Sarkopeni og styrketræning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sarkopeni og styrketræning"

Transkript

1 3307 Sarkopeni og styrketræning Aldersrelaterede ændringer: effekt af styrketræning OVERSIGTSARTIKEL B.Sc., stud.scient. Jakob Jespersen, B.Sc., stud.scient. Troels Gravers Pedersen & fysioterapeut, ph.d. Nina Beyer Resumé Sarkopeni betegner tabet af muskelmasse og dermed muskelstyrke, som foregår ved normal aldring. Sarkopeni synes at have mange årsager, herunder muskulære og neurale ændringer. I takt med muskelatrofien sker der et nonlineært fald i muskelstyrken. Dette fald accelererer efter 60-års-alderen. Den muskulære effektudviklingsevne (power) reduceres i endnu større grad end muskelstyrken. En del af den aldersrelaterede reduktion i muskelstyrke og power kan modvirkes ved styrketræning. Forbedringer afhænger dog af de ældres initiale status. Samlet vil de ældste og svageste kunne profitere mest af styrketræning, om end ældre generelt vil kunne drage nytte heraf. Med en voksende ældrepopulation synes fokus på sarkopeni og modtræk hertil at være mere relevant end nogensinde. Der blev foretaget artikelsøgning på MEDLINE på søgeordene sarcopenia, elderly og strength training. Alene styrketræningsstudier, hvor man har anvendt moderat til tung belastning, defineret som % af et repetitionsmaksimum (1RM) [1], er inkluderet. Kun studier med ældre på 60 år og derover er medtaget. Ældre klassificeres til tider i yngre-ældre (60-79 år), ældre-ældre (80 år og ældre) og meget gamle (85 år og ældre). Når mennesket ældes reduceres både muskulær styrke og udholdenhed. Ud af mange parametres aldersbetingede fald udgør reduktionen i muskelmasse (sarkopeni) og dermed -styrke den klart mest iøjnefaldende [2]. Den reducerede muskelstyrke fremstår særlig kritisk, når den bliver så lav, at basale dagligdagsaktiviteter som gang, trappegang og stolerejsning bliver besværlige eller umulige. Nedsat mobilitet kan føre til inaktivitet, som accelererer tabet af muskelmasse og -styrke yderligere. Altså er man bragt i en ond cirkel [3]. Det vides, at styrketræning kan øge muskelmassen og -styrken signifikant hos ældre [4-6] og selv hos meget gamle [7-9]. Endvidere kan styrketræning forbedre ældres funktionsevne [7]. Styrketræning synes således at være højst anvendelig. Forebyggelse og behandling af sarkopeni kan reducere menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. De samlede sundhedsudgifter i USA som følge af sarkopeni estimeres til 300 mia. US dollars om året [10]. Problemstillingen har endvidere en global dimension, idet andelen af mennesker i alderen 60 år og ældre forventes at stige fra 629 mio. i 2002 til næsten 2 mia. i Endelig udgør gruppen af 80-årige og ældre den hastigst voksende gruppe af den samlede ældrebefolkning [11]. Sarkopeni aldersrelaterede ændringer En af hovedårsagerne til sarkopeni er, at man har et mindsket antal motorneuroner efter 60-års-alderen [12]. Herved opstår dennervering efterfulgt af sporadisk reinnervering, hvorfor nogle muskelfibre atrofierer og dør [13]. Endvidere ses en nedsat ledningshastighed, idet aksonet demyeliniseres stedvist og mindskes i diameter [14]. Ud over reorganisering af de motoriske enheder ses en nedsat neuromuskulær aktivitet [7]. Muskelatrofien udgør 30-40% fra anden til niende dekade og accelererer efter 50-års-alderen. Massetabet forårsages af to komponenter: primært et tab af muskelfibre, der sandsynligvis rammer alle fibertyper lige, og sekundært muskelfiberatrofi, som er særlig udpræget i type II-fibrene. En del af muskelmassen erstattes af adipøst og fibrøst væv, hvorfor antallet af kontraktile elementer reduceres [15]. Muskelmassetabet er nonlineært, hvilket illustreres af Baumgartner et al [16], som definerede sarkopeni som skeletmuskelmasse to standardafvigelser eller mere under den gennemsnitlige muskelmasse for en yngre referencegruppe af mænd og kvinder på år. Blandt 808 ældre var prævalensen for sarkopeni 13-24% for personer under 70 år, hvorimod forekomsten steg til mere end 50% for ældre over 80 år. Muskelstyrken falder med gennemsnitligt 1-1,5% om året efter års-alderen [17, 18], og kan hos ældre først i 70 erne Sarkopeni Muskelfibertab, der rammer alle fibertyper Muskelfiberatrofi i primært type II-fibre Tab af motorneuroner Nedsat neuromuskulær aktivitet Styrkereduktion på op til 50% Powerreduktion på op til 70%

2 3308 UGESKR LÆGER 165/ AUGUST 2003 Kraftmoment (Nm) 250 Fremgang Muskelstyrke Flest træningsstudier Neurale tilpasninger 100 Hypertrofi 50 Tid Alder (år) Raske mænd Raske mænd, longitudinelt studie Raske kvinder Kvinder med komorbiditet Raske mænd og kvinder Mænd og kvinder med komorbiditet Fig. 1. Figuren viser gennemsnitsværdier for isokinetiske styrkemomenter i knæekstension målt isokinetisk ved vinkelhastigheden 60 /s hos kvinder og mænd i forskellige aldre (gennemsnit). Data stammer fra et longitudinelt studie og 30 tværsnitsstudier, hvor størrelsen af populationerne varierer (gennemsnit n = 27 [6-160]), ligesom aldersspredning i grupperne varierer. Foruden forskelle i fysisk aktivitetsniveau og komorbiditet kan dette sammen med metodeforskelle forklare en del af variationen i styrkeniveau. Det fremgår dog af figuren, at styrkemomenterne hos raske mænd er betydelig højere end hos raske kvinder. Data på de blandede grupper af mænd og kvinder med komorbiditet er knap så entydige. I seks ud af 28 artikler er styrkemomenterne aflæst fra grafer. være 50% lavere end hos unge [19]. Den muskulære effektudviklingsevne (power) reduceres i endnu større grad med gennemsnitligt 3,5% om året fra 65-års-alderen [18], og kan hos ældre først i 70 erne være 70% lavere end hos unge [19] (Fig. 1). Samlet spiller type II-atrofi en vigtig rolle i reduceret muskelstyrke og ikke mindst power, idet type II-fibrenes kontraktionshastighed er ca. fire gange højere end type I-fibrenes. En nedsat neuromuskulær aktivitet og øget antagonist koaktivering bidrager yderligere til reduktionen i styrke og power [6]. Ovennævnte aldersrelaterede ændringer er særlig interessante i interventionsøjemed, idet de kan påvirkes ved styrketræning. Styrketrænings virkning på sarkopeni Bidraget til sarkopeni fra henholdsvis aldring per se og fysisk inaktivitet er svært at bedømme. Personer over 67 år udgør den mest stillesiddende gruppe af den voksne befolkning [20]. Inaktivitet er årsag til en del af den forringede funktionsevne, men aldersrelateret muskelatrofi og nedgang i funktionsevne optræder også hos fysisk aktive. Klitgaard et al [21] fandt, at ældre, der konditionstrænede, tabte muskelmasse, mens ældre, der styrketrænede, havde en muskelmasse og -styrke lig yngre stillesiddende individer. Endvidere har Meltzer [22] påvist en nedgang i præstationsevne hos elitevægtløftere på 1-1,5% pr. år efter 30-års-alderen. På baggrund af ovenstående synes styrketræning at være lovende i behandlingen af sarkopeni. Valget af styrketræning Fig. 2. Det relative bidrag fra neurale adaptationer og muskelhypertrofi til styrkeøgning under et styrketræningsforløb. I den indledende fase dominerer de neurale tilpasninger, og med tiden vil hypertrofi udgøre det største bidrag (modificeret fra Med Sci Sports Exerc 1988;20(suppl 5):S135-S145). frem for eksempelvis kredsløbstræning motiveres af, at aerob træning ikke forbedrer muskelstyrken nævneværdigt hos ældre, og at muskelstyrken kan blive mere begrænsende for svage ældres daglige aktiviteter end hjerte-kredsløbs-funktion. Yderligere kan styrketræning praktiseres af ældre med komorbiditet og har desuden positiv indvirkning på sygdomme som hypertension, insulinresistens, osteopeni og artrose [23]. Regelmæssig moderat til tung styrketræning synes desuden at være forbundet med mindre risiko for skader end f.eks. jogging [24]. Neurale adaptationer til styrketræning I flere studier har man vist styrketilvækst på % over 8-12 uger [1, 7-9]. Dette er målt ved 1RM-metoden [25]. Brug af identisk udstyr til træning og test giver en forbedring i færdighed og 1RM, idet styrkeøgning er påvirket af en indlæringseffekt. Et mere præcist mål for styrkefremgang fås ved at anvende målemetoder, der er forskellige fra træning, f.eks. dynamometriske målinger (isokinetisk), hvor styrketilvæksten i træningsstudier med ældre er 10-45% over 8-12 uger [7, 26, 27]. Ofte kan mindre end 10-15% af styrkeøgningen forklares ved øget muskelmasse [28]. Således må en stor del af styrketilvæksten skyldes neurale tilpasninger og andre adaptationer. Det relative bidrag til styrketilvækst i et styrketræningsforløb fra neurale faktorer og hypertrofi kan ses i den klassiske figur fra Sale [29] (Fig. 2). Motorneuronantal og neuromuskulær aktivitet Tab af motorneuroner synes at være irreversibelt, og det antages, at antallet af motorneuroner ikke ændres ved styrketræning [3]. Häkkinen et al [6] fandt via integreret elektromyografi en øget maksimal voluntær agonistaktivering hos ældre kvinder (64±3 år) efter 21 ugers styrketræning. Andre har imidlertid ikke fundet øget aktivering målt ved twitch-interpolation [30]. Der eksisterer dog uenighed om, hvilken metode der er bedst egnet til at bestemme maksimal voluntær aktivering. Dette kan forklare de divergerende resultater [28].

3 3309 Resultat af styrketræning Muskelfiberhypertrofi Øget neuromuskulær aktivitet Styrketilvækst Powerøgning Jo større styrkedeficit, jo større styrkeforbedring Koaktivering Häkkinen et al [31] sammenlignede 21 ældre (ca. 70 år) med 21 midaldrende (ca. 40 år) mænd og kvinder og fandt, at efter seks måneders styrketræning var antagonist koaktiveringen (hasemuskulaturen) signifikant reduceret i den ældre gruppe. Reduktionen medførte, at de ældre nåede et niveau lig de midaldrendes, hvis koaktivering ikke ændredes. Disse resultater kunne tyde på, at den neurale adaptation er større hos ældre end hos midaldrende. Muskulære adaptationer til styrketræning Hypertrofi I studier, hvor man har anvendt MRI eller CT til måling af muskelmassen, har man registreret fra ingen til 20% øgning i udvalgte musklers tværsnitsareal eller volumen [1]. I to studier har man efter 8-12 ugers styrketræning tre gange ugentligt (85-årige og ældre) med 80% af 1RM fundet et 9-10% gennemsnitligt øget tværsnitsareal af lårets muskulatur [7, 8], mens man i et andet studie ikke fandt nogen signifikant øgning [9]. McCartney et al [5] gennemførte et længere styrketræningsstudie (60-80-årige, to gange træning ugentlig) med to gange 42 ugers træning adskilt af ti ugers testning og ferie. Efter 94 uger var det gennemsnitlige tværsnitsareal af knæekstensorerne øget med 8,7%, hvoraf to tredjedele skete i løbet af de første 42 uger. Man har således fundet relativt ens øgninger i tværsnitsareal (ca. 9%) efter træningsforløb på mellem 8 og 84 uger. En årsag kunne relateres til dosisrespons. En anden kunne være, at forsøgspersonerne i de kortere studier var betydelig ældre og svagere. Meget gamle udviser oftest større atrofi end yngre-ældre, hvorfor træningsresponset muligvis er større hos de førstnævnte. Der er ikke fundet nogen signifikant forskel i knæekstensorernes hypertrofirespons mellem yngre (21-31 år) og ældre (62-75 år) mænd og kvinder efter ni ugers styrketræning [32, 33]. Welle et al [33] fandt dog signifikant mindre hypertrofi hos ældre i albue og knæfleksorer end hos yngre, dog kun på henholdsvis 13% og 7%. Fiberhypertrofi Tilsyneladende hypertrofierer både type I- og type II-fibrene ved styrketræning [4, 27]. Porter [1] hævder, at der generelt Definitioner Maksimal muskelstyrke: Den maksimale kraft en muskel eller muskelgruppe kan generere. Kraftmoment: Kraft momentarm (Nm), hvor momentarm = den på kraften vinkelrette afstand fra omdrejningspunktet til kraften. 1RM: Den vægt/belastning, man kan løfte netop en gang med korrekt teknik (kg). Isokinetisk styrkemåling: Måling af kraftmoment ved konstant vinkelhastighed (Nm). Power (muskulær effekt): Kraft hastighed (N m/s) Styrketræning: Træning med belastninger over 60% af 1RM ikke ses en større tilvækst i type II-fibre end i type I-fibre hos ældre, hvilket delvist tillægges den langsomme bevægelseshastighed, der er anvendt ved træningsøvelserne. Dette er i modstrid med et studie [6], hvor type I- og type II-fibrenes relative areal var det samme både før og efter 21 ugers eksplosiv styrketræning. Det skal dog påpeges, at kun 20% af træningen var højhastighedstræning. I modsætning hertil fandt Kryger [7] selektiv type II-hypertrofi (26%) hos meget gamle efter 12 ugers styrketræning. Studier med yngre voksne viser, at styrketræning inducerer hypertrofi i både type I- og type II-fibre, men at type IIfibrene tilsyneladende vokser relativt mere end type I [34]. Således er resultaterne divergerende mht. hvilke fibertyper, der hypertrofierer, og muligvis eksisterer der en forskel i responset hos yngre og ældre. Mekaniske konsekvenser Øget muskelstyrke hvilke faktorer bidrager Til trods for højere udgangsværdier i muskelstyrke hos yngre end hos ældre har man i flere studier rapporteret om den samme relative styrketilvækst [35-37]. Forskelle i procentuel styrketilvækst hos ældre kan bl.a. skyldes forskelle i træningsforløbets længde [29], protokol og intensitet. Der synes ikke at eksistere nogen sammenhæng mellem overordnet styrketilvækst og hypertrofi på helmuskel- eller enkeltfiberniveau, hverken efter typisk tre måneders [1] eller et års træning [4]. Samlet harmonerer ovenstående med, at man i mange studier kun kan forklare 10-15% af styrkeøgningen ved øget muskelmasse [28]. Da de fleste af disse studier har varet 8-12 uger, bør man tage højde for den typiske tidshorisont for bidraget til styrkeøgning fra henholdsvis neurale faktorer, f.eks. øget neuromuskulær aktivitet [6, 31], og muskelhypertrofi [29] (Fig. 2). Øget power hvilke faktorer bidrager Jozsi et al [35] fandt øget power efter 12 ugers pneumatisk styr-

4 3310 UGESKR LÆGER 165/ AUGUST 2003 ketræning (belastningen reguleres vha. et hydraulisk system med luftfyldte cylindre), men ingen øgning i fedtfri masse, hvilket indikerer, at adaptationer ud over hypertrofi kan mediere powertilvæksten. Den relative powertilvækst var ens hos yngre og ældre. Fielding et al [38] undersøgte effekten af henholdsvis en høj- og en lavhastighedsprotokol på 25 ældre kvinder (gns. 73 år) med selvrapporteret nedsat funktionsevne. De trænede 16 ugers identisk pneumatisk styrketræning med 70% af 1RM, dog med forskellig koncentrisk hastighed (så hurtigt som muligt vs. to sekunder). Samlet var høj- og lavhastighedstræningen lige effektive til styrketilvækst, hvorimod power blev øget signifikant mere i højhastighedsgruppen. Powertilvæksten via højhastighedstræning medieres sandsynligvis af øget neuromuskulær aktivitet og type II-hypertrofi i kraft af hurtigere kontraktionshastighed [38]. Opsummering og konklusion Det aldersbetingede tab af motorneuroner kan antagelig ikke reverseres, ej heller ved regelmæssig styrketræning. Derimod kan styrketræning sandsynligvis øge den neuromuskulære aktivitet og reducere antagonist koaktivering. Overordnet opnår ældre samme relative hypertrofi som unge efter typisk 8-12 ugers regelmæssig styrketræning. Styrketræning inducerer tilsyneladende hypertrofi i alle fibertyper i størrelsesordenen 0-20% hos ældre. Der foreligger dog en del modstridende resultater, angående hvilke fibertyper der hypertrofierer. En realistisk øgning i tværsnitsareal på 10% opnået ved tre måneders styrketræning vil kunne reversere et årtis muskelmassetab set i relation til en muskelmasseatrofi på ca. en procent pr. år efter 50-års-alderen. Det samme gælder for muskelstyrken, som øges med 10-45%. Træningsresponset synes at være større hos skrøbelige ældre med stort styrkedeficit [7] end hos raske, fysisk aktive ældre [26, 27]. Endvidere peger man i den eksisterende litteratur på, at power øges ved styrketræning, især ved højhastighedstræning. Således kan årtiers styrketab reverseres, hvilket potentielt udsætter tidspunktet for nedsat funktionsevne et potent argument for styrketræning som modtræk til sarkopeni. Øget muskelstyrke synes at øge spontan fysisk aktivitet i hverdagen [9], hvilket antyder, at styrketab er en essentiel faktor i ældres nedsatte aktivitetsniveau. Samlet kan ingen anden befolkningsgruppe profitere mere af styrketræning end de ældre grundet deres lave initiale styrkemæssige status. Med en voksende ældrepopulation synes fokus på sarkopeni og modtræk hertil at være mere relevant end nogensinde.»life generates life: inactivity causes life to fade away«. Albert Szent-Györgyi ( ) Summary Jakob Jespersen, Troels Gravers Pedersen & Nina Beyer: Sarcopenia and strength training. Ugeskr Læger 2002;165: Sarcopenia signifies the age-related loss of muscle mass and consequently muscle strength. Sarcopenia appears to be caused by both muscular and neural factors. Concurrently with the muscle atrophy, a non-linear loss of muscle strength is observed. The decline accelerates after the age of 60. The ability to produce muscular power is reduced even more than the muscle strength. Strength training increases muscle strength and muscular power in the elderly thus counteracting part of the age-related reduction. Improvements, however, depend on the initial strength in the elderly person. The benefit of strength training is greatest in frail elderly and the oldest old, although elderly in general could benefit from strength training. Considering the growing section of elderly in the population, the focus on sarcopenia and measures to counteract this seems more relevant than ever. Reprints not available. Correspondence to: Jakob Jespersen, Frederikssundsvej 27, 4. tv., DK-2400 København NV. Antaget den 15. maj Københavns Universitet, Afdelingen for Humanfysiologi, Institut for Idræt, og H:S Bispebjerg Hospital, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed. Forfatterne ønsker at takke professor Michael Kjær og dr.scient. Kurt Jørgensen for tilskyndelse til at skrive nærværende artikel. Ovenstående artikel bygger på en større litteraturgennemgang end litteraturlistens 38 numre. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne. Litteratur 1. Porter MM. The effects of strength training on sarcopenia. Can J Appl Physiol 2001;26: Rosenberg IH. Sarcopenia: origins and clinical relevance. J Nutr 1997;127(suppl 5):990S-991S. 3. Roubenoff R. Origins and clinical relevance of sarcopenia. Can J Appl Physiol 2001;26: Pyka G, Lindenberger E, Charette S et al. Muscle strength and fiber adaptations to a year-long resistance training program in elderly men and women. J Gerontol 1994;49:M22-M McCartney N, Hicks AL, Martin J et al. A longitudinal trial of weight training in the elderly: continued improvements in year 2. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 1996;51:B425-B Hakkinen K, Pakarinen A, Kraemer WJ et al. Selective muscle hypertrophy, changes in EMG and force, and serum hormones during strength training in older women. J Appl Physiol 2001;91: Kryger AI. Effects of resistance training on skeletal muscle and function in the oldest old [disp]. København: Københavns Universitet, Fiatarone MA, Marks EC, Ryan ND et al. High-intensity strength training in nonagenarians. JAMA 1990;263: Fiatarone MA, O Neill EF, Ryan ND et al. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very elderly people. N Engl J Med 1994;330: Booth FW, Gordon SE, Carlson CJ et al. Waging war on modern chronic diseases: primary prevention through exercise biology. J Appl Physiol 2000;88: United Nations. Population ageing publications/ageing/graph.pdf/ april Tomlinson BE, Irving D. The numbers of limb motor neurons in the human lumbosacral cord throughout life. J Neurol Sci 1977;34: McComas AJ. Aging. Skeletal muscle: form and function. Champaign, Illinois: Human Kinetics, 1996: Kawamura Y, Okazaki H, O Brien PC et al. Lumbar motoneurons of man I.

5 3311 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL number and diameter histogram of alpha and gamma axons of ventral root. J Neuropathol Exp Neurol 1977;36: Lexell J, Taylor CC, Sjostrom M. What is the cause of the ageing atrophy? Total number, size and proportion of different fiber types studied in whole vastus lateralis muscle from 15- to 83-year-old men. J Neurol Sci 1988;84: Baumgartner RN, Koehler KM, Gallagher D et al. Epidemiology of sarcopenia among the elderly in New Mexico. Am J Epidemiol 1998;147: Vandervoort AA, McComas AJ. Contractile changes in opposing muscles of the human ankle joint with aging. J Appl Physiol 1986;61: Young A, Skelton DA. Applied physiology of strength and power in old age. Int J Sports Med 1994;15: Bosco C, Komi PV. Influence of aging on the mechanical behavior of leg extensor muscles. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 1980;45: DIKE. Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udvikling siden Rapport fra DIKES repræsentative undersøgelse blandt voksne danskere. København: DIKE, Klitgaard H, Mantoni M, Schiaffino et al. Function, morphology and protein expression of ageing skeletal muscle: a cross-sectional study of elderly men with different training backgrounds. Acta Physiol Scand 1990;140: Meltzer DE. Age dependence of Olympic weightlifting ability. Med Sci Sports Exerc 1994;26: Hurley BF, Roth SM. Strength training in the elderly: effects on risk factors for age-related diseases. Sports Med 2000;30: Pollock ML, Carroll JF, Graves JE et al. Injuries and adherence to walk/jog and resistance training programs in the elderly. Med Sci Sports Exerc 1991;23: Delorme TL. Restoration of muscle power by heavy-resistance exercises. J Bone Joint Surg 1945;27: Frontera WR, Meredith CN, O Reilly KP et al. Strength conditioning in older men: skeletal muscle hypertrophy and improved function. J Appl Physiol 1988;64: Lexell J, Downham DY, Larsson Y et al. Heavy-resistance training in older Scandinavian men and women: short- and long-term effects on arm and leg muscles. Scand J Med Sci Sports 1995;5: Enoka RM. Neural adaptations with chronic physical activity. J Biomech 1997;30: Sale DG. Neural adaptation to resistance training. Med Sci Sports Exerc 1988;20(suppl 5):S135-S Harridge SD, Kryger A, Stensgaard A. Knee extensor strength, activation, and size in very elderly people following strength training. Muscle Nerve 1999;22: Hakkinen K, Kallinen M, Izquierdo M et al. Changes in agonist-antagonist EMG, muscle CSA, and force during strength training in middle-aged and older people. J Appl Physiol 1998;84: Ivey FM, Roth SM, Ferrell RE et al. Effects of age, gender, and myostatin genotype on the hypertrophic response to heavy resistance strength training. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000;55:M641-M Welle S, Totterman S, Thornton C. Effect of age on muscle hypertrophy induced by resistance training. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 1996;51:M270- M Kraemer WJ, Fleck SJ, Evans WJ. Strength and power training: physiological mechanisms of adaptation. Exerc Sport Sci Rev 1996;24: Jozsi AC, Campbell WW, Joseph L et al. Changes in power with resistance training in older and younger men and women. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 1999;54:M591-M Rall LC, Meydani SN, Kehayias JJ et al. The effect of progressive resistance training in rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1996;39: Welle S, Thornton C, Statt M. Myofibrillar protein synthesis in young and old human subjects after three months of resistance training. Am J Physiol 1995;268:E422-E Fielding RA, LeBrasseur NK, Cuoco A et al. High-velocity resistance training increases skeletal muscle peak power in older women. J Am Geriatr Soc 2002;50: Svær akut respiratorisk syndrom SARS STATUSARTIKEL Kåre Mølbak, Susanne Samuelsson & Anders Fomsgaard Svær akut respiratorisk syndrom er en atypisk pneumoni forårsaget af SARS-coronavirus (SARS-CoV). Siden november 2002 er der rapporteret om sandsynlige tilfælde fra 30 lande, dog ingen fra Danmark (Fig. 1). Den 5. juli 2003 meddelte WHO, at smittekæden var brudt i det sidste endemiske område, Taiwan (Fig. 2). Ingen sygdom er tidligere kortlagt så hurtigt som SARS. WHO s indsats og det internationale samarbejde er værd at fremhæve. Kommunikation med , publikationer på sundhedsinstitutioners og videnskabelige tidsskrifters hjemmesider samt etablerede laboratorienetværk var afgørende i den internationale vidensdeling. Trods dette var det de klassiske principper i epidemibekæmpelse, isolation og karantæne, som fik epidemien under kontrol og til sidst inddæmmet. Årsag At SARS-CoV er årsag til SARS er vist ved inokulation i rhesus-marekatte, ved serokonversion og ved påvisning af SARS- CoV i luftvejssekreter fra patienter med SARS, men ikke fra personer uden SARS [1, 2]. Fuldgenomsekventeringer og fylogenetiske undersøgelser har vist, at SARS-CoV er forskellig fra hidtil kendte coronavirus [3]. Dermed er dette virus et nyt og ikke et rekombineret virus. Forskere fra Kina har fundet et virus, som er meget tæt beslægtet med SARS-CoV, i vilde dyr (bl.a. desmerdyr). Disse dyr sælges på markeder i Sydkina, Antal tilfælde Nov Nov Dec Jan Jan Feb-03 Fig. 1. Antal tilfælde af sandsynlig svær akut respiratorisk syndrom (SARS), rapporteret til WHO, fra den 1. marts 2003 til den 10. juli Denne figur omfatter ikke tilfælde for hvem dato for symptomdebut ikke er rapporteret. 07-Mar Mar Apr Maj Maj Jun Jul-03 Dato for sygdom

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning En gruppe ældre forbedrede muskelfunktionen markant efter eksplosiv styrketræning. Evnen til at aktivere musklerne hurtigt er vigtig for at forebygge

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark.

Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark. Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark. Af ergoterapeut, cand.scient.san. Mette M. Ravnholt, og Fysioterapeut, cand.scient.san. Jakob Lorentzen Adskillige studier belyser

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Træning og effekt Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Indhold Generel tilpasning til styrketræning på det neuromuskulære niveau Træningsbelastningens

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE DAILY ACTIVITIES WALKING STAIR CLIMBING CHAIR RISING Physical function of the muscle skeletal system Flexibility Coordination / balance Muscle endurance capacity

Læs mere

Profylakse. Adaptation til træning. Identificering af risikofaktorer. Kongsgaard & Couppé. Kongsgaard & Couppé. Bahr et al. 2005

Profylakse. Adaptation til træning. Identificering af risikofaktorer. Kongsgaard & Couppé. Kongsgaard & Couppé. Bahr et al. 2005 Profylakse Adaptation til træning Identificering af risikofaktorer Bahr et al. 2005 1 Anerkendte risikofaktorer Øget træningsvolumen Øget intensitet Øget hårdhed på underlag Uvante belastninger Fejlstillinger

Læs mere

Styrketræning i teori & praksis

Styrketræning i teori & praksis Styrketræning i teori & praksis Et oplæg til inspiration og debat Fysioterapeut Henrik Hansen Dagens Program Aldring og funktionsevne. Definition af styrketræning Aldring og sarcopeni Fysiologiske effekter

Læs mere

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter

Læs mere

Ældre og motion hvorfor og hvordan?

Ældre og motion hvorfor og hvordan? MOTION 1049 Ældre og motion hvorfor og hvordan? Lis Puggaard Over halvdelen af den danske ældrebefolkning er regelmæssig fysisk aktive. Disse ældre har som oftest et meget højt funktionsniveau. Men ældregruppen

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Styrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat

Styrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat Styrketræning i praksis - Et oplæg til inspiration og debat Dagens Program Introduktion Definition Guidelines og anbefalinger ved styrketræning til ældre Styrketræning i praksis RM-test / Powertræning

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere?

Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere? Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere? November/december 2012 Lis Puggaard lp@type2dialog.dk Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016

Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016 Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016 Ak*vt liv - ak*v aldring.. is the process of op*mizing opportuni*es for health, par*cipa*on and security in order

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Position Paper. Udarbejdet af Carsten H. Munch. Amputationspatienter og postoperativ styrketræning til bedre gangfunktion

Position Paper. Udarbejdet af Carsten H. Munch. Amputationspatienter og postoperativ styrketræning til bedre gangfunktion Skriftlig eksamen, fysioterapi, 6. semester Position Paper Amputationspatienter og postoperativ styrketræning til bedre gangfunktion Udarbejdet af Carsten H. Munch Position Paper, 6. Semester Hold F04b

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

1. Sammenfatning. De kan bidrage med:

1. Sammenfatning. De kan bidrage med: OPLÆG Ergo - og fysioterapeutiske initiativer på de medicinske afdelinger med henblik på yderligere at kvalificere og optimere patientforløbet for den almene medicinske patient Regionsterapeutrådet Region

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Hvorfor er protein og energi så vigtig når vi genoptræner ældre og patienter

Hvorfor er protein og energi så vigtig når vi genoptræner ældre og patienter Hvorfor er protein og energi så vigtig når vi genoptræner ældre og patienter METTE HANSEN, Associated Professor INSTITUTE OF PUBLIC HEALTH SECTION OF SPORT SCIENCE AARHUS DENMARK Okt EU: THE PORPORTION

Læs mere

KIRSTEN AVLUND PRISEN DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER MOBILITET OG SIMPEL STYRKETRÆNING

KIRSTEN AVLUND PRISEN DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER MOBILITET OG SIMPEL STYRKETRÆNING KIRSTEN AVLUND PRISEN DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER MOBILITET OG SIMPEL STYRKETRÆNING Mette Merete Pedersen; PT, MHSc, Ph.d.; Optimed og Physical Medicine & Rehabilitation Research

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Kapitel 2. Periodisering og progression

Kapitel 2. Periodisering og progression Kapitel 2 Hvad og hvordan man skal træne for at få et optimalt udbytte af sin styrketræning, afhænger først og fremmest af træningserfaring og træningsniveau. Der skal også tages stilling til, hvad man

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Styrketræning til børn med cerebral parese

Styrketræning til børn med cerebral parese 02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet

Læs mere

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE 2008 Fysisk aktivitet og ældre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nina Beyer og Lis Puggaard Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori:

Læs mere

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil

Læs mere

07-11-2012. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Hvem er vi? Institut for Idræt og Biomekanik - Syddansk Universitet

07-11-2012. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Hvem er vi? Institut for Idræt og Biomekanik - Syddansk Universitet 7-11-1 Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Hvem er vi? Bemanding: ca. 16 medarbejdere, heraf 57 Ph.D studerende Instituttets forskning, undervisning, innovation og videndeling tager

Læs mere

Det danske familielægesystem

Det danske familielægesystem Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Uddybende information om Equitop Myoplast

Uddybende information om Equitop Myoplast Uddybende information om Equitop Myoplast Fodertilskud til forbedring af muskelmasse på ungheste indhold, råvarer og effekt I hesteindustrien over hele verden har der gennem tiderne været gjort mange forsøg

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Styrketræning. Lars Olesen

Styrketræning. Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen 2014 Lars Olesen Indhold Eksplosiv styrketræning..................................... 1 Myter om styrketræning.................................... 1

Læs mere

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner Signe Bech, cand.scient, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 6. april 2011 VI

Læs mere

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Oplæg til fagstafet i Region Syddanmark

Oplæg til fagstafet i Region Syddanmark Oplæg til fagstafet i Region Syddanmark Maria Lyhne Buck Fysioterapeut og cand. scient i Human Ernæring Adjunkt, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Kontaktoplysninger: mlbu@via.dk eller lyhneborg@hotmail.com

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne??? Introduktion til styrketræning Hvorfor styrketræne??? Styrketræning øger maksimal muskelkraft ved både langsomme og hurtige bevægelseshastigheder Schmidtbleicher & Buehrle 1987, Aagaard et al. 1994 øger

Læs mere

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE 2008 Fysisk aktivitet og ældre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nina Beyer og Lis Puggaard Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori:

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Hvordan er styrken efter en apoplexi? Formål med styrketræning? Hvad er styrketræning?

Hvordan er styrken efter en apoplexi? Formål med styrketræning? Hvad er styrketræning? Hvad er styrketræning? Hvordan er styrken efter en apoplexi? Officielle anbefalinger? Formål med styrketræning? Hvad er styrketræning? Træning, der via ændringer i det neuromuskulære system medfører øget

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Ernæring i forbindelse med træning. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt

Ernæring i forbindelse med træning. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt Ernæring i forbindelse med træning Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt Training and Nutrition in a performance and health perspective Department of Public

Læs mere