologiske håndtering af patienter, ) cariesregistrering, hvor carieslæsioner
Læs mereHandleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge
Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg
Læs merePerfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde NYHED
Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde T h e l e a d e r i n m a t r i x s y s t e m s Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund.
Læs mereUndervisning i det biologiske grundlag for anvendelsen af
622 VIDENSKAB & KLINIK oversigtsartikel Abstract Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen Anvendelse af fluorider i carieskontrollen giver til stadighed anledning til usikkerhed og diskussioner på
Læs mereSamtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Overgangen fra amalgam til plast har i et vist omfang ikke indflydelse på tandsundheden Af miljømæssige grunde er plastmateriale i dag første valg, når fyldninger
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs merePulpabevarende metoder til behandling af profund caries
Pulpabevarende metoder til behandling af profund caries - et litteraturstudie DKTE opgave 2012/2013 Else Reintoft, Vejle Kommune Line Wøldike Risak, Vejen Kommune Vejleder Nuno V. Hermann DDS,PHD. 2 Indledning
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereHvordan vil Du behandle case 1?
DOFT EFTERÅRSKURSUS NYBORG 2014! Dyb caries behandling Pulpotomi Ekskavering Lars Bjørndal, Lektor, ph.d., dr.odont. Odontologisk Intistut, Københavns Universitet labj@sund.ku.dk Hvordan vil Du behandle
Læs mereBehandling af børnepatienter
Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Cariesrelaterede sygdomme og andet Indkaldeintervaller og hvordan bliver det økonomisk rentabelt Brug af lokalanalgesi og sedering - video Behandling
Læs mereDu vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement
Du vælger vejen Vi har løsningen TM Selvadhærerende Universal Resincement Indikationer Indlæg, Onlays, Kroner og Broer fremstillet af Metal/Metalkeramik Porcelæn/Keramik Komposit Stifter og støbte opbygninger
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereTidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling
Læs mereBehandling af profund caries baseret på evidens fra nyere kliniske undersøgelser
V ITENSKAPELIG ARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 542 49 Gitte Bruun og Lars Bjørndal Behandling af profund caries baseret på evidens fra nyere kliniske undersøgelser Operativ behandling af profund
Læs mereDias 1 22/10/12 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer. Dentaladhæsiver
Dias 1 22/10/12 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer Dentaladhæsiver I II III IV V VI Retention ad sølvamalgam og plast Ætsning af emalje Ætsning af dentin Emaljebonding Dentinbonding Dentinpriming Dias
Læs mereAdhæsiver og Adhæsiv teknikker.
Referat v. Joan Michelsen DTF- kursus. Charlottehaven, fredag d. 7.maj 2010 Adhæsiver og Adhæsiv teknikker. Kursusgivere: Claus-Peter Ernst - Mains, Germany (Universitet + privat praksis) Neil Jessup -
Læs mereAdhæsiv løsninger. Scotchbond Universal Adhæsiv. Samme adhæsiv til alle opgaver!
Adhæsiv løsninger Scotchbond Universal Adhæsiv Samme adhæsiv til alle opgaver! Det ultimative adhæsiv på grund af alsidigheden Gør din hverdag nemmere! Universal betyder, at du ikke behøver at gå på kompromis:
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereæstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det?
æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det? tandlægeforeningens konference 2008 tandlæge Jan Frydensberg Thomsen Colosseumklinikken København Program hvorfor plast? kindtænder : præparation
Læs mereTandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser
Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereTandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI
Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver
Læs mereTidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering
Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling af approksimal
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereHold rent mellem tænderne
N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,
Læs mereJanuar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs merePraksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder
Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Aarhus I vores tema om behandling af caries i mælketænder er vi nu nået til, hvordan caries rent faktisk behandles rundt i de danske kommunale
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereBisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH
Bisco DUO-LINK UNIVERSAL WITH UNIVERSAL PRIMER Adhesive Cementation System CE0459 Dual- Cured Instructions for Use DK IN-221 Rev. 10/14 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Road Schaumburg, IL 60193 U.S.A.
Læs mereEfteruddannelse. Symposium Sygdomme og tilstande i de hårde tandvæv november 2016 Aalborg ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE
Efteruddannelse Symposium 2016 Sygdomme og tilstande i de hårde tandvæv 4.-5. november 2016 Aalborg ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE VELKOMMEN til Tandlægeforeningens SYMPOSIUM 2016 i Aalborg
Læs mereUnder overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot
Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Sebastian Schlafer : Carieskontrol i tandlægepraksis Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk VIDENSKAB & KLINIK
Læs mereEKSTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning
Læs mereDe årlige indberetninger fra den kommunale tandpleje
Cariesregistrering og cariesforekomst hos 18-26-årige værnepligtige mænd i 1995 basisundersøgelse Marianne Geisler, Birgit Petersen og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEKSTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder
Læs mereBehandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling Ortodontiske aspekter Protetiske aspekter Kirurgiske aspekter Multidisciplinært samarbejde
Læs mereOdontologi Bachelorprojekt 6.semester
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Formål:... 1 Problemformulering:... 1 Resume... 2 Abstract... 3 Introduktion... 4 Ætiologi af caries... 4 Klinisk fund ved carieslæsion... 4 Radiologisk fund ved carieslæsion...
Læs mereVejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet
Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse
Læs mereCariesfrekvensen i det primære tandsæt er i de skandinaviske
Cariesprogression i det primære tandsæt fra 3- til 7-års-alderen Lis Almer Nielsen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Iden
Læs mereNoninvasiv behandling af slid og erosion
Noninvasiv behandling af slid og erosion ULLA PALLESEN & JAN VAN DIJKEN Slid og erosion af tænder synes i dag at være et voksende problem for mange patienter. I de fleste tilfælde kan tandlægens tidlige
Læs mereTandsundhedsplan i Halsnæs kommune
Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester
ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 4. SEMESTER Institut for Odontologi Afdeling for Tandsygdomslære
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund
Læs mere