SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEPLAN"

Transkript

1 SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEPLAN Indholdsfortegnelse: I SKOLENS ORGANISATION 1. Friskoleloven 2. Skolens vedtægter 3. Pædagogisk målsætning 4. Bestyrelsen 5. Forældrekredsen (skolens årsmøde) 6. Lederteam 7. Pædagogisk Råd 8. Elevråd 9. Samarbejdsudvalg 10. Sikkerhedsudvalg 11. Forældrerepræsentantskabet 12. Skoletilsyn II SKOLENS PERSONALE 1. Lærerpersonalet 2. SFO-personalet 3. Teknisk- og administrative personale III SKOLENS SAMARBEJDSPARTNERE 1. Tillidsmand/-mænd 2. Skolelæge- og sundhedsplejerske 3. Tandlægeskolen 4. Skolepsykolog og talepædagog 5. Sankt Johannesgårdens Fritidshjem 6. Kirkerne 7. Ansgarstiftelsen 8. DUK IV SKOLEORGANISATIONER/LÆRERORGANISATION M.FL. 1. FAKS - Foreningen af Katolske Skoler 2. Danmarks Privatskoleforening 3. FGF - Frie Grundskolers Fællesråd 1

2 4. BUPL - Børne & Ugdoms Pædagogernes Landsforbund V SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEKULTUR VI UNDERVISNINGENS ORGANISERING 1. Indskolingsordningen 2. Klasselærerfunktionen (de timeløse fag) 3. Lærer-team 4. Fag-team 5. Special-lærer funktioner 6. Skolevejledning 7. Delt religionsundervisning 8. Natur og teknik 9. Fremmedsprogsundervisning 10. P-fag 11. Valg-fag 12. Biologi, geografi og samfundsfag 13. Årsplaner VII SKOLENS FRITIDSORDNING SFO 1. Målsætning 2. Organisering VIII FÆLLESSKABET I SKOLEN OG KIRKEN 1. Traditioner 2. Samværsregler 3. Optagelse af muslimske elever 4. Venskabsklasser 5. Skolepatruljeordningen IX SKOLE/HJEM SAMARBEJDET 1. Forældremøder 2. Skole/hjem samtaler 3. Kontaktbogen 4. Den personlige kontakt X EVALUERINGSMÅDER 1. Elevsamtaler 2. Elevbeskrivelser/karakterbøger 3. Folkeskolens Afgangsprøve efter 9.kl 4. Projektopgaven XI UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER XII SKOLEBYGNINGERNE 2

3 I SKOLENS ORGANISATION I.1 Friskoleloven Sankt Ansgars Skole følger på mange måder de samme retningslinier, der gælder for den offentlige skole, men som privatskole er skolen underlagt friskoleloven. Den fulde tekst af friskoleloven kan findes under følgende link klik herefter på Friskoleloven. I.2 Skolens vedtægter Vedtægterne, i deres fulde ordlyd, kan læses på skolens hjemmeside I.3 Pædagogisk målsætning Skolens overordnede pædagogiske målsætning er: at udvikle det hele menneske: Følelser, kropsbevidsthed, intellekt og åndelighed at imødekomme elevernes naturlige nysgerrighed over for den religiøse dimension og via det helt særlige formål som ligger til grund for fællesskabet i skolen og i kirkerne at gøre det enkelte barn parat til selv at tage stilling til, hvilke værdier det vil bygge sin tilværelse på at lære eleverne glæde ved og ansvarlighed overfor Guds skaberværk at vinde barnets tillid så det føler sig ønsket, værdifuldt og grundlæggende godt at give eleverne mulighed for stilhed, fordybelse og bøn at hjælpe eleverne til at se mulighederne i den menneskelige mangfoldighed samt at vise respekt og tolerance overfor hinanden at skabe rammer for fællesskab og venskab i klassen såvel som i skolen som helhed at opdrage børn til at løse konflikter gennem samtale og indlevelse at styrke elevernes vurderingsevne med hensyn til hvad der er godt og rigtigt at formidle de kundskaber og kompetencer der til en hver tid er nødvendige for i frihed at kunne vælge, prioritere og handle ansvarligt i samfundet at lære eleverne at være medbestemmende og tage medansvar overfor egen læring og dygtiggørelse at hjælpe eleverne til at undres, forundres samt bruge deres fantasi og kreativitet I.4 Bestyrelsen Skolens bestyrelse består af 5 personer, hvoraf de to er forældrevalgte, én er udpeget af den katolske biskop, én af Sakramentskirkens menighed og endelig sidder sognepræsten for Sakramentskirken også i skolens bestyrelse. Navnene på den til enhver tid siddende bestyrelse kan ses på skolens hjemmeside eller i skolens a-z indstik. 3

4 I.5 Forældrekredsen (skolens årsmøde) Forældrekredsen er: Alle forældre og værger til børn i skolen. Sidst i november indkaldes forældrekredsen til skolens årsmøde, hvor regnskabet fremlægges, og blandt de fremmødte forældre vælges et bestyrelsesmedlem til skolens bestyrelse for en to-årig periode. I.4 Lederteam Skolen bliver ledet af et ledelsesteam på to personer: Skolens leder, der er den pædagogisk ansvarlige og daglige administrative leder, samt viceskolelederen. Det er et bevidst valg at kalde det for lederteam, da skoleledelse i dag er en så kompleks størrelse, at det er ønskeligt at være to personer, der kan sparre hinanden i det daglige arbejde og i forhold til de problemstillinger, man møder i skolen. Lederteamet er ansvarlige for skolens personaletrivsel og personalpolitik. I.5 Pædagogisk Råd PR (lærerrådet) Rådet har til formål at rådgive, styrke og videreudvikle det pædagogiske arbejde på skolen. Pædagogisk Råd består af alle skolens fastansatte lærere, årsvikarer, børnehaveklasseledere samt en repræsentant for Skolefritidsordningen (pædagogerne i SFO en). Der er udarbejdet en forretningsorden for PR-møderne. I.6 Elevråd Skolen har 2 elevråd, det lille elevråd, der består af 2 repræsentanter fra hver klasse i årgang samt det store elevråd der består af elever fra årgang. Rådene mødes en gang om måneden (før der holdes lærermøder) for at diskutere store og små problemer. Elevrådet er elevernes fælles forum, hvor man lytter til deres holdninger til skolelivet, og her oplever de demokratiet i funktion og opøves i at bruge debatformen og være aktive, medansvarlige i skolens samfund. Link til Danmarks Elevorganisation: I.7 Samarbejdsudvalg (S.U.) Formålet med Samarbejdsudvalget er at sikre skolen et godt og funktionelt samarbejde for alle ansatte. I det daglige samarbejde mellem ledelse og ansatte inddrages alle medarbejdergrupper, således at medarbejderne får forståelse for og indsigt i skolens drift og økonomi, for dermed at styrke interessen for hele skolens virke og særpræg og øge arbejdstilfredsstillelsen for alle parter. Bestemmelserne for samarbejdsudvalget er baseret på Samarbejdsaftalen af 6. november 1990 med vejledning, der er indgået mellem undervisningsministeriet, skoleorganisationerne og lærerorganisationerne. Der er udarbejdet en forretningsorden for S.U. I.8 Sikkerhedsudvalg Skolen har en sikkerhedsrepræsentant, der sammen med skolelederen udgør sikkerhedsudvalget. Alle problemstillinger der vedrørende sikkerhed på og omkring 4

5 skolen tages automatisk op i skolens samarbejdsudvalg. Link: (Se FGL Håndbogens kapitel 9 om arbejdsmiljø) I.9 Forældrerepræsentantskabet Forældrerepræsentantskabet består af max 2 forældrerepræsentanter fra hver klasse. Der afholdes mindst 2 møder om året. Repræsentantskabet vælger et forretningsudvalg, der består af 5 personer. II SKOLENS PERSONALE II.1 Lærerpersonalet Skolens lærerpersonale består af alle de fastansatte lærere foruden evt. års- eller barselsvikarer. Personalet ansættes efter behov, og alle ansættelser sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Link: II.2 SFO-personalet Skolens fritidsordning har pr. 1. marts 2003, 2 uddannede pædagoger (hvoraf den ene fungerer som daglig leder og den anden som lederens højre hånd), samt 3 pædagogmedhjælpere samt en medarbejder på skånejob. Ansættelser til SFO en sker i henhold til overenskomst mellem BUPL og Frie Grundskolers Fællesråd (FGF). Link: II.3 Teknisk- og administrativt personale Skolens teknisk- og administrative personale omfatter skolesekretær, regnskabschef, pedel og oldfrue samt en flexlønnet servicemedarbejder. III SKOLENS SAMARBEJDSPARTNERE III.1 Tillidsmand/-mænd Som tillidsrepræsentant forstås personer som repræsenterer mindst 5 medarbejdere ved en skole. Skolens lærer-tr er valgt blandt sine lærerkolleger. SFO-TR er valgt blandt pædagoger og medhjælpere i SFO. III.2 Skolelæge- og sundhedsplejerske Skolen har to ansatte i skolesundhedstjenesten, en sundhedsplejerske og en skolelæge (kommunalt ansatte), der samarbejder om elevernes ind- og udskolingsundersøgelser, samt om elever med yderligere behov for indsats, fysiske undersøgelser, såvel som psykologisk eller socialmedicinsk indsats. Skolesundhedstjenesten samarbejder endvidere med lærere, pædagoger og 5

6 skolepsykolog, men holder også kontakt med hjemmenes egen læge og socialcentre, når det er påkrævet. III.3 Tandlægeskolen/Panum Institutet Vi har tandplejeordning med tandlægehøjskolen på Panuminstitutet. Forældrene vælger selv, om de vil tilmelde deres barn til denne eller en anden tandlægeordning. Link: Tandlægeskolen, Børneafdeling R - 4, telefon: III.4 Skolepsykolog og talepædagog Skolen betjenes som alle andre skoler af Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, PPR. Såvel skolepsykolog som talepædagog træffes på skolen efter forudgående aftale. Skolens tværfaglige team består af: Skolepsykolog, sundhedsplejerske, skolelæge, funktionslæreren for specialundervisning og skolelederen. Andre instanser som talepædagog eller sagsbehndlere kan indkaldes efter behov. Teamet mødes ca. 8 gange i løbet af et skoleår. III.5 Sankt Johannesgårdens Fritidshjem Fritidshjemmet er et kommunalt fritidshjem, som mange af vore elever benytter. Vi har en følgeordning således at pædagogerne fra Sankt Johannesgården kommer og henter alle de børn, der går på fritidshjemmet. Endvidere er der et tæt samarbejde mellem skole og fritidshjem. Bestyrelsen for Sankt Johannesgården søger en kommunal skoletilknytning til Sankt Ansgars Skole. Der er i skrivende stund (marts 2003) ikke givet et officielt tilsagn, men i praksis fungerer det sådan at fritidshjemmet er skoletilknyttet Sankt Ansgars Skole. III.6 Kirkerne Skolen har en naturlig tæt forbindelse med vores nabo, den katolske Sakramentskirke. Vi benytter kirken til mange forskellige aktiviteter lige fra skolemesser og morgensang til skuespil/teater og ferniseringer. Kirken er en næsten integreret del af skolen. Link: Vi har endvidere god forbindelse til de omkringliggende evangelisk-lutherske kirker, især har der været et tæt samarbejde med Blågårdskirken og dens sognepræst og personale. Samarbejdet med ungdomspræsten på Nørrebro ved Brorsonskirken fungerer også fint. Link: III.7 Ansgarstiftelsen (Den Katolske Kirke i Danmark) Ansgarstiftelsen er den juridiske betegnelse for Det katolske bispedømme København. Stiftelsen er ejer af skolens bygninger og vi indgår derfor i henholdsvis et leje- og samarbejdsforhold. Link: III.8 Danmarks Unge Katolikker (DUK) 6

7 D.U.K. er organiseret med lokalforeninger i de fleste menigheder og arrangerer sommerlejre og andre møder på de katolske lejrcentre. Skolen har et tæt samarbejde med DUK, blandt andet anbefaler skolen DUK s tilbud om ferie- og weekendophold. DUK har hvert år mange forskellige tilbud til alle aldersgrupper. Ikke-katolske elever er også velkomne. Medlemskab koster 20 kr/år. Organisationen varetager det officielle børne- og ungdomsarbejde i bispedømmet København. Målgruppen er unge katolikker i alderen 5-35 år. Formålet er "med udgangspunkt i troen på Jesus Kristus og som en del af den katolske Kirke og det danske samfund, at børn og unge udvikler sig til selvstændige og ansvarsbevidste mennesker, der ved fælles handling virker for udbredelsen af det kristne fællesskab". Link: IV SKOLEORGANISATIONER/LÆRERORGANISATION M.FL. IV.1 Foreningen Af Katolske Skoler (FAKS) Sankt Ansgars Skole er en ud af 22 katolske skoler i Danmark, der alle er organiseret i FAKS. FAKS hovedformål er at formidle et samarbejde mellem de katolske skoler i Danmark for at styrke skolerne, både principielt og konkret, i deres fælles målsætning som katolske skoler. Link: IV.2 Privatskolerne Danmarks Privatskoleforening er en skoleforening for 118 privatskoler. Der går knap elever på de 118 skoler, og det svarer til halvdelen af alle de elever, der går på en fri grundskole i Danmark. Link: IV.3 Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) Fagforeningen for lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler i Danmark. FGL varetager som fagforening medlemmernes faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske interesser. Link IV.4 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL) Fagforening hvis formål det er at samle pædagoger og studerende og at varetage deres faglige, juridiske, sociale, pædagogiske og uddannelsesmæssige interesser. Skolens SFO-personale er organiseret under BUPL. Ansættelsesvilkår ifølge aftale med BUPL. Link V SANKT ANSGARS SKOLES SKOLEKULTUR Sankt Ansgars Skole er en kristen privatskole på katolsk grundlag. 7

8 Skolens overordnede formål bygger på det kristne livs- og menneskesyn som det kommer til udtryk i evangeliet og kirkens lære. Mange af skolens traditioner og særlige tilbud har deres udspring i kirkeåret og katolsk praksis. Den daglige omgangsform personalet imellem - voksne og børn imellem og børn og børn imellem - tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn: Vi er alle skabt i Guds billede og derfor grundlæggende gode selv om vi ikke altid lever op til dette. Alle har krav på respekt og omsorg. Mobning tolereres ikke hvilket de voksne tydeligt tilkendegiver over for eleverne. Konflikter søges løst ved samtale parterne imellem. Jævnfør skolens samværsregler, link: VI UNDERVISNINGENS ORGANISERING VI.1 Indskolingsordningen Da skolen er to-sporet modtager vi hvert år 40 nye små elever i børnehaveklasserne. Inden skolestarten i august har der været to forældremøder foruden en personlig indmeldelsessamtale med forældrene. Til børnehaveklassen er der foruden de to uddannede børnehaveklasseledere knyttet to pædagogmedhjælpere, der dels arbejder med i børnehaveklassen om formiddagen dels følger børnene videre i skolefritidsordningen om eftermiddagen. Kommende lærere i første klasse har som regel hver en ugentlig time i deres kommende 1. klasser allerede imens eleverne går i børnehaveklasse. Denne ordning gør det muligt at børnehaveklasselederne tilsvarende er med én time om ugen i 1. klasse. Således har børnehaveklasselederne tilknytning til to årgange indskolingselever. Skolen har valgt denne indskolingsmodel for at sikre at den vigtige kontakt til det enkelte barn og til barnets hjem, der er påbegyndt i det første skoleår, bliver fulgt op og videreudviklet i hele indskolingsperioden som børnehaveklasse til og med 2. klasse betegnes. I børnehaveklassen foregår der ikke systematisk læseindlæring, men undervisningen er i høj grad baseret på sproglig iagttagelse og mange sproglege. Der er bøger både i dansk og matematik med forskoleøvelser der træner elevernes begreber og er med til at gøre dem skoleparate. Elever der viser interesse og evner til at begynde læsning holdes ikke tilbage, men bliver stimuleret til at gå videre i eget tempo. VI.2 Klasselærerfunktionen (de timeløse fag) Til klasselærerens funktioner kan det tidsmæssige omfang aftales lokalt i forhold til de opgaver, der skal varetages. En lokalaftalt akkord medfører, at der ud over tiden til opgaverne kan aftales et funktionstillæg til klasselæreren. Hvis der ikke opnås enighed om en lokalaftale for klasselæreropgaver, skal der afsættes 75 timer til de opgaver, som er beskrevet i et bilag til aftalen. Disse opgaver er identiske med opgaverne i den nugældende aftale. Klasselæreropgaver, der kan fordeles på én eller flere ansatte, omfatter blandt andet: 8

9 Varetagelse af personlig rådgivning/ vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen uddannelses- og erhvervs- muligheder (i samarbejde med skolevejlederen) sociale opgaver. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. Deltagelse i klasseforældremøder i den klasse, hvor den pågældende er klasselærer. Deltagelse i anden mødevirksomhed som klasselæreren selv tager initiativ til. Mødevirksomhed planlagt af skole eller forældre indregnes i arbejdstiden som andre opgaver under skoletid. Varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til: skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skole kommunale myndigheder, f.eks. skolepsykologisk rådgivning og skolesundhedsplejen fællesarrangementer for hele eller dele af skolen, der ikke er undervisningsrelaterede (dog ikke ekskursioner). Implementering og koordinering af arbejdet med henblik på udvikling af skolens egenart og kvalitet i forhold til klassen, til klassens øvrige lærere og i forhold til klassens forældre. VI.3 Lærer-team Til alle klasser er der knyttet et lærerteam, hvis opgave det bl.a. er at koordinere undervisnings- og arbejdsformer, at informere om div. praktiske forhold, hjælpe med at skabe et godt klima i klassen, grundlægge fornuftige arbejdsvaner, deltage i klassens hyttetur o.m.a. Kort sagt: Støtte eleverne på vej frem i deres trivsel og udvikling. VI.4 Fag-team Et team er en gruppe af forskellige mennesker, der arbejder i samme retning, og som opfattes af verden som en enhed. Alle fagene har et fagteam, hvortil de lærere, der underviser i faget er knyttet. Fagteamene mødes for at udveksle erfaringer, gensidig 9

10 inspiration, diskutere undervisningsmetoder samt for at komme med forslag til fagbudgetter for de enkelte fag. VI.5 Special-lærer funktioner Specialundervisning er skolens særlige mulighed for at støtte elever, hvis behov ikke fuldt ud kan imødekommes i den almindelige undervisning. Men specialundervisning er ikke et alternativ, der sætter eleverne uden for de almindelige bestemmelser om skolens undervisning. Når et barn kommer i skole, har der allerede fundet en omfattende udvikling og indlæring sted, men hvis barnets udviklingsmuligheder i småbørnsalderen ikke har været optimale, øges risikoen for, at der allerede ved skolestarten vil være et behov for særlig støtte. Den specialpædagogiske indsats bør derfor iværksættes så tidligt som muligt. Jo tidligere jo bedre. Der bliver taget læse/staveprøver i klassen for - i samarbejde med dansklæreren - at følge elevernes læseniveau. Hvor der er behov for det, kan den enkelte elev komme til individuelle prøver i specialcenteret, hvorefter de nødvendige foranstaltninger iværksættes. Undertiden er speciallæreren med i klassen, og i andre tilfælde får eleven undervisning på et mindre hold eller individuelt. VI.6 Skolevejledning I skrivende stund (marts 2003) går skolevejledning en lidt usikker fremtid i møde. Fra politisk hold ønsker man i stedet at centralisere skolevejledningen i 50 centre. Ikke desto mindre er de frie grundskoler endnu ikke omfattet af disse nye planer. Skolen ønsker så længe det overhovedet er muligt at tilbyde skolevejledning direkte på skolen. Skolevejlederen bistår og inspirerer klasselærerne i emner inden for: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som er obligatorisk på alle klassetrin i skolen. Det er et af flere timeløse fag, som fx færdselslære og sundhedslære, som integreres i klassens øvrige fag eller i klassens time. Undervisningen tager naturligvis udgangspunkt i de små elevers kendte og nære verden. Gennem oplysning, undersøgelser, virksomhedsbesøg, gæstelærere m.v. skal undervisningen gradvis udvide elevernes kendskab til uddannelser og arbejdsmarked. Erhvervspraktik kan indgå i de ældste klasser, ligesom regelsæt omkring fritidsjob kan komme på tale. Når eleverne tilbydes valgfrie fag, er det naturligt at præsentere dem for forskellige valgstrategier. Den enkelte elevs evner, interesser og fremtidsønsker vil herefter være styrende for de individuelle valg. Det kræver både indsigt og selvindsigt hos den unge. Skolevejlederen er til rådighed for også forældrene gennem elevens skoletid, men bliver nok mest synlig i forbindelse med udskolingen i 9. klasse. Det kan være vemodigt, for både elever og lærere, når et ofte langt skoleforløb er forbi. På Sankt Ansgars skole siger vi dog ikke farvel - men: 10

11 Vi ses til Gamle Elevers Aften, 1. torsdag i november. VI.7 Delt religionsundervisning Af hensyn til såvel vore katolske som vore ikke-katolske elever er skolens kristendomstimer delt således, at de katolske elever undervises af katolske lærere, mens de ikke-katolske elever undervises af ikke-katolske lærere. Foruden katolsk kristendomsundervisning gives der for de 2/3 af skolens ikke-katolske elever undervisning i kristendom for protestanter i klasse. Eleverne deles dog ikke i 1. og 9. klasse. I det hele taget er det skolens sigte at bibringe eleverne en kristen selvforståelse, hvor dette er naturligt, samt indsigt i og respekt for andre religioner og trosretninger. VI.8 Natur og teknik Faget er tænkt som en styrkelse af det naturfaglige fagområde. Her på skolen har faget været afprøvet på forskellig vis. Det er nu besluttet, at faget som selvstændigt skemalagt fag først er på skemaet fra 3. klasse med 2 lektioner/uge. I 1. og 2. klasse tilgodeses faget dels i matematik dels ved klasselærerens naturfaglige tiltag sammen med klassen. Fra 6. klasse har skolen lagt 3 lektioner/uge til biologi og geografi og 2 lektioner/uge til fysik/kemi, for på denne måde at styrke basisfagene inden for det naturfaglige område. I samfundsfag i 8. og 9. klasse er biologiemner en del af læseplanen. I 9. klasse er der lagt fysik/kemi 3 lektioner/ugen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder ifølge Klare Mål (fra Undervisningsministeriet) kan ses på følgende link: (søg derefter natur og teknik ) VI.9 Fremmedsprogsundervisning Skolen tilbyder - som folkeskolen - følgende fremmedsprog: engelsk, tysk og fransk. Folkeskolen tilbyder fra skoleåret engelsk allerede fra 3. klasse, men skolens engelsklærere har besluttet, at man ser en større kvalitet og effekt i at koncentrere engelskundervisningen om udskolingen, derfor har skolen valgt at tilbyde en ekstra time (i forhold til folkeskolen) på 8. klassetrin, mens vi allerede har én ekstra time på 9. klassetrin. Antallet af engelsktimer på de forskellige klassetrin er derfor som følger: to lektioner i 4. klasse, tre lektioner i 5. klasse, tre lektioner i 6. klasse, tre lektioner i 7. klasse, fire lektioner i 8. klasse og fire lektioner i 9. klasse. Tysk eller fransk tilbydes fra 7. klassetrin. Antallet af tysk eller fransktimer på de forskellige klassetrin er som følger: tre lektioner i 7. klasse, fire lektioner i 8. klasse og fire lektioner i 9. klasse. VI.10 P-fag (praktiske fag) VI.11 Valg-fag 11

12 Ved hvert nyt skoleår udbydes forskellige valgfag, som eleverne fra klasse kan vælge sig ind på. Det kan fx været følgende fag der vælges mellem: tysk, fransk, elektronik, hjemkundskab, idræt m.v. Der har dog været en tendens til at mange elever melder sig til et valgfag og derefter opgiver efter nogen tid. Det betyder at visse hold bliver decimeret så voldsomt at det ikke er rentabelt at fortsætte valgfaget. Det bruges der desværre mange resurser på (der ind i mellem går tabt). Derfor er vi inde i en overvejelse om i stedet at kunne tilbyde obligatoriske kurser som fx 1. hjælp. VI.12 Biologi, geografi og samfundsfag (Se også under VI.8 Natur og Teknik) VI.13 Årsplaner Alle klasselærere og faglærere afleverer ved skoleårets start en årsplan på skolens kontor, så man til enhver tid kan se hvilket pensum, fagområder, emner, temaer etc. der kan forventes gennemgået det pågældende skoleår i de pågældende klasser. VII SKOLENS FRITIDSORDNING SFO en VII.1 Målsætning I SFO en sætter vi det enkelte barn i centrum og er opmærksomme på, at børn er forskellige og derfor har forskellige behov. Vi sætter en ære i at give børnene en tryg og hyggelig hverdag, og skolens målsætning og samværsregler gælder også i SFO en. VII.2 Organisering SFO en modtager børn fra skolens fire mindste klasser, dvs. fra børnehaveklasserne til og med 3. klasse. Der er 5 faste voksne i SFO en, heraf 2 uddannede pædagoger, der også forestår den daglige ledelse. Elevtallet i SFO en er varierende, men ligger omkring 70 elever. Vi har et godt samarbejde med skolens lærere og søger i fællesskab at løse problemer på en kvalificeret måde. Hver dag når Klubben starter, samles børnene klassevis til afkrydsning og derefter er der fri leg. og børnene kan, såfremt de har lyst, deltage i de forskellige aktiviteter, der er i gang, fx ved at arbejde med gips, tegning, collager, perler, leg i gymnastiksalen, edb/computer for de store ( klasse) etc. SFO en og børenhaveklasserne deler lokaler, således at SFO en overtager lokalerne efter sidste time i børenhaveklasserne. Der hersker et godt forhold mellem SFObørnene og de store elever, der jo for manges vedkommende selv har gået i Klubben, da de var mindre. VIII FÆLLESSKABET I SKOLEN OG KIRKEN 12

13 VIII.1 Traditioner I en tid, der bliver mere og mere historieløs, synes vi at det er vigtigt med traditioner, for traditioner giver identitet. Bevidsthed om egen eksistens sat i en større sammenhæng - er afgørende for menneskelig trivsel. Skolens traditioner er grobund for skolens kultur for såvel elever, forældre og skolens personale. Derfor værner vi om vore traditioner. For både elever og lærere betyder det en høj grad af fællesskab og samhørighedsfølelse. Skolens forældrerepræsentantskab har lagt grunden til en af de nye traditioner i begyndelsen af skoleåret. Det drejer sig om en fællesspisning i skolegården om aftenen, hvor forældrerepræsentanter fra klasse indbyder børn og forældre i børnehaveklasse og 1. klasse til en hyggelig komsammen ved grillen. Skolen har udarbejdet et beskrivende traditionskatalog, der følger skoleåret, kronologisk. Link: klik på Traditioner og derefter Traditionskatalog) VIII.2 Samværsregler Sankt Ansgars Skoles beliggenhed i tæt bebyggelse med et begrænset areal til udendørs udfoldelse nødvendiggør et regelsæt for vores omgang med hinanden, vore naboer og Sakramentskirken. Skolen bruger ofte kirken og dens faciliteter og ønsker at vi fra skolens side viser specielt hensyn når der under tiden er kirkelige handlinger i løbet af skoledagen. Samværsregler at tage hensyn til hinanden, især til de små elever at bruge et ordentligt sprog have en respektfuld omgangstone og - form at rette sig efter anvisninger fra skolens personale Ordensregler at eleverne møder til tiden at eleverne ikke ryger på skolens område hold til højre på trapperne (de er meget smalle) at eleverne deltager i skolens fælles arrangementer, så vidt det er muligt Ansvar/medansvar Alle elever har et medansvar for at klasselokalet efterlades ordentligt efter hver lektion. Ordensduksen har ansvaret for at klassen er fejet, bordene tørret og papirkurven tømt efter spisepausen. Eleverne er ansvarlige over for skolens materiel og inventar, og skolen kan gøre erstatningsansvar gældende ved bortkomst eller ødelæggelse. Fravær 13

14 Sygdomsfravær skal meddeles skolen hurtigst muligt (evt. pr. telefon). Hvis elever skal have fri uden for normale ferier og fridage, skal skolen have skriftlig besked fra hjemmet i god tid. Det påhviler hjemmet i sådanne tilfælde at sørge for at eleven indhenter det forsømte skolearbejde. Praktiske ting Forældreansvar/elevansvar at tasken er i orden dvs. at de rigtige bøger og hæfter medbringes, at de er indbundne, at pennalhus er medbragt med alle de nødvendige skriveredskaber, lineal, viskelæder m.v., at kontaktbog og lektiebog altid medbringes at gymnastiktøj/badetøj og håndklæde medbringes til idrætstimerne. VIII.3 Optagelse af muslimske elever Da skolen rekrutterer elever fra nærområdet, dvs. Nørrebro, har vi en bred vifte af både katolske, protestantiske, ortodokse og muslimske elever - og naturligvis også en del elever, hvis forældre ønsker at give deres børn mulighed for selv at vælge religiøst ståsted. Denne forskellighed i såvel elev- som personalesammensætningen, ses i højere grad som en styrke end en svaghed, da det til stadighed giver os det brede udsyn, erfaring og inspiration frem for en indforstået snævertsynethed. Ikke desto mindre ønsker vi at ønsket om forståelse, respekt og tolerance, skal være gensidig. Derfor præsenteres alle muslimske forældre, der ønsker at deres barn/børn skal gå på Sankt Ansgars Skole for et introduktionsbrev, der gør rede for de områder hvor skolen udviser forståelse for muslimsk tro og tradition, omvendt gøres det i samme brev helt klart, at Sankt Ansgars Skole er en kristen, katolsk skole hvis dagligdag i mangt og meget er funderet i det kristne kirkeår, og at alle elever på skolen deltager i såvel morgensang, julespil, påskespil etc. VIII.4 Venskabsklasser Tryghed for de nye små opnås også ved at 6. klasserne lige fra første skoledag er udset til at være venskabsklasser. Det kan virke meget overvældende at komme fra børnehavens lille fællesskab, med få årgange, til skolens mylder af børn i alle aldre. Når den lille elev har en stor kammerat som barnet er tryg ved, opnår vi både trivsel for de små og de store, da disse venskaber ofte varer skoletiden ud. Det er ligeledes især 6. klasse der står skolepatrulje, i det befærdede vejkryds lige uden for skolen om morgenen og når de yngste får fri. VIII.5 Skolepatruljeordningen 14

15 År efter år er der elever på skolen der udfører et prisværdigt stykke frivilligt arbejde. Det sker i forbindelse med skolepatruljen, som dagligt er i funktion hele skoleåret igennem. Skolepatruljen består af elever fra 6., 7. og 8. klassetrin. Disse elever udviser stor trofasthed og passer deres arbejde i al slags vejr, både morgen og eftermiddag. Skolepatruljens opgave er, at sørge for at skolens elever kommer sikkert over det stærkt befærdede kryds ved Fælledvej - Nørrebrogade. Skolen er glad, taknemmelig og stolt over sin skolepatrulje. IX SKOLE/HJEM SAMARBEJDET IX.1 Forældremøder Der afholdes et forældremøde om året, på alle klassetrin fra klasse. IX.2 Skole/hjem samtaler Der afholdes 2 skole-hjem-samtaler om året på alle klassetrin fra 1.-9.klasse. IX.3 Kontaktbogen Alle elever får en kontaktbog når de starter på skolen. Det er meningen at kontaktbogen bruges til forholdsvis korte beskeder fra hjem til skole og fra skole til hjem. Endvidere bør kontaktbogen indeholde alle relevante oplysninger, så som hjemmets mulige kontakt-telefonnumre, adresser og lignende. Kontaktbogen skal altid medbringes. Når kontaktbogen er udfyldt vises den på kontoret hvorefter man gratis får udleveret en ny. Bortkommer kontaktbogen derimod, påhviler det eleven/forældrene at købe en ny (købes på skolens kontor til indkøbspris). IX.4 Den personlige kontakt Den personlige kontakt til skolen går i de fleste tilfælde gennem klasselæreren. Der henstilles i det hele taget til at man så vidt muligt ikke involverer kontoret i forskellige konflikter, med mindre de forgæves har været forsøgt løst gennem klasselærer/faglærer. Konflikter eleverne i mellem bedes ligeledes i første omgang løst hjemmene imellem. X EVALUERINGSMÅDER X.1 Elevsamtaler Som forberedelse og oplæg til skole-hjem-samtalerne i en klasse, benytter de fleste lærere sig af elevsamtaler, hvor man sammen med eleven forsøger at sætte fingeren på mulige indsats- og forbedringsområder. Samtidig er det elevens mulighed for at give læreren en tilbagemelding på den daglige undervisning. X.2 Elevbeskrivelser/karakterbøger Erfaringen med deciderede elevbeskrivelser er at disse er meget tidskrævende og sværere at lave skriftligt end mundtligt, de er derfor afløst af en ekstra skole-hjemsamtale. Vi mener at man ved hjælp af den ekstra skole-hjem-samtale, bedre har 15

16 mulighed for at kunne sætte ord på elevens daglige arbejdsindsats, sociale omgang med klassekammerater, andre elever, lærere og skolens øvrige personale. X.3 Folkeskolens Afgangsprøve efter 9.kl Alle elever på 9. klassetrin har mulighed for at melde sig til Folkeskolens afgangsprøve i følgende fag: Mundtligt: Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik Skriftligt: Dansk fremstilling (stil) Dansk retstavning (diktat) Matematik (færdighedsregning og problemregning) X.4 Projektopgaven Eleverne i 9. klasse laver en obligatorisk projektopgave, som de kan vælge skal figurere på deres eksamensbevis eller ej. Projektopgaveformen er en krævende men givtig arbejdsform, der træner eleverne i at fordybe sig i et emne i over en uge, hvorefter de afleverer et eller andet form for produkt. Derefter er der en fremlæggelse hvor eleverne forsvarer/forklarer deres valg af emne, arbejdsmetode, indholdet af projektet og konklusion(er). Derefter vurderes det samlede projekt inklusive arbejdsvaner, metode, indhold og fremlæggelse af projektlærerne... XI UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER Skolesyn til eftersyn Social træning Som indledning til skoleåret havde det pædagogiske personale en kursusdag hvor det sociale træningsprogram Den Gode Cirkel Krop, Sind og Bevægelse Klasse- og fagteam samarbejde Handleplaner XII SKOLEBYGNINGERNE Skolens bygninger ejes af bispedømmet, Ansgarstiftelsen (dvs. Den Katolske Kirke i Danmark). Skolen lejer sig således ind i bygningerne men har mod at have overtaget vedligeholdelsesforpligtigelserne en forholdsmæssig lav husleje. et er gamle bygninger 16

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

S koleå re t

S koleå re t Skoleåret 2009 2010 Indhold: Indledning side 3 Indskoling 0. 3. klasse side 4 Forebyggende specialundervisning side 4 SFO side 5 Mellemtrin 4. 6. klasse side 6 Specialundervisning side 6 Udskoling 7. 9.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

1. mellemtrin 2014/15

1. mellemtrin 2014/15 1. mellemtrin 2014/15 Velkommen til alle elever og forældre på 1. MT. Det kommende skoleår byder på mange nyheder i forhold til tidligere. Blandt andet indfører vi på hele skolen projekttimer i 4. modul,

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Skoleåret 2008 2009 Indhold: Indledning side 3 Indskoling 0. 3. klasse side 4 Forebyggende specialundervisning side 4 SFO side 5 Mellemtrin 4. 6. klasse side 6 Specialundervisning side 6 Udskoling 7. 9.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære!

Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære! Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære! I det følgende kan du læse mere uddybende, hvad vores mål og indhold er for vores 0. klasser. Lærerne: 1. Louise Fruergaard Hare, pyramiden

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2015/2016 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 650 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

ØSTER JØLBY SKOLE. - En skole i bevægelse. Velkomstfolder VELKOMMEN

ØSTER JØLBY SKOLE. - En skole i bevægelse. Velkomstfolder VELKOMMEN VELKOMMEN Overskrift til bageste panel TIL ØSTER JØLBY SKOLE - En skole i bevægelse Velkomstfolder Med dette lille hæfte byder vi dig velkommen til din nye skole. Vi håber på et godt samarbejde, hvor vi

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Praktiske oplysninger for skole

Praktiske oplysninger for skole Praktiske oplysninger for skole Denne folder indeholder de praktiske oplysninger, som vedrører vores skole. Skulle der være spørgsmål, som ikke besvares heri og det er der helt sikkert - er I velkomne

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid!

Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Skolefritidsordningen er for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse. SFO en er en udvidelse af skolen og tilbyder: kreativitet, kunst & håndværk,

Læs mere

Der er mange måder at gå i skole på...

Der er mange måder at gå i skole på... Der er mange måder at gå i skole på... VEJLESØ PRIVATSKOLE Børnehaveklasse til 10. klasse ...hos os er der de første firs! Mennesker er forskellige og kun ved at behandle dem forskelligt, giver vi dem

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

VELKOMMEN TIL UDSKOLINGEN

VELKOMMEN TIL UDSKOLINGEN VELKOMMEN TIL UDSKOLINGEN Sønderkærskolen, Kettegård Alle 2, 2650 Hvidovre Tlf.: 3675 3035 - Fax: 3675 1294 - E-mail: soenderkaer@hvidovre.dk Sønderkærskolen Det fine ved at lære noget er, at ingen kan

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Klar Parat Skolestart

Klar Parat Skolestart Klar Parat Skolestart Januar 2013 Espergærde Skole tlf. 4928 1660 www. espergærdeskole.dk Hvad er en børnehaveklasse? Børnehaveklassen er kort fortalt en god start på et langt skoleforløb. Børnehaveklassen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere