Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald""

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst COWI A/S Benedikte Hauge I/S Vestforbrænding

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 BILAG 1 IDENTIFIKATION AF KILDER TIL TUNGMETALLER I AFFALD 7 BILAG 2 AFPRØVNING 61 BILAG 3 ALTERNATIVE LØSNINGER 111 3

4 4

5 Forord Denne arbejdsrapport indeholder tre arbejdsnotater som er udarbejdet som led i arbejdet med at udvikle en guide og et idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald. Selve guiden/idékataloget er publiceret som Miljøprojektet "Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald". Bilag 1, "Identifikation af kilder til tungmetaller i affald", har været anvendt som indledende guide til identifikation af tungmetalholdigt affald til brug for projektets afprøvning i felten. Guiden blev udarbejdet på grundlag af eksisterende massestrømsanalyser for bly, kviksølv, kobber, nikkel, cadmium og chrom samt kendskab til, hvor de enkelte tungmetaller ville kunne findes i affaldsstrømmen. I perioden siden udarbejdelsen af arbejdsnotatet er der udgivet tre nye massestrømsanalyser for henholdsvis bly, kviksølv og chrom. Resultaterne af disse nye analyser er omtalt i den endelige guide, og der er udarbejdet en ny opgørelse, som fremgår af et nyt bilag til bilag 1 (bilag 1.1). Mængdedataene opgjort i bilag 1 er senere i arbejdsprocessen blevet anvendt til beregninger af hvor store mængder tungmetaller, der potentielt kan indsamles med forskellige indsamlingsordninger (bilag 3). I perioden siden udarbejdelsen af arbejdsnotatet er der sket en præcisering af kravene mht. håndtering af PVC-affald, og Miljøstyrelsen har udgivet en "Håndbog til hjælp ved sortering af PVC-affald". Nogle af de problemer, der er nævnt i relation til øget sortering af PVC fra nedbrydningsarbejder, er således efterfølgende blevet løst. På grundlag af den indledende teoretiske undersøgelse blev der udarbejdet en plan for indsamling af yderligere oplysninger om udvalgte virksomheders håndtering af tungmetalholdige affaldsprodukter. Bilag 2, "Afprøvning", omfatter en beskrivelse af den valgte fremgangsmåde for indsamling af data om udvalgte virksomheders håndtering af affaldsprodukter med tungmetalindhold. Endvidere omfatter notatet en fremlæggelse og vurdering af de opnåede resultater af udførte sorteringsforsøg. På grundlag af resultaterne rapporteret i bilag 1 og 2 er der udarbejdet et arbejdsnotat, " Alternative løsninger" (bilag 3), hvor alternative muligheder for at udtage tungmetalholdigt affald fra de vigtigste kilder omfattende både husholdninger og erhverv er identificeret. Notatet indeholder endvidere en vurdering af omkostningseffektiviteten af de identificerede alternative muligheder, og der peges på det mest fordelagtige sæt af indgrebsmuligheder over for de vigtigste kilder. 5

6 6

7 Bilag 1 Identifikation af kilder til tungmetaller i affald Arbejdsnotat af april 2001 Bilag til Miljøprojekt: Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald 7

8 8

9 Indhold 1 INDLEDNING 11 2 KILDER TIL TUNGMETALLER I AFFALD KILDER TIL BLY I AFFALD KILDER TIL KVIKSØLV I AFFALD KILDER TIL NIKKEL I AFFALD KILDER TIL KOBBER I AFFALD KILDER TIL CADMIUM I AFFALD KILDER TIL CHROM I AFFALD KILDER TIL TUNGMETALLER I DAGRENOVATION 25 3 TUNGMETALLER I BYGGEAFFALD TØMRER-/SNEDKERVIRKSOMHEDER VVS-INSTALLATØRER OG BLIKKENSLAGERE ELINSTALLATØRER MURERVIRKSOMHEDER NEDRIVNINGSVIRKSOMHEDER SKADESERVICE SORTERINGSANLÆG FOR BYGGEAFFALD 39 4 TUNGMETALLER I AFFALD FRA PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER 41 5 TUNGMETALLER I AFFALD FRA SKROTHANDLERE OG GENANVENDELSESVIRKSOMHEDER 43 6 TUNGMETALLER I ANDET ERHVERVSAFFALD OG SYGEHUSAFFALD AUTOREPARATION FISKERI SYGEHUSE TANDLÆGEKLINIKKER ANDRE VIRKSOMHEDER 49 7 ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER 51 REFERENCER 53 Bilag 1.1 Revideret opgørelse af kilder til chrom, bly og kviksølv i affald 9

10 10

11 1 Indledning I det følgende er der gennemført en teoretisk opgørelse af art, mængde og forekomst af tungmetaller i affald. Mængder I første kapitel opgøres mængderne, der ender i affald, for hvert tungmetal. Mængdeopgørelserne skal være med til at pege på, hvor der er noget at komme efter og desuden senere bruges til at anslå, hvor store mængder tungmetal, der vil kunne undgås i affaldet med forskellige tiltag. Forekomst og håndtering I de næstfølgende kapitler om byggeaffald, produktionsaffald og andet erhvervsaffald er der foretaget en opgørelse af, hvilke typer tungmetalholdige affaldsprodukter, der håndteres eller produceres i de forskellige brancher. Disse kapitler danner grundlag for afprøvningen i fase 2. Formålet med fase 2 af projektet er dels at få et større kendskab til, hvem der håndterer/producerer hvilke affaldsprodukter og hvordan, dels at undersøge mulighederne for at udtage en større del af de tungmetalholdige affaldsprodukter fra de blandede affaldsfraktioner. Når tungmetallerne ikke frasorteres i dag, er det dels fordi det er mere besværligt, dels fordi dem, der håndterer dem, ikke betragter de tungmetalholdige affaldsprodukter som et problem. En del af afprøvningen vil være at undersøge, hvilke dele som kan frasorteres, uden at det er meget besværligt, og hvad der kan lette frasorteringen. Vi får næppe håndværkere til at stå og skrue messingskruer ud, som de ellers ikke ville have skruet ud. Men at smide en vandhane i en spand er måske inden for det mulige. Affaldshierarkiet for tungmetaller I det foregående projekt om bly blev der kun fokuseret på mulighederne for at undgå bly i affald der ender i forbrændingsanlæg - eventuelt ved i stedet at dirigere affaldsprodukterne til losseplads. (Red: projektet, der omtales, vedrørte kilder til bly i affald, der tilføres Vestforbrænding of Amagerforbrænding.) I dette projekt fokuseres der bredere på at undgå tungmetaller i de blandede affaldsfraktioner. Man kan sige, at vi for tungmetallerne arbejder med et affaldshierarki, der er lidt anderledes end det gængse, idet: genanvendelse > deponering > forbrænding. Hierarkiet anvendes også for PVC og trykimprægneret træ. Der er byttet om på forbrænding og deponering, fordi vi gerne vil undgå at tungmetallerne belaster restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene. Men stadig vil genanvendelse være at foretrække, og for større metaldele af kobber, nikkel og chrom (fx messing eller rustfrit stål) er kun genanvendelse interessant, fordi der ikke vil være meget at hente ved at dirigere disse affaldsprodukter til deponi frem for forbrænding. Metallegeringer Ved gennemgangen af tungmetalholdige affaldsprodukter, der håndteres af de 11

12 forskellige brancher, benyttes betegnelser for legeringer, såsom messing og rustfrit stål. Legeringerne vil typisk have følgende sammensætning: Rustfrit stål Vil typisk indeholde 8-12% nikkel og 17-18% chrom, men der kan være en vis variation. Adskiller sig fra andet stål ved ikke at være magnetisk. Magnetisk rustfrit stål, med et meget lille nikkelindhold udgør i størrelsesordenen nogle få procent af det samlede forbrug og anvendes bl.a. til bordknive. Andet legeret stål Mange typer af stål - eksempelvis anvendt til værktøj - indeholder nogle procent tungmetaller, især chrom, nikkel og vanadium eller er belagt med tungmetaller. Stålene vil være magnetiske og bliver derfor frasorteret fra slagge fra affaldsforbrænding. Messing Legering af kobber og zink. Messing, som anvendes til smedede og drejede emner (fx vandhaner og ventiler), indeholder typisk 63-70% kobber, 2-3% bly og resten zink. Messing, som anvendes til profiler, rør og lign. indeholder typisk ikke bly, men stadig 63-70% kobber. Bronze Tinbronze indeholder typisk 10% tin, 2% zink og resten kobber, men kan være meget varierende. Nogle typer bronze til støbning indeholder også bly (også kaldet rødgods). Nysølv Legering af kobber, nikkel og zink. Indeholder typisk 8-30% nikkel og 62-64% kobber. Hvordan identificeres tungmetaller? For overfladebehandlede dele er det ofte vanskeligt at bestemme, hvilket materiale selve delen er lavet af. Er delen magnetisk, vil der være tale om overfladebehandlet jern eller almindeligt stål. (En tungmetaldetektiv skal altid være forsynet med en magnet). Rustfrit stål er med få undtagelser ikke magnetisk. Er delen ikke magnetisk, vil den kunne være lavet af plast, aluminium eller tungmetaller (herunder rustfrit stål). Hvis det er muligt at veje delen i hånden, er det relativt nemt at bestemme om det er tungmetaller eller plast/aluminium. Hvis der er tale om dele, der er udsat for en del slid og skal have en vis styrke (fx beslag, armaturer m.m.), er det mest sandsynligt, at det er tungmetaller, men det kan også være aluminium. 12

13 2 Kilder til tungmetaller i affald Kilder til tungmetaller i affaldet er i det følgende hovedsageligt baseret på de foreliggende massestrømsanalyser. Massestrømsanalyserne giver for de flestes vedkommende et billede af situationen i Det må forventes, at der er sket ændringer siden da, men det er vanskeligt at kvantificere disse ændringer uden at lave en helt ny analyse. Mængdeangivelserne er derfor i de fleste tilfælde opretholdt, men der er grund til at være kritisk over for mængdeangivelserne, som kan være for høje. Eksempelvis må det forventes, at en større del af de rene metalgenstande, der tidligere blev bortskaffet med dagrenovation (fx gryder af rustfrit stål), i dag bortskaffes via genbrugsstationernes metalcontainere. Elektriske og elektroniske produkter Elektriske og elektroniske produkter har hidtil udgjort en meget stor kilde til tungmetaller i affaldet. I forsøgskommunerne er der som konsekvens af den nye bekendtgørelse vedrørende elektriske og elektroniske produkter udarbejdet specifikke regulativer for affald af elektroniske produkter samt kondensatorer og transformatorer. Hovedparten af de elektroniske produkter må derfor forventes i dag at blive bortskaffet til oparbejdning. De øvrige elektriske produkter (f. eks. maskiner, belysningsarmaturer, ledninger og kabler) er kun omfattet af de generelle affaldsregulativer. Det er i regulativerne og i det oplysningsmateriale der er sendt til virksomhederne ikke klart defineret, hvorledes elektriske produkter skal bortskaffes. Det må derfor forventes, at en del af disse produkter stadig bortskaffes med blandede affaldsfraktioner. Det har ikke været muligt at estimere, hvor meget det kan dreje sig om. I afprøvningen vil det derfor være relevant også at se på, hvorledes de elektriske produkter bortskaffes. For at få et indtryk af potentialet fremgår opgørelserne af tungmetaller i elektriske og elektroniske produkter fra midten af 1990 erne af nedenstående tabeller, men er ikke regnet med i summerne. Stedspecifikke og generelle kilder I det foregående projekt omkring bly i affald var der ved opgørelserne af bly i affaldet skelnet mellem stedspecifikke kilder og generelle kilder. De stedspecifikke kilder er kilder, som vil kunne variere meget hen over landet. Vi har ikke lavet denne skelnen i opgørelserne i næste kapitel, men det er generelt sådan, at affald fra produktions- og genanvendelsesvirksomheder vil være stedspecifikke kilder, mens de øvrige kilder bortset fra bly fra fiskeredskaber vil være generelle kilder. Forbrændingsegnet affald og affald til deponi Der er opgørelserne skelnet mellem forbrændingsegnet affald og affald til deponi. Det skal bemærkes, at ikke alt forbrændingsegnet affald faktisk forbrændes, idet der i dele af landet sker midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Affald, der bortskaffes til Kommunekemi, samt restprodukter fra afbrænding af fossile brændsler og slam er ikke med i opgørelserne. Tungmetaller, som 13

14 optræder i affaldet som følgestof - hovedsageligt som naturligt forekommende sporelement - er kun medregnet for affald der går til forbrænding, hvor det kan være interessant at have et mål for dette baggrundsbidrag. 2.1 Kilder til bly i affald (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1) De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.1. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for bly (Lassen & Hansen 1996). Hvis andet ikke er nævnt vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1994-situationen, også er gældende i dag. 14

15 Tabel 2.1 Kilder til bly i affald i Danmark (1994). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Pb/år) Affald til deponi (tons Pb/år) % af samlet blymængde Dagrenovation Lyskilder Dåser <10 1) 0,3 Blyfolie ,5 Legetøj 0,5-2 0,1 Ammunition ,8 Andre varer med metallisk bly 2) Drikkeglas Keramiske produkter Pigment i plast ) 6 Følgestof ,5 Storskrald (ekskl. elektronik) Pigment i maling og plast ) 3 Kobberlegeringer ) 1 Fiskeredskaber 6) - Byggeaffald Inddækningsbly ) 3 Kabelkapper Pigment i maling Rør af bly ) 0,2 Kobberlegeringer ) 1 Stabilisatorer i PVC Produktion og genanvendelse 2, ,0 Produktion af PVC 2,5-10 4) 0,4 Produktion af andet plast 0,25-1,6 5) 0,1 Metalforarbejdning?? 0,0 Shredderaffald ,0 Stålfremstilling 45 3,0 Støberier 0,2-2 0,1 Kabeloparbejdning? ,7 Andet erhvervsaffald Autolakerere og autoværksteder Fiskeredskaber ) 17 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter, ) - Billedrør Anden eletronik

16 Noter: 1) Denne mængde er estimeret til tons i 1994, men anvendelsen af bly til danskproducerede dåser ophørte i Bly kan dog stadig forekomme i importerede. 2) Denne mængde opfatter en lang række mindre anvendelsesområder som fx gardiner, badeværelsesforhæng, blyplomber på kabler til cykler, svøb på gamle vinflasker eller bly anvendt som lod i modelfly. 3) I Massestrømsanalysen er det vurderet, at der samlet bortskaffes tons bly med pigmenter i maling og plast. Fordelingen på de forskellige affaldstyper er groft skønnet her. 4) Der blev i 1994 anvendt omkring 500 tons bly med stabilisatorer til PVC. Der findes ingen præcise opgørelser af affaldsmængden fra produktionen, men da produktionsaffald typisk omsmeltes, anslås det ud fra generelle erfaringer, at der bortskaffes i størrelsesordenen 0,5-2% til deponi. 5) Fra 1. marts 2001 har blypigmenter ikke været tilladt til brug i plast, bortset fra helt specielle formål bl.a. signaludstyr. Mængden af produktionsaffald fra plastvirksomheder anslås derfor efter denne dato at være ubetydelig. 6) Fiskeredskaber er regnet under erhvervsaffald. En del af mængden vil dog fra private fritidsfiskere bortskaffes med storskrald. 7) Mængden af bly, der bortskaffes med inddækninger er her vurderet at være lavere end vurderet i massestrømsanalysen. Hovedparten af bly med inddækninger vil blive bortskaffet til skrothandlere. 8) Usikkerheden på denne størrelse fremstår grundet opgørelsesmetode i massestrømsanalysen som mindre, end den faktisk er. Det er muligt, at en del af denne mængde faktisk deponeres. 9) Det er anslået, at der bortskaffes tons bly med kobberlegeringer. Det er her angivet som byggeaffald, men vil lige såvel kunne optræde i dagrenovation og storskrald. 10) Rør af bly er i massestrømsanalysen antaget udelukkende at blive bortskaffet til genanvendelse, men kan formentlig også forekomme i andet affald. Mængden er her groft anslået. 11) Elektriske og elektroniske produkter skal i dag bortskaffes til særlig behandling, og mængderne, der bortskaffes til forbrænding eller deponi, må derfor forventes at være væsentligt mindre i dag. Mængderne er dog medtaget her for give et indtryk af størrelsen. 2.2 Kilder til kviksølv i affald (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1) De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.2. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for kviksølv (Maag et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992/93-situationen, også er gældende i dag. Bemærk, at alle mængdeangivelser er i kg/år. 16

17 Tabel 2.2 Kilder til kviksølv i affald i Danmark ( ). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (kg Hg/år) Affald til deponi (kg Hg/år) % af samlet Hg-mængde Dagrenovation Batterier Lyskilder ) 1 Termometre ) 5 Måle- og kontroludstyr 4) 0 Tænder, udtrukne og tabte Følgestof Storskrald (ekskl. elektronik) Lyskilder 1-5 1) 0 Måle- og kontroludstyr <50 1 Byggeaffald 0 Produktion og genanvendelse Fragmentering (af skrot) Termometre ) 4 Andet erhvervsaffald 0 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter, 1994 <150 El-kontakter og relæer <150 Noter: 1) Fordeling mellem dagrenovation og storskrald er groft antaget. Hovedparten af lysstofrør forventes bortskaffet som farligt affald, men energisparepærer m.m. forventes i massestrømsanalysen at bortkaffes med dagrenovation. 2) Febertermometre bortskaffet med dagrenovation. Mængder er formentlig overestimeret, da kviksølvtermometre ikke har været solgt siden ) Industritermometre opsamlet med fast affald. Industritermometre anvendes fx til motorer, kedelanlæg, mejeriformål og vinfremstilling. Mængder er formentlig overestimeret, da kviksølvtermometre ikke har været solgt siden Der er ingen oplysninger om, hvorvidt termometrene i dag bortskaffes med brændbart affald. 4) En del af det måle- og kontroludstyr, der er opgjort under storskrald, kan evt. bortskaffes med dagrenovationen. 2.3 Kilder til nikkel i affald De estimerede kilder til nikkel i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.3. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992-situationen, også er gældende i dag. 17

18 Tabel 2.3 Kilder til nikkel i affald i Danmark (1992). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Ni/år) Affald til deponi (tons Ni/år) % af samlet Ni-mængde Dagrenovation Husholdningsartikler af rustfrit stål Spisebestik af rustfrit stål Dæk 1) 0 Lyskilder ) 15 Nøgler Magneter? 0 Hægter og spænder på tøj og lædervarer 1 0,3 Forniklede overflader ) 3 Pigmenter ) 13 Batterier <20 5) 3 Følgestof Storskrald (ekskl. elektronik) Forniklede overflader ) 3,0 Pigmenter ) 7 Dæk 1) 0 Byggeaffald Låse 2-4 1,0 Beslag til vinduer og døre Forniklede overflader 3-5 3) 1 Pigmenter ) 7 Produktion og genanvendelse Jern- og metalstøbning 1,7-2,2 0,6 Forarbejdning af rustfrit stål Fragmentering (af skrot) Andet erhvervsaffald Rustfrit stål til medicinsk anvendelse ) 3 Dæk 1) 0 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter 5) 0 18

19 Noter: 1) Dæk er i massestrømsanalysen angivet at være en væsentlig kilde til nikkel i affald, men det har vist sig ikke at holde stik. 2) Nikkel findes i lyskilder i legeringer. 3) Forniklede produkter udgøres af trådvarer, armaturdele og badeværelseselementer, skruer, bolte og beslag, dele til cykler, biler, barnevogne og kørestole, dele til belysning og som underlag for forkromning. Fordeling mellem dagrenovation, storskrald og byggeaffald er groft skønnet her. 4) Pigmenter anvendes i maling, trykfarver, tekstilfarvestoffer m.m. I massestrømsanalysen er det vurderet, at der samlet bortskaffes tons nikkel/år. Fordeling mellem dagrenovation, storskrald og byggeaffald er groft skønnet her. 5) Omfatter nikkel-cadmium- og nikkel-metalhydrid-batterier. En del af de nikkelholdige batterier må regnes at blive bortskaffet som elektronikaffald sammen med det produkt, hvori de anvendes. 6) Affald fra medicinske anvendelser er her ført under forbrændingsegnet affald, men der er ingen oplysninger om, hvordan det faktisk bortskaffes. 2.4 Kilder til kobber i affald De estimerede kilder til kobber i affald som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.4. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for kobber (Lassen et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer situationen, også er gældende i dag. Det bemærkes, at ikke-elektroniske elektriske produkter som husholdningsmaskiner, belysningsarmaturer, ledningsstumper fra installationsvirksomhed og elektriske ledere i begyndelsen af 1990 erne udgjorde omkring halvdelen af kilderne til kobber. 19

20 Tabel 2.4 Kilder til kobber i affald i Danmark (1992). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Cu/år) Affald til deponi (tons Cu/år) % af samlet kobbermængde Dagrenovation Lyskilder og stikpropper Sanitetsartikler, skilte og navneplader af messing ) 4 Diverse messingting Beklædning og tasker Dekorationsgenstande, patroner, køkken og husholdningsartikler af kobber Mønter ,8 Forarbejdning af trykimprægneret træ ,3 Pigmenter og farvestof ) 1,0 Følgestof ,6 Storskrald (ekskl. elektronik) Trykimprægneret træ ) 0,5 Pigmenter og farvestof ) 0,7 Byggeaffald Låse, slutblik, håndtag, beslag til vinduer ) 25 og døre m.m. Sanitetsartikler, skilte og navneplader ) 4 af messing Trykimprægneret træ ) 0,5 Pigmenter og farvestof ) 0,7 Produktion og genanvendelse Sandblæsning 2) ,0 Metalstøbning ,0 Smedning og spåntagning 3) ,2 Printfremstilling ) ,0 Antifoulingmidler 6) 0-2 0,00 Fragmentering (skrot) Stålfremstilling 37 1,0 Kabelskrotning ,0 Andet erhvervsaffald 0 8) 0 0 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter, Elektronik Husholdningsmaskiner Belysningsarmaturer Ledningsstumper fra installations virksomhed Elektriske ledere

21 Noter: 1) I Massestrømsanalysen er det vurderet, at der samlet bortskaffes tons kobber med pigmenter i maling og plast. Fordelingen på de forskellige affaldstyper er groft skønnet her. 2) Kobberslagger (jernsilikat) fra kobberudvinding bruges som sandblæsningsmiddel især på skibværfter, hvor de af arbejdsmiljømæssige årsager foretrækkes frem for kvartssand. Slaggerne indeholder 0,7-1,1% Cu 2 O. 3) Der vil formentlig være en del af gulvopfej og støv, som i stedet bliver bortskaffet til forbrænding. 4) Afklip, kasserede print mv. I 1994 blev dette affald hovedsageligt bortskaffet til forbrænding, men det er ikke undersøgt, om det stadig gør det. 5) Her er groft regnet med, at trykimprægneret træ fordeler sig 50/50 mellem storskrald og byggeaffald. Ifølge Bekendtgørelse om affald (nr. 619 af 27/06/2000) skal kommunalbestyrelsen anvise imprægneret træ fra virksomheder, offentlige og private institutioner til deponering. En mindre dele må dog forventes stadig at gå til forbrænding. 6) Massestrømsanalyses siger men det vurderes, at denne mængde formentlig er overestimeret, og der er derfor sat en lavere værdi som mindsteværdi. 7) Mængden er groft fordelt mellem dagrenovation og byggeaffald. 8) Kobber vil kunne optræde i andet erhvervsaffald i form af elektriske og elektroniske produkter og forskellige mindre dele af messing. 2.5 Kilder til cadmium i affald De estimerede kilder til cadmium i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.5. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for cadmium (Drivsholm et al. 2000). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1996-situationen, også er gældende i dag. 21

22 Tabel 2.5 Kilder til cadmium i affald i Danmark (1996). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Cd/år) Affald til deponi (tons Cd/år) % af samlet Cd-mængde Dagrenovation 0, Batterier <13,5 39 Legetøj 0,2-3,6 11 Pigmenter til andre formål 0,04-0,05 2) 0,3 Cadmiumholdige legeringer 0-0,07 0,2 Smykker 0-1,8 5 Følgestof 0,1-0,2 3) 1 Andre anvendelser 0,3 2 Storskrald (ekskl. elektronik) Plast ekskl. legetøj ) 32 Byggeaffald Produktion og genanvendelse 0,6-2,7 10 Fragmentering (skrot) 0,5-2,6 9 Stålfremstilling 0,09 1 Andet erhvervsaffald I alt (afrundet) 1,6-30 0,6-2,7 100 Elektriske og elektroniske produkter 0,05-0,2 4) - Elektroniske komponenter 0,05-0,2 - Noter: 1) Pigment og stabilisator i plast, bl.a. naturgasrør, vinduesprofiler, tagplader og plastkasser til øl og læskedrikke og plastpaller til transport og udstilling af varer. Især gul, orange og rød. Anvendt i Danmark indtil efteråret Kan forekomme i importerede varer. 2) Anvendes i glasurer og kunstnerfarver. Tidligere anvendt i maling, tandproteser, færdselstavler, trafiksignaler, sikkerhedsmateriel og brandslukningsudstyr. 3) Især som følgestof med zink. 4) En del af de cadmiumholdige batterier, som er medregnet under dagrenovation, må regnes at blive bortskaffet sammen med det produkt, hvori de anvendes. 22

23 2.6 Kilder til chrom i affald De estimerede kilder til chrom i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.6. Der er for øjeblikket en massestrømsanalyse for chrom under udarbejdelse (af dk-teknik), som forventes at være færdig inden færdiggørelsen af dette projekt. Tabellen vil blive opdateret, når massestrømsanalysen foreligger. (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1). Tabellen forventes at være komplet med hensyn til kilder, men mængdeangivelserne må betragtes som et første hurtigt bud og meget usikre. Tabellen bygger på massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996), som indeholder oplysninger om rustfrit stål i affald, massestrømsanalyse for træ imprægneret med chrom (Hansen et al. upubliceret), en tidligere oversigtsmæssig opgørelse fra 1985 (COWIconsult 1985), samt på to svenske og en amerikansk opgørelse (Palm et al. 1995, Lohm et al. 1997, Papp 1994). 23

24 Tabel 2.6 Kilder til chrom i affald i Danmark (midten af 1990'erne). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Cr/år) Affald til deponi (tons Cr/år) % af samlet chrommængde Dagrenovation Husholdningsartikler af rustfrit stål ) 19 Spisebestik af rustfrit stål ) 11 Beslag til vinduer og døre 2) 0 Forkromede overflader ) 3 Pigmenter ) 5 Læder (sko og tøj) ) 4 Følgestof? 0 Storskrald (ekskl. elektronik) Forkromede overflader ) 3 Lædermøbler ) 4 Pigmenter ) 5 Trykimprægneret træ 13 5) 2 Byggeaffald Beslag til vinduer og døre ) 13 Forkromede overflader ) 3 Pigmenter 5 3) 0 Trykimprægneret træ 13 5) 2 Produktion og genanvendelse Jern- og metalstøbning 1,1-3,4 6) 0 Forarbejdning af rustfrit stål ) 11 Stålfremstilling? - Fragmentering (af skrot) ) 12 Andet erhvervsaffald Rustfrit stål til medicinsk anvendelse ) 4 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter? 0 Noter: 1) Rustfrit stål indeholder typisk 18% chrom og 8% nikkel. Minimums- og maksimumsestimatet er hhv. minimums- og maksimumsnikkelmængden multipliceret med 18/8. 2) Hovedparten af chrom til overfladebehandling må forventes at bortskaffes sammen med metal til genanvendelse, mens forkromet plast forventes at gå til forbrænding. Massestrømsanalysen fra 1985 angiver, at der til deponering (også via forbrændingsanlæg) blev bortskaffet tons afskal fra forkromede overflader. Det vurderes her at denne mængde er højt sat. Det anslås her groft, at der med henholdsvis dagrenovation, storskrald og byggeaffald bortskaffes 2-30 tons. 3) Massestrømsanalysen fra 1985 angiver denne mængde til deponering o.lign. fra maling. 4) Massestrømsanalyse for Stockholm har beregnet chromforbrug med chromgarvede sko og lædermøbler til hhv. 3 tons chrom/år og 3-6 tons chrom/år (Lohm et al. 1997). Stockholms indbyggertal var i 1995 ca , mens Danmarks indbyggertal er ca. 5,2 mio. Det er her 24

25 groft antaget, at forbruget af chrom med læder i Danmark pr. indbygger svarer til forbruget i Stockholm pr. indbygger, og at bortskaffelsesmængden svarer til forbrugsmængden. 5) Kilde: Hansen et al Her er groft regnet med, at trykimprægneret træ fordeler sig 50/50 mellem storskrald og byggeaffald. If. Bekendtgørelse om affald (nr. 619 af 27/06/2000) skal kommunalbestyrelsen anvise imprægneret træ fra virksomheder, offentlige og private institutioner til deponering. En mindre del må dog forventes stadig at gå til forbrænding. 6) Beregnet ud fra nikkel i affald fra støbning af rustfrit stål. 7) Affald fra medicinske anvendelser er her ført under forbrændingsegnet affald, men der er ingen oplysninger om, hvordan det faktisk bortskaffes. 2.7 Kilder til tungmetaller i dagrenovation For alle tungmetallerne udgør dagrenovation og storskrald en meget væsentlig del af kilderne af tungmetallerne til forbrændingsanlæg. For de anvendelser, hvor tungmetallerne anvendes i plast som pigment eller stabilisator vil det næppe være muligt at foretage selektiv indsamling, og en reduktion af tungmetalmængden i affaldet vil først og fremmest kunne opnås gennem reduktion af anvendelserne. En sådan reduktion sker da også løbende. Det vil derfor primært være anvendelserne i batterier og elektronik samt de rene metalliske anvendelser, der vil kunne sættes ind overfor. Omkostningseffektiviteten for selektiv indsamling vil dels være afhængig af, at de tungmetalholdige produkter kan skelnes fra andre produkter, dels være afhængig af det specifikke indhold af tungmetaller og andre problemstoffer. For metallerne vurderes det kun at være effektivt at kombinere indsamlingen af små metaldele med indsamlingen af andet problemaffald. Udover selektiv indsamling kan det overvejes at lave oplysningskampagner med opfordring til også at bruge genbrugsstationernes metalcontainere til mindre metaldele. De færreste opfatter i dag rustfrit stål eller messing som problemaffald, og der vil formentlig kunne opnås en effekt af at gøre opmærksom på det. Der findes landsdækkende indsamlingsordninger for nikkel-cadmium batterier og blyakkumulatorer. Desuden finder der forskellige ordninger til indsamling af kviksølvholdige batterier. På trods af indsamlingssystemerne vil en del af batterierne ikke blive indsamlet. Mængden af batterier, som i massestrømsanalyserne blev anslået at blive bortskaffet med dagrenovation, indgår derfor i opgørelsen i tabel 2.7. Elektronik og elektriske produkter har traditionelt også været en væsentlig kilde til tungmetaller i dagrenovation. Der foreligger ingen skøn over, hvor store mængder elektriske og elektroniske produkter der stadig bortskaffes med dagrenovation. Det er derfor valgt ikke at medtage de elektriske og elektroniske produkter i opgørelsen ud fra en vurdering af, at der først skal gøres nogle erfaringer med de igangsatte tiltag til selektiv bortskaffelse af elektroniske produkter. Samlet kunne der for tungmetallerne overvejes selektiv indsamling af: Lyskilder (bly i lodninger og glas, kviksølv i energisparepærer, kobber i smådele) 25

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Tungmetaller i affald

Tungmetaller i affald Miljøprojekt Nr. 851 2003 Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst, COWI A/S Benedikte Hauge I/S Vestforbrænding

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet Indsamling og genanvendelse af hård PVC Nemt for dig godt for miljøet WUPPI gør det nemt for dig at tage miljøansvar Danmark er det eneste land, som gennem lovgivning sikrer, at PVC-affald indsamles til

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD STAMOPLYSNINGER alle felter skal udfyldes Adresse for nedrivning, ombygning, nybygning: Matrikel nr: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan

Læs mere

ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD STAMOPLYSNINGER alle felter skal udfyldes! Adresse for nedrivning, ombygning, nybygning: Matrikel nr: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune.. Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. M 3034-0023 Den 10. december 2003 Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33 92

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Affaldsanalyse Aarhus Midtby

Affaldsanalyse Aarhus Midtby Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø Affaldssortering i landbruget Teknik og Miljø 1 Indhold Affaldssorteringen... 3 Affaldshierarkiet... 3 Genanvendelse... 3 Bygge- og anlægsaffald... 3 Affald til forbrænding... 3 Afbrænding... 3 Træ/-halmfyr

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Nedknusningen skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage i forvejen og anmeldelsen skal indeholde:

Nedknusningen skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage i forvejen og anmeldelsen skal indeholde: SCREENING, KORTLÆGNING OG ANMELDELSE AF PCB, FARLIGT AFFALD, SAMT ALM. BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 1. Oplysninger om ejendom, bygherre og entreprenør 1A. Byggeriets/anlægsarbejdets adresse: Adresse: Postnr:

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast

blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast erhvervsaffald blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast Plasten skal være ren, tør og fri for fødevarer.

Læs mere

Anmeldelsesskema, byggeaffald Asbest, Screeningsskema for PCB, Genanvendelse Farligt affald, Forbrændingsegnet affald, Deponiaffald

Anmeldelsesskema, byggeaffald Asbest, Screeningsskema for PCB, Genanvendelse Farligt affald, Forbrændingsegnet affald, Deponiaffald Anmeldelsesskema, byggeaffald, Screeningsskema for, Genanvendelse Farligt affald, Forbrændingsegnet affald, Deponiaffald 1.0 Stamoplysninger Aktivitetsadresse Matrikel nr. Opførelsesår Renoveringsår Dato

Læs mere

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september 2014. Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ.

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september 2014. Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ. 11. september 2014 Notat: Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ. På baggrund af dialog med Miljøstyrelsen og specialadvokat Jacob Brandt fra Bech Bruun kan vi nu

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

REGULATIV FOR PVC AFFALD I MORSØ KOMMUNE

REGULATIV FOR PVC AFFALD I MORSØ KOMMUNE REGULATIV FOR PVC AFFALD I MORSØ KOMMUNE MORSØ KOMMUNE JUNI 2001 1. FORMÅL: Dette regulativ skal sikre, at der sker en forøget indsamling og sortering af PVC-affald forøgelse af mængden af PVC-affald,

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Den 27. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Revision af Århus Kommunes regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Anmeldeskema for byggeaffald

Anmeldeskema for byggeaffald Anmeldeskema for byggeaffald Asbest, screeningsskema for PCB, genanvendelse Anmeldelse af farligt affald, forbrændingsegnet affald og deponiaffald 1.0 Stamoplysninger Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Byggeår:

Læs mere

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Ren besked om affald LÆS OM DE NYE ORDNINGER Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2012 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 4. december 2012 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager I dag indsamles glasflasker, emballageglas, plastflasker og øl- og sodavandsdåser

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald

Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Anmeldelse af farligt affald ved alt nybyggeri

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Sorteringsvejledning

Sorteringsvejledning Sorteringsvejledning PAPIR Aviser Reklamer Magasiner Ugeblade Tegneserier Printerpapir Kuverter Breve Papiraffald skal være rent og tørt, når det kommes i beholderen. Nej tak til pap, mælkekartoner, pizzabakker,

Læs mere

Godkendt indsamler el. genbrugsplads rene Big bags / sække / poser / fodersække, ikke rengjorte

Godkendt indsamler el. genbrugsplads rene Big bags / sække / poser / fodersække, ikke rengjorte Vejledning i sortering af affald i Varde Kommune Affaldsfraktion Genbrug Forbrænding Deponi Special Afleveres til / kommentarer Akkumulatorer Genbrugsplads, genanvendeligt affald el. godkendt indsamler.

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen Sortering Sådan sorterer du dit affald en del af byen Hjælp til at sortere rigtigt Spørg genbrugsvejlederen hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt. De hjælper gerne med vejledning.

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Alle virksomheder skal sortere deres affald

Alle virksomheder skal sortere deres affald Alle virksomheder skal sortere deres affald Affald fra virksomheder Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffald og svarerne Spørgsmål: Skal virksomheder sortere deres affald? Svar: Ja, affaldssortering er

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse

Læs mere

ANMELDELSES- OG SCREENINGSSKEMA FOR BYGGE- OG ANLÆGSSAFFALD

ANMELDELSES- OG SCREENINGSSKEMA FOR BYGGE- OG ANLÆGSSAFFALD ANMELDELSES- OG SCREENINGSSKEMA FOR BYGGE- OG ANLÆGSSAFFALD 1.0 STAMOPLYSNINGER PÅ EJENDOMMEN/ANLÆGGET Matrikel nr.: Opførelsesår: Renoveringsår: Dato for påbegyndelse af Forventet afslutning: Etageareal

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 2 - INDHOLD LOVGRUNDLAG................................................. 4 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE.................................................

Læs mere