SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEPLAN"

Transkript

1 SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEPLAN Indholdsfortegnelse: I SKOLENS ORGANISATION 1. Friskoleloven 2. Skolens vedtægter 3. Pædagogisk målsætning 4. Bestyrelsen 5. Forældrekredsen (skolens årsmøde) 6. Lederteam 7. Pædagogisk Råd 8. Elevråd 9. Samarbejdsudvalg 10. Sikkerhedsudvalg 11. Forældrerepræsentantskabet 12. Skoletilsyn II SKOLENS PERSONALE 1. Lærerpersonalet 2. SFO-personalet 3. Teknisk- og administrative personale III SKOLENS SAMARBEJDSPARTNERE 1. Tillidsmand/-mænd 2. Skolelæge- og sundhedsplejerske 3. Tandlægeskolen 4. Skolepsykolog og talepædagog 5. Sankt Johannesgårdens Fritidshjem 6. Kirkerne 7. Ansgarstiftelsen 8. DUK IV SKOLEORGANISATIONER/LÆRERORGANISATION M.FL. 1. FAKS - Foreningen af Katolske Skoler 2. Danmarks Privatskoleforening 3. FGF - Frie Grundskolers Fællesråd 1

2 4. BUPL - Børne & Ugdoms Pædagogernes Landsforbund V SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEKULTUR VI UNDERVISNINGENS ORGANISERING 1. Indskolingsordningen 2. Klasselærerfunktionen (de timeløse fag) 3. Lærer-team 4. Fag-team 5. Special-lærer funktioner 6. Skolevejledning 7. Delt religionsundervisning 8. Natur og teknik 9. Fremmedsprogsundervisning 10. P-fag 11. Valg-fag 12. Biologi, geografi og samfundsfag 13. Årsplaner VII SKOLENS FRITIDSORDNING SFO 1. Målsætning 2. Organisering VIII FÆLLESSKABET I SKOLEN OG KIRKEN 1. Traditioner 2. Samværsregler 3. Optagelse af muslimske elever 4. Venskabsklasser 5. Skolepatruljeordningen IX SKOLE/HJEM SAMARBEJDET 1. Forældremøder 2. Skole/hjem samtaler 3. Kontaktbogen 4. Den personlige kontakt X EVALUERINGSMÅDER 1. Elevsamtaler 2. Elevbeskrivelser/karakterbøger 3. Folkeskolens Afgangsprøve efter 9.kl 4. Projektopgaven XI UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER XII SKOLEBYGNINGERNE 2

3 I SKOLENS ORGANISATION I.1 Friskoleloven Sankt Ansgars Skole følger på mange måder de samme retningslinier, der gælder for den offentlige skole, men som privatskole er skolen underlagt friskoleloven. Den fulde tekst af friskoleloven kan findes under følgende link klik herefter på Friskoleloven. I.2 Skolens vedtægter Vedtægterne, i deres fulde ordlyd, kan læses på skolens hjemmeside I.3 Pædagogisk målsætning Skolens overordnede pædagogiske målsætning er: at udvikle det hele menneske: Følelser, kropsbevidsthed, intellekt og åndelighed at imødekomme elevernes naturlige nysgerrighed over for den religiøse dimension og via det helt særlige formål som ligger til grund for fællesskabet i skolen og i kirkerne at gøre det enkelte barn parat til selv at tage stilling til, hvilke værdier det vil bygge sin tilværelse på at lære eleverne glæde ved og ansvarlighed overfor Guds skaberværk at vinde barnets tillid så det føler sig ønsket, værdifuldt og grundlæggende godt at give eleverne mulighed for stilhed, fordybelse og bøn at hjælpe eleverne til at se mulighederne i den menneskelige mangfoldighed samt at vise respekt og tolerance overfor hinanden at skabe rammer for fællesskab og venskab i klassen såvel som i skolen som helhed at opdrage børn til at løse konflikter gennem samtale og indlevelse at styrke elevernes vurderingsevne med hensyn til hvad der er godt og rigtigt at formidle de kundskaber og kompetencer der til en hver tid er nødvendige for i frihed at kunne vælge, prioritere og handle ansvarligt i samfundet at lære eleverne at være medbestemmende og tage medansvar overfor egen læring og dygtiggørelse at hjælpe eleverne til at undres, forundres samt bruge deres fantasi og kreativitet I.4 Bestyrelsen Skolens bestyrelse består af 5 personer, hvoraf de to er forældrevalgte, én er udpeget af den katolske biskop, én af Sakramentskirkens menighed og endelig sidder sognepræsten for Sakramentskirken også i skolens bestyrelse. Navnene på den til enhver tid siddende bestyrelse kan ses på skolens hjemmeside eller i skolens a-z indstik. 3

4 I.5 Forældrekredsen (skolens årsmøde) Forældrekredsen er: Alle forældre og værger til børn i skolen. Sidst i november indkaldes forældrekredsen til skolens årsmøde, hvor regnskabet fremlægges, og blandt de fremmødte forældre vælges et bestyrelsesmedlem til skolens bestyrelse for en to-årig periode. I.4 Lederteam Skolen bliver ledet af et ledelsesteam på to personer: Skolens leder, der er den pædagogisk ansvarlige og daglige administrative leder, samt viceskolelederen. Det er et bevidst valg at kalde det for lederteam, da skoleledelse i dag er en så kompleks størrelse, at det er ønskeligt at være to personer, der kan sparre hinanden i det daglige arbejde og i forhold til de problemstillinger, man møder i skolen. Lederteamet er ansvarlige for skolens personaletrivsel og personalpolitik. I.5 Pædagogisk Råd PR (lærerrådet) Rådet har til formål at rådgive, styrke og videreudvikle det pædagogiske arbejde på skolen. Pædagogisk Råd består af alle skolens fastansatte lærere, årsvikarer, børnehaveklasseledere samt en repræsentant for Skolefritidsordningen (pædagogerne i SFO en). Der er udarbejdet en forretningsorden for PR-møderne. I.6 Elevråd Skolen har 2 elevråd, det lille elevråd, der består af 2 repræsentanter fra hver klasse i årgang samt det store elevråd der består af elever fra årgang. Rådene mødes en gang om måneden (før der holdes lærermøder) for at diskutere store og små problemer. Elevrådet er elevernes fælles forum, hvor man lytter til deres holdninger til skolelivet, og her oplever de demokratiet i funktion og opøves i at bruge debatformen og være aktive, medansvarlige i skolens samfund. Link til Danmarks Elevorganisation: I.7 Samarbejdsudvalg (S.U.) Formålet med Samarbejdsudvalget er at sikre skolen et godt og funktionelt samarbejde for alle ansatte. I det daglige samarbejde mellem ledelse og ansatte inddrages alle medarbejdergrupper, således at medarbejderne får forståelse for og indsigt i skolens drift og økonomi, for dermed at styrke interessen for hele skolens virke og særpræg og øge arbejdstilfredsstillelsen for alle parter. Bestemmelserne for samarbejdsudvalget er baseret på Samarbejdsaftalen af 6. november 1990 med vejledning, der er indgået mellem undervisningsministeriet, skoleorganisationerne og lærerorganisationerne. Der er udarbejdet en forretningsorden for S.U. I.8 Sikkerhedsudvalg Skolen har en sikkerhedsrepræsentant, der sammen med skolelederen udgør sikkerhedsudvalget. Alle problemstillinger der vedrørende sikkerhed på og omkring 4

5 skolen tages automatisk op i skolens samarbejdsudvalg. Link: (Se FGL Håndbogens kapitel 9 om arbejdsmiljø) I.9 Forældrerepræsentantskabet Forældrerepræsentantskabet består af max 2 forældrerepræsentanter fra hver klasse. Der afholdes mindst 2 møder om året. Repræsentantskabet vælger et forretningsudvalg, der består af 5 personer. II SKOLENS PERSONALE II.1 Lærerpersonalet Skolens lærerpersonale består af alle de fastansatte lærere foruden evt. års- eller barselsvikarer. Personalet ansættes efter behov, og alle ansættelser sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Link: II.2 SFO-personalet Skolens fritidsordning har pr. 1. marts 2003, 2 uddannede pædagoger (hvoraf den ene fungerer som daglig leder og den anden som lederens højre hånd), samt 3 pædagogmedhjælpere samt en medarbejder på skånejob. Ansættelser til SFO en sker i henhold til overenskomst mellem BUPL og Frie Grundskolers Fællesråd (FGF). Link: II.3 Teknisk- og administrativt personale Skolens teknisk- og administrative personale omfatter skolesekretær, regnskabschef, pedel og oldfrue samt en flexlønnet servicemedarbejder. III SKOLENS SAMARBEJDSPARTNERE III.1 Tillidsmand/-mænd Som tillidsrepræsentant forstås personer som repræsenterer mindst 5 medarbejdere ved en skole. Skolens lærer-tr er valgt blandt sine lærerkolleger. SFO-TR er valgt blandt pædagoger og medhjælpere i SFO. III.2 Skolelæge- og sundhedsplejerske Skolen har to ansatte i skolesundhedstjenesten, en sundhedsplejerske og en skolelæge (kommunalt ansatte), der samarbejder om elevernes ind- og udskolingsundersøgelser, samt om elever med yderligere behov for indsats, fysiske undersøgelser, såvel som psykologisk eller socialmedicinsk indsats. Skolesundhedstjenesten samarbejder endvidere med lærere, pædagoger og 5

6 skolepsykolog, men holder også kontakt med hjemmenes egen læge og socialcentre, når det er påkrævet. III.3 Tandlægeskolen/Panum Institutet Vi har tandplejeordning med tandlægehøjskolen på Panuminstitutet. Forældrene vælger selv, om de vil tilmelde deres barn til denne eller en anden tandlægeordning. Link: Tandlægeskolen, Børneafdeling R - 4, telefon: III.4 Skolepsykolog og talepædagog Skolen betjenes som alle andre skoler af Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, PPR. Såvel skolepsykolog som talepædagog træffes på skolen efter forudgående aftale. Skolens tværfaglige team består af: Skolepsykolog, sundhedsplejerske, skolelæge, funktionslæreren for specialundervisning og skolelederen. Andre instanser som talepædagog eller sagsbehndlere kan indkaldes efter behov. Teamet mødes ca. 8 gange i løbet af et skoleår. III.5 Sankt Johannesgårdens Fritidshjem Fritidshjemmet er et kommunalt fritidshjem, som mange af vore elever benytter. Vi har en følgeordning således at pædagogerne fra Sankt Johannesgården kommer og henter alle de børn, der går på fritidshjemmet. Endvidere er der et tæt samarbejde mellem skole og fritidshjem. Bestyrelsen for Sankt Johannesgården søger en kommunal skoletilknytning til Sankt Ansgars Skole. Der er i skrivende stund (marts 2003) ikke givet et officielt tilsagn, men i praksis fungerer det sådan at fritidshjemmet er skoletilknyttet Sankt Ansgars Skole. III.6 Kirkerne Skolen har en naturlig tæt forbindelse med vores nabo, den katolske Sakramentskirke. Vi benytter kirken til mange forskellige aktiviteter lige fra skolemesser og morgensang til skuespil/teater og ferniseringer. Kirken er en næsten integreret del af skolen. Link: Vi har endvidere god forbindelse til de omkringliggende evangelisk-lutherske kirker, især har der været et tæt samarbejde med Blågårdskirken og dens sognepræst og personale. Samarbejdet med ungdomspræsten på Nørrebro ved Brorsonskirken fungerer også fint. Link: III.7 Ansgarstiftelsen (Den Katolske Kirke i Danmark) Ansgarstiftelsen er den juridiske betegnelse for Det katolske bispedømme København. Stiftelsen er ejer af skolens bygninger og vi indgår derfor i henholdsvis et leje- og samarbejdsforhold. Link: III.8 Danmarks Unge Katolikker (DUK) 6

7 D.U.K. er organiseret med lokalforeninger i de fleste menigheder og arrangerer sommerlejre og andre møder på de katolske lejrcentre. Skolen har et tæt samarbejde med DUK, blandt andet anbefaler skolen DUK s tilbud om ferie- og weekendophold. DUK har hvert år mange forskellige tilbud til alle aldersgrupper. Ikke-katolske elever er også velkomne. Medlemskab koster 20 kr/år. Organisationen varetager det officielle børne- og ungdomsarbejde i bispedømmet København. Målgruppen er unge katolikker i alderen 5-35 år. Formålet er "med udgangspunkt i troen på Jesus Kristus og som en del af den katolske Kirke og det danske samfund, at børn og unge udvikler sig til selvstændige og ansvarsbevidste mennesker, der ved fælles handling virker for udbredelsen af det kristne fællesskab". Link: IV SKOLEORGANISATIONER/LÆRERORGANISATION M.FL. IV.1 Foreningen Af Katolske Skoler (FAKS) Sankt Ansgars Skole er en ud af 22 katolske skoler i Danmark, der alle er organiseret i FAKS. FAKS hovedformål er at formidle et samarbejde mellem de katolske skoler i Danmark for at styrke skolerne, både principielt og konkret, i deres fælles målsætning som katolske skoler. Link: IV.2 Privatskolerne Danmarks Privatskoleforening er en skoleforening for 118 privatskoler. Der går knap elever på de 118 skoler, og det svarer til halvdelen af alle de elever, der går på en fri grundskole i Danmark. Link: IV.3 Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) Fagforeningen for lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler i Danmark. FGL varetager som fagforening medlemmernes faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske interesser. Link IV.4 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL) Fagforening hvis formål det er at samle pædagoger og studerende og at varetage deres faglige, juridiske, sociale, pædagogiske og uddannelsesmæssige interesser. Skolens SFO-personale er organiseret under BUPL. Ansættelsesvilkår ifølge aftale med BUPL. Link V SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEKULTUR Sankt Ansgars Skole er en kristen privatskole på katolsk grundlag. 7

8 Skolens overordnede formål bygger på det kristne livs- og menneskesyn som det kommer til udtryk i evangeliet og kirkens lære. Mange af skolens traditioner og særlige tilbud har deres udspring i kirkeåret og katolsk praksis. Den daglige omgangsform personalet imellem - voksne og børn imellem og børn og børn imellem - tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn: Vi er alle skabt i Guds billede og derfor grundlæggende gode selv om vi ikke altid lever op til dette. Alle har krav på respekt og omsorg. Mobning tolereres ikke hvilket de voksne tydeligt tilkendegiver over for eleverne. Konflikter søges løst ved samtale parterne imellem. Jævnfør skolens samværsregler, link: VI UNDERVISNINGENS ORGANISERING VI.1 Indskolingsordningen Da skolen er to-sporet modtager vi hvert år 40 nye små elever i børnehaveklasserne. Inden skolestarten i august har der været to forældremøder foruden en personlig indmeldelsessamtale med forældrene. Til børnehaveklassen er der foruden de to uddannede børnehaveklasseledere knyttet to pædagogmedhjælpere, der dels arbejder med i børnehaveklassen om formiddagen dels følger børnene videre i skolefritidsordningen om eftermiddagen. Kommende lærere i første klasse har som regel hver en ugentlig time i deres kommende 1. klasser allerede imens eleverne går i børnehaveklasse. Denne ordning gør det muligt at børnehaveklasselederne tilsvarende er med én time om ugen i 1. klasse. Således har børnehaveklasselederne tilknytning til to årgange indskolingselever. Skolen har valgt denne indskolingsmodel for at sikre at den vigtige kontakt til det enkelte barn og til barnets hjem, der er påbegyndt i det første skoleår, bliver fulgt op og videreudviklet i hele indskolingsperioden som børnehaveklasse til og med 2. klasse betegnes. I børnehaveklassen foregår der ikke systematisk læseindlæring, men undervisningen er i høj grad baseret på sproglig iagttagelse og mange sproglege. Der er bøger både i dansk og matematik med forskoleøvelser der træner elevernes begreber og er med til at gøre dem skoleparate. Elever der viser interesse og evner til at begynde læsning holdes ikke tilbage, men bliver stimuleret til at gå videre i eget tempo. VI.2 Klasselærerfunktionen (de timeløse fag) Til klasselærerens funktioner kan det tidsmæssige omfang aftales lokalt i forhold til de opgaver, der skal varetages. En lokalaftalt akkord medfører, at der ud over tiden til opgaverne kan aftales et funktionstillæg til klasselæreren. Hvis der ikke opnås enighed om en lokalaftale for klasselæreropgaver, skal der afsættes 75 timer til de opgaver, som er beskrevet i et bilag til aftalen. Disse opgaver er identiske med opgaverne i den nugældende aftale. Klasselæreropgaver, der kan fordeles på én eller flere ansatte, omfatter blandt andet: 8

9 Varetagelse af personlig rådgivning/ vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen uddannelses- og erhvervs- muligheder (i samarbejde med skolevejlederen) sociale opgaver. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. Deltagelse i klasseforældremøder i den klasse, hvor den pågældende er klasselærer. Deltagelse i anden mødevirksomhed som klasselæreren selv tager initiativ til. Mødevirksomhed planlagt af skole eller forældre indregnes i arbejdstiden som andre opgaver under skoletid. Varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til: skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skole kommunale myndigheder, f.eks. skolepsykologisk rådgivning og skolesundhedsplejen fællesarrangementer for hele eller dele af skolen, der ikke er undervisningsrelaterede (dog ikke ekskursioner). Implementering og koordinering af arbejdet med henblik på udvikling af skolens egenart og kvalitet i forhold til klassen, til klassens øvrige lærere og i forhold til klassens forældre. VI.3 Lærer-team Til alle klasser er der knyttet et lærerteam, hvis opgave det bl.a. er at koordinere undervisnings- og arbejdsformer, at informere om div. praktiske forhold, hjælpe med at skabe et godt klima i klassen, grundlægge fornuftige arbejdsvaner, deltage i klassens hyttetur o.m.a. Kort sagt: Støtte eleverne på vej frem i deres trivsel og udvikling. VI.4 Fag-team Et team er en gruppe af forskellige mennesker, der arbejder i samme retning, og som opfattes af verden som en enhed. Alle fagene har et fagteam, hvortil de lærere, der underviser i faget er knyttet. Fagteamene mødes for at udveksle erfaringer, gensidig 9

10 inspiration, diskutere undervisningsmetoder samt for at komme med forslag til fagbudgetter for de enkelte fag. VI.5 Special-lærer funktioner Specialundervisning er skolens særlige mulighed for at støtte elever, hvis behov ikke fuldt ud kan imødekommes i den almindelige undervisning. Men specialundervisning er ikke et alternativ, der sætter eleverne uden for de almindelige bestemmelser om skolens undervisning. Når et barn kommer i skole, har der allerede fundet en omfattende udvikling og indlæring sted, men hvis barnets udviklingsmuligheder i småbørnsalderen ikke har været optimale, øges risikoen for, at der allerede ved skolestarten vil være et behov for særlig støtte. Den specialpædagogiske indsats bør derfor iværksættes så tidligt som muligt. Jo tidligere jo bedre. Der bliver taget læse/staveprøver i klassen for - i samarbejde med dansklæreren - at følge elevernes læseniveau. Hvor der er behov for det, kan den enkelte elev komme til individuelle prøver i specialcenteret, hvorefter de nødvendige foranstaltninger iværksættes. Undertiden er speciallæreren med i klassen, og i andre tilfælde får eleven undervisning på et mindre hold eller individuelt. VI.6 Skolevejledning I skrivende stund (marts 2003) går skolevejledning en lidt usikker fremtid i møde. Fra politisk hold ønsker man i stedet at centralisere skolevejledningen i 50 centre. Ikke desto mindre er de frie grundskoler endnu ikke omfattet af disse nye planer. Skolen ønsker så længe det overhovedet er muligt at tilbyde skolevejledning direkte på skolen. Skolevejlederen bistår og inspirerer klasselærerne i emner inden for: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som er obligatorisk på alle klassetrin i skolen. Det er et af flere timeløse fag, som fx færdselslære og sundhedslære, som integreres i klassens øvrige fag eller i klassens time. Undervisningen tager naturligvis udgangspunkt i de små elevers kendte og nære verden. Gennem oplysning, undersøgelser, virksomhedsbesøg, gæstelærere m.v. skal undervisningen gradvis udvide elevernes kendskab til uddannelser og arbejdsmarked. Erhvervspraktik kan indgå i de ældste klasser, ligesom regelsæt omkring fritidsjob kan komme på tale. Når eleverne tilbydes valgfrie fag, er det naturligt at præsentere dem for forskellige valgstrategier. Den enkelte elevs evner, interesser og fremtidsønsker vil herefter være styrende for de individuelle valg. Det kræver både indsigt og selvindsigt hos den unge. Skolevejlederen er til rådighed for også forældrene gennem elevens skoletid, men bliver nok mest synlig i forbindelse med udskolingen i 9. klasse. Det kan være vemodigt, for både elever og lærere, når et ofte langt skoleforløb er forbi. På Sankt Ansgars skole siger vi dog ikke farvel - men: 10

11 Vi ses til Gamle Elevers Aften, 1. torsdag i november. VI.7 Delt religionsundervisning Af hensyn til såvel vore katolske som vore ikke-katolske elever er skolens kristendomstimer delt således, at de katolske elever undervises af katolske lærere, mens de ikke-katolske elever undervises af ikke-katolske lærere. Foruden katolsk kristendomsundervisning gives der for de 2/3 af skolens ikke-katolske elever undervisning i kristendom for protestanter i klasse. Eleverne deles dog ikke i 1. og 9. klasse. I det hele taget er det skolens sigte at bibringe eleverne en kristen selvforståelse, hvor dette er naturligt, samt indsigt i og respekt for andre religioner og trosretninger. VI.8 Natur og teknik Faget er tænkt som en styrkelse af det naturfaglige fagområde. Her på skolen har faget været afprøvet på forskellig vis. Det er nu besluttet, at faget som selvstændigt skemalagt fag først er på skemaet fra 3. klasse med 2 lektioner/uge. I 1. og 2. klasse tilgodeses faget dels i matematik dels ved klasselærerens naturfaglige tiltag sammen med klassen. Fra 6. klasse har skolen lagt 3 lektioner/uge til biologi og geografi og 2 lektioner/uge til fysik/kemi, for på denne måde at styrke basisfagene inden for det naturfaglige område. I samfundsfag i 8. og 9. klasse er biologiemner en del af læseplanen. I 9. klasse er der lagt fysik/kemi 3 lektioner/ugen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder ifølge Klare Mål (fra Undervisningsministeriet) kan ses på følgende link: (søg derefter natur og teknik ) VI.9 Fremmedsprogsundervisning Skolen tilbyder - som folkeskolen - følgende fremmedsprog: engelsk, tysk og fransk. Folkeskolen tilbyder fra skoleåret engelsk allerede fra 3. klasse, men skolens engelsklærere har besluttet, at man ser en større kvalitet og effekt i at koncentrere engelskundervisningen om udskolingen, derfor har skolen valgt at tilbyde en ekstra time (i forhold til folkeskolen) på 8. klassetrin, mens vi allerede har én ekstra time på 9. klassetrin. Antallet af engelsktimer på de forskellige klassetrin er derfor som følger: to lektioner i 4. klasse, tre lektioner i 5. klasse, tre lektioner i 6. klasse, tre lektioner i 7. klasse, fire lektioner i 8. klasse og fire lektioner i 9. klasse. Tysk eller fransk tilbydes fra 7. klassetrin. Antallet af tysk eller fransktimer på de forskellige klassetrin er som følger: tre lektioner i 7. klasse, fire lektioner i 8. klasse og fire lektioner i 9. klasse. VI.10 P-fag (praktiske fag) VI.11 Valg-fag 11

12 Ved hvert nyt skoleår udbydes forskellige valgfag, som eleverne fra klasse kan vælge sig ind på. Det kan fx været følgende fag der vælges mellem: tysk, fransk, elektronik, hjemkundskab, idræt m.v. Der har dog været en tendens til at mange elever melder sig til et valgfag og derefter opgiver efter nogen tid. Det betyder at visse hold bliver decimeret så voldsomt at det ikke er rentabelt at fortsætte valgfaget. Det bruges der desværre mange resurser på (der ind i mellem går tabt). Derfor er vi inde i en overvejelse om i stedet at kunne tilbyde obligatoriske kurser som fx 1. hjælp. VI.12 Biologi, geografi og samfundsfag (Se også under VI.8 Natur og Teknik) VI.13 Årsplaner Alle klasselærere og faglærere afleverer ved skoleårets start en årsplan på skolens kontor, så man til enhver tid kan se hvilket pensum, fagområder, emner, temaer etc. der kan forventes gennemgået det pågældende skoleår i de pågældende klasser. VII SKOLENS FRITIDSORDNING SFO en VII.1 Målsætning I SFO en sætter vi det enkelte barn i centrum og er opmærksomme på, at børn er forskellige og derfor har forskellige behov. Vi sætter en ære i at give børnene en tryg og hyggelig hverdag, og skolens målsætning og samværsregler gælder også i SFO en. VII.2 Organisering SFO en modtager børn fra skolens fire mindste klasser, dvs. fra børnehaveklasserne til og med 3. klasse. Der er 5 faste voksne i SFO en, heraf 2 uddannede pædagoger, der også forestår den daglige ledelse. Elevtallet i SFO en er varierende, men ligger omkring 70 elever. Vi har et godt samarbejde med skolens lærere og søger i fællesskab at løse problemer på en kvalificeret måde. Hver dag når Klubben starter, samles børnene klassevis til afkrydsning og derefter er der fri leg. og børnene kan, såfremt de har lyst, deltage i de forskellige aktiviteter, der er i gang, fx ved at arbejde med gips, tegning, collager, perler, leg i gymnastiksalen, edb/computer for de store ( klasse) etc. SFO en og børenhaveklasserne deler lokaler, således at SFO en overtager lokalerne efter sidste time i børenhaveklasserne. Der hersker et godt forhold mellem SFObørnene og de store elever, der jo for manges vedkommende selv har gået i Klubben, da de var mindre. VIII FÆLLESSKABET I SKOLEN OG KIRKEN 12

13 VIII.1 Traditioner I en tid, der bliver mere og mere historieløs, synes vi at det er vigtigt med traditioner, for traditioner giver identitet. Bevidsthed om egen eksistens sat i en større sammenhæng - er afgørende for menneskelig trivsel. Skolens traditioner er grobund for skolens kultur for såvel elever, forældre og skolens personale. Derfor værner vi om vore traditioner. For både elever og lærere betyder det en høj grad af fællesskab og samhørighedsfølelse. Skolens forældrerepræsentantskab har lagt grunden til en af de nye traditioner i begyndelsen af skoleåret. Det drejer sig om en fællesspisning i skolegården om aftenen, hvor forældrerepræsentanter fra klasse indbyder børn og forældre i børnehaveklasse og 1. klasse til en hyggelig komsammen ved grillen. Skolen har udarbejdet et beskrivende traditionskatalog, der følger skoleåret, kronologisk. Link: klik på Traditioner og derefter Traditionskatalog) VIII.2 Samværsregler Sankt Ansgars Skoles beliggenhed i tæt bebyggelse med et begrænset areal til udendørs udfoldelse nødvendiggør et regelsæt for vores omgang med hinanden, vore naboer og Sakramentskirken. Skolen bruger ofte kirken og dens faciliteter og ønsker at vi fra skolens side viser specielt hensyn når der under tiden er kirkelige handlinger i løbet af skoledagen. Samværsregler at tage hensyn til hinanden, især til de små elever at bruge et ordentligt sprog have en respektfuld omgangstone og - form at rette sig efter anvisninger fra skolens personale Ordensregler at eleverne møder til tiden at eleverne ikke ryger på skolens område hold til højre på trapperne (de er meget smalle) at eleverne deltager i skolens fælles arrangementer, så vidt det er muligt Ansvar/medansvar Alle elever har et medansvar for at klasselokalet efterlades ordentligt efter hver lektion. Ordensduksen har ansvaret for at klassen er fejet, bordene tørret og papirkurven tømt efter spisepausen. Eleverne er ansvarlige over for skolens materiel og inventar, og skolen kan gøre erstatningsansvar gældende ved bortkomst eller ødelæggelse. Fravær 13

14 Sygdomsfravær skal meddeles skolen hurtigst muligt (evt. pr. telefon). Hvis elever skal have fri uden for normale ferier og fridage, skal skolen have skriftlig besked fra hjemmet i god tid. Det påhviler hjemmet i sådanne tilfælde at sørge for at eleven indhenter det forsømte skolearbejde. Praktiske ting Forældreansvar/elevansvar at tasken er i orden dvs. at de rigtige bøger og hæfter medbringes, at de er indbundne, at pennalhus er medbragt med alle de nødvendige skriveredskaber, lineal, viskelæder m.v., at kontaktbog og lektiebog altid medbringes at gymnastiktøj/badetøj og håndklæde medbringes til idrætstimerne. VIII.3 Optagelse af muslimske elever Da skolen rekrutterer elever fra nærområdet, dvs. Nørrebro, har vi en bred vifte af både katolske, protestantiske, ortodokse og muslimske elever - og naturligvis også en del elever, hvis forældre ønsker at give deres børn mulighed for selv at vælge religiøst ståsted. Denne forskellighed i såvel elev- som personalesammensætningen, ses i højere grad som en styrke end en svaghed, da det til stadighed giver os det brede udsyn, erfaring og inspiration frem for en indforstået snævertsynethed. Ikke desto mindre ønsker vi at ønsket om forståelse, respekt og tolerance, skal være gensidig. Derfor præsenteres alle muslimske forældre, der ønsker at deres barn/børn skal gå på Sankt Ansgars Skole for et introduktionsbrev, der gør rede for de områder hvor skolen udviser forståelse for muslimsk tro og tradition, omvendt gøres det i samme brev helt klart, at Sankt Ansgars Skole er en kristen, katolsk skole hvis dagligdag i mangt og meget er funderet i det kristne kirkeår, og at alle elever på skolen deltager i såvel morgensang, julespil, påskespil etc. VIII.4 Venskabsklasser Tryghed for de nye små opnås også ved at 6. klasserne lige fra første skoledag er udset til at være venskabsklasser. Det kan virke meget overvældende at komme fra børnehavens lille fællesskab, med få årgange, til skolens mylder af børn i alle aldre. Når den lille elev har en stor kammerat som barnet er tryg ved, opnår vi både trivsel for de små og de store, da disse venskaber ofte varer skoletiden ud. Det er ligeledes især 6. klasse der står skolepatrulje, i det befærdede vejkryds lige uden for skolen om morgenen og når de yngste får fri. VIII.5 Skolepatruljeordningen 14

15 År efter år er der elever på skolen der udfører et prisværdigt stykke frivilligt arbejde. Det sker i forbindelse med skolepatruljen, som dagligt er i funktion hele skoleåret igennem. Skolepatruljen består af elever fra 6., 7. og 8. klassetrin. Disse elever udviser stor trofasthed og passer deres arbejde i al slags vejr, både morgen og eftermiddag. Skolepatruljens opgave er, at sørge for at skolens elever kommer sikkert over det stærkt befærdede kryds ved Fælledvej - Nørrebrogade. Skolen er glad, taknemmelig og stolt over sin skolepatrulje. IX SKOLE/HJEM SAMARBEJDET IX.1 Forældremøder Der afholdes et forældremøde om året, på alle klassetrin fra klasse. IX.2 Skole/hjem samtaler Der afholdes 2 skole-hjem-samtaler om året på alle klassetrin fra 1.-9.klasse. IX.3 Kontaktbogen Alle elever får en kontaktbog når de starter på skolen. Det er meningen at kontaktbogen bruges til forholdsvis korte beskeder fra hjem til skole og fra skole til hjem. Endvidere bør kontaktbogen indeholde alle relevante oplysninger, så som hjemmets mulige kontakt-telefonnumre, adresser og lignende. Kontaktbogen skal altid medbringes. Når kontaktbogen er udfyldt vises den på kontoret hvorefter man gratis får udleveret en ny. Bortkommer kontaktbogen derimod, påhviler det eleven/forældrene at købe en ny (købes på skolens kontor til indkøbspris). IX.4 Den personlige kontakt Den personlige kontakt til skolen går i de fleste tilfælde gennem klasselæreren. Der henstilles i det hele taget til at man så vidt muligt ikke involverer kontoret i forskellige konflikter, med mindre de forgæves har været forsøgt løst gennem klasselærer/faglærer. Konflikter eleverne i mellem bedes ligeledes i første omgang løst hjemmene imellem. X EVALUERINGSMÅDER X.1 Elevsamtaler Som forberedelse og oplæg til skole-hjem-samtalerne i en klasse, benytter de fleste lærere sig af elevsamtaler, hvor man sammen med eleven forsøger at sætte fingeren på mulige indsats- og forbedringsområder. Samtidig er det elevens mulighed for at give læreren en tilbagemelding på den daglige undervisning. X.2 Elevbeskrivelser/karakterbøger Erfaringen med deciderede elevbeskrivelser er at disse er meget tidskrævende og sværere at lave skriftligt end mundtligt, de er derfor afløst af en ekstra skole-hjemsamtale. Vi mener at man ved hjælp af den ekstra skole-hjem-samtale, bedre har 15

16 mulighed for at kunne sætte ord på elevens daglige arbejdsindsats, sociale omgang med klassekammerater, andre elever, lærere og skolens øvrige personale. X.3 Folkeskolens Afgangsprøve efter 9.kl Alle elever på 9. klassetrin har mulighed for at melde sig til Folkeskolens afgangsprøve i følgende fag: Mundtligt: Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik Skriftligt: Dansk fremstilling (stil) Dansk retstavning (diktat) Matematik (færdighedsregning og problemregning) X.4 Projektopgaven Eleverne i 9. klasse laver en obligatorisk projektopgave, som de kan vælge skal figurere på deres eksamensbevis eller ej. Projektopgaveformen er en krævende men givtig arbejdsform, der træner eleverne i at fordybe sig i et emne i over en uge, hvorefter de afleverer et eller andet form for produkt. Derefter er der en fremlæggelse hvor eleverne forsvarer/forklarer deres valg af emne, arbejdsmetode, indholdet af projektet og konklusion(er). Derefter vurderes det samlede projekt inklusive arbejdsvaner, metode, indhold og fremlæggelse af projektlærerne... XI UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER Skolesyn til eftersyn Social træning Som indledning til skoleåret havde det pædagogiske personale en kursusdag hvor det sociale træningsprogram Den Gode Cirkel Krop, Sind og Bevægelse Klasse- og fagteam samarbejde Handleplaner XII SKOLEBYGNINGERNE Skolens bygninger ejes af bispedømmet, Ansgarstiftelsen (dvs. Den Katolske Kirke i Danmark). Skolen lejer sig således ind i bygningerne men har mod at have overtaget vedligeholdelsesforpligtigelserne en forholdsmæssig lav husleje. et er gamle bygninger 16

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Skolen fører tilsyn med eleverne fra 10 minutter før undervisningsstart og indtil skoledagens ophør. kl. 11.30 17.00, fredag dog 15.45.

Skolen fører tilsyn med eleverne fra 10 minutter før undervisningsstart og indtil skoledagens ophør. kl. 11.30 17.00, fredag dog 15.45. Skolens tilsyn Skolen fører tilsyn med eleverne fra 10 minutter før undervisningsstart og indtil skoledagens ophør. Skoledagens forløb: Ringetider 1. lektion 8.00-8.45 2. lektion 8.55-9.40 3. lektion 10.00-10.45

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til Helsingør Byskole

Velkommen til Helsingør Byskole HELSINGØR H A R B Ø R NE NE BYSKOLE I CEN TR U M HELSINGØR H A R B Ø R NE NE BYSKOLE I CEN TR U M Helsingør Byskole Marienlyst Allé 2 3000 Helsingør 49 28 18 80 email: byskolen@helsingor.dk www.byskolen.helsingor.dk

Læs mere

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Vi glæder os til, at I bliver en del af Lyngholmskolen, og til sammen med jer at skabe en rigtig god skole, hvor trivsel og læring er i højsædet. Praktiske oplysninger

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Skoleledelsens pædagogiske beretning for 2011

Skoleledelsens pædagogiske beretning for 2011 Skoleledelsens pædagogiske beretning for 2011 Et af de Pædagogiske indsatsområder i indeværende skoleår har været at optimere brugen af IT som arbejdsredskab. Formålet er at vi i stadig højere grad lader

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere