Master Management System Driftsorienteringer
|
|
- Cecilie Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Master Management System Driftsorienteringer DererudarbejdetenrækkedriftsorienteringeriprojektetMasterManagement(MMS). Driftsorienteringerne har typisk taget fat på aktuelle problemer, der har vist sig ved anlæggelse, opstart og drift af modeldambrug (anlæg med en høj grad af recirkulering). Driftsorienteringerne er udarbejdet af projektdeltagere og eksterne eksperter. Vi håber, at driftsorienteringerne løbende vil blive udviklet med nye aktuelle problemstillinger. Driftsorienteringerne kan også ses på Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008
2 Titel Udarbejdet af: Kvalitetskontrol: 2.1 Drift og opstart af biofiltre Lisbeth Jess Plesner, DA og Lars M. Svendsen, DMU Kaare Michelsen, DA 2.2 Forebyggelse af slamansamlinger Lisbeth Jess Plesner, DA og Kaare Michelsen, DA Per Bovbjerg Pedersen, DTU-Aqua 2.3 Driftsoptimering af slambassin Kaare Michelsen, DA og Lars M. Svendsen, DMU Lisbeth Jess Plesner, DA 2.4 Drift og indretning af plantelagune Kaare Michelsen, DA Lars M. Svendsen, DMU 2.5 Indretning og drift af slamfang Kaare Michelsen, DA Per Bovbjerg Pedersen, DTU-Aqua 2.6 Indretning og drift af nødanlæg for el og luft Kaare Michelsen, DA Per Bovbjerg Pedersen DTU-Aqua 2.7 Dræn Christian Skaaning Laursen, Kaare Michelsen DA 3.1 Målinger af ammonium og nitrit Christian Skaaning Laursen og Niels Henrik Henriksen Lars-Flemming Pedersen, DTU-Aqua 4.1 Fiskedræber, biologi og livscyklus Kurt Buchmann, KU-Life Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 4.2 Fiskedræber, parasittens udseende Kurt Buchmann, KU-Life Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 4.3 Kontrol af fiskedræber infektioner Kurt Buchmann, KU-Life Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 4.4 Temperaturens indflydelse på fiskedræber Kurt Buchmann, KU-Life Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 4.5 Orientering om YDS (yngeldødelighedssyndrom) Lone Madsen, DTU-Aqua og Inger Dalsgaard, DTU-Aqua Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 4.6 Rødmundsyge, agens, behandling Inger Dalsgaard DTU-Aqua Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 4.7 Furunkulose Morten S. Bruun DTU-Aqua, Inger Dalsgaard DTU-Aqua Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet 6.1 Ammonium, måling og korrigerende handlinger Lisbeth Jess Plesner, DA og Niels Henrik Henriksen, DA Lars-Flemming Pedersen DTU-Aqua 6.2 Nitrit, måling og korrigerende foranstaltninger Niels Henrik Henriksen, DA Lars-Flemming Pedersen DTU-Aqua 6.3 Totalgas Anders Andresen, Biomar John Fleng Steffensen, KU, Per Bovbjerg Pedersen 6.4 kuldioxid i opdrætsanlæg Anders Andresen, Biomar Lars-Flemming Pedersen, DTU-Aqua 6.5 Desinfektion af ørred æg Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet Niels Henrik Henriksen, DA 6.6 Desinfektion af ørred æg efter befrugtning Niels Jørgen Olesen, Veterinærinstituttet Niels Henrik Henriksen, DA
3 Emne: 2.1 Orientering om drift og opstart af biofiltre Baggrund/drift: Ved overgang til en driftsform, hvor der skal anvendes biofiltre, er pasningen af filtrene reelt ligeså vigtig som pasning af fiskene. Fiskene kan ikke undvære et biofilter, og biofiltret kan ikke undvære fiskene. Da biofiltre er baseret på omsætning i levende organismer (bakterier) fungerer de bedst under stabile miljøforhold. Driftsændringer bør så vidt muligt gennemføres gradvist, så bakterierne kan nå at tilpasse sig de ændrede miljøforhold. Derudover kan de stoffer, der anvendes til desinfektion af vandet i anlægget være giftige for bakteriekulturen. Anvendelse af hjælpestoffer skal således ske med omtanke. Det kan ved visse hjælpestoffer være nødvendigt, at lede vandet forbi biofilteret i en periode. For andre hjælpestoffer er biofilteret, i lighed med fiskene, i stand til tilpasse sig brugen. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt gradvist tilvænne filtrene til brugen af visse hjælpestoffer. Skab stabile forhold Gennemfør driftsændringer gradvist, foder, besætning, tilsatte stoffer etc. Skab mulighed for at vandet kan ledes forbi biofiltrene (omløb), i perioder hvor der er stoffer i anlægget der er skadeligt for biofiltrene. Opstart: Et nyetableret biofilter kan betragtes som værende sterilt og uden nogen biologisk omsætning. Ved anlæg med et vandskifte som tilladt for modeldambrug, kan opstart ske ved udsætning og fodring af ca. 20 % af den forventede stående bestand. I starten vil vandets indhold af ammonium stige til ca. 4 mg/l. Når ammoniumkoncentrationen begynder at falde som tegn på, at nitrifikationen er startet, ses en stigning i vandets nitritindhold. Her kan det være hensigtsmæssigt, at tilsætte en mindre mængde almindeligt kogsalt (se orientering nr. 6.2 om nitrit), så nitritkoncentrationen ikke giber anledning til skade. Når nitritkoncentrationen falder, kan besætningen øges udover den aktuelle tilvækst i de først udsatte fisk. Udsætningen af supplerende besætning bør ske over flere gange og under stadig kontrol af anlæggets vandkvalitet. I mindre anlæg og anlæg med meget lav vandfornyelse kan opstart ske ved tilsætning af ammonium (salmiakspiritus) svarende til 1 mg/l og en mindre mængde fiskefoder i en periode før udsætning af fisk. Dette kan kombineres med en podning af filteret med en bakteriekultur. På nedenstående figur ses forløbet af ammoniak- og nitrit koncentrationen under en typisk filteropstart. Vend filteret gradvist til belastning. Overvåg koncentrationen af ammoniak og nitrit under opstart. KONCENTRATION Ammoniak Nitrit NH-N 4 NO-N 2 NO-N 3 T ID
4 Skumdannelse Skum dannes som følge af utilstrækkelig biologisk nedbrydning af proteinstoffer fra foder og fiskeslim. Skum dannes i nystartede anlæg eller ved hurtige stigninger i belastningen af indkørte anlæg. Desuden kan ændringer i foderkvalitet, foderspild mm. medføre skumdannelse. Olieindholdet i foderet kan have en skumdæmpende effekt, hvorfor fodring kan have en skumdæmpende virkning. Skum er normalt uskadeligt, men mørkt skum er en advarsel om dårlig filterfunktion. Returskyldning af filtre: Skylleproceduren skal tilpasses det enkelte anlæg og den konkrete driftssituation, men foregår i princippet som følger: Afspær filter tilløb/afløb. Start luftgennemblæsning. Åbn for slamvandsudtag. Skyl i min. Det varierer fra anlæg til anlæg. Luk for luftgennemblæsning Luk for slamvandsudtag Lad filteret falde til ro i min før langsom åbning af tilløb. Problemer i forbindelse med returskyldning: Ujævn luftforeling i filter: Dele af filterfyldningen kan være kittet sammen af slam. Beluft kraftigt i længere tid før åbning af slamvandsafløb. Slamflugt efter skylning: Problemet kan næppe helt undgås, men begrænses ved at lade filteret henstå uden vandgennemstrømning i en kortere periode efter skylningen. Ved stor vandspejlsforskel mellem filteret ind- og udløbskanal bør en langsom åbning af filteret tilstræbes. Vandspejlsforskellen kan mindskes ved at øge skyllefrekvensen. Årsager til utilfredsstillende drift af biofiltrer Forgiftning af filter: Benyt omløb ved behandling med kritiske hjælpestoffer. Reducer fodring. Iltunderskud i filter: Kontroller ilt i afløb. Min. 2 mg/l. Øg beluftning i anlæg og/eller filter. Reducer fodring. Periodisk overbelastning: Udjævn belastningsvariationer. Fordel fodring over flere gange. Vær opmærksom på variationer i foderkvalitet og/eller foderspild Tilstopning af filter: Ekstra skyllecyklus gennemføres. Beluft eventuelt kraftigt i længere tid, inden selve skylningen iværksættes. Manglende luftgennemstrømning i beluftede filtre: Kontroller luftgennemstrømningen (tilstopning el.lign.) Ujævn fordeling af vand: Kontroller, at alle kamre modtager lige meget vand. Permanent overbelastning: Filteret er for lille. Filtervolumen bør øges. Reducer produktionen. Udarbejdet af Lisbeth Jess Plesner og Kaare Michelsen, DA Dato 14. juni 2006, Lisbeth Jess Plesner, Projektleder
5 Emne: 2.2 Forebyggelse af slamansamlinger i produktionsanlægget Formål: Undgå slamansamlinger Baggrund: I forbindelse med drift af recirkuleringsanlæg er det vigtigt at undgå ansamlinger af organisk stof (slam, foderrester, fækalier, døde fisk mm.). Uomsat organisk stof kan medføre iltunderskud og/eller udvikling af giftstoffer, herunder svovlbrinte og methan. Døde fisk og slam i anlægget kan under forrådnelse medføre udvikling af giftstoffer (toxiner) i vandet, hvorved de øvrige fisk kan forgiftes (fallit syge). Ovennævnte kan forebygges dels ved indretningen af anlæg, og dels gennem den daglige drift. Organisk stof skal fjernes så hurtigt som muligt fra produktionsanlægget. I serieforbundne kanalanlæg er der mulighed for en domino-effekt. Dvs. at en hændelse i en kanal, kan medføre hændelse i næste kanal osv. Indretning: Opsæt tilstrækkelige ilt-alarmer og etabler nødilt. Undgå så vidt muligt at etablere områder, hvor der kan samle sig slam, f.eks. områder med lav strømhastighed, områder uden fisk, ujævnheder/ huller i kanalens bund og sider, strømfri zoner i eller under biofilter og kanaler. Indret anlægget, så biofilteret kan renses, dvs. alt vand skal kunne ledes uden om filteret, så filteret kan tørlægges og renses. Indret evt. med skotter, så vandet kan komme forbi en kanal med døde fisk. Drift: Kontroller mindst en gang om ugen (i de første måneder efter opstart: hver anden dag) om der findes slamansamlinger i anlægget. Dette gøres ved forsigtigt at stikke en ketcher ned de steder, hvor der kan lægge sig slam (hjørner i kar, tomme kar, under bagriste, hvor vandet løber langsomt eller der er strømlæ). Hvis der er slam vil bunden føles blød og der kommer bobler op. Prøv forsigtigt at fiske lidt slam op med ketcheren og lugt til det. Lugter det råddent er man ikke i tvivl. Findes større slamlommer skal de forsigtigt pumpes op med dykpumpe. Regelmæssig skylning af biofilter. En fuldstændig rengøring af filtrene foretages ved først at tømme alt vand ud af filteret. Derefter spules med meget store mængder vand gennem filteret fra toppen. Det gøres bedst ved at slangen fra en stor dykpumpe (fra en kanal eller fra under filteret) føres systematisk hen over filteroverfladen. Glem alt om højtryksspuler el. lign. Højtryksspulerens tryk er væk få centimeter nede i filteret, toppen ser fin og ren ud, men 10 cm længere nede er det beskidt som før. Tøm slamfælder regelmæssigt. Rengør riste og kanaler systematisk. Rengør områder uden fisk regelmæssigt samt alle andre steder, hvor der kan ophobes slam. Fjern døde fisk regelmæssigt. Slamophobning: Kan medføre frigivelse af meget giftige stoffer ved ændring af forholdene i kanalerne f.eks. temperatur, iltniveau, ph, tilsatte hjælpestoffer eller ganske simpelt fordi en slamlomme er blevet for stor og begynder at gære og noget af den løsner sig. Akut iltmangel: Iltmangel kan medføre at fiskene brækker sig, hvorved vandkvaliteten forværres. Hermed mulighed for dominoeffekt i serieforbundne kanaler, dels pga. uklart/forurenet vand, dels pga. at de døde fisk blokerer
6 risten og medfører iltsvind i næste kanaler. Dannelse af toxiner: Botulisme (fallitsyge, kan forekomme fra udvikling af bakterien Clostridium botulinum) sammen med en lang række forrådnelsesbakteriers stofskifteprodukt i døde fisk (pølseforgiftning). Bundvending En såkaldt bundvending udløses ved en pludselig frigivelse af gasser fra slam/sediment. I denne situation kan der ophvirvles iltforbrugende slam og ikke mindst akut giftige gasser som svovlbrinte. En bundvending indebærer oftest et næsten momentant forbrug af al tilstedeværende ilt i vandet. Bundvendinger udløses tit i forbindelse med hurtige trykfald. Dette kan være en mindskelse af vanddybden eller et pludseligt barometerfald, som bl.a. ses i forbindelse med tordenvejr. Svovlbrinte [H 2 S]: Under iltfrie forhold kan bakteriers omsætning af slam udvikle svovlbrinte. Svovlbrinte som frigives i vand, vil næsten momentant omsættes med ilten i vandet. Da svovlbrinte hellere vil være i luft end i vand er det også nemt at udlufte. Er den frigivne svovlbrintemængde så stor, at ilten bruges op, og udluftningskapaciteten ikke er tilstrækkelig, er stoffet stærkt giftigt for fiskene. Svovlbrinte blokerer for fiskenes åndedræt og de dør af kvælning. Svovlbrinte kan lugtes i meget små mængder. Lugten er den man kender fra rådne æg. Svovlbrinte-forgiftning er næsten umulig at afhjælpe, hvorfor forebyggelse er vigtig. Undgå slamophobning. Afhjælpning i akutte situationer: Desværre kan der forekomme situationer der er umulige at afværge. Derfor er forebyggelse meget vigtigt. Akut forgiftning medfører ofte voldsomt aktive, springende fisk i ca. 10 sekunder, herefter indtræder massiv dødelighed. Følgende kan dog i nogle tilfælde hjælpe: Opstart nødiltanlæg (bør ske automatisk). Tilsæt så meget ilt som muligt. Er der tale om air-lifte og døde fisk er begyndt at blokere ristene skal man være varsom med bare at skrue op for ilttilførslen, da dette blot vil føre flere døde fisk på risten som så igen vil blokere vandflowet. Udskift så meget vand som muligt, evt. nødindtag af vandløbsvand. Afspær et ramt område og by-pass vandet. Ved uheld: Kontakt dyrlæge/konsulent. Dokumenter uheldet helst med billeder. Informer miljømyndighed og forsikringsselskab. Beskriv uheldet og find ud af årsagen, så et lignende uheld kan undgås fremover. Udarbejdet af Lisbeth Jess Plesner og Kaare Michelsen, DA Dato: 7. september 2006, Lisbeth Jess Plesner, Projektleder,
7 Emne: 2.3 Driftsoptimering af slambassin Formål: Effektiviteten af slambassiner er af stor betydning for dambrugets samlede rensning, eftersom en stor del af produktionen af organisk stof, fosfor samt kvælstof ledes fra renseforanstaltningerne i produktionen til slambassinet. Med en optimal drift af slambassinerne bør stoftilbageholdelse i disse være på mindst % af det tilførte stof. En så stor tilbageholdelse er vigtig, da selv den resterende stoftransport til den nedstrømsliggende plantelagunen på % vil være en væsentlig belastning af plantelagunen. En væsentlig belastning af plantelagunen kan reducere plantevæksten og dermed plantelagunens stoftilbageholdelse (omsætning). Slambassinerne bør have så stort et frit volumen, at der ikke straks, når der tilledes slam, afledes slamvand fra det. Slambassinerne skal have kapacitet til at vandet klares min. 1-2 timer inden udledning til plantelagune, så det kun er opløst materiale der afledes. Selv ved afledning af opløst materiale kan koncentrationerne af næringsstoffer og organisk stof blive meget høje. Når vandet er klaret afledes det til plantelagunerne, gerne fordelt på flere opstrøms-beliggende laguner. Grundet økonomi er der på de fleste dambrug ikke mulighed for kontinuerlig slamfjernelse. Enkle anlæg, som kendt fra automatisk oprensning af bundfældningsanlæg på renseanlæg, kan overvejes. Årsager til stoftilløb til lagunen: Manglende fri kapacitet i slambassinet, således at overførte partikler ikke bundfældes tilstrækkeligt inden afledning dvs. at klaringsvandet ikke er tilstrækkeligt klart. Udledning af algemåtter dannet på overfladen af slambassinet. Afledningsrør sidder for lavt og tager aflejrede partikler med. Frigivelse af organisk stof ved iltfri biologisk omsætning i slambassinet. Frigivelse af opløst fosfor fra overført jernbundet fosfor i slam ved bl.a. iltfri forhold. Dannelse af ammonium/ammoniak ved biologisk omsætning i slammet. Stofoverførsel af opløst stof og ikke bundfældede eller resuspenderede finpartikulære partikler, der kræver meget lang bundfældningstid (BI 5,PogN). Overløb grundet manglende tømning af slambassin, fejlbetjening mv. Afhjælpning: Serie forbundne slambassiner, hvor der tilføres slam længst opstrøms og efterfølgende afledes længst nedstrøms slambassin, når slamvandet er klaret Stoftilløb kan generelt formindskes ved hyppigere oprensninger af anlægget evt. etablering af kontinuerlig slamfjernelse Afledningsrør kan placeres under overflade eller monteres med rist så algemåtter og andet partikulært materiale, der samles på overfladen, ikke afledes til plantelaguner Slamfældning med polyaluminiumchlorid eller ferrojern. Etablering af kontakt/biofilter eller mikrosigte i udløbet fra slamfældningsanlægget. verløb kan hindres ved etablering af alarm f.eks. simpel vandstandsalarm, eller etablering af ekstra slambassin, der kan rumme et overløb uden afledning til plantelaguner/recipient. Undgå at for tyndt vand og for store vandmængder tilledes slambassiner, dvs. optimere returskylningen, så der bruges mindst muligt vand
8 Slamfældning med polyaluminiumchlorid: Polyaluminiumchlorid (AlCl) kan tilsættes rørsystemet fra slamsumpen til slambassinet. Herved vil der i de fleste tilfælde ske en væsentlig forbedret udfældning af især finere slampartikler. Samtidigt bindes fosfor til aluminium og ikke som normalt til jern, hvilket indebærer at fosfordelen er bundet mere stabilt ved lagring, eftersom aluminiumbundet fosfor ikke genopløses under iltfrie forhold hvilket er tilfældet for jernbundet fosfor. Polyaluminiumchlorid skal doseres med varsomhed da Aluminium er et giftstof, hvis det når frem recipienten. Der skal tilsættes ca ml polyaluminiumchlorid pr. m 3 slam afhængig af vandkvaliteten. Fældningen er afhængig af vandkvaliteten herunder alkaliniteten på det enkelte anlæg. Jo lavere alkalinitet jo mindre tilsætning af polyaluminiumchlorid. For at finde den rigtige dosering anbefales at lave fældningstest på det enkelte anlæg med udgangspunkt i ovenstående. Slamfældning med ferrojern Ferrojernopløsning anvendes på samme måde som polyaluminiumchlorid og har samme fældningsmæssige egenskaber. Dog har ferrojern ikke samme evne som polyaluminiumchlorid til at binde fosfor stabilt i slammet (genopløses under iltfrie forhold), hvorfor polyaluminiumchlorid er at foretrække. Ekstra rensning etablering af kontakt/biofilter: En mulighed er ligeledes at etablere ekstra rensning ved udløb af slambassinet vha. et kontakt/biofilter, hvor vandet kan renses for ammonium, organisk stof og fosfor. Da vandet ikke skal returneres til opdræt er fiskevelfærden ikke afhængig af dette biofilter, hvorfor det kan etableres både simpelt og avanceret. Der kan også opstilles en mikrosigte, hvor skyllevandet ryger i slambassinet. Man burde overveje indretningen af slambassiner dybere mod midten og væk fra tilledningsstedelt og opdelt med tærskler vandet skulle passerer over så det meste partikulære materiale aflejres opstrøms i slambassin. Opbevaring af slam: Slam fra det primære slamanlæg overføres til depot. Er depotet tilstrækkelig stort kan der foretages en kompostering af slammet i dette. Hvis dette ikke er tilfældet vil omsætningen af slammet være beskeden, og afvandingen meget begrænset. Afvandingen kan fremmes ved indblanding af hydratkalk under overpumpningen. Der skal anvendes omkring 0,5 kg hydratkalk på. m³ slam. Tilsætning begrænser ligeledes lugtgener jf. nedenstående. Ved hyppig overpumpning kan en kontinuerlig beluftning af slammet reducere slamvoluminet og bedre afvandingsegenskaberne. Det er muligt at koncentrere slammet mekanisk ved overpumpning fra fældningsanlæg til depot ved brug af f.eks. sibånd. Metoden kræver tilsætning af såkaldte polymerer for at opnå en tilstrækkelig afvanding. Prisen på disse polymerer har hidtil ikke gjort metoden attraktiv på dambrug, men der arbejdes i øjeblikke i regi af EU på at fremstille billige og miljøvenlige polymerer. Begrænsning af lugtgener fra slam: Lugten kan begrænses væsentlig ved indblanding af hydratkalk under overpumpningen fra slamfældning til depot. Optimal ph = svarende til ca. 0,5 kg hydratkalk pr. m³ slam. Ved hyppig overpumpning kan en kontinuerlig beluftning af slammet i depotet holde dette noget nær lugtfrit. Samtidigt reduceres slamvolumenet og afvandingsegenskaberne forbedres. Bortskaffelse af slam: Landbrugsjord: Alt slam som overholder gældende krav.. Biogas: Råslam og Kalkstabiliseret slam. Deponi ved kommunal losseplads eller specialfirma: Komposteret eller udbrændt slam fra beluftet depot med indholdstoffer, der hindrer anden anvendelse. Udarbejet af Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner, DA Dato Lisbeth Jess Plesner, Projektleder, 4. april 2006
9 Emne: 2.4 Drift af plantelaguner Formål: Plantelaguner etableres som efterrensningsanlæg ved dambrug. I plantelaguner sker en mekanisk rensning ved sedimentation og kontaktfiltrering i forbindelse med undervandsplantedækkenet og rødder fra flydeplanter, hvor partikelbundet stof aflejres på bunden. Denne proces er typisk den væsentligste kilde til tilbageholdelse af fosfor i lagunen (P). Endvidere sker der en biologisk omsætning af let omsætteligt organisk stof (BI5), nitrat (NO - 3 -N) og ammonium (NH + 4 -N). Organisk stof og ammonium omsættes dels i vandfasen, hvor omsætningen er tidsafhængig, og dels af bakterier på overfladen af planternes løv og rødder (biofilm), hvor omsætningen er afhængig af overfladearealet. Nitrat omsættes hovedsageligt i sedimentet på lagunens bund, hvor omsætningen kræver tilstedeværelse af organisk stof under iltfrie forhold. Endelig sker der optag ved plantevækst og alger til opbygning af biomasse. Såfremt der siver vand ud af bunden af lagunerne vil der følge opløst stof med herunder ammonium, nitrat, opløst fosfor og opløst organisk stof. Hvor dette stof ender og i hvor høj grad det omsættes afhænger af strømningsforhold, jordbund, geologi mv. under og omkring lagunerne. Drift: Omsætningen af organisk stof og ammonium foregår bedst ved høje iltmætninger, medens omsætningen af nitrat kun kan ske under forhold, hvor iltmætningen er lav eller 0. Høje iltmætninger og nitratindhold i vandet hjælper til at binde fosfor i bundlaget, hvor fraværet af disse stoffer kan give anledning til genopløsning af fosfor, hvis ikke andre stoffer kan binde frigiven fosfor. Den bedste drift af lagunen kan således blive et spørgsmål om prioritering. Ser man på de hidtidige erfaringer fra modeldambrugene under forsøgsordningen, har nogle anlæg en totalrensning for fosfor og organisk stof, der ligger væsentlig over den forudsatte, medens kvælstofrensningen kun i mindre grad overstiger forventningerne. Herved bliver kvælstofrensningen den begrænsende faktor for en produktionsudvidelse. En stor del af lagunens belastning kommer fra stoftilbageførsel fra dambrugenes slamanlæg, hvilket ses ved bl.a. en høj kvælstof og organisk stof belastning af lagunen ved udløbet for returvand fra slamanlægget. Det vil være nærliggende at søge en yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og kvælstof (ammonium) ved at foretage en supplerende rensning af returvandet fra slamanlægget. En lav tilførsel af organisk stof til plantelagunen giver bedre iltforhold og et lavere indhold af organisk materiale i plantelagunens bundlag, hvilket kan reducere omsætningen af nitrat til frit kvælstof. Der er derfor behov for en vis mængde letomsætteligt organisk stof. Lagunen vil også lettere kunne tilbageholde partikulært bundet fosfor fremfor det forsfor på opløst form, som der ofte kommer en del af med returvandet fra slamanlæg. I praksis vil det således ofte være den begrænsende udledningsfaktor i dambrugets udledningstilladelse, der kan blive afgørende for den mest optimale drift af lagunerne. Indretning af plantelaguner: Erfaringerne med indretning af plantelaguner er endnu begrænset, men følgende bør overvejes: Lagunerne bør opdeles i flere systemer (parallelt), hver med et antal laguner forbundet i serie (som et langsomt flydende vandløb). Opholdstiden bør være så lang at en stor del af det let omsættelige stof kan blive omsat dvs. gerne 1,5 til 2 dage. Ved lange opholdstider (over 30 timer), er det vigtigt at lagunen har karakter af et vandløb eller er dækket af planter, der gror ud over vandfladen. Ved lange opholdstider vil der ellers være risiko for opblomstring af svævealger, som især i sommerhalvåret vil yde et positivt BI 5 bidrag ved måling i afløbet. I modsætning til trådalger og større plantedele kan svævealger ikke opsamles inden udløb. De enkelte lagunesystemer bør på skift oprenses for slam, således at hvert system oprenses hvert tredje år (eller oftere ved synlige større slamaflejringer). Under oprensning ledes alt vand gennem de andre dele af lagunesystemet. Oprensningen bør foregå nænsomt, således at ikke alle levende planter med rødder bliver fjernet. Det kan eventuelt anbefales at anvende en slamstøvsuger. Det må tilstræbes, at der hurtigt etableres plantedække i den oprensede del af lagunen.
10 Den biologiske omsætning foregår hurtigere i strømmende end i stillestående vand, hvorfor en vis strømhastighed er ønskelig. Strømhastigheden bør dog ikke være så hurtig, at sedimentationen i lagunen nedsættes. Endvidere skal man undgå strømkanaler igennem lagunerne, hvor noget af vandet løber hurtigt, da dele af lagunen herved kan gøres inaktiv. Dybden bør være mellem 0,5-0,9 m og indrettes så der er mulighed for hensigtsmæssig oprensning. Der kan tilsættes ilt til de dele af plantelagunerne, hvor iltkoncentrationen i de frie vandmasser i længere periode kommer under 3-4 mg/l. For nuværende er der ikke anbefales neddykkede planter (vandranunkel, vandrankearter og vandstjerne mm.) frem for planter, som gror ud over vandfladen (brøndkarse, græsser mm.). Men planter med stor overflade og stor biomasse er alt andet lige bedst ift. fjernelse/omsætning af kvæstof og fosfor. Der er hensigtsmæssigt med hårdføre planter, der under normale vinterforhold stadig har en vis biomassen. Mangler plantedække i længere perioder kan der udsættes kunstigt plantemedie som overflade til etablering af biomasse indtil planterne indfinder sig. Deciderede flydebladsplanter som åkander og nøkkeroser kan næppe anbefales udover dekorative indslag, da de spærrer for luftens adgang til vandoverfladen uden at have nævneværdigt overfladareal. Omsætning af kvælstof Omsætning i biofilm (af NH4+-N). Biofilmen kan især sidde på planternes overflade, dvs. tilstedeværelse af planter med stor overflade og tilstrækkeligt med ilt er vigtigt. Denne omsætning vil også ske i det overfladenære sedimentareal på bunden af lagunerne, hvis der er ilt tilstede. Denitrifikation af kvælstof i sedimentet. Der skal være iltfrie forhold og let omsætteligt organisk stof tilstede. Der skal løbende tilføres nitrat til den zone (god vandstrøm), hvor denitrifikation foregår. Sedimentation af partikulært bundet kvælstof, dvs. tilstrækkeligt lave vandhastigheder. Optag af nitrat i selve plantebiomassen via rødderne. Optag af kvælstof i alger som tilbageholdes i lagunerne I nedsivende vand under plantelagunerne (denitrifikation). Omsætning af fosfor: Sedimentation af partikulært bundet fosfor, dvs. tilstrækkeligt lave vandhastigheder. Optag af opløst fosfor i selve plantebiomassen via rødder. Optag af fosfor i alger som tilbageholdes i lagunerne. Fosfor udveksling med lagunernes sediment, herunder redox-potentialet. Tilstedeværelse af nitrat øger redox-potentialet og modvirker fosforfrigivelse fra sedimentet. I nedsivende vand under plantelagunen, hvor opløst fosfor bindes til sedimentet Omsætning af organisk stof: Lang opholdstid og god vandstrøm for at sikre høj bakteriologisk omsætning. Substrat for biofilm, hvori omsætningen kan ske (dvs. stor planteoverflade og bundareal). Sedimentation af partikulært bundet organisk stof, dvs. tilstrækkeligt lave vandhastigheder Høj denitrifikation i sediment, der kræver omsætning af organisk stof (bakterierne anvender organisk stof som energi kilde i denitrifikationsprocessen) og stadigt tilførsel af nitrat til zonen, hvor det kan omsættes (god vandstrøm) Omsætning af opløst organisk stof i nedsivende vand under plantelagunen. Plantelagunerne tilbageholder ikke kun organisk stof, men producerer det også via vækst af plantebiomasse og alger, der kan tabes som partikulært stof, såfremt det ikke opsamles før afløb. Planternes optag af især kvælstof er beskedent i forhold til de øvrige omsætninger, men kan være ret betydelig for fosfor. Hvis planter ikke høstes men henfalder, vil stofferne med tiden igen indgå i omsætningen eller blive udledt i afløbet fra dambruget. Der kan både tilføres eller tabes opløst kvælstof, fosfor og organisk stof ved netto ind- eller udsivning gennem lagunernes bund eller sider. Udarbejdet af Kaare Michelsen, DA Dato 5. december 2006, Lisbeth Jess Plesner, Projektleder
11 Emne: 2.5 Orientering om indretning og drift slamfang i opdrætsanlæg Baggrund: Fækalier afgivet fra ørreder har, afhængig af de anvendte råvarer, ofte en god stabilitet over længere tid. Kan fækalierne indfanges medens de er sammenhængende, fjernes en væsentlig del af den partikulære organiske og mineralske belastning fra fiskenes foderomsætning inden denne resuspenderes og dermed belaster opdrætsvandet med fine partikler og iltforbrugende stoffer. For opdræt er et lavt indhold af suspenderede stoffer i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel, idet høje værdier af suspenderede stoffer øger risikoen for gælleproblemer. Næst efter ilt er mængden af suspenderede stoffer begrænsende for det mulige genbrug af vand uden rensning. Alt andet lige begrænses opdrætsanlæggets eksterne miljøpåvirkning samtidig mest effektivt ved en hurtig og effektiv fjernelse af væsentlige forureningskomponenter så tæt ved kilden som muligt. Dette kan gøres simpelt ved indretning af slamfang i direkte forbindelse med den enkelte opdrætsenhed, hvilket sker ved at anbringe en række kegler på tværs af enheden efter en afgitring, som holder fiskene væk fra sedimentationsområdet. Afgitringen bør indrettes så gitterrammen er forsænket i bassinbunden, idet transporten af fækalier hovedsageligt sker langs bassinbunden. Slamkegler: Disse er oftest udformet som en omvendt pyramide med et øvre kvadratisk tværsnit på 1 x 1 m. Nogle er rektangulære med et øvre tværsnit på 1,2 x 1 m. Keglerne er typisk 1 m dybe og afsluttes med et Ø 110 mm afgangsrør. Dette giver en sidehældning på ca. 72 o. Hældningen er nødvendig for at slam kan flyde til afgangsrøret ved tømning af keglen. Keglerne er produceret i PEL- plast, glasfiberarmeret polyester eller rustfast stål, og leveres normalt samlet i batterier svarende til den aktuelle bredde på opdrætsenheden. I den forbindelse føres Ø 110 mm afløbene fra keglerne til et fælles Ø 160 mm afløbssrør, der kan kobles på anlæggets slamrør.
12 Forsøg udført på Aalborg Universitet viser, at en kegle, der øverst er kvadratisk, men hvor tværsnittet gradvis gøres cirkelformet ned mod afløbet, har de bedste tømningsegenskaber. En sådan kegle kan fås udført i presset PEL-plast. Under normal drift afspærres slamudløbet i keglerne enten af et standrør eller af en betonprop med gummitætning, der løftes ved snoretræk. Ved den sidste løsning er det vigtigt, at slamrørsystemet er effektivt udluftet, idet der ellers vil forekomme opskydning af nærliggende propper ved lukning af et afløb. Tømning af keglerne bør ske rutinemæssigt og udføres typisk manuelt ved løftning af prop eller standrør i få sekunder. Herved sikres et højt tørstofindhold i det slam, som overføres til slamdepot. Slamoverførslen sker normalt via en mellemliggende pumpebrønd. Andre udformninger af slamfang: Enkelte anlæg er udformet som simple rektangulære fordybninger i kanalbunden efter en rist. Disse fungerer fuldt tilfredsstillende og oprenses med transportable støvsugere, der pumper slammet til slamdepot via en fastmonteret rørledning. Håndteringen vil dog oftest være mere tidskrævende end en kegleløsning, og systemet kræver mere påpasselighed. Et anlæg har slamfangene udformet som to rækker V-formede fordybninger placeret på tværs efter risten. I bunden af det enkelte V er der ført et perforeret rør på langs af udskæringen, og hele enheden renses ved åbning af et skydespjæld på en fælles afløbsledning. I det aktuelle tilfælde er der ingen indikation på, at systemets effektivitet skulle afvige fra den mere traditionelle løsning med kegler. Oprensningen er her mere enkel end oprensning af keglerne. For nuværende må der dog forventes at være en stor risiko for en fejldimensionering, der fører til ufuldstændig tømning af dette system, med medfølgende risiko for vandkvalitetsforringelser. Drift: Enhver form for akkumulering af slam i et opdrætsanlæg udgør en potentiel risiko for anlæggets besætning. Dette gælder også for slam samlet i slamkegler. For at minimere denne risiko er en hyppig oprensning af slamkeglerne altid tilrådelig. I sidste ende vil der ofte være tale om et kompromis mellem ønsket om at overføre mindst muligt vand til slamdepotet og ønsket om mindst muligt slam i keglerne. Tømning hver anden dag vil ofte være et sådant kompromis. Specielle strømforhold kan medføre en uens fyldning af keglerne. Observeres dette, kan en hyppigere tømning af særligt belaste kegler være aktuel. I kanalanlæg har brugen af slamkegler en helt klar berettigelse og er centrale elementer i stoffjernelsen og dermed også i funktionen af biofiltrene. I mere traditionelle kummeanlæg er berettigelsen ikke altid så udtalt. Kan de intakte fækalier hurtigt og effektivt bringes til en renseforanstaltning, der kontinuerligt fjerner disse, undgås ophobning af slam i anlægget. Er renseforanstaltningen en mikrosigte, kan sigten dog generere en del finpartikulært materiale, så i denne sammenhæng må fordelene opvejes mod ulemperne i det enkelte tilfælde. Udarbejdet af Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Dato 14. marts 2008: Lisbeth Jess Plesner, projektleder
13 Emne: 2.6 Orientering om indretning og drift af nødanlæg for el og luft Baggrund: I takt med stigende krav til begrænsning af dambrugenes vandforbrug øges anlæggenes afhængighed af mekaniske hjælpemidler i form af pumper og blæsere. Manglende funktion af disse kan, i intensivt drevne anlæg, føre til besætningstab på få minutter. En fornuftig sikring af driften er derfor en absolut nødvendighed. Traditionelt er de fleste dambrug sikret mod strømudfald på elnettet med nødgeneratorer, ofte med automatisk opstart. Dette vil fortsat være en god, men ikke tilstrækkelig sikring. Ved fejl i den interne strømforsyning, f.eks. som følge af lynnedslag i strømtavlen, sættes nødgeneratoren oftest ud af drift. En direkte sikring af vital pumpe- og blæserdrift er derfor at foretrække. Sikring af pumpe og blæserydelse: Pumper og blæsere, der er vigtige i anlæggets drift, sikres bedst ved dublering med motordrevne enheder, hvor der sker en automatisk opstart ved fejl på det daglige udstyr. Ved blæseranlæg skal det sikres, at der ikke går luft til de blæsere, der er gået i stå, idet luften herved kan undvige uden om anlæggets beluftersystem. Dette kan sikres ved simple mekaniske modstrømsventiler, som ikke kræver styring. Samme ventiler kan bruges til fordeling af luft fra et nødanlæg til flere separate luftsystemer, idet lufttildelingen afpasses med almindelige afspærringsventiler. Dette kan indebære en dårlig driftsøkonomi, hvilket dog normalt vil være uden betydning i en nødsituation. Ved dublering af pumper med motordrevne enheder er det ligeledes vigtigt at sikre pumperne mod tilbageløb ved hjælp af modstrømsklapper, hvor der ikke sker pumpning over vandspejlsniveau i modtagereservoiret. Ved små pumper kan erstatning af den normale elmotor med en forbrændingsmotor være uforholdsmæssig dyr. Her kan anvendelse af en mindre motordrevet standardgenerator være en god løsning, hvis generatoren kobles direkte til reservepumpens elmotor. Hermed har man også en reservepumpe, der kan tilsluttes elnettet, hvis den daglige pumpe får nedbrud. Yderligere sikring: Uanset ovennævnte tiltag vil en væsentlig risiko, specielt i forbindelse med drift af kanalanlæg med flere serieforbundne opdrætsenheder, være blokering af udløbsriste med f.eks. døde fisk. Her vil en mulighed være at forsyne de enkelte opdrætsenheder med keramiske iltdiffusorer. Er anlægget i forvejen indrettet med ilttank, kan diffusorene kobles til denne. Ellers kan en sikkerhedsreserve etableres med et iltflaskebatteri, eller en palletank med ilt. Som følge af en begrænset driftstid for sådanne arrangementer, bør der indgås en aftale om hurtig levering af suppleringsilt. Anlægget bør aktiveres ved alarm for lavt iltindhold eller lavt vandflow. Et tilkoblet, velfungerende alarmsystem med telefon-backup er herudover i alle tilfælde en nødvendighed.
14 Drift af nødanlæg: Driften af nødanlæggene indskrænker sig til en ugentlig afprøvning, herunder specifikt den automatiske indkobling. Afprøvningen bør i videst mulig omfang ske ved simulering af de forhold, som skal starte nødanlæggene. En væsentlig alarmtype er alarm for ændret strømforbrug på anlæggets motorer. Her kan en sprængt kilerem på en blæser f.eks. simuleres ved at åbne for blæserens sikkerhedsventil. Strømudfald simuleres ved at aktivere en afbryder o.s.v. Udarbejdet af Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Dato 14. marts 2008: Lisbeth Jess Plesner, projektleder
15 Emne: 2.7 Orientering om etablering og vedligehold af dræn Baggrund: I forbindelse med konstruktion af et betonanlæg, drænes byggearealet. Drænvandet bruges som supplement eller erstatning for vand indhentet fra boring. Hvor man ønsker at indhente mere drænvand til dambrugets drift kan arealer nær lagune eller åløb ligeledes drænes. Ved anlæg af et betonanlæg etableres der altid dræn under anlægget. Den primære grund er at holde grundvandspejlet under anlæggets niveau for at beskytte anlægget, da der ellers vil kunne opstå problemer ved tømning for vand (anlægget vil stige op af jorden). Derudover vil en effektiv dræning af dambrugsarealet sikre gode arbejdsforhold. Drænvandet kan være et godt supplement/alternativ til vand indhentet ved boring, hvis drænvandet er af en passende kvalitet. Derudover vil drænvand ofte være billigere at indhente grundet en reduceret løftehøjde. Etablering af dræn, pumpebrønde mm.: I forbindelse med udgravning og dræning af byggearealet findes der ud af, hvor meget vand der kan udvindes (drænes) under dambrugsarealet. Den mængde vand, der drænes for at holde byggearealet tørt, bestemmer således antallet af og dimensioneringen af drænrør. Drænlag bestående af sand og grus samt drænrør udlægges før støbning af anlæggets bund. Det er vigtigt at drænrør så vidt muligt lægges uden bøjninger og sving, da dette udgør en risiko for tilstopning af rørene og samtidigt besværliggør rensning. Drænrør samles i brønde, og flere brønde kan forbindes til en fælles pumpebrønd. Ved etablering af dræn anvendes korrugerede plastrør. Disse kan være med eller uden omvikling alt afhængigt af jordbundstype samt drænlag. Drænrør kan nedlægges maskinelt sammen med drænlag. Ved konstruktion af dræn og pumpebrønde skal man sikre sig at placering og udformning gør det muligt, af udføre vedligeholdelses arbejde såsom spuling af dræn samt udskiftning af pumper. Dykpumper eller propelpumper kan anvendes i pumpebrønde alt afhængigt af løftehøjde. Ved anvendelse af andre pumper end dykpumper skal elmotoren naturligvis sikres mod vandindtrængning. Vandindvinding fra dræn: Dræn udelukkende til vandindvinding kan med fordel placeres i umiddelbar nærhed af åløb, plantelagune eller andre steder med højt grundvandsniveau. Der er ikke muligt at forudse, hvor meget vand der kan indvindes ved dræning af et givent areal. Vandmængden, der kan drænes, er afhængig af jordbundsforhold og terræn. Visse jordbundstyper kan give problemer specielt lerjord eller siltet jord. Hvis jorden indeholder ler eller silt er det vigtigt at man er omhyggelig med ikke at få blandet denne jord med i drænlaget, da det vil medføre, at drænrørene meget hurtigt stopper til på en måde, hvor rensning ikke er mulig.
16 Arbejde i brønde Ved arbejde i brønde skal man sikre sig at brønden er ordentligt ventileret for at undgå svovlbrinte forgiftning og kvælning grundet iltmangel. Vedligehold Med tiden vil de udlagte drænrør give mindre og mindre vand på grund af tilstopning. Drænrør kan renses ved spuling. I forbindelse med rensning af dræn bør pumper afbrydes og afløb afspærres, for at undgå at store mængder okkerslam og lignende ender i opdrætsanlægget. Ved rensning og spuling af drænrør anvende en slamsuger udstyret med højtryksrenser, der samtidigt kan pumpe slam op af brønden. Rensevand ompumpes efterfølgende til slamdepot eller andet bassin Udarbejdet af Christian Skaaning Laursen, Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Dato april 2008: Lisbeth Jess Plesner, projektleder
17 Emne: 3.1 Orientering om målinger af ammonium nitrit og nitrat (test kits) Formål: Effektiviteten af biofiltre er af stor betydning for driften af recirkulerede anlæg. En kontrol af denne effekt kan være medvirkende til at effektivisere produktionen på anlægget samt forbygge fiskedød. Kontrol foregår bl.a. ved målinger af ammonium, nitrit og nitrat vha. test kits. Se også driftsorientering 6.1 og 6.2. Prøver der ikke er udført ordentligt er intet værd. Prøvetagning: Det er vigtigt at være omhyggelig når man udtager sin vandprøve (ensartet og repræsentativ). Forurening af prøven med slim, slam, fækalier osv. kan give et falsk resultat. For at følge en udvikling er det afgørende at prøverne måles på samme måde (samme tid af døgnet, før eller efter fodring, ensartede reaktionstid mm.) Valg af målemetode: Det er vigtigt at vælge den målemetode der passer ud fra dels til det aktuelle anlæg, dels den tid der vil blive anvendt til prøvetagning, og dels den ønskede nøjagtighed. Der findes stort antal af forskellige test kits på markedet, forskellen mellem dem ligger i: Måleområde og nøjagtighed: Test kits virker i et bestemt område og har en bestemt nøjagtighed. Prøvetagningstid: De fleste test kits kræver at man tilsætter kemikalier til vandprøven efter en opskrift. Der kan forekomme ventetid mellem både tilsætning af kemikalier, ligesom der er en reaktionstid fra få sekunder til timer. Temperatur: De kemiske reaktioners hastighed er temperatur afhængige. De fleste test kits regner med at man arbejder ved 20 o C. Hvis man måler udendørs om vinteren kan dette give problemer. Præcision: Inden man anskaffer sig et test kit bør man overveje hvordan man vil anvende resultaterne fradeudførtetests. Interferens: Interferens skyldes et eller flere opløste stoffer i vandet, hvilket kan resulterer i forkerte resultater. Visse hjælpestoffer såsom formalin og kogsalt kan interferere. Disse forhold vil være forskellige fra testkit til testkit. Pris: Prisen pr. test ligger typisk mellem 1-7 kr. pr. test alt afhængigt af hvilken type der vælges. Nogle metoder kræver en større investering til opstart men vil derefter være billigere i drift. Gifttilladelse: I nogle test kits anvendes giftige stoffer som f.eks. kviksølv, hvilket medfører at man skal have en gifttilladelse til at anvende dem. Derudover skal kemikalieaffald opsamles og indleveres på en modtagerstation. Fortynding: Hvis der sker kraftig farvereaktion bør prøverne fortyndes med rent vand. Test typer: Sticks: er den mest enkle metode til at foretage kontrol af vandkvaliteten. Metoden går ud på at man dypper en stick i vandet, hvorefter man venter i den angivne reaktionstid (15-60 sek.), derefter kan man aflæse resultatet i forhold til en skala. Simpel farveskala: Vandprøven behandles i henhold til den medfølgende forskrift. Efter endt reaktionstid sammenlignes prøvens farve med et farve kort der følger med test kitet. Simpel farveskala med hjul: Vandprøven behandles i henhold til den medfølgende forskrift. Efter endt reaktionstid aflæses prøven ved hjælp af et farvehjul. Metoden er mere præcis end en simpel farveskala, metoden er dyrere i anskaffelse, men prisen pr. test er lavere. Fotometer: Vandprøven behandles i henhold til den medfølgende forskrift. Efter endt reaktionstid aflæses prøven i fotometret. Metoden er den mest præcise. Metoden er dyr i anskaffelse men prisen pr. prøve er forholdsvis lav, udstyret kan også bruges til et stort antal af andre tests.
18 Eksempler på test kits til ammonium Stof Navn på test Metode Skala (mg/l) Tid Anskaffelsespris Ca. pris pr. prøve Hach Lange Sticks sek 95 kr for 25 test 4 kr Nr.: ,25-0, Visocolor ECO Nr Simpel farveskala 0, ,2-0,3-0,5-0, minutter 250 kr for 50 test 5 kr Ammonium Merck Ammonium-test, Aquamerck Nr Visocolor ECO 15 Nr Merck Ammoniumtest, Microquant Palintest Ammonium (tabletter) (kræver fortynding) Aquanal-plus til fotometer Nr kr (875 kr for opstart) Simpel farveskala Simpel farveskala Simpel farveskala med hjul Simpel farveskala med hjul Fotometer , , ,2-8 0,2-0,5-0,8-1,3-2,0-3,0-4,5-6,0-8,0 Få minutter 15 minutter minutter minutter 0,1 3 Meget præcis i hele skala minutter 420 kr for 150 test 3 kr 330 kr for 50 test 7 kr 1200 kr for 250 test + hjul (efterfølgende koster 850 kr for 500 test) 400 kr for grundsæt. 475 kr for opstartssæt med 50 prøver + hjul (400 kr for 250 prøver) 6000 for fotometer (500 kr for 250 prøver) 2kr (1200 kr for opstart) 2 (6000 kr for opstart) Eksempler på test kits til Nitrit Stof Navn på test Metode Skala (mg/l) Tid Anskaffelsespris Ca. pris pr. prøve Nitrit (nitrat) Nitrat Hach Lange Nitrit/nitrat Nr Merck Nitrittest Merckoquant Nr Visocolor ECO Nr (kræver ofte fortynding) Merck Nitrittest, Microquant Nr Palintest Nitrit (tabletter) (kræver ofte fortynding) Aquanal-plus til fotometer Nr Merck Nitrattest Merckoquant Nr Sticks Nitrit: 0-3 0,15-0,3-1-1,5-3 Nitrat: Sticks Simpel farveskala 2kr (850 kr for opstart) Simpel farveskala med hjul Simpel farveskala med hjul Fotometer 0,02 0,5 0-0,02-0,03-0,05-0,07-0,1-0,2-0,3-0,5 0,1-10 0,1-0,2-0,4-0,6-1,0-1, Få sek 95 for 25 sticks 4 kr 15 sek 220 kr for 100 sticks 2,20 kr Få minutter 0 0,5 Få minutter 0,02 1 Meget præcis i hele skala. Sticks kr for 150 test 2 kr 3 minutter 1150 kr for 400 test + hjul (efterfølgende koster 970 kr for 1000 test) 400 kr for grundsæt. 450 kr for opstartssæt med50prøver+hjul (400 kr for 250 prøver) 3 minutter 6000 for fotometer (500 kr for 250 prøver) 1kr (1150 kr for opstart) 5kr (6000 kr for opstart) 1 minut 220 for 100 sticks 2,20 kr Bemærkninger: De nævnte priser er cirka priser august Forhandlere af test kits kan være behjælpelige med valg af test kit og eventuelle sikkerheds foranstaltninger. Udarbejdet af Christian Skaaning Laursen, DA Dato 14. december 2006, Lisbeth Jess Plesner, Projektleder
19 Emne: 4.1 Fiskedræber (Ichthyophthirius multifiliis), biologi og livscyklus Sygdom fremkaldt af parasitten: Fiskedræberinfektion (ichthyphthiriose eller ichhtyophthiriasis). Sygdomsfremkaldende organisme (patogen): Ichthyophthirius multifiliis også benævnt Ich eller Fiskedræber. Ichthyophthirius er en parasit (snylter), som angriber fiskens hud (eller gælleoverflade), hvorfor den betegnes en hudsnylter. Parasitten består af en enkelt celle og er således en en-cellet parasit (en protozo). Den hører til den gruppe af encellede organismer, som betegnes fimredyr eller ciliater pga. at de besidder et stort tal fimrehår (cilier) på celleoverfladen. Fimrehår gør organismen i stand til at svømme frit i vandet. Miljø: Parasitten er en organisme, som foretrækker ferskvand. Den tåler generelt ikke mere end 10 promille salt (10 g salt pr. l vand). Den tåler altså ikke rigtigt havvand (30-35 promille, som i Atlanterhavet), men kan klare sig i fortyndet brakvand (1-5 promille). Ved 7,5 promille er udviklingen af sværmere stærkt hæmmet. Parasittens værter: Parasitten (snylteren) kan inficere alle de arter af ferskvandsfisk, som er testet indtil nu. Det gælder altså ikke kun regnbueørred, men tillige andre laksefisk og eksemplevis karpefisk, maller, aborrefisk og ål. Organismens livscyklus: Ichthyophthirius multifiliis har fire stadier i sin livscyklus. Livscyklus er vist skematisk på figur Trofont: Stadiet i fiskens hud kaldes trofont-stadiet. Stadiet indkapsles i fiskens hud og som kan ses med det blotte øje som hvide pletter. Det kaldes også ernæringsstadiet, fordi trofonten æder af fiskens hudceller. Faktisk er navnet trofont afledt af det græske ord trophos, der betyder næring. Trofonten er typisk omkring 0,5-1,0 mm i diameter uafhængig af temperaturen. 2. Tomont: Når trofonten har nået en vis størrelse på 0,5-1,0 mm trænger den ud af fiskens hud og svømmer rundt i vandet, som et stort fimredyr på 0,5-1,0 mm. Dette stadium kaldes tomont-stadiet. Denne udtrængen af huden kan skabe huller i fiskens hud, hvilket antageligt kan ødelægge fiskens evne til at regulere sin saltbalance og giver mulighed for bakterie- og svampeangreb. 3. Tomocysten: Når tomonten finder et egnet sted at sætte sig fast dannes en tynd gele-agtig skal omkring cellen, hvorved der dannes en cyste, som klæber sig til underlaget. Dette stadium kaldes tomocyste-stadiet. Cysten klæber meget effektivt til underlaget. Tomocysten er omkring 0,6-1,2 mm. 4. Theront (tomit): Inde i tomocysten forekommer dernæst en lang række celle-delinger (antallet afhænger af temperaturen), hvorved der kan fremkomme op mod 1000 små celler, der også er fimrehårsklædte. Disse små celler trænger ud af cysten som små sværmere, der i kort tid som regel mindre end et døgn svømmer rundt i vandfasen og leder efter en fisk. Disse sværmere benævnes enten tomitter eller theronter. Det er disse små sværmere, som borer sig ind i fiskens hud. Når de i meget stort tal trænger ind i huden generes ørreden betragteligt, som blev den stukket af utallige nåle. En normal reaktion fra fiskens side på et sådant angreb kan være heftig spring-aktivitet op af vandet. Dannelsen og størrelsen på Theronten er meget afhængig af temperaturen.
20 Trofont i fiskens hud Theronter eller tomitter som frigives til vandfasen hvor de svømmer rundt på jagt efter nye fisk. Tomont som svømmer i vandfasen Tomocyste som sidder klæbet fast til underlaget (bund, sten osv.) Indeni tomocysten sker celledelingogdannerop til 1000 nye fiskedræbere (theronter/tomitter) Figur 1: Livscyklus for fiskedræber Ichthyophthirius multifilis. Tegningen er fra Buchmann & Bresciani (2001). An introduction to parasitic diseases of freshwater trout. DSR-publishers, Frederiksberg. Udarbejdet af Kurt Buchmann, KVL. 4. april 2006, Lisbeth Jess Plesner, projektleder
21 Emne: 4.2 Fiskedræber (Ichthyophthirius multifiliis), parasittens udseende Parasittens udseende: Snylteren har flere stadier i sin livscyklus. Således opererer man med: 1) Trofont-stadiet i fiskens hud, 2) Tomont stadiet, der er trængt uf huden og som endnu ikke har sat sig fast, 3) Tomocyste-stadiet, som er indkapslet og fasthæftet til faste overflader og endelig 4) Theronter eller tomitter, der kommer ud af cysten i stort tal for at opsøge og inficere en fisk. De frit bevægelige celler er fimrehårsklædte, medens der findes en gelekapsel udenom cellen i cystestadiet. De forskellige stadier er vist på figur 1-5. Når man undersøger finner, gæller eller et hudskrab af fisken med lysmikroskop, vil man observere de store trofont-stadier, som lidt mørkere celler indeholdende en lys hesteskoformet kerne (makrokerne). De stadige fimrehårsbevægelser på cellens overflade sammenholdt med den store hesteskoformede kerne er som regel en god indikation på en fiskedræberinfektion. Figur 1-5 er fra Buchmann & Bresciani 2001: An introduction to parasitic diseases of freshwater trout. Figur 1: Trofonter inde i fiskens hud, som set i lysmikroskopet. Parasitterne er ca. 0,5 mm i diameter, har en lys hesteskoformet kerne og udøver betydelig fimrehårsaktivitet.
Indretning og drift af modeldambrug
Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereAnleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg
Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereNæste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereErfaring med RAS og Modeldambrug
Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereMuligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereDynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Læs merePilefordampningsanlæg med hævertpumpe
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereProfessionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje
Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før
Læs merePilefordampningsanlæg
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg Installationsadresse : Dato : Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb afledes til
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereBIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER
RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mereMinirens - også til sommerhuse!
Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereVelkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.
Vandkvaliteten i Utterslev Mose forbedres informationsmøde Program Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik Historik og miljø v. Jens Christian Elle Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg samt
Læs mereRensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH
Læs mereDansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereIndividuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Læs mereStyring og overvågning
FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Styring og overvågning Teknisk Notat Juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereBioKube kan benyttes i et sommerhus.
BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd
Læs mereAKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI
AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact
Læs mereDambrugs-specifikke rapporter
Dambrugs-specifikke rapporter i MMS projektet Alle dambrug Juni 2008 Denne rapport er udarbejdet af Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur med input fra de
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereskal jeg bare skrubbe udstrøminings slangen på og så sidre den fast..? eller skal jeg bruge nogle spænde ringe? eller noget andet?
reactor 1000 Indsendt af Kim Pliniussen - 02. Feb 2011 17:03 Jeg har ervhertret mig en reactor 1000 til spredningen af min co2.. men er lidt i tvivl med montaringen.. skal jeg bare skrubbe udstrøminings
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereBADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND
BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBRUGSANVISNING CAL J250
BRUGSANVISNING CAL J250 Automatisk vanddybde måling Vandsensoren registrerer vand kontakt og starter måling af vanddybde automatisk. Maksimal vanddybde indikation Du kan se den maksimal vanddybde for sidste
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereBilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr
Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet
Læs mereHvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme
Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra ERFA-træf om ledningsnettet d. 22/1-18 Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Anders B. Jensen, Driftslaboratoriet ApS Snavstyper Hårdhed Korrosionsprodukter Organisk
Læs mereInstruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk 76600018 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Læs mereInstruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper / 25
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper 76600017 / 25 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Læs mereSPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer
SPILDEVANDSLOSNINGER Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer Vi vejleder om den optimale løsning til opgaven! 2 SPILDEVAND
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mere# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $
" # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereHvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger
Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar
Læs mereForord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6
Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereA k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m
- Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereVejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere
Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE), fritstående for indendørs installation i frostfri omgivelser præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 ECO JET-O ECO
Læs mereJET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr EAN nr
JET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 76600050 EAN nr 5709133912611 Læs hele denne instruktion igennem før pumpen anvendes. Gem den til senere brug. 1/6 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand,
Læs mereBedre vandmiljø på Hulsø Ege
Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden
Læs mereTømning af husspildevandstanke
Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i
Læs mereBADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND
BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereDANPURE HOME 200 TDS,
Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereVideregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for
Læs mereBilag 1: Tegningsmateriale
Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro
Læs mereBADEVANDSPROFIL M4 GEDSER NORD
BADEVANDSPROFIL M4 GEDSER NORD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereNedsivning af vejvand
Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereDYKPUMPE 250 W eller 550 W
DYKPUMPE 250 W eller 550 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 76500250 = 250 W EAN nr 5709133760113 Art nr 76500550 = 550 W EAN nr 5709133760120 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af dykpumpen
Læs mereTømningsordning i Gribskov Kommune
Tømningsordning i Gribskov Kommune Informationsfolder om tømning af bundfældningstanke Tømningsordning for bundfældningstanke Denne folder beskriver ordningen for tømning af bundfældningstanke, som gælder
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereTømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD
Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereBADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD
BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag
Læs merePLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste
PLEJE AF SPABAD Gør dit bassin til det bedste Der er visse faktorer, der skal overvejes, når man kontrollerer vandet i et spabad. Der sendes kontinuerligt vand gennem spabadet, og indtaget af luft skaber
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mere