Hvorfor giver tandpleje angst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor giver tandpleje angst?"

Transkript

1 vetenskap friis-hasché et & al klinik friis-hasché et al erik friis-hasché, lektor, dr.odont. et cand.art.psych. Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark tiril willumsen, tannlege, dr.odont. Avdeling for pedodonti og adferdsfag, Det Odontologiske Fakultet, Universitetet i Oslo, Norge hans henrik jensen, lektor, mag.art. Afdeling for Sundhedspsykologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark Hvorfor giver tandpleje angst? I det daglige kliniske arbejde kan patientens angst pludselig byde på problemer der ødelægger tilsyneladende gode arbejdsrutiner, forstyrrer egenopfattelsen og sætter forholdet patient-terapeut på en alvorlig prøve. Angsten giver det tandlægelige virke en påmindelse om at faglig kompetence også omfatter viden og indsigt i de psykiske mekanismer der er medbestemmende til at give befolkningen den bedst mulige tandsundhed. Tandlægen og tandplejeteamet er på mange måder en aktiv del af angstens ætiologi, forebyggelse og terapi. Artiklen belyser angstens beskrivelse i forskellige psykologiske teorier og sammenhænge, og sætter dem i relation til tandlægens patient og behandlingssituation. 30

2 Hvorfor giver tandpleje angst? Den orale region har en central rolle såvel ved opfyldelse af basale behov (nutrition og respiration) som ved udtryk af de mest nuancerede menneskelige kommunikationsformer (sprog og non-verbal kommunikation). Hertil kommer at regionen er en væsentlig erotogen zone. Skønt munden og det orofaciale areal er relativt lille, repræsenterer det alligevel i cortex cerebri et areal der er næsten lige så stort som resten af kroppen [1]. Dvs. at bevidstheden omkring det odontologiske arbejdsfelt er særdeles stor. I Tabel 1 er anført 40 forskellige handlinger, som er relateret til munden og den orofaciale region. Handlingerne er grupperet i ni hovedgrupper, der alle har betydning for overlevelse, social funktion og velvære. Til hver af handlingerne er knyttet specifikke sensationer, emotioner eller motiver der dagligt giver kraftige oplevelser. Munden med tænder har kroppens største antal smertereceptorer per fladeenhed [2]. Det er i dette private, intense og meget følsomme område at tandlægen som ukendt fremmed fræser med bor og instrumenter og med stor autoritet fjerner tænder og indsætter proteser. Pga. virkets sociale accept foregår de odontologiske eksercitser oftest uden problemer, men bare små fejlvurderinger gør munden til et af kroppens største angstfelter. Angstens natur Angst er fællesbetegnelse for en række psykiske tilstande, hvis nærmere beskrivelse, afgrænsning og fortolkning er omstridt. Sammen med glæde, vrede, afsky og sorg betragtes angst som en af menneskets grundemotioner, og dermed en stærkt medvirkende drivkraft for vore handlinger. Angst som beskyttende funktion mod farer og ubehagelige stimuli forbereder netop individet til kamp eller flugt. Gennem ansigtsudtryk er angst også med til at advare andre individer mod fare. Angst karakteriseres ved fire komponenter: 1) en subjektiv følelsesmæssig oplevelse (bekymring, ængstelse, rædsel, panik), 2) en kognitiv komponent i form af tanker og vurdering af situationen, 3) et somatisk og fysiologisk reaktionsmønster af kroppens mobilisering, samt 4) konkrete handlinger (kamp, flugt eller undvigende adfærd). Hertil kan føjes en varighedsdimension og en dybdedimension der angiver relationen til og indvirkningen på personligheden. En afgørende determinant for angstens opståen er den måde hvorpå individet registrerer, fortolker og husker (genkender) farens eller ubehagets informationer. Da hver af de nævnte komponenter og dimensioner kan variere meget, findes der mange forskellige udtryksformer og beskrivelser af angst. Der er desuden glidende overgange mellem den normale angst, som er beskyttende, konfliktløsende eller personlighedsudviklende, og den angst som er afvigende, patologisk og mere stationær. I beskrivelsen af psykiske tilstande som stress, udbrændthed, kriser, depression, og chok indgår angstens komponenter og i diagnosekriterierne for angstlidelser dem alle [3, 4]. I mål for livskvalitet er angst en selvstændig parameter [5]. Angst og frygt I moderne psykologisk angstteori fremhæves at frygt knytter sig til vort alarmsystem, der i konkrete aktuelle (perciperende) faresituationer skal mobilisere organismen til kamp eller flugt. Angst derimod knytter sig til forventninger om forestående og fremtidige (anticiperede) faresituationer, som individet derved har mulighed for at forberede sig på [6]. Forskellen mellem frygt og angst kan også ses som en forskel i graden af kontrol og handlemulighed. Kamp eller flugt er handlemuligheder, fx ved akutte smertepåvirkninger, og dermed forbundet med frygt, mens forestillingen om ikke at kunne undslippe (eller kontrollere) ubehaget mere forbindes med angst og bekymring [7]. Over for disse beskrivelser af frygt og angst viser biopsykologiske undersøgelser at frygt er forbundet med mere intense fysiologiske aktiviteter end angst, som så til gengæld er forbundet med mere udtalte kognitive aktiviteter i form af ængstelige bekymringer over mulige faresituationer uden for øjeblikkelig kontrol [8]. tabel 1. Oversigt over handlinger der indgår i bevidstheden om munden og den orofaciale region grupperet efter funktion Funktionsgruppering Respiration Ernæring Forsvar Redskab Hygiejne Kommunikation Lyde Ord Mime Emotion/motivation Sensation Attraktion og æstetik Handling Gabe, hikke, ryge, puste Tygge, gumle, suge, savle, bøvse, spytte, kaste op Bide Fastholde, bearbejde Slikke Fløjte, nynne, stønne, klikke, pibe, hulke, klynke, mumle Tale, synge Grimassere, trutte, smile, mimre, vise tænder, række tunge, åbne, lukke Kysse (venskab, kærlighed, seksualitet), sutte Smage, føle smerte Fremtoning 31

3 friis-hasché et al I den psyko-odontologiske litteratur betragtes angst i relation til tandbehandling ofte som en reel fare, og terminologien frygt (dental fear) bruges, mens de ubehagelige imaginære forestillinger og diffuse oplevelser benævnes som angst (dental anxiety). I den internationale klassifikation af psykiske lidelser har frygt ingen selvstændig placering, men indgår i beskrivelsen af angsttilstande og fobier [3]. I den folkelige terminologi dækker ordet skræk over både angst og frygt. Det skal fremhæves at beskrivelser og diagnoser for angst, stress og depressive tilstande altid skal vurderes kritisk ud fra deres sociale og kulturelle kontekster. Forskelle i vurdering og beskrivelse af symptomer på angst er især store mellem de professionelle og lægmand, mellem befolkningsgrupper og mellem forskellige sprog [9]. Den dybere forståelse og fortolkning af angstens opståen og udvikling samt af empirien bag de psykologiske behandlinger er relateret til forskellige retninger og teorier inden for psykologien. Angstteorier Psykoanalytisk angstteori Angst bliver beskrevet ret forskelligt i psykoanalytisk teori. Med sin seneste strukturelle personlighedsmodel (id, ego og superego) angiver Freud at angstneurotiske symptomer skyldes en indre konflikt mellem personlighedens strukturer. Den dertil forbundne angst søges da kontrolleret gennem forskellige forsvarsmekanismer og diverse symptomdannelser. I relation til den personlige udvikling beskriver den klassiske psykoanalyse fire forskellige angstformer: 1) Primærangsten (eller den traumatiske angst), 2) separationsangsten og 3) kastrationsangsten (eller med et nyere udtryk mutilationsangsten, angst for lemlæstelse). Man taler således om barndommens tre katastrofer: angsten for at miste selvet og objektet, angsten for at miste objektets kærlighed (separationen) og angsten for straffen (kastrationen) [10]. Fra 6-8-års-alderen optræder angst i form af skyldfølelse eller tab af selvrespekt, udtrykt som 4) samvittighedsangst. Det er disse tidlige angstformer som senere i voksenlivet gentages ubevidst ved fareoplevelser. I relation til den tandlægelige behandling og fobiens opståen indgår ofte stor skyldfølelse og samvittighedsangst hos patienterne over ikke at passe deres tænder [11]. Ved behandling af småbørn er separationsangst et kendt fænomen, og den alene kan være årsagen til udvikling af fobiske reaktioner og adfærd. If. den psykoanalytiske teori kan eksempelvis fjernelse af visdomstænder, traumer af fortænder eller ekstraktioner af tænder ved parodontale lidelser udløse angstformer hos voksne, der har kastrationsangstens karakter og dybe relation til personligheden. Forsvarsmekanismer Forsvarsmekanismer er ubevidste psykiske reaktioner der søger at forsvare egofunktionen og hermed personens integritet eller tilpasning til omverdenen. De er ikke resultatet af et valg fra individets side og kan optræde i mere eller mindre modne former. Bruges de vedvarende til løsning af konflikter, opstår der if. de psykoanalytiske teorier neurotiske symptomer som angstanfald, fobi eller kompulsioner (tvangshandlinger). Løser individet derimod konflikter gennem realistiske og bevidste tilpasningsmekanismer, resulterer det i en beskyttelse eller personlighedsudvikling af individet. I den moderne psykologi kaldes sådanne tilpasninger mestring eller coping, og er velbeskrevet, især over for stresspåvirkninger. De væsentligste forsvarsmekanismer i relation til odontofobier er følgende: Fortrængning, hvor individet kan holde angstfulde impulser og erkendelse deraf helt væk fra bevidstheden. Forenklet, men psykologisk ikke helt korrekt, bruges det ofte i daglig tale om alle former for glemsel. Fornægtelse, hvor individet vægrer sig ved at erkende eksistensen af en angstfølelse eller anden ubehagelig impuls. Regression, hvor individet handler, føler og tænker sv.t. et tidligere udviklingstrin end det individet reelt er på. I tandlægesituationen registreres det som barnesprog i udtryk og som barnlig optræden i adfærd. Rationalisering, hvor individet bortforklarer ubehagelige fænomener og søger at finde en fornuftig (rationel) forklaring på reaktionen. Eksempelvis kan patienten mene at årsagen til angsten er bedøvelserne, som ikke er gode nok. Kompensation, hvor individet skjuler sin usikkerhed og andre konflikter ved at optræde ekstra selvsikkert, for at opretholde en positiv selvvurdering. Den angstfulde patient optræder som en travl person, der har en stram tidsplan, som nøje skal overholdes. Projektion, hvor individet undgår angst ved at henføre egne uacceptable impulser til andre mennesker, og give andre skylden for egne svagheder. Eksempelvis giver barnepatienten ofte ledsagerpersonen skylden for at behandlingen forløber dårligt. Reaktionsdannelse, hvor individet reagerer modsat det der dybest ønskes. Patienten kan udtrykke humor og joke over situationen eller virke ovenud interesseret i alle behandlingens faser (rationalisering). Kommunikationen kan således synes optimal, og den uopmærksomme tandlæge vil slet ikke registrere angsten. 32

4 Hvorfor giver tandpleje angst? Isolering, hvor individet er alene med sin angst, uden at selv de nærmeste har kendskab hertil. Hos tandlægepatienten er isoleringen ofte knyttet sammen med følelse af skyld og skam over ikke at passe sine tænder [12]. Der er ringe dokumentation for at psykoanalytiske behandlingsprincipper er effektive over for odontofobier, hvorimod symptomer på angst over for tandbehandling meget ofte kun aflæses gennem forsvarsmekanismerne. Det er derfor væsentligt at tandplejeteamet har kendskab til disse, så tidlig registrering og aktiv forebyggelse kan hindre at angst og fobier opstår og udvikler sig. Kognitiv angstteori De kognitive teorier tager deres udgangspunkt i at individets tanker (fortolkninger af situationen) også påvirker individets følelser, fysiologiske reaktioner og adfærd. Eksempelvis vil en katastrofeorienteret tænkning øge følelsen af angst, der vil forstærke de fysiologiske angstprocesser, som vil påvirke adfærden (flugt, undvigelse eller stivnen), der yderligere vil påvirke angstfølelsen. En circulus vitiosus er hermed sat i gang. Ved tiltagende angst kan patienten opleve at kroppen tager magten, fornuften mister sit tag, eller handlingerne bliver lammet. Angst kan således i denne model opstå alene gennem de informationer og instruktioner personen har eller får om den aktuelle eller forestående situation, og dermed den måde de fortolkes på [13]. Teorien er blevet overført til klinisk praksis af den amerikanske psykiater Aron Beck. Senere har terapiformen adopteret adfærdsterapeutiske strategier og omtales derfor som kognitiv adfærdsterapi. Gennem systematisk omstrukturering af irrationelle og katastrofemæssige tankegange (kognitiv revurdering) og gennem indlæring af nye hensigtsmæssige adfærdsmønstre (adfærdsterapi og social færdighedstræning) aflæres patienten sin angst og etablerer et nyt angstniveau der ikke invaliderer eller forringer helbred og livskvalitet [14]. Flere odontologiske studier beskriver anvendelsen af kognitive terapier over for angst for tandbehandling [15]. Modelopstilling I figur 1 er angstens grundkomponenter placeret i en sådan circulus vitiosus, hvor pilmarkeringen illustrerer at komponenterne indbyrdes forstærker angstoplevelsen [16]. Den samlede aktivering af grundkomponenterne kaldes arousal. Som modificerende faktorer er placeret de væsentligste påvirkninger der er med til at starte eller forøge angsten. Modellen er forenklet ved ikke at vise interaktionerne mellem de enkelte komponenter og faktorer. Ud fra modellen kan både angstens opståen, udbredelse og behandling beskrives. Ofte har patienterne kun erkendelse af en lille del af cirklen og hermed kun en lille del af angstens sammenhæng (illustreret ved øjet og de stiplede linjer). Det er derfor vigtigt at terapeuten berører problemer der omfatter hele cirklen, så patienten kan få en bedre erkendelse og fortolkning af angstens fulde omfang. En interaktionsmodel er udarbejdet specifikt Køn = Alder Medfødt sårbarhed Struktur Hukommelse Læring Mestring ADFÆRD Famillie Arbejde Sociale forhold Fig. 1. Angstmodel (circulus vitiosus-model) med angivelse af stimuli, angstens grundkomponenter: tanker, emotioner, fysiologiske reaktioner og adfærd samt modificerende faktorer: barndom, biologi og aktuel livssituation. Bearbejdet efter [18]. 33

5 friis-hasché et al for udvikling af angst for tandbehandling [17]. Spørgsmålene kan være: Hvilke tanker har patienten til den angstfremkaldende stimulus (eksempelvis kanylen), og hvordan udtrykkes det? Hvilken hukommelse og indlæring er knyttet til stimuli? Hvordan er stimuli tidligere blevet mestret, og er der relation til barndomsoplevelser? Hvordan påvirker det patientens tanker og øvrige følelser, og hvilke motiver tillægges stimuli? Er patienten mand eller kvinde, og hvor intenst opleves de kropslige reaktioner? Er patientens aktuelle livssituation stabil eller labil, og hvordan udtrykkes angsten i mimik, kropsholdning eller undvigende adfærd? En af de mest markante modificerende faktorer er kønsforskellene, idet kvinder hyppigere end mænd rapporterer om angst. Der er også kønsforskelle over for forskellige angstobjekter, idet agorafobi og dyrefobier forekommer hyppigere blandt kvinder, mens angst for sociale situationer, legemsskade og sygdom er næsten ens for mænd og kvinder. Det er karakteristisk at interpersonelle konfliktsituationer hyppigere resulterer i angstreaktion hos kvinder, mens mænd ofte reagerer med vrede. Forskellene tilskrives dels en større potentiel kontrol i perception af trusler blandt mænd end kvinder, dels en større kulturel accept på rapportering af angst og angstlignende tilstande blandt kvinder end mænd. Endelig angives også kønshormonale forskelle at være årsag til den større rapportering blandt kvinder [18]. Patienter med angst for tandbehandling har tilsvarende kønsrelateret overrepræsentation [19 21]. Indlæring af angst Klassisk betingning (respondent betingning, signalindlæring) I figur 2a er vist hvordan lyden af en airrotor indlæres som frygt/angst gennem klassisk betingning. Før betingningen vil lyden alene som en neutral stimulus ikke give nogen respons, mens smerte som en ubetinget stimulus vil resultere i en ubetinget respons i form af frygt (en alarmreaktion). Under betingningen kobles de to stimuli sammen, idet der bores i tanden (lyd af airrotor) samtidig med at der opleves smerte. Betingningen fremmes ved gentagne og efter hinanden hurtige sammenkoblinger af stimuli. Efter betingningen vil alene lyden af en airrotor give angst. Lyden er ved indlæringen blevet til en betinget refleks med angst som betinget respons. Tilsvarende indlæringer kan ske over for klinikrum (fx vægfarver), klinikinventar (fx tandlægestol), kliniklugt (fx eugenol), klinikpåklædning (fx hvide kitler) og instrumenter (fx sonder og røntgenfilm). Ved atter at koble lyden sammen med stimuli der ikke giver smerte og angst, vil angsten kunne afbetinges, og behandlingssituationen opleves uden angstreaktioner. Operant betingning (instrumentel betingning, straf-belønning-indlæring) I figur 2b er vist hvordan fobisk adfærd indlæres gennem belønning. Ved at undgå eller undvige de angstprovokerende situationer eller genstande reducerer individet sit angstniveau, hvilket opleves behageligt. Gentagen undvigende adfærd, eksempelvis over for lyd fra en airrotor, vil styrke indlæringen, og fobi for tandlægebesøg vil være etableret. Jo hyppigere og i jo længere tid den undvigende adfærd finder sted, desto stærkere bliver fobien. Samlet viser figuren hvordan lyd fra en airrotor kan indlæres til en fobi. Social indlæring De sociale indlæringsteorier lægger vægt på at en stor del af den menneskelige adfærd beror på indlæring gennem eksterne stimuli. Det er via observationer af andres adfærd og gennem efterligning heraf at de kognitive processer aktiveres og genererer en indlæring. Indlæringen fremmes eller hæmmes af den sociale respons og de emotionelle reaktioner. Ved angstindlæring er vrede og aggressioner ofte stærke motiverende faktorer. Udtrykkene modelindlæring (modeling), observationsindlæring og imitationsindlæring bruges ofte synonymt hermed [22]. Flere odontologiske studier har dokumenteret at børns reaktion på tandlægebesøg har relation til moderens odontologiske angstniveau og er opstået ved social indlæring uden tidligere oplevelse af skadelige (smertefulde) stimuli [23, 24]. Socialpsykologisk angstteori I relation til angst for tandbehandling har Moore [25] opstillet en socialpsykologisk model, hvor angsten beskrives som en interpersonel konflikt mellem patientrollen og tandlægerollen. Konflikten opstår fordi roller opbygges forskelligt hvad angår struktur og intensitet. Inden for det sociale system eller den gruppe hvori de opbygges, kommer de derfor ikke nødvendigvis til at harmonere eller supplere hinanden. Således er sygerollen: diffus, tildelt, socialt afvigende, temporær, affektiv i indhold, jeg-orienteret og partikularistisk (rollen er tildelt uden hensyn til almene normer), mens terapeutrollen er: specifik, erhvervet, socialt prestigefyldt, permanent, affektiv neutral, kollektivt orienteret og universalistisk (rollen er tildelt i overensstemmelse med professionens normer). De to roller er på mange måder hinandens modsætninger, og i deres symmetriske opbygning er de mere konfliktskabende end de er tillidsskabende. Hertil kommer rolledannelsens basale intrapersonelle konflikter, i form af omverdenens krav og forventninger til rollen stillet over for personens evne til at udfylde rollen [26, 27]. I patient- 34

6 Hvorfor giver tandpleje angst? tandlæge-forholdet spiller den professionelle stress [28] og patientens holdning til tandplejeteamet [29] også en afgørende rolle for angstens manifestation. På mange måder giver de socialpsykologiske angstteorier og begreber en større forståelse for at mange af de angstreaktioner (stress og fobier) som findes hos nutidsmennesket i de vestlige kulturer, kan være en følge af de rollekonflikter der opstår fordi det moderne samfund stiller så mange skiftende og modstridende rollekrav til det enkelte menneske. Evolutionær og genetisk angstteori Da frygt og angst forbereder individet til at undgå fare, må det antages at visse angstformer er medfødte og har indgået som en nødvendig og væsentlig overlevelsesmekanisme for artens evolution. Således har slange- og rottefobi sikret mennesket mod giftige bid og højde- og klaustrofobi mod livstruende situationer. Eksempelvis findes der slangefobier i den irske population til trods for at der ikke findes slanger i Irland. Tvillingestudier har vist at der er større overensstemmelse på det generelle angstniveau mellem monozygotiske end mellem dizygotiske tvillinger. Endvidere synes der at være en vis arvelighed i sårbarhed og overreaktion på miljømæssige stressorer, mens specifikke angstreaktioner og fobier ikke kan påvises at have en genetisk disposition [1, 30]. Angstens manifestationer Situations- og personlighedsangst Både klinisk og epidemiologisk beskrives angsten i relation til specifikke angstfremkaldende situationer og i relation til personligheden. Den situationsfremkaldende angst benævnes state-anxiety og varierer i intensitet og fluktuation over tid (eksempelvis stiger den når tandlægebesøget nærmer sig og falder når behandlingen er ovre). Den personlighedsrelaterede angst kaldes trait-anxiety og er en del af personligheden. Den angiver individets prædisposition for angst under forskellige omstændigheder og er relativt stabil. Et af de mest anvendte skemaer til angstregistrering er Spiegelbergs stai (State and Trait Anxiety Inventory) der består af 2 x 20 spørgsmål [31]. Det ene sæt spørgsmål registrerer state-anxiety og det andet trait-anxiety. Spørgsmålene illustrerer et af de mest refererede forskningsmæssige redskaber til forståelse af angstens aspekter og natur. Således beskriver otte spørgsmål tryghed, stabilitet og tilfredshed, syv spørgsmål omhandler ophidselse, nervøsitet og nedtrykthed, mens fem spørgsmål har relation til søvn og anspændthed. Tre spørgsmål berører selvtillid og skyldsbevidsthed, og fem spørgsmål omhandler problemer og kriser. A: Indlæring ved klassisk betingning Før betingning Neutral stimulus lyd Eks. airrotor Ubetinget stimulus smerte Under betingning lyd smerte Efter betingning Betinget stimulus lyd B: Indlæring ved operant betingning lyd Eks. airrotor Undvigende adfærd (avoidance) Gentagende undvigende adfærd Ingen respons I alt beskrives 28 aspekter, der illustrerer kompleksiteten af angstens indhold og udtryk. Skemaerne og spørgsmålene er velegnede til både at konkretisere og kognitivere angstens diffuse og uhåndgribelige natur over for den enkelte patient i den kliniske situation og til at registrere angstens epidemiologi i befolkningsgrupper. Kognitive ændringer Ved kraftige angstoplevelser, og især ved kroniske angsttilstande, ændres de normale kognitive funktioner. Således nedsættes koncentrationsevnen, og påvirkningen fra de nære omgivelser bliver stor. Indlæring og hukommelse hæmmes, og evnen til at løse og have overblik over opståede problemer reduceres. Tænkningen bliver automatisk, og tankernes form og indhold stereotype med karakteristiske forandringer, hvoraf de væsentligste er følgende: Overdrivelser Patienten oplever kanyler som kæmpestore og enormt lange. Katastrofetænkning og katastrofeforventning Blot det at sætte sig op i stolen vil medføre kvæl- Ubetinget respons frygt frygt/angst Betinget respons frygt/angst angst Angstreduktion = belønning Yderligere angstreduktion = belønning Indlæring af Fobisk adfærd = fobi fig. 2. Indlæring af angst og fobi for lyd fra airrotor. 35

7 friis-hasché et al ningsfornemmelser eller besvimelse. Ubetydelige kropsfornemmelser opleves som tegn på uafvendelige farer. Overgeneralisering fra én situation til andre situationer Når det sidste gang gik dårligt, vil det også gå dårligt i dag, At få en undersøgelse er lige så slemt som at få boret i en tand. Selektiv tænkning og fragmentering Patienten kan ikke opleve instruktioner eller behandlingsforløb i sammenhæng og helheder. Det hele snurrer rundt og tandlægebesøget er forvirrende. Dikotom tænkning Det er kun mig der har tandlægeskræk alle andre kan godt gå til tandlæge. Tænkningen bliver enten-eller (sort-hvid) og kan ikke indeholde synspunkter, der er bådeog. Begreber og handlinger bliver præsenteret som tvedelte modsætninger. Somatisering Jeg føler at angsten sidder i min tunge og ikke specielt tænderne. Der kommer kropslige reaktioner fra områder der ikke udviser fysiologiske eller patologiske forandringer. Angsten opleves som tegn på alvorlig somatisk sygdom. Personalisering Patienten lader sig let påvirke af andres problemer, sygdomme og meninger og kan have svært ved at skelne disse fra egne reaktioner. Andres angst smitter og bliver en del af egen angstoplevelse [16]. Disse generelle angstreaktioner inden for det kognitive område er medtaget og tilpasset som specifikke spørgsmål i skemaer der registrerer angst over for tandbehandling. Således indeholder Dental Fear Survey (dfs, 1984) 20 spørgsmål [32], og Dental Cognitions Checklist (dccl, 1994) 40 spørgsmål [33]. Fysiologiske reaktioner De kropslige reaktioners antal og intensitet har store individuelle variationer og er afhængige af om det er akutte eller mere kroniske angsttilstande. I who s diagnosticering af angst i fobiske situationer indgår 11 symptomer, hvoraf de fire første er autonome reaktioner: 1) hjertebanken, 2) sveden, 3) rysten og 4) mundtørhed. De øvrige symptomer er: 5) vejrtrækningsbesvær, 6) kvælningsfornemmelser, 7) trykken i brystet, 8) kvalme eller maveuro, 9) svimmelhed, 10) hedeture eller kuldegysninger og 11) dødhedsfølelse eller paræstesier [7). Emotionelle ændringer Generelt bliver stemningslejet og de positive og negative følelser labile. Intensiteten af de følelsesmæssige ændringer kan i et stigende forløb beskrives som: genert, urolig, anspændt, bekymret, nervøs, bange, ængstelig, overvældende, rædselsslagen og panisk. Ved fobier kan de følgemæssige negative følelser være: væmmelse, skam, selvforagt, skyld, flovhed og nedværdigelse, og grundemotionerne vrede og bedrøvelse kan også være tilkoblet. Mangel på kontrol kan medføre hjælpeløshed og oplevelse af mindreværdsfølelse. I nogle tilfælde kan uvirkelighedsfornemmelsen være så stor at patienterne føler at de går ved siden af sig selv (depersonalisation). Sammen med de ovennævnte 11 kropslige reaktioner udgør 12) uvirkelighedsfølelse, 13) manglende selvkontrol og 14) frygt for at dø de 14 angstsymptomer der indgår i who s diagnosticering af fobiske angstreaktioner, idet der kræves at mindst to eller flere af disse symptomer skal optræde samtidig, og heraf skal mindst ét symptom være autonomt [3]. I relation til angst er 23 positive og negative emotioner anført i et særligt udviklet skema: Mood Adjective Checklist (macl), som også anvendes over for angst for tandbehandling [34, 35]. Adfærdsmæssige ændringer Flugt og undvigende adfærd for stimuli der reelt vil betyde skade eller smerte for individet, er en naturlig reaktion. Er stimulus derimod en situation eller et objekt der er harmløst og ikke udgør en reel fare, og resultatet af angsten alligevel er en gentagen undvigende adfærd eller flugt, betegnes angsten som en fobi. I internationale klassifikationssystemer har fobierne deres specifikke diagnosekriterier [3, 4]. I kronisk prægede angsttilstande er det ofte kun de non-verbale udtryk der afspejler den ændrede adfærd i gang, holdning og bevægelser. Sproget betragtes også som et adfærdsmæssigt udtryk, selv om det afspejler de tankemæssige ændringer, idet ordvalg, sætningsopbygning, ordhastighed, betoning, stemmehøjde og stemmevariation er med til at beskrive angstens omfang og intensitet. I diagnosticering og behandling af patienter med angst for tandbehandling er det vigtigt at angstens mange manifestationer registreres systematisk og omhyggeligt [36]. En meget typisk circulus vitiosus (Fig. 1) for en angstfuld tandlægepatient vil ofte være: smertestimuli, katastrofetanker, følelse af skyld eller skam, tab af selvkontrol, intense somatiske og fysiologiske reaktioner, samt undvigende adfærd over for tandlægebesøg. Den manglende selvkontrol kan være af både kognitiv, emotionel og adfærdsmæssig karakter og kan for tandlægepatienter været meget dominerende [37, 38]. Angstens konsekvenser Angst for tandbehandling aktiverer forsvarsmekanismer og negative følelser, ændrer tænkningen og fremmer uregelmæssighed i tandlægebesøg og udsættelse af nødvendig tandbehandling. For 36

8 Hvorfor giver tandpleje angst? nogle patienter resulterer det i et totalt behandlingsfravær eller blot i sporadisk smertelindrende nødbehandlinger. Resultatet er mere ubehandlet caries og flere manglende tænder end hos patienter uden angst [39], og deres oplevelse af tandsundhed er præget af katastrofetænkning og negative overdrivelser. Skyld og skamfølelser bliver aktiveret, og patienten bliver flov over at vise sine tænder, både til omgivelserne og til tandplejeteamet. De afholder sig fra at smile, mænd lader skægget gro, og kvinder holder sig for munden når de taler. For livskvaliteten er dét at kunne smile og le frit et vigtigt element. Mange patienter rapporterer at de isolerer sig socialt og undgår situationer med nær fysisk kontakt til deres nærmeste. Patienter med fobier har større sygefravær end andre [40]. Ubehandlet caries kan endvidere vanskeliggøre hygiejnen, så dårlig smag og lugt giver yderligere skam og negative perceptuelle oplevelser. Skam får på denne måde en central og kompleks placering hos den angstfulde patient. Hertil kommer at skam i den vestlige kultur synes at have ændret karakter og er blevet privatiseret i form af større tavshed og ensomhed. I dette kan ligge en skam over at skamme sig [41]. Mange patienter med angst for tandbehandling oplever netop denne dobbeltskam. Flere studier har set på den generelle psykiske belastning hos patienter med angst for tandbehandling. Hopkins Symptom Checklist (scl-90- r) [42] er ofte benyttet hertil og omfatter 90 spørgsmål, der registrerer belastninger i ni dimensioner: somatisering, vrede og fjendtlighed, angst, depression, interpersonel sensitivitet, tvangstanker og tvangshandlinger, fobisk angst, paranoide træk og psykotiske symptomer. Gennemsnitligt scorer patienter signifikant højere end normalbefolkningen på alle dimensioner [43]. Efter afsluttet fobibehandling fandt Vassend et al. [44] at patienternes generelle psykiske belastning faldt til normalniveauet for befolkningen, og effekten var bibeholdt efter ét år. Diskussionen er nu om det er den dårlige tandstatus eller angstens ætiologi og natur der er årsag til den øgede psykiske belastning. For sidstnævnte årsagsrelation taler den observation at selv ved en stor ubehandlet tandstatus i behandlingsperioden faldt belastningsniveauet alligevel. Konklusion og diskussion Den orale region er et kraftigt følelsesmæssigt område, som nemt kobles med angst og gør det tandlægelige virke problemfyldt. Pga. angstens komplekse og kaotiske natur kan både patient og tandlæge få en selektiv opfattelse og forståelse af angstens opståen og udbredelse. Teorier og klinik er velbeskrevet, men ingen kan dokumenteres at være mere valide eller effektive end andre. Det afgørende er derfor at teorier ikke må blive til ideologier og klinik ikke til rutiner. Dette indebærer at den enkelte tandlæge og terapeut ud fra viden og erkendelse kritisk skal udvælge forklarings- og behandlingsmodeller, der tilpasses den enkelte patient. For at få den mest effektive forebyggelse og behandling af angstreaktionerne er det derfor vigtigt at såvel mestring (patient) som indsigt (tandlæge/-teamet) bygger på helhedsopfattelser med relation til både de psykologiske, sociale og biologiske aspekter. Af tandlægen vil det kræve elementær psykologisk viden og forståelse, der skal ligge inden for de rammer og krav som man må stille til en nutidig tandlægeuddannelse. Af tandlægeteamet vil det kræve tilrettelæggelse af kliniske procedurer der systematisk evaluerer og kvalitetsudvikler forebyggelse og behandling mod angst. Af forskningen vil det kræve at de hidtidige mest brugte psykometriske registreringer suppleres med kvalitative forskningsmetoder der lægger større vægt på fortælling og fortolkning. English summary Why does dental treatment cause anxiety? Friis-Hasché E, Willumsen T, Jensen HH Tandläkartidningen 2003; 95 (1): 30 8 The oro-facial region is one of the most sensitive areas of the body and has a close relation to anxiety. Anxiety is a collective name for many mental symptoms, and the definition, demarcation and interpretation are disputed. At the same time it is a common phenomenon, which is expected to be recorded and treated by the professionals. However, the patients reactions and experiences are so complex and chaotic that the diagnosis and the treatment may be very problematic. In order to promote prevention and treatment of anxiety it is important that the patient as well as the dentist use very simple models and therapeutic language. The current paper describes different psychological theories and models in relation to the nature and the pathology of anxiety. Litteratur 1. Penfield W, Rasmussen T. The cerebral cortex of man. A clinical study of location and function. New York: MacMillan; Bell WE. Orofacial pains. Classification, diagnosis and management. Chicago: Year Book Medical Publishers; WHO (World Health Organisation). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. WHO ICD-10. København: Munksgaard;

9 friis-hasché et al 4. APA (American Psychiatric Association). Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-IV. 4th ed. Washington, DC: Author (American Psychiatric Association); Gray JA. The neuropsychology of anxiety: an inquiry into the functions of the septo-hippocampal system. Oxford: Clarendon Press; Nielsen T. Depression psykologiske og biologiske teorier. København: Dansk Psykologisk Forlag; Durand VM, Barlow DH. Abnormal psychology. Washington: Brooks/Cole Publishing Company; Berggren U. Dental fear and avoidance A study of etiology, consequences and treatment. (Dissertation). Göteborg: University of Göteborg; Fhanér S. Psykoanalytisk leksikon. Stockholm: Norstedts Förlag; Eysenck H. Anxiety the cognitive perspective. New York: Lawrence Earlbaum Associates; Beck AT. Cognitive therapy and the emotional disorders. New York: International University Press; de Jongh A, Muris P, ter Horst G, van Zuuren F, Schoenmakers N, Makkes P. One-session cognitive treatment of dental phobia: preparing dental phobias for treatment by restructuring negative cognitions. Behav Res Ther 1995; 33: Rosenberg N, Rosenberg R. Angst krise og stress. Klinik, teori, diagnose og terapi. København: Munksgaard; Friis-Hasché E, Hutchings B. Fobiens psykologi i relation til odontofobi. Tandlægebladet 1990; 94: Reich I. The epidemiology of anxiety. Nerv Ment Dis 1986; 174: Gatchel RJ, Ingersoll BD, Bowman L, Robertson MC, Walker C. The prevalence of dental fear and avoidance: a recent survey study. J Am Dent Assoc 1983; 107: Kleinknecht RA, Klepac RK, Alexander LD. Origins and characteristics of fear of dentistry. J Am Dent Assoc 1973; 86: Klepac RK, Dowling J, Hauge G. Characteristics of clients seeking therapy for the reduction of dental avoidance: reactions to pain. J Behav Ther Exp Psychiatry 1982; 13: Bandura A. Social learning theory. New Jersey: Prentice-Hall: Johnson R, Baldwin D. Relationship of maternal anxiety to the behaviour of young children undergoing dental extraction. J Dent Res 1958; 47: Klingberg G, Berggren U, Noren J. Dental fear in an urban Swedish child population: prevalence and concomitant factors. Community Dent Health 1993; 11: Moore R. The phenomenon of dental fear. Studies in clinical diagnosis, measurement and treatment. (Ph.D.-thesis). Aarhus: Dental Phobia Research and Treatment Center, Royal Dental College; Freidson E. Profession of medicine. New York: Dodd, Mead; Parson T. On building social system theory: a personal history. Daedalius 1970: Jackson E, Mealia WL. Stress management and personal satisfaction in dental practice. Dent Clin North Am 1977; 21: Torgersen S. Genetic factors in anxiety disorders. Arch Gen Psychiatry 1983; 40: Spielberger CD, Gorsuch RL, Lushene RE. STAI manual for the state-trait anxiety inventory. Palo Alto: Consulting Psychologists Press; Smith T, Weinstein P, Milgram P, Getz T. An evaluation of an institution-based dental fear clinic. J Dent Res 1984; 63: de Jongh A, Muris P, Horst G, Van Zuuren FJ, De Wit CA. Cognitive correlates of dental anxiety. J Dent Res 1994; 73: Berggren U, Carlsson SG. Psychometric measures of dental fear. Community Dent Oral Epidemiol 1984; 12: Sjöberg L, Svensson E, Persson L-O. The measurement of mood. Scand J Psychol 1979; 20: Friis-Hasché E, Hutchings B. Psykologiske overvejelser ved registrering af odontofobi. Tandlægebladet 1990; 94: Milgrom P, Vignehsa H, Weinstein P. Adolescent dental fear and control: prevalence and theoretical implications. Behav Res Ther 1992; 30: Skaret E, Raadal M, Berg E, Kvale G. Dental anxiety among 18-yr-olds in Norway. Prevalence and related factors. Eur J Oral Sci 1998; 106: Hakeberg M, Berggren U, Gröndahl HG. A radiographic study of dental health in adult patients with dental anxiety. Community Dent Oral Epidemiol 1993; 21: Hakeberg M, Berggren U. Changes in sick leave among Swedish dental patients after treatment for dental fear. Community Dent Health 1993; 10: Skårderud F. Skammens stemmer om taushet, veltalenhet og raseri i behandlings-rommet. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 13: Lipmann RS. Depression scales derived from the Hopkins Symptom Checklist. In. Sartorion N, Ban TA, editors. Assessment of depression. Berlin: Springer; Aartman I, de Jong A, van der Meulen MR. Psychological characteristics of patients applying for treatment in a dental fear clinic. Eur J Oral Sci 1997; 105: Vassend O, Willumsen T, Hoffart A. Effects of dental fear treatment on general distress: The role of personality variables and treatment method. Behav Modif 2000; 24: (Selekteret litteratur. Komplet liste kan rekvireres hos førsteforfatteren.) Adresse: Erik Friis-Hasché, Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning, Tandlægeskolen, Nørre Allé 20, DK-2200 København N, Danmark E-post: 38

Hvorfor giver tandpleje angst?

Hvorfor giver tandpleje angst? TEMA: TANNLEGESKREKK Nor Tannlegeforen Tid 2003; 113: 20 6 Erik Friis-Hasché, Tiril Willumsen og Hans Henrik Jensen Hvorfor giver tandpleje angst? Idet daglige kliniske arbejde kan patientens angst pludselig

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Psykologiske observationer og diagnoser i odontologisk klinik

Psykologiske observationer og diagnoser i odontologisk klinik D IAGNOSTIKK OG BEHANDLINGSPLANLEGGING Nor Tannlegeforen Tid. 2015; 125: 40 6 Erik Friis-Hasché og Esben Boeskov Øzhayat Psykologiske observationer og diagnoser i odontologisk klinik Forudsætningen for

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen

Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning. Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Tandlægen og tandbehandling er væsentlige dele af

Tandlægen og tandbehandling er væsentlige dele af VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Hold fokus på psykologiske observationer og registreringer i det kliniske virke Forudsætningen for en optimal tandlægelig behandling er en optimal kommunikation

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Angst hos børn & unge

Angst hos børn & unge Angst hos børn & unge v/ Tina Lindtofte og Jakob Lind Bern Normalpsykologisk begreb Hvad er angst? Medfødt overlevelsesmekanisme Fysisk reaktion, følelse og tanker eller billeder i hovedet 1 Angst og frygt

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere