Løn- og ansættelsesvejledning Staten. Gældende fra og frem til GEM VEJLEDNINGEN!

Transkript

1 Løn- og ansættelsesvejledning Staten Gældende fra og frem til GEM VEJLEDNINGEN!

2 Løn- og ansættelsesvejledning Staten Gældende fra og frem til Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 Marts 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Indledning Hovedændringer Hvem kontakter du hvornår? Nyt job, bruger du alle muligheder?... 8 Lønsammensætning...10 Beregn din timeløn Oversigt over lønindplaceringer Staten (inkl. Dansk Røde Kors) Professionshøjskoler/Universiteter Social- og sundhedsuddannelser Ledere Særligt for åremålsansatte Ny Løn hvordan?...22 Eksempler på tillæg årligt og månedligt...23 Sådan beregner du din løn som deltidsansat Arbejdstid Særlige ydelser...28 Ferie Pension Pas på din pension Barsel Senior- og fratrædelsesordninger Råd og vejledning om opsigelse...42 Efterløn...44 Undervisnings- og konsulenthonorarer Særligt for tillidsrepræsentanter Følgende arbejdspladser i staten har sygeplejersker ansat

4 Indledning Denne løn- og ansættelsesvejledning for sygeplejersker og radiografer ansat i staten indeholder aktuelle lønoplysninger og svar på en række hyppigt stillede spørgsmål til tillidsrepræsentanter og Dansk Sygeplejeråd (DSR). Det betyder, at alle undervisere på de 7 professionshøjskoler eller university colleges, der er fordelt over hele Danmark, er ansat i staten. Det samme gælder undervisere på social- og sundhedsskolerne (SOSU-skolerne). Der henvises til de egentlige kapitler herom. DSR varetager også forhandlingsretten for Foreningen af Radiografer i Danmark. Det betyder, at når der står sygeplejersker menes også radiografer. I vejledningen finder du de aktuelle lønninger og reguleringer i perioden frem til den for både sygeplejersker i basisstillinger og lederstillinger. Denne vejledning indeholder endvidere en række artikler om ny løn og lokal løndannelse, ferie, barsel, seniorog fratrædelsesordninger, pension, efterløn, nyt job, regler for opsigelse og eksempler på lønberegning. Alle grundbeløb i denne vejlednings tekst er oplyst i niveau, med mindre andet er udtrykkeligt angivet. hvem forhandler På det statslige område er DSR medlem af CO10. CO10 er Centralorganisationen af 2010, der er en faglig central forhandlings- og paraplyorganisation for 34 faglige organisationer og organisationsdannelser med ca medlemmer, der alle er ansat eller pensioneret fra stillinger på statens område. CO10 er en del af SKAF, der er de stats- og kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab. SKAF forhandler sammen med Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Akademikernes Centralorganisation (AC) i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der med Finansministeriet som modpart indgår aftaler og overenskomster for statens ansatte. Centralorganisationerne dækker ca. 98 % af alle statsansatte. Dernæst har DSR også overenskomst for de sygeplejersker, der har taget en sundhedsfaglig kandidatuddannelse og er ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteterne i Danmark. er du ansat i det regionale/ kommunale område Denne løn- og ansættelsesvejledning gælder ikke for det regionale/kommunale område. Der er udsendt en tilsvarende løn- og ansættelsesvejledning for de regionale/kommunale sygeplejersker. Vejledningen er lagt på DSR s hjemmeside. er du privatansat Som privatansat vil du normalt være ansat på vilkår beskrevet i en særligt forhandlet overenskomst mellem DSR-centralt og den private arbejdsgiver. Hvis ikke din arbejdsgiver har udlevet overenskomsten til dig, kan du finde den på DSR s hjemmeside, hvor alle overenskomster ligger. Såfremt der ikke er indgået en overenskomst på din private arbejdsplads, skal du være opmærksom på, at alle vilkår, der normalt er aftalt i overenskomsten, skal aftales i din individuelle kontrakt, for at være gældende for dig. Det drejer sig bla. om løn, pension, arbejdstidsregler, ulempeydelser, 6. ferieuge, betalt frihed ved barns 1. og 2. sygedag, barsel, omsorgsdage o.s.v. Du opfordres til at kontakte DSR mhp. råd og vejledning og gennemgang af din kontrakt, inden du skriver den under og tiltræder stillingen der er din forhandlingsposition bedst! undervisningsområderne inden for staten Efter kommunalreformen er store undervisningsgrupper overgået til ansættelse i staten. 4

5 Hovedændringer hovedændringer fra den frem til den Der er aftalt generelle lønstigninger for perioden til på 8,17 %. Udmøntningen fra reguleringsordningen kan bevirke, at de aftalte generelle lønstigninger i perioden kan svinge i opadgående eller nedadgående retning. ATP-satser er fra den forhøjet med 10,8 %. Alle sygeplejersker, der er ansat på statens ansættelsesområde har i dag A-satsen, der er den højeste ATPsats. Der er aftalt bedre vilkår i forbindelse med barsel. Den såkaldte model er også blevet aftalt for statens ansatte. Denne model indebærer en ret til lønnet orlov i 18 uger, hvis begge forældre er ansat i staten. Af de 18 uger er de 6 uger forbeholdt moderen og 6 uger forbeholdt faderen, mens de sidste 6 uger frit kan fordeles mellem de nybagte forældre. Dernæst er der aftalt ret til barnets 2. sygedag. Betingelserne for barnets 2. sygedag er de samme som for barnets 1. sygedag. Der er også for overenskomstperioden aftalt en forbedret seniorordning. Medarbejdere, der i 2009 er 62 år eller mere, har ret til en bonus, der kan veksles til frihed eller ekstraordinær pensionsopsparing. Den ansatte kan dog kun opnå bonus maksimalt tre gange i overenskomstperioden. Også på arbejdstidsområdet er der ved denne overenskomstfornyelse aftalt ændringer. Den største ændring er, at der for alle ansatte er mulighed for, at der på den enkelte arbejdsplads kan aftales plustid. En sådan aftale skal både indgås med tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen og med hver enkelt ansat. Sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen har fortsat deres egen arbejdstidsaftale, der skal genforhandles i lyset af de ændringer, der er aftalt på arbejdstidsområdet. Dernæst er der aftalt specielt for følgende grupper: sygeplejersker i staten Fra er basislønnen for sygeplejersker hævet fra kr. til kr. Fra samme dato har sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen fået hævet deres basisløn til kr. Disse forbedringer er ud over de generelle lønstigninger på 8,17 %, som er anført i afsnittet ovenover. sygeplejersker og radiografer med rådighedspligt med henblik på tjeneste ved forsvarets reaktionsstyrkeenheder Der er også aftalt lønmæssige forbedringer for de sygeplejersker, der har tegnet rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker. Basislønnen er hævet til tilsvarende niveau som for de sygeplejersker, afdelingssygeplejersker og ledende sygeplejersker, der er omfattet af den generelle organisationsaftale. Dernæst er ulempetillægget aftalt forhøjet pr med kr. pr. år til kr. pr. år. Dette svarer til, at ulempetillægget pr. dag udgør 135,38 kr. uanset antallet af timer. Er du interesseret i at se aftalerne for disse sygeplejersker, findes de på DSR s hjemmeside. lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettede udannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser For SOSU-lærerne stiger de centralt aftalte tillæg pr

6 sygeplejelærere på professionshøjskoler for videregående uddannelser Det blev aftalt, at der gives samme forbedringer som på AC-området, det vil sige at den samlede forbedring er på 0,355 % af basisløntrinnene pr Pr forhøjes lektortillæget med kr. til kr. Som delvis finansiering af denne forhøjelse nedsættes funktionstillægget til lektorer ved efter- og videreuddannelse med kr. til kr. ledende sygeplejersker Ledende sygeplejersker har fra den fået forhøjet basislønnen med kr. ledere på professionshøjskoler for videregående uddannelser Der er pr indgået en aftale for lederne. Aftalen skal genforhandles, når organisationsstrukturen på professionshøjskolerne er faldet på plads. Derfor er der alene aftalt generelle forbedringer og afsat en pulje til lønforbedringer, når aftalen skal genforhandles. 6

7 Hvem kontakter du hvornår? din lokale tillidsrepræsentant Når du har spørgsmål til din overenskomst, rammeaftaler eller andre forhold i forbindelse med dit arbejde, skal du som udgangspunkt kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentanten, hvis der er en repræsentant på din arbejdsplads. Som leder kontakter du DSR-C. dansk sygeplejeråd centralt Når du har et presserende spørgsmål og det ikke er muligt at få kontakt til din lokale tillidsrepræsentant, eller hvis der ikke er nogen tillidsrepræsentant, kan du kontakte DSR-C, der vil kunne hjælpe dig med svar på generelle aftaler, overenskomster og problemstillinger. Når du er statsansat er udgangspunktet, at medlemsservicen varetages af DSR-centralt. For undervisende sygeplejersker, varetages medlemsservice, der ikke vedrører de løn- og ansættelsesmæssige forhold, af DSR s kredse. a-kassen Når du har spørgsmål i forhold til dagpenge, efterløn, ledighed, jobformidling og socialrådgivning ved spørgsmål af social karakter. På A-kassens hjemmeside ( kan du rekvirere pjecer og læse svar på de hyppigst stillede spørgsmål. telefonnumre og mailadresser hos dsr-centralt, a-kassen, pka og personalestyrelsen Dansk Sygeplejeråds sekretariat Sankt Annæ Plads 30, Postboks København K dsr@dsr.dk / Tlf DSA - Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Sankt Annæ Plads 30, Postboks København K dsa@dsa.dk / Tlf PKA Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup pka@pka.dk / Tlf / Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6, 1220 København K perst@perst.dk / Tlf pka Når du som overenskomstansat har spørgsmål i relation til din pension, indbetalinger, helbred samt udlejning af PKA s boliger og sommerhuse. personalestyrelsen Når du som tjenestemand har spørgsmål i relation til din pension, vil du i nogen tilfælde kunne rette henvendelse direkte til Personalestyrelsen. Personalestyrelsen har bl.a. en elektronisk serviceydelse, hvor ansatte med tjenestemandspension logger sig på med personnummer og pinkode. Den findes på: 7

8 Nyt job bruger du alle muligheder? Når du søger og får ny stilling, indgår du som ansat en aftale med arbejdsgiver om vilkårene for din kommende ansættelse og dine evt. ønsker i forhold til din kompetenceudvikling. En lang række vilkår er på forhånd defineret af lovgivning, overenskomster og aftaler, mens andre vilkår kan aftales ved ansættelsen. Disse vilkår afklares typisk i forlængelse af ansættelsessamtalen. Vilkår som du kan påvirke ved ansættelsen: Lønindplacering, tillæg og evt. pensionsdele Uddannelse og kursustilbud Eventuel ferieplacering Antal vagter, arbejdsweekender osv. Er der tale om særlige løn- og indplaceringsaftaler, der ligger uden for fastlagte aftaler, skal de forhandles mellem arbejdsgiveren og den lokale tillidsrepræsentant eller DSR centralt, afhængigt af hvem der har forhandlingskompetencen. Stillingsopslag er sjældent udtømmende for de spørgsmål, som bør afklares i forbindelse med ansættelsen. Stillingsopslag giver ofte en meget kortfattet beskrivelse af stillingens lønmæssige vilkår, f.eks. alene at den følger gældende overenskomst. Ved tiltrædelse af nyt job og en ny ansættelse er der altid adgang til at forhandle lønforholdene og udgangspunktet er, at der skal foregå en konkret drøftelse og forhandling af lønnen. Er du usikker på lønvilkårene i stillingen, bør du kontakte den lokale tillidsrepræsentant eller DSR-centralt. Her kan du få vejledning om de relevante spørgsmål i relation til stillingen. Du kan aftale det videre forløb, hvis tillidsrepræsentanten eller DSR-centralt skal indgå en særlig lønaftale i forbindelse med ansættelsen. Hvis opgaven varetages af tillidsrepræsentanten, henviser DSR-centralt til denne. nyoprettet stilling Er der tale om en nyoprettet stilling, er det vigtigt, at du sikrer dig, at der er indgået aftale med DSR-centralt om stillingens aflønning, før du accepterer og tiltræder stillingen. inden ansættelsessamtalen Når du forbereder dig til ansættelsessamtalen, bør du afklare, hvordan din aktuelle samlede løn er sammensat - dvs. grundløn, tillæg og pension, så du kan vurdere dit lønkrav til den nye stilling. I forhold til den nye stilling bør du overveje, om der i stillingen indgår opgaver, som det vil være naturligt at honorere med tillæg. Tilsvarende bør du overveje, om du har kvalifikationer, der bør honoreres. Tal med arbejdspladsens lokale tillidsrepræsentant om dette. Du bør bruge muligheden for at forhandle et lønløft og ikke blot gå efter din hidtidige løn. Når du forud for ansættelsessamtalen søger vejledning hos tillidsrepræsentanten eller DSR-centralt, er det vigtigt, at du får et overblik over evt. aftaler og politikker for tillæg, der er hos den pågældende arbejdsgiver. Herunder om der er normer/aftaler for størrelsen af tillæg, eller normer/aftaler for hvilke personlige kvalifikationer der kan udløse tillæg for den nye stilling. Ligeledes er det væsentligt at vide, om ulempetillæg udbetales eller afspadseres. ansættelsessamtalen Lønnen og de øvrige vilkår, som eventuelt loves i en jobannonce, skal drøftes og afklares ved ansættelsessamtalen, men ikke endeligt aftales. Perspektiverne for kompetenceudvikling, uddannelse og fremtidig lønudvikling bør også drøftes. 8

9 Kontakt din tillidsrepræsentant eller DSR centralt for konkrete, lokale aftaler og ideer! Det er op til dig som stillingsansøger at vurdere, om stillingsindholdet, arbejdsgivers løntilbud, mulighederne for fremtidig kompetenceudvikling og lønudvikling har en sådan karakter, at du siger ja til jobbet. DSR anbefaler, at evt. aftaler noteres, samt at det aftales, hvornår du kan forvente, at der kan være indgået en endelig aftale mellem DSR/den lokale tillidsrepræsentant og arbejdsgiveren. DSR og du har et stærkere udgangspunkt for forhandlingen, hvis du ikke har givet din accept af stillingen før forhandlingen. DSR anbefaler, at du først underskriver ansættelsesbrev for stillingen, når alle aftaler er på plads. opsigelse af den gamle stilling DSR anbefaler, at du ikke opsiger et fast ansættelsesforhold, før du har et ansættelsesbrev fra din nye arbejdsgiver. Hvis det ikke er muligt tidsmæssigt, skal du som minimum få en skriftlig bekræftelse på, at din nye arbejdsgiver vil ansætte dig. relevante links

10 Lønsammensætning Aftale om nyt lønsystem, der blev indgået i 2002, gælder for alle lønaftaler indgået på statens område og indeholder følgende lønsammensætning: basisløn Indplaceringen afhænger af stillingskategori eller af anciennitet som er beskrevet inden for de enkelte organisationsaftaler. kvalifikations- og funktionstillæg Der kan i organisationsaftalen centralt være aftalt tillæg, der ydes ud over basislønnen. Derudover kan der lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/ det tidsrum, hvor den pågældende funktion udføres. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer m.v., på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Ovenstående tillæg kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Tillæggene skal aftales pensionsgivende. engangsvederlag Der kan lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Også et engangsvederlag kan aftales pensionsgivende. resultatløn De lokale parter kan aftale supplerende resultatbaserede lønordninger. Efter disse ordninger udbetales der resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. Også resultatløn kan aftales pensionsgivende. pension For statsansatte sygeplejersker er aftalt en pensionsordning på 18 % eller tjenestemandspension. Dog er pensionsprocenten for SOSU-lærere og SOSUledere 17,3 %. Beregn din timeløn For at udregne din timeløn skal du kende dine forskellige tillæg og lægge dem til din nettomånedsløn. Timelønnen består af dit aktuelle basisløntrin/basisløn, tillagt såvel funktions-, kvalifikations- som eventuelle resultatlønstillæg. På et år skal en fuldtidsansat sygeplejerske yde timer svarende til 160,33 timer i gennemsnit pr. måned. Eksempel: En sygeplejerske på basisløn som instruktionssygeplejerske og et kvalifikationstillæg på kr. pr. år. ( niveau). Værdien af tillægget er ,92 kr. om året. Pr. måned er værdien af tillægget 1.310,66 kr. (Tillægget pr. år divideret med 12). nen som instruktionssygeplejerske, udgør ,16 kr. (25.885,50 kr ,66 kr.) divideres med 160,33 = timelønnen er 169,63 kr. Det er af denne timeløn, at aften-, nat-, weekend-, søgnehelligdagssamt overarbejdstillæg skal beregnes. 10

11 Oversigt over lønindplaceringer Lønoversigt for sygeplejersker ansat i stillinger aflønnet efter organisationsaftale for sygeplejersker i staten (incl. sygeplejersker ansat i Dansk Røde Kors) gældende fra % pensionsordning Basisløn for sygeplejersker (Løngruppe 1) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,51 Basisløn for instruktionssygeplejersker (Løngruppe 2) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,39 Basisløn for afdelingssygeplejersker (Løngruppe 3) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,82 Basisløn for oversygeplejersker og sygeplejefaglige ledere (Løngruppe 4) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,74 Særlige stillinger: Basisløn for sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen Grundbeløb (niveau ) , , , , ,49 Basisløn for sygeplersker ansat i Arbejdstilsynet (Løngruppe kr. i grundbeløb) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,70 Basisløn for sygeplejersker i Dansk Røde Kors Asylafdeling Grundbeløb (niveau ) , , , , ,41 Basisløn for sundhedsplejersker i Dansk Røde Kors Asylafdeling Grundbeløb (niveau ) , , , , ,02 Basisløn for sygeplejefaglige ledere og sundhedskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling Grundbeløb (niveau ) , , , , ,74 11

12 sygeplejersker overenskomstansat i stillinger aflønnet efter organisationsaftale for lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler tjenestemænd i stillinger aflønnet efter aftale om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler basisløn Basisløntrin 1-7. Ansatte med kandidatuddannelse i sygepleje, med den sociale kandidatuddannelse eller den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse, indplaceres i basisløntrinsforløb 1-8. Basisløntrinnene er 1-årige. kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteterne basisløn Basisløntrin 1-8. Basisløntrinnene er 1-årige. særlige tillæg Til adjunkter ydes der et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Til lektorer ydes et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Der henvises til lønoversigt for visse lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler. Dernæst til oversigt for kandidater ansat ved universiteterne. særlige tillæg Til adjunkter ydes der et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Til lektorer aftales tillæg lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et årligt pensionsgivende tillæg på kr., der er fastsat af de centrale parter. Eventuelt funktionstillæg til lektorer ved efter- og videreuddannelse samt med forskningstilknytning med udviklingsarbejde og videncenterfunktion, aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes dog et årligt pensionsgivende funktionstillæg på kr., der også er fastsat af de centrale parter. Før udgjorde det centralt fastsatte lektortillæg kr. og funktionstillægget til lektorer ved efterog videreuddannelse m.v kr. 12

13 Lønoversigt for sygeplejersker aflønnet efter organisationsaftale for visse lærere ved professionshøjskoler og andre institutioner for videregående uddannelse samt kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter Gældende fra : 18 % pensionsordning Basisløntrin 1 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,79 2 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,60 3 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,60 4 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,26 5 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,65 6 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,50 7 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,37 8 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,60 Tillæg for sygeplejelærere ansat ved sygepleje- og radiografskoler samt efter- og videreuddannelsesinstitutioner henlagt til en professionshøjskole Årligt grundbeløb (niveau ) Årligt tillæg * Månedligt tillæg Tillæg til adjunkter , ,76 Tillæg til lektorer ** , ,75 Evt. funktionstillæg til lektorer ved efter- og videreuddannelse , ,85 Tillæg for kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter Årligt grundbeløb (niveau ) Årligt tillæg * Månedligt tillæg Tillæg til adjunkter , ,74 Tillæg til lektorer , ,77 * Nutidsværdien af tillæg findes ved at gange grundbeløbet (niveau ) med reguleringsfaktoren i staten, som pr er 1, ** Tillæggene aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes de nævnte tillæg. 13

14 lærere ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder sosu-skoler) basisløn Basisløntrin 1-3 inden for 2 stedtillægsområder. Basisløntrinnene er 4-årige. Til stedtillægsområde hovedstad er henført stedtillægsområde V og VI, mens de øvrige stedtillægsområder hører under provins. centralt aftalte tillæg Til lærere på basisløntrin 1 og 2 ydes der et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Til lærere på basisløntrin 3 udgør tillægget kr. pension Pensionsbidraget udgør 17,3 %. 14

15 Lønoversigt for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser gældende fra ,3 % Provins Basisløn Trin 1 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,63 Basisløn Trin 2 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,07 Basisløn Trin 3 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,19 Hovedstad Basisløn Trin 1 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,12 Basisløn Trin 2 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,55 Basisløn Trin 3 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,89 Provins og hovedstad Årligt grundbeløb (niveau ) Årligt tillæg Månedligt tillæg Tillæg til lærere på basisløntrin 1 og , ,94 Tillæg til lærere på basisløntrin , ,38 15

16 Kommunernes indplacering efter stedtillægssats/områdetillæg Findes en kommune ikke i oversigten, er den henført til stedtillægsområde II. Bemærk, at der i forbindelse med OK 05 er aftalt særlige overgangsordninger ved sammenlægning af visse kommuner. Region Hovedstaden Region Sjælland København VI Greve VI Frederiksberg VI Kalundborg III Albertslund VI Køge IV Allerød V Lejre IV Ballerup VI Næstved III Brøndby VI Roskilde IV Dragør VI Slagelse III Egedal VI Solrød IV Fredensborg V Frederikssund V Region Syddanmark Furesø VI Esbjerg III Gentofte VI Faaborg-Midtfyn III Gladsaxe VI Kerteminde III Glostrup VI Nyborg III Gribskov V Odense III Halsnæs V Sønderborg III Helsingør V Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup VI V VI VI Region Midtjylland Skanderborg Århus III IV Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal V VI VI VI Region Nordjylland Frederikshavn Aalborg III III Rødovre VI Tårnby VI Vallensbæk VI 16

17 Ledere I staten er der i stort omfang fælles organisationsaftaler for lederstillinger og basisstillinger. Sondringen mellem ledere og sygeplejersker i basisstillinger hæng er her sammen med stillingskategorien. Ledere er ikke valgbare som tillidsrepræsentant. Få stillinger har et lønniveau, så de vil være omfattet af cheflønsaftalen (lønramme 35 eller tilsvarende inden for nye lønsystemer, dog lønramme 36 på SOSU-området), og der er ansatte i specialiststillinger, som er omfattet af cheflønsaftalen uden at have personaleledelse. Ledende sygeplejersker i staten er, bortset fra professionshøjskoleområdet, omfattet af de samme aftaler som sygeplejersker i basisstillinger, men ledere har særlige basislønninger, som fremgår af aftalerne. Lederlønningerne reguleres med de generelle lønstigninger for staten. Hertil kommer mulighederne for forhandling af yderligere løn ved de årlige løndrøftelser m.v. oversygeplejersker (forsvaret, tandlægeskolerne, fængsler, m.v.) Har en basisløn på kr. Se lønoversigt for sygeplejersker m.fl. ansat i staten. sygeplejefaglige ledere (dansk røde kors) Har en basisløn på kr. Se lønoversigt for sygeplejersker i staten. studierektorer/uddannelseschefer m.v. ved professionshøjskoler Aflønnes efter tre basisløntrin, afhængig af stillingens organisatoriske indplacering. Se lønoversigt for ledere ved en række uddannelsesinstitutioner, såsom professionshøjskoler, under CO10 s forhandlingsområde. chefsygeplejerske i sundhedsstyrelsen Er en konkret klassificeret stilling i lønramme 36. Se lønoversigt for skalatrin 31-55, hvor lønramme 36 svarer til skalatrin 49. afdelingssygeplejersker med egentlig ledelsesfunktion (statens øjenklinik m.v.) Har en basisløn på kr. Se lønoversigt for sygeplejersker m.fl. ansat i staten. ledere ved social- og sundhedsskoler (sosu-skoler) Se lønoversigt for ledere ved SOSU-skolerne. Lønrammen afhænger af stilling og antal af årselever. Øverste leder er klassificeret i lønramme 36 for skoler med under 300 årselever og lønramme 37 for skoler med 300 årselever og derover. De øvrige ledere er klassificeret efter aftale mellem Finansministeriet og CO10 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne. Aftalen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside under perst. nr vicedirektør / afdelingsforstander Stillinger som viceforstander/vicedirektør er klassificeret i lønramme 37 på institutioner med mindst årselever, hvor stillingen som forstander/direktør er klassificeret i lønramme 38. Det er lønramme 36 på institutioner med mindst 600 årselever, hvor stillingen som forstander/direktør er klassificeret i lønramme 37 eller 38. Øvrige stillinger som stedfortræder er klassificeret i lønramme 35, såfremt stillingen som forstander/ direktør er klassificeret i mindst lønramme 36. Stillinger som afdelingsforstander er klassificeret i lønramme 37 på institutioner med mere end årselever, såfremt der refereres til en stilling som forstander/ direktør i lønramme 38, og stillingen omfatter sammenhængende ledelse af et ansvarsområde med mindst 600 årselever. Stillinger som afdelingsforstander er klassificeret i lønramme 36 på institutioner med mere end årselever, såfremt der refereres til en stilling som viceforstander/vicedirektør i lønramme 37 eller som forstander/direktør i lønramme 37 eller 38, og stillingen omfatter sammenhængende ledelse af et område med mindst 400 årselever. 17

18 uddannelses-/udviklingschef Stillinger som uddannelseschef er klassificeret i lønramme 36 på institutioner med mere end årselever, hvor ansvarsområdet omfatter mere end 400 årselever, og nærmeste overordnede enten er direktør/ forstander eller vicedirektør/forstander med en indplacering i mindst lønramme 37. Stillinger som uddannelseschef er klassificeret i lønramme 35 på institutioner med mere end 400 årselever. øvrige ledere Stillinger som områdeleder/afdelingsleder/inspektør klassificeres i lønramme 34. Dog kan de klassificeres i lønramme 35 på skoler med mere end årselever. Stillinger som uddannelsesleder klassificeres i lønramme 32. Pensionsbidraget udgør 17,3 %. Stillinger som udviklingschef med ansvar for institutionens samlede kursusudvikling/virksomhed med selvstændigt ledelses- og budgetansvar klassificeres i lønramme 36 på institutioner med mere end årselever, lønramme 35 på institutioner med mere end årselever, lønramme 34 på øvrige institutioner. Lønoversigt for ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner gældende fra % pensionsordning Basisløntrin Løngruppe 1 Grundbeløb (niveau ) , , , , ,65 (Løngruppe 2) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,65 (Løngruppe 3) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,87 18

19 Lønoversigt for ledere ved social- og sundhedsskoler (SOSU-skoler). Lønnen afhænger af stilling og antal årselever. gældende fra ,3 % pensionsordning Basisløn øverste leder direktør/forstander Lønramme årselever og derover (skalatrin 50) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,44 Lønramme årselever og derunder (skalatrin 49) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,51 Basisløn udviklingschef Lønramme årselever og derover (skalatrin 49) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,51 Lønramme årselever og derover (skalatrin 48) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,14 Lønramme 34 (skalatrin 47) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,96 Basisløn områdeleder/afdelingsleder/inspektør Lønramme 34 (skalatrin 47) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,96 Lønramme årselever og derover (skalatrin 48) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,14 Basisløn uddannelsesleder Lønramme 32 (skalatrin 43) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,68 Lønramme 32 ww(skalatrin 45) Grundbeløb (niveau ) , , , , ,80 19

20 Lønoversigt for skalatrin 31 til 55 gældende fra % pensionsordning Stedtillægssats II III IV V VI Skalatrin , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,74 Stedtillægssats ophørt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,78 20