#26. Din faglighed er alfa og omega bliv ajour med forskningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#26. Din faglighed er alfa og omega bliv ajour med forskningen"

Transkript

1 Nyhedsbrev Om rygeafvænning NR. 26 DEC 2011 #26 Der er bid i rygning Professor Palle holmstrup Brænd igennem hos rygerne virksomhedsrådgiver Soulaima gourani Værd at vide om rygning og rådgivning sygeplejerske Susanne Malmstrøm HUSK at du kan få initiativ direkte i din mailboks. Det sparer miljøet for papir og tryk, og du får magasinet før andre. Din faglighed er alfa og omega bliv ajour med forskningen Send en til I en skriver du: navn, stilling, og den adresse du i dag modtager papirudgaven på. Så vil du fremover modtage initiativ direkte i din indbakke og ikke med posten. Løftede pegefingre og bedreviden er bandlyst i rygestoprådgivning, men stor faglig viden og differentieret rygestoprådgivning er alfa og omega, når myter skal aflives, motivation frembringes og brugbar behandling anvises. På dette års efteruddannelse gav konsultationssygeplejerske Susanne Malmstrøm kursisterne en solid opdatering af fagligheden læs her og bliv klar til det nye år. Når det handler om sundhed og sygdomsforebyggelse bruger jeg ofte inddelingen vaner, viden og vilje. Vaner handler om at bryde et fast, etableret mønster, vilje handler om paratheden til at ville ændre sin livsstil, og viden handler om at formidle vores viden, så rygestoppere selv kan tage stilling på et oplyst grundlag, fortæller konsultationssygeplejerske og rygestoprådgiver Susanne Malmstrøm. Og videndelen er en vigtig faktor både for rygestoprådgiveren og for rygestopperen: Det er min erfaring, at rigtig mange rygere gerne vil have faktuel viden. Tit ved de for eksempel ikke, at det er nikotinen, der gør dem afhængige, og at det er de giftige stoffer i cigaretten, der skader dem. Når de så hører om tingenes rette sammen- NR

2 Din faglighed er alfa og omega... - fortsat fra forsiden LEDER Ny viden og energi til 2012 Det nye år står for døren, og med januar følger nytårsforsæt og tanker om at kvitte cigaretterne. Så når klokken slår 24, starter højsæsonen for rygestop, og der skal vi være klar til at hjælpe rygerne fra tanke til handling, og fra handling til fastholdelse af rygestoppet. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår - Citat Søren Kierkegaard Med årets sidste udgave af Initiativ i hånden er du hjulpet godt på vej. Denne udgave er nemlig et 12 sider langt temanummer baseret på Nicorettes årlige efteruddannelsesdage i Aarhus og København, som blev afholdt ultimo november. Her får du højdepunkterne fra oplæggene i København, så du bliver opdateret og klar til rygestopvejledning i Læs med når konsultationssygeplejerske Susanne Malmstrøm klæder dig fagligt på til differentieret rygestoprådgivning og holder dig ajour med den nødvendige faglige viden. Tandlæge og professor Palle Holmstrup sætter fokus på munden og den oversete rygerelaterede sygdom paradentose. Foredragsholder, virksomhedsrådgiver og forfatter Soulaima Gourani gør dig bedre til at brænde igennem og bruge dit netværk. Så med ønsket om god jul, godt nytår samt god læse- og arbejdslyst vil vi gerne sige tak for i år og på gensyn i hæng og præsenteres for faktuel viden, bliver de næsten lettede, og det bliver ofte en ahaoplevelse for dem, for så får de en forklaring på en række symptomer, siger Susanne Malmstrøm. Og det er rygestoprådgiverens opgave at klæde rygestopperen rigtigt på. Derfor er det et must for Susanne Malmstrøm, at fagligheden er i orden. Stor faglig viden giver nemlig ballast, sikkerhed og ikke mindst troværdighed. Johnson & Johnson Tine Stolpe Fletcher-kurven, der viser ændringen af lungefunktionen hos rygere 2 Initiativ

3 Det vigtigste er, at du har din faglighed fuldstændig opdateret, at du virker troværdig, og at patienterne har tillid til, at du kan svare på deres spørgsmål uanset om det handler om rygerelaterede sygdomme, myter om rygestop eller nikotinsubstitutionsprodukter i kombination med anden medicin, fastslår Susanne Malmstrøm og fortsætter: Når det faglige er på plads, er det ikke afgørende for rygestopperen, hvorvidt man som rygestoprådgiver selv har røget eller ej. Sæt dig i deres sted Men det er ikke nok at være vidende på alle fronter. Man skal også kunne formidle sin viden til forskellige målgrupper på de rigtige tidspunkter. Ifølge Susanne Malmstrøm skal en god vejleder kunne sætte sig i andres sted. Hun læner sig selv op ad et Søren Kierkegaard-citat fra Hjælpekunst, der i kort version lyder: Hvis du skal hjælpe et andet menneske, skal du først og fremmest forstå det, han forstår. Det er altså vigtigt at skelne imellem, om man sidder over for fru Pedersen på 84 år eller over for den unge pige på 16. Der er forskel på, hvordan og hvornår de skal have fagpersonens viden formidlet og også forskel på typen af viden, de ønsker: Man skal kende sin patients behov og prøve at sætte sig i deres sted. Hvis ikke jeg kan det, er jeg ikke nogen god hjælper. Så er jeg faktisk bare bedrevidende og en løftet pegefinger, og så hjælper min merviden overhovedet ikke. Derfor er det vigtigt også at have psykologiske og pædagogiske aspekter med i rådgivningen, fortæller Susanne Malmstrøm. Rygning er som russisk roulette Susanne Malmstrøm mener, at man i en rådgivningssituation bør inddrage den faktuelle viden, vi i dag har om rygningens skadelige konsekvenser. Men på rette tidspunkt: Rygning spiller en gigantisk rolle i rigtig mange kræfttilfælde. Ryger man ikke, er man potentielt skånet for rigtig meget sygdom. Det ved vi i dag. Vi ved også, at to cigaretter er nok til at sætte gang i blodpropdannelsen. Derfor skal man ikke nøjes med at skære ned, man skal helt holde op med at ryge, understreger Susanne Malmstrøm. Hun punkterer også myten om, at mange rygere mener, at cigaretterne øger deres livskvalitet: Faktum er, at de oftere er syge, har flere indlæggelse og dør i den bedste alder efter langvarig sygdom, siger Susanne Malmstrøm og slutter: At ryge er som at spille russisk roulette hver anden, der begynder, dør af det. Jeg spørger af og til mine patienter: Tør du gamble med dit liv på den måde? Værd at vide om rygning Forekomst i 2010 ryger 21 % af den danske befolkning. Antallet har været faldende, siden man indledte målingen i begyndelsen af 1950 erne. 1 Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. 24 % (ca ) af alle årlige dødsfald skyldes rygning og 3 % (ca ) skyldes passiv rygning. 2 Sygdomme rygning forårsager 85 % af alle lungekræfttilfælde, 85 % af alle kroniske lungesygdomme og 23 % af alle hjerte-kar-sygdomme. 2,3 rygning nedsætter i gennemsnit levealderen med 10 år grundet rygerelaterede sygdomme fx lungekræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Omkring 70 årsalderen er signifikant flere ikke-rygere end rygere i live. 4 rygere mister yderligere ca. 10 gode leveår, hvor livskvaliteten er forringet pga. hoste, smerter etc. 5 tobak spiller en rolle i alle alvorlige sygdomme: Diabetes, kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergi), psykiske lidelser og KOL. 6 kvinder tåler rygning dårligere end mænd, og derfor bliver kvinder også mere syge af rygning: større tab af lungefunktion, større sygelighed, større dødelighed af KOL og øget risiko for blodprop i hjertet. 3 Komplikationer og livskvalitet jo mere man ryger, des større er sandsynligheden for hyppigere og flere smerter. Gælder også personer, der er udsat for passiv rygning. 4 rygning påvirker det ufødte og det lille barn. Der er større risiko for misdannelser, mindre hoved- og hjernevækst, for tidlig fødsel, sen fosterdød og vuggedød. 8, 9, 10, 11 KILDER 1 Monitorering af danskernes rygevaner, dec Udarbejdet af TNS Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening 2 Folkesundhedsrapporten. Kjøller M, Juel K, Kamper Jørgensen S. Statens Institut for Folkesundhed Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. Prescott E. Sundhedsstyrelsen Doll R, Peto R et al. Mortality in relation to smoking: 50 years observations on male British doctors. BMJ 2004; 328: risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Statens Institut for Folkesundhed, sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Indenrigs- og Sundhedsministeriet. September 2002 Kilder: Fortsætter på side 4 NR

4 Rygning spiller en gigantisk rolle i rigtig mange kræfttilfælde. Værd at vide om rygning Rygning og KOL kol er en kronisk lungesygdom, der giver åndenød, hoste og slim samt tab af knoglevæv og muskelmasse. Lungefunktionen nedsættes gradvist, og KOL-patienter oplever i høj grad tab af livskvalitet over lang tid har fået diagnosticeret KOL, men skønnes at have KOL. Alle rygere har risiko for at udvikle KOL, og KOL skyldes i langt de fleste tilfælde rygning. 2 Rygning og hjerte-kar-sygdomme % af alle hjerte-kar-sygdomme skyldes rygning. 2,3 rygning giver lavere iltindhold i blodet, hvilket får pulsen til at stige (hypoksi) rygning øger risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen. To cigaretter er nok til at sætte gang i dannelsen af blodpropper. 14,15,16 Rygning og kræft Ca danskere dør hvert år af lungekræft (inkl. luftrør): mænd og 1666 kvinder. 12 antallet af cigaretter og tidlig rygedebut øger risikoen for lungekræft. 3,13 antallet af lungekræfttilfælde hos kvinder stiger i disse år. Dels fordi kvinder tåler røgen dårligere end mænd, dels fordi kvinderne begyndte at ryge senere end mændene. Vi ser altså først konsekvenserne af tresserne og halvfjerdserne nu. 12 Rygning og samfundsomkostninger - så meget mister det danske samfund hvert år pga. rygning (tal fra 2005) Samlet produktionstab (sygefravær, førtidspensionering og død. Beregnet efter humankapitalmetoden): mio. kr. Samlede netto behandlingsomkostninger (indlæggelser og sygesikringsydelser): mio. kr. samlede samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af rygerelaterede sygdomme: mio. kr. 5 KILDER Fortsat 7 Pisinger C et al. The association between active and passive smoking and frequent pain in a general population. Eur J Pain. 2011; 15(1): hackshaw et al. Maternal smoking in pregnancy and birth defects: a systematic review based on malformed cases and 11.7 million controls. Human Reproduction Update 2011; 17(5): surgeon General s Report How tobacco smoke causes disease. U.S. Department of health and human services 10 roza et al. Effects of maternal smoking in pregnancy on prenatal brain development. The Generation R Study. Eur J Neurosci 2007; 25(3): Wisborg K et al.: Statusartikel med fokus på danske forhold. Graviditet og tobak. Ugeskrift for Læger, 2003; 165/47: iarc Monographs (Vol 83). Tobacco Smoke And Involuntary Smoking nordcan, vogel MD. Coronary Risk Factors. Endothelial Function, and Atherosclerosis. Clin Cardiol 1997; 20: Zhu BQ et al.: Hemodynamic and Vascular Effects of Active and Passive Smoking. Am Heart J 1995; 130(6): godtfredsen NS et al. Smoking Reduction, Smoking Cessation and Mortality. AM J Epidemiol 2002; 156(11): Initiativ

5 Tre rådgivningscases Susanne Malmstrøm understreger, at det er vigtigt at behandle alle rygestop individuelt. Hun foreslår fire indgangsspørgsmål, som kan danne grundlag for rygestoprådgivning: hvor længe har du været ryger? hvor meget har du røget? hvorfor er du her i dag? hvor interesseret er du i et rygestop på en skala fra 1-10? Selvom du altid skal tage udgangspunkt i den enkelte, kan du med fordel tage afsæt i de fællestræk, der trods alt er hos bestemte grupper af rygestoppere. Initiativ bad Susanne Malmstrøm tegne tre scenarier: Den unge pige, år Den unge pige er følsom, når hun er sammen med andre unge mennesker. Det påvirker hende, hvad de andre gør og synes, og hun agerer tit derefter, selvom hun godt ved, at det kan være forkert eller endda farligt. Mange unge rygere tror ikke, de er afhængige, og de er sikre på, at de sagtens kan holde op en dag men det skal bare ikke være lige nu. Derfor ville jeg nok typisk fortælle hende lidt om stoffet nikotin og hvor afhængig, man hurtigt kan blive. Jeg ville også fortælle hende om rygningens påvirkning af kroppen, og hvordan rygning på længere sigt vil nedbryde lungerne, give rynker og uren hud. Og at især kvinder slet, slet ikke kan tåle at ryge. Jeg kunne også godt finde på at vise hende nogle billeder af rygerlunger eller andre påvirkede organer. Den voksne kvinde, år Hos voksne kvinder spiller børn både fødte og ufødte ofte en stor rolle og kan være en rigtig god motivationsfaktor til at holde op med at ryge. Alle vil jo gerne have mange år sammen med deres børn, og som ryger vil det uvilkårligt blive til færre. Jeg ville snakke med hende om, at mange børn faktisk er bekymrede og bange for, at deres forældre ryger, fordi de godt ved, at det kan være farligt. Jeg ville også forholde hende de risici, der er ved passiv røg, og at den skader børnene og kan give astma og allergi, hvis de ikke allerede er syge. Endelig ville jeg nok også spørge hende, om hun køber økologisk mad og plejeprodukter, det gør de fleste mødre nemlig, og så høre hvordan det hænger sammen med at hælde 1½ dl. tjære ned i lungerne. Den midaldrende mand, år I den alder er mange storrygere allerede småsyge. De hoster måske lidt eller har forhøjet blodtryk, og det ville jeg bruge som udgangspunkt for en samtale om rygestop. Jeg ville måle hans lungefunktion og vise ham Fletchers kurve og sige: Hvis du stopper nu, kan du stoppe nedbrydningen af lungefunktionen, og så venter iltmasken først, når du er 85 år fremfor 65. Mange mænd har ofte brug for mere rationelle argumenter og gerne i et regneark, før de forstår det. Derfor fungerer tal og statistikker tit godt på denne målgruppe. Gode redskaber i rygestoprådgivningen fletchers kurve (der viser ændring af lungefunktionen) liste med de 43 kræftfremkaldende stoffer i cigaretter spirometri til måling af lungefunktion Bøger om rygestop til udlån oversigt over rygestoprådgivningsmuligheder i lokalområdet. Susannes tommelfingerregler sæt dig i deres sted og vær i øjenhøjde differentier din rådgivning afhængig af køn, alder og motivation hold dig fuldt fagligt opdateret hele tiden læs artikler, gå på nettet, tjek undersøgelser og nye vejledningsmetoder vær et godt eksempel engager dig i sundhedspolitik og bland dig i debatter husk, at du er med til at redde liv. Susanne Malmstrøm konsultationssygeplejerske i et lægehus uddannet sygeplejerske, apoteksassistent, akupunktør og rygestoprådgiver født 1957, gift og mor til to voksne børn var sygeplejerske om bord på vikinge skibet Havhingstens rejse fra Roskilde til Dublin har været passiv ryger og festryger i mange år, men aldrig afhængig. NR

6 Der er bid i rygning Både tænder, mundhule og hjerte-kar-systemet påvirkes negativt af rygning. Især paradentose fremmes af rygning og forskning viser, at paradentose slet ikke stopper i munden. Den humoristiske professor Holmstrup siger det meget klart: Det er sjældent vi har haft en mund til behandling uden den sad fast på et menneske og munden har hverken sin egen blodforsyning eller særlige knoglestruktur. Det er hævet over enhver tvivl, at der er sammenhæng mellem rygning og fremkomsten af paradentose. Over 100 undersøgelser dokumenterer klart, at rygning er gift for tænderne, siger professor ved Tandlægeskolerne, Universiteterne i København og Aarhus, Palle Holmstrup, der har speciale i oralmedicin og parodontologi. Paradentose er en frygtet, men ofte overset sygdom, når vi taler om rygningens skadelige konsekvenser. Og det er en skam, for rygning fremmer paradentose, der trækker alvorlige spor fra mundhulen til resten af kroppen. Paradentose starter som betændelse i tandkødslommerne som følge af bakterier på tandoverfladen. Hvis betændelsen forbliver ubehandlet, kan bindevæv og kæbeknogle angribes, tænderne bliver Lægemidler og paradentose Der er ingen sammenhæng mellem nikotinsubstitutionspræparater og udviklingen af paradentose. Det er altid bedre at bruge nikotinerstatningsprodukter end at ryge. Af hensyn til mundhulen og tandhygiejnen skal nikotinsubstitution kun benyttes i en periode. Nogle præparater fx inhalationssteroid kan dog have betydning for udvikling af andre sygdomme i mundhulen som eksempelvis gærsvampeinfektion. Palle Holmstrup løse og falder til sidst ud. Hvorvidt og hvor hurtigt paradentose udvikler sig er forskelligt fra person til person og afhænger af, hvordan man reagerer på bakterier i tandbelægningen (plakken). Desuden kan der være en arvelig risikofaktor. Men det er ganske givet, at livsstilsfaktorer har indflydelse på udviklingen af paradentose. En af de markante livsstilsfaktorer er rygning. Rygning alene kan ikke forårsage paradentose, da paradentose er udløst af en bakterieinfektion, men rygning fremmer udviklingen af paradentose. Forværringen af paradentose hos rygere er så tydelig og alvorlig, at den ikke kan overses, siger Palle Holmstrup og fortsætter: Rygere har signifikant større tendens til paradentose end folk, der ikke ryger. Jo mere man ryger pr. dag og jo længere tid, man har røget, des større er forekomsten af paradentose. Der er altså en tydelig dosis-effekt-sammenhæng. Sygdommen udvikler sig hyppigere og hurtigere hos folk, der ryger, og behand- 6 Initiativ

7 PARADENTOSE Paradentose er en betændelsestilstand i tandkødslommerne og i den knogle, tandroden er fæstnet til. Ubehandlet fører paradentose til knoglesvind og løse tænder. Paradentose opstår, når blivende plak på tandoverfladen fører til tandkødsbetændelse og hævelse af tandkødet. Udvikler betændelsen sig yderligere, begynder bindevævscellerne at nedbryde bindevævet og de fibre, der binder tanden til knoglen. Knoglen omkring tanden opløses, så tanden til sidst kun hæfter i meget lidt knogle. Derved får tænderne mindre støttevæv og bliver løse. Når knoglen først er gået tabt, er det stort set umuligt at genvinde den, og der er begrænsede muligheder for at få tænderne til at sidde fast igen. Risikoen for paradentose nedsættes ved god mundhygiejne, ved at holde mundhulen fri for skadelige bakterier og ved at undlade rygning. lingseffekten er langt dårligere. Forebyg paradentose i rygestopbehandlingen Når først paradentose er indtrådt, er det svært at rette op på skaderne. Det gælder altså om at forebygge sygdommen. Her bliver livsstilsfaktorerne både interessante og relevante, for dem kan vi ændre på. Og rygestop er et godt sted at begynde: Som led i rådgivningen ville jeg helt klart spørge rygestopperne, om de har paradentose og spørge dem, om de er klar over, at paradentose forværres af rygning, og at behandlingseffekten er langt dårligere? Det kommer nemlig bag på de fleste, siger Palle Holmstrup. Det er Palle Holmstrups erfaring, at rygere ofte reagerer stærkere på oplysninger om udsigten til paradentose end udsigten til lungekræft. Måske fordi tænder og mund er så synlige og tæt på bevidstheden. Munden lever ikke sit eget liv Paradentose er ikke alene en ubehagelig og uskøn sygdom den kan også føre til langt værre og livstruende sygdomme. Munden lever ikke sit eget, selvstændige liv, men hænger sammen med resten af organismen. Og derfor er der også sammenhæng mellem sygdomme i mundhulen og sygdomme andre steder i kroppen, fortæller Palle Holmstrup. Når betændelse udvikler sig i tandkødet og i tandkødslommerne, kan bakterier trænge direkte over i blodbanen. Herfra spreder de sig til resten af kroppen og kan sætte sig fast i årerne. Dette giver anledning til betændelse og dermed øget risiko for udvikling af blodpropper. Betændelsesbakterier fra mundhulen kan på samme måde spille en rolle ved flere lungesygdomme og ved sukkersyge. Jeg siger tit til mine patienter; tænk på, hvor tydeligt vi kan se rygningens skadevirkninger på tænderne og i mundhulen tænk på alt det, vi ikke kan se med det blotte øje andre steder i kroppen, fortæller Palle Holmstrup. Rygning kamuflerer sygdomstegn Rygning kan faktisk også skjule sygdomssymptomer i mundhulen. Når cigaretterne lægges på hylden, begynder symptomerne at vise sig. Flere rygestoppere klager over blødende tandkød og blister i munden, når de holder op med at ryge. Årsagen er, at røgen gør mundslimhinden forhornet, hvilket hindrer betændelse i at vise sig: De nye symptomer, som rygestopperne oplever, er altså ikke et udtryk for mere sygdom, men at de allerede eksisterende symptomer kommer til syne. Lidt groft sagt så får rygestopperne de symptomer på betændelse, de fortjener, siger Palle Holmstrup og slutter med en opfordring: Brug samtalen om rygestop til at spørge, om patienten ved, om de har paradentose og at rygning forværrer situationen og gør det svært at få god effekt af behandlingen. Livsstilsfaktorer, der påvirker paradentose Forskning har vist entydig sammenhæng mellem fire livsstilsfaktorer og udvikling af paradentose Rygning Alkohol Fedme Psykologisk stress Sammenhæng mellem paradentose og almensygdomme Betændelse i mundhulen giver symptomer og sygdomme i resten af kroppen. Paradentose øger risikoen for: Iskæmisk hjertesygdom Lungebetændelse hos svækkede Sukkersyge For tidlig fødsel Palle Holmstrup født 1945 Professor, ph.d., dr. odont. ved Københavns Universitet og gæsteprofessor ved Tandlægeskolen i Aarhus speciale i Parodontologi & Oral medicin har udgivet mere end 225 publikationer og bidraget til danske og internationale tidsskrifter og lærebøger, bestrider flere redaktør- og bestyrelsesposter og har givet mere end 400 gæsteforelæsninger i Europa, Asien og USA har gennem flere år været aktiv i debatten om brugerbetaling på tandbehandling. NR

8 Brænd igennem hos rygerne et netværk til forskel Netværk og personlighed spiller en afgørende rolle, når du skal promovere en mærkesag, nå et mål og skabe succes. Virksomhedsrådgiver og forfatter, Soulaima Gourani, inspirerede deltagerne på Nicorettes efteruddannelsesdage til at tænke networking som en naturlig måde at arbejde på og udvikle sig på. Initiativ giver dig et lynkursus. Du har under 30 sekunder til at gøre dit budskab gældende, og dit personlige aftryk skal sættes igennem i de første 10 sekunder, for ellers kan folk ikke huske dig og din mærkesag, siger forfatter og foredragsholder Soulaima Gourani. Hendes engagement og energi smitter helt ned til de bagerste rækker i salen. Tænk over det 10 sekunder til at vække tillid og opnå den her likeability. Og hvad ville du så sige og gøre? Hun indleder selv sit oplæg med at fortælle, at hun kommer fra en storrygende familie fra Sønderjylland, at hun er opkaldt efter en robåd i Kerteminde, og at det bestemt ikke lå i kortene, at hun skulle blive en lysende stjerne på den danske og internationale erhvervshimmel. Personlig, ikke privat Og hvorfor siger hun nu det? Ifølge Soulaima Gourani handler det om at være personlig og skabe tillid, hvis du vil efterlade et spor i folks hukommelse. Man husker først personlighed og ikke faglighed. Så hvis du har en mærkesag eller noget, du gerne vil overbevise folk om, er det ikke nok at have en god og prisværdig sag, som du kun præsenterer med faglige argumenter, for det ryger lynhurtigt i glemmebogen. Hvis du vil brænde igennem, handler det i høj grad om din personlighed, og om du er tillidsvækkende, forklarer Soulaima Gourani. Hun har udviklet 70/30-reglen: 70 % af tiden må du gerne tale fagligt om dit projekt, men de resterende 30 % af tiden skal du være personlig ikke privat, men personlig. Og skillelinjen mellem privat og personlig kan være hårfin. Det er eksempelvis personligt at fortælle om egne interesser, personlig baggrund eller foretrukne livretter, mens privat er at fortælle om sygdomme, hjemlige skærmydsler eller dybe hemmeligheder. Og når du skal være per Hvis man vil udvikle sig og fremme sine mærkesager, skal man ifølge Soulaima Gourani bryde med tallene 12, 7 og meter-reglen: Vi henvender os typisk til de mennesker, der sidder inden for en radius af 12 meter, når vi skal have en ny idé 7 personer-reglen: Det er altid de samme syv mennesker, vi spørger, når vi har en faglig udfordring eller et problem, der skal løses 4 faktor-reglen: Vi har en tendens til at søge sammen med folk, der ligner os på fire områder samme køn, samme alder, samme uddannelse og samme nationalitet. 8 Initiativ

9 sonlig, skal du fortælle noget unikt. Det er ikke nok at sige, du har tre børn der skal seks børn til, før folk husker det, som Soulaima Gourani siger. Fra IQ til EQ Soulaima Gourani understreger, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem at være fagligt dygtig og at nå langt og få anerkendelse. De mennesker, der når længst, er dem med emotionel eller social intelligens. Og den emotionelle intelligens kan du styrke gennem hele livet. Det handler altså ikke kun om at kunne flytte brikkerne hurtigt på øverste etage, men om at rykke den rette brik på rette tid og sted. Det kalder Soulaima Gourani for Susi & Leo -strategien at kunne brænde igennem og overbevise folk om sin mærkesag uden nødvendigvis at være de bedste til at synge og spille. Netværk dig stærk Hvis du vil stå stærkere og nå dine mål, skal du orientere dig mod dit netværk. Det skal bruges og plejes og måske endda udvides. Men et stort netværk er ikke nødvendigvis et stærkt netværk. Det handler ikke om at have mange kontakter, men om at have de rigtige. Dit netværk kan meget vel være forskelligt fra mit også selv om vi arbejder i samme branche, siger Soulaima Gourani, der opfordrer til, at man sætter sig ned og kortlægger sit netværk systematisk, analytisk og metodisk. Find ud af hvem du har en god og stærk samt en dårlig og svag relation til. Du kan måle en relations styrke på, hvor personlige de er med dig, altså hvor meget de deler med dig. Du skal kortlægge dit netværk minimum to gange om året, og du skal gøre det på individniveau, opfordrer Soulaima og forklarer: Det gælder om at identificere de mennesker, der kan hjælpe dig med at nå dine mål og bruge tid og kræfter på de rigtige både personligt, fagligt og professionelt. Røgslør eller resultater Soulaima Gourani arbejder ikke selv som rygestoprådgiver, men vover alligevel en påstand: Brug af dine personlige erfaringer, tro på dig selv og få input fra netværk, så er jeg sikker på, at der vil være færre røgslør, hvor du har været og mange flere resultater og røgfrie mennesker. Tre gode netværksråd Kortlæg dit netværk Husk, at det handler om langsigtede relationer, hvor begge parter får noget ud af det Du skal ikke netværke med alle, men med de rigtige Soulaima Gourani virksomhedsrådgiver, foredragsholder og forfatter til bogen Tag magten over din karriere har en Master of Business Administration fra CBS og været ansat i multinationale selskaber som Hewlett-Packard og A.P. Møller Mærsk Gruppen hjælper virksomheder med at skabe loyale kunder, stærke samarbejdspartnere og motiverede medarbejdere er blevet tildelt priser som Berlingske Nyhedsmagasins Rising Star, er kandidat til World Economic Forum Young Talent 2012 og er på listen over de 100 talenter i Europa, man skal holde øje med er halv dansk, halvt marokkansk, gift, mor til to og bosiddende på Nørrebro i København hun er den første i Danmark, der er indskrevet i kirkebøgerne med navnet Soulaima NR

10 VI SYNES Gitte Petersen STILLING Sygeplejerske på Hjertecentret, Iskæmisk Funktion, Rigshospitalet HVORFOR ER DU HER I DAG? Jeg er sygeplejerske på en hjerteafdeling, hvor jeg bruger rygestoprådgivning i forhold til vores patienter. Det er rart at blive opdateret og få ny viden. Jeg har været til efteruddannelsesdagene mange gange før og synes, det er rigtig godt. HVAD HAR DU FÅET MEST UD AF? Jeg synes, Palle Holmstrups foredrag var meget inspirerende. Der var meget ny viden, som jeg aldrig havde hørt om før fx i forhold til paradentose og hjerte-kar-sygdomme. Jens Dyhr SUCCESHJØRNET Brugte cigaretterne som socialt værktøj Merete Andersen er 42 år og uddannet psykoterapeut og coach. Hun har i mere end to år været ansat som rygestoprådgiver ved Rygestopkonsulenterne. I den tid har hun mødt mange forskellige typer og personligheder. Jeg har haft hold med gymnasieelever såvel som hold med folk, der er godt oppe i tresserne, så det er meget bredt, fortæller Merete Andersen, der synes, hun oplever succeshistorier hele tiden. Alligevel har særligt to oplevelser gjort indtryk på hende. Den ene historie involverer en mand i start-tresserne, der har røget, lige siden han var 13 år. Som mange andre havde han forsøgt at holde op med at ryge mange gange, primært fordi han gerne ville opleve sine børnebørn. Alligevel var han gang på gang faldet i og begyndt at ryge igen. Da han begyndte hos rygestopkonsulenterne, rådede jeg ham til at vende den om og tænke på, at hans børnebørn også gerne ville have, at han var i deres liv mange år endnu. Sådan havde han ikke tænkt på det, og det gjorde hele udslaget for ham. Han er ikkeryger i dag, fortæller Merete. Merete fremhæver også en anden historie, der er af den mere pudsige slags, som hun siger. Jeg havde en kvinde på holdet, som oprindeligt kom fra Irland. Hun havde røget længe, men hun havde faktisk aldrig brudt sig om det. Alligevel var det meget svært for hende at holde op, fordi rygning for hende var et vigtigt socialt værktøj. Alle Rygestopkonsulent Merete Andersen hendes venner røg, og da hun gik meget på pub, var rygning en måde at komme i kontakt med andre mennesker. Hun vidste simpelthen ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv, når alle hendes venner gik ud for at ryge, og hun sad alene tilbage på pubben. Min opgave blev at få hende til at indse, at hun ikke behøvede cigaretten for at komme i kontakt med mennesker. Vi aftalte, at næste gang hun var på pub, skulle hun også prøve at snakke med folk inden for og ikke kun gå ud og ryge. Det gjorde hun. Og samme aften fandt hun sin nuværende kæreste som er ikkeryger. STILLING Rygestoprådgiver og socialkonsulent, Dansk Røde Kors HVORFOR ER DU HER I DAG?: Jeg er her, fordi jeg er uddannet rygestoprådgiver, og så synes jeg, det er relevant at være her og få noget fagligt input. HVAD HAR DU FÅET MEST UD AF? Det var fint at få et brush up på alle de her sundhedsrisici, der er ved rygning men der kunne godt have været lidt mere om mænds sundhed og livskvalitet eller mangel på samme. Og så var Soulaima Gouranis oplæg ret spændende, må jeg sige, og der var meget, jeg kunne bruge i mit daglige arbejde. Mette Gølnitz STILLING Rygestoprådgiver og sygeplejerske i sundhedscenter, Hvidovre Kommune HVORFOR ER DU HER I DAG? Jeg er her i kraft af mit arbejde, og jeg regner med at få ny viden og ny inspiration, som jeg kan plukke af og formidle dér, hvor det er relevant. HVAD HAR DU FÅET MEST UD AF? Jeg var meget positivt overrasket over, at vi pludselig skulle høre om tænder og mundhulen. Det, synes jeg, var ret fantastisk. Der ud over fik jeg opdateret min viden, som jeg kan bruge både i forhold til mit arbejde med mennesker, der ryger, men også i forhold til mit arbejde med diabetespatienter. 10 Initiativ

11 INITIATIVER INDENLANDS Rygestopkampagne genoplives Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse relancerer rygestopkampagnen Hver eneste cigaret skader dig. Kampagnen er led i udmøntningen af Kræftplan III og skal begrænse andelen af dagligrygere og derved nedbringe sygelighed og dødelighed som følge af rygning. Kampagnen bruger en meget direkte henvendelsesform med billeder af rygeskadede indre organer som lunger, arterier, hjerne og øjne. Kampagnen er i hovedtræk en gentagelse af kampagnen fra 2009/10, som gav positive resultater. Hver eneste cigaret skader dig har dog fået tilføjet tre nye tv-reklamer med danskere, der fortæller om deres egne erfaringer med rygerelaterede sygdomme. Kampagnen har mødt kritik, da nogle organer og de rygerelaterede konsekvenser, der vises, er kunstigt fremstillet til kampagnen. Sundhedsstyrelsen forklarer, at der er opnået en realistisk virkning ved at kombinere filmoptagelser af menneskelige organer fra obduktioner med kunstige latexmodeller og moderne computerteknologi. INITIATIVER UDENLANDS Selvslukkende smøger Fra december 2011 bliver det lovpligtigt, at alle cigaretter i hele EU, skal være selvslukkende. Ekstra papirlag rundt om cigaretten får den til at brænde langsommere, og to påtrykte smalle bånd får gløden til at gå ud, hvis rygeren ikke suger af cigaretten. Rygeoplevelsen er en smule anderledes, fordi cigaretpapiret er ændret. Ifølge EU-kommissionen vil de selvslukkende cigaretter kunne redde mindst 500 menneskeliv om året. Det svarer til, at antallet af omkomne som følge af fatale cigaretrelaterede brandulykker kan reduceres med 40 %. Beredskabsstyrelsen fastslog i 2008, at selvslukkende cigaretter hvert år ville redde 10 danskere fra døden. Susanne Rahbek VI SYNES STILLING Farmakonom, Buddinge Apotek og rygestoprådgiver, Værløse Apotek HVORFOR ER DU HER I DAG? Jeg regner med at få inspiration og viden, så vi bedre kan motivere vores kunder til at stoppe med at ryge. HVAD HAR DU FÅET MEST UD AF?: Konsultationssygeplejerske Susanne Malmstrøm gav rigtig meget god viden, og hun opmuntrerede os til at imødegå kursisterne eller kunderne på apoteket på forskellige måder og se på, hvordan den enkelte rygestopper har brug for at blive hjulpet eller overbevist. NYT FRA FORSKNING Fremtidens cigaretpakker er uden design Cigaretpakker, der er farverige og har et flot design, får unge mennesker til at ryge. Det viser en ny undersøgelse fra UK Centre for Tobacco Studies. Jo flottere pakkerne er at se på, des større risiko er der for, at unge begynder at ryge, fordi pakken virker tiltrækkende. Undersøgelsen viser også, at de helbredsadvarsler, der findes på pakkerne i dag, ikke har den ønskede effekt. De virker kun i korte perioder, fordi nikotintrangen får folk til at ignorere advarslerne og derfor bliver immune over for dem. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at man giver alle cigaretpakker neutrale og næsten ens designs uden store genkendelige logoer. Kilde: Munafò, M.R. (P.I.), Bauld, L., Leonards, U., Hammond, D. Effects of plain packaging on neural response to health warnings. Action on Smoking and Health ( ). NYT FRA FORSKNING Nikotin virker som kokain på hjernen Allerede første gang man ryger, danner hjernen en lyst til mere nikotin. Denne lyst opstår, fordi nikotinen stimulerer hjernen, så man får en følelse af lykke og sådan virker kokain også. Ny forskning viser, at nikotin og kokain påvirker de samme områder i hjernen, og det er muligvis derfor, at begge stoffer så tit skaber afhængighed. Studiet er baseret på forsøg med rotter, og resultaterne viser, at begge stoffer påvirker dopamin-receptorerne (D5) i hjernen. Det er netop denne D5- receptor, som blandt andet styrer vores lykkefølelse og opstemthed. Det kræver selvfølgelig mere end én cigaret at blive nikotinafhængig, men det starter med den første påvirkning. Kilde: Mao, Danyan et al.: Nicotine Potentiation of Excitatory Inputs to Ventral Tegmental Area Dopamine Neurons, Journal of Neuroscience 2011; 31(18): Gitte Borup STILLING ph.d.-studerende på FARMA, Københavns Universitet HVORFOR ER DU HER I DAG? Jeg er ph.d.-studerende og skal lave et projekt om langtidsbrug af nikotinsubstitutionspræparater, så det var egentlig for at få nogle input og se, hvad der foregår i branchen. HVAD HAR DU FÅET MEST UD AF?: Indslaget med Soulaima Gourani var meget inspirerende, Palle Holmstrup var en rigtig god taler og enormt interessant, og med Susanne Malmstrøm, der vidste jeg det meste i forvejen qua min baggrund. Alt i alt har det været en god dag, men jeg må indrømme, at jeg nok ikke tager så meget med hjem til mit projekt. NR

12 Ét pust og rygetrangen er væk Som rygestoprådgiver står du i forreste række, når spørgsmål fra rygestoppere skal besvares også dem om nikotinsubstitution. Nyheden QuickMist mundspray kan tage toppen af rygetrangen. Bliv klogere på Nicorette QuickMist QuickMist er en ny, specialudviklet mundspray med her-og-nu-effekt, og er det tætteste, man kommer cigarettens hurtige nikotin-kick. Børnesikret, men nem at åbne, når man ved hvordan: TRIN 1: Brug tommelfingeren til at skubbe knappen ned (a) TRIN 2: Tryk knappen let indad (b) Når rygetrangen melder sig, pustes der én gang med mundsprayen. Ved fortsat rygetrang pustes én gang mere Den begyndende virkning opnås allerede efter 1 minut. Den maksimale effekt har man efter 13 minutter ved 2 pust Der afgives 1 mg. nikotin pr. spray, hvilket er lidt mindre end en cigaret, men nok til at lægge en hurtig dæmper på rygetrangen TRIN 3: Tryk opad (c), mens du holder knappen inde QuickMist er velegnet til både stor- og smårygere. Man justerer dosis efter behov med 1-2 pust ved rygetrang dog maks. 64 pust pr. dag Det er nemt at bruge QuickMist, men det kræver et fast tryk for at spraye ordentligt, ellers giver det en stråle og ikke den ønskede sprayfunktion se brugsillustrationen. Dog afgiver strålen ikke mindre/mere nikotin end foreskrevet QuickMist indeholder hjælpestoffet ethanol mindre end 100 mg. pr. pust. Ved maks. dagsdosis på 64 pust svarer den totale alkoholmængde til en teskefuld rødvin 12 %. Derfor frarådes personer i antabusbehandling at bruge QuickMist. Se mere på eller kontakt Berit Larsen på For at lukke gentager du blot pkt. 1-2, men trykker i stedet knappen nedad ved pkt. 3. For mere instruktion se filmen på Samtlige produkter/fagpersonale: Nicorette (nicotin). Indikation: Behandling af tobaksafhængighed gennem lindring af nicotintrang og abstinenssymptomer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Afh. rygere med nylig hjerteinfarkt, ustabil/forværret angina incl. Prinzmetals angina, alvorlige arytmier, ukontrolleret hypertension eller nylig apopleksi bør tilskyndes til rygestop ved hjælp af ikke-farmakologisk beh. Evt. beh. med Nicorette bør kun påbegyndes under nøje medicinsk kontrol. Forsigtighed udvises hos patienter med alvorlig hypertension, stabil angina pectoris, hjerteinsufficiens, cerebrovaskulær lidelse, okklusiv perifer arteriel sygdom, nylig koronar bypassoperation og angioplastik, diabetes mellitus, ukontrolleret hypertyreose, fæokromocytom, moderat til alvorligt nedsat leverfunktion, alvorligt nedsat nyrefunktion og aktiv ulcus duodeni eller ventriculi. Tyggegummi kan ikke anbefales til patienter med tandprotese. Næsespray kan ikke anbefales til patienter med hyperaktive luftveje. Depotplastrene kan potentielt være hudirriterende og give kontaktallergi. Nicorette (brugt el. ubrugt) bør opbevares utilgængeligt for børn. Ved rygeophør kan der forekomme ændringer i plasmaniveauer for CYP1A2 afhængige lægemidler, f.eks. theophyllin, tacrin, clozapin, ropinirol, flecainid, pentazocin, imipramin, olanzapin, clomipramin, fluvoxamin. Bør ikke bruges af børn under 15 år pga. utilstrækkelig dok. for sikkerhed og virkning. Graviditet og amning: Rygning kan skade fostret/ det nyfødte barn alvorligt og bør stoppes. Der bør altid rådes til rygestop uden brug af nicotinsubstitution (NRT). Fordelen ved brug af NRT vejer dog væsentligt tungere end risikoen ved fortsat rygning. Graviditet: Nicotin passerer placenta og påvirker fostret/det nyfødte barns hjertefrekvens og respiration. Amning: Nicotin passerer over i modermælk i mængder, som kan påvirke barnet, selv ved terapeutiske doser. Bivirkninger: Hovedsagligt dosisafhængige. En øget frekvens af mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Hovedparten optræder de første 3-4 uger af beh. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og GI gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Frekvens og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug. Meget alm./alm.: Hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, hikke, hoste, GI gener, opkastning, kvalme, dyspepsi, hjertebanken, øm/irriteret/brændende fornemmelse i mund/hals, smerter i tyggemusklen, næsetilstopning, mundtørhed, lokalirr. i næsen, næseblod, milde lokale hudreaktioner som kløe og erythem, øget spytsekretion, smagsforstyrrelser, betændelse/blødning i mundslimhinden, tandpine, faryngeal hypoæstesi. Ikke alm.: Palpitationer, urticaria, erythem, øget tåreflod/sløret syn, næseflod, abdominalsmerte/flatulens, ubehag i brystet, tørhed/spænding i halsen og brystsmerter. Sjældne: Allergiske reaktioner incl. angioødem. Meget sjældne: Atrieflimren. Dosering, Nicorette Fruitmint, Freshmint, Whitemint, Classic. Medicinsk tyggegummi, 2 og 4 mg nicotin: Bruges ved rygetrang maks. 24 stk. dgl. ved et dgl. forbrug på mere end 20 cigaretter eller > 6 i rygeafvænningstest score bruges 4 mg, ved lavere forbrug 2 mg. Ved rygestop: Patienten bør opfordres til rygestop. Anv. i mindst 3 mdr. med fuld dosis før forbruget langsomt nedsættes og afsluttes, som regel efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Anv. ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt og dermed reducere det dgl. cigaretforbrug. En reduktion af cigaretforbruget og forsøg på rygestop bør ses efter 6 mdr. Patienten bør søge faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er afprøvet inden for 9 mdr. I kombination med Nicorette depotplastre: Se depotplastre. Pakninger: 30 stk., 105 stk., 210 stk. Nicorette Freshdrops, sugetabletter 2 mg. Egnet til rygere, der ryger op til 20 cig. dgl. Flyttes løbende fra én side af munden til den anden, hvilket gentages, indtil sugetabletten er helt opløst. Den må ikke tygges eller synkes og mad og drikke må ikke indtages, mens sugetabletten er i munden. Der anvendes normalt 8-12 per dag, dog ikke flere end 15. Pakninger: 24 stk. og 96 stk. Nicorette Inhalator, 10 mg nicotin pr. prop/dosisbehandling (4 mg frigøres). Hver prop indeh. nicotin til ca. 20 min. intensiv brug propper dgl. Ved rygestop: Se tyg. Ved rygereduktion: Se tyg. i komb. m. Nicorette depotplastre: Se depotplastre. Pakninger: 18 stk., 42 stk. 10 mg. Nicorette Invisi Depotplaster. Nicotin 15,75 mg, 23,62 mg og 39,37 mg (10 mg/16 timer, 15 mg/16 timer og 25 mg /16 timer). Ved rygestop: Patienten bør opfordres til rygestop. Rygere, der ryger > 20 cig. per dag: 1 plaster á 25 mg dgl. i 8 uger, derefter 1 plaster á 15 mg dgl. i 2 uger og endelig 1 plaster a 10 mg dgl. i 2 uger. Rygere, der ryger < 20 cig. per dag: 1 plaster á 15 mg dgl. i 8 uger, derefter 1 plaster á 10 mg dgl. i 4 uger. Appliceres på et ubehåret, ulæderet hudområde og fjernes igen efter ca. 16 t. Komb. m. inhalator ell. tyggegummi 2 mg: 1 plaster á 25 mg dgl. sm. m. enten 2 mg tyggegummi eller inhalator. Oftest vil 5-6 stykker tyggegummi ell. 4-5 dosisbeholdere være nok. Max. 24 stk. medicinsk tyggegummi eller 12 dosisbeholdere dgl. Bør bruges i 6-12 uger, hvorefter en gradvis afvænning bør påbegyndes. Afvænning: Enten 3-6 uger med 15 mg efterfulgt af 3-6 uger med 10 mg, hvor der bruges det samme antal 2 mg medicinsk tyggegummi/dosisbeholdere som i den indledende behandling, hvorefter antallet af 2 mg medicinsk tyggegummi/dosisbeholdere gradvist reduceres i løbet af 12 mdr. Alternativt kan brugen af plastret stoppes, og antallet af 2 mg medicinsk tyggegummi/dosisbeholdere reduceres gradvist i løbet af 12 mdr. Pakninger: 25 mg/16 timer, 7 stk. og 14 stk. 15 mg/16 timer, 7 stk. og 14 stk mg/16 timer, 14 stk.nicorette næsespray, opløsning. 0,5 mg/dosis ( pust ) nicotin. 1 pust (0,5 mg) i hvert næsebor ved rygetrang. Min. 8 doser (pust i hvert næsebor) pr. dag med 1-2 pust (højst 3) pr. time anbefales initialt dog højst 40 doser (80 pust) pr. døgn. Ved rygestop: Se tyg. Ved rygereduktion: Se tyg. Pakning: 10 ml. Nicorette Microtab Lemon og Classic resoribletter, sublinguale. 2 mg nicotin. 1 resoriblet pr. time, meget afhængige rygere dog 2 pr. time. Hvis der stadig er rygetrang, kan der suppl. med flere resoribletter, op til totalt 40 dgl. De fleste rygere behøver hhv eller resoribletter pr. dag. Ved rygestop: Se tyg. Ved rygereduktion: Se tyg. Pakninger: 20 stk. el. 90 stk. Nicorette QuickMist mundhulespray, opløsning hvor 0,07 ml (1 spray) indeholder 1 mg nicotin. Peg med spraydysen så tæt som muligt på den åbne mund efter ladning af pumpen. Tryk øverst på dispenseren, så der frigives ét pust (1 spraydosis) ind i munden. Undgå at ramme læberne og inhaler ikke, så det undgås, at der kommer spray i luftvejene. Undlad at synke i et par sekunder efter brug, og spis og drik ikke, mens mundhulesprayen anv. Der kan bruges op til 4 pust i timen. Brug ikke mere end 2 pust pr. dosering og max. 64 pust (4 pust i timen i løbet af 16 timer) i døgnet. Pakninger: 1x1 dispenser á 13,2 ml = 150 pust Udlevering: HF. Tilskud: Nej. Afsnittet om Særlige advarsler og forsigtighedsregler, herunder graviditet og amning er omskrevet i forhold til de af LMS godkendte produktresuméer. Forkortet produktinformation er baseret på de fuldstændige produktresuméer, som kan fås ved henv. til McNeil Denmark ApS, tlf Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: Sept. 11. Initiativ Nyhedsbrev om rygeafvænning nr Udgivet af Johnson & Johnson Consumer Nordic a division of McNeil Denmark ApS, Bregnerødvej 133, 3460, Birkerød. Redaktion Johnson & Johnson Consumer Nordic og Essencius. Layout og produktion GP Reklame ApS. Foto Mew.dk. Oplag 3100 stk. Medicinske spørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: 12 Initiativ

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell Spearmint, medicinsk tyggegummi 2 mg og 4 mg. Nicotin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell Spearmint, medicinsk tyggegummi 2 mg og 4 mg. Nicotin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nicotinell Spearmint, medicinsk tyggegummi 2 mg og 4 mg Nicotin Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Nicotinell Spearmint

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere