Psykoedukation og familiegrupper for patienter med nydebuterede psykoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoedukation og familiegrupper for patienter med nydebuterede psykoser"

Transkript

1 3668 Psykoedukation og familiegrupper for patienter med nydebuterede psykoser ORIGINALARTIKEL Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse, speciallæge i psykiatri Ulrik Helt Haahr, socionom Anne Fjell, socialrådgiver Bente Dichmann, socialrådgiver Estrid Flensborg & forskningslektor Erik Simonsen Psykiatrien Roskilde Fjorden, Psykiatrisk Forskningsenhed Resume Introduktion: Trods god evidens for værdien af længerevarende intervention til familier, hvor et medlem har en skizofrenidiagnose, er denne intervention ikke særlig udbredt i Danmark. I artiklen beskrives de danske erfaringer med psykoedukation og flerfamiliegruppe fra Tidlig Intervention ved Psykoser (TIPS)- projektet. Materiale og metoder: Femoghalvtreds patienter blev inkluderet i den danske del af projektet. Det toårige manualiserede behandlingstilbud omfattede medicinsk behandling, psykoterapi og familieintervention. Interventionen bestod i alliancesamtaler, informationsdage og flerfamiliegrupper. Resultater: Af de 55 fik 31 patienter og deres familier alliancesamtaler, heraf modtog 20 det samlede tilbud. Disse 20 patienter var yngre, oftere samboende og adskilte sig i nogen grad diagnostisk fra de øvrige. Grunde til manglende deltagelse var geografisk afstand, ingen slægtninge, utilstrækkelige danskkundskaber, og at familien og/eller patienten fravalgte tilbuddet. Der blev gennemført fem familiegrupper, antallet af pårørende pr. patient var i gennemsnit 1,6. Konklusion: Undersøgelsens resultater tyder på, at det er nødvendigt at tilbyde mere fasespecifik familieintervention for at kunne inkludere flere patienter og deres familier. På grund af den lave incidens af førstegangspsykoser må flere behandlingsenheder samarbejde, for at man kan få tilstrækkeligt patientgrundlag til at opnå homogene grupper og sikre personalets uddannelse og fortløbende supervision. Frem til midten af 1980 erne var det ikke anset for god klinisk praksis at inddrage de pårørende i behandlingen af patienter med nydebuteret skizofreni. Tværtimod blev familiens nærvær tidligere betragtet som uhensigtsmæssig eller ligefrem ødelæggende for patientens mulighed for bedring. Brown et al s efterundersøgelse fra 1962 af udskrevne skizofrene patienter tydeliggjorde, hvor væsentligt miljøet i familien var for patientens risiko for tilbagefald [1]. Et miljø præget af en fjendtlig holdning, kritik eller overinvolvering (såkaldt high expressed emotion) øgede risikoen for tilbagefald. Disse fund er siden 1980 erne blevet bekræftet i større undersøgelser bl.a. i England [2] og i USA [3]. Det har ført til udvikling af velstrukturerede behandlingstilbud med inddragelse af de pårørende. Familien får viden om patientens sygdom, symptomerne og behandlingsmulighederne samt anvisninger på, hvordan patienten kan støttes i det daglige [4]. Der er udarbejdet undervisningsprogrammer til pårørende og patienter samt etableret skoler, hvor case managers bliver uddannet til også at varetage de pårørendes behov for viden og støtte [5]. Et gennemgående princip i dette arbejde er, at familien ikke betragtes som årsag til patientens sygdom, men at familien kan øve en positiv indflydelse på sygdomsforløbet. I senere metaanalyser er det bekræftet, at inddragelse af familien i behandlingen skaber bedre behandlingsresultater med færre tilbagefald end behandling alene med antipsykotisk medicin [6, 7]. Psykoedukation i kombination med familieintervention er nu en etableret del af guidelines for good clinical praxis in the treatment of schizophrenia både i Canada, England, Australien og USA [8] samt i Danmark i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofrenibehandling [9]. I Sundhedsstyrelsens referenceprogram anbefaler man, at familieinterventionen med psykoedukation forløber over mindst ni måneder med mindst en månedlig session. Internationalt har det været vanskeligt at få implementeret familieintervention efter de nye retningslinjer for skizofrenibehandling [10]. I Danmark skal de psykiatriske afdelinger nu indberette igangværende behandling af patienter med skizofreni til Det Nationale Indikator Projekt (NIP): om der har været kontakt med patientens pårørende, og om patienten har modtaget psykoedukation i løbet af den årlige statusperiode [11]. I NIP er der særligt fokus på gruppen af patienter med nydebuterede psykoser og deres familier, og et af kvalitetsmålene for behandlingen er, at mindst 40% af familier til skizofrene patienter skal have deltaget i psykoedukation. Som en del af et norsk-dansk forskningsprojekt, Tidlig Intervention ved Psykoser (TIPS), blev patienter med nydebuterede psykoser og deres familier tilbudt deltagelse i en psykoedukativ flerfamiliegruppe hver 14. dag gennem to år. Familieinterventionen var tilrettelagt i samarbejde med den amerikanske psykiater William McFarlane, som havde påvist, at deltagelse i en flerfamiliegruppe for patienter med kronisk skizofreni og deres familier kunne medføre reduktion i tilbagefald i psykose [12]. TIPS-projektets overordnede formål er beskrevet i en tidligere publikation [13]. Vi ønsker med denne artikel at belyse erfaringer med at etablere et sådant manualiseret behandlingstilbud. Hvor mange patienter tog imod dette behandlingstilbud, hvad karakteriserede deltagerne, og hvad var begrundelserne for ikke at deltage? Hvilke anbefalinger kan vi udlede af disse erfaringer?

2 3669 Materiale og metoder Patienterne blev inkluderet i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. december Alderskriterierne for inklusion var år, diagnostisk omfattede det patienter med nydebuterede, ikkeaffektive psykoser inden for Diagnostic and Statistical Manual of mental disorders (DSM)-IV skizofreniområdet (295.xx), affektive lidelser med stemningsinkongruente psykotiske symptomer (296.x4), paranoide psykoser (297.10), kortvarige psykoser (298.80) og uspecificerede psykoser (298.90). Patienterne havde ikke tidligere været i adækvat behandling for psykose. Patienterne blev inkluderet efter diagnostisk udredning med Structured Clinical Interview for DSM-IV Axis I Disorders (SCID)-interview. Psykosekriteriet og opfyldelse af sygdomsgrad blev defineret og vurderet ved hjælp af Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS). Patienterne blev defineret som værende psykotiske ved en PANSS-score på 4 eller derover på mindst en af følgende subskalaer: P1 (vrangforestillinger), P3 (hallucinationer), P5 (storhedsforestillinger), P6 (forfølgelsesforestillinger) eller A9 (usædvanligt tankeindhold). Social funktion blev vurderet ved hjælp af Global Assessment of Functioning Scale (GAF). Inklusion forudsatte endvidere: at psykosen ikke var stofudløst, at patienten havde en IQ > 70, at der ingen kendt organisk lidelse var som årsag til psykosen, at der ikke var nogen kontraindikationer over for antipsykotisk medikamentel behandling, at patienten forstod og talte dansk, at patienten aldrig tidligere var behandlet med antipsykotisk medicin i relevant dosis (3,5 mg haloperidolækvivalent), at patienten var villig til og havde mulighed for at give informeret samtykke. Alle ratinger blev foretaget af erfarne speciallæger i psykiatri. Reliabiliteten af vurderingerne afprøvet gennem samratings blev fundet tilfredsstillende [14]. Optageområdet i Danmark var Greve, Hvalsø, Lejre, Bramsnæs, Ramsø og Gundsø Kommuner, i alt knap indbyggere. Incidensraten for målgruppen var udregnet til 20 pr pr. år med et forventeligt frafald på grund af manglende samtykke på ca. 25% til selve forskningsprojektet. I alt blev 111 interviewet på mistanke om psykose; 17 viste sig ikke at være psykotiske, 18 ekskluderedes, da de ikke opfyldte de øvrige inklusionskriterier som nævnt ovenfor, og 19 nægtede samtykke til forskningsprojektet. Af de 57 tilbageværende trak yderligere to sig siden fra projektet, og de ønskede deres data slettet. Der indgik herefter 55 patienter i Roskildedelen af TIPS-projektet. Til beregning af signifikans blev der for kategoriale variable anvendt Fishers eksakte test, for normalfordelte kontinuerte variable blev der anvendt Students t-test, og for ikkenormalfordelte blev der anvendt Mann-Whitneys U-test. Signifikansniveauet blev sat til 0,05. Behandlingstilbuddet De 55 inkluderede patienter fik ved behandlingsstart tilbud om ugentlig psykoterapi, medicinsk behandling og deltagelse i familieprogrammet i to år. Der forelå protokol for den medicinske behandling med retningslinjer for præparatvalg, monitorering af behandling og registrering af bivirkninger. Førstevalgspræparat var et atypisk antipsykotikum, olanzapin eller sertindol. Ved manglende effekt på positive og negative symptomer efter en maksimal observationstid på otte uger med maksimumdosis eller ved vedvarende bivirkninger blev behandlingen ændret til risperidon. Ved manglende effekt efter otte uger eller vedvarende bivirkninger, skiftedes til zuclopenthixol og derefter efter samme retningslinjer til clozapin. Ved nonkomplians anvendte man zuclopenthixol parenteralt. Inddragelsen i familieinterventionen foregik på følgende måde: Hver enkelt patient modtog af sin primærbehandler tilbud om at indgå i en familiegruppe sammen med sine pårørende. Hvis patienten gav positivt tilsagn, informerede familiegruppelederne nærmere om tilbuddet. Når patienten havde givet samtykke, blev familien indkaldt til en orienterende samtale. De egentlige»alliancesamtaler«begyndte, når familien havde accepteret tilbuddet. Metoden blev udført efter William McFarlanes manual [15] og indeholdt følgende elementer: 1. Alliancesamtaler med patient og pårørende (at skabe kontakt) 2. Informationsdag for pårørende (give psykoedukation) 3. Flerfamiliegruppe for fem familier hver 14. dag gennem to år (lære problemløsning). Alliancearbejdet bestod af mindst tre samtaler med pårørende og patient hver for sig. Dette arbejde tog udgangspunkt i følgende: Såvel patient som pårørende befinder sig i starten af behandlingsforløbet oftest i en alvorlig krisetilstand. Stærke følelser, forvirring og frustrationer kommer til udtryk, ligesom der kan være et ønske om at lægge sygdommen bag sig. Familiegruppelederne må formidle empati og give sig tid til at lytte til familiens bekymring og angst for fremtiden. Samtidig må gruppelederne informere om sygdommens udvikling og patientens behov for skærmning, ro og evt. indlæggelse. Denne første kontakt med familien er vigtig. Familien oplever aflastning og hjælp til at udvikle nye måder at forstå og mestre sygdommen på. Efter alliancearbejdet bliver der afholdt en informationsdag for de pårørende. Informationen tager udgangspunkt i stress-sårbarheds-modellen, der forklarer udviklingen af psykosen som et samspil mellem medfødt eller tidligt erhvervet sårbarhed og belastninger i miljøet. Undervisningen bliver varetaget af en speciallæge i psykiatri og familiegruppelederne. Familiens betydning som støtte for patienten bliver understreget. Det enkelte familiemedlem kan her frit spørge om emner, der er vanskelige at tage op, hvis patienten er til stede. Efter et år i flerfamiliegruppen bliver der arrangeret endnu en informationsdag for både pårørende og patienter med emner efter gruppens eget valg.

3 3670 Undervejs i forløbet underviser gruppelederne i relevante emner. En psykoedukativ flerfamiliegruppe består af fem familier og to gruppeledere, der mødes hver 14. dag gennem to år. Man anvender problemløsningsmetoden, hvor familierne på skift får mulighed for at løse aktuelle problemer med relation til patientens psykose og dagligdag. Ud over problemløsning indeholder metoden træning i at kommunikere med andre og i at identificere tilbagefaldssymptomer mv. Gruppen fremmer netværksdannelse mellem familierne og er med til at bryde den isolation, familierne kan være præget af. Selve formen er meget struktureret for at tilgodese patienternes angst og kognitive begrænsninger. Gruppelederne var sygeplejersker og socialrådgivere med 5-20 års psykiatrisk erfaring. Oplæring i den psykoedukative model foregik gennem deltagelse i seminarer med bl.a. rollespil og ved månedlig supervision. Resultater Af familierne til de 55 patienter, der indgik i undersøgelsen, accepterede 31 tilbud om alliancesamtaler. Herefter var der yderligere frafald. Tyve patienter og deres familier modtog det samlede tilbud om to års familieintervention. Begrundelsen for frafald af patienter undervejs før etablering af familiegrupper fremgår af flowchart (Figur 1). Den manglende deltagelse var begrundet i forskellige omstændigheder: Af 55 patienter blev syv ikke tilbudt familieintervention pga. for stor geografisk afstand (5), ingen levende slægtninge (1) eller sprogbarrierer (1). Af de resterende 48, der fik tilbudt psykoedukativ familieintervention, deltog 20 patienter (42%) i det samlede tilbud, mens fjorten patienter (29%) og tolv familier (25%) fravalgte tilbuddet. To familier (4%) blev frarådet deltagelse. Patienterne angav som begrundelse for ikke at involvere familien, at der ikke var nogen kontakt, eller at de pga. tidligere uoverensstemmelser ikke ønskede, at deres familier blev involveret. Familierne angav som begrundelse, at de ikke havde tid til at involvere sig i et toårigt forløb, at de ikke ville blande sig i deres unge familiemedlems liv, eller at de ikke ønskede at deltage i en gruppe. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at træffe aftaler med familien. De kliniske og sociodemografiske data for de inkluderede patienter fremgår af Tabel 1. Patienter, der modtog familieintervention, var yngre (t-test (two tailed), p = 0,02) og havde en ikkesignifikant tendens til kortere varighed af ubehandlet psykose (Mann-Whitneys test, p = 0,44). Der deltog flere patienter med skizofreniforme psykoser end med skizofreni og skizoaffektiv psykose, hvorimod andelen af andre psykoser var den samme, men forskellen var heller ikke signifikant (χ 2 -test (tosidet), p = 0,25). De ikkedeltagende patienter boede hyppigere alene (Fishers eksakte test: p = 0,03). Der blev i løbet af de fire år etableret fem familiegrupper til 20 patienter og deres pårørende. Der blev afholdt møder pr. gruppe. I to tredjedele af tilfældene boede patienterne sammen med de deltagende familiemedlemmer. Ofte deltog 1-2 familiemedlemmer, men enkelte unge patienter havde tre pårørende med. Samlet deltog 32 familiemedlemmer ud over patienterne: 13 mødre, syv fædre, tre søskende og ni samlevende, eller gennemsnitlig 1,6 pårørende pr. patient. Diskussion Under halvdelen (42%) af patienterne og de pårørende tog imod det samlede tilbud om to års familieintervention. Dette svarer til, hvad man fandt i OPUS- projektet. OPUS er ikke en forkortelse, men begrebet er lånt fra musikkens verden. OPUS er et toårigt intensivt ambulant behandlingstilbud til patienter med nydebuteret psykose [16]. NIP for skizofreni sætter som kvalitetsmål, at 40% af patienter med nydebuteret psykose skal have gennemført et forløb. Nærværende undersøgelse tyder på, at dette krav er realistisk selv for en mere omfattende toårig intervention. De pårørende efterspørger mere inddragelse i behandlingen [17]. Hvis man skal opnå større procentvis deltagelse, må det psykoedukative program i højere grad imødekomme patienter og pårørendes behov i forskellige faser af sygdomsforløbet og i grad af intensitet. Det relativt store frafald i vores undersøgelse var betinget af forhold hos patienter, i familierne og i selve organisationen. Deltagelsen faldt med stigende alder, hvilket svarer til fund i det samlede TIPS-materiale [18]. De yngre patienter boede fortsat sammen med deres oprindelige familie eller med en nyetableret familie, hvilket betød, at de havde direkte adgang til at inddrage de pårørende i modsætning til ældre patienter, som i højere grad var aleneboende. For at opnå højere deltagelse kan der således være behov for forskellige typer af grupper, hvor man tager hensyn til alderens betydning i sammensætning af grupper og for typen af relation til på- 7 for lang afstand, sprogbarriere, ingen slægtninge (få alliancesamtaler) 55 blev tilbudt familieintervention 2 frarådet deltagelse Figur 1. Flowchart over danske Tidlig Intervention ved Psykose-patienter. 14 uden samtykke fra patient 20 fik det samlede familietilbud 12 uden samtykke fra familie (11 fik alliancesamtaler)

4 3671 Tabel 1. Sociodemografiske og kliniske data for 55 patienter med førstegangspsykoser (ved inklusion). + MFG MFG (n = 20) (n = 35) Sociodemografiske data n (%) n (%) Mænd 11 (55) 27 (77) Uddannelse (skolegang) 7-9 år (35) 12 (34) år (55) 15 (43) videregående (5) 7 (20) uoplyst (5) 1 (3) Boform a alene (40) 26 (74) boende med forældre (25) 2 (6) samboende (35) 7 (20) Kliniske data DSM-IV-diagnoser skizofreni og skizoaffektiv psykose (30) 17 (49) skizofreniform psykose (35) 6 (17) andre psykoser (35) 12 (34) Misbrug (alkohol) afholdende (30) 14 (40) brug uden funktionsnedsættelse (40) 13 (37) misbrug med funktionsnedsættelse (30) 8 (23) Misbrug (stoffer) afholdende (75) 24 (69) brug uden funktionsnedsættelse (10) 4 (11) misbrug med funktionsnedsættelse (15) 7 (20) Middelværdi (SD) + MFG MFG Alder, år ,4 (9) a 35,6 (11) a PANSS positiv ,4 (4,8) 20,9 (5,2) negativ ,8 (9,0) 18,0 (8,0) GAF-symptom ,1 (6,3) 27,4 (5,9) GAF-funktion ,2 (7,6) 28,7 (9,4) Varighed af ubehandlet psykose, uger 40 (79) b 112 (198) c a) p < 0,05; b) middeltal = 17; c) middeltal = 26. MFG = Multiple Family Group; SD = standarddeviation; DSM = Diagnostic and Statistical Manual of mental disorders; PANSS = Positive and Negative Syndrome Scale; GAF = Global Assessment of Functioning Scale. rørende (forældre, ægtefæller og børn). Dette forudsætter, at flere behandlingsenheder arbejder sammen om at skabe patientgrundlag for mere differentierede tilbud. Nogle patienter er mere motiverede og får mere gavn af familietilbuddet i en senere fase af sygdommen. McGorry har eksempelvis påpeget, at manualiseret og systematiseret psykoedukation først bør anvendes i integrationsfasen, hvor patienterne har opnået ny selvforståelse [19]. I den akutte fase og i restitutionsfasen skal patienten lære at forholde sig til de psykotiske symptomer. Patienten nærer ofte en stærk ambivalens over for behandlingen; dette kan vanskeliggøre formidling af viden om sygdommen. Til gengæld har familierne netop i denne fase af sygdommen brug for støtte og hjælp, hvad der kan være et problem, hvis patienten ikke ønsker deres deltagelse. For at imødekomme familiernes behov må man tilbyde dem generel viden om sygdommen og henvise til behandlere, der ikke er involveret i patientens behandling. Der bør til alle pårørende etableres et generelt undervisningstilbud, som familiemedlemmer har mulighed for at deltage i, uanset patientens tilsagn. Ellers risikerer man, at familierne føler sig afvist af behandlingssystemet. Der er også barrierer på det organisatoriske plan. Det kræver uddannelse af hele personalegruppen, hvis man vil skabe forståelse for familiearbejdets betydning, ikke mindst af det personale, der første gang modtager patienten og familien [20]. Hvis familiegruppelederne med deres særlige viden havde deltaget i det første informationsmøde med patienten, kunne man måske have motiveret patienterne bedre. Konklusion og anbefalinger Tidligere erfaringer med psykoedukation af psykotiske og deres familier er overvejende baseret på tilbud givet til kroniske patienter. Vores undersøgelse viser, at manualiserede flerfamilietilbud til patienter med nydebuterede psykoser kan gennemføres som to års standardbehandling. Dette gælder i særlig grad for gruppen af yngre patienter, der bor sammen med familien. Ved starten af forløbet har familien særlig brug for støtte og grundlæggende viden om sygdommen. Efter den akutte fase er det vigtigt at holde kontakten med familierne og motivere såvel patient som familie til at indgå i flerfamilietilbud eller indgå i andre mere behovstilpassede tilbud, hvor man tager højde for familiens særlige forhold. Familier, der ikke ønsker at deltage i en gruppe, må have tilbud om enkeltfamiliesamtaler med samme psykoedukative indhold. Desuden skal der etableres et generelt undervisningstilbud for alle pårørende. Flerfamilietilbuddet bør differentieres, således at der er mulighed for deltagelse i mere homogene grupper som f.eks. patienter med forældre, patienter med partnere eller patienter med børn. Sygdommens lave incidens og erfaringer fra undersøgelsen indikerer, at det psykoedukative familietilbud bør organiseres i større enheder med baggrundspopulation på f.eks Dette giver samtidig grundlag for at udvikle familiegruppeledernes kompetence gennem etablering af familieskoler og deltagelse i forskningsaktiviteter. SummaryHanne-Grethe Material Results: families Conclusion: of homogenous efficacy and Of and too The of methods: 55 groups far extended study enrolled to and indicates 55 Lyse, treatment intervention 31 to develop patients Ulrik the site were necessity Helt and coordinated were Haahr, enrolled families their to families offer Anne main with education the a reasons Fjell, more a had Danish member Bente joining phase-specific and for part diagnosed not supervision. Dichmann, sessions; of participating. the project. family as 20 Estrid schizophrenic, completed intervention The Flensborg 2-year the this full & manualized to Erik include intervention treatment Simonsen:Psychoeducation more treatment program. is patients not in program They general and were their consisted use families. younger in and Denmark. of multifamily Due patients, pharmacotherapy, to This more paper low groups often incidence describes psychotherapy for living patients of with experiences first-episode their with and families, first- of family psychosis psychoeducation episode and intervention. differed it is psychosisugeskr necessary diagnostically and The multifamily that treatment intervention Læger to some group 2007;169(43): Introduction: centres extent from included coordinate the from TIPS joining the project other their sessions, patients. treatment (Early information Intervention Lack order of spite acceptance days to in of facilitate Psychosis). existing and from multifamily the good the establishment patients evidence group. or Korrespondance: Erik Simonsen, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Roskilde Fjorden, DK-4000 Roskilde. rfes@ra.dk Antaget: 6. februar 2007 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Brown GW, Monck EM, Carstairs GM et al. Influence of family life on the course of schizophrenic illness. Brit J Prev Soc Med 1962;16: Leff J, Kuipers L, Berkowitz R et al. A controlled trial of social intervention in the families of schizophrenic patients: two year follow-up. Br J Psychiatry 1985;146: Falloon IR, Boyd JL, McGill CW et al. Family management in the prevention of morbidity of schizophrenia. Clinical outcome of a two-year longitudinal study. Arch Gen Psychiatry 1985;42: Anderson CM, Reiss DJ, Hogarty GE. Schizophrenia and the family. New York: The Guilford Press, Gamble C, Midence K, Leff J. The effects of family work training on mental health nurses' attitude to and knowledge of schizophrenia: a replication. J Adv Nurs 1994;19: Pitschel-Walz G, Leucht S, Bauml J et al. The effect of family interventions on relapse and rehospitalization in schizophrenia a meta-analysis. Schizophr Bull 2001;27:73-92.

5 Pilling S, Bebbington P, Kuipers E et al. Psychological treatments in schizophrenia: I. Meta-analysis of family intervention and cognitive behaviour therapy. Psychol Med 2002;32: Lehman AF, Kreyenbuhl J, Buchanan RW et al. The Schizophrenia Patient Outcomes Research Team (PORT): updated treatment recommendations Schizophr Bull 2004;30: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Referenceprogram for skizofreni. København: Sundhedsstyrelsen, Dixon L, McFarlane WR, Lefley H et al. Evidence-based practices for services to families of people with psychiatric disabilities. Psychiatr Serv 2001;52: Det Nationale Indikatorprojekt. /jan McFarlane WR, Lukens E, Link B et al. Multiple-family groups and psychoeducation in the treatment of schizophrenia. Arch Gen Psychiatry 1995; 52: Melle I, Larsen TK, Haahr U et al. Reducing the duration of untreated firstepisode psychosis: effects on clinical presentation. Arch Gen Psychiatry 2004;61: Friis S, Larsen TK, Melle I et al. Methodological pitfalls in early detection studies the NAPE Lecture Nordic Association for Psychiatric Epidemiology. Acta Psychiatr Scand 2003;107: McFarlane WR, Deakin SM, Gingerich SL et al. Multi-family psychoeducational group treatment manual. New York: New York State Psychiatric Institute, Petersen L, Jeppesen P, Thorup A et al. A randomised multicentre trial of integrated versus standard treatment for patients with a first episode of psychotic illness. BMJ 2005;331: Tilfredshedsundersøgelsen i distriktspsykiatrien 2005, del 1. jan Fjell A, Thorsen GRB, Friis S et al. Implementing psychoeducational multifamily group work in a treatment program for patients with first episode psychosis. Psychiatric Services 2007;58: McGorry PD. Psychoeducation in first-episode psychosis: a therapeutic process. Psychiatry 1995;58: Smith G, Velleman R. Maintaining a family work for psychosis service by recognising and addressing the barriers to implementation. J Ment Health 2002;11: Kvalitetsudvikling i et distriktspsykiatrisk center, en metode til løbende monitorering Tværsnitsundersøgelse ved Distriktspsykiatrisk Center Indre Nørrebro ORIGINALARTIKEL Overlæge Uffe Juul Povlsen, 1. reservelæge Bettina Søholm & klinikchef Anne Lindhardt Rigshospitalet, Psykiatrisk Klinik, Afsnit 6212 Resume Introduktion: I herværende undersøgelsen vises en registreringsmetode, hvis resultater anvendes til identifikation og bedre tilrettelæggelse af behandlingen for særlige patientgrupper i et distriktspsykiatrisk center. Materiale og metoder: Der blev foretaget en retrospektiv journalbaseret tværsnitsundersøgelse af 273 patienter, som den 7. september 2001 fulgte behandling ved Distriktspsykiatrisk Center Indre Nørrebro, med registrering af demografiske, sociale, diagnostiske og psykopatologiske patientvariable. Resultater: Der forelå alvorlig grad af psykisk sygdom Clinical Global Impression (CGI) på gennemsnitligt 5,3 og svære funktionssvigt Global Assessment of Functioning (GAF) på 40,2. 78% af patienterne led af skizofreni eller paranoid psykose (ICD-10- diagnose (DF) 20-29). 49% var»svært psykisk syge«(målt ud fra diagnose, funktion og forbrug af sundhedsydelser). 23% havde sidemisbrug af alkohol, medicin eller stoffer. Indvandrere udgjorde 23% mod 14% i lokalbefolkningen. Der var ingen signifikant forskel mellem indvandrere og danskere mht. diagnose og sygdomsgrad. Signifikant færre indvandrere havde misbrugsproblemer. Signifikant flere indvandrere havde aldrig været hospitaliseret. Signifikant flere indvandrere havde hjemmeboende mindreårige børn. Konklusion: Den anvendte registreringsmetode er enkel, og oplysningerne kan danne grundlag for at etablere særlige indsatsområder i et distriktspsykiatrisk center. I samarbejde med Videnscenter for Transkulturel Psykiatri blev der som resultat dannet et subspecialiseret team for patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Opgaverne i et distriktspsykiatrisk center er meget forskellige på grund af stor spredning i sammensætningen af patienterne med hensyn til etnicitet, køn, alder, social baggrund og psykopatologi. Behandlingstilbuddene og tilrettelæggelsen af behandlingen må løbende tilpasses behovene hos den konkrete patientpopulation i et center, og samtidig spiller de ændringer, der sker overordnet i den psykiatriske behandlingsorganisation, en stor rolle. Derfor er der brug for en kontinuerlig overvågning af patientsammensætningen i det enkelte center. De data, der opnås gennem den sædvanlige medicinalstatistik er sjældent tilstrækkelige. Formålet med herværende undersøgelse er at demonstrere anvendeligheden af en enkel metode, hvormed man ud fra simple demografiske og psykopatologiske variable får centrale oplysninger om en patientpopulation i et distriktspsykiatrisk center. Undersøgelsens fokus er at synliggøre behov for særlige indsatsområder i centeret med henblik på optimal allokering af behandlingsresurserne til relevante områder. Ved Distriktspsykiatrisk Center Indre Nørrebro (DPCIN) blev der gennemført en tværsnitsundersøgelse af samtlige

Ulrik Haahr 2. November 2017

Ulrik Haahr 2. November 2017 Familieintervention for patienter med debuterende psykose En undersøgelse af enkeltfamilieforløb (EFF) versus flerfamiliegruppe (FFG), expressed emotion (EE) og metakognition Præliminære data Ulrik Haahr

Læs mere

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

The Danish OPUS Trial:

The Danish OPUS Trial: The Danish OPUS Trial: Et multicenter randomiseret klinisk forsøg med intensiv behandling i to år Debuterende psykose Et, to og fem års opfølgning OPUS er ikke en forkortelse Navnet er taget fra musikkens

Læs mere

ENKELTFAMILIEFORLØB ELLER FLERFAMILIEGRUPPE

ENKELTFAMILIEFORLØB ELLER FLERFAMILIEGRUPPE 03-11-2017 ENKELTFAMILIEFORLØB ELLER FLERFAMILIEGRUPPE psykoedukative modeller for familiearbejde ISPS 2.november 17 1 Forskellige modeller, historik Siden Browns undersøgelser har man vidst, at et støttende,

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

Holdningen til patienten: som man er glad for at fåf. besøg g af og prøver at lokke til at

Holdningen til patienten: som man er glad for at fåf. besøg g af og prøver at lokke til at Holdningen til patienten: En længe l ventet gæst, g som man er glad for at fåf besøg g af og prøver at lokke til at blive længe. l En samarbejdspartner, hvis indsigt og indstilling er en afgørende faktor

Læs mere

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser 2012 Arbejdsgruppe Ledende oversygeplejerske Karin Højen Johansen, sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Nielsen, ledende overlæge

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Pårørendesamarbejdet i OPUS

Pårørendesamarbejdet i OPUS Pårørendesamarbejdet i OPUS 26.11.2010 Program Pårørendesamarbejde, mål og evidens Psykoedukation Alliance - og pårørendesamtaler Flerfamiliegrupper metode og form Hvorfor inddrage de pårørende i behandlingen?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

OPUS behandlingen i Region Sjælland. TOP konference Slagelse 18.november 2015

OPUS behandlingen i Region Sjælland. TOP konference Slagelse 18.november 2015 OPUS behandlingen i Region Sjælland TOP konference Slagelse 18.november 2015 Region Sjælland 800.000 indbyggere i 17 kommuner Hvorfor OPUS? Patienten OPUS behandlingen OPUS behandlerne Ønsker for fremtiden

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE

AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE 14-06-2016 AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE Annes afskedsseminar 8.juni 2016 1 Region Sjælland Uensartet region med store forskelle fra land til by 800.000 indbyggere Karakteriseret ved større byer (over

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Tidlig Interventions Team

Tidlig Interventions Team Tidlig Interventions Team Introduktionsmappe Maj 2014 - 2 Indholdsfortegnelse Del 1...3 Tidlig Interventions Team på Fyn...3 Målgruppe...3 Henvisning...3 Behandlingen...3 Behandlingsvarighed...4 Samarbejdspartnere...4

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer

Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010 Ansøgningsskema til

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Tidlig Interventions Team

Tidlig Interventions Team Tidlig Interventions Team Januar 2017 Tidlig Interventions Team Introduktionsmappe Maj 2014 2 Indholdsfortegnelse Tidlig Interventions Team på Fyn... 3 Målgruppe... 3 Henvisning... 3 Behandlingen... 3

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert

Læs mere

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015 Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

De nye vejledninger i Region Sjælland

De nye vejledninger i Region Sjælland De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år.

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år. Region Syddanmark Att.: Julia Egebæk Psykiatrisk afd. P, Universitetsafd. Kontakt: Dorte Serup Sørensen Direkte tlf. 65 41 1592 30. november 2007 Side 1/7 Mailadresse: julia.egebæk@regionsyddanmark.dk

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Om OPUS OPUS er et specialiseret, ambulant behandlingstilbud, der henvender sig til unge i alderen 18 til 35 år, der for første gang oplever tegn på

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Familiesamarbejde & Flerfamiliegrupper

Familiesamarbejde & Flerfamiliegrupper Familiesamarbejde & Flerfamiliegrupper Nanette Forner, sygeplejerske i OPUS Bispebjerg, nanette.forner@opus-kbh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog, OPUS Bispebjerg, kryg0001@bbh.regionh.dk Holdning til de

Læs mere

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets

Læs mere

Slutrapportering. For projektet: Den gode psykiatriske afdeling. Bevilliget under satspuljen

Slutrapportering. For projektet: Den gode psykiatriske afdeling. Bevilliget under satspuljen Afdeling: Planlægning Journal nr.: 10/17999 Dato: 31. marts 2014 Udarbejdet af: Kjeld Andersen Afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slutrapportering For projektet: Den gode psykiatriske

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere