Planstrategi Trekantområdet og Middelfart Kommune

Transkript

1 Planstrategi 2011 Trekantområdet og Middelfart Kommune

2 Hvad er en planstrategi? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. 2 Planstrategi 2011 Trekantområdet

3 Indhold Fælles planstrategi for Trekantområdet Lokal planstrategi for Middelfart Kommune Forord... 5 Trekantområdet en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion... 6 BY Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling... 8 Tætte, levende, klimavenlige byer Erhvervsudvikling på nye betingelser Forord Middelfart Kommune den grønne vækstkommune Udvikling i en hel kommune Proces og tidsplan Revision af kommuneplan LAND Bæredygtig landbrugsudvikling Landdistrikterne i balance Planlægning siden sidste kommuneplan Revisionsbeslutning Planstrategi 2011 Trekantområdet 3

4 VEDTAGELSE Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Middelfart Kommune er vedtaget af Middelfart Byråd den 7. november Den har været offentlig fremlagt fra d. 13. december 2011 til d. 22. februar Ved behandlingen d. 7. maj 2012 blev der ikke vedtaget ændringer hertil. 4 Planstrategi 2011 Trekantområdet

5 Forord Trekantområdets kommuner var et vækstområde, som tiltrækker retning og miljøforbedringer samt de første i Danmark der udar- nye borgere og betydningsfulde indpasning i landskabet. bejdede fælles planstrategi og og attraktive investorer og vækst- Planstrategien og den kommende hovedstruktur. Det har givet en række synergieffekter og skabt brancher. revision af kommuneplanen fokuserer på den fysiske planlægning Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune opmærksomhed. Trekantområdet Kommunerne i Trekantområdet og skal sikre, at Trekantområdets fortsætter det gode samarbejde har besluttet at lave en delvis helt særlige kvaliteter og mulig- om kommuneplanlægningen. Vi revision af kommuneplanen. Det heder udbygges og udnyttes op- arbejder videre på det fundament, som er sat med Kommuneplan for indebærer at kommuneplanen vil blive ændret indenfor de temaer, timalt. Vi glæder os til at modtage kommentarer til planstrategien Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune Trekantområdet , Ho- der beskrives i denne planstrate- og ser frem til samarbejdet om at vedstruktur og retningslinjer. Vi gi. Resten af kommuneplan 2009 realisere den. følger op med en ny fælles plan vil fortsat gælde. strategi og en revision af den fælles kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af Den fælles planstrategi fokuserer på en bæredygtig udvikling i by- Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune 2 dele: Den fælles strategi for Tre- erne og på landet. kantområdet og den lokale del for hver af de 6 kommuner. Med udgangspunkt i kommuner- Vi vil øge kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder frem for at udlægge nye arealer Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune nes specialer udnytter vi hinan- og på den måde økonomisere med dens styrker og kvaliteter for på arealer og udnytte den eksiste- denne måde i fællesskab at skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Med den rende infrastruktur og service. Vi vil sætte rammerne for udvikling og fremtidssikring af land- Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune centrale placering i infrastrukturen bruget, så der sikres et samspil i Danmark og i Den Østjyske Byre- mellem landbrugsproduktion og gion og med et samlet indbyggertal på er Trekantområdet energiproduktion, naturgenop- Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune Planstrategi 2011 Trekantområdet 5

6 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN ESBJERG TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer Lillebælt og Strib Fyr Billund lufthavn Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende om- Redegørelse lingsregion, der tiltrækker virksom- søger planstrategien for Trekant- råde, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner. Danmark har to stærke vækstområder Øresundsregionen og Den Østjyske Byregion. Den Østjyske Byregion er en region med international konkurrencedygtighed, der rummer en række vækstfaktorer i form af en god infrastruktur, veluddannet arbejdskraft, brancher i vækst, forsknings- og vidensinsti- heder og højtuddannet arbejdskraft. I dette samspil skal Trekantområdet udnytte sin centrale beliggenhed, den gode infrastruktur og de mange attraktive og relativt billige bosætningsmuligheder, hvor man både kan tilbyde byens attraktioner og adgang til natur og landskaber af enestående kvalitet. Fra Trekantom- området at være på forkant med fremtidens udfordringer. Det sker ved at iværksætte et arbejde, der skal tilvejebringe en viden, der belyser, hvad Trekantområdet skal leve af i fremtiden, og hvordan Trekantområdets synlighed og internationale kapacitet kan udvikles. Arbejdet tager i vidt omfang ud- tutioner, attraktive bomiljøer, rigt rådet kan man nå op til ca gangspunkt i områdets beliggen- kulturliv og rekreative områder af arbejdspladser i løbet af en time. hed i den Østjyske Byregion. høj kvalitet. I Den Østjyske Byregion indgår I samspil med den Regionale Ud- Den store udfordring er at hæve Trekantområdet i en samlet pend- viklingsplan for Syddanmark for- uddannelsesniveauet i Trekant- 6 Planstrategi 2011 Trekantområdet

7 området, der kun kan tilbyde få og har et sundt landbrugserhverv længerevarende uddannelser. og livsgrundlag på landet. Endelig Trekantområdet skal tiltrække de skal der arbejdes for, at motorvejs- højtuddannede og udnytte de gode muligheder for at styrke erhvervs- nettet i Trekantområdet fortsat udvikles til at klare behovet, og at en Give Århus uddannelserne. eventuel ny baneforbindelse mel- Udfordringen er også at skabe lem Østjylland og København får et stop i Trekantområdet. Grindsted Jelling en bæredygtig udvikling, hvor der skabes vækst, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. Planlægning kan understøtte en bystruktur, hvor der kan opret- Vision Trekantområdet er et attraktivt område for virksomheder og borgere på grund af et varieret udbud Billund Egtved Vejle Børkop Lillebælt holdes en god mobilitet, og hvor forbruget af fossile brændsler til bl.a. boligopvarmning og transport af kvalificerede medarbejdere, boliger, arbejdspladser, kulturtilbud, uddannelser og rekreative mulig- Esbjerg Fredericia Strib reduceres. Kommunerne i Trekantområdet samarbejder i planlægningen om heder. Mobiliteten er høj, så hele området opfattes som det naturlige nærområde. Trekantområdet er kendetegnet ved en bæredygtig Holsted Brørup Vejen Lunderskov Vamdrup Kolding Middelfart Ejby Nørre Aaby at skabe optimale rammebetingelser for at fastholde den gode vækstposition. Det indebærer bl.a. at kunne imødekomme erhvervslivets fremtidige lokaliseringsbe- udvikling både i byer og på landet. Væksten skabes af byernes dynamiske samspil mellem mange aktører og de gode trafikforbindelser. Rødding Christiansfeld Flensborg Hamborg København hov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder med muligheder for et aktivt fri- Overordnede træk i Trekantområdet tidsliv. Det indebærer også, at vi værner om natur, miljø og landskab byvækstområder overordnede grønne træk Planstrategi 2011 Trekantområdet 7

8 Byerne som drivkraft i en bæredygtig byudvikling Grindsted Vejle Kolding Vejen Fredericia Middelfart 60 min 30 min Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Borgmestrene indvier elbiler Vejle Trafikcenter Byerne driver fremtidens vækst. stilvæksten foregår Redegørelse deholder kommuneplanen fortsat biliteten lettere sikres gennem kol- fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service, handel og kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre. Da den gældende kommuneplan blev udarbejdet, var der stort fokus på at sikre vækstmuligheder i både store og små bysamfund. Kommunerne udlagde mange nye bolig- og erhvervsarealer samtidig med, at der i mange nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder, og der er ikke behov for at udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller flytte allerede udlagte arealer til byudvikling. I et bynetværk som Trekantområ- lektiv transport samt gang og cykel. Vision Byvæksten sker fortsat i de større byer. Vi drager nytte af, at byerne i Trekantområdet har forskellige styrker. Boliger og handels- og kon- af Trekantområdets byer var og det vil der som udgangspunkt være torarbejdspladser ligger tæt på sta- stadig er gode muligheder for mere transport end i en traditio- tioner og bus-terminaler eller er på omdannelse og fortætning af ek- nel, mere kompakt storby, og den anden måde knyttet til infrastruk- sisterende byområder. Finanskri- spredte bosætning giver andre be- turen, så vi fremmer bæredygtige Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010) sen har imidlertid gjort, at s- og erhvervsudviklingen ikke har været så stærk som forventet. Derfor in- tingelser for at drive fornuftig kollektiv trafik. Ved at samle mange funktioner i de større byer kan mo- transportformer. Et stort udvalg af oplevelser, arbejds- og uddannel- 8 Planstrategi 2011 Trekantområdet

9 Område Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Antal byggede boliger i perioden Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Billund Kommune ,7 Fredericia Kommune ,0 Middelfart Kommune ,0 Vejen Kommune ,0 Vejle Kommune ,0 Kolding Kommune ,0 Total ,7 Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan Udledt CO 2 i tons pr. indbygger sespladser i de store byer tiltrækker flere beboere og arbejdspladser. Strategi Vi vil understøtte de store byer som drivkraften i Trekantområdets som kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten, som foregår i endnu ubebyggede områder, skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmil Ved revision af kommuneplanen vil vi: udvikling. Det betyder, at når vi planlægger for nye boliger og arbejdspladser, vil vi tage højde for bystørrelser, byfunktioner og kollektiv trafikbetjening. Vi vil spare på arealerne og fokusere på kvalitet i byudviklingen. Det betyder, at en del af væksten skal ske ved fortætning og omdannelse, jøet og klimaforandringerne. I Trekantområdet vil vi finde vores egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på, bl.a. for at begrænse CO 2 -udslippet og styrke ens sundhed. Vi vil introducere elbiler, styrke samkørsel og forbedre vilkår for kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. 5 0 Billund Fredericia Kolding Middelfart Vejen Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Vejle Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de primære trafikakser. integrere byplanlægning og transportplanlægning bl.a. ved at planlægge for fortætning og omdannelse i byområder tæt ved station eller busterminaler. Planstrategi 2011 Trekantområdet 9

10 Tætte, levende, klimavenlige byer Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder- Redegørelse En af de helt store udfordringer i Vision ligere vækst i både og arbejdspladser. En stadigt større del af en ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Byerne i Trekantområdet tilbyder hver for sig og tilsammen en række funktioner, som understøtter det levende byliv både for områdets egne borgere og for udefrakommende dag er at sikre bæredygtige bymiljøer. Det indebærer blandt andet, at vi skal indrette os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for at håndtere kon- I Trekantområdet har vi den rette kombination af tæthed og gode byrum. Byerne er indrettet med lavt energiforbrug og tilpasset til klimaændringerne. En alsidig blanding af gæster. Service- og kulturtilbud sekvenser af klimaforandringerne. byfunktioner er sammen med øget findes primært i de større byer. Byernes omdannelse og vækst skal bykvalitet med til at sikre gode vil- Bylivet er i stadig forandring med ske, så vi sikrer gode infrastruk- kår for det sunde og oplevelsesrige nye former for rekreation og ud- turelle sammenhænge, fremmer liv i byen. Byerne inviterer til social foldelse, og alt tyder på, at vi vil kvaliteten i arkitekturen og skaber kontakt mellem de mange forskel- tilbringe mere og mere tid uden levende bymiljøer med grønne og lige sgrupper. Der er god tilgænge- for hjemmet. Blandt andet derfor blå islæt. lighed for alle borgere. får byens offentlige rum større og større betydning. 10 Planstrategi 2011 Trekantområdet

11 Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding Strategi det gode liv. Det betyder, at vi gen- byernes vækst og omdannelse ske, Byerne i Trekantområdet skal være tættere for at skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Forskellige funktioner som boliger, nem planlægning vil søge at udvikle udbud og kvalitet af byfunktioner, oplevelsestilbud, aktivitetsmuligheder og attraktive uddannelses- så vi fremtidssikrer i forhold til klimaforandringerne, bl.a. ved at vand og planter bidrager til bymiljøet og giver nye rekreative udfoldelses- Ved revision af kommuneplanen vil vi: detailhandel, kontorer, kulturtilbud osv. blandes, hvor det ikke medfører miljøkonflikter. Dette kan gøres gennem byfortætning og byomdannelse med mulighed for at blande byfunktioner, bolig og erhverv. Planlægningen i Trekantområdet skal medvirke til at skabe de gode miljøer. Det betyder også, at vi vil udvikle byrum og grønne områder, der indbyder til ophold og aktivitet, og områderne bindes sammen af rekreative stier. Alt sammen for at motivere til bevægelse, give oplevelser og skabe trivsel og sundhed. Nybyggeri skal ske så klimabelast- muligheder. skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre byliv. planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning og social kontakt. forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning i planlægningen af byerne. byer og sikre de daglige rammer for ningen begrænses. Samtidig skal Planstrategi 2011 Trekantområdet 11

12 Erhvervsudvikling på nye betingelser Trekantområdet Hele landet Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher procent Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle Udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i , dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik. Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på Redegørelse for det eksisterende byområde, er erhvervsvirksomhederne. Det kan grund af områdets centrale placering og gode infra- Udviklingen i erhvervsstrukturen fra typisk ikke så arealkrævende og f.eks. være at understøtte klynge- struktur, tilstede værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo sæt ningsmiljøer samt enestående natur områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør industri til videns- og oplevelsesbaserede virksomheder giver nye behov for erhvervsbyggeri med et lokaliseringsmønster koncentreret om de større byer. Sammensætningen af byggeriet er gået mod belaster ikke miljøet på en måde, som stiller særlige beliggenhedskrav. Det giver bedre muligheder for at integrere virksomhederne i byerne og dermed bedre muligheder for fortætning. dannelse med interaktion og synergi mellem virksomhederne ved tættere byggeri og fælles faciliteter. Vision Vi har de bedste betingelser for om- det attraktivt at bosætte sig i området. en større andel af kontorbyggeri og Kommuneplan har en rådets erhvervsliv og uddannelses- mindre andel af byggeri til produk- rummelighed på ca ha til institutioner, hvor erhvervsuddan- tionsvirksomheder. For kontor- og erhvervsbyggeri. En række gamle nelserne matcher virksomhedernes serviceerhvervene er tilgængelig- erhvervsområder står over for om- behov. Erhvervsudviklingen sker på hed for ansatte og kunder en vigtig dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene et bæredygtigt grundlag af hensyn parameter for lokalisering. De virk- til de større byer. Her er udfordrin- til arealressourcerne og det omgi- somheder, der etablerer sig inden gen at skabe nye muligheder for vende miljø. 12 Planstrategi 2011 Trekantområdet

13 Ved revision af kommuneplanen vil vi: tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart Daniscos højlager i Grindsted Strategi Vi vil tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, som Trekantområdet har, og gennem en stærk lokaliseringspolitik med klyngedannelse gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at placere sig her. Vi vil arbejde med at indrette og sikre kvalitet i de eksisterende erhvervsudlæg og deres omgivelser. Det betyder, at nogle af områderne skal tilgodese virksomhedsklynger og nye virksomhedskoncepter og satse på spændende arkitektur. Det betyder også, at vi vil indarbejde klima-hensyn, der kan nedbringe CO 2 -udledningen og tilpasse områderne til klimaforandringerne. I byerne vil vi arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye med blandede byfunktioner, boliger og erhverv, hvor disse kan indpasses uden at skabe miljømæssige gener. Vi vil arbejde for god tilgængelighed til virksomhederne. Erhvervsspecialisering Figuren viser trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 7,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 procent Planstrategi 2011 Trekantområdet 13

14 Bæredygtig landbrugsudvikling Store landbrugsanlæg Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den Redegørelse ningsmæssige udfordringer med ling af landbrugserhvervet, så det fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO 2 -udslippet. Landbruget undergår i disse år store strukturændringer, idet udviklingen fortsat går mod større bedrifter, større staldanlæg og større marker. Denne tendens understøttes af landbrugsloven, som er blevet revi- hensyn til lokalisering i forhold til naboer, natur, infrastruktur og landskab. Nogle landbrug ligger tæt på byen og på udviklingsområder. På den ene side kan produktionslandbrug være til gene for bymæssige kan være konkurrencedygtigt, fleksibelt og robust over for ændringer i landbrugspolitikken og markedsforholdene. Der er en høj grad af investeringssikkerhed og gode udviklingsmuligheder samtidig med, deret og nu giver mulighed for, at aktiviteter, og på den anden side at der er taget de nødvendige hen- landbrugsproduktioner kan adskille kan byudviklingen skabe usikker- syn til natur-, landskabs-, miljø- og markdrift og dyrehold. Konsekven- hed for landbruget, som føler sig nabointeresser. sen er, at en landbrugsproduktion i presset arealmæssigt. Som en opfølgning på aftalen om fremtiden principielt kan bestå ude- Grøn Vækst sigter Trekantområdet lukkende af landbrugsbygninger og Vision mod, at 50 % af husdyrgødningen ingen marker. I Trekantområdet er der skabt klare udnyttes til vedvarende energi. De større staldanlæg giver planlæg- rammer for en bæredygtig udvik- 14 Planstrategi 2011 Trekantområdet

15 Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet Strategi Bæredygtighedsstrategien retter sig mod 3 indsatsområder: Særligt værdifulde landbrugsområder, placering af store landbrug og bio- sådan måde, at der opnås fleksibilitet i forhold til de forskellige produktionsformer, landbrugstyper og deres udviklingsmuligheder. En række parametre vil indgå ter kræver nye, store bygningsanlæg, og dels om, at der skal findes plads til store, fælles biogasanlæg. Principperne skal sikre, at det sker på en sådan måde, at hensynet til Ved revision af kommuneplanen vil vi: gasanlæg. Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal ske med henblik på at fastholde disse arealer til landbrugsformål. Hensigten er at undgå konflikter med andre interesser og at udpege nogle områder, hvor landbrugets investeringssikkerhed har højeste prioritet. Det skal gøres på en i vurderingen af de særligt værdifulde landbrugsområder, såsom jordbrugsanalyser, natur, investeringssikkerhed, landskabsanalyser, infrastruktur og miljø. Vi vil opstille en række principper for placering af store bygningsanlæg i det åbne land og principper for arkitektur. Det drejer sig dels om, at de større landbrugsbedrif- landskab, natur, miljø og lokalsamfund varetages. i en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ m.m). udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmændenes investering. udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab. Planstrategi 2011 Trekantområdet 15

16 Landdistrikterne i balance Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse Landsby Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin- Redegørelse borgere, som ønsker at bo i et lille baseret på de aktiviteter, som bor- gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer til at skabe aktivitet i området. Landdistrikterne i Trekantområdet er karakteriseret ved mangfoldighed og forskellighed. Landbrugs- samfund med naboskab, billige boliger og nærhed til naturen. Nogle steder trives lokale erhverv eller gerne selv skaber. Landsbyerne i Trekantområdet har forskellige kvaliteter at bygge videre på. Nogle erhvervet gennemgår en markant mindre virksomheder. Der findes af landsbyerne indeholder f.eks. strukturudvikling, hvor landbrugs- velfungerende landsbyer og mindre værdifulde kulturmiljøer, og andre jorderne ejes af få og omfatter lokalsamfund, hvor overflødiggjorte har god sammenhæng med omgi- stadig færre, store enheder. Denne landbrugsbygninger helt naturligt velsernes rekreative muligheder og udvikling har overflødiggjort mange er overgået til andre formål som andre bysamfund. boliger og driftsbygninger. små håndværksvirksomheder mm. Der er gennem en årrække sket Udviklingen af landsbyerne i land- Vision en stor flytning fra land til by, zone handler om at fastholde og I landdistrikterne er der udvikling hvilket har medført en nedgang i videreudvikle de eksisterende kva- i de landsbyer, hvor beboerne ska- indbyggertallet i landdistrikterne. I liteter med henblik på at skabe et ber nye aktiviteter. En bæredygtig landsbyerne findes muligheder for levende, bæredygtigt lokalsamfund udvikling på landet sker gennem 16 Planstrategi 2011 Trekantområdet

17 Ved revision af kommuneplanen vil vi: fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer. Overflødiggjorte landbrugsbygninger renovering af de bestående bygninger og genanvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye virksomheder og aktiviteter, der ikke medfører miljømæssige gener for de omkringboende. Udviklingen i landsbyerne sker indenfor de eksisterende rammer. Strategi Landdistrikterne skal fortsat leve og udvikles med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil understøtte og tiltrække en på landet og i de byer, der selv aktivt medvirker til at sikre en udvikling med fortsat levende og aktive landdistrikter. Her skal være plads til landbrug, men også til andre virksomheder i de overflødiggjorte landbrugsbygninger som f.eks. små ikke miljøbelastende iværksættervirksomheder. Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og de mangfoldige kulturmiljøværdier i landdistrikterne. Kommunerne arbejder med landdistrikterne på mange fronter, og mange virkemidler til udvikling her ligger uden for kommuneplanen. Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne Trekantområdet i alt Byer i Trekantområdet i alt 100 Landområder i 95 Trekantområdet Datakilde: Danmarks Statistik. Planstrategi 2011 Trekantområdet 17

18 18 Planstrategi 2011 middelfart kommune

19 Lokal planstrategi 2011 for middelfart kommune Planstrategi 2011 middelfart kommune 19

20 Forord Brogade i Middelfart Middelfart Byråd offentliggør her- en bæredygtig udvikling i byerne I den følgende lokale del af plan- på grøn vækst, og vi vil udvikle vo- Middelfart Byråd ser frem til den med sin planstrategi, som inden for og på landet: strategien, specifik for Middelfart res rekreative og turismemæssige fortsatte dialog med borgere, virk- udvalgte temaer beskriver hvilken Kommune, supplerer Middelfart By- muligheder. somheder og interesseorganisa- retning Middelfart Kommune skal Vi vil øge kvaliteten og tætheden råd den fælles del, og går et spa- tioner om at realisere strategien. udvikle sig de kommende år. Stra- af de eksisterende byområder, og destik dybere med sin strategi om Strategiens idé om udviklingsplaner Det vil ske i det kommende udvik- tegien er et skridt på vejen i ud- dermed udnytte den eksisterende Udvikling i en hel kommune : for by- og lokalsamfund har været lingsarbejde i Middelfart Kommunes viklingen af Middelfart Kommune, infrastruktur og service. Vi vil også drøftet på møde med lokaludvalg og lokalsamfund og byer samt i kom- som værende et godt sted at leve, sætte rammerne for udvikling og Vi vil sikre et godt samspil mellem LAG i Husby forsamlingshus. Tema- muneplanrevisionen. at arbejde, at uddanne sig, at drive fremtidssikring af landbruget, så by og land, og sammen med lokal- erne Grøn vækst og erhvervsudvik- virksomhed i og at komme på besøg der sikres et samspil mellem land- og bysamfundene arbejde for en ling samt Turisme og friluftsliv, har i som turist. brugsproduktion og energiproduk- udvikling, der bygger på de kvali- været drøftet med Grønt Råd og Er- På byrådets vegne tion, naturgenopretning og mil- teter, der er i de enkelte lokalom- hvervspolitisk Forum. Tak for jeres Steen Dahlstrøm I den fælles planstrategi for Tre- jøforbedringer, samt indpasning i råder og byer. Vi vil understøtte en engagement og input til strategien. Borgmester kantområdet der findes i de fore- landskabet. positiv erhvervsudvikling med fokus Middelfart Kommune gående afsnit fokuseres der på 20 Planstrategi 2011 middelfart kommune

21 Middelfart Kommune Den grønne vækstkommune Kystskov Hindsgavlhalvøen Middelfart Kommune er et attrak- Middelfart Kommunes satsning på mange år. Vi har et godt potentiale Bosætning med borgere, virksomheder og in- tivt bosætningsområde med gode klima- og energiområdet er med til videre at udvikle kvaliteterne i at Grøn vækst og erhvervsudvikling teresseorganisationer. naturgivne kvaliteter og en central til at gøre Middelfarts navn kendt være bosat i Middelfart kommune Turisme og friluftsliv beliggenhed. Virksomheder pla- i Danmark. for både nuværende og fremtidige Strategien skal dermed under- cerer sig både i byen og bynært i borgere og virksomheder. Udgangspunktet er udvikling af støtte Byrådets aktive rolle med at nyere erhvervsområder nær ved Vores styrke som bosætningsområde hele Middelfart Kommune, hvor de fremme vækst og velstand i hele motorvejsafkørslerne. Vi har en er blandt andet, at der er rigtig man- Vores udfordring er at udnytte dette enkelte områder udvikles på deres Middelfart Kommune og støtte ud- god blanding af mindre og større ge arbejdspladser tæt ved og at her potentiale, også i en tid med lav- egne præmisser og ud fra deres viklingen af netværk, samarbejder erhvervsvirksomheder, og vi har en samtidig er naturskønt med mange konjunktur og finansiel krise. Det vil særlige styrker og kvaliteter. Det og lokalsamfund. særlig styrke inden for konference- rekreative og kulturelle fritidsmulig- vi gøre gennem en målrettet stra- sker med afsæt i de enkelte lokal- virksomhed. Erhvervsturismen, de heder. Det har givet kommunen en tegi, der sigter på at styrke Middel- og bysamfund, og det sker i dialog større kultur- og sportsevents samt vækst i antal indbyggere gennem fart Kommunes kvaliteter inden for: Planstrategi 2011 middelfart kommune 21

22 Udvikling i en hel kommune Indbyggere pr. 1/1 2011: Forventet antal i 2022: Rummelighed i Kommuneplanen til nye boliger: Middelfart Ejby Kauslunde/Middelfart Strib Båring-Asperup Nørre Aaby Harndrup Brenderup Gelsted Vejlby I alt Forventet byggeri pr. år boliger Rummelighed i Kommuneplanen til nyt erhverv: Middelfart ha Ejby...40 ha Nørre Aaby...26 ha Gelsted...10 ha Brenderup... 6 ha Harndrup... 1 ha I alt ha Salg pr. år ,7 ha Rummelighed i kommunalplanen til nye boliger og erhverv. I de enkelte by- og landområders kvaliteter og styrker ligger Der er i Middelfart Kommune en Kommunens centrale placering i De bosætningsmæssige kvaliteter potentialet for udvikling af kommunen som attraktiv at bo, arbejde og drive virksomhed i. De lokale indbyggeres viden og engagement er afgørende for, om potentialet udnyttes. Gennem samarbejde og partnerskaber fremmes en positiv og bæredygtig udvikling af et grønt erhvervsliv og udvikling af de rekreative og turistmæssige styrkepositioner. stadig men vigende vækst i indbyggertallet og efterspørgsel efter nye byggemuligheder både til boliger og erhverv. I Kommuneplan blev der inddraget nye arealer til byudvikling og rummeligheden er god: Der er plads til ca. landet og dens nærhed til arbejdspladser har stor betydning for bosætning, men geografien gør det ikke alene. Middelfart og de øvrige bysamfund i kommunen er attraktive for bosætning på hver deres præmis. Generelt sker der på omfatter ikke blot mulighed for at bygge nye huse, men i ligeså høj grad mulighed for at udnytte kommunens mange grønne og blå kvaliteter. Nogle af de seneste eksempler er etableringen af Naturparken Hindsgavl Dyrehave og naturstien nye boliger, og vi har 217 landsplan en flytning fra land til by. fra Nørre Aaby til Ronæs. ha ledig erhvervsjord. Arealmæs- Denne tendens har dog ikke hidtil sigt har vi derfor i den nuværende været markant i Middelfart Kom- Kommunens erhvervsstruktur er kommuneplan formentlig den rum- mune, men bystrukturen er under god med store og nye arealer ud- melighed til fortsat vækst, som skal omdannelse. De enkelte byers roller lagt ved de større byer langs mo- bruges i planperioden. er ændret. torvejen. Der er god rummelighed til udvidelser og til nye virksom- 22 Planstrategi 2011 middelfart kommune

23 Middelfart Sparekasse Lillebælt halvmaraton heder. På grund af den attraktive udvikling, særligt med hensyn til neste år er indsatsen for turismen de økonomiske og de fysisk givne Billund beliggenhed i Trekantområdet har energi i bygninger. Arbejdet med at intensiveret gennem et samarbejde ressourcer og får tiltrukket ressour- Vejle områderne hidtil nærmest solgt forebygge klimaændringer gennem mellem Middelfart Kommune, Tu- cer udefra. Kommunens erhvervsliv Odense sig selv. reduktion af CO 2 -udledningen prio- ristforeningen for Middelfart og har styrkepositioner inden for klima Kolding riteres, og foregår som hovedregel Omegn og Middelfart Erhvervscen- og energi, og arbejdspladserne fin- Middelfart Der er gode transportmuligheder i samarbejde med virksomheder og ter. des både centralt i byerne og i er- Fredericia med den gennemgående motorvej andre aktører på området. På den hvervsområderne ved motorvejen. Nyborg og jernbanestrækning. Der er fem måde kobles klimaarbejdet sam- Vision Borgere og turister har god adgang Svendborg stationer i kommunen, og Middel- men med en aktiv erhvervspolitik. Byer og lokalsamfund i Middelfart til de naturmæssige kvaliteter, ikke Faaborg-Midtfyn fart har indenfor en times transporttid over arbejdspladser til rådighed. Middelfart Kommune har med gode naturgivne forudsætninger og et Kommune udvikler sig ud fra deres egne styrker og kvaliteter. Det er engagerede borgere, virksomheder mindst i kystområderne, og benytter sig af et varieret udbud af rekreative friluftsmuligheder. Antal overnatninger på hoteller og feriecentre i udvalgte kommuner i Kilde: Syddansk Turisme Kommunen har de seneste år arbej- stort antal overnatningsmuligheder og foreninger i de enkelte by- og lo- det målrettet i forhold til at under- potentiale for yderligere udvikling kalsamfund, der sammen med By- støtte en grøn vækst og erhvervs- af turismen i kommunen. De se- rådet får udnyttet de menneskelige, Planstrategi 2011 middelfart kommune 23

24 By- og landbefolkning 30,0 24,1 25,0 19,1 20,0 15,0 10,0 5,0 8,1 13,4 7,9 7,3 14,8 5,3 Land 2011 By , Lillebælt Relativ aldersfordeling - fordelt på by- og landbefolkning Strategi skal udlægges mod udtagning af Der vil i den kommende planperiode Vi skal styrke kommunens bo- Blandt andet gennem den fysiske Byudvikling skal som udgangspunkt andre arealer. blive arbejdet for, at der kan etab- sætningsmæssige kvaliteter ved planlægning vil vi stille krav til bæ- ske ved byfortætning og omdan- leres en udvalgsvarebutik på over at tage udgangspunkt i de eksi- redygtighed og energioptimering. nelse, f.eks. ved at udtjente er- Der skal i højere grad arbejdes m 2, jævnfør mulighederne i sterende forhold i byerne og lokal- Det gælder både for energikrav til hvervsområder omdannes til om- med at udnytte stationsnærhed Planlovens 5q stk. 3. Butikken øn- samfundene og styrke identitet og boliger og for tiltag, der kombine- råder med blandede funktioner. De ved planlægning af bolig- og er- skes placeret i Middelfart bymidte, kulturarv i de enkelte områder. rer de nødvendige tilpasninger til nye områder skal planlægges, så hvervsområder. Vi skal sikre at de så den kan indgå i en aktiv styr- klimaændringer (som ekstremregn) der er varierede boligområder og eksisterende kvaliteter, f.eks. be- kelse af detailhandlen i bymidten. Vi vil fortsat medvirke til at skabe med forbedringer af de rekreative fokus på kvalitet og bæredygtighed. varingsværdige bygninger og om- Den konkrete placering vil ske på og indgå i netværk, så den viden, muligheder i byerne, f.eks. udnyt- I Kommuneplanen er der tilstræk- råders kvalitet og identitet, bevares baggrund af en nærmere lokalplan- der eksempelvis indhentes indenfor telse af regnvandsbassiner. kelig rummelighed for nye boliger ved såvel byfortætning som bar- lægning, som sikrer, at butikken vil energibesparelser, kan bredes ud til og erhverv, men det skal dog vur- marksbyggeri. indgå i en styrkelse af byens han- en større gruppe erhvervsvirksom- Rekreativt skal der både være mu- deres, om der skal ske en justering delsliv med et varieret udbud af heder og medføre lokal erhvervs- ligheder i nærmiljøet og på kom- af områder, eller om nye arealer både store og små butikker i by- vækst. muneniveau. Specielt udenfor by- midten. erne skal der arbejdes for både at 24 Planstrategi 2011 middelfart kommune

25 Befolkningsudvikling i skoledistrikter, procentvis ændring fra 2007 til 2011 bevare og at udvikle nye natur- og landskabsoplevelser, samt sikre offentligheden adgang til områderne. Det kan f.eks. være naturgenopretningsprojekter og nye stier i det åbne land. De rekreative muligheder vil også indgå i styrkelsen og udviklingen af turismen i Middelfart Kommune. Det vil ske i samspil med de historiske og kulturelle kvaliteter og oplevelsesmuligheder, som et aktiv både for erhvervsturismen og fritidsturismen. Udvikling af f.eks. Marin Naturpark Lillebælt og kommunens arbejde omkring certificering efter Friluftsrådets koncept for Danske Naturparker vil understøtte kommunens indsats indenfor natur og turisme. derfor vil vi: Styrke lokalområderne gennem et udviklingsarbejde, hvor de enkelte lokalsamfund og byer klarlægger kvaliteterne og identiteten for de enkelte lokalområder, og bruger dem som udgangspunkt for styrkelse af områderne som attraktive bosætningsområder. Dette arbejde igangsættes parallelt med kommuneplanrevisionen. Forebygge klimaændringer og udfase fossile brændstoffer gennem en strategisk energiplanlægning. Samle og koordinere indsatserne inden for energibesparelser og forøgelse af andelen af vedvarende energi. Kortlægge styrkepositioner og muligheder for grøn erhvervsvækst. Indgå i samarbejde med erhvervslivet, investorer m.fl. om at fremme udviklingen af det lokale erhvervsliv. Skabe øget mulighed for adgang til naturen. Arbejde for mere natur og rekreative arealer, samt forbedre adgangen til eksisterende områder. Styrke og udvikle turismen i hele kommunen. Sikre Middelfart fortsat gode betingelser som konferenceby og udvikle turismepotentialet for hele kommunen blandt andet gennem udvikling af Marin Naturpark Lillebælt. Planstrategi 2011 middelfart kommune 25

26 Proces Kommunens byer og landsbyer. Træskibe i Middelfart Strategien skal realiseres, dels gen- Bosætning Igennem udviklingsarbejdet vil de Grøn vækst og Turisme og friluftsliv nem kommuneplanlægningen, og Der inviteres til et udviklingsar- enkelte områder i kommunen ar- erhvervsudvikling Strategiens indsatser drøftes med dels gennem dialog og samarbejde bejde i lokalområderne og byerne, bejde målrettet med at styrke og Strategiens indsatser vil blive bragt relevante interessenter med henblik med borgere, erhvervsliv, forenin- hvor det enkelte lokalsamfund/by udvikle deres lokalsamfund til gavn ind i de eksisterende samarbejdsfo- på i fællesskab at realisere dem. ger og interesseorganisationer. med støtte fra kommunen laver en for dem selv og for den samlede ra som Erhvervspolitisk Forum, Sty- Der tages afsæt i allerede igang- udviklingsplan indeholdende kvali- kommune. regruppen for Grøn Erhvervsvækst, satte projekter omkring udvikling af Byrådet vil parallelt med kommu- teter og styrker, vision, strategi og Erhvervsrådet, Grønt Råd og det turisme og kommunens rekreative neplanlægningen igangsætte et ud- handlingsplan. Antallet af udviklingsplaner og den lokale beskæftigelsesråd. Sammen værdier med henblik på at identi- viklingsarbejde inden for temaerne nærmere planlægning af processen med interessenterne afklares og af- ficere relevante interessenter og i planstrategien: vil afhænge af, hvor mange lokal- tales samarbejder og projekter, der samarbejdspartnere og på at sikre samfund der ønsker at gå i gang. understøtter og realiserer målene sammenhæng til allerede igang- med strategiens indsatser. satte tiltag. 26 Planstrategi 2011 middelfart kommune

27 TIDSPLAN Efterår 2011 FOrår 2012 Efterår 2012 FOrår 2013 Efterår Vedtagelse af planstrategi og 8 ugers offentlig høring Endelig vedtagelse af planstrategi Vedtagelse af forslag til kommuneplan ugers offentlig høring Endelig vedtagelse af kommuneplan Ny planperiode Borgermøde Borgermøde Grøn vækst og erhvervsudvikling Turisme og friluftsliv Bosætning i lokalbyerne, landsbyerne og landdistrikterne Bosætning i centerbyerne Bosætning i Middelfart Planstrategi 2011 middelfart kommune 27

28 Fælles planlægning i Trekantområdet siden sidste kommuneplan Foto: Vindmøllesekretariatet Fredericia Den gældende planstrategi blev ved- den grundige gennemgang af især delse med lokalplaner. Se redegørelse Arbejdet blev afsluttet med rappor- taget i efteråret 2007 og lagde op til retningslinjer, bymønster og arealud- for den enkelte kommune. ten Anbefalinger om byudvikling og en helt ny kommuneplan for de 19 læg, som foregik med Kommuneplan Trekantområdet deltager sammen infrastruktur i den østjyske storby- kommuner, der blev samlet til kom , er der alene behov for en med 8 andre kommuner i projektet region. munerne Billund, Fredericia, Kolding, delvis revision. Innovativ Plankultur. Projektet ud- Middelfart, Vejen og Vejle og som ud- 4 kommuner har udarbejdet eller er arbejdes i samarbejde med Dansk Andre statslige initiativer, som plan- gør Trekantområdet. i gang med at udarbejde kommune- Byplanlaboratorium, Real Dania, lægningen skal tage hensyn til er plantillæg for opstilling af store vind- Strategisk Forskningsråd og Bascon. Grøn Vækst, Grøn transport, Plads I december 2009 blev Kommuneplan møller. Dette er sket i en tværgående Trekantområdets del af projektet går til flere vindmøller, Danmark i balance endeligt vedtaget. Den dialog, og det samme gælder for det på at skabe politisk og administrativt i en global verden og Landsplanre- danner det politiske og administra- igangværende arbejde med placering ejerskab til den fælles del af kom- degørelse Der er endvidere tive plangrundlag for den fremtidige af store biogasanlæg. muneplanen. vedtaget en ændring af planloven udvikling i Trekantområdet. Kom- Kommunerne har hver især haft be- Trekantområdet indgik i samarbejdet (udkantsregler mm.), som trådte i muneplanen har således kun været hov for at udarbejde mindre omfat- med staten og de øvrige kommuner kraft den gældende i knap et par år, og med tende kommuneplantillæg i forbin- om projekt Byudvikling i Østjylland. 28 Planstrategi 2011 middelfart kommune

29 Planlægning i Middelfart kommune siden sidste kommuneplan Brogården i Strib Der er siden vedtagelsen af kommuneplanen i december 2009 gennemført forskellig kommuneog lokalplanplanlægning. Der er medtaget de plandokumenter, som er vedtaget siden vedtagelsen af kommuneplan , samt de forslag til lokalplan og/eller kommuneplantillæg, som forventes vedtaget inden vedtagelse af ny kommuneplan. De nævnte plandokumenter forventes indarbejdet ved den kommende kommuneplanlægning. Lokalplan 128 samt kommuneplantillæg nr. 2 er sendt i offentlig høring i 2010, men ikke endelig vedtaget. Tilsvarende er lokalplan 136 sendt i offentlig høring i 2011, men ikke endelig vedtaget. Vindmølleplan, kommuneplantillæg nr. 9 sendes i offentlig høring i 2011, men vedtages endelig senere. Lokalplan Kommune Navn plantillæg Skovbørnehaven, Brenderup byggemarked ved Fynsvej i Middelfart skovbørnehave i Brenderup dagligvarebutik ved Værkstedsvej skovbakken i Brenderup blandet bolig og erhverv ved Hylkedam kursusvirksomhed ved Brogården i Strib boliger ved Fruerhøjvej i Brenderup boliger ved Strandvejen i Mid delfart boligområde ved Rudbæksbanke i Strib boligområde ved Toften i Middelfart 9 Vindmølleplan Planstrategi 2011 middelfart kommune 29

30 Revision af Kommuneplan Varberg Strand Revisionsbeslutning for hold til statslige og regionale 2021, lokal del for Middelfart Kom- Udpegning af en marin naturpark gien, da den ikke i sig selv giver trekantområdet planer samt ændret lovgivning mune, med følgende emner: Lillebælt grundlag for at tillade byggeri, an- Der vil ske en delvis revision af den Eventuel omrokering af arealud- Ajourføring af arealudpegninger, lægsarbejde m.v. gældende Kommuneplan læg i byer og mellem byer. Forebyggelse af og tilpasning til retningslinjer og redegørelser og 2021, Hovedstruktur og retnings- Ajourføring af arealudpegninger, klimaforandringerne: Indtænke evt. nye retningslinjer på bag- linjer for Trekantområdet, med føl- retningslinjer og redegørelser og og integrere indsatsen med kli- grund af ny viden og erfaringer gende emner: evt. nye retningslinjer på bag- matilpasning i den administrative fra administrationen af kommu- grund af erfaringer fra admi- planlægning og udvikling i Teknik- neplan Principper for bæredygtig udvik- nistrationen af kommuneplan og miljøforvaltningen, herunder Ajourføring af rammer for lokal- ling af byer og landdistrikter Energiplan for Middelfart planlægning Udpegning af særligt værdifulde Udpegning af badevandsområder. Ajourføring og opdatering i for- Ajourføring af landsbyafgræns- landbrugsområder, områder til hold til statslige og regionale ninger store landbrugsbygninger og Revisionsbeslutning for planer samt ændret lovgivning, områder til biogasanlæg. middelfart kommune f.eks. indsatser for drikkevands- Miljøvurdering Ajourføring og opdatering i for- Der vil ske en delvis revision af den planlægning Der er ikke udarbejdet en miljøvur- gældende Kommuneplan dering i tilknytning til planstrate- 30 Planstrategi 2011 middelfart kommune

31 Planstrategi 2011 MIDDELFART KOMMUNE 31

32