Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager til Hindsels 2. Kirken overgik til Selveje 1. Januar Kirken, paa Tyholms sydligste Del, ligger Nordøst for den spredte By. Kirkegaarden hegnes af Kampestensdiger, i hvilke der mod Syd er en Køreport, mod Øst en Laage med Piller af smaa, røde Mursten fra o Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid og Vaabenhus fra Orienteringen har svag sydlig Afvigelse. Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har 40 cm høj Skraakantsokkel, hvorover Murhøjden er o. 3,85 m. Af oprindelige Vinduer ses kun Spor af to, begge i Koret; Østvinduet, der har Monolitoverligger, hvis Kontur er sløret af Hvidtning, staar helt tilmuret med røde Munkesten og hultrukne Renaissancefuger (H. o. 108 cm, Br. o. 54, o. 200 over Sokkelen), det næsten helt ødelagte Nordvindue overdækkes nu af en almindelig, lige Kvader. Ingen af Vinduerne har særlig Saalbænksten. I Skibet er den retkantede, 103 cm brede Syddør endnu i Brug. Den ved Omsætninger af Kvadrene noget udviskede Norddør, der efter Bruddet i Sokkelen at dømme kun har været

2 750 REVS HERRED Fig. 2. Lyngs. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz o. 93 cm bred, har spinkel Overligger og er helt tilmuret. Som Tærskelsten i Syddøren ligger en Saalbænkmonolit passende til en Vinduesbredde paa o. 70 cm. I det Indre staar Korbuen overpudset, med rensede, ensartet profilerede Kragsten (S. 607, Fig. 33). Korets Vægge er afrettede ligesom Triumfvæggen, der nu har Afsats i Højde med Kragstenenes Overkant. Skibets andre Vægge buler og hælder stærkt udad. Ændringer og Tilføjelser. Uvist hvornaar, men vel allerede i 1700 erne eller før, er Skibets Vestgavl blevet ombygget og har sikkert derved faaet noget ringere (o. 80 cm) Murtykkelse end oprindelig. Udvendig, hvor der før 1715 har været en Stræbepille (sml. ndf.), er den klædt med romanske Kvadre til Tagfodshøjde, indvendig ses en fladt rundbuet, o. 125 cm bred Vestdør som Blænding, hvori der øverst er indsat et nymodens Vindue. For at give Lys til Pulpituret sidder der et lignende Vindue højere oppe. Vaabenhnset, af gule Sten i Munkestensstørrelse og i Munkeskifte, er opført 1915 (Arkitekt Hother Paludan). Dets Forgænger var bygget Hverken o (sml. Fig. 5) eller 1873 (Uldall) havde Kirken noget Vaabenhus. Ved Korgavlen staar en tømret Klokkestabel fik to Tømmermænd 10 Sldlr. for at nedtage Klokkehuset og opsætte et nyt sømmede (fugede) Christen Christensen Blytækker af Grurup Kirkens ganske Sønderside og Vesterende, nedtog Pillen ved Vesterenden, forhjalp en stor Del af det andet og oplagde nyt Bly derpaa og sømmede mange Steder baade paa Nørside og Østerende (Rgsk.). Kirkens to Sydvinduer har Karme af Tegl, Korets spidsbuet og maaske oprindelig sengotisk, Skibets rundbuet; Skibets Nordvindue er retvinklet.

3 LYNGS KIRKE 751 I dem alle sidder Træ-Karme fra 1800 erne. Korets østre Taggavl er helt af Kvadre, men omsat. Triumfgavlen er nedrevet og Springet mellem Korets og Skibets Tagflader lukket med blyklædte Brædder. I den vestre Taggavl, der er ombygget med smaa, røde Sten, er der et lille, rundbuet Vindue; i dette, som i de to Vestvinduer derunder, sidder der Støbejernsrammer. Bortset fra kalkede Bræmmer omkring Vinduerne og en Stribe under Korets og Skibets Tagskæg staar Kirkens Mure blanke, Kvadermurværket dog med 7 8 cm brede, hvidtede Fuger. Kor og Skib er blytækt, Vaabenhuset teglhængt, Klokkestabelen dækket med flade Cementtagsten. Tagværkerne er nye, af Fyr; det Indre har Bjælkeloft. INVENTAR Alterbord, middelalderligt, muret direkte op mod Østvæggen, ialfald delvis af Kvadre og med skraakantet Plade, nu skjult af umalet Panel af Fyr med enkle Renaissanceprofiler. Altertavle fra o. 1600, af Næssundtype. Storstykkets fire Søjler har over Smaapostamenter Prydbælter med retvinklede Skedeblade om Skaftets nedre Dele samt korintiserende Kapitæler. Enkle, volutkonturerede Storvinger, hver med to flerdobbelte Cirkelskiver og et plumpt Englehoved. Tavlen har intet egentligt Topstykke, men krones af tre Trekantgavle med Top- og Fodspir. Storstykkets tre Felter er fjernede og erstattede med Malerier paa Lærred, i Midten den velsignende Kristus (efter Thorvaldsen), til Siderne den korsfæstede og opstandne Frelser, signerede: A. Chr. Andersen, Thisted Stafferingen er vistnok fra 1870 (Uldall): Egetræsaadring, lidt Guld samt blaat og rødt. I Postamentet skimtes under Storfeltet overmalet Kursiv, i Sidefelterne Spejlmonogrammer, formodentlig hidrørende fra en Staffering 1719 af Anders Gundahl (Rgsk.). Altersølv. Kalk, sammensat af forskellige Dele. Ældst er det sekskantede Skaft, hvis Dele har graverede Ornamenter fra o. 1600, spinkel Akantus og Tilløb til Kassetteværk. Fra o stammer den flade nu paa Hovedet vendte Knop, hvis rundede Tunger og mellemfaldende Ruder adskilles af Hulstave. I hver Tunge er graveret et Rosetblad og i Ruderne Versaler: Iesus. Den sekstungede Fod staar paa en bred, ligeledes sekstunget Fodplade og er dekoreret med ciselerede, grove Akantusranker af Sen-Renaissancepræg maaske kopierede efter den oprindelige Fod. Paa Kanten er indridset: CTS NIS; Mestermærket er et sammenskrevet MK. Nyere Bæger. Disk, ophamret, med Mestermærke for Joachim Weller, Holstebro. Alterstager, svarende til Hunstrups (S. 337) fra 1597, 36,5 cm høje, med Kugleled under Baluster og lille, flad Lyseskaal; Tornene mangler.

4 752 REVS HERRED Fig. 3. Lyngs. Indre, set mod Øst, V. H Messehagel af rødt Fløjl, nævnt 1719 (Rgsk.). Font, romansk, af Tybotype, groft og uregelmæssigt hugget. Kummen, 76 cm i Tvm., har et indristet Kors paa Overkanten og Afløb midt i Bunden. Fad, lille, af Nürnbergerarbejde fra o I Bunden Bebudelsen omgivet af helt udslidt Minuskelring; paa Randen stemplede Ornamenter. Korbuekrueifiks, sengotisk, fra o. 1450, stærkt medtaget, 144 cm højt. Hovedet, der mod Sædvane er sammensat af to Stykker Træ, hvis Sammenstød løber skraat fra højre Øje over venstre Mundvig, hælder svagt; Tornekronen har vistnok været tovsnoet, Øjeæblerne er store og fremtrædende, uden Snitdetailler; de spinkle Arme, af hvilke kun den ene er helt bevaret, er strakte og bærer tunge Blodklaser; Kroppen er uhyggelig mager, Lændeklædet smalt, med skarpe Folder og Midtsnip; muligvis er en Snip paa venstre Side gaaet tabt; Fødderne er krydslagte. Af Korstræet er kun bevaret en Del af Stammen med hvælvet Midtprofil og forneden et firpasformet Felt med Matthæusengelen i Relief (Fig. 4), holdende et Skriftbaand, hvorpaa sort Skriveskrift: S. Matthæus stafferede Anders Gundahl Krucifikset (Rgsk.). Figuren har lys Karnation, malede Bloddraaber ved Spydsaaret, grøn Tornekrone, sort Haar og Skæg, blaat Lændeklæde. Korstræet synes at have haft sort

5 LYNGS KIRKE 753 Fig. 4. Lyngs. Krucifiksfelt (S. 752). E. M Midtstykke og rødbrune Rande. Evangelistfeltet har været blaat, Engelens Klædebon er gulbrunt. Prædikestol i Høj-Renaissance fra o. 1600, af Tistedtype, ret nøje svarende til Harring (S. 499) og Helligsø (S. 716). De fire Storfelter har Bueslag, kantet af spinkelt Slyngbaand eller en halv Æggestav og hvilende paa (fornyede) riflede Pilastre med Listekapitæler. Foran de kassetteværksprydede Hjørner staar Søjler med Æggestavkapitæl og bosserede Prydbælter; under Postamenthjørnerne er Englehoveder af Tistedtype og herimellem Hængestykker med stor Midtroset. Bærestolpen har alfasede Kanter. Opgangen, der er fornyet i 1700 erne, har udsavede Balustre og Haandliste med Rokokoprofil. Himmelen, der svarer til Odbys (S. 773) stammer ikke fra samme Værksted, men er af en Næssund-Snedker; den afviger fra Stolens Form, idet den har fem frie Sider. Gesimsen krones af Trekantgavle med glatte Top- og Fodspir; Nedhængene er udsavede. Undersiden dekoreres af en Dobbeltroset i radiært udstraalende Lister med skraa Tandsnit; baade paa disse og Rosetten er der stemplede Stregcirkler. Storfelterne har Oliemalerier af de fire Evangelister med deres Tegn, udført 1719 af Anders Gundahl (Rgsk.), men helt i Thranes Maner. I Frise- og Postamentfelterne moderne, hvid Skrift, foroven Evangelistnavnene med Fraktur, forneden, med Skriveskrift: Matth. 10, 12, Marc. 1, 15, Luc. 48

6 754 REVS HERRED 11, 28, Joh. 13, 3. Rammeværket, der»restaureredes«1872 (Uldall), staar nu med friske Farver: Guld, rødt, graat og grøn Lasur. Stolestader. Gavlene er nye, men Ryglænene er fra 1700 erne, med Fyldinger kantet af Rundstave. Dørfløjen i Syddøren er ny, men Laasen svarer til Odbys (S. 773) fra Klokke fra 1300 erne, skriftløs. Tvm. 62 cm (Uldall 52). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , div. Aar (LA. Viborg). Museumsindberetninger af C. A. Jensen 1929 (Krucifiks), C. A. Jensen og E. Moltke F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker II, 1873, S (NM). Opmaalinger af Hother Paludan o i Anledning af Istandsættelse og nyt Vaabenhus (NM). 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Notifik. indk. til Kanc. i Henhold til Forordn. af 1726 (RA). 3 Trap V S Fig. 5. Lyngs o

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Jegindø. Opstalt. 1:300. Set fra Syd. Udkast af Hother Paludan JEGINDØ KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Jegindø. Opstalt. 1:300. Set fra Syd. Udkast af Hother Paludan JEGINDØ KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Jegindø. Opstalt. 1:300. Set fra Syd. Udkast af Hother Paludan 1916. JEGINDØ KIRKE REVS HERRED Kirken har maaske været viet til S. Laurentius (se Klokkeindskriften S. 781). Øen tilhørte fra ældgammel

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Heltborg. Ydre, set fra Sydøst. HELTBORG KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Heltborg. Ydre, set fra Sydøst. HELTBORG KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Heltborg. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1939 HELTBORG KIRKE REVS HERRED Kirken, der i katolsk Tid var indviet til S. Peter 1, er Anneks til Visby i Hassing Herred. Omkring 1630 og 1666 havde Kongen

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. V. H. 1929 ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED Kongen havde 1666 Patronatsretten til Kirken 1. 10. November 1694 blev Kirken med Jus patronatus tilskødet Kammerassessor Niels

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1. 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Kirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vester-Assels. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1939 VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen Mikael 1 (sml.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1940 KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Skjoldborg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1, men 16. December 1720 blev Kirketienden med Reservation

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Kirken, hvortil Kongen o og 1666 havde Patronats- og Kaldsret 1, blev 5. Sept. NØRHAA KIRKE

Kirken, hvortil Kongen o og 1666 havde Patronats- og Kaldsret 1, blev 5. Sept. NØRHAA KIRKE Fig. 1. Nørhaa. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 NØRHAA KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, hvortil Kongen o. 1630 og 1666 havde Patronats- og Kaldsret 1, blev 5. Sept. 1711 med Patronatsret skødet til Hans

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Hjaremaal. Ydre, set fra Sydøst. HJAREMAAL KIRKE HILLERSLEV HERRED

Fig. 1. Hjaremaal. Ydre, set fra Sydøst. HJAREMAAL KIRKE HILLERSLEV HERRED Fig. 1. Hjaremaal. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HJAREMAAL KIRKE HILLERSLEV HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1 til Kirken. 29. September 1721 blev den med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Fig. 1. Vigsø. Ydre, set fra Nordøst. VIGSØ KIRKE HILLERSLEV HERRED

Fig. 1. Vigsø. Ydre, set fra Nordøst. VIGSØ KIRKE HILLERSLEV HERRED Fig. 1. Vigsø. Ydre, set fra Nordøst. H. M.1935 VIGSØ KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken, der er Anneks til Ræer, ejedes o. 1630 og 1666 af Kongen 1, men blev 11. November 1720 med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Snedsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og Skøde af 29. Juni og 28. September 1722 blev

Læs mere

Fig. 1. Hvidbjerg. Ydre, set fra Nordøst. HVIDBJERG KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Hvidbjerg. Ydre, set fra Nordøst. HVIDBJERG KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Hvidbjerg. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 HVIDBJERG KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Rested, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 12. November 1716 solgtes den til Kancelliassessor

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1936 Fig. 1. Sundby. Ydre, set fra Nordøst. SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev uden Kaldsret ved kgl. Skøde af 24.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED

BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED r' r-i æ Y7 Fig. 1. 13ested. Ydre, set fra S1-d. BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED mkring 1630 og 1666 havde Iiongen Patronatsret til Iiirkenr; 23. Juni 1721 blev Kirketienden, med Reservation af Iialdsretten,

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken ejedes efter Reformationen af Kronen; 16. November 1722 blev den uden Kaldsret skødet til Peder Wandborg, Borger

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED

Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. Gertrud Købke Knudsen 1947 LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED Kirken nævnes 1432 som viet Treenigheden 1. 1324 henlagdes kirken, som netop var ledig ved sognepræstens

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere