Den sociale arv og udvikling af fedme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale arv og udvikling af fedme"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Den sociale arv og udvikling af fedme Inge Lissau Arbejdspapir 26 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Den sociale arv og udvikling af fedme Seniorforsker, ph.d. Inge Lissau Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) Svanemøllevej København Ø

3 Indholdsfortegnelse I. Begrebet social arv i relation til fedme... 3 II. Danske undersøgelser og artikler... 5 II. 1 Friis-Hasché s undersøgelse af københavnske skolebørn II. 2 Friis-Hasché & Michelsens tværsnitsundersøgelse af den sociale baggrund og vægtgrupper... 5 II. 3 Lissaus forløbsundersøgelse fra 1994 af ovenstående skolebørn (II.1), gennemført 10 år senere, da børnene var blevet unge voksne på år II. 4 Lissaus fire engelsksprogede artikler fra 1992, 1993 og 1994 om den sociale arv og fedme... 5 III. Resultaterne af de danske undersøgelser og artikler (jf. Pkt. II) med særligt henblik på under pkt. III anførte parametre... 6 III. 1 Betydningen af barnets sociale baggrund... 6 III. 2 Betydningen af moderens holdning til og viden om barnets slikvaner... 7 III. 3 Betydningen af familiestruktur og hjemmets interesse for barnets trivsel... 8 III. 4 Betydningen af barnets kundskaber og færdigheder i skolen... 8 III. 5 Definition og måling af overvægt/fedme... 9 IV. Andre relevante udenlandske undersøgelser og redegørelser V. Andre relevante dansksprogede redegørelser om fedme VI. Policy anbefalinger VII. Konklusion VIII. Referencer BILAG De parametre som de hidtidige danske undersøgelser og artikler (jf. pkt. II) har anvendt til at analysere den sociale arvs betydning for udvikling af fedme Barnets sociale baggrund Moderens holdning til og viden om barnets slikvaner Familietype og hjemmets interesse for barnets trivsel Barnets kundskaber og færdigheder i skolen

4 I. Begrebet social arv i relation til fedme Fedme er et stigende problem ikke bare i den vestlige verden, men også i udviklingslandene (WHO, 98). Fedme er en tilstand, som er vanskelig at behandle. Langtidsundersøgelser af effekten af behandling blandt voksne viser, at det kun er omkring 5-10%, som er i stand til at fastholde et vægttab. Langtidsefterundersøgelser af fede børn i Sverige viser, at de langt tidligere end normalvægtige får en lang række sygdomme, blandt andet hjerte-karsygdomme, sukkersyge samt led- og muskelsygdomme (Mossberg, 89). Som det fremgår af dette notat er fedme en i vid udstrækning en sygdom, som rammer de socialt dårligt stillede. Fedme giver både psykiske, sociale og helbredsmæssige effekter. De helbredsmæssige effekter blandt fede voksne er først og fremmest ikke-insulinkrævende sukkersyge, hjerte-kar sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. De umiddelbare følger af fedme er for børns vedkommende først og fremmest af psykisk og psykosocial karakter (Hill and Lissau, 99, Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98). Udenlandske undersøgelser viser, at tykke børn bliver betragtet som uattraktive som legekammerater. Jævnalderende anser tykke børn for at være dovne, dumme og løgnere ((Hill and Lissau, 99, Staffieri, 67). Senere i livet bliver fede voksne stigmatiseret på arbejdsmarkedet og opnår lavere social status end deres jævnaldrende med samme uddannelse og intelligens (Sonne- Holm and Sørensen, 86). Men tykke børn har tillige det problem, at de har svært ved at følge med i den fysiske aktivitet, som følger med at deltage i børns naturlige leg. Det skyldes først og fremmest, at tykke børn lettere bliver forpustede, men også, at de ofte også motorisk er lidt mindre sikre end deres jævnaldrende. I det hele taget jo mere overvægtige børn og voksne bliver, jo sværere bliver det for dem at røre sig, og det bliver let end ond cirkel med mindre og mindre fysisk aktivitet. Det øger risikoen for en forværring af fedmen. Endvidere er der det problem for mange overvægtige, især piger og kvinder, at de søger at undgå at vise sig offentligt i svømmehaller, på stranden osv. Tykke børn kan forsøge at undgå at deltage i idræt for ikke at skulle vise sig delvist eller helt afklædte for deres kammerater. De overflødige kilo kan let resultere i et to-sidigt problem, såvel et der er forbundet med det at være tvunget til at skulle klæde om og tage bad sammen med klassekammeraterne, samt nederlagsoplevelser i forbindelse med at være i den tunge ende af feltet i forbindelse med udførelsen af selve idrætten for eksempel boldspil eller atletik. På den anden side er svømning en aktivitet som tykke børn ofte er meget glade for, da vægtløsheden, som opleves ved svømmebadning, letter dem i deres bevægelse, ligesom det gør for normalvægtige. Ved anvendelse af begrebet arv i relation til fedme må man, for at få et fuldstændigt billede af arven, inddrage såvel den biologiske-genetiske arv som den sociale arv. Det skyldes ikke mindst, at der er en negativ holdning i befolkningen til overvægtige og fede, tilstanden opfattes ofte som selvforskyldt. Imidlertid er det vist, at cirka en tredjedel af forekomsten af fedme kan forklares ved den genetiske disposition (Sørensen, 98). Det er blandt andet vist på det danske adoptionsmate- 3

5 riale, hvor det blev fundet, at bortadopterede børn i voksenalderen ligner deres biologiske forældre i fedmegrad mere, end de ligner deres adoptivforældre i fedmegrad, med hvem, de har delt livsstil med i løbet af opvæksten (Sørensen, 98). Indtil videre er stigningen blandt overvægt og fedme blandt børn og unge bedst undersøgt på sessionsindkaldte værnepligtige mænd. Det skyldes formentlig, at det er den eneste gruppe, hvor man måler og vejer totalpopulationen, og at de kun hører under én myndighed (Indenrigsministeriet). Desværre har man afskaffet de årlige højde-vægt målinger gennem hele skoleforløbet. Aktuelt er skolesundhedsplejen kun forpligtet til at måle børnene ved indskolingen i børnehaveklassen, og i første klasse samt ved udskolingen i niende klasse. Yderligere bliver disse registreringer ikke overført til edb, så målingerne kan end ikke anvendes til monitorering som det for eksempel er tilfældet med danske børns tandsundhed, som bliver overvåget på nationalt niveau. Forekomsten af fedme blandt sessionsindkaldte unge mænd er i Storkøbenhavn steget fra 1 pr i perioden fra 1943 til 1960 til 7 pr i 70 erne og fra 4 pr til 16 pr i provinsen (Sonne-Holm and Sørensen, 77). Senere opgørelser viser, at stigningen i forekomsten af fedme fortsætter blandt unge sessionsindkaldte mænd,og at den har en epidemisk karakter (Sørensen, Sabroe, Gillman, Rothman, Madsen, Fischer, and Sørensen, 97). Da generne ikke ændres i løbet af så kort tid, må dette skyldes miljømæssige ændringer. Der er meget, der tyder på, at den øgede forekomst af fedme skyldes en større udbredelse af en fedmedisponerende livsstil med mere mindre fysisk aktivitet både i skoletiden og i fritiden. Det kan meget vel tænkes, at den livsstil er mere udbredt i socialt dårligt stillede familier (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98) I Gyldendals Psykologisk-Pædagogiske ordbog (Gyldendal, 1997) afgrænses social arv som tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet; barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder. I dette notat forstås social arv først og fremmest som den empiriske sammenhæng, der kan konstateres i de her beskrevne undersøgelser. I denne fremstilling vil hovedvægten være på en beskrivelse af en dansk undersøgelse, som har belyst den sociale arvs betydning for udvikling af overvægt og fedme i ung voksenalder. 4

6 II. Danske undersøgelser og artikler II.1 Friis-Hasché s undersøgelser af københavnske skolebørn I 1974 blev der foretaget en tilfældig stikprøve af københavnske skolebørn i tredje klasse. Den totale stikprøve omfattende 25% af skoleeleverne i 3 klasse (Friis-Hasche, 81), men efter bortfald var der 20% tilbage, svarende årige børn. Den gennemsnitlige alder var 9 år og 10 måneder. Frafaldsgrupperne viste ingen speciel affinitet til de sociale gruppeinddelinger og påvirkede derfor ikke resultaterne. Som en del af den årlige helbredsundersøgelse i skolesundhedsplejen blev eleverne målt og vejet. Undersøgelsen omfattede spørgeskema til hjemmet (moder/far/værge), til barnets klasselærer samt til skolesundhedsplejen. I de fleste tilfælde blev spørgeskemaet til hjemmet besvaret af moderen. Med anvendelse af Boligkommissionens kategorisering af de enkelte boliger med hensyn til boligkvalitet (Friis-Hasche and Michelsen, 82). Forsørgerens erhvervsstatus blev kategoriseret ud fra oplysninger fra CPR-registeret. II. 2 Friis-Hasché & Michelsens tværsnitsundersøgelse fra 1982 af den sociale baggrund og vægtgrupper I en selvstændig artikel i Ugeskrift for Læger (Friis-Hasche and Michelsen, 82) blev der foretaget en analyse af sammenhængen mellem sociale baggrundsfaktorer og vægtgrupper. Der blev anvendt boligområde, socialgruppe, familiestruktur, børneantal samt hjemmets holdning til barnet. II. 3 Lissaus opfølgningsundersøgelse fra 1994 af ovenstående skolebørn (II.1) gennemført da børnene var blevet unge voksne på år Opfølgningsundersøgelsen Ti år efter i blev de samme børn, som indgik i Friis-Haschés undersøgelse, som nu var blevet år genundersøgt via besøg i hjemmene ((Lissau, Holst, and Friis-Hasché, 89, Lissau, Holst, and Friis-Hasche, 90). Af de unge, der stadig boede på Sjælland deltog 86% (368 mænd og 388 kvinder) i opfølgningsundersøgelsen. Dataindsamlingen foregik ved selv-administreret spørgeskema (Lissau, 94), som blev afhentet i hjemmet, da deltagerne også gennemgik en undersøgelse af tænder og tandkød. II. 4 Lissaus fire engelsksprogede artikler fra 1992, 1993 og 1994 om den sociale arv og fedme Der er tale om fire separate artikler som omhandler hver sit tema: 1. Barnets sociale baggrund 2. Modernes holdning til og viden om barnets slikvaner 3. Familietype og hjemmets interesse for barnets trivsel 4. Barnets kundskaber og færdigheder i skolen Med det fællestræk at den sociale arv blev målt i skolealderen, og udvikling af fedme blev målt i ung voksenalder. 5

7 III. Resultaterne af de danske undersøgelser og artikler (jf. punkt II) med særligt henblik på de under punkt III anførte parametre III. 1 Betydningen af barnets sociale baggrund Analyser For at undersøge effekten af de enkelte komponenter af social baggrund for udviklingen af fedme blev der foretaget analyser, der tog højde for allerede opstået fedme i skolealderen. Ved at kontrollere for effekten af fedmegrad målt i 10 års alderen blev der også kontrolleret for det genetisk bidrag til fedmegraden, idet tidligere undersøgelse har vist, at det genetiske bidrag til BMI allerede er kommet fuldt til udtryk i 7 års alderen ((Lissau and Sørensen, 92). Moderens skoleuddannelse Resultaterne af analyserne viser, at børn af mødre med 7 års skoleuddannelse i forhold til børn af mødre med 9 års skoleuddannelse har en fordoblet risiko for udvikling af overvægt i ung voksenalder (Lissau and Sørensen, 92). Sammenligner man børn af mødre med kort uddannelse med børn af mødre med lang uddannelse havde disse en næsten fire gange så høj risiko for udvikling af overvægt i ung voksenalder efter kontrol for fedmegraden (målt ved body mass index vægt/højde 2 kg/m 2 ) i skolealderen. Ved at sortere de elever fra, som allerede var overvægtige i 10 års alderen, kunne risikoen for at udvikle overvægt mellem 10 og 20 års alderen beregnes. Risikoen for at udvikle overvægt i løbet af skoletiden giver stort set det samme billede (Lissau and Sørensen, 92). Faderens skoleuddannelse Tilsvarende findes, at børn af fædre med kort skoleuddannelse har mere end fordoblet risiko for at være overvægtige i ung voksenalder og tre gange så stor risiko for at udvikle overvægt. Materialet er dog for lille (der er kun information om halvdelen af fædrene) til at disse resultater er statistisk signifikante, men tendensen er klar (Lissau and Sørensen, 92). Forsørgerens social status Ser man på sammenhængen med forsørgerens erhvervsstatus viser det, at effekten tilsyneladende allerede har udspillet sig i perioden op til 10 års alderen. Risikoen for at være overvægtig for børn af forsørgere med lav social status i forhold til børn fra høj social status hjem er mere end fordoblet. Derimod er den tilsvarende risiko for at udvikle overvægt i løbet af skoletiden omkring en, og det vil sige ingen forøget risiko (Lissau and Sørensen, 92). Boligkvalitet i opvækstområdet Børn, som var opvokset i områder med dårlig boligkvalitet, har en mere end fordoblet risiko for at være overvægtige, når man i analysen tager højde for fedmegraden i 10 års alderen og køn, mens risikoen for at udvikle overvægt er næsten fire gange så stor (Lissau and Sørensen, 92). 6

8 Samlet analyse af de fire sociale faktorer Endelig blev der foretaget analyser, der tog højde for alle fire sociale faktorer. Det viser sig, at selv med kontrol for begge forældres skoleuddannelse og forsørgerenserhvervs status er boligkvalitet den af de her målte sociale faktorer, som bedst kunne prædikere såvel risikoen for at være overvægtig, som risikoen for at blive overvægtig (Lissau and Sørensen, 92). Det tyder derfor på, at effekten af boligkvalitet ikke har udspillet sig allerede i skolealderen. III. 2 Betydningen af moderens holdning til og viden om barnets slikvaner Lommepenge Der var tendens til, at de unge, som i skoletiden fik mindre end 10 kroner pr. uge, havde lidt lavere forekomst af overvægt (6%) i forhold til dem som fik flere lommepenge (9% overvægtige) (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Snoldepenge Børn, der fik relativt mange penge at købe slik for, havde en fordoblet risiko for at være overvægtige i ung voksenalder i forhold til børn, som fik færre penge at snolde for. Med kontrol for social baggrund, body mass index i 10 års alderen og køn ændrede ikke risikoen (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Hyppighed af slikspisning Analyserne viste overraskende, at der blandt de børn, som ikke var overvægtige i skolealderen, havde dem med en fast slikdag en højere forekomst (11%) af overvægt i forhold til dem, der spiste slik dagligt eller flere gange om ugen (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Moderens viden om barnets slikvaner Via spørgeskemaet til moderen, da barnet gik i tredje klasse, blev indhentet information om moderens viden om barnets slikvaner. Børn af mødre, som ikke vidste hvor ofte deres barn spiste slik, har en 4,5 gange forøget risiko for at være overvægtige i ung voksenalder. I analyserne er der taget højde for den sociale baggrund på samme måde som ved ovenstående (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Moderens accept af slikspisning Børn, hvis mødre accepterede slikspisning, havde en 2.6 gange øget risiko for at være overvægtige i ung voksenalder også når der i analyserne blev taget højde for fedmegraden i 10 års alderen og køn. Med yderligere kontrol for social baggrund blev risikoen lidt lavere end to (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). Moderens accept af spisning af sød mad Der var ikke nogen sammenhæng mellem moderen holdning til sød mad og forekomsten af overvægt i unge voksenalder (Lissau, Breum, and Sørensen, 93). 7

9 III.3 Betydningen af familiestruktur og hjemmets interesse for barnets trivsel Forældresammensætning Der var ingen sammenhæng mellem forældresammensætning og forekomst af fedme hverken på tværsnitsdata, da børnene var i 9-10 års alderen eller set i forløbspersepktiv. Således har børn opvokset med enlig forælder eller med enlig forælder og ny far eller mor ikke nogen forøget risiko for hverken at være fede eller at blive fede. Når der i analyserne blev kontrolleret for barnets sociale baggrund (Lissau and Sørensen, 94). Antal søskende Målt på tværsnitsdata var der en højere forekomst af fedme blandt enebørn (9%) end blandt børn med en (4%), to (5%) eller flere (3%) søskende. I et langsigtet perspektiv kunne det også se ud til at enebørn havde en højere forekomst af fedme, - men når der i analyserne blev taget højde for barnets sociale baggrund havde enebørn kun halvanden gang øget risiko for fedme i ung voksenalder (Lissau and Sørensen, 94). Hjemmets interesse for barnets trivsel Omsorgssvigt målt via klasselærerens vurdering af hjemmets interesse og støtte for barnet i 10 års alderen har en stærk sammenhæng med senere udvikling af fedme i ung voksenalderen. Børn, hvor forældrene udviser ringe interesse for barnet, har en 7 gange forøget risiko for at udvikle fedme i ung voksenalder i forhold til børn, hvis forældreinteresse er harmonisk. På den anden side har overbeskyttede børn ikke en forøget risiko. Effekten af forældreinteresse går på tværs af social baggrund, idet der i analyserne blev kontrolleret for begge forældres skoleuddannelse, forsørgerens erhvervsstatus og boligkvalitet i opvækstområdet (Lissau and Sørensen, 94). Barnets hygiejne Barnets hygiejne målt via spørgeskema til skolesundhedsplejen havde ingen sammenhæng med barnets fedmegrad målt på tværsnitsdata. Således var forekomsten af fedme blandt velsoignerede (5%), almindelige børn (5%) og snavsede og uplejede børn (7%) stort set den samme. Det i modsætning til ung voksenalder hvor de to førstnævnte grupper havde en fedmeforekomst på henholdsvis 3 og 4 % mens næsten en tredjedel (29%) af de snavsede og uplejede børn i voksenalderen var fede. Udregnet i en multivariat analyse har snavsede og uplejede børn en 10 gange forøget risiko for at være fede i voksenalderen, endog når man i analyserne kontrollerer for effekten af barnets sociale baggrund, fedmegrad i barnealderen samt køn (Lissau and Sørensen, 94). III.4 Betydningen af barnets kundskaber og færdigheder i skolen Indlæringsvanskeligheder Målt på tværsnitsdata var der ingen sammenhæng mellem indlæringsvanskeligheder og forekomst af hverken overvægt eller fedme i skolealderen. På den anden side har børn med indlæringsvanskeligheder en fordoblet risiko for at være overvægtige og en firedoblet risko for at være fede i ung voksenalder på tværs af social baggrund. 8

10 Modtaget specialundervisning Ligeledes har børn, som modtog specialundervisning, en fordoblet risiko for at være overvægtige/fede med kontrol for effekten af fedmegrad i barnealderen og køn uanset om analyserne også kontrollerer for social baggrund eller ej. Kundskaber og færdigheder i skolen De børn, hvis kundskaber og færdigheder var under klassegennemsnittet har en fordoblet risiko for at være overvægtige i ung voksenalder med kontrol for effekten af social baggrund, fedmegrad i 10 års alderen og køn. Risikoen for udvikling af fedme var højere især for børn med indlæringsvanskeligheder, idet de havde en fire gange forøget risiko (Lissau & Sørensen 1993). III. 5 Definition og måling af overvægt/fedme Overvægt eller fedme er en tilstand, hvor de samlede mængder af fedtdepoter i kroppen overskrider det ønskede. Til befolkningsundersøgelser anvendes sædvanligvis body mass index (BMI), som er vægt i kilo divideret med højden i m 2. For voksne siger man, hvis BMI er mellem 25 og 30, så er personen overvægtig, men hvis BMI er større end 30, så er personen fed. Det er kun for voksne, at man kan give aldersuafhængige' grænser. For børn og unge varierer BMI med alderen således, at BMI stiger fra fødslen op til 1 års alderen. Herefter falder den til 6-8 års alderen, hvorefter den stiger op til voksenalderen (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98). For at komme ud over problemet, at BMI ændres i takt med væksten, kan man definere fedmegraden aldersspecifikt. I den her refererede undersøgelse er overvægt defineret som 90 % percentilen og fedme som 95 % percentilen, det vil sige som henholdsvis de 10 og 5 tykkeste i den undersøgte gruppe. I den her refererede undersøgelse kom grænsen til at ligge lidt lavere for piger (BMI>24.2) og lidt højere for mænd (BMI>25.9)(Lissau and Sørensen, 92). Fordelene ved BMI er, at metoden er (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98): 1. Sikker 2. Enkel 3. Ikke-invasiv (ingen nåle, biopsier eller lign.) 4. Pålidelig 5. Medtager internt fedt (i modsætning til hudfoldsmålinger) 6. Anvendelig både til forskning og til klinisk arbejde. Ulemperne ved BMI er: 1. BMI ikke skelner mellem fedtvæv og muskelvæv 2. BMI ændres med væksten (jf. ovenstående). 9

11 IV. Andre relevante udenlandske undersøgelser og redegørelser Peckham, Stark, Simonite & Wolffs undersøgelse fra 1983 om social baggrund og fedme hos britiske børn født i 1946 og i 1958 (Peckham, Stark, Simonite, and Wolff, 83) Braddon, Rodgers, Wadsworth & Davies undersøgelse om opståelse af fedme (Braddon, Rodgers, Wadsworth, and Davies, 86) Sobal & Stunkards oversigtssartikel om social gruppe og fedme hos børn (Sobal and Stunkard, 89). Dette oversigtsarbejde, som blev publiceret for 10 år siden, viser på tværsnitsundersøgelser, at sammenhængen mellem forældres social gruppe og børns fedmegrad viser et uklart billede i den vestlige verden, idet en tredjedel af undersøgelserne viste en positiv sammenhæng det vil sige jo højere forældre social klasse jo højere forekomst af fedme blandt børnene, den næste tredjedel viste ingen sammenhæng mellem socialklasse og fedme hos børnene mens den sidste tredjedel viste, at jo højere forældre social status jo lavere forekomst af fedme blandt børnene. Power & Moynihams undersøgelse om social arv og fedme (Power and Moynihan, 88) Stunkard & Sørensens læserbrev fra 1993 om sammenhængen mellem fedme og social status (Stunkard and Sørensen, 93) Power & Matthews undersøgelse om ulighed i helbred fra 1997 (Power and Matthews, 97) De Spielgelaere, Dramaix & Nennarts undersøgelse fra 1998 af den sociale arvs betydning for forekomsten og udviklingen af i ungdomsårene (De Spiegelaere, Dramaix, and Hennart, 98) Hill & Lissaus bogkapitel fra 1999 ((Hill and Lissau, 99)Submitted: Cambridge University Press) med titlen: Psychosocial factors and consequences of child and adolescent obesity om sociale og psykosociale faktorer og konsekvenser for fedme i barne- og ungdomsalder til bogen med titlen: Child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Treatment, and Prevention (Eds. Burniat W, Lissau I & Cole, T). Guillaume & Lissaus bogkapitel om overvægt og fedmes epidemiologi hos børn og unge (Guillaume and Lissau, 99) i ovenstående bog (submitted Cambridge University Press). Flodmark og Lissaus bogkapitel om behandling af børnefedme (Flodmark and Lissau, 99) i ovenstående bog (submitted Cambridge University Press). Lissau, Guillaume & Burniats bogkapitel om forebyggelse af fedme blandt børn og unge (Lissau, Guillaume, and Burniat, 99) i ovenstående bog (submitted Cambridge Univesity Press). 10

12 V. Andre relevante dansksprogede redegørelser om fedme Lissau, Flodmark & Nuutinens bogkapitel om børnefedme (Lissau, Flodmark, and Nuutinen, 98) Lissaus artikel om psykosociale forhold, kostvaner, slik og fedme (Lissau, 91) Lissaus artikel om fedme hos børn og unge (Lissau, 95). 11

13 VI. Policy anbefalinger Der henvises til Regeringens Folkesundhedsprogram (Sundhedsministeriet, 99) særligt vedrørende det overordnede mål om social ulighed i sundhed (mål 2) - men også Kost og motion (mål 5) Fedme (mål 6) (www.folkesundhed.dk). Det anbefales: 1. At de obligatoriske årlige højde-vægt målinger igennem hele skoleforløbet genindføres. På den måde øges mulighederne for at kan udvikling af fedme opdages og dermed behandles i tide. 2. At der indføres én daglig time i idræt i grundskolen i hele skoleforløbet. 3. At alle skolebørn får mulighed for at købe sund mad i formiddagspausen og i spisepausen. 4. At der oprettes amtsklinikker med specialiserede teams til behandling af fedme hos børn og unge. 12

14 VII. Konklusion Fedme er en kronisk sygdom, som rammer de socialt dårligst stillede. Som det fremgår rammes børn fra socialt dårligt stillede hjem i vid udstrækning af overvægt og fedme allerede i ung voksenalder. I denne sammenhæng er det vigtigt at anskue den sociale arv bredt, det vil sige ikke begrænset til social baggrund, men også omfattende forældreomsorg og interesse for børnenes spise- og slikvaner. 13

15 VIII. Referencer Braddon FE, Rodgers B, Wadsworth ME, Davies JM. Onset of obesity in a 36 year birth cohort study. British Medical Journal Clinical Research Edition 1986;293(6542): De Spiegelaere M, Dramaix M, Hennart P. The influence of socioeconomic status on the incidence and evolution of obesity during early adolescence. Int J Obes Relat Metab Disord 1998;22(3): Flodmark C-E, Lissau I. Life-style changes achieved by different methods of psychotherapy. In: Burniat W, Lissau I, Cole T, red.child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Prevention and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press, 1999: Friis-Hasche, E. Skolebørns sundhedstilstand. En epidemiologisk undersøgelse af 9-10 årige københavnse skolebørns sociale, pædagogiske, medicinske og odontologiske status samt hjemmets indstilling til tandpleje. 1981; Københavns Tandlægehøjskole, Odontologisk boghandels Forlag, København; Friis-Hasche E, Michelsen N. [The heights and weights of schoolchildren in Copenhagen. Social factors]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1982;144(29): Guillaume M, Lissau I. Epidemiology. In: Burniat W, Lissau I, Cole T, red.child and Adolescent Obesity. Causes, Conseqences, Prevention nad Treatment. Cambridge: Cambridge University Press, submitted 1999: Gyldeldals Pædagogisk-psykologiske ordbog. Gyldendal Hill AJ, Lissau I. Psychological and environmental factors. In:Child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Prevention and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press (submitted) Lissau I. Psykosociale forhold, kostvaner, slik og fedme. Perspektiv 1991;4(1):9-11. Lissau, I. Tandplejeadfærd og parodontal sygdom. En 10 års prospektiv kohorteundersøgelse. 1994; Københavns Universitet; 1 p. Lissau I. Fedme hos børn og unge. Perspektiv 1995;8(3):23-5. Lissau I, Breum L, and Sørensen TI. Maternal attitude to sweet eating habits and risk of overweight in offspring: a ten-year prospective population study. 1993; pp International Journal of Obesity 17.Anonymous Lissau I, Flodmark C-E, Nuutinen O. Bornefedme: Forekomst, risikofaktorer, konsekvenser, forebyggelse og behandling. In:Fetma/Fedme - en nordisk larebog. Sverige: Studentlitteratur, 1998: 8.1, Lissau I, Flodmark C-E, Nuutinen O. Børnefedme. In: Andersen T, Rissanen A, Rössner S, red.fetma/fedme - en nordisk lärebok. Lund: Studentlitteratur, 1998: 8.1, Lissau I, Guillaume M, Burniat W. Prevention. In: Burniat W, Lissau I, Cole T, red.child and Adolescent Obesity. Causes, Consequences, Prevention and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press, 1999: Lissau I, Holst D, Friis-Hasche E. Use of dental services among Danish youths: role of the social environment, the individual, and the delivery system. Community Dentistry & Oral Epidemiology 1989;17(3): Lissau I, Holst D, Friis-Hasche E. Dental health behaviors and periodontal disease indicators in Danish y- ouths. A 10-year epidemiological follow-up. J Clin Periodontol 1990;17(1):42-7. Lissau I, Sørensen TI. Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet 1994;343(8893): Lissau LS, Sørensen TI. Prospective study of the influence of social factors in childhood on risk of overweight in young adulthood. International Journal of Obesity and Related Metabolic Disorders 1992;16(3):

16 Mossberg HO. 40-year follow-up of overweight children. Lancet 1989;2(8661): Peckham CS, Stark O, Simonite V, Wolff OH. Prevalence of obesity in British children born in 1946 and British Medical Journal Clinical Research Edition 1983;286(6373): Power C, Matthews S. Origins of health inequalities in a national population sample. Lancet 1997;350(9091): Power C, Moynihan C. Social class and changes in weight-for-height between childhood and early adulthood. International Journal of Obesity 1988;12(5): Sobal J, Stunkard AJ. Socioeconomic status and obesity: a review of the literature. Psychol Bull 1989;105(2): Sonne-Holm S, Sørensen TI. Post-war course of the prevalence of extreme overweight among Danish young men. Journal of Chronic Diseases 1977;30(6): Sonne-Holm S, Sørensen TI. Prospective study of attainment of social class of severely obese subjects in relation to parental social class, intelligence, and education. British Medical Journal Clinical Research Edition 1986;292(6520): Sørensen HT, Sabroe S, Gillman M, Rothman KJ, Madsen KM, Fischer P, Sørensen TIA. Continued increase in prevalence of obesity in Danish young men. Int J Obes Relat Metab Disord 1997;21: Staffieri JR. A study of social stereotype of body image in children. J Pers Soc Psychol 1967;7(1): Stunkard AJ, Sørensen TI. Obesity and socioeconomic status--a complex relation [editorial; comment] [see comments]. N Engl J Med 1993;329(14): Sundhedsministeriet. Regeringens Folkesundhedsprogram. Et handlingsorienteret program fro sundere rammer i hverdagen. Sundhedsministeriet. 1999; p.1 Sørensen TIA. Genetik og fedme. In: Andersen T, Rissanen A, Rössner S, red. 1. ed. Lund: Studentlitteratur, 1998: WHO. OBESITY. Preventing and managing the Global Epidemic. Report of a WHO Concultation on Obesity. Geneva June Geneva. WHO, Program of Nutrition, Family and Reproductive Health. 1998; p.1 15

17 Bilag De parametre, som de hidtidige danske undersøgelser og artikler (jf. II) har anvendt til at analysere den sociale arvs betydning for udvikling af fedme 1.2 Barnets sociale baggrund: 1. Faderens skoleuddannelse 2. Moderens skoleuddannelse 3. Hovedforsørgerens erhvervsstatus 4. Boligkvaliteten i opvækstområdet Forældrenes skoleuddannelse blev kategoriseret i tre niveauer: års skolegang klasse med afgangsprøve klasse med afgangsprøve eller højere skoleuddannelse Hovedforsøgerens social gruppe blev kategoriseret efter CPR-stillinggruppe nummer 1. Lav Ufaglærte arbejdere samt pensionister (samt studerende og lærlinge) 2. Mellem - Faglærte arbejdere, selvstændige (ikke-akademikere) og øvrige funktionærer 3. Høj ledende funktionærer og overordnede funktionærer Boligkvalitet i opvækstområdet blev kategoriseret efter Boligkommissionens vurdering (Friis-Hasche, 81): 1. Boliger havde følgende placering eller med grove mangler a) korridorhuse, b) bygninger på 4 etager eller derover med trætrapper, c) kælderbeboelse, d) forhuse med ensidige lejligheder til gården, e) bygninger med lejligheder uden selvstændig wc-installation, f) bygninger uden vand, elektricitet eller gasinstallation, g) bygninger med udvendige spildevandsinstallationer, h) Bygninger med utilstrækkelig adgang for lys og luft til opholdsarealer, i) konstruktivt ringe og dårligt vedligeholdte bygninger, uden tilstrækkelig isolation mod kulde og fugt. Disse boliger fandtes i områderne Enghave, Indre by, Christianshavn, Indre Nørrebro og Vesterbro. 2. Boliger med mangler, som ikke kunne påtales efter boligtilsynsloven, men som bevirkede at boligerne lå væsentligt under den standard, man med rimelighed kunne forlange i 70-erne. Her fandtes Islands Brygge, Søerne, Ydre Nørrebro og Østerbro. 3. Denne gruppe omfattede boliger som var acceptable. Disse omfattede Utterslev, Emdrup og Kongens Enghave (Sydhavnen). 4. Bydele med boliger af bedre kvalitet omfattede Sundby (øster og vester) 5. Mens bydele med ekstrem god kvalitet fandtes i Brønshøj, Valby og Vanløse. Boligkvalitet i opvækstområdet blev kategoriseret i to kategorier: 1. Utidssvarende boliger (ovenstående gruppe 1 og 2) 2. Tidssvarende boliger (ovenstående gruppe 3, 4 og 5) 16

18 1.2 Moderens holdning til og viden om barnets slikvaner Lommepenge blev kategoriseret i to grupper - mindre end 10 kroner pr. uge og 10 kroner eller mere pr. uge. Snoldepenge blev ligeledes kategoriseret i to grupper op til 2 kroner pr. uge og mere end 2 kroner pr. uge Hyppighed af slikspisning Hver dag Flere dage om ugen En ugentlig slikdag Aldrig Moderens viden om barnets slikspisning Moderen ved, hvor ofte hendes barn spiser slik Moderen ved ikke, hvor ofte hendes barn spiser slik Moderens accept af slikspisning Moderen er positiv i forhold til slikspisning Moderen er ikke positiv i forhold til slikspisning Moderens accept af spisning af sød mad Moderen er positiv overfor sød mad Moderen er ikke positiv overfor sød mad 1. 4 Familietype og hjemmets interesse for barnets trivsel Via spørgeskema til barnets klasselærer, da barnet var i 9-10 års alderen, blev der indhentet information om familiestruktur og antal søskende samt om hjemmet interesse for barnets trivsel. Fra skolesundhedsplejersken blev indhentet information om barnets hygiejne. Familiestruktur blev opdelt i To biologiske forældre Enlige forsøgere En biologisk og en stedforælder Anden værge Ukendt Antal søskende blev opdelt i Ingen søskende En søster/bror To søskende Tre eller flere søskende 17

19 Klasselærerens vurdering af hjemmets interesse og omsorg for barnet belv opdelt i Overbeskyttende Harmonisk Almindelig, men uden særlig støtte for barnet Ringe og uden støtte for interesse Skolesundhedsplejerskens vurdering af barnets hygiejne blev opdelt i Velsoigneret Almindelig, som de fleste Snavset og uplejet 1.4 Barnets kundskaber og færdigheder i skolen Ved spørgeskemaoplysninger fra barnets klasselærer blev barnets færdigheder i skolen opdelt på tre faktorer modtaget specialundervisning, indlæringvanskeligheder og barnets kundskaber og færdigheder. Modtaget specialundervisning blev kategoriseret i Ikke modtaget specialundervisning Modtaget specialundervisning Indlæringsvanskeligheder blev opdelt i Barnet har ikke indlæringsvanskeligheder Barnet har enten læse, stave, regne eller andre indlæringsvanskeligheder Kundskaber og færdigheder blev opdelt i Over eller på klassens niveau Under klassens niveau. 18

20 Den sociale arv og udvikling af fedme Seniorforsker, ph.d. Inge Lissau Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) Svanemøllevej København Ø

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Prævalens af overvægt og fedme blandt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikofaktorer

Prævalens af overvægt og fedme blandt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikofaktorer 452 Prævalens af overvægt og fedme blt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikaktorer Originalartikel Praktiserende læge Mie Aarup, statistiker Ineta Sokolowski & pressor Jørgen Lous Lægerne

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv

Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Jørn Attermann 14. september 2009 1 2 Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 18-1960. København: Gyldendal, 1982. Den 2. marts 1884 blev Niels

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Flere overvægtige danske kvinder

Flere overvægtige danske kvinder E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Overvægt. Simon S. Simonsen

Overvægt. Simon S. Simonsen Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter Svært overvægtige patienter Patientforløb, patientsikkerhed og arbejdsmiljø Formål Høj faglighed, patientsikkerhed og et godt psykisk og fysisk miljø for patienter og personale Epidemiologi Selvrapporterede

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn; et review.

Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn; et review. Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn; et review. Stockmarr A 1, Matthiessen J 2, Groth MV 2, Fagt S 2, Biltoft-Jensen A 2, Andersen JS 3, Zhang H 1, Trolle E 2, Knudsen VK 2. 1 : Sektion

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Tag familier til overvægtige børn alvorligt Familier til overvægtige børn skal tages alvorligt

Tag familier til overvægtige børn alvorligt Familier til overvægtige børn skal tages alvorligt Tag familier til overvægtige børn alvorligt Familier til overvægtige børn skal tages alvorligt Selv om forældre godt ved, at børns overvægt opstår, når de spiser for meget og rører sig for lidt, har nogle

Læs mere

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013 Content Preface... 2 List of Papers... 2 Thesis at a glance... 3 Dansk Resume... 4 English summary... 7 This is a short version of my PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere