Epilepsi og tandsundhed. i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Epilepsi og tandsundhed. i Danmark"

Transkript

1 Epilepsi og tandsundhed i Danmark Dansk Epilepsiforening Linny Lindegaard December 2008

2 Forfatteren er ansvarlig for alle oversættelser i denne rapport. 2

3 Indhold Side Forord 4 1. Tandskader på grund af epilepsi Ætiologi Traumer Øvrige årsager til tandskaderne Konsekvenser Fysiske konsekvenser Tandtab Andre konsekvenser Økonomiske Psykosociale Problemets omfang Tilskudsregler Tilskudsreglerne i Danmark Offentligt tilskud Privattegnede forsikringer Tilskudsreglerne i andre skandinaviske lande Norge Sverige Færøerne 34 Konklusion 36 Anvendte forkortelser 37 Anvendte internetsider 38 Litteraturfortegnelse 39 Noter 43 3

4 Forord Flere internationale undersøgelser viser, at tandsundheden hos mennesker der lider af epilepsi er væsentligt forringet. Blandt andre er årsagerne hertil traumer på tænder eller tandfæste som følge af fald eller trykpåvirkning under et epileptisk anfald. Den foreliggende rapport fokuserer på behandlingen af tandtraumer, da det primært er her, personer med epilepsi kommer i en alvorlig økonomisk klemme. Denne rapport forklarer såvel de offentlige som de forsikringsmæssige tilskudsregler, som de er i dag, og klarlægger, at disse regler med meget få undtagelser udelukker tilskud respektive kompensation for voksnes tandlægeudgifter, når behandlingen nødvendiggøres af deres epilepsi. Desuden beskrives, hvad denne manglende kompensation betyder for mennesker med sygdommen epilepsi både med hensyn til deres økonomi, deres helbred og deres psykiske velbefindende. Mens man har valgt at kompensere for de økonomiske konsekvenser af årsagssammenhængen mellem epilepsi og tandtraumer i både Sverige, Norge, og på Færøerne, skal langt de fleste danske patienter efter 18-års alderen - uagtet deres økonomiske formåen - selv at betale regningen for tandlægebehandlinger, der er nødvendiggjort af epilepsien. Dette er et stort problem for få mennesker, som kan løses med forholdsvis små midler. Dansk Epilepsiforening har i mange år gjort sig til talsmand for, at personer med epilepsi ikke burde betale udgifter i sammenhæng med tandlægebehandling, der direkte eller indirekte er nødvendiggjort af deres sygdom. Som det konstateres i Dansk Handicappolitiks Grundprincipper 1 er kompensationsprincippet en fundamental del af den danske handicappolitik. I nævnte publikation skriver Det Centrale Handicapråd: "Kompensation er ikke privilegier eller positiv særbehandling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt." I sammenhæng med tandskader opstået på grund af epilepsi, ville kompensationen bestå i gratis behandling af skaderne uafhængig af patientens eller familiens indkomster eller formue. Især, fordi mange personer, der lider af epilepsi, i forvejen har en svag økonomi p.g.a. førtidspensionering, arbejdsløshed eller lavtlønnet arbejde. 4

5 Den 30. marts 2007 underskrev Danmark FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, og dette betyder ifølge velfærdsminister Karen Jespersen, at det dermed er tilkendegivet politisk, at Danmark agter at efterleve konventionens bestemmelser 2 Konventionens Artikel 25 a) lyder som følgende: [Deltagerstaterne skal i særdeleshed:] a) give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og -ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre ( Forf. fremhævelse). Det er denne rapports formål at afdække den skitserede problemstilling omkring epilepsi og tandbehandling ved på den ene side at sammenfatte internationale forskningsresultater og på den anden side at redegøre for den gældende lovgivning i såvel Danmark som de øvrige skandinaviske lande. Endvidere gives der i rapporten et estimat om, at kun ca.65 voksne patienter årligt har brug for økonomisk kompensation på grund af epilepsirelaterede tandskader og at denne ville koste det offentlige ca kr. Det drejer sig altså om forholdsvis få mennesker, for hvem den økonomiske belastning ved tandskader forårsaget af epilepsi udgør et meget stort problem, hvis løsning ikke ville være en tung økonomisk byrde for samfundet. Det skal understreges, at der ved behandlingen af epilepsirelaterede tandtraumer ikke er tale om ressourcekrævende specialistbehandling på sygehusenes odontologiske afdelinger, men om behandling hos privatpraktiserende tandlæger. 5

6 1. Tandskader på grund af epilepsi 1.1. Ætiologi Årsagerne til epilepsirelaterede tandskader kan inddeles i to grupper: 1. Traumer 2. Øvrige årsager, herunder AED-præparaters (epilepsimedicinens) bivirkninger. I det følgende beskrives de forskellige årsager og de deraf resulterende skader Traumer Mange undersøgelser dokumenterer, at tandskader som resultat af epileptiske anfald er meget almindelige, især hos patienter med mange anfald. Jacobsen beskriver følgerne af fald under epileptiske anfald som følgende: "Dersom hagen slås ved fald, kan der ske skader på molarerne fordi tænderne slås hårdt mod hinanden. Disse skader er vanskeligere at opdage end åbenlyse skader i fronten (krone-/ kronerodfraktur, eksartikulation, intrusion, ekstrusion, lateral luksation). Periodontalskader (konkusion, subluksation) kan også være vanskelige at opdage. Det er derfor vigtigt, at tænderne undersøges nøje hos tandlægen/ tandplejeren efter fald [ ] Ved store krampeanfald kan der også opstå brud i kæbeknoglen." 3 Pick og Bauer fandt at ud af 344 patienter med mindst et epileptisk anfald i observationsåret fik 28 dentale traumer, deraf 22 med tandtab. Ligesom Károlyházy et al. konstaterer de, at "risikofaktorerne for dentale traumer er generaliserede tonisk-kloniske anfald og en anfaldsfrekvens af mindst 3 anfald per år." 4 John sammenfatter resultaterne af Károlyházy et al's undersøgelse således : "Forskellen i antallet af tabte tænder hos patienter med epilepsi og kontrolpersonerne er både klinisk relevant og statistisk signifikant." 5 I Danmark beskriver tandlæge Anders Sonnichsen, der er ansat på Afdeling for Oral Fysiologi ved Tandlægeskolen i Århus, årsagerne til tandtraumer hos epilepsipatienter som følgende: Nogle epilepsipatienter har især med tiltagende alder store fyldninger. Når man så får krampeanfald, bider man hårdt sammen. Målinger, foretaget på tandlægeskolens afdeling for bidfunktion viser, at kraften for en almindelig gennemsnitsmænd er ca. 85 kg pr. kvadratcentimeter på kindtænderne, for en gennemsnitskvinde ca. 65 kg. Under et krampeanfald ydes der det maksimale 6

7 pres. Normalt sørger hele refleksbanesystemet for, at man ikke bider for hårdt sammen. Men det fungerer ikke under krampeanfald, hvor man ikke har kontrol over, hvor hårdt man bider sammen. Derfor bides der hårdere sammen, end man normalt gør, så der kan faktisk være tale om pres, der er hårdere end de førnævnte målte maksimumpres. Hvis man så har store fyldninger og man gør det gentagne gange, så vil de svage steder i både fyldninger og tanden knække. Det betyder, at patienter med mange krampeanfald skal have kroner på mange tænder og det koster jo. Man kan jo lave kroner i forskellig kvalitet. Hvis man laver dem i en billig kvalitet, kan de laves for omkring kroner. Den bedste løsning er en porcelænskrone med guldlegering indenunder; den billige har en koboltlegering indenunder. Man kan også lave kroner af billigt og holdbart porcelæn, men udseendet bliver ikke godt, fordi indfarvningen ikke ligner de eksisterende tænders. De gentagne kraftpåvirkninger under krampeanfald kan medføre, at en tand knækker så langt under tandkødet, at man er nødt til at tage den ud. Så bliver det meget dyrere at få den erstattet, fordi der så er tale om en bro eller et implantat. Så er vi oppe på en pris på ca kr. Hos patienter under 30 års-alderen, er tænderne for det meste i så fin stand, at det sjældent er nødvendig med tandprotetisk arbejde. Men der kan hos disse patienter stadigvæk komme revner i emaljen, som betyder, at der på lang sigt sker noget. Selv om en skade sker i dag, kan det være, at den først giver problemer om 10 eller 20 år. Ventetiden på eventuelt tilskud er utryg for patienterne. Skal man for eksempel have lavet en krone, men kan ikke få den lavet, fordi der ikke er råd til det, så vil det i det lange løb betyde at den skadede tand bliver værre og værre og til sidst simpelthen knækker af. Problemet kan ikke løses med en ordentlig fyldning, fordi når patienten så får et epileptisk anfald, knækker den igen og igen det samme sted. Over tid ville det blive dyrere, hele tiden at skifte de fyldninger, end at lave en krone en gang for alle. I den yderste konsekvens kan det, at man ikke behandler tænder, der er revnet eller knækket af under tandkødet, betyde, at der går betændelse i det og at det kan have indflydelse på f.eks. hjertesundheden. Det er meget utrygt for patienten." 6 7

8 Øvrige årsager, herunder AED-præparaters bivirkninger. Udviklingsforstyrrelser "Epilepsi i den tidlige småbarnsalder kan påvirke udviklingen af det permanente tandsæt. Langvarig feber, iltmangel og dehydrering kan føre til hypomineraliseret emalje. Denne er igen mindre modstandsdygtig over for karies. [ ] udvikler epilepsien sig i 3-4 års alderen er den øverste halvdel eller mere af kronen på de fleste permanente tænder færdig mineraliseret. Den nedre halvdel af kronen på præmolarerne i over- og underkæben, samt den nedre halvdel af kronen på 2.molar i over- og underkæben er imidlertid ikke færdig mineraliserede før i 6-års alderen. Epileptiske anfald i 3-4 års alderen kan med andre ord føre til øget risiko for hypomineraliseret emalje i disse tandområder." 7 Medicinering Mundtørhed (Xerostomi) AED kan også på anden måde skade tænderne. Som A.E.Jacobsen skriver: "En langt hyppigere bivirkning ved epilepsimedicin er imidlertid mundtørhed. Beroligende medicin ( Stesolid) har denne effekt. Det samme gælder antiepileptika som Fenemal, Tegretol, Trimonil etc. Mundtørhed fører bl.a. til øget kariesrisiko, og øget risiko for svampeinfektioner i mundhulen. En anden bivirkning af antiepileptika er opkastning og sure opstød. Dette kan give erosionsskader på tænderne." 8 John henviser til den betydning, mundtørhed (xerostomi) har for tandsundheden, når han skriver: "Hvorom alting er, mindre kendte og sandsynligvis vigtigere påvirkninger på patientens orale helbredsstatus er en forøget parafunktionel adfærd, som kan ødelægge orale strukturer, og til epilepsibehandlingen relaterede påvirkninger, f.eks. medicininduceret xerostomi " 9 En finsk undersøgelse af piger med epilepsi understøtter ligeledes hypotesen, at især præparater til behandling af epilepsien kan forøge risikoen for udvikling af karies. 10 Også Stoopler et al. fremhæver "Forekomsten af dental karies og oral candida er sædvanligvis højere hos xerostomiske patienter." 11 Peter L. Jacobsen nævner i sin artikel fra januar 2008 i alt 12 præparater mod epilepsi, som medfører xerostomi 12. Alle er godkendt til epilepsibehandling i Danmark. 8

9 Hypercalcæmi (afkalkning af knoglerne) I 2005 gjorde Turner og Glickman opmærksom på at "Epileptiske patienter kan have en forøget risiko for knoglebrud, idet både fenytoin og fenobarbital, de mest gængse forordnede antiepileptiske medikationer, forhøjer stofskiftet og udtømning af D-vitamin." 13 Overvækst af tandkødet (Gingival hyperplasi) Epilepsirelaterede tandskader nævnes i mange internationale undersøgelser. Hvad angår fenytoininduceret gingival hyperplasi (GH eller DIGE) blev denne første gang beskrevet allerede tilbage i 1939, hvor O.P.Kimball konstaterede en korrelation mellem fenytoinindtagelse og overvækst af det periodontale væv. Siden hen er Kimballs opdagelse blevet bekræftet i talrige undersøgelser 14 og sammenhængen mellem fenytoin og overvækst af tandkødet er således vel dokumenteret. Jacobsen skriver: "Hos over 50% af fenytoin-brugerne er der rapporteret gingival hyperplasi (GH). Bivirkningen er hyppigere hos børn og unge end hos ældre patienter." 15 Hassell et al. publicerede i år 1994 resultaterne af et tvillinge-studie, som indikerer, at tilbøjeligheden til at respondere på fenytoinmedicinering med gingival hyperplasi, er arvelig betinget. I artiklen hedder det: " Når det drejer sig om gingival hyperplasi, der er provokeret af fenytoin hos individer med epilepsi, ophober beviserne sig for, at arvelighed spiller en afgørende rolle for, om en person der vedvarende bliver behandlet med fenytoin udvikler gingival hyperplasi eller ej uanset niveauet for vedkommendes orale hygiejne. Med andre ord, fenytoin-induceret gingival hyperplasi er højst sandsynligt genetisk baseret." 16 Pink og Bauer gør i deres artikel i omtalen af gingival hyperplasi opmærksom på at det i såkaldte pseudolommer, som opstår ved gingival hyperplasi, kommer til "plakansamlinger, som med de sædvanlige hjælpemidler, der bruges til tandrensning, ikke kan fjernes af patienten selv." [Forf. oversættelse og fremhævelse] I Danmark er anvendelsen af Fenytoin dalende. Mens det i 2002 var 2533 personer, der var medicineret med præparatet, faldt antallet med ca. 25% til i alt 1883 personer i Personkredsen, der på grund af medicinering med Fenytoin kan risikere at udvikle er altså ikke så stor og tilmed i aftagende, men op til 50% af de personer, der medicineres med Fenytoin, udvikler gingival hyperplasi. 9

10 1.2. Konsekvenser Tandproblemer som de ovenfor beskrevne, har en række konsekvenser for epilepsipatienten. Følgerne kan vise sig både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk Fysiske konsekvenser Tandtab Tandtab - enten på grund af fald under et epileptisk anfald, eller på grund af utilstrækkeligt behandlede eller ubehandlede tandskader, kan, når der ikke udføres protetisk arbejde, føre til problemer med tygge- og bidfunktionen, "tandvandringer, overeruption, abnormt slid, parodontale skader (f.eks. overeruption og bagudkipning af underkæbefront med udvikling af dybt bid og påbidning af gingiva bag overkæbefortænder)." 18 Desuden kan tungen under epileptiske anfald blive klemt inde i mellemrummet mellem de resterende tænder Andre konsekvenser Gingival hyperplasi har hvis den ikke bliver behandlet vidtrækkende fysiske følger, som Jacobsen tydeliggør: "Hyperplasierne kan gøre renholdelse vanskelig og føre til karies /gingivitis. Desuden har de ofte en skæmmende effekt på udseendet. Hos børn kan hyperplastisk gingiva føre til problemer med tandfrembrud. Den gingivale hyperplasi kan også føre til forskydninger af allerede frembrudte tænder; med nedsat funktion, renholdelsesmulighed og æstetik som resultat. Den fenytoin-inducerede gingivale hyperplasi kan blive meget alvorlig. Faktisk kan gingiva gro fuldstændigt over tændernes kroner. Operativ fjernelse af gingiva (gingivektomi) har begrænset effekt eftersom hyperplasien kommer tilbage efter at tandkødet er helet (hvis hygiejnen ikke er optimal)." 20 Pick og Bauer beskriver følgerne af den plak, som lejrer sig i pseudolommerne, og som ikke kan fjernes af patienten selv, således: "Denne fører i de fleste tilfælde til en gingivitis, i hvis følge det kommer til en knoglenedbrydning (parodontitis) med eventuel tab af tænder. Gingival hyperplasi optræder også ved implantater og forekommer også hos tandløse patienter." 21 "Efter tandtab opstår ofte et svind af kæbeknoglen som umuliggør indsættelse af implantater." 22 10

11 Hypercalcæmi, dvs. en afkalkning af knoglerne, kan føre til kæbebrud under epileptiske anfald, enten i sammenhæng med fald eller på grund af voldsomme kramper Økonomiske konsekvenser Hvad angår de økonomiske konsekvenser af dårlig tandstatus, som skyldes epilepsi eller epilepsibehandlingen, må der skelnes mellem individuelle og nationale konsekvenser. For den enkelte kan det være uoverkommeligt igen og igen at skulle betale tandbehandlinger eller, som beskrevet på side 28, til fuldnarkose. Flere undersøgelser 23 viser da også at tandhelbredet er væsentlig forringet hos epilepsipatienter. I hvert fald i veludviklede lande kan privatøkonomiske aspekter være en af årsagerne hertil. Det fremgår af talrige undersøgelser at der er en stor risiko for, at ubehandlede tandproblemer resulterer i flere fysiske problemer og at det således kan bliver dyrt for samfundet, at spare på tilskud til tandlægebehandling. Dette har Indenrigs- og Sundhedsministeriet taget højde for i udvidelsen af tilskudsreglerne i Lov om tandpleje fra 2001, for så vidt det drejer sig patienter med Sjögrens syndrom 24. Ca af patienter med Sjögrens syndrom har betydelige odontologiske problemer, herunder bl.a. xerostomi, hyposalivation og en række orale manifestationer, herunder øget cariesaktivitet Psykiske og sociale konsekvenser Ikke kun synligt manglende tænder, men en dårlig tandstatus i det hele taget, kan føre til en følelse af mindreværd og i at vedkommende undgår at tale respektive undgår at se på andre, mens hun/ han taler. Desuden risikerer patienter i alle aldre at blive mobbet på grund af dette - hele tiden synlige - handicap. Som tandlæge Anders Sonnichsen påpeger, er det ikke kun udseendet, men også usikkerheden om man har råd eller kan få tilskud til nødvendig tandbehandling, samt ventetiden på afgørelser desangående og frygten for at ubehandlede tandtraumer resulterer i yderligere komplikationer og sygdomme, der er en konstant psykisk belastning for patienterne. (Se s.6) 11

12 Patienterne føler, det er meget besværligt og ydmygende, igen og igen for det meste forgæves - at skulle ansøge kommuner eller fonde og legater om hjælp til tandbehandling, eller hver gang at skulle bede tandlægen om en afbetalingsordning respektive udskydelse af betalingen for modtaget tandlægehjælp. 12

13 2. Problemets omfang Videnscenter om Epilepsi oplyser at "Næst efter hovedpine, er epilepsi den hyppigste, neurologiske lidelse. I løbet af livet, vil 1 ud af 10 personer have haft et krampeanfald. I alle udviklede lande rammer epilepsi ca. 1pct. af befolkningen svarende til ca mennesker i Danmark." 26 Den nyeste undersøgelse af epilepsiforekomsten i Danmark, foretaget af forskere på Universitetet, Universitetshospitalet og Center for Registerforskning i Århus i samarbejde med forskere fra UCLA, University of California i Los Angeles, fastslår endda at det i Danmark er næsten 2% af befolkningen under 25 år, der mindst en gang får stillet diagnosen epilepsi. 27 Der oplyses dog ikke om, hvor mange af disse personer efter den første diagnose bliver anfaldsfrie resp. hvor mange der lider af sygdommen i hele deres liv. Dette kan man dog få et indtryk af, når man ser på den analyse af AED-forbruget i Danmark, Rochat et al. publicerede i Her kom man frem til, at i gennemsnit 0.77% af kvinderne og 0.83% af mændene i Danmark får recept på AED. Da denne procentdel stiger med tiltagende alder, må antagelsen, at ca. 1% af den danske befolkning lider af behandlingskrævende, livsvarig epilepsi, holde stik. Den eneste registrering, der finder sted i Danmark, føres i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), der blev etableret med det formål, at de kommunale myndigheder såvel som Sundhedsstyrelsen kunne overvåge forekomsten af tandsygdomme hos danske børn og unge [under 18-års alderen; forf. anm.] Dataindsamlingen foregår på den enkelte tandklinik i forbindelse med de regelmæssige undersøgelser Anne Kaae-Nielsen, formand for Tandlægernes Nye Landsforening, som er de offentligt ansatte tandlægers organisation, pointerer dog følgende: "Vi registrerer, hvis det oplyses [sic!], også årsagen til faldet. Årsagen registreres dog ikke i et søgbart felt, dvs. hvis man skal hente data, skal man ind i hver enkel journal. Mht. skader opstået som følge af medicinering, er det ikke noget, vi registrerer specifikt." Da denne registrering kun omfatter børn og unge og derudover kun de tandskader forårsaget af epilepsi, som indrapporteres som sådanne, er tallene på ingen måde repræsentative for hele patientgruppen. Selvom epileptiske anfald øger risikoen for tandskader, og brug af epilepsimedicin ligeledes kan forårsage alvorlige tandproblemer, viser en rundspørge hos relevante institutioner, at der i Danmark ikke føres statistik over disse tandskader. Ikke én af de kontaktede instanser - deriblandt Danmarks 13

14 Statistik, Forsikringsoplysningen, Ulykkes Analyse Gruppen ved SDU, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved SDU, Epilepsihospitalet Dianalund, Epilepsiklinikken ved Glostrup Hospital, Kæbekirurgisk Afdeling ved OUH, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Institut for Folkesundhed, Tandlægehøjskolerne i hhv. Århus og København kunne bidrage med statistisk materiale angående antallet af personer med epilepsirelaterede tandskader. HANDI Forsikringsservice/Codan, som er den ene af de to forsikringsselskaber specielt for handicappede i Danmark, ønsker af konkurrencehensyn ikke at bidrage med tal, der kan belyse problemets omfang. 30 At det dog kun kan dreje sig om forholdsvis få patienter på landsplan, viser nyere forskning, som beskæftiger sig med epilepsipatienters risici for traumatisering. Dr. Ettore Beghi ved Centro Regionale per l'epilessia (Regionalt center for epilepsi) ved sygehuset i Monza/Italien sammenfattede i 2005 resultaterne af to internationale langtidsstudier: Sin egen fra 1996, der blev gennem ført i ni europæiske lande og som omfattede i alt 951 patienter og en lige så stor kontrolgruppe 31, samt en amerikansk undersøgelse fra 2004, der fulgte 247 patienter over en årrække 32. Det viste sig, at risikoen for ulykker var nogenlunde den samme for begge grupper. Han beskriver resultaterne som følgende: " man kan med rette konkludere, at de fleste ulykker sker for patienter med ukontrolleret epilepsi og at farmakologisk dæmpet epilepsi kun indebærer en mild til moderat risiko for ulykker." 33 Alligevel er det muligt at beregne et estimat for, hvor mange personer med epilepsi, der årligt pådrager sig behandlingskrævende tandskader i Danmark. Herom mere i det følgende. I Sverige oplyste pressechefen for Forsäkringskassan i Sverige, Robin Lapidus følgende: I 2006 blev ca. 200 epilepsipatienter behandlet for tandskader, der var forårsaget af epilepsien. Omkostningerne hertil beløb sig til ca. 1,7 millioner SEK (svarende til ca.1,36 millioner danske kroner), hvad der svarer til en udgift på ca SEK (svarende til ca danske kroner) pr. patient. Også i Sverige går man ud fra, at ca. 1% af befolkningen lider af epilepsi. Derfor kan de ovennævnte tal om behandling af epilepsirelaterede tandskader i Sverige overføres til danske forhold, og det betyder, at der i Danmark er tale om kun ca. 130 personer, der i løbet af et år får behandlingskrævende tandskader pga. epilepsi. Ca. halvdelen af disse personer behandles i specialtandplejen. Estimeres der ud fra de hertil knyttede behandlingsomkostninger i Sverige under hensynstagen til, 14

15 at priserne for tandbehandling i Danmark er 40-50% højere 34, ville de totale årlige udgifter for de resterende 65 danske patienter beløbe sig til mellem og danske kroner, respektive danske kroner pr. patient. Den 1.juli 2008 trådte en ny lov i kraft i Sverige, som foreskriver oprettelsen af et tandsundhedsregister, der har til formål at samle data med "statistik, kvalitetssikring, opfølgning og vurdering indenfor tandpleje- og tandhelseområdet, samt.. forskning og epidemiologiske undersøgelser" for øje. 35 Der må bl.a. registreres følgende: - personnummer, køn, diagnoser [forf. fremhævelse], undersøgelser eller behandlinger, tandnummer og tandposition, dato for afslutning af undersøgelse og behandling, - antal resterende tænder, antal intakte tænder. 36 Sverige får hermed et redskab, som - havde man en lignende lov i Danmark - ville have gavnet denne rapport. Flere internationale undersøgelser dokumenterer sammenhængen mellem tandskader og epilepsi. Det gjorde blandt andre en i november 1996 godkendt britisk undersøgelse, foretaget af Buck et. al., som udsendte spørgeskemaer til en uselekteret, kommune-baseret population af voksne, ikke mentalt eller fysisk handicappede patienter med epilepsi. Ud af 344 adspurgte patienter med epilepsi, som havde haft mindst et epileptisk anfald i året op til undersøgelsen, svarede 290 på spørgsmålet om dentale traumer. Ud af disse svarede 28 at de indenfor et år havde fået ødelagt tænder og 22 at de havde tabt tænder i sammenhæng med epileptiske anfald.. 37 Forskerne indhentede samtidig flere helbredsinformationer, bl.a. om art, styrke og hyppighed af patienternes epileptiske anfald. Et af undersøgelsens resultater lyder: "At have tonisk-kloniske anfald og andre anfald og mindst tre medicin-relaterede bivirkninger forøger mulighederne for at være udsat for dentalt trauma signifikant." 38 Selvom undersøgelsen er unik pga. det store antal patienter, gør forfatterne dog opmærksom på, at der ikke blev oprettet en kontrolgruppe og at indhentning af svar alene fra patienterne og ikke fra deres læger indebærer en vis usikkerhed. 39 I 2005 viste en komparativ undersøgelse, gennemført af Károlyházy et al., som omfattede 101 ambulante epilepsipatienter uden alvorligt mentalt handicap, at patienter med epilepsi 15

16 - havde signifikant dårligere tænder - manglede signifikant flere tænder - havde signifikant flere slitage-skadede tænder, hvis de havde mere end et generaliseret toniskklonisk anfald om året end raske personer i en kontrolgruppe med tilsvarende aldersfordeling. 40 I en senere artikel konstateres på ny at antallet af manglende tænder er signifikant højere i gruppen af epilepsipatienter end i kontrolgruppen (i gennemsnit: 9,4 manglende tænder i gruppen af epilepsipatienter mod 6,6 manglende tænder i en aldersmæssig tilsvarende kontrolgruppe), samtidig med at antallet af erstattede tænder var lavere. Hele 8% af epilepsipatienterne var tandløse, sammenlignet med 3% i kontrolgruppen. 41 Desuden havde 11% af den undersøgte patientgruppe, der havde mere end et generaliseret tonisk-klonisk anfald om året, pådraget sig anfaldrelaterede dentale traumer respektive ødelæggelser af tandproteser. 42 Károlyházy et al. konkluderer: "Patienter med epilepsi har en forhøjet risiko for at tabe tænder, og epilepsipatienternes prosthodontiske 43 status er, i sammenligning med ikke-epileptiske personers, ikke optimal. Dette kan påvirke livskvaliteten på en ufordelagtig måde. [ ] Derfor kan og skal det store flertal af patienterne modtage prosthodontisk behandling uden restriktioner." 44 16

17 3. Tilskudsregler Danmark har den 30.marts 2007 underskrevet den af FN den 13. december 2006 vedtagne handicapkonvention 45, hvorved dens indhold og formål anerkendes, dvs. Danmark har accepteret konventionens artikel 25 om "Sundhed". Indledningsvis hedder det her, at de underskrivende stater anerkender handicappedes ret til at nyde den højest opnåelige helbredstilstand uden diskrimination p.g.a. deres handicap. Endvidere skal de underskrivende stater træffe "alle passende foranstaltninger for at sikre personer med handicap adgang til sundhedsydelser [ ] inklusive helbreds-relateret rehabilitering". 46 Som det konstateres i Dansk Handicappolitiks Grundprincipper 47, er det af handicapkonventionen resulterende kompensationsprincip en fundamental del af den danske handicappolitik. I nævnte publikation skriver Det Centrale Handicapråd: "Kompensation er ikke privilegier eller positiv særbehandling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt." I sammenhæng med tandskader opstået på grund af epilepsi, ville kompensationen bestå i gratis behandling af skaderne uafhængig af patientens eller familiens indkomster eller formue. Velfærdsministeriet definerer dette som følgende: "Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. [ ] Udgangspunktet for servicelovens bestemmelser er [ ] at kompensere for væsentlige merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter som personen i alle tilfælde ville have haft." 48 På baggrund af såvel Danmarks underskrivelse af FN's handicapkonvention, som det i Danmark vedtagne kompensationsprincip i handicappolitikken er det uforståeligt, at personer, der lider af epilepsi ved behandling af tandskader, der er en følge af epilepsien, skal belastes med store omkostninger, da det offentlige ikke yder nogen som helst form for økonomisk kompensation til denne patientgruppe. Paradoksalt nok får personer, der udover epilepsien er psykisk udviklingshæmmede i de fleste tilfælde gratis tandbehandling, selvom deres tandskader ene og alene er en følge af epileptiske anfald eller medicineringen mod epilepsi. 17

18 Tabel 1 Offentligt tilskud til tandpleje i Danmark Kommunale institutioners og skolers, samt privatskolers forsikring for skader, opstået i institutions-/ skoletiden, inkl. færdigbehanding efter 18-års alderen. Børn (0 18 år) Sundhedsloven Færdiggørelse af påbegyndt behandling efter 18-års alderen: Sundhedsloven 127, Stk.2 Voksne Sundhedsloven 65 Sundhedslov Ulykke Sundhedsloven 135 Vold Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser 1 Sundhedsloven 133 Regionstandplejen Sundhedsloven 162 Det højt specialiserede tilbud Sundhedsloven 163 Den særlige tilskudsordning Sundhedsloven 166 Specialtandplejen Omsorgstandplejen Sundhedsloven Folkepensionister og Førtidspensionister (fra før ) Lov om social pension 14 Lov om social service 100 Lavindkomstgrupper (inkl. førtidspensionister efter ) Lov om aktiv socialpolitik 82

19 3.1. Tilskudsreglerne i Danmark Offentligt tilskud Som det fremgår af tabel 1 er det offentliges tilskud til tandpleje i Danmark reguleret via forskellige love og paragraffer. I det følgende skal de i tabellen nævnte tilskudsmuligheder og deres eventuelle anvendelsesmuligheder for epilepsipatienten specificeres. Børn (0 18 år) Sundhedsloven garanterer gratis tandpleje for børn og unge, dvs. at også børn og unge med epilepsi får behandlingen af eventuelle epilepsirelaterede tandskader betalt af det offentlige. Har barnet tandtraumer, der hidrører fra faldulykker, kan de ofte først færdigbehandles efter 18-års alderen. Hvis behandlingen var påbegyndt før den unge var 18 år, falder færdiggørelsen af behandlingen ind under samme paragraf, dvs. den er ligeledes gratis - hvis den kan "afsluttes indenfor ca. et år efter det kommunale tandplejetilbuds ophør". 49 Desuden dækkes færdigbehandling af skader, der opstår mens et barn opholder sig på en kommunal institution eller skole, af skolens forsikring, hvis denne færdigbehandling først kan finde sted efter at barnet har fyldt 18 år. Mange privatskoler har ligeledes en sådan forsikring. Endvidere er børn og unge under 18 år ifølge Sundhedsloven 162 og 163 garanteret behandling under specialtandpelejen, hvis de har " manglende anlæg af tænder, mineraliseringsforstyrrelser eller andre tanddannelsesforstyrrelser eller odontologiske lidelser, hvor manglende behandling vil medføre varig funktionsnedsættelse. Der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering i hvert tilfælde, med henblik på om manglende behandling vil resultere i en varig funktionsnedsættelse. Det er graden af odontologisk handicap/invaliditet, der er afgørende for vurderingen i de enkelte tilfælde. Den odontologiske invaliditet kan også medføre en psykosocial indikation. Manglende anlæg til en præmolar vil således kun i ganske særlige velbegrundede tilfælde blive erstattet." 50 19

20 Ifølge Sundhedsloven 133 kan børn og unge, der tilhører gruppen af personer, "der på grund af psykisk udviklingshæmning eller sindslidelse ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, sygesikringstandplejen, eller omsorgstandplejen" og som den kommunale børne- og ungdomstandpleje ikke ser sig i stand til at varetage behandlingen af, henvises/visiteres til Specialtandplejen. 51 Voksne Efter Sundhedsloven 65 ydes tilskud til tandbehandling til alle voksne. Tilskuddet gives til undersøgelse, tandrensninger, rodbehandlinger, fyldninger og tandudtrækninger, dvs. at der ikke ydes tilskud til broer, kroner, implantater og proteser. Som udgangspunkt skal patienten selv betale for disse. Undtagelserne fremgår af de følgende afsnit. Ulykke Sundhedsloven 135 fastslår at der ydes "støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber". Tilskuddet er indtægtsuafhængigt. Da Ankestyrelsen dog ikke anser tandskader, der er forårsaget af epileptiske anfald, for at være ulykkesbetingede skader 52, kan epilepsipatienter ikke få økonomisk hjælp ved at henvise til uagtet, hvor "funktionelt ødelæggende eller vansirende" tandskaden er. Støtte ydes til afhjælpning af følger af pludselige og direkte skadevirkninger, hvorimod der ikke ydes støtte til afhjælpning af følgerne af ulykkestilfælde, der skyldes sygdom (f.eks. epilepsi). Følgende fremgår af rapporten om omfordelingen af tilskuddet i voksentandplejen: "Der er således heller ikke i Sundhedsloven hjemmel til at yde støtte i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæber, når skaden er opstået på grund af et fald, der er forårsaget af patientens tilgrundliggende sygdom" og "at indførelse af tilskud til protetisk rekonstruktion (erstatning for tandtab) vil have udgiftsmæssige konsekvenser der gør, at det ligger udenfor rammerne af udredningen at belyse dette. Patienter der lider tandtab, og som ikke er dækket af særlige tilskudsordninger eller tandplejetilbud, har således ikke været målgruppen for udredningsarbejdet." 53 20

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. oktober 2011 Sag 52/2010 (1. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden (kammeradvokaten ved advokat Benedicte

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring NR. 29 Når skaden er sket Sådan fungerer Tandlægeforeningens Patientforsikring Når skaden er sket Hvad er dækket? En skade sket før den 1. januar 2004 er kun dækket, hvis den er sket i forbindelse med

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Tilknytning til arbejdsmarkedet og forskellige tilskudsmuligheder V/ Socialrådgiver Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling Disposition

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166 Patienter med medfødte sjældne sygdomme Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166 Denne vejledning finder du i elektroniskform på www.specialtandpleje.dk En række medfødte

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. :

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. : OK Børneulykkesforsikring Skadeanmeldelse Forsikrings- Navn: Tager Adresse: By: CPR. nr.: Tlf.: Post nr. Oplys venligst reg.nr. og konto nr. til dit pengeinstitut, til brug for evt. skadeudbetaling. Oplysningerne

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene Forsikringstager Navn Postnr. E-mail By Skadenr. (udfyldes af Codan) Policenr. Tlf. privat Tlf. arbejde

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG kr. 625/år fra kr. 1.099/år kr. 335/år Velkommen til Dansk Tandforsikring At skulle vedligeholde sine tænder optimalt gennem et langt liv kan være

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

SPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN

SPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN SPECIELLE BØRN S OG VIDENCENTRENES OPGAVER OG MULIGHEDER hører hjemme i regionstandplejen? Mineraliseringsforstyrrelser Andre tanddannelsesforstyrrelser GRUPPE 1 Simplere tilfælde (1-4 agenesier) OR til

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Reg.nr: Kontonr: Pengeinstitut: Skadested: Skaden sket: dag / 20 kl. Hvordan skete skaden? Ulykken skete: Under arbejde for arbejdsgiver

Reg.nr: Kontonr: Pengeinstitut: Skadested: Skaden sket: dag / 20 kl. Hvordan skete skaden? Ulykken skete: Under arbejde for arbejdsgiver SKADEANMELDELSE Tandskade Skadeoplysninger Forsikringstager Firma Navn: Adresse: CVR Nr..: E-mail adresse: Police nr. Kontaktperson: Postnr. og by: Telefonnr.: Skadelidte Navn: Adresse: Cpr.nr.: Postnr.

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166.3

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166.3 Patienter med medfødte sjældne sygdomme Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166.3 En række medfødte sygdomme kan medføre betydelige tandproblemer i voksenlivet. Med virkning

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Aktivlovens 82 a vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau.

Aktivlovens 82 a vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau. Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 362 Offentligt Om aktivloven 82 a, der vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau,

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen 021 Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene FORSIKRINGSTAGER NAVN: ADRESSE: POSTNR. OG BY: FORSIKRINGSTAGEREN ER DEN PERSON, I HVIS

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt:

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: (Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: Vedlæg altid røntgen og kliniske fotos i det omfang det er nødvendigt for illustration/dokumentation af skadens omfang. (Røntgenbilleder

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

TANDLÆGEERKLÆRING / Ulykkesforsikring

TANDLÆGEERKLÆRING / Ulykkesforsikring Police-/skadenummer Personnummer/skadelidte Gruppe nr. 882-20.412 DIP 0412 Skadelidte Stilling Telefon privat Navn Telefon privat Adresse Postnr. By E-mail Ulykkestilfælde Hvor skete ulykken sted? Hvornår

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE 2012 Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Viborg Handicapråd. Referat

Viborg Handicapråd. Referat Viborg Handicapråd Referat Mødedato: Torsdag den 20. november 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.4/rådhuset Ulla Serup Thomsen, Jacob Lynnerup, Marius

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Dansk Tandforsikring

Dansk Tandforsikring Dansk Tandforsikring Tandsikring BASIS Version 1 Januar 2015 Hovedkontor: Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, Telefon 70 20 46 47 FORTRYDELSESRET (gælder kun for privattegnede forsikringer) En indgået

Læs mere

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Patientforsikringen sælger ikke forsikringer, men giver erstatning, hvis en patient får en skade. Derfor hedder vi

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

a perfect fit Forny smilet med implantater

a perfect fit Forny smilet med implantater a perfect fit Forny smilet med implantater Flere og flere får øjnene op for mulighederne med implantater. Det er livskvalitet at kunne smile og spise det, man har lyst til. Hvad er et tandimplantat? Et

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT)

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT) Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT) Forsikringsaftalen Forsikringsaftalen mellem DT og forsikringstageren består af: En police Et sæt forsikringsbetingelser Et tandstatusskema

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Dansk Tandforsikring

Dansk Tandforsikring Dansk Tandforsikring Tandsikring PLUS Senior for Ældre Sagens medlemmer Version 1 Januar 2015 Hovedkontor: Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, Telefon 70 20 46 47 FORTRYDELSESRET (gælder kun for privattegnede

Læs mere