Rikke Mørck Nielsen, 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rikke Mørck Nielsen, 2006"

Transkript

1 PDF Copy of MSc-thesis: Rikke Mørck Nielsen, 2006 Aldersbestemmelse og populations dynamik hos Europæisk hare (Lepus europaeus) i Danmark (Age determination and population dynamics of European hare (Lepus europaeus) in Denmark) Internal supervisor: Gösta Nachman Dept. Of Population Biology, Univ. Copenhagen. Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen East External supervisor: Tommy Asferg National Environmental Research Institute, Aarhus University, Dept. Wildlife Ecology and Biodiversity. Grenåvej 14, DK-8210 Rønde, Denmark *R. M. Nielsen, present (November 2009) address: Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, DK-7540 Haderup, Denmark Tel The thesis is comprised by a synopsis in Danish and two manuscripts in English 1

2 Aldersbestemmelse og populations dynamik hos Europæisk hare (Lepus europaeus) i Danmark Specialerapport af Rikke Mørck Nielsen 2006 Intern vejleder Gösta Nachman Afdeling for populationsbiologi, Københavns Universitet Ekstern vejleder Tommy Asferg, Danmarks Miljøundersøgelser 2

3 Forord Dette speciale er skrevet på afdelingen for populationsbiologi på Københavns Universitet, Biologisk Institut. Det er lavet med ekstern tilknytning til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) afdeling for vildtbiologi og biodiversitet. Specialet er tredelt. Første del er skrevet på dansk. Denne del indeholder en introduktion til den europæiske hares levevis og jagthistorie i Danmark, med fokus på seneste relevante forskning inden for emnet. En kort gennemgang af populations dynamiske emner, som life- og fekunditets tables. En oversigt over indsamlet materiale, samt teoretisk baggrund for anvendte metoder. Herefter følger to separate artikeludkast, skrevet på engelsk. Manuskript I: ESTIMATION OF AGE IN EUROPEAN BROWN HARES (Lepus europaeus), BASED ON PERIOSTEAL GROWTH LINES. Med hjælp fra Tandlægeskolen I Aarhus lykkedes det at få fremstillet tyndsnit af afkalkede mandibler. Ud fra disse snit blev alle indsamlede harer, samt reference materiale med kendt alder, aldersbestemt. I artiklen er der lagt vægt på validering af metoden, samt sammenligning med resultater fra tidligere undersøgelser. Manuskript II: POPULATION DYNAMICS OF EUROPEAN HARE (lepus europaeus) IN 11 DANISH LOCATIONS. I denne artikel bliver forskelle i alder, længde, vægt og reproduktion for de 11 udvalgte lokaliteter undersøgt og kommenteret. Der opstilles Life table for hver lokalitet og de stadie specifikke overlevelses rater udregnet. Opnåede resultater sammenlignes med relevant litteratur og kommenteres. Derudover opstilles der forklarende modeller for harernes reproduktive succes og den stadie specifikke overlevelse. De opstillede modeller vidste sig desværre at være uden den store forklarende værdi. Men med udgangspunkt i opnåede resultater, diskuteres tidligere studiers. I forbindelse med mit speciale er der en række personer som jeg skylder tak: Danmarks Miljøundersøgelser for finansiering. Gösta Nachman og Tommy Asferg for kyndig vejledning. Trine-Lee Wincentz Jensen for gennemlæsning af manuskripter og for altid at tage sig tid til, en til tider forvirret specialestuderende. Jette Barlach Og Sussi Madsen fra Århus tandlægeskole for hjælpsomhed og godt udført arbejde i laboratoriet. Kontaktpersoner fra hver lokalitet, som beredvilligt har svaret på alle mine spørgsmål. Kim Aaen for hjælp til fotografering af 3

4 hare-knogler. Pernille Maj Svendsen for korrekturlæsning af manuskripter. Jørn Pagh Berthelsen for hare-ture i felten hhv. i Himmerland og på øen Hjelm. Min mor og far, samt resten af familien Mørck Nielsen for non-stop økonomisk og moralsk opbakning i forbindelse med min uddannelse. GOD LÆSELYST Rikke Mørck Nielsen 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 INDHOLDSFORTEGNELSE...5 INTRODUKTION...7 Baggrund for speciale...7 DEN EUROPÆISKE BRUNE HARE...7 Taksonomi og udbredelse af Europæisk brun hare, Lepus europaeus...7 Habitat- og fødevalg...8 Reproduktion og yngelpleje...9 Predation og sygdom...10 Harejagt i Danmark...10 Faktorer der påvirker harebestanden...11 POPULATIONSDYNAMIK...12 Opstilling af life table...14 Opstilling af fekunditets table...15 Anvendelse af life- og fekunditets table...15 BESKRIVELSE AF STUDIEOMRÅDER OG INDSAMLET MATERIALE...16 METODER TIL ALDERSBESTEMMELSE AF HARER...17 Visuel bedømmelse af vækstknuder...17 Øjenlinse vægt...18 Tilvækstlinier i underkæben...18 REFERENCER...20 TABELLER...25 FIGUR FORKLARINGER...29 FIGURER...30 MANUSKRIPT I...42 ESTIMATION OF AGE IN EUROPEAN BROWN HARES (Lepus europaeus), BASED ON PERIOSTEAL GROWTH LINES...42 Appendix...52 MANUSKRIPT II

6 POPULATIONS DYNAMICS OF EUROPEAN HARE (Lepus europaeus) IN 11 DANSIH LOCATIONS...53 Appendix Appendix Appendix

7 INTRODUKTION Baggrund for speciale Dette speciale er del af et større markvildtprojekt igangsat af Danmarks Miljøundersøgelser (NERI) i Markvildtprojektet som er et delprojekt under forskningsprogrammet Vildt og Landskab (www.vildtoglandskab.dk) har til formål at udpege de primære årsager til den nedgang i hare- og agerhønsepopulationer, der igennem de sidste 4 årtier er observeret i Danmark. Resultater fra markvildtprojektet vil blive brugt i fremtidig forvaltning af de to arter. Formålet med dette speciale er (i) at bestemme og beskrive europæisk hares aldersfordeling og reproduktionssucces (ii) at undersøge effekten på overlevelsesrater og reproduktion i forhold til arealanvendelse, trafikintensitet og predation mellem forskellige lokaliteter. Rådata for reproduktions-succes er indsamlet af Trine-Lee Wincentz Jensen og venligst udlånt til behandling i dette speciale. DEN EUROPÆISKE BRUNE HARE Taksonomi og udbredelse af Europæisk brun hare, Lepus europaeus Europæisk brun hare tilhører familien Laporidae (tabel 1), som ud over harerne også omfatter alle kanin-arter. Til slægten Lepus hører i alt 29 arter. Foruden Europæisk brun hare omfatter slægten bl.a. arter som sneskoharen (Lepus americanus) og sneharen (Lepus timidus). I Danmark er Europæisk brun hare eneste repræsentant fra slægten Lepus. Den Europæiske hares udbredelsesområde strækker sig fra Vesteuropa til det Sibiriske lavland og sydøst Asien (Iran). Arten findes i størstedelen af Europa, med undtagelse af Nordskandinavien, de nordlige egne af Rusland, den Iberiske halvø, syd for Cantabria, samt de fleste af middelhavsøerne (figur 1, Mitchell-Jones et al., 1999). Ud over de nævnte områder er den Europæiske hare udsat i bl.a. Australien, New Zealand, USA og Argentina. I Danmark menes den Europæiske hare at være indvandret for år siden. I denne periode blev der fældet store arealer i Danmark og derved frembragt den Europæiske hares foretrukne terræn, åben opdyrket land (Kleist, 1995). I dag er haren udbredt til stort set hele landet, kun fraværende enkelte steder. Betegnelsen hare vil i det følgende referere til Europæisk brun hare. 7

8 Habitat- og fødevalg Harens foretrukne levested er det varierede landbrugsland, hvor levende hegn og andre småbiotoper adskiller de opdyrkede marker (Tapper & Barnes, 1986). Her finder haren mulighed for både fouragering i skumrings- og nattetimerne, samt dække i dagstimerne. Haren er primært aktiv i skumrings- og nattetimerne, hvor den fouragerer alene eller i små grupper. Fourageringen finder ofte sted på andre arealer end hvor haren opholder sig om dagen (Tapper & Barnes, 1896). Harens fødevalg er alsidigt og tilpasset årstidens plantedække. Harens fødevalg spænder således fra et bredt udvalg af urter, markafgrøder og græsser, til bark, kviste og skud i strenge vintre (Rödel et al., 2003). Tidligere studier udført af Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø har vist at vinterhvede og græsmarker med kløverudlæg, her var harens foretrukne fourageringsplads (Hansen et al., 1989). Et studium udført på en harepopulation nær Odense Universitet viste ligeledes at vinterhvede og diverse græsser udgjorde den vigtigste fødekilde for harerne (Hansen et al., 1990). Samme undersøgelse viste at haren fortrinsvis æder kornafgrøder, roer, ærter og raps fra fremspring til buskningsstadiet, mens mælkebøtte og kløver ædes i alle vækststadier. En engelsk undersøgelse har vidst at hares præference for kortsorter falder når kornet når ind i strækningsstadiet (Tapper & Barnes, 1986). Størstedelen af harens føde består af markafgrøder, men det ser ud til at den fortrækker urter og vilde græsser, når disse er til rådighed (Reichlin et al., 2006). Undersøgelser fra England har vidst at harer der lever i forbindelse med græsarealer ikke kun levere kortere men også vejer mindre og er fysisk dårligere tilstand end harer der lever på opdyrkede arealer (Smith et al., 2005). Samme undersøgelse vidste at der ingen forskel var på fødekvaliteten imellem de to habitater, den observerede forskel må altså skyldes andre parametre. Haren er psudo-drøvtrygger, det vil sige at harens føde skal passere tarmsystemet to gange for optimal udnyttelse af føden. I stedet for at gylpe føden op igen som de almindelige drøvtyggere, æder haren sine ekskrementer når den har passeret tarmsystemet første gang (Kleist 1995). Haren tilbringer, som andre drøvtyggere, mange timer med at fordøje sin føde. Dette sker i dagtimerne, hvor haren sidder i sit sæde, en fordybning i vegetationen (Jensen, 1993). Harens sæde er ofte placeret i forbindelse med dække, så som buske eller anden høj vegetation, og med udsigt ud over det omgivende landskab (Angelici et al., 1999). Dette optimere harens muligheder for at undslippe eventuelle angreb fra rovdyr. Hvert sæde benyttes sjældent mere en 3-4 dage i træk (Angelici et al., 1999). Studier fra Danmarks Miljøundersøgelser har vist at haren ofte er meget stedfast i forhold til fourageringspladser. (personlig kommentar Trine Lee Wincentz Jensen). Dette støttes af tidligere 8

9 studier, hvor harer trods dårlig føde kvalitet, ofte forbliver i deres normale home-range i stedet for at søge føde andre steder (Rühe & Hohmann, 2004). Dette kan om sommeren sandsynligvis medføre nedsat reproduktion. Studier har bestemt harens home-range til hektar (Abildgård et al., 1972; Broekhuizen & Maaskamp, 1979). Reproduktion og yngelpleje Harens ynglesæson i Danmark strækker sig over det meste af året, fra januar til oktober (Hansen, 1991). I løbet af en ynglesæson kan en enkelt hun sætte helt op til fire kuld (Hansen, 1991). Antallet af kuld kan være positivt korreleret med størrelse og kropsvægt (Frylestam, unpubl.). Haren er polygam og hunharen (sætteren) kan i det tidlige forår, hvor vegetation stadig er kort, ofte ses ifølge med flere hanner (ramlere). Sætteren er drægtig i dage og kan befrugtes med næste kuld inden den har født det første, et fænomen der kaldes superfoetation (Muus, 1991). Kuldstørrelsen varierer normalt fra 1 til 5 killinger per kuld. Studier fra Danmark har vist at det andet og det tredje kuld i gennemsnit er større end det første og fjerde kuld (Hansen, 1992). Hansen (1991) bestemte den gennemsnitlige produktion af killinger til mellem 6,4-8,8 killinger per hun per år. Dette tal er lavt sammenlignet med studier fra Frankrig, der fandt den årlige produktion per hun til mellem 12 og 15 killinger (Marboutin et al., 2003). Den observerede forskel kan skyldes Frankrigs milde klima og dermed længere yngle sæson end i Danmark. Harens killinger fødes med pels og åbne øjne. Kort efter fødslen forlader sætteren killingerne og herefter dies killingerne kun en enkelt gang per døgn. Diegivningen finder ofte sted omkring en time efter solnedgang i umiddelbar nærhed af fødestedet. Sætterens mælk er blandt de mest næringsrige i pattedyregruppen, med et indhold af 23 % fedt og 17 % protein. Killingerne dier til de er en måned gamle, herefter klarer killingerne sig selv (Muus, 1991). Ungdyrene yngler som oftest først året efter deres fødsel, men det forekommer at enkelte harer reproducerer sig, i samme yngelsæson, som de er født (Marboutin et al., 2003). Killinge-dødeligheden er ofte høj og er i studier fra forskellige europæiske lande bestemt til mellem 50 og 86 % (Pepin, 1989; Marboutin et al, 2003; Smith et al, 2005) (tabel 2). Sammenlignet med % dødelighed hos de voksne harer (Abildsgård et al, 1972; Frylestam, 1980; Broekhuizen, 1982; Marboutin and Peroux, 1995) (tabel 2). 9

10 Predation og sygdom I Danmark findes der en lang række af rovdyr, der prederer på haren, i særdeleshed harekillingerne. Det menes, at ræven står for størstedelen af predationen, men også mår, kat, kragefugle og en række rovfugle tager harekillinger. Forsøg med modellering af hare-population, har vidst at ræve kan nedlægge helt op til % af den årlige produktion af harer (Reynolds & Tapper, 1995). Faktiske studier fra Sverige tyder dog på at de faktiske tal er noget mindre (Erlinge et al., 1984) Studier fra Danmark har påvist predation af ræve som den vigtigste faktor til nedgangen i den danske harebestand (Schmidt et al., 2004). I studie fra Polen har man fundet at op til 53 % vintermortalitet hos harer kan tilskrives ræve-predation (Goszczynski & Wasilewski, 1992). Når der forekommer sygdom i en harepopulation er det ofte med dødelig udgang for de smittede individer. Akut haredød (AHD), også kaldet European Brown Hare Syndrome (EBHS) er en virus, som medfører forandringer i levervæv, samt forstyrrelser i nervesystemet. Inficerede individer dør ofte inden for få timer efter de er blevet smittet, Såfremt harerne lever længere med sygdommen udvikles gulsot. Af bakterielle sygdomme findes harepest (tularæmi), pseudotuberkulose, byldesyge, brucellose og lungebetændelse, alle sygdomme som med jævne mellemrum ses i danske harerpopulationer. Coccidioose og Toxoplasmose er encellede snyltere, som begge kan findes hos danske harer. Voksne og ellers sunde individer lever ofte med begge parasitter uden nogen symptomer (Simonsen, 2004). I 2003 blev der i 23 harer undersøgt af Danmarks Veterinær Institut kun fundet brucellose hos 2 individer (Danmark Veterinæinstitut, Årsberetning 2003, Foruden ovennævnte angribes haren af en række forskellige parasitter som lus, lopper, bændelorme. og rundorme Harejagt i Danmark I al den tid haren har været at finde i Danmark har mennesker drevet jagt på den. Haren er stadig en af de vigtigste jagtbare arter i Danmark. Indtil for knap 10 år siden var haren således hvert år øverst på listen over antal nedlagte pattedyr i Danmark (www.vildtudbytte.dk/dmu3.asp). Såvel harejagt som harefangst har gennem tiden været en yndet beskæftigelse i Danmark. Af samme årsag er der sket udsætninger af harer på flere danske øer. Blandt disse har en række øer i det sydfynske øhav 10

11 været kendt for harefangster. De indfangede dyr blev udsat på andre lokaliteter i Danmark eller eksporteret til andre europæiske lande (http://www.sydforfyn.dk/harefang.htm). I 1982 blev det, med en ændring i jagtloven, forbudt at bruge net under jagt. Dog med mulighed for dispensation, hvis de indfangede dyr blev udsat på lokaliteter inden for Danmarks grænser. Et endeligt stop for de årlige harefangster blev gennemført med en stramning af jagtloven i 1994 hvor al udsætning blev forbudt. Denne ændring blev det definitive forbud mod harefangst. De seneste år er der enkelte gange givet dispensation fra dette forbud. Senest fik en lokal jagtforening på Lyø i november 2005 dispensation til indfangning af 12 harer til efterfølgende udsætning på naboøen Halmø. Foruden indfangning af harer fra naturlige og udsatte populationer, blev der i 80 érne og starten af 90 érne opført harefarme i Danmark. I 1993 da opdræt af harer blev forbudt ved lov, var der ca. 100 harefarme tilbage i Danmark, som tilsammen eksporterede 5000 harer årligt (Kleist, 1995). På baggrund af data fra vildtudbyttestatistikken, kan man få en ide om de jagtbare arters bestandsudviklinger. Her vil generelle tendenser afspejles. Disse tendenser må ikke forveksles med egentlige angivelser af absolutte bestandsstørrelser (Forchhammer & Asferg, 2000). Med udgangspunkt i vildtudbyttestatistikkens oplysninger om jagtudbyttet af harer (figur 2) ses et markant fald i udbyttet siden starten af 1960 érne. Et fald fra mere end nedlagte dyr årligt i perioden , til under dyr de seneste 6 år. Det hidtil laveste udbytte blev rapporteret i 2004 med mindre end nedlagte dyr. Udbyttet er således i dag mindre end en ¼ af udbyttet i midten af sidste århundrede. Den samme udvikling ses i flere andre Vesteuropæiske lande (Smith et al., 2005; Mitchell-Jones et al., 1999). Som følge af de seneste årtiers tilbagegang, blev jagttiden på haren i Danmark i 2005 ændret fra perioden 1/10 til 31/1 til perioden 1/10 til 15/12. Faktorer der påvirker harebestanden Sammenfaldende med nedgangen i jagtudbyttet er der overalt i Vesteuropa sket en intensivering i landbruget. Intensiveringen er derfor ofte blevet udpeget som primær årsag til de faldende bestandstætheder (Tapper & Barnes, 1986). Men også andre faktorer som stigende predation (Reynolds & Tapper, 1995; Schmidt et al, 2004), klima (Schmidt et al., 2004; Smith et al., 2005) og sygdom (Haerer et al., 2001) er undersøgt som potentielle årsager. Med undtagelse af ekstreme 11

12 situation som meget højt jagttryk og sygdoms epidemier formodes den adulte overlevelse at være relativ konstant (Marboutin et al., 2003). Fokus er der ofte blevet lagt på fekunditet og killingedødelighed. Den stigende intensivering inden for landbruget, har på flere måder potentiale til at påvirker bestandstætheder. Større mark-enheder, med monokulturer af afgrøder som vinterbyg, udgør om sommeren måske ikke nogen reel nærings-værdi for diegivende hunner og killinger, der behøver føde med høj vand og næringsindhold (Hansen, 1991). Bortskaffelse af levende hegn mindsker harens muligheder for passende dække om dagen, og udsætter dermed haren for større predationrisiko. Øget mekanisering, medføre en stigning i antallet af killinger dræbt i forbindelse med maskinel bearbejdning af markerne (Smith et al., 2005, A). Stigende bestande af ikke kun ræv men også en række rovfugle har sandsynligvis medført stigende predation, hovedsagelig på killinger og ung-harer (personlig kommentar, kontakt-personer fra udvalgte lokaliteter). I modsætning til predation og intensiveringer i landbruget har klima-ændringer med mildere vintre vidste sig at være gavnlige for harebestanden (Schmidt et al., 2004). Milde vintre betyder lavere dødelighed og højere reproduktion, begge vigtige parametre på bestandsniveau (Schmidt et al. 2004). På den anden side kan øget temperatur medføre en stigning i sygdoms overførsel imellem individer, og i sidste ende medføre et fald i bestanden (Smith et al., 2005, A). Kendskab til ovennævnte parametre er vigtige, når man ser på forvaltningsstrategier for at vende den observerede tilbagegang hos haren. På samme måde er viden om harens populations dynamik essentiel, hvis de sidste årtiers tendens skal vendes. POPULATIONSDYNAMIK Et af hovedformålet med økologi består i at beskrive, forstå og forklare fordeling og forekomst af organismer. For at muliggøre dette, er det som økolog ikke nok at beskæftige sig med antallet af individer, men også de demografiske processer (fødsler, dødsfald og migration) samt miljømæssige faktorers virkning på disse. 12

13 Økologer beskæftiger sig ofte med begrebet population(er). En population er en gruppe individer af samme art, der på samme tid befinder sig på et givet areal. Antallet af individer i en population ændres over tid på baggrund af følgende parametre; fødsler (B), dødsfald (D), immigration (I) og emigration (E). Denne ændring over tid kan udregnes efter følgende ligning (Begon et al., 2006): N nu = N før + B D + I E, Hvor N er antallet af individer. I lukkede populationer hvor der ikke sker udveksling af individer med andre populationer, afhænger populationens vækst udelukkende af fødsels- og dødsrater. Hvis enten proportionen af dødsfald stiger eller proportionen af fødsler falder med stigende tætheder, er populationen tæthedsafhængig. Hvis døds- og fødselsrater derimod forbliver stabile med stigende tætheder anses populationen for tætheduafhængig (Sinclair et al., 2006). En tæthedsuafhængig population med ubegrænsede ressourcer vil udvise eksponentiel vækst beskrevet ved følgende ligning (Begon et al., 2006): dn/dt = rn, Hvor r er væsktraten. I virkeligheden er den slags populationsvækst usandsynlig, idet ressourcer altid er begrænsede, derfor vil en realistisk vækst-kurve altid være s-formet. I starten af kurven er ressourcerne i overflod, døds-raten minimal og reproduktionen kun begrænset af fysiske parametre som eksempelvis drægtighedsperioden og kuldstørrelse. Populationen vokser indtil en øvre grænse er nået. Denne grænse kaldes for habitatets bærekapacitet (K). Bærekapaciteten er konstant for pågældende forhold i pågældende habitat. Som populationen nærmer sig bærekapaciteten falder vækstraten til 0, og populationen stabiliseres og opnår efterhånden en ligevægt. Naturlige populationer vil ikke forblive i ligevægt i længere tid af gangen, men fluktuerer omkring dette point. 13

14 Opstilling af life table For at kunne forudse en populations fluktueringer i form af stigninger eller fald i antal, er det vigtig at danne overblik over demografiske faktorers indvirkning på populationen. Dette gøres eksempelvis ud fra informationer fra en life table. Der findes to måder at opstille en life table på. Den direkte estimering af life table parametrene kaldes kohorte life table, her følges alle individer i en population fra fødsel til død (Sinclair et al., 2006). Denne form for monitering er som oftest meget tidskrævende og omkostningsfuld, især når der er tale om en population med lang generationstid. Den indirekte estimering og mere anvendelige, men desværre også mindre præcis life table, er den statiske life table. Data til en statisk life table kan indhentes på flere måder. Ofte indfanges, mærkes og genudsættes individer fra en population. Efter en bestemt tidsperiode genfanges individerne og overlevelsessandsynligheden udregnes. En anden metode til opstilling af en statisk life table, består i at aldersbestemme døde eller dræbte dyr. Denne metode giver et øjebliksbillede af aldersfordelingen i en population, og dermed sandsynligheden for et individ at overleve fra en aldersklasse til den næste. En statisk life table forudsætter følgende antagelser (i) den alderspecifikke fekunditet og overlevelse har været kontant over flere generationer, (ii) indsamlede individer er repræsentative for aldersfordeling i hele populationen, (iii) tilvækstraten r (rate of increase) skal være meget tæt på 0 (Sinclair et al., 2006). En statisk life table baseret på aldersbestemte, døde dyr er anvendt i foreliggende undersøgelse. Både kohorte og statisk life table består ofte af 6 kolonner X, Inddeling af aldersklasse. a x Antal af individer der har overlevet til begyndelsen af hver aldersklasse. l x Overlevelserate. Proportionen af den oprindelige kohorte der har overlevet til begyndelsen af hver aldersklasse. I den første aldersklasse vil l x altid være 1, da ingen af individerne er døde endnu. d x Mortalitetsrate. Proportionen af den oprindelige kohorte der dør i hver aldersklasse, dvs. sandsynligheden for at dø i intervallet x, x+1. Udregnet som forskellen mellem to efterfølgende l x værdier. q x Den alderspecifikke mortalitetsrate. Andelen af individer i hver aldersklasse, der ikke overlever til aldersklasse. Udregnet som d x /l x. p x Den alderspecifikke overlevelsesrate. Andelen af individer i hver aldersklasse der overlever til næste aldersklasse. Udregnet som 1-q x for hver aldersklasse. 14

15 Kolonnerne l x, d x, q x og p x beskriver samme, data på hver sin måde. Afhængig af anvendelse udvælges passende kolonne til beskrivelse af populationen. Bemærk at forskellige kolonnebetegnelser kan forekomme. Opstilling af fekunditets table Mortalitet og fødselsrater er vigtige komponenter i populationsdynamikken. Fødselsrater kan udregnes på flere forskellige måder, den meste anvendte er fekunditets-raten. For at opstille en fekunditetstabel er det en forudsætning at man har kendskab til antal unger produceret fra hver aldersklasse af hunner, samt kønsfordelingen af ungerne. For haren er det ved tælling af plancetale ar, muligt at estimere antal af fødte unger i foregående ynglesæson Bray et al (2003) I forestående undersøgelse er det antaget at køns-rationen af nyfødte hos harer er 50:50 (Hansen, 1991). I fekunditet tabellen opstilles følgende kolonner; x, Inddeling af aldersklasse. a x Antal af undersøgte individer (kun hunkøn) i hver aldersklasse. B x Antal afkom fra hver aldersklasse. m x Det gennemsnitlige antal afkom af hunkøn per hun, udregnet som b x /(2a x ) (Sinclair et al., 2006). Anvendelse af life- og fekunditets table Til sammen gør life table og fekunditetstabellen det muligt at udregne en populations nettoreproduktionsrate R 0, generationstid T c og ekspotentielle vækstrate r (Begon et al., 2006). Nettoreproduktionsraten R 0 er udtryk for det gennemsnitlige antal unger produceret at et individ. For arter med overlappende generationer udregnes; R 0 = Σ l x m x Populationer med R 0 > 1 vil stige i antal, mens populationer med R 0 < 1 vil falde i antal af individer (Begon et al., 2006). 15

16 Generationstiden T c som er udtryk for det gennemsnitlige tidsinterval der går fra et individ fødes til fødslen af dette individs afkom. T c udregnes efter følgende formel; T c = Σ xl x m x / l x m x Eller T c = Σ xl x m x / R 0 T c er kun en tilnærmelse for den sande generationstid T, da den ikke tager hensyn til at afkom kan nå at reproducere sig, mens forældrene stadig er reproduktive. For arter med overlappende generationer er Tc og Ro af begrænset anvendelighed (Caughley, 1967) Ud fra T c og R 0 kan udregnes r, den ekspotentielle vækstrate således; r = ln R 0 / T c r er den vækstrate en population har potentiale til at nå. Men dette sker kun når overlevelses- og fekunditetsrater forbliver konstante over længere perioder. Såfremt dette sker, vil vækstraten nærme sig r, og samtidig vil populationen nærme sig en stabil aldersstruktur. Det vil sige at proportionen af individer i hver aldersklasse forbliver konstant. I naturlige populationer svinger overlevelses- og fekunditetsrater dog oftest over tid, hvilket medfører konstant ændring i vækstraten. Alligevel kan den udregnede r-værdi være et nyttigt værktøj, hvis man eksempelvis ønsker at sammenligne populationer af samme art fra forskellige miljøer og derved se hvilke miljø der fremstår som bedst egnet for den pågældende art (Begon et al., 2006). BESKRIVELSE AF STUDIEOMRÅDER OG INDSAMLET MATERIALE Danmarks Miljøundersøgelser igangsatte i 2002 projekt markvildt, der har til formål at fastlægge de primære årsager til de sidste årtiers nedgang i antallet af bl.a. harer i Danmark. I 2003 blev der fordelt på 24 lokaliteter nedlagt og indsendt 390 harer til DMU (tabel 3). Lokaliteterne ligger spredt ud over hele landet (figur 3), dog med overrepræsentation fra det sydøstlige Danmark. Her er bestandstæthederne generelt højere end i resten af Danmark og det er dermed nemmere at indhente et større antal dyr. 16

17 Harer blev primært nedlagt ved jagt, men suppleret med trafikdræbte dyr, sendt til DMU og nedfrosset. I 2004 blev harerne optøet og obduceret af dyrlæger fra Danmarks fødevareforskning (DFVF). Under obduktionen blev følgende udtaget fra hvert individ: kranium, et forben, et bagben, et øje, en nyre, blodprøve, muskelprøve, mave samt ovarium fra hunnerne. Harernes vægt, længde, kondition (vurderet på en skala fra 0-3 ud fra fedtlagring) samt eventuelle tegn på sygdom blev noteret. Kranier, forben og bagben blev renset af Zoologisk Museum, København. Placentale ar i livmoderen, er optalt af Trine-Lee Wincentz Jensen (DMU). For lokaliteter med 10 eller flere harer indsendt til DMU (tabel 3), blev der indhentet yderligere information vedrørende arealudnyttelse, predation, jagttryk og trafiktryk. Dette blev gjort igennem telefoninterview med kontaktpersoner fra hver lokalitet (bilag 1). På baggrund af telefoninterview blev udregnet følgende parametre for hver af de 11 lokaliteter; % af areal der opdyrkes med afgrøder og græsser (græsarealer med afgræsning ikke medregnet), antal ræve nedlagt per ha per jagtindsats*(gennemsnit for perioden ), antal harer nedlagt per ha per jagtindsats* (gennemsnit for perioden ), trafikintensitet vurderet til 1,2 eller 3 (3 = høj trafikintensitet på vejnet i umiddelbar nærhed af jagtområder)(tabel 4). *jagtindsats = (antal jagtdage x antal timer x antal jægere)/år METODER TIL ALDERSBESTEMMELSE AF HARER Visuel bedømmelse af vækstknuder Tilstedeværelse af tilvækstknuder (epifysebrusk) bruges hos harer primært til klassificering i to grupper 1) juvenile og 2) voksne individer. Teknikken er baseret på at længdevæksten i de lange rørknogler hos pattedyr foregår i såkaldte epifysebruske. Når længdevæksten afsluttes, forbenes epifysebrusken og furen imellem epifysebrusk og ben forsvinder (Walhovd, 1966) (figur 4). Hos haren finder dette sted i en alder af 7-9 måneder (Walhovd, 1966). Alle indsamlede harer blev ud fra en visuel bedømmelse af tilstedeværelsen af epifysebruske på forbenet, opdelt i juvenile og voksne individer. Følgende blev observeret under den visuelle undersøgelse; 1) Epifysebruske øverst på overarmsben og nederst på spoleben (figur 5). 17

18 2) Nylig forbenet epifysebrusk på overarmsben og spoleben, synlig ved en lys linie i epifyseregionen (figur 6). 3) Ingen epifysebrusk eller spor af sådan (figur 7). Alle individer med nylig forbenet epifysebrusk blev sammen med individer uden epifysebrusk aldersbestemt nærmere ved tælling af tilvækstlinier. For nærmere beskrivelse af metoden se manuskript I. Øjenlinse vægt Da specialet blev påbegyndt var det intentionen at den juvenile del af materialet (bestemt ved bedømmelse af epifysebruske) skulle yderligere aldersbestemmes ud fra øjenlinse vægt beskrevet i tidligere studier (Andersen & Jensen, 1972; Cabon-Raczynska og Raczynski, 1972; Suchentrunk et al., 1991; Kauhala & Soveri, 2001). Men efter at have undersøgt 27 dyr (7 juvenile og 21 voksne harer) stod det klart at de udtagne øjne et sted i indsamlings- eller opbevaringsprocessen havde lidt overlast. Af de 27 undersøgt harer var de 11 øjenlinser så beskadigede at det ikke var muligt at udtag linserne i hel stand. Linserne der blev udtaget og tørret som beskrevet i Suchentrunk et al. (1991) vejede i gennemsnit 33,8 mg for de juvenile og 194,8 mg for de voksne. Indsættes disse værdier i tabel 1 fra Suchentrunk et al. (1991) ville det svare til en gennemsnitsalder hos de undersøgte juvenile harer på 1,5-6,1 dage og hos de voksne harer en gennemsnitsalder mellem 107,9-146,6 dage. Tilsvarende studier har fundet øjenlinse vægten af juvenile dyr til mg og voksne individer > 297 mg (Stott & Harris, 2006). Den gennemsnitlige kropsvægt at de undersøgt dyr var hhv g (juvenile) og 4253 g (voksne), så der var med sikkerhed ikke tale om helt små killinger mindre end syv dage gamle. Herefter blev der indsamlet endnu 2 harer og øjenlinsenvægten bestemt straks efter indsamling. Hos disse to dyr blev øjenlinsevægt bestemt til 158 mg for den juvenile hare og 258 mg for den voksen hare. Dette stemmer overens med tidligere studier (Stott & Harris, 2006). Altså var det ikke metoden men materialets medtagede tilstand der resulterede i uoverensstemmelserne mellem øjenlinse-vægten i dette og andre studiers. Denne del af undersøgelsen blev herefter opgivet. Tilvækstlinier i underkæben Metode benyttet i dette studie til tælling af tilvækstlinier er beskrevet i detaljer i manuskript I. 18

19 I midten af sidste århundrede blev tælling af tilvækstlinier i tænder (incremental growth lines) anerkendt som en effektiv metode til aldersbestemmelse. Metoden blev de næste årtier afprøvet på adskillige pattedyr efter (Grue & Jensen, 1979). På grund af den kontinuerer vækst i tænder hos arter tilhørende langomorpha, kan denne metode ikke anvendes på eksempelvis europæisk hare (Bernstein og Klevezal, 1965). Bernstein og Klevezal (1965) var de første til at forsøge sig med tælling af tilvækstlinier i mandibelvæv i stedet for tandvæv. Siden da har en række studier evalueret metoden (Ohtaishi et al., 1976; Frylestam & Schantz, 1977; Broekhuizen & Maarskamp, 1977; Henderson & Bowen, 1979; Kovacs, 1983; Iason, 1988) og endnu flere har benyttet den (senest Stott & Harris, 2006) på arter fra langomorpha. Langt størstedelen af litteraturen anser metoden for brugbar, men samtidig er alle studier enige om at metoden ikke er uproblematisk. Især tidspunktet for dannelsen af tilvækstlinier har medført diskussion om metodens brugbarhed (Iason, 1988). Det har været foreslået at tilvækstlinierne dannes i løbet af efterårs- og vintermånederne, hvor dyrenes vækst i forhold til resten af året sker med reduceret hastighed (Ohtaishi et al., 1976). På dyr indsamlet i denne periode menes metoden derfor at være mindre præcis (Iason, 1988). Dette udgør et alvorligt problem da mange studier udelukkende beskriver aldersfordelingen på dyr indsamlet i netop disse måneder. Men da de faktorer der regulere dannelsen af tilvækstlinierne ikke er kendt og dermed heller ikke det nøjagtige tidspunkt, er det svært at kompensere for dette. Forskelle i klima, eksempelvis strenghed og længde af efterårs- og vintermåneder i forhold til antal af tilvækstlinier har tillige været diskuteret (Broekhuizen & Maarskamp, 1978; Iason, 1988). Alle studier har som Bernstein & Klevezal (1967) fundet forskellige former for linier (se beskrivelse i manuskript I). Enkelte studier var ikke i stand til at skelne mellem primære (annual growth lines) og sekundære tilvækstliner (acessory lines) (Broekhuizen & Maarskamp, 1978). Dette problem kan afstedkomme fejlbestemmelse, dog menes det at skyldes knaphed af materiale og dermed manglende erfaring i at skelne mellem primære og sekundære linier (Broekhuizen & Maarskamp, 1978). For at opnå det best mulige resultat med metoden er det en fordel at være i besiddelse af referencemateriale med kendt alder, hvormed det er muligt bliver kendt med formen og udseende af de forskellige linier. Samtidig er det med et materiale med kendt alder muligt at verificerer metoden. I dette studie blev et reference materiale venligst stillet til rådighed af Naturhistorisk Museum i Aarhus. Reference materialet bestod af mandibler fra 32 harer indsamlet i perioden på den sydfynske ø Illumø. Harerne fra Illumø blev fanget som killinger, mærket og genudsat. 19

20 I efterfølgende år blev hare bestanden på Illumø fulgt tæt, død-fundne og harer nedlagt ved jagt blev indsamlet og alderen på dødstidspunkt noteret. I dette studie blev alle snit gennemset og vurderet to gange, med en måneds mellemrum. Snit der blev vurderet forskelligt i de to gennemgange, blev vurderet endnu en gang. For at validere metoden blev reference materialet gennemset og vurderet af to personer, uafhængigt af hinanden. For beskrivelse af opnåede resultater med reference materiale se manuskript I. REFERENCER Abildgård, F., Andersen, J. & Barndorff-Nielsen, O The hare population (Lepus europaeus Pallas) of Illumø island, Danmark. A report on the analysis of the data from Danish review of game biology 6 (5): Andersen, J. & Jensen, B The weight of the eye lens in European hare of known age. Acta Theriologica 17: Angelici, F. M. Riga, F. Boitani, L. Luiselli, L Use of dens by radiotracked brown hares Lepus europaeus. Behavioural Processes 47: Begon, M., Harper, J.L. & Townsend, C.R Ecology. 4 th Edition. Blackwell science. Oxford. UK: 378. Bernstein, A. D. & Klevezal, G.A Age determination of red pika (Ochotona rutila) and of the longeared pika (Ochotona macrotis). Zoologicheskii zhurnal 44: Bray, Y., Marboutin, E., Peroux, R. & Ferron, J Reliability of stained placental scar counts in European hare. Wildlife Society Bulletin 31: Broekhuizen, S. & Maaskamp, F Age determination in the European hare (Lepus europaeus Pallas) in the Netherlands. Z. Säugetierkunde 44:

21 Broekhuizen, S Studies on the population ecology of hares in the Netherlands. Research Institute for Nature management, Arnhem, Netherlands. Caughley, G., Calculations og population mortality rate and life expectancy for thar and kangaroos from the ratio of juveniles to adults. New Zealand Journal of science 10: Cabon-Raczynska, K. & Raczynski, J Methods for determination of age in the European hare. Acta Theriologica 7: Erlinger, S., Frylestam, B., Göransson, G., Höstedt, G., Liberg, O., Loman, J., Nilsson, I.N., Schantz, T. & Sylvén, M Predation on brown hare and ring-necked pheasant populations in southern Sweden. Holarctic Ecology, 7: Forchhammer, M.C. & Asferg, T Invading parasites cause a structural shift in red fox dynamics. Proceedings of the Royal Society of London 267: Frylestam, B. & von Schantz, T Age dermination of European hares based on periosteal growth lines. Mammel Review 7: Frylestam, B Reproduction in the European hare in southern Sweden. Holarctic Ecology 3: Goszczynski, J. & Wasilenwski, M Predation of foxes on a hare population in central Poland. Acta Theriologica 37: Grue, H. & Jensen, B Review of formation of incremental lines in tooth cementum of terrestrial mammels. Danish Review of Game Biology 11: Haerer, G., Nicolet, J., Barcciarini, L., Gottstein, B. & Giacometti, M Causes of mortality, zoonoses and reproductive performance in European brown hare in Switzerland. Schweizer archive für tierheillkunde 143:

22 Hansen, Sørensen & Daugård, Bestandstørrelse og afgrødevalg hos hare (Lepus europaeus). Landbrugsministeriets Vildforvaltning. 12s. Rapport fra Vildtbiologisk Station. Hansen, K., Jessen Holm, M. & Simonsen, N.H Harens (Lepus europaeus) fødevalg på landbrugsarealer. Danmarks Miljøundersøgelser. 32s. Intern rapport afd. fra flora og faunaøkologi. Hansen, K Overlevelse og reproduktion i en dansk harebestand. Danmarks Miljøundersøgelser. 36s. Faglig rapport fra DMU, nr. 30. Hansen, K Reproduction in European hare in a Danish farmland. Acta Theriologica 37: Henderson, B.A. & Bowen, H.M A short note: Estimating the age of european rabbit, Oryctolagus cuniculus, by counting the adhesion lines in the periostreal zone of the lower mandible. Journal of Applied Ecology 16: Iason, G.R Age determination of mountain hares (Lepus timidus): A rapid method and when to use it. Journal of Applied Ecology 25: Jensen, B Norden patterdyr. GEC Gads forlag: Kauhala, K. & Soveri, T An evaluation of methods for disguising between juvenile and adult mountain hares Lepus timidus. Wildlife Biology 7: Kleist, M. H Haren 34. årgang nr. 1. NATUR OG MUSEUM. Naturhistorisk Museum: Kovács, G Survival patterns in adult European hares. Acta Zoologica Fennica 174: Marboutin, E. & Peroux, R Survival pattern of European hare in a decreasing population. Journal of Applied Ecology 32:

23 Marboutin, E., Bray, Y., Peroux, R,. Mauvy, B. & Lartiges, A Population dynamics in European hare: breeding parameters and sustainable harvest rates. Journal of Applied Ecology 40: Mitchell-Jones, A.J., Amori, G., Bogdanowicz, W., Krystufek, B., Reijnders, P.J., Spitzenberger, F., Stubbe, M., Thissen, J.B.M., Vohralik, V. & Zima, J The atlas of European mammals. ACADEMIC PRESS. T & AD poyser Ltd: Morris, P A review of mammalian age determination methods. Mammal Review 2: Muus, B Danmarks Pattedyr 1. Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag A.S: Ohtaishi, N., Hachiya, N. & Shibata, Y Age determination of the hare from annual layers in the mandibular bone. Acta Theriologica 21: Pepin, D Variation in survival of brown hare (Lepus europaeus) leverets from different farmland areas in the Paris basin. Journal of Applied Ecology 26: Reichlin, T., Klansek, E. & Hackländer, K Diet selection by hares (Lepus europaeus) in arable land and its implication for habitat management. European Journal of Wildlife Research 52: Reynolds, J.C. & Tapper, S.C Predation by fox Vulpus vulpus o brown hares Lepus europaeus in the central southern England, and its potential impact on annual population growth. Wildlife Biology 1(3): Rödel, H.G. Völkl, W. Kilias, H Winter browsing of brown hares: evidence for diet breadth expansion. Mammalian Biology, Zeitschrift für säugetierkunde, 69: Rühe, F. & Hohmann, U Seasonal locomotion and home range characteristics of European hares (Lepus europaeus) in an arable region in central Germany. European Journal of Wildlife Research, 50:

24 Schmidt, N. M., Asferg, T. & Forchhammer, M.C Long-term patterns in European brown hare population dynamics in Denmark: Effects of agriculture, predation and climate. BMC Ecology 4: 1-7. Simonsen, N.H Politikens jagtbog, 6. udgave, 3. oplag. Politikens forlag A/S. DK: Sinclair, A.R.E., Fryxell, J.M. & Caughley, G Wildlife ecology, conservation and management. 2 th Edition. Blackwell publishing. Oxford. UK: Smith, R.K., Jennings, N.V. & Harris, S A quantitative analysis of the abundance and demography of European hares Lepus europaeus in relation to habitat type, intensity of agriculture and climate. Mammel Review 35: Stott, P. & Harris, S Demographica of European hare (Lepus europaeus) in the Mediterranean climate zone of Australia. Mammalian Biology 71: Suckentrunk, F., Willing, R. & Hartl, G.B On eye lens weight and other age criteria of the Brown hare (Lepus europaeus Pallas, 1778). Zoological Saügertierkunde 56: Tapper, S.C. & Barnes, R.F Influence of farming practice on the ecology of the brown hare (Lepus europaeus). Journal of Applied Ecology 23: Walhovd, H Reliability of age criteria for Danish hares. Danish Review of Game Biology 4(3):

25 TABELLER Tabel 1: Europæisk brun hares taksonomi. Rige Række Underække Klasse Orden Familie Slægt Art Dyr Chordata Vertebrata Pattedyr Lagomorpha Leporidae Lepus L. europaeus 25

26 Tabel 2: Tidligere studie af europæisk hare (Lepus europaeus) Land Forfatter Overlevelsesrater % Juvenile Killinger per år* Reproduktiv aktive** JUV AD min max min max min max min max min max Danmark Abildsgård et al. (1972) 0, Polen Pielowski (1976) 6,5 9,0 Sverige Frylestam (1979) 0,50 Polen Broekhuizen (1979) 0,34 0,38 Holland Broekhuizen er al. (1979) 0,35 Frankrig Pepin (1989) 0,25 0,50 5,1 Danmark Hansen (1991) ,3 8, Danmark Hansen ( 1994) Frankrig Marboutin and Peroux (1995) 0, ,0 12, Frankrig Marboutin et al (2003) 0,14 0, ,2 15, Europa Smith et al (2005) 0,27 0, ,3 8, *Gennemsnitlig antal killinger sat per hun per år ** % Hunner der var reproduktivt aktive 26

27 Tabel 3: Liste over lokaliteter, køn og aldersfordeling på indsamlede dyr, Antal i () bestemt ved tælling at tilvækstlinier. Spørgeskema udsendt til kontaktpersoner fra lokaliteter markeret med fed. Lokalitet Females Males Ialt Adulte Juvenile Adulte Juvenile Anholt 2 (2) 2 (0) 3 (3) 3 (0) 10 (5) Bornholm 5 (4) 7 (2) 5 (5) 4 (0) 21 (11) Borreby 22 (20) 14 (0) 13 (13) 8 (1) 57 (34) Borris 4 (3) 1 (0) 5 (5) 0 (0) 10 (8) Brattingsborg 5 (4) 1 (0) 3 (3) 0 (0) 9 (7) Enggård, Brønderslev 2 (1) 0 (0) 3 (3) 1 (0) 6 (4) Feldborg Stskd. 2 (2) 0 (0) 0(0) 1 (1) 3 (3) Frijsenborg 4 (4) 1 (0) 0 (0) 1 (0) 6 (4) Giesegård 8 (6) 2 (1) 8 (6) 2 (0) 20 (13) Gl. Kirstineberg 3 (3) 4 (0) 3 (2) 1 (1) 11 (6) Hjelm 4 (4) 4 (0) 4 (4) 2 (0) 14 (8) Kalø 1 (1) 0 (0) 1 (1) 0 (0) 2 (0) Klosterhede 2 (2) 0 (0) 3 (3) 0 (0) 5 (0) Margrethe Kog 1 (1) 5 (0) 4 (3) 10 (2) 20(6) Mommer, Tommerby Fjord 0 (0) 0 (0) 0 (0) 1(0) 1 (0) Orebygård 11 (9) 16 (1) 6 (5) 9 (3) 42 (18) Overgård 4 (3) 0 (1) 1(1) 1(0) 6 (5) Pandebjerg 26 (24) 7 (0) 12 (12) 9 (0) 54 (36) Salling planteskole 1 (1) 3 (0) 2 (3) 4 (1) 10 (5) Ukendt (label bortkommet) 0 (0) 1 (0) 1 (0) 1 (0) 3 (0) Vennerslund 30 (29) 11 (3) 22 (21) 11 (5) 74 (58) Vildsbøl plantage, Thy 2 (2) 0 (0) 3 (3) 1 (0) 6 (5) Total 138 (125 ) 79 (8 ) 103 (96 ) 70 (14 ) 390 (236 ) 27

28 Tabel 4: Samle skema med indhentede oplysninger om de 11 lokaliteterne Lokalitets navn Areal Opdyrket land Jagtindsats Hare-densitet Ræve-densitet Trafiktryk Vennerslund , ,1 0,83 Højt Borreby , ,6 0,13 Lavt Pandebjerg , ,8 0,69 Lavt Orebygård , ,2 0,40 Lavt Bornholm , ,3 0,00 Lavt Giesegård , ,6 0,67 Medium Margrethe Kog 302 0, ,7 0,30 Lavt Hjelm 63 11, ,3 0,00 Lavt Gl. Kirstineberg , ,5 4,06 Lavt Salling Planteskole , ,4 0,40 Lavt Borris , ,0 0,02 Medium Opdyrket land % Opdyrket jord (inklusiv græsarealer uden afgræsning) ha Jagtindsats Antal jagtdage x antal timer per dag x antal jægere/år (dagextimerxjægerer)/år Hare-densitet (Antal dyr nedlagt per år/jagtindsats/areal)*10000 ((stk/(dagextimerxjægerer))/år/areal)* Ræve-densitet (Antal dyr nedlagt per år/jagtindsats/areal)*10000 ((stk/(dagextimerxjægerer))/år/areal)* Trafiktryk Estimeret af kontaktperson lavt/medium/højt 28

29 FIGUR FORKLARINGER Figur 1: Kort over europæisk hares udbredelse i Europa (Mitchell-Jones et al., 1999) Figur 2: Årlig jagtudbytte af europæisk hare i Danmark i perioden 1941 til 2004 (http://vildtudbytte.dmu.dk/) Figur 3: Kort over de lokaliteter hvor de indsamlede harer er nedlagt, lokaliteter der har bidraget med mere end 9 harer er markeret med fed. Figur 4: Forskellige grader af forbening af epifysebruske øverst på overarmsbenet (fra venstre mod højre, helt åben epifysebruske til helt forbenet epifysebruske, uden synlig fure). Figur 5: Juvenile individer, med tydelig epifysebruske ved både overarmsben og spoleben Figur 6: Individer, med nylig forbenet epifysebruske synlig ved overarmsben Figur 7: Voksne individer, uden epifysebruske eller spor efter sådanne Bilag 1: Spørgeskema udsendt til kontaktpersoner fra hver lokalitet og gennemgået over telefonen. 29

30 FIGURER Figur 1 30

31 Figur 2 År 31

32 Figur 3 Vilsbøl Brønderslev Anholt Salling planteskole Kalø Feldborg Hjelm Giesegård Brattingsborg Frijsenborg Borreby Borris Bornholm Vennerslund Pandebjerg Margrethe kog Orebygård Gl. Kirstineberg 32

33 Figur 4 33

34 Figur 5 34

35 Figur 6 35

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

DJ FAGRRAPPORT Januar 2011... Haretælling i Himmerland Forårstælling maj 2010

DJ FAGRRAPPORT Januar 2011... Haretælling i Himmerland Forårstælling maj 2010 DJ FAGRRAPPORT Januar 2011... Haretælling i Himmerland Forårstælling maj 2010 1 KOLOFON Titel: Haretælling i Himmerland Forårstælling maj 2010 Forfattere: Carsten Riis Olesen, og Bent O. Rasmussen Sektion

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin

Læs mere

Durability projektet (en sammenligning af holdbarhedstest af materialer til vejmarkering )

Durability projektet (en sammenligning af holdbarhedstest af materialer til vejmarkering ) Durability projektet (en sammenligning af holdbarhedstest af materialer til vejmarkering ) Skal afgøre om teststeder (prøvestrækninger eller slidmaskiner) giver samme resultater: 1. Vægtes ulige materialer

Læs mere

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere