TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010"

Transkript

1

2 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan: Overordnede målsætninger 3 Målbare mål 1: Tilslutning til tandplejetilbuddet 4 Mål for andel udmeldte årige 5 Metoder til målopfyldelse årige 6 Metoder til målopfyldelse. 6 Mål for registrering af tandsundhedsdata 6 Metoder til målopfyldelse. 7 Målbare mål 2: Tandsundhed 7 Caries i Høje-Taastrup 8 Mælketænder 8 Mål for cariesforekomsten blandt 5-årige i Høje-Taastrup 11 Metoder til målopfyldelse 11 Blivende tænder 12 Mål for cariesforekomsten blandt 15-årige i Høje-Taastrup 15 Metoder til målopfyldelse 15 Målbare mål 3: Tandlægeskræk 16 Mål for arbejdet med tandlægeskræk 17 Metoder til målopfyldelse 17 Opfølgning på sundhedsplanen 18 Bilagsliste: 20 Bilag 1: Handleplan: Forandre for at bevare 21 Bilag 2: Fokus på tilbud til unge ( 15-årige) 22 Bliag 3: Forældredeltagelse i børnenes tandpleje 23 Bliag 4: Tandbørstning 24 Bilag 5: Fokus på indvandrersmåbørns tandsundhed 26 Bilag 6: Undersøgelse, røntgenoptagelse, forebyggelse, kontrol og behandling 27 Bilag7: Fissurforsegling eller lakering af tænder 28 Bilag 8: SEAL-DK 29 Bilag 9: Fokus på nytteværdi af tandbehandling 30

3 Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! I Sundhedsplanen kan man læse om det kommunale tandplejetilbud for børn og unge som det ser ud i Høje- Taastrup. Sundhedsplanen henvender sig både til Tandplejens brugere, til Tandplejens medarbejdere og til Tandplejens samarbejdspartnere. Man kan læse om Tandplejens fundament; hvilke principper vi arbejder efter, hvilke mål vi har, og hvordan vi forsøger at opfylde dem. Sundhedsplanen kan fortælle Tandplejens brugere hvordan tandpleje for kommunens 0-18-årige ser ud; hvad vi blandt andet kan tilbyde, og hvad vi lægger vægt på. Det kan være nyttigt for forældre at vide hvad de og deres barn kan forvente af Tandplejen; og Sundhedsplanen kan også danne sammenligningsgrundlag hvis man påtænker at benytte sig af muligheden for at vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud et andet sted, fx i nabokommunen eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Tandplejens medarbejdere bruger Sundhedsplanen som et fælles afsæt for arbejdet på kommunens klinikker. Det er her vi opstiller mål for tandsundheden hos kommunens børn og unge, beskriver de tiltag vi gør for at nå målene, og justerer tilbuddene i henhold til de erfaring vi gør os. Sundhedsplanen er bygget op i 4 afsnit. Det første handler om baggrunden for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet; lovgrundlag mv. I andet afsnit gennemgås Tandplejens overordnede målsætninger, og i tredje afsnit opstilles mål for de enkelte områder, og indsatsen på området beskrives. I sidste afsnit beskrives hvordan Sundhedsplanen følges op. Lovgrundlag og rammer Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet Den kommunale tandpleje er underlagt lovgivning, konventioner og aftaler på internationalt, nationalt og lokalt niveau. På internationalt niveau har Danmark blandt andet tilsluttet sig WHO s Sundhed for Alle og FN s Børnekonvention, og det betyder at alle offentlige institutioner skal arbejde inden for rammerne af disse. Indenfor disse rammer lægger Tandplejen især vægt på følgende - som er udpluk fra FN s børnekonvention: Alle rettigheder skal gælde for alle børn uden undtagelse, og børnene skal beskyttes mod diskrimination Barnets tarv skal sikres når der træffes beslutninger Forældrenes ansvar skal respekteres Barnet har ret til at give udtryk for en mening, og meningen skal respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed Barnet har ret til højest mulig grad af sundhed På nationalt plan arbejder vi under Lov om Tandpleje, fra 2007 Sundhedsloven, som blandt meget andet lovgiver om tandpleje og om patienters retsstilling. Sundhedsloven pålægger blandt andet kommunen at tilrettelægge et vederlagsfrit, opsøgende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud for de 0-18-årige med det formål at medvirke til at befolkningen kan udvikle 2

4 hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber, og bevare dem i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Det skal med andre ord være muligt at modtage gratis tandpleje indtil man bliver 18 år, og kommunen har en opsøgende forpligtelse overfor de familier der ikke umiddelbart benytter sig af tilbuddet om tandpleje. Der lægges vægt på både at forebygge og behandle sygdom; og sigtet er generel sundhedsfremme, nemlig at indsatsen skal danne grundlag for at tænderne kan fungere hele livet. Sundhedsstyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for omfanget af tandplejen, heriblandt omfanget af tilbud om tandregulering (behandling med tandbøjler). På lokalt plan arbejder Tandplejen efter Byrådets tilrettelæggelse af det kommunale tandplejetilbud. Her i Høje-Taastrup Kommune er det gratis tandplejetilbud for 0-18-årige tilrettelagt på kommunale klinikker placeret på nogle af kommunens folkeskoler; og tandregulering tilbydes på en centralt beliggende tandreguleringsklinik. Sundhedsloven giver borgerne ret til at vælge at modtage tandpleje et andet sted end det lokalt tilrettelagte. Indhold og omfang af tandplejetilbuddet er principielt det samme uanset om man benytter de kommunale klinikker eller vælger noget andet, men der kan være en vis egenbetaling hvis man fx vælger at benytte en privatpraktiserende tandlæge. Tandplejen arbejder også under den lokale sundhedspolitik for Høje-Taastrup Kommune som Byrådet har vedtaget. Sundhedspolitikken skal sikre at de kommunale tilbud skaber rammer og vilkår så den enkelte borger har mulighed for at tage vare på egen sundhed og dermed vælge en sund livsstil. Målet er livskvalitet, og metoden er sundhedsfremme. Tandplejens Sundhedsplan: Overordnede målsætninger Indenfor rammerne af de internationale, nationale og lokale love og bestemmelser fokuserer Tandplejen på følgende målsætninger: o o o o At tandplejetilbuddet både gavner og bruges af alle kommunens børn Det betyder at Tandplejen lægger vægt på at alle børn og unge i kommunen modtager tandpleje i passende omfang gennem deres opvækst, men også at så mange som muligt vælger at benytte de kommunale klinikker hvor der er viden, ekspertise og udstyr til at forebygge og behandle tandsygdomme hos børn og unge. At tandsundheden er høj for alle børn Tandsundheden måles ofte i hvor mange børn der har nul huller, og hvor mange huller (caries) børnene har i gennemsnit på forskellige alderstrin. Caries har udviklet sig til en sygdom med slagside : Mange børn og unge har ingen eller få huller, mens en lille del af børnene har mange huller. Tandplejen lægger vægt på at den gennemsnitlige cariesmængde er lille, men også at gruppen af børn med mange huller bliver mindre. At sundhedsfremmende og forebyggende tilbud gives til alle børn, individuelt og i grupper Tandsundheden sikres i hjemmene med fornuftige spisevaner og god mundhygiejne. Tandplejen lægger vægt på at alle forældre, børn og unge får viden og færdigheder til at kunne vælge en høj tandsundhed. At der gives særlige tilbud til børn med særlige behov Nogle børn vil have brug for specialbehandlinger, fx bøjlebehandlinger eller kirurgiske indgreb, og nogle børn kræver særlige omstændigheder omkring deres tandpleje, fx på grund af tandlægeskræk. Nogle børn kan have brug for et specialiseret tilbud gennem hele deres opvækst på grund af almen sygdom, særlige tandsygdomme eller manglende støtte fra hjemmet, andre kan have behov for individuelle tiltag i en risikoperiode, fx ekstra hjælp til god mundhygiejne i forbindelse med bøjlebehandling. 3

5 Tandplejen tilstræber at kunne give et tilbud af høj kvalitet i alle tilfælde. Hvis et barn har brug for en særlig type behandling som ikke kan tilbydes på de kommunale klinikker, henvises altid til anerkendte specialister. o o At der tilbydes forebyggelse og behandling med høj grad af faglig kvalitet og dokumenteret nyttevirkning (evidens) Viden om sygdomme øges hele tiden; sygdomsmønstrene ændrer sig, og nye behandlingsmetoder udvikles. Tandplejen lægger vægt på at der så vidt muligt findes videnskabelige undersøgelser der dokumenterer effekten af de tiltag og behandlingsmetoder vi benytter os af, og tiltagene justeres løbende i takt med ny evidens. Det betyder både at nye tilbud og behandlingsmetoder først tages i brug når de er dokumenterede, og at andre tiltag fjernes hvis deres effekt har vist sig tvivlsom eller manglende. At brugere og borgere føler sig godt behandlet i Tandplejen Det er naturligvis vigtigt at alle besøg i Tandplejen forløber så trygt og godt som muligt. Det er først og fremmest en forudsætning for god kommunikation om det enkelte barns - eller den enkelte unges - tænder og tandsundhed. Tryghed nedsætter risikoen for at barnet eller den unge udvikler tandlægeskræk, og en god oplevelse i Tandplejen er med til at sikre at aftaler om kommende tandlægebesøg gennemføres. Foruden de ovenfor nævnte overordnede målsætninger der retter sig mod det tilbud vi giver borgerne, har Tandplejen også nogle mål der er mere internt rettede. Vi bestræber os bl.a. på at Være en attraktiv arbejdsplads for alle faggrupper - dvs. arbejde for et berigende fagligt miljø, en god samarbejdskultur og et godt arbejdsmiljø så vi kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere Arbejde med stor uddelegering af ansvar til den enkelte medarbejder Være ressourcebevidste dvs. skabe mest mulig tandsundhed for pengene Målbare mål 1: Tilslutning til tandplejetilbuddet I tilslutning til den overordnede målsætning: At tandplejetilbuddet både gavner og bruges af alle kommunens børn, har Tandplejen valgt at opstille målbare mål for tilslutningsprocenten til tandplejetilbuddet. Baggrunden er at Tandplejen ønsker lighed i sundhed for alle, og at vi ønsker at alle kommunens børn skal have del i vores ekspertise på området. Samtidig giver stor tilslutning mere troværdige resultater når sundheden gøres op. Når vi fx opstiller sundhedsmål for de 5-årige, så bør alle de 5-åriges tandsundhed i princippet kendes før vi ved om målet er opfyldt. Tilslutningen kan måles på flere måder. Man kan registrere hvor mange der rent faktisk kommer til Tandplejen når de har fået en indkaldelse (fremmøde). Eller hvor mange der fravælger at modtage tandplejetilbuddet hos os til fordel for en privat tandlæge eller en anden kommunes klinikker (udmeldelser). Eller hvor mange børn fra en given årgang der indberettes til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR, se senere). Med hensyn til selve fremmødet på klinikkerne har Tandplejen valgt at vente med en systematisk registrering indtil der er indført elektronisk aftalebog og journal. Med elektronisk tidsbestilling og journaler lettes optællingen betragteligt, og elektronikken kan også bruges til at nå de eventuelle mål der kan opstilles for fremmødet, fx ved elektronisk udsendelse af påmindelser om tandlægetid via SMS. 4

6 Mål for andel udmeldte Mål for udmeldelser til anden kommunale klinik, eller mål for indmeldelser af børn fra andre kommuner er fravalgt. Dels fordi denne form for valgfrihed kan være et naturligt tilbud fx til børn der flytter over kommunegrænsen, men bliver på deres gamle skole, eller børn som ikke vil skifte behandler midt i et forløb, typisk et tandreguleringsforløb der strækker sig over flere år. Dels fordi Tandplejen ikke har noget ønske om at konkurrere med nabokommuner om børnene. Tværtimod har kommunerne et udstrakt samarbejde som er med til at sikre at ingen børn bliver glemt af Tandplejen, heller ikke når de flytter adresse og/eller skole fra en kommune til en anden. Derimod synes det relevant at begrænse andelen af udmeldte børn og unge til privat praksis. Dels fordi den kommunale Tandpleje har ekspertisen med forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber hos børn og unge, dels fordi de kommunale klinikker har meget bedre vilkår for at samarbejde med nøglepersoner omkring det enkelte barn, fx sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. Det tværfaglige samarbejde er en stor fordel både når det gælder om at udbrede budskaberne om gode tandplejevaner, og når det gælder om at sikre fremmødet på klinikken så eventuelle problemer kan afdækkes og løses. I januar 2005 var 0,6 % af de 0-15-årige og 6,8 % af de årige udmeldt til privat praksis; i januar 2006 var tallene henholdsvis 0,6 % og 5,9 %. Det opstillede mål er: Højst 1% af de 0-15-årige udmeldt til privat praksis Højst 7% af de unge udmeldt til privat praksis Andelen af udmeldte varierer henover året. Ved evaluering af målopfyldelse bruges andelen af udmeldte pr. 1. januar hvert år. Målet er løbende, dvs. skal opfyldes hvert år, og det er delt i to fordi der i Tandplejeloven er forskellige tilbud til de 0-15-årige og de årige. For de 0-15-årige er valgfriheden mellem det kommunale tandplejetilbud og privat praksis pålagt en egenbetaling på 35% af regningen til den private tandlæge. For de årige er der fuld valgfrihed, dvs. ingen egenbetaling ved valg af privat tandlæge. Fælles for valgfrihedsordningen for skolebørn og unge er at kommunen skal indgå aftale med den valgte private tandlæge om at varetage tandplejetilbuddet for det pågældende barn / den pågældende unge; og kommunen (det vil i praksis sige Tandplejens administration) skal godkende større behandlinger, fx bøjlebehandling, som ikke er omfattet af prisaftale (Børne- og Ungdomstandplejeoverenskomst mellem Dansk Tandlægeforening og Kommunernes Landsforening) årige Før valgfriheden for denne gruppe blev indført i Tandplejeloven pr. 1. januar 2004, havde byrådet i Høje- Taastrup Kommune valgt at indføre fuld (gratis) valgfrihed i Tandplejen som forsøg i en 3-årig periode. Ved forsøgsperiodens start havde Tandplejen ingen erfaringer at trække på med hensyn til efterspørgslen efter et andet tilbud, heller ikke fra andre kommuner; og det mål vi opstillede, var højst 3% udmeldte. Samtidig indførte vi en række tiltag som vi kaldte Forandre for at bevare (bilag 1); tiltag som dels gik på at synliggøre Tandplejen og hvad vi stod for (blandt andet ved at uddele en ny, flot serviceinformation til alle familier), dels på at udvide serviceniveauet, specielt med hensyn til åbningstider (længere åbent om eftermiddagen, og bedre vagtdækning i ferier). Ved forsøgsperiodens udløb var ca. 0,8 % af de 0-15-årige udmeldt. Det var ikke muligt at måle om det var de gennemførte tiltag der bevirkede den ringe interesse for at vælge de kommunale klinikker fra. Men tiltagene er videreført, og erfaringerne fra valgfrihedsforsøget er brugt ved opbygning af administrative procedurer i medfør af den nye lovgivning på området. 5

7 Metoder til målopfyldelse Generel fokus på valgfrihed i samfundet betyder øget interesse også blandt brugere af Tandplejen. Derfor er målet opjusteret en anelse i forhold til erfaringerne fra fritvalgsforsøget, men stadig ambitiøst. Målet søges nået ved at videreføre initiativerne fra Forandre for at bevare og ved til stadighed at kvalitetsudvikle og synliggøre tandplejetilbuddet. Der laves desuden løbende erfaringsopsamling ved om muligt at afdække årsagerne til de enkelte udmeldelser årige Valgfriheden for de unge har været en del af Tandplejelovgivningen i årtier, og den skulle imødegå det store problem at de unge dropper ud af den regelmæssige tandpleje ved overgangen fra det gratis tandplejetilbud til voksentandplejen. (Voksentandplejen foregår ved privatpraktiserende tandlæger med sygesikringstilskud og en væsentlig egenbetaling). Modvirkning af denne drop-out -effekt kan ikke påvises, men valgfriheden kan være et godt tilbud til de unge der er færdige med folkeskolen og måske kan have svært ved at møde på de kommunale klinikker, fx på grund af efterskoleophold. Det synes alligevel rimeligt at forsøge at begrænse antallet af udmeldelser i års alderen. Dels vil en stadig tilknytning til de kommunale klinikker sikre så lang kontinuitet og opfølgning på behandlinger som muligt (fx opfølgning på tandreguleringsbehandling og større tandskader). Og dels har de unge stor glæde af Tandplejens opsøgende og forebyggende natur som sikrer et stort fremmøde, alderen og udviklingstrinnet taget i betragtning. Udmeldelsesprocenten varierer meget fra år til år og hen over året. Der har været en let stigende tendens indenfor de sidste år, formodentlig som følge af den generelle fokus på valgfrihed i samfundet. Udmeldelsesprocenten for de årige i Høje-Taastrup er dog væsentligt lavere end i mange andre kommuner. Metoder til målopfyldelse. Der skal sikres fortsat tilgængelighed også for unge der er på efterskole eller i gang med job eller uddannelse i dagtimerne. Der kan således tilbydes tider indtil kl. 18 de fleste hverdage, og i dagtimerne på hverdage i de fleste skoleferier. Den udvidede åbningstid går på skift mellem klinikkerne. Desuden skal tilbuddet løbende tilpasses de unge og deres særlige behov og problemer på tandplejeområdet (bilag 2). Mål for registrering af tandsundhedsdata Kommunerne har pligt til årligt at indberette tandsundhedsdata for de 5-, 7-, 12- og 15-årige til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). De indsendte data danner grundlag for den nationale overvågning af tandsundheden blandt børn og unge, men de bruges i høj grad også lokalt. En høj indberetningsprocent betyder at overvågningen af tandsundheden bygger på data fra en meget stor andel af børnene, altså stor validitet da data ikke kun er resultatet af en stikprøve. Og en høj indberetningsprocent betyder også en høj sand tilslutning til tandplejetilbuddet; dvs. de indberettede børn er ikke kun tilmeldt den kommunale tandpleje på papiret ; de er rent faktisk blevet undersøgt og registreret det pågældende år. Det opstillede mål er: Mindst 97% af de indberetningspligtige årgange indberettes til SCOR Målet indeholder dels en indsats overfor et stort fremmøde til tandundersøgelse for de indberetningspligtige årgange, dels en kvalitetsparameter idet de indsendte registreringer skal være udfyldt korrekt for at kunne accepteres i SCOR og dermed indgå i statistikkerne. 6

8 Det opstillede mål er ambitiøst; i de sidste 4-5 år hvor Tandplejen har haft fokus på indberetningerne, er 97% indberettede ikke nået på nogen af de indberetningspligtige årgange bortset fra de 12-årige i 2004; se nedenstående figur (Fig. 1). Men målet bør kunne nås i 2007, dvs. i forbindelse med opgørelse primo Fig.1 Indberetningsprocenter % årige 7-årige 12-årige 15-årige ,9 95,5 95,2 94, ,6 96,3 94,7 90, ,2 91,4 88,8 86, ,2 93,8 97,0 94, ,6 95,5 96,0 91,3 Metoder til målopfyldelse. Tandplejen har tidligere indsendt data fra alle årgange; ikke kun de indberetningspligtige. Men udviklingen i behovstandpleje har gjort at ikke alle børn undersøges årligt. Fx er der større risiko for at en indberetning glipper hvis et barn er tilkaldt til undersøgelse i december, men må melde afbud og derfor først undersøges i det nye kalenderår. Og børn med meget høj tandsundhed vil måske ikke blive registreret alle år, hvorved de gennemsnitlige tal for tandsundheden bliver fejlbehæftede. Det er derfor valgt at fokusere på de indberetningspligtige årgange. Det sker først og fremmest ved at identificere dem allerede det foregående år så næste undersøgelse kan tilpasses til at ligge forholdsvis tidligt i indberetningsåret. Så kan man nå at registrere barnet selvom det først planlagte besøg må aflyses af en eller anden grund; og de børn der måtte udeblive på trods af flere indkaldelser, kan identificeres og opsøges i tide. Da Tandplejen i Høje-Taastrup for nærværende ikke har mulighed for at indberette data elektronisk, skrives data i hånden på optisk læsbare blanketter som sendes til et indlæsningsbureau. Herfra går data videre til det centrale register, og denne trafik indebærer selvfølgelig risiko for tekniske fejl. Minimering af tekniske fejl fra Tandplejens side sker ved omhyggelig udfyldelse af blanketterne, og ved genudfyldelse og indsendelse af blanketter som indlæsningsbureauet har frasorteret. Tekniske fejl fra indlæsningsbureauets side er set flere gange i de senere år og menes at være en af forklaringerne på de uacceptable indberetningsprocenter i (jf. Fig. 1). Udelukkelse af disse fejl sker når Tandplejen får elektronisk journal, og dette vil også betyde en stor hjælp i bekæmpelse af kvalitative datafejl idet der kan indbygges logiske datatjek, fx at en mælketand som tidligere er registreret som tabt, bliver registreret igen. Målbare mål 2: Tandsundhed Caries er stadig den mest almindelige tandsygdom, og samtidig den tandsygdom der bedst kan forebygges og stoppes. Der kunne også opsættes andre sundhedsmål, fx for forekomst og håndtering af tandtraumer, for 7

9 visitation og behandling af tandstillingsfejl, tanddannelsesforstyrrelser osv. Men i denne sundhedsplan er fokus lagt på cariesforekomsten og indsatsen overfor denne. Det er en del af Tandplejens overordnede målsætning at tandsundheden er høj for alle børn. Det er i virkeligheden en todelt målsætning; dels om at børnene gennemsnitligt har en høj grad af sundhed, dels at alle børn bidrager til den; altså at det ikke er nok med en høj gennemsnitlig sundhed hvis en mindre gruppe bærer størstedelen af sygdomsforekomsten (ulighed i sundhed). Dertil kommer at når der tales om sundhedsfremme og livskvalitet i tand-sammenhæng, ligger fokus ikke på fravær af sygdom, men på funktionsdygtige tænder, mund og kæber uden gener. I den forbindelse er tilstedeværelsen og antallet af huller ikke altafgørende; blandt andet spiller også udstrækning og placering af hullerne ind. Fx ses der tit udviklingsbetingede små-defekter især på kindtænderne, og de kan ikke holdes rene og udvikler sig derfor hurtigt til egentlige huller. Disse diagnosticeres og fyldes som regel kort tid efter tanden er frembrudt, og udstrækningen og beliggenheden af en sådan fyldning gør at tanden fungerer stort set lige så godt som hvis den havde været intakt. Men når der tælles sygdom, vægter et sådant hul/fyldning lige så meget som en større fyldning der svækker tanden og måske nedsætter dens funktion. Caries og fyldninger på de tandflader der støder mod hinanden (såkaldte approksimalflader), kræver altid fyldninger der strækker sig ud over flere flader, og derfor svækker tanden forholdsvis meget. Nedenstående indeks beskriver alvorlighedsgraden af de forekommende cariesangreb: Zone 1: Ingen caries Zone 2: Caries i udviklingsdefekter og i furer på tændernes tyggeflader Zone 3: Caries på approksimalflader Zone 4: Caries på fortænder og glatflader Hermed kan mål for cariesforekomsten tre-deles, nemlig som mål for andelen af børn helt uden caries, mål for den gennemsnitlige cariesforekomst og mål for alvorlighedsgraden af caries. Caries i Høje-Taastrup I beskrivelse af cariesforekomsten blandt børn og unge i Høje-Taastrup er valgt de 5-årige og de 15-årige. Det er begge indberetningspligtige årgange (se tidligere), og de kan derfor sammenlignes med data fra resten af landet. De 5-årige har et fuldt mælketandsæt, og de 15-årige har det fulde blivende tandsæt bortset fra visdomstænder. Som sammenligningsgrundlag er valgt Københavns Amt og Danmark som helhed. I meget runde tal udgør børn og unge i Høje-Taastrup ca. 10 % af de 0-17-årige i Københavns Amt, og ca. 1 % af aldersgruppen i Danmark. Mælketænder I nedenstående diagram (Fig. 2) vises andelen af 5-årige uden caries i Høje-Taastrup sammenlignet med Københavns Amt og hele Danmark. 8

10 Fig. 2. Cariesfrie 5-årige, % Høje-Taastrup Københavns amt Hele landet Lineær (Høje-Taastrup) Diagrammet viser to ting. For det første at udviklingen i tandsundheden i mælketandsættet nærmest er gået i stå i de sidste 10 år, i hvert fald når man måler på antallet af cariesfrie børn. I de 20 år der lå forud, steg tandsundheden år for år til det niveau den er på i dag. For det andet ses det at der i de fleste år er lidt færre børn med nul huller blandt 5-årige i Høje-Taastrup sammenlignet med resten af landet. Hvis man i stedet ser på det gennemsnitlige antal tandflader der har hul, fyldning eller er trukket ud som følge af caries, ser diagrammet sådan ud (Fig. 3): Fig. 3. Tandflader med caries, gennemsnit for 5-årige antal flader 2,5 2 1,5 1 0, Høje-Taastrup Hele landet Københavns amt Lineær (Høje-Taastrup) 9

11 I et fuldt mælketandsæt er der 88 flader, hvoraf altså gennemsnitlig ca. 2 er syge hos de 5-årige. Den orange tendenslinie viser en svag fald i antal syge flader gennem de sidste 10 år. Det betyder at selvom antallet af nul huller -børn ikke stiger nævneværdigt, har de syge børn måske en lille smule færre huller end de havde for 10 år siden. Men generelt er Høje-Taastrup-børnene lidt mere syge sammenlignet med alle børn i Københavns Amt og alle børn i Danmark. En del af forklaringen på dette kan måske findes i næste diagram (Fig. 4 a,b) som deler de 5-årige op i børn af henholdsvis dansk og udenlandsk oprindelse: Fig. 4a. 5-årige, HTK: Tandflader med caries (gennemsnit) Fig. 4b. 5-årige uden caries (%), HTK Dansk baggrund Anden baggrund Dansk baggrund Anden baggrund På grund af en fejl hos det landsdækkende indlæsningsbureau mangler 2002-tallene for specialtabeller i alle de kommuner som ikke indberetter data elektronisk. Men tendensen er tydelig: 5-årige børn med anden etnisk oprindelse end dansk har gennemsnitligt 4-5 gange så mange huller som børn af dansk oprindelse. Og det er til dels fordi der kun er halvt så mange børn af anden etnisk oprindelse end dansk der har nul huller i mælketandsættet sammenlignet med børnene af dansk oprindelse. Børn med anden etnisk oprindelse end dansk udgør ca. 25 % af Tandplejens brugere. Fordelingen af caries efter sværhedsgrad, ses i Fig. 5: (Se forklaring på zoneinddelingen s. 8). Fig årige HTK, fordelt efter zoner, % 12 80% % 40% 74 20% 0% zone 1 (cariesfri) zone 2 zone 3 zone 4 10

12 Det er caries i zone 3 og 4 der er mest kritisk set fra et funktionsmæssigt synspunkt, og det ville være ønskeligt at skubbe sygdomsforekomsten over mod zone 1 og 2. Selvom tallene fra 2005 viser det bedste resultat i den sidste 10-års periode, er det stadigvæk godt 1/5 af alle 5-årige der har caries i zone 3 og 4, og omvendt har næsten 3/4 af de 5-årige ingen carieserfaring. Mål for cariesforekomsten blandt 5-årige i Høje-Taastrup Tandsundheden målt både på carierede flader og andel cariesfrie 5-årige i HTK - skal bringes op til niveau med hele Danmark senest i 2010 Forskellen i tandsundhed mellem 5-årige børn af dansk og udenlandsk oprindelse skal i samme periode mindskes med 10 % målt på andel cariesfrie Andelen af 5-årige med caries i zone 3 og 4 skal i samme periode mindskes med i alt 5 % Metoder til målopfyldelse Målene er sat til opfyldelse for 5-årige i 2010, hvilket vil sige for børn født i Dette er ikke ensbetydende med at alle tiltag rettes mod denne gruppe børn alene, men omfatter alle småbørn og førskolebørn. Aktiviteter der sigter mod at nedbringe en sygdomsforekomst, kan opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse, se nedenstående diagram: FOREBYGGELSE AF TANDSYGDOMME PRIMÆR PROFYLAKSE SEKUNDÆR PROFYLAKSE TERTIÆR PROFYLAKSE OVERORDNET MÅL FORHINDRE OPSTÅEN FORHINDRE VIDEREUDVIKLING FORHINDRE FØLGER MÅL/MIDLER FREMME SUNDHED BESKYTTE SPECIFIKT HELBREDE ELLER STANDSE SYGDOM V/TIDLIG DIAGNOSE OG BEHANDLING GENOPRETTE FORM OG FUNKTION REHABILITERE METODER Lokalsamfundsarbejde og aktiv politisk indsats til forbedring af levevilkårene spec. for de dårligst-stillede grupper. Generelle sundhedspædagogiske aktiviteter i bred forstand herunder tværfagligt samarbejde. Foranstaltninger rettet mod tandsygdomsårsagerne: bakterier (plak), kosten (sukker), tandsubstans (fluortandpasta). Specifikke sundhedspædagogiske aktiviteter på individ- og populationsniveau. Foranstaltninger rettet mod initiale sygdomstilstande: Fluorbehandlinger. Renhold af tænder (plakfjernelse). Fissurforseglinger. Regelmæssig diagnostik Tiltag rettet mod det enkelte individ. Foranstaltninger rettet mod mere fremskredne tandsygdomstilstande: Fyldningsterapi Parodontalkirurgi Fastsiddende og aftagelig protetik m.v. Gennemføres v.h.a. den til enhver tid optimale teknologi, og så betids at negative følgevirkninger undgås. Sundhedsfremme og primær forebyggelse: Forebyggelse af tandsygdomme i mælketænderne er først og fremmest forældrenes ansvar! Det tidspunkt hvor barnet er fysisk og psykisk modent til selv at tage vare på sine tænder, falder for de fleste børn nogenlunde sammen med at de sidste mælketænder mistes. Og god hjemmetandpleje er den aller-allervigtigste forudsætning for sunde tænder. Den mest veldokumenterede forebyggelse af caries er brug af fluortandpasta. Både tandpastaens koncentration af fluor, og den tid den får lov til at virke i munden, har betydning for fluorens forebyggende virkning. Selvom brug af fluortandpasta er en veletableret god vane i Danmark, er der alligevel mange børn som ikke får børstet tænder hver dag, og endda nogle som end ikke har deres egen tandbørste. 11

13 Tandplejens overordnede budskab i den forbindelse er: FORÆLDRE skal børste barnets tænder med fluortandpasta 2 gange dagligt fra den første tand bryder frem Forældrene inviteres med til alle undersøgelser og inddrages aktivt når deres børn er i tandlægestolen, fx ved afprøvning af børstemetoder (bilag 3). Tandplejen har nedskrevet 10 gode råd om tandbørstning som udbredes på klinikker, via hjemmeside og samarbejdspartnere (bilag 4). Desuden gennemføres et specifikt projekt for indvandrersmåbørn i Taastrupgaard i samarbejde med Sundhedsplejen. Sundhedsplejersken medbringer tandbørste, tandpasta og en skriftlig hilsen fra Tandplejen til alle familier med spædbørn ved besøget i 4-måneder alderen. Tandplejen forsøger at blive inviteret i alle mødregrupper i dette distrikt, og der laves udvidet opfølgning hvis der er manglende fremmøde ved det besøg som familien indkaldes til når barnet er 1-1½ år (bilag 5). Sekundær forebyggelse tidlig standsning af sygdomsudvikling (=interceptiv behandling): Det tilstræbes at så mange begyndende cariesangreb som muligt opdages (diagnosticeres) inden der er brud på tandens overflade. Herved er det muligt at stoppe processen så en fyldning ikke bliver nødvendig. (Enhver fyldning svækker tænderne og gør dem mere modtagelige for sygdom, så det er altid bedre at stoppe sygdommen FØR fyldning end MED en fyldning). Tidlig diagnostik omfatter (udvidet) brug af røntgenbilleder, og fastlæggelse af undersøgelses- og forebyggelsesintervaller sker bl.a. efter barnets cariesaktivitet, mundhygiejne og tandfrembrud, og efter generel viden om cariesprocessens hastighed (bilag 6). Alle begyndende cariesangreb fluorbehandles med jævne mellemrum, og forældrene oplyses om hvordan sygdomsprocessen standses ved god hjemmetandpleje. På indikation foretages også fissurforsegling ( lakering ) af mælketænder for at forhindre eller stoppe cariesangreb (bilag 7). Tertiær forebyggelse invasiv behandling Når fyldning er nødvendig, benyttes minimal invasiv teknik, dvs. der spares så meget tandsubstans som muligt. I nogle tilfælde foretages trinvis fjernelse af caries for at skåne tandens nerve. Det tilstræbes altid at lave tætte fyldninger som stopper cariesprocessen effektivt og hindrer en ny i at opstå. Ved risiko for at en carieret tand kan skade nabo-mælketænder eller blivende tænder, eller ved overvejende risiko for behov for mange behandlinger på den samme tand, vælges tandudtrækning i stedet for fyldning. Udover at spare barnet for mange tandlægebesøg, gør dette også hjemmetandplejen lettere. (Det er lettere at komme til med tandbørsten på de resterende tænder). Blivende tænder I det blivende tandsæt, repræsenteret ved de 15-årige, ses der stadig forbedring af tandsundheden både i Høje-Taastrup Kommune, i Københavns Amt og i Danmark som helhed gennem de sidste 10 år. Tendensen i Høje-Taastrup havde ellers været en stagnation i udviklingen op til årtusindskiftet. I nedenstående diagram (Fig. 6) vises andelen af cariesfrie 15-årige. 12

14 % 50 Fig årige, cariesfrie, Høje-Taastrup Københavns amt Hele landet Lineær (Høje-Taastrup) Her ses det at der er stort set samme andel af cariesfrie 15-årige i Høje-Taastrup Kommune som i hele Danmark, men mindre end i Københavns Amt. Stigning i andelen af cariesfrie synes at have nogenlunde samme hastighed i de tre grupper. Ser man i stedet på det gennemsnitlige antal carierede flader i aldersgruppen, er tandsundheden i Høje- Taastrup lidt bedre end i Danmark som helhed, men stadig ringere end i amtet (Fig. 7): antal flader 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Fig årige; flader med caries Høje-Taastrup Københavns amt Hele landet Lineær (Høje-Taastrup) Sygdomsmængden synes at falde med nogenlunde samme hastighed i Høje-Taastrup og i Københavns Amt, mens det øjensynligt går hurtigere (kurven falder mere brat) når man ser på hele Danmark. 13

15 Fordelingen af caries i alvorlighedszoner blandt de 15-årige i Høje-Taastrup ses nedenfor (Fig. 8): Fig årige HTK, fordelt efter zoner, % 80% % 29 40% 20% 45 0% zone 1 zone 2 zone 3 zone 4 Hvis man sammenligner med de 5-årige (se fig. 5), er der en meget mindre andel med nul huller blandt de 15-årige, men alligevel er andelen af børn med caries i de kritiske zoner (3 og 4) på næsten samme niveau. Blandt de 15-årige er det til gengæld næsten en tredjedel som kun har caries på tyggeflader og i furer i (kind)tænderne. Denne type caries er ikke så ødelæggende for tænderne, og den er også nemmere at forebygge. Også for de 15-årige kan der ses en forskel på børn af dansk og af anden oprindelse (Fig. 9a,b): Fig. 9a 15-årige, Tandflader med caries Fig. 9b 15-årige uden caries (%) Dansk baggrund Anden baggrund Dansk baggrund Anden baggrund (På grund af en fejl hos det landsdækkende indlæsningsbureau mangler 2002-tallene for specialtabeller i alle de kommuner som ikke har elektronisk journal) Forskellen i tandsundhed er ikke så markant som i mælketandsættet, men der er stadig ikke tvivl om at unge af anden etnisk oprindelse end dansk bærer en stor del af sygdomsmængden. 14

16 Mål for cariesforekomsten blandt 15-årige i Høje-Taastrup Tandsundheden målt både på det gennemsnitlige antal carierede flader og på andelen af cariesfrie 15-årige i HTK - skal forsat år for år være bedre end i Danmark som helhed Forskellen i tandsundhed mellem 15-årige børn af dansk og udenlandsk oprindelse skal mindskes Tandsundheden skal fortsat være stigende i denne aldersgruppe: Mere end halvdelen af de 15-årige skal være cariesfrie i 2010 Andelen af 15-årige med caries i zone 3 og 4 skal mindskes til højst 20 % i 2010 Metoder til målopfyldelse To af målene er sat til opfyldelse i 2010, og det vil sige at gruppen der måles på, er født i Det betyder selvfølgelig ikke at alle tiltag rettes med denne gruppe børn alene. Fortsatte forbedringer af tandsundheden kræver en vedvarende indsats gennem flere år. Sundhedsfremme og primær forebyggelse Især i det blivende tandsæt er frembrudstiden for de enkelte tænder af stor betydning. Det skyldes at nyfrembrudte tænder har en umoden emalje, og i starten når de ikke sammen og kan deltage i tygningen, så der sker ingen mekanisk rensning af tyggefladerne. Måske har man ikke engang opdaget at de er kommet frem, så de bliver ikke børstet rigtigt. Alle tre ting betyder at de nye tænder er meget mere udsatte for cariesangreb. Dvs. at høj tandsundhed i 15-års alderen blandt andet kræver særlig opmærksomhed omkring 6-års tandens frembrud og første år i munden, dvs. 6-8 års alderen; og særlig opmærksomhed omkring 12-års tanden i års alderen. Den store forskel på disse to perioder er at 6-års tanden bliver forældrenes ansvar; barnet er nemlig ikke modent nok til selv at tage vare på sine tænder mens den bryder frem. Hvorimod 12-års tanden og dens frembrud er barnets første store selvstændige tandplejeopgave. Det stiller selvfølgelig forskellige krav til den støtte og information der gives til hjemmetandplejen fra Tandplejens side. Det overordnede budskab er stadigvæk: Tænderne skal børstes med fluortandpasta 2 gange dagligt og dette budskab er ikke mindst relevant i den periode hvor de store kindtænder er i frembrud; hvor forældrene er ved at give slip på ansvaret for barnets daglige hygiejne, og hvor barnet/den unge ikke helt har påtaget sig ansvaret selv. I mange familier giver forældrene slip for tidligt, og hvis der ikke ved Tandplejens mellemkomst kan opnås gode vaner i familien, forsøges det enkelte barn hjulpet igennem perioden med hjælp til rengøring af tænderne (såkaldt professionel plak-fjernelse) og fluorbehandling. Børnene trænes løbende i tandbørstning op gennem skoletiden, både i grupper og individuelt i forbindelse med tandundersøgelser (bilag 4). Målet er at alle børn lærer en hensigtsmæssig børsteteknik, dvs. at de, når de er gamle nok, har mulighed for og færdighed til at træffe valget om en høj tandsundhed hele livet ved hjælp af en høj grad af egenomsorg. Med til sundhedsfremme og primær forebyggelse hører også fokus på børnenes kost. Det er ikke muligt at påvise en direkte effekt af kostoplysning på tandsundheden, hvilket blandt andet ses af at tandsundheden generelt stadig er stigende, samtidig med at forbruget af sukker og sukkerholdige føde- og drikkevarer er steget eksplosivt, ikke mindst blandt børn og unge. Tandplejen ser det alligevel som en vigtig arbejdsopgave at medvirke til at børn og unge bliver i stand til at træffe sunde valg som ikke kun gavner tænderne, men også sundhedsfremme i bred forstand. Kostoplysning er derfor en naturlig del af både den individuelle og den gruppebaserede forebyggelse. Sekundær forebyggelse tidlig standsning af sygdomsudvikling (=interceptiv behandling): 15

17 Ligesom i mælketandsættet tilstræbes det at så mange begyndende cariesangreb som muligt opdages (diagnosticeres) mens sygdomsprocessen er reversibel, dvs. kan stoppes og vendes. Tidlig diagnostik omfatter (udvidet) brug af røntgenbilleder samt timing af undersøgelsesintervaller bl.a. efter generel viden om cariesprocessens hastighed, barnets eller den unges cariesaktivitet, mundhygiejne, tandfrembrud og eventuel bøjlebehandling (bilag 6). Alle begyndende cariesangreb fluorbehandles med jævne mellemrum, og forældre og/eller børn oplyses om hvordan sygdomsudviklingen standses ved god hjemmetandpleje. På indikation foretages også fissurforsegling ( lakering ) af tænderne for at forhindre eller stoppe cariesangreb (bilag 7). Tertiær forebyggelse invasiv behandling Når det skønnes at en fyldning er nødvendig, benyttes også i det blivende tandsæt minimal invasiv teknik, dvs. der spares så meget tandsubstans som muligt. Hvis cariesangrebet er omfattende, foretages trinvis fjernelse af caries for at skåne tandens nerve. Det tilstræbes altid at lave tætte fyldninger som stopper cariesprocessen effektivt, og hindrer en ny i at opstå. Projekt SEAL-DK Uanset hvor forfinet en teknik der benyttes, vil en fyldning ALTID svække tanden. Tandplejen er derfor gået med i en videnskabelig undersøgelse der skal kortlægge grænserne for hvornår man kan forsegle et hul, og hvornår en fyldning er nødvendig. Man ved nemlig at cariessygdommen under visse omstændigheder kan stoppes uden at man borer og fylder tanden. Projektet ledes af lektor, dr.odont. Vibeke Qvist fra Tandlægeskolen i København med deltagelse af 5 kommunale tandplejer. Foruden Høje-Taastrup Kommune er det tandplejen i Allerød, Gribskov, Hillerød og Hørsholm kommuner (bilag 8). Fra slutningen af 2006 og ca. 1 år frem, vil børn og unge, der står for at skulle have lavet en fyldning på en tyggeflade i en blivende tand, blive tilbudt at deltage i projektet. Forældrene skal give deres skriftlige samtykke til at børnene er med i undersøgelsen, og der vil ske en tilfældig udvælgelse sådan at nogle af børnene vil få forseglet ( lakeret ) deres cariesangreb i stedet for at få lavet fyldningen. Børnene følges tæt i minimum 3 år, og hvis sygdomsprocessen ikke kan kontrolleres med lakering, vil den blive erstattet med en fyldning. Målbare mål 3: Tandlægeskræk På engelsk taler man om dental fear and anxiety. På dansk findes der ikke en dækkende beskrivelse for tilstanden som betyder at børn, unge og voksne har meget vanskeligt ved at gennemføre selv de mindste behandlinger, og at mange af den grund helt undlader at opsøge tandpleje. Måske beskriver ordet tandbehandlingsangst det bedst, men begrebet tandlægeskræk er det mest brugte, og således også her. Fænomenet er udbredt; generelle undersøgelser peger på at 4 ud af 10 lider af tandlægeskræk. I nogle tilfælde kan det være knyttet til generelle forhold; fx ses det hyppigere hos astmabørn, måske fordi de føler vanskelighed ved at trække vejret når man indfører instrumenter i deres mund. Men i rigtig mange tilfælde kan tandlægeskræk føres tilbage til oplevelser i tandlægestolen. Oplevet smerte ved tandbehandling er den vigtigste enkeltstående årsag til tandlægeskræk, og der er sammenhæng mellem antal smerteoplevelser og graden af skræk. Samtidig fortæller eller viser 4 ud af 10 børn det ikke når de føler smerte eller angst. Tandplejen skal leve op til lovgivningens formål, nemlig at medvirke til at befolkningen kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber, og bevare dem i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Opgaven er altså ikke løst alene ved at børnene har en høj grad af tandsundhed når de forlader 16

18 den kommunale tandpleje. De skal også være trygge ved at gå til tandlæge som voksne så den opnåede sundhed kan holdes ved lige. Høje-Taastrup kommunale Tandpleje har ikke tidligere haft generel fokus på tandlægeskræk. Vi mangler overblik over problemets omfang blandt Tandplejens brugere så udviklingen kan følges, og så effekten af tiltag kan evalueres. Mål for arbejdet med tandlægeskræk At undersøge metoder til kortlægning af forekomsten af tandlægeskræk blandt børn og unge At gennemføre en måling af forekomsten af tandlægeskræk blandt børn og unge i Høje-Taastrup inden udgangen af 2007 At søge at mindske forekomsten af tandlægeskræk ved at reducere de kendte risikofaktorer både på populations- og individniveau At udvikle behandlingstilbuddene til de børn og unge der allerede har udviklet tandlægeskræk At gennemføre en ny måling af forekomsten af tandlægeskræk inden udgangen af 2010 At planlægge den videre strategi på området på basis af resultaterne for undersøgelser af tandlægeskræk i 2007 og 2010 Metoder til målopfyldelse Måling af forekomst Metode til måling af tandlægeskræk udvælges ved gennemsøgning af litteratur og kontakt til personer og institutioner som har arbejdet med emnet. Selve gennemførelsen af målingen sker i henhold til den valgte metode. Forebyggelse af tandlægeskræk En vigtig del af indsatsen mod tandlægeskræk, både på populations- og individniveau, er at søge at begrænse forekomsten af tandsygdomme, og dermed behovet for behandling. Dette er allerede Tandplejens mål som beskrevet i de foregående afsnit. Jo bedre sundhed, jo mindre risiko for smertevoldende tilstande og behandlinger, jo gladere børn. Derudover er den overordnede strategi at prioritere børnenes tryghed ved besøg på klinikken højt. På periferiydelsen betyder det blandt andet: at børn og forældre bliver introducerede til tandklinikkerne i en afslappet atmosfære ved besøg allerede fra spædbørnsalderen at tandplejepersonalet altid tager godt imod, uanset om børnene kommer på besøg med fx daginstitutionen, om de er blevet tilkaldt, eller om de kommer uanmeldt at der tages individuelle hensyn for at øge trygheden, fx er det for nogle børn (og forældre) vigtigt at det er et kendt ansigt der tager imod Også for kerneydelsen ( i tandlægestolen ) handler det om at prioritere trygheden ved hvert enkelt tandlægebesøg i alle faser af undersøgelse og behandling. Den overordnede tilgang er: Vi siger hvad vi gør, og gør hvad vi siger - både ved tilvænning og behandling Alle børn forsøges introduceret og tilvænnet til de instrumenter der ofte bruges til tandbehandling, før der er aktuelt behov for at bruge dem. Vi bruger psykologiske og pædagogiske metoder til beroligelse, altid i respekt for barnets grænser og de aftaler vi indgår, fx om pauser i behandlingen. 17

19 Der suppleres med afslappende og angstdæmpende medikamenter når det er nødvendigt, fx bruges lattergas hver gang det skønnes at kunne have god effekt, og der tilbydes præmedicinering (med Dormicum ) efter individuelt behov. Vi bestræber os på at praktisere smertefri tandpleje: Der tages i hvert enkelt tilfælde stilling til om invasiv behandling kan undgås Behovet for smertekontrol overvejes ved alle behandlinger Lattergas er sjældent nok hvis der er behov for bedøvelse Vi bruger passende lokalbedøvelsesmiddel i rette doser på rette sted Der bruges altid overfladebedøvelse før injektion, og injektionen foretages så skånsomt som overhovedet muligt, bl.a. ved hjælp af ny teknologi på området. Virkningen af bedøvelse kontrolleres inden behandling Vi bestræber os på at de valg vi træffer, og de behandlinger vi udfører, har en vidensbaseret nytteværdi, og at de ikke direkte eller indirekte medfører at barnet får behov for yderligere behandling (bilag 9). Behandling af børn og unge med tandlægeskræk Første trin er at kortlægge angsten og udelukke andre mulige årsager til barnets manglende kooperation, fx generel sygdom, manglende modenhed, problemer i familien mv. Når et barn lider af tandlægeskræk, foregår al undersøgelse og behandling i henhold til individuelle aftaler truffet med barnet og familien. Behandlingsmulighederne omfatter alle de forholdsregler og tilbud der er omtalt under forebyggelse af tandlægeskræk. Barnets ønsker til hvordan en undersøgelse og/eller behandling skal forløbe, respekteres i videst muligt omfang. Det kan være ønske om en bestemt behandler, lytten til musik under behandling, benyttelse af psykologiske metoder som fx fantasirejser, aftaler om varighed af en behandlingsseance, valg af analgesiform og meget andet. Hvis tandlægeskrækken gør det umuligt at gennemføre tandplejebesøg, kan der henvises til specialbehandling, fx psykologbehandling, hypnose eller andet, eventuelt i samarbejde med barnets læge eller andre nøglepersoner. Akutte tandproblemer på børn med tandlægeskræk og/eller behandlingsumodenhed kan undertiden medføre behov for behandling i generel anæstesi (narkose). Behandling i narkose søges dog så vidt muligt undgået, dels på grund af de risici der er forbundet med selve narkosen, dels fordi behandlingen nødvendigvis må blive meget radikal for at behovet for fornyet narkose ikke skal opstå hurtigt igen. Før henvisning til behandling i narkose skal alle andre muligheder være afprøvet, heriblandt henholdende behandling og behandling under præmedicinering. Opfølgning på sundhedsplanen Denne sundhedsplan dækker en 5-årig periode fra 2006 til Der er forskel på hvornår de enkelte mål skal være opfyldt, fx er der mål for maksimal udmeldelsesprocent som skal være opfyldt år for år; mål for tandsundhed der først skal være opfyldt ved slutningen af perioden, og mål for arbejdet med tandlægeskræk der rækker ud over perioden for denne sundhedsplan. Status for de enkelte mål opgøres hvert år inden udgangen af marts måned (i forbindelse med at Sundhedsstyrelsen udsender tabeller baseret på de indberettede tandsundhedstal), første gang i marts De årlige opgørelser af måltal - og eventuelle afledte justeringer af mål og/eller indsatser - vedlægges løbende Sundhedsplanen som bilag. Hen mod slutningen af perioden tages der stilling til hvilke mål der efter justering skal videreføres i en ny Sundhedsplan, og hvilke der skal erstattes af andre mål. 18

20 19

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige:

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige: Tandpleje Omkring tandpleje kan du her læse mere om: - Ældretandpleje - Børsteteknik - Børstekader - Caries/huller - Den sunde tand - Graviditet - Mælketænder - Paradentose - Tandhalse Ældretandpleje Hyppigeste

Læs mere

16. april 2012. Sundheds- og Socialforvaltningen. Tandplejen

16. april 2012. Sundheds- og Socialforvaltningen. Tandplejen 16. april 2012 Sundheds- og Socialforvaltningen Tandplejen SIDE 2 Indhold Indledning... 5 Indsatsområder... 7 1. Nedbringe kariesforekomsten hos børn og unge... 7 2. Dækning af brugergruppen børn og unge...

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Tandplejens Virksomhedsrapport 2012 2013. Store tandbørstedag den 12. september 2012

Tandplejens Virksomhedsrapport 2012 2013. Store tandbørstedag den 12. september 2012 Tandplejens Virksomhedsrapport 2012 2013 Store tandbørstedag den 12. september 2012 Udgivet marts 2013 Indholdsfortegnelse 1. FOKUSOMRÅDER I 2012 3 2. BØRNE/UNGE TANDPLEJEN 0 18 ÅR 5 5. OMSORGSTANDPLEJEN

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenaa, den 28. marts 2009.

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Lykken er en sund mund - for både mor og barn

Lykken er en sund mund - for både mor og barn Lykken er en sund mund - for både mor og barn Forord Denne lille opslagsbog er lavet som en hjælp til selvhjælp. Den giver gode råd om tænder og mund under graviditeten og mindre børns tandsundhed I kan

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI En tand bedre TANDKLINIKKEN hamlet IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI Flotte og sunde tænder spiller en vigtig rolle for vores velbefindende og sundhed også når vi bliver ældre. En god livskvalitet er afhængig af,

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Udeblivelser i tandplejen

Udeblivelser i tandplejen Af Ea Nielsen, redaktør Udeblivelser i tandplejen I januar efterlyste vi i nyhedsbrevet erfaringer om nedbringelsen af udeblivelser i tandplejen. Vi fik flere reaktioner. Her følger en opsamling på de

Læs mere

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvorfor en kampagne? 3 Hvad er formålet? 3 Hvad får I ud af at

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

BALLERUP : EGEDAL : FURESØ ÅRSBERETNING 2013. Center for Tandregulering I/S

BALLERUP : EGEDAL : FURESØ ÅRSBERETNING 2013. Center for Tandregulering I/S BALLERUP : EGEDAL : FURESØ ÅRSBERETNING 2013 Center for Tandregulering I/S 3 af 10 Indledning 3 af 10 Center for Tandregulering I/S (CFT) kunne fejre 5 års fødselsdag med udgangen af 2013. Center for Tandregulering

Læs mere

1/20. Aabenraa Kommune. Udbud af udførelse af børn og unge tandpleje i BUT-distrikter 2 og 3. Kravspecifikation. 27. februar 2007

1/20. Aabenraa Kommune. Udbud af udførelse af børn og unge tandpleje i BUT-distrikter 2 og 3. Kravspecifikation. 27. februar 2007 1/20 Aabenraa Kommune Udbud af udførelse af børn og unge tandpleje i BUT-distrikter 2 og 3 Kravspecifikation 27. februar 2007 2/20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Udbudte distrikter, BUT-distrikt

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport Evalueringsrapport Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte 14. juli 2015 J.nr.: 29.15.00-P20-1-15 Plan og Projektstab Indledning Dette dokument er slutevaluering af Frederiksberg

Læs mere

INFORMATION OG GODE RÅD FRA KLINIKHUSET EFTERÅR 2014

INFORMATION OG GODE RÅD FRA KLINIKHUSET EFTERÅR 2014 INFORMATION OG GODE RÅD FRA KLINIKHUSET EFTERÅR 2014 2 Indhold Velkommen til Klinikhuset... 3 Plastfyldninger... 6 Kroner og broer... 8 Cerec kroner... 10 Implantater...12 Facader...14 Tandrensning...16

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt:

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: (Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: Vedlæg altid røntgen og kliniske fotos i det omfang det er nødvendigt for illustration/dokumentation af skadens omfang. (Røntgenbilleder

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Tandplejen Aarhus Kommune ny struktur og organisering - statusrapport 2013

Tandplejen Aarhus Kommune ny struktur og organisering - statusrapport 2013 0 Indhold Baggrund og resumé... 2 Lovgrundlag, anbefalinger og vejledninger... 3 Børn og ungetandpleje... 3 Sundhedsstyrelsens anbefalinger - færre og større klinikker... 3 Tandplejens struktur og organisering...

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere