Den sociale arv og udvikling af fedme

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Den sociale arv og udvikling af fedme Inge Lissau Arbejdspapir 26 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Den sociale arv og udvikling af fedme Seniorforsker, ph.d. Inge Lissau Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) Svanemøllevej København Ø

3 Indholdsfortegnelse I. Begrebet social arv i relation til fedme... 3 II. Danske undersøgelser og artikler... 5 II. 1 Friis-Hasché s undersøgelse af københavnske skolebørn II. 2 Friis-Hasché & Michelsens tværsnitsundersøgelse af den sociale baggrund og vægtgrupper... 5 II. 3 Lissaus forløbsundersøgelse fra 1994 af ovenstående skolebørn (II.1), gennemført 10 år senere, da børnene var blevet unge voksne på år II. 4 Lissaus fire engelsksprogede artikler fra 1992, 1993 og 1994 om den sociale arv og fedme... 5 III. Resultaterne af de danske undersøgelser og artikler (jf. Pkt. II) med særligt henblik på under pkt. III anførte parametre... 6 III. 1 Betydningen af barnets sociale baggrund... 6 III. 2 Betydningen af moderens holdning til og viden om barnets slikvaner... 7 III. 3 Betydningen af familiestruktur og hjemmets interesse for barnets trivsel... 8 III. 4 Betydningen af barnets kundskaber og færdigheder i skolen... 8 III. 5 Definition og måling af overvægt/fedme... 9 IV. Andre relevante udenlandske undersøgelser og redegørelser V. Andre relevante dansksprogede redegørelser om fedme VI. Policy anbefalinger VII. Konklusion VIII. Referencer BILAG De parametre som de hidtidige danske undersøgelser og artikler (jf. pkt. II) har anvendt til at analysere den sociale arvs betydning for udvikling af fedme Barnets sociale baggrund Moderens holdning til og viden om barnets slikvaner Familietype og hjemmets interesse for barnets trivsel Barnets kundskaber og færdigheder i skolen

4 I. Begrebet social arv i relation til fedme Fedme er et stigende problem ikke bare i den vestlige verden, men også i udviklingslandene (WHO, 98). Fedme er en tilstand, som er vanskelig at behandle. Langtidsundersøgelser af effekten af behandling blandt voksne viser, at det kun er omkring 5-10%, som er i stand til at fastholde et vægttab. Langtidsefterundersøgelser af fede børn i Sverige viser, at de langt tidligere end normalvægtige får en lang række sygdomme, blandt andet hjerte-karsygdomme, sukkersyge samt led- og muskelsygdomme (Mossberg, 89). Som det fremgår af dette notat er fedme en i vid udstrækning en sygdom, som rammer de socialt dårligt stillede. Fedme giver både psykiske, sociale og helbredsmæssige effekter. De helbredsmæssige effekter blandt fede voksne er først og fremmest ikke-insulinkrævende sukkersyge, hjerte-kar sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. De umiddelbare følger af fedme er for børns vedkommende først og fremmest af psykisk og psykosocial karakter (Hill and Lissau, 99, Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98). Udenlandske undersøgelser viser, at tykke børn bliver betragtet som uattraktive som legekammerater. Jævnalderende anser tykke børn for at være dovne, dumme og løgnere ((Hill and Lissau, 99, Staffieri, 67). Senere i livet bliver fede voksne stigmatiseret på arbejdsmarkedet og opnår lavere social status end deres jævnaldrende med samme uddannelse og intelligens (Sonne- Holm and Sørensen, 86). Men tykke børn har tillige det problem, at de har svært ved at følge med i den fysiske aktivitet, som følger med at deltage i børns naturlige leg. Det skyldes først og fremmest, at tykke børn lettere bliver forpustede, men også, at de ofte også motorisk er lidt mindre sikre end deres jævnaldrende. I det hele taget jo mere overvægtige børn og voksne bliver, jo sværere bliver det for dem at røre sig, og det bliver let end ond cirkel med mindre og mindre fysisk aktivitet. Det øger risikoen for en forværring af fedmen. Endvidere er der det problem for mange overvægtige, især piger og kvinder, at de søger at undgå at vise sig offentligt i svømmehaller, på stranden osv. Tykke børn kan forsøge at undgå at deltage i idræt for ikke at skulle vise sig delvist eller helt afklædte for deres kammerater. De overflødige kilo kan let resultere i et to-sidigt problem, såvel et der er forbundet med det at være tvunget til at skulle klæde om og tage bad sammen med klassekammeraterne, samt nederlagsoplevelser i forbindelse med at være i den tunge ende af feltet i forbindelse med udførelsen af selve idrætten for eksempel boldspil eller atletik. På den anden side er svømning en aktivitet som tykke børn ofte er meget glade for, da vægtløsheden, som opleves ved svømmebadning, letter dem i deres bevægelse, ligesom det gør for normalvægtige. Ved anvendelse af begrebet arv i relation til fedme må man, for at få et fuldstændigt billede af arven, inddrage såvel den biologiske-genetiske arv som den sociale arv. Det skyldes ikke mindst, at der er en negativ holdning i befolkningen til overvægtige og fede, tilstanden opfattes ofte som selvforskyldt. Imidlertid er det vist, at cirka en tredjedel af forekomsten af fedme kan forklares ved den genetiske disposition (Sørensen, 98). Det er blandt andet vist på det danske adoptionsmate- 3

5 riale, hvor det blev fundet, at bortadopterede børn i voksenalderen ligner deres biologiske forældre i fedmegrad mere, end de ligner deres adoptivforældre i fedmegrad, med hvem, de har delt livsstil med i løbet af opvæksten (Sørensen, 98). Indtil videre er stigningen blandt overvægt og fedme blandt børn og unge bedst undersøgt på sessionsindkaldte værnepligtige mænd. Det skyldes formentlig, at det er den eneste gruppe, hvor man måler og vejer totalpopulationen, og at de kun hører under én myndighed (Indenrigsministeriet). Desværre har man afskaffet de årlige højde-vægt målinger gennem hele skoleforløbet. Aktuelt er skolesundhedsplejen kun forpligtet til at måle børnene ved indskolingen i børnehaveklassen, og i første klasse samt ved udskolingen i niende klasse. Yderligere bliver disse registreringer ikke overført til edb, så målingerne kan end ikke anvendes til monitorering som det for eksempel er tilfældet med danske børns tandsundhed, som bliver overvåget på nationalt niveau. Forekomsten af fedme blandt sessionsindkaldte unge mænd er i Storkøbenhavn steget fra 1 pr i perioden fra 1943 til 1960 til 7 pr i 70 erne og fra 4 pr til 16 pr i provinsen (Sonne-Holm and Sørensen, 77). Senere opgørelser viser, at stigningen i forekomsten af fedme fortsætter blandt unge sessionsindkaldte mænd,og at den har en epidemisk karakter (Sørensen, Sabroe, Gillman, Rothman, Madsen, Fischer, and Sørensen, 97). Da generne ikke ændres i løbet af så kort tid, må dette skyldes miljømæssige ændringer. Der er meget, der tyder på, at den øgede forekomst af fedme skyldes en større udbredelse af en fedmedisponerende livsstil med mere mindre fysisk aktivitet både i skoletiden og i fritiden. Det kan meget vel tænkes, at den livsstil er mere udbredt i socialt dårligt stillede familier (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98) I Gyldendals Psykologisk-Pædagogiske ordbog (Gyldendal, 1997) afgrænses social arv som tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet; barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder. I dette notat forstås social arv først og fremmest som den empiriske sammenhæng, der kan konstateres i de her beskrevne undersøgelser. I denne fremstilling vil hovedvægten være på en beskrivelse af en dansk undersøgelse, som har belyst den sociale arvs betydning for udvikling af overvægt og fedme i ung voksenalder. 4

6 II. Danske undersøgelser og artikler II.1 Friis-Hasché s undersøgelser af københavnske skolebørn I 1974 blev der foretaget en tilfældig stikprøve af københavnske skolebørn i tredje klasse. Den totale stikprøve omfattende 25% af skoleeleverne i 3 klasse (Friis-Hasche, 81), men efter bortfald var der 20% tilbage, svarende årige børn. Den gennemsnitlige alder var 9 år og 10 måneder. Frafaldsgrupperne viste ingen speciel affinitet til de sociale gruppeinddelinger og påvirkede derfor ikke resultaterne. Som en del af den årlige helbredsundersøgelse i skolesundhedsplejen blev eleverne målt og vejet. Undersøgelsen omfattede spørgeskema til hjemmet (moder/far/værge), til barnets klasselærer samt til skolesundhedsplejen. I de fleste tilfælde blev spørgeskemaet til hjemmet besvaret af moderen. Med anvendelse af Boligkommissionens kategorisering af de enkelte boliger med hensyn til boligkvalitet (Friis-Hasche and Michelsen, 82). Forsørgerens erhvervsstatus blev kategoriseret ud fra oplysninger fra CPR-registeret. II. 2 Friis-Hasché & Michelsens tværsnitsundersøgelse fra 1982 af den sociale baggrund og vægtgrupper I en selvstændig artikel i Ugeskrift for Læger (Friis-Hasche and Michelsen, 82) blev der foretaget en analyse af sammenhængen mellem sociale baggrundsfaktorer og vægtgrupper. Der blev anvendt boligområde, socialgruppe, familiestruktur, børneantal samt hjemmets holdning til barnet. II. 3 Lissaus opfølgningsundersøgelse fra 1994 af ovenstående skolebørn (II.1) gennemført da børnene var blevet unge voksne på år Opfølgningsundersøgelsen Ti år efter i blev de samme børn, som indgik i Friis-Haschés undersøgelse, som nu var blevet år genundersøgt via besøg i hjemmene ((Lissau, Holst, and Friis-Hasché, 89, Lissau, Holst, and Friis-Hasche, 90). Af de unge, der stadig boede på Sjælland deltog 86% (368 mænd og 388 kvinder) i opfølgningsundersøgelsen. Dataindsamlingen foregik ved selv-administreret spørgeskema (Lissau, 94), som blev afhentet i hjemmet, da deltagerne også gennemgik en undersøgelse af tænder og tandkød. II. 4 Lissaus fire engelsksprogede artikler fra 1992, 1993 og 1994 om den sociale arv og fedme Der er tale om fire separate artikler som omhandler hver sit tema: 1. Barnets sociale baggrund 2. Modernes holdning til og viden om barnets slikvaner 3. Familietype og hjemmets interesse for barnets trivsel 4. Barnets kundskaber og færdigheder i skolen Med det fællestræk at den sociale arv blev målt i skolealderen, og udvikling af fedme blev målt i ung voksenalder. 5

7 III. Resultaterne af de danske undersøgelser og artikler (jf. punkt II) med særligt henblik på de under punkt III anførte parametre III. 1 Betydningen af barnets sociale baggrund Analyser For at undersøge effekten af de enkelte komponenter af social baggrund for udviklingen af fedme blev der foretaget analyser, der tog højde for allerede opstået fedme i skolealderen. Ved at kontrollere for effekten af fedmegrad målt i 10 års alderen blev der også kontrolleret for det genetisk bidrag til fedmegraden, idet tidligere undersøgelse har vist, at det genetiske bidrag til BMI allerede er kommet fuldt til udtryk i 7 års alderen ((Lissau and Sørensen, 92). Moderens skoleuddannelse Resultaterne af analyserne viser, at børn af mødre med 7 års skoleuddannelse i forhold til børn af mødre med 9 års skoleuddannelse har en fordoblet risiko for udvikling af overvægt i ung voksenalder (Lissau and Sørensen, 92). Sammenligner man børn af mødre med kort uddannelse med børn af mødre med lang uddannelse havde disse en næsten fire gange så høj risiko for udvikling af overvægt i ung voksenalder efter kontrol for fedmegraden (målt ved body mass index vægt/højde 2 kg/m 2 ) i skolealderen. Ved at sortere de elever fra, som allerede var overvægtige i 10 års alderen, kunne risikoen for at udvikle overvægt mellem 10 og 20 års alderen beregnes. Risikoen for at udvikle overvægt i løbet af skoletiden giver stort set det samme billede (Lissau and Sørensen, 92). Faderens skoleuddannelse Tilsvarende findes, at børn af fædre med kort skoleuddannelse har mere end fordoblet risiko for at være overvægtige i ung voksenalder og tre gange så stor risiko for at udvikle overvægt. Materialet er dog for lille (der er kun information om halvdelen af fædrene) til at disse resultater er statistisk signifikante, men tendensen er klar (Lissau and Sørensen, 92). Forsørgerens social status Ser man på sammenhængen med forsørgerens erhvervsstatus viser det, at effekten tilsyneladende allerede har udspillet sig i perioden op til 10 års alderen. Risikoen for at være overvægtig for børn af forsørgere med lav social status i forhold til børn fra høj social status hjem er mere end fordoblet. Derimod er den tilsvarende risiko for at udvikle overvægt i løbet af skoletiden omkring en, og det vil sige ingen forøget risiko (Lissau and Sørensen, 92). Boligkvalitet i opvækstområdet Børn, som var opvokset i områder med dårlig boligkvalitet, har en mere end fordoblet risiko for at være overvægtige, når man i analysen tager højde for fedmegraden i 10 års alderen og køn, mens risikoen for at udvikle overvægt er næsten fire gange så stor (Lissau and Sørensen, 92). 6

8 Samlet analyse af de fire sociale faktorer Endelig blev der foretaget analyser, der tog højde for alle fire sociale faktorer. Det viser sig, at selv med kontrol for begge forældres skoleuddannelse og forsørgerenserhvervs status er boligkvalitet den af de her målte sociale faktorer, som bedst kunne prædikere såvel risikoen for at være overvægtig, som risikoen for at blive overvægtig (Lissau and Sørensen, 92). Det tyder derfor på, at effekten af boligkvalitet ikke har udspillet sig allerede i skolealderen. III. 2 Betydningen af moderens holdning til og viden om barnets slikvaner Lommepenge Der var tendens til, at de unge, som i skoletiden fik mindre end 10 kroner pr. uge, havde lidt lavere forekomst af overvægt (6%) i forhold til dem som fik flere lommepenge (9% overvægtige) (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Snoldepenge Børn, der fik relativt mange penge at købe slik for, havde en fordoblet risiko for at være overvægtige i ung voksenalder i forhold til børn, som fik færre penge at snolde for. Med kontrol for social baggrund, body mass index i 10 års alderen og køn ændrede ikke risikoen (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Hyppighed af slikspisning Analyserne viste overraskende, at der blandt de børn, som ikke var overvægtige i skolealderen, havde dem med en fast slikdag en højere forekomst (11%) af overvægt i forhold til dem, der spiste slik dagligt eller flere gange om ugen (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Moderens viden om barnets slikvaner Via spørgeskemaet til moderen, da barnet gik i tredje klasse, blev indhentet information om moderens viden om barnets slikvaner. Børn af mødre, som ikke vidste hvor ofte deres barn spiste slik, har en 4,5 gange forøget risiko for at være overvægtige i ung voksenalder. I analyserne er der taget højde for den sociale baggrund på samme måde som ved ovenstående (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Moderens accept af slikspisning Børn, hvis mødre accepterede slikspisning, havde en 2.6 gange øget risiko for at være overvægtige i ung voksenalder også når der i analyserne blev taget højde for fedmegraden i 10 års alderen og køn. Med yderligere kontrol for social baggrund blev risikoen lidt lavere end to (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Moderens accept af spisning af sød mad Der var ikke nogen sammenhæng mellem moderen holdning til sød mad og forekomsten af overvægt i unge voksenalder (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). 7

9 III.3 Betydningen af familiestruktur og hjemmets interesse for barnets trivsel Forældresammensætning Der var ingen sammenhæng mellem forældresammensætning og forekomst af fedme hverken på tværsnitsdata, da børnene var i 9-10 års alderen eller set i forløbspersepktiv. Således har børn opvokset med enlig forælder eller med enlig forælder og ny far eller mor ikke nogen forøget risiko for hverken at være fede eller at blive fede. Når der i analyserne blev kontrolleret for barnets sociale baggrund (Lissau and Sørensen, 94). Antal søskende Målt på tværsnitsdata var der en højere forekomst af fedme blandt enebørn (9%) end blandt børn med en (4%), to (5%) eller flere (3%) søskende. I et langsigtet perspektiv kunne det også se ud til at enebørn havde en højere forekomst af fedme, - men når der i analyserne blev taget højde for barnets sociale baggrund havde enebørn kun halvanden gang øget risiko for fedme i ung voksenalder (Lissau and Sørensen, 94). Hjemmets interesse for barnets trivsel Omsorgssvigt målt via klasselærerens vurdering af hjemmets interesse og støtte for barnet i 10 års alderen har en stærk sammenhæng med senere udvikling af fedme i ung voksenalderen. Børn, hvor forældrene udviser ringe interesse for barnet, har en 7 gange forøget risiko for at udvikle fedme i ung voksenalder i forhold til børn, hvis forældreinteresse er harmonisk. På den anden side har overbeskyttede børn ikke en forøget risiko. Effekten af forældreinteresse går på tværs af social baggrund, idet der i analyserne blev kontrolleret for begge forældres skoleuddannelse, forsørgerens erhvervsstatus og boligkvalitet i opvækstområdet (Lissau and Sørensen, 94). Barnets hygiejne Barnets hygiejne målt via spørgeskema til skolesundhedsplejen havde ingen sammenhæng med barnets fedmegrad målt på tværsnitsdata. Således var forekomsten af fedme blandt velsoignerede (5%), almindelige børn (5%) og snavsede og uplejede børn (7%) stort set den samme. Det i modsætning til ung voksenalder hvor de to førstnævnte grupper havde en fedmeforekomst på henholdsvis 3 og 4 % mens næsten en tredjedel (29%) af de snavsede og uplejede børn i voksenalderen var fede. Udregnet i en multivariat analyse har snavsede og uplejede børn en 10 gange forøget risiko for at være fede i voksenalderen, endog når man i analyserne kontrollerer for effekten af barnets sociale baggrund, fedmegrad i barnealderen samt køn (Lissau and Sørensen, 94). III.4 Betydningen af barnets kundskaber og færdigheder i skolen Indlæringsvanskeligheder Målt på tværsnitsdata var der ingen sammenhæng mellem indlæringsvanskeligheder og forekomst af hverken overvægt eller fedme i skolealderen. På den anden side har børn med indlæringsvanskeligheder en fordoblet risiko for at være overvægtige og en firedoblet risko for at være fede i ung voksenalder på tværs af social baggrund. 8

10 Modtaget specialundervisning Ligeledes har børn, som modtog specialundervisning, en fordoblet risiko for at være overvægtige/fede med kontrol for effekten af fedmegrad i barnealderen og køn uanset om analyserne også kontrollerer for social baggrund eller ej. Kundskaber og færdigheder i skolen De børn, hvis kundskaber og færdigheder var under klassegennemsnittet har en fordoblet risiko for at være overvægtige i ung voksenalder med kontrol for effekten af social baggrund, fedmegrad i 10 års alderen og køn. Risikoen for udvikling af fedme var højere især for børn med indlæringsvanskeligheder, idet de havde en fire gange forøget risiko (Lissau & Sørensen 1993). III. 5 Definition og måling af overvægt/fedme Overvægt eller fedme er en tilstand, hvor de samlede mængder af fedtdepoter i kroppen overskrider det ønskede. Til befolkningsundersøgelser anvendes sædvanligvis body mass index (BMI), som er vægt i kilo divideret med højden i m 2. For voksne siger man, hvis BMI er mellem 25 og 30, så er personen overvægtig, men hvis BMI er større end 30, så er personen fed. Det er kun for voksne, at man kan give aldersuafhængige' grænser. For børn og unge varierer BMI med alderen således, at BMI stiger fra fødslen op til 1 års alderen. Herefter falder den til 6-8 års alderen, hvorefter den stiger op til voksenalderen (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98). For at komme ud over problemet, at BMI ændres i takt med væksten, kan man definere fedmegraden aldersspecifikt. I den her refererede undersøgelse er overvægt defineret som 90 % percentilen og fedme som 95 % percentilen, det vil sige som henholdsvis de 10 og 5 tykkeste i den undersøgte gruppe. I den her refererede undersøgelse kom grænsen til at ligge lidt lavere for piger (BMI>24.2) og lidt højere for mænd (BMI>25.9)(Lissau and Sørensen, 92). Fordelene ved BMI er, at metoden er (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98): 1. Sikker 2. Enkel 3. Ikke-invasiv (ingen nåle, biopsier eller lign.) 4. Pålidelig 5. Medtager internt fedt (i modsætning til hudfoldsmålinger) 6. Anvendelig både til forskning og til klinisk arbejde. Ulemperne ved BMI er: 1. BMI ikke skelner mellem fedtvæv og muskelvæv 2. BMI ændres med væksten (jf. ovenstående). 9

11 IV. Andre relevante udenlandske undersøgelser og redegørelser Peckham, Stark, Simonite & Wolffs undersøgelse fra 1983 om social baggrund og fedme hos britiske børn født i 1946 og i 1958 (Peckham, Stark, Simonite, and Wolff, 83) Braddon, Rodgers, Wadsworth & Davies undersøgelse om opståelse af fedme (Braddon, Rodgers, Wadsworth, and Davies, 86) Sobal & Stunkards oversigtssartikel om social gruppe og fedme hos børn (Sobal and Stunkard, 89). Dette oversigtsarbejde, som blev publiceret for 10 år siden, viser på tværsnitsundersøgelser, at sammenhængen mellem forældres social gruppe og børns fedmegrad viser et uklart billede i den vestlige verden, idet en tredjedel af undersøgelserne viste en positiv sammenhæng det vil sige jo højere forældre social klasse jo højere forekomst af fedme blandt børnene, den næste tredjedel viste ingen sammenhæng mellem socialklasse og fedme hos børnene mens den sidste tredjedel viste, at jo højere forældre social status jo lavere forekomst af fedme blandt børnene. Power & Moynihams undersøgelse om social arv og fedme (Power and Moynihan, 88) Stunkard & Sørensens læserbrev fra 1993 om sammenhængen mellem fedme og social status (Stunkard and Sørensen, 93) Power & Matthews undersøgelse om ulighed i helbred fra 1997 (Power and Matthews, 97) De Spielgelaere, Dramaix & Nennarts undersøgelse fra 1998 af den sociale arvs betydning for forekomsten og udviklingen af i ungdomsårene (De Spiegelaere, Dramaix, and Hennart, 98) Hill & Lissaus bogkapitel fra 1999 ((Hill and Lissau, 99)Submitted: Cambridge University Press) med titlen: Psychosocial factors and consequences of child and adolescent obesity om sociale og psykosociale faktorer og konsekvenser for fedme i barne- og ungdomsalder til bogen med titlen: Child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Treatment, and Prevention (Eds. Burniat W, Lissau I & Cole, T). Guillaume & Lissaus bogkapitel om overvægt og fedmes epidemiologi hos børn og unge (Guillaume and Lissau, 99) i ovenstående bog (submitted Cambridge University Press). Flodmark og Lissaus bogkapitel om behandling af børnefedme (Flodmark and Lissau, 99) i ovenstående bog (submitted Cambridge University Press). Lissau, Guillaume & Burniats bogkapitel om forebyggelse af fedme blandt børn og unge (Lissau, Guillaume, and Burniat, 99) i ovenstående bog (submitted Cambridge Univesity Press). 10

12 V. Andre relevante dansksprogede redegørelser om fedme Lissau, Flodmark & Nuutinens bogkapitel om børnefedme (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98) Lissaus artikel om psykosociale forhold, kostvaner, slik og fedme (Lissau, 91) Lissaus artikel om fedme hos børn og unge (Lissau, 95). 11

13 VI. Policy anbefalinger Der henvises til Regeringens Folkesundhedsprogram (Sundhedsministeriet, 99) særligt vedrørende det overordnede mål om social ulighed i sundhed (mål 2) - men også Kost og motion (mål 5) Fedme (mål 6) ( Det anbefales: 1. At de obligatoriske årlige højde-vægt målinger igennem hele skoleforløbet genindføres. På den måde øges mulighederne for at kan udvikling af fedme opdages og dermed behandles i tide. 2. At der indføres én daglig time i idræt i grundskolen i hele skoleforløbet. 3. At alle skolebørn får mulighed for at købe sund mad i formiddagspausen og i spisepausen. 4. At der oprettes amtsklinikker med specialiserede teams til behandling af fedme hos børn og unge. 12

14 VII. Konklusion Fedme er en kronisk sygdom, som rammer de socialt dårligst stillede. Som det fremgår rammes børn fra socialt dårligt stillede hjem i vid udstrækning af overvægt og fedme allerede i ung voksenalder. I denne sammenhæng er det vigtigt at anskue den sociale arv bredt, det vil sige ikke begrænset til social baggrund, men også omfattende forældreomsorg og interesse for børnenes spise- og slikvaner. 13

15 VIII. Referencer Braddon FE, Rodgers B, Wadsworth ME, Davies JM. Onset of obesity in a 36 year birth cohort study. British Medical Journal Clinical Research Edition 1986;293(6542): De Spiegelaere M, Dramaix M, Hennart P. The influence of socioeconomic status on the incidence and evolution of obesity during early adolescence. Int J Obes Relat Metab Disord 1998;22(3): Flodmark C-E, Lissau I. Life-style changes achieved by different methods of psychotherapy. In: Burniat W, Lissau I, Cole T, red.child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Prevention and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press, 1999: Friis-Hasche, E. Skolebørns sundhedstilstand. En epidemiologisk undersøgelse af 9-10 årige københavnse skolebørns sociale, pædagogiske, medicinske og odontologiske status samt hjemmets indstilling til tandpleje. 1981; Københavns Tandlægehøjskole, Odontologisk boghandels Forlag, København; Friis-Hasche E, Michelsen N. [The heights and weights of schoolchildren in Copenhagen. Social factors]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1982;144(29): Guillaume M, Lissau I. Epidemiology. In: Burniat W, Lissau I, Cole T, red.child and Adolescent Obesity. Causes, Conseqences, Prevention nad Treatment. Cambridge: Cambridge University Press, submitted 1999: Gyldeldals Pædagogisk-psykologiske ordbog. Gyldendal Hill AJ, Lissau I. Psychological and environmental factors. In:Child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Prevention and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press (submitted) Lissau I. Psykosociale forhold, kostvaner, slik og fedme. Perspektiv 1991;4(1):9-11. Lissau, I. Tandplejeadfærd og parodontal sygdom. En 10 års prospektiv kohorteundersøgelse. 1994; Københavns Universitet; 1 p. Lissau I. Fedme hos børn og unge. Perspektiv 1995;8(3):23-5. Lissau I, Breum L, and Sørensen TI. Maternal attitude to sweet eating habits and risk of overweight in offspring: a ten-year prospective population study. 1993; pp International Journal of Obesity 17.Anonymous Lissau I, Flodmark C-E, Nuutinen O. Bornefedme: Forekomst, risikofaktorer, konsekvenser, forebyggelse og behandling. In:Fetma/Fedme - en nordisk larebog. Sverige: Studentlitteratur, 1998: 8.1, Lissau I, Flodmark C-E, Nuutinen O. Børnefedme. In: Andersen T, Rissanen A, Rössner S, red.fetma/fedme - en nordisk lärebok. Lund: Studentlitteratur, 1998: 8.1, Lissau I, Guillaume M, Burniat W. Prevention. In: Burniat W, Lissau I, Cole T, red.child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Prevention and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press, 1999: Lissau I, Holst D, Friis-Hasche E. Use of dental services among Danish youths: role of the social environment, the individual, and the delivery system. Community Dentistry & Oral Epidemiology 1989;17(3): Lissau I, Holst D, Friis-Hasche E. Dental health behaviors and periodontal disease indicators in Danish y- ouths. A 10-year epidemiological follow-up. J Clin Periodontol 1990;17(1):42-7. Lissau I, Sørensen TI. Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet 1994;343(8893): Lissau LS, Sørensen TI. Prospective study of the influence of social factors in childhood on risk of overweight in young adulthood. International Journal of Obesity and Related Metabolic Disorders 1992;16(3):

16 Mossberg HO. 40-year follow-up of overweight children. Lancet 1989;2(8661): Peckham CS, Stark O, Simonite V, Wolff OH. Prevalence of obesity in British children born in 1946 and British Medical Journal Clinical Research Edition 1983;286(6373): Power C, Matthews S. Origins of health inequalities in a national population sample. Lancet 1997;350(9091): Power C, Moynihan C. Social class and changes in weight-for-height between childhood and early adulthood. International Journal of Obesity 1988;12(5): Sobal J, Stunkard AJ. Socioeconomic status and obesity: a review of the literature. Psychol Bull 1989;105(2): Sonne-Holm S, Sørensen TI. Post-war course of the prevalence of extreme overweight among Danish young men. Journal of Chronic Diseases 1977;30(6): Sonne-Holm S, Sørensen TI. Prospective study of attainment of social class of severely obese subjects in relation to parental social class, intelligence, and education. British Medical Journal Clinical Research Edition 1986;292(6520): Sørensen HT, Sabroe S, Gillman M, Rothman KJ, Madsen KM, Fischer P, Sørensen TIA. Continued increase in prevalence of obesity in Danish young men. Int J Obes Relat Metab Disord 1997;21: Staffieri JR. A study of social stereotype of body image in children. J Pers Soc Psychol 1967;7(1): Stunkard AJ, Sørensen TI. Obesity and socioeconomic status--a complex relation [editorial; comment] [see comments]. N Engl J Med 1993;329(14): Sundhedsministeriet. Regeringens Folkesundhedsprogram. Et handlingsorienteret program fro sundere rammer i hverdagen. Sundhedsministeriet. 1999; p.1 Sørensen TIA. Genetik og fedme. In: Andersen T, Rissanen A, Rössner S, red. 1. ed. Lund: Studentlitteratur, 1998: WHO. OBESITY. Preventing and managing the Global Epidemic. Report of a WHO Concultation on Obesity. Geneva June Geneva. WHO, Program of Nutrition, Family and Reproductive Health. 1998; p.1 15

17 Bilag De parametre, som de hidtidige danske undersøgelser og artikler (jf. II) har anvendt til at analysere den sociale arvs betydning for udvikling af fedme 1.2 Barnets sociale baggrund: 1. Faderens skoleuddannelse 2. Moderens skoleuddannelse 3. Hovedforsørgerens erhvervsstatus 4. Boligkvaliteten i opvækstområdet Forældrenes skoleuddannelse blev kategoriseret i tre niveauer: års skolegang klasse med afgangsprøve klasse med afgangsprøve eller højere skoleuddannelse Hovedforsøgerens social gruppe blev kategoriseret efter CPR-stillinggruppe nummer 1. Lav Ufaglærte arbejdere samt pensionister (samt studerende og lærlinge) 2. Mellem - Faglærte arbejdere, selvstændige (ikke-akademikere) og øvrige funktionærer 3. Høj ledende funktionærer og overordnede funktionærer Boligkvalitet i opvækstområdet blev kategoriseret efter Boligkommissionens vurdering (Friis-Hasche, 81): 1. Boliger havde følgende placering eller med grove mangler a) korridorhuse, b) bygninger på 4 etager eller derover med trætrapper, c) kælderbeboelse, d) forhuse med ensidige lejligheder til gården, e) bygninger med lejligheder uden selvstændig wc-installation, f) bygninger uden vand, elektricitet eller gasinstallation, g) bygninger med udvendige spildevandsinstallationer, h) Bygninger med utilstrækkelig adgang for lys og luft til opholdsarealer, i) konstruktivt ringe og dårligt vedligeholdte bygninger, uden tilstrækkelig isolation mod kulde og fugt. Disse boliger fandtes i områderne Enghave, Indre by, Christianshavn, Indre Nørrebro og Vesterbro. 2. Boliger med mangler, som ikke kunne påtales efter boligtilsynsloven, men som bevirkede at boligerne lå væsentligt under den standard, man med rimelighed kunne forlange i 70-erne. Her fandtes Islands Brygge, Søerne, Ydre Nørrebro og Østerbro. 3. Denne gruppe omfattede boliger som var acceptable. Disse omfattede Utterslev, Emdrup og Kongens Enghave (Sydhavnen). 4. Bydele med boliger af bedre kvalitet omfattede Sundby (øster og vester) 5. Mens bydele med ekstrem god kvalitet fandtes i Brønshøj, Valby og Vanløse. Boligkvalitet i opvækstområdet blev kategoriseret i to kategorier: 1. Utidssvarende boliger (ovenstående gruppe 1 og 2) 2. Tidssvarende boliger (ovenstående gruppe 3, 4 og 5) 16

18 1.2 Moderens holdning til og viden om barnets slikvaner Lommepenge blev kategoriseret i to grupper - mindre end 10 kroner pr. uge og 10 kroner eller mere pr. uge. Snoldepenge blev ligeledes kategoriseret i to grupper op til 2 kroner pr. uge og mere end 2 kroner pr. uge Hyppighed af slikspisning Hver dag Flere dage om ugen En ugentlig slikdag Aldrig Moderens viden om barnets slikspisning Moderen ved, hvor ofte hendes barn spiser slik Moderen ved ikke, hvor ofte hendes barn spiser slik Moderens accept af slikspisning Moderen er positiv i forhold til slikspisning Moderen er ikke positiv i forhold til slikspisning Moderens accept af spisning af sød mad Moderen er positiv overfor sød mad Moderen er ikke positiv overfor sød mad 1. 4 Familietype og hjemmets interesse for barnets trivsel Via spørgeskema til barnets klasselærer, da barnet var i 9-10 års alderen, blev der indhentet information om familiestruktur og antal søskende samt om hjemmet interesse for barnets trivsel. Fra skolesundhedsplejersken blev indhentet information om barnets hygiejne. Familiestruktur blev opdelt i To biologiske forældre Enlige forsøgere En biologisk og en stedforælder Anden værge Ukendt Antal søskende blev opdelt i Ingen søskende En søster/bror To søskende Tre eller flere søskende 17

19 Klasselærerens vurdering af hjemmets interesse og omsorg for barnet belv opdelt i Overbeskyttende Harmonisk Almindelig, men uden særlig støtte for barnet Ringe og uden støtte for interesse Skolesundhedsplejerskens vurdering af barnets hygiejne blev opdelt i Velsoigneret Almindelig, som de fleste Snavset og uplejet 1.4 Barnets kundskaber og færdigheder i skolen Ved spørgeskemaoplysninger fra barnets klasselærer blev barnets færdigheder i skolen opdelt på tre faktorer modtaget specialundervisning, indlæringvanskeligheder og barnets kundskaber og færdigheder. Modtaget specialundervisning blev kategoriseret i Ikke modtaget specialundervisning Modtaget specialundervisning Indlæringsvanskeligheder blev opdelt i Barnet har ikke indlæringsvanskeligheder Barnet har enten læse, stave, regne eller andre indlæringsvanskeligheder Kundskaber og færdigheder blev opdelt i Over eller på klassens niveau Under klassens niveau. 18

20 Den sociale arv og udvikling af fedme Seniorforsker, ph.d. Inge Lissau Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) Svanemøllevej København Ø