Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald""

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst COWI A/S Benedikte Hauge I/S Vestforbrænding

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 BILAG 1 IDENTIFIKATION AF KILDER TIL TUNGMETALLER I AFFALD 7 BILAG 2 AFPRØVNING 61 BILAG 3 ALTERNATIVE LØSNINGER 111 3

4 4

5 Forord Denne arbejdsrapport indeholder tre arbejdsnotater som er udarbejdet som led i arbejdet med at udvikle en guide og et idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald. Selve guiden/idékataloget er publiceret som Miljøprojektet "Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald". Bilag 1, "Identifikation af kilder til tungmetaller i affald", har været anvendt som indledende guide til identifikation af tungmetalholdigt affald til brug for projektets afprøvning i felten. Guiden blev udarbejdet på grundlag af eksisterende massestrømsanalyser for bly, kviksølv, kobber, nikkel, cadmium og chrom samt kendskab til, hvor de enkelte tungmetaller ville kunne findes i affaldsstrømmen. I perioden siden udarbejdelsen af arbejdsnotatet er der udgivet tre nye massestrømsanalyser for henholdsvis bly, kviksølv og chrom. Resultaterne af disse nye analyser er omtalt i den endelige guide, og der er udarbejdet en ny opgørelse, som fremgår af et nyt bilag til bilag 1 (bilag 1.1). Mængdedataene opgjort i bilag 1 er senere i arbejdsprocessen blevet anvendt til beregninger af hvor store mængder tungmetaller, der potentielt kan indsamles med forskellige indsamlingsordninger (bilag 3). I perioden siden udarbejdelsen af arbejdsnotatet er der sket en præcisering af kravene mht. håndtering af PVC-affald, og Miljøstyrelsen har udgivet en "Håndbog til hjælp ved sortering af PVC-affald". Nogle af de problemer, der er nævnt i relation til øget sortering af PVC fra nedbrydningsarbejder, er således efterfølgende blevet løst. På grundlag af den indledende teoretiske undersøgelse blev der udarbejdet en plan for indsamling af yderligere oplysninger om udvalgte virksomheders håndtering af tungmetalholdige affaldsprodukter. Bilag 2, "Afprøvning", omfatter en beskrivelse af den valgte fremgangsmåde for indsamling af data om udvalgte virksomheders håndtering af affaldsprodukter med tungmetalindhold. Endvidere omfatter notatet en fremlæggelse og vurdering af de opnåede resultater af udførte sorteringsforsøg. På grundlag af resultaterne rapporteret i bilag 1 og 2 er der udarbejdet et arbejdsnotat, " Alternative løsninger" (bilag 3), hvor alternative muligheder for at udtage tungmetalholdigt affald fra de vigtigste kilder omfattende både husholdninger og erhverv er identificeret. Notatet indeholder endvidere en vurdering af omkostningseffektiviteten af de identificerede alternative muligheder, og der peges på det mest fordelagtige sæt af indgrebsmuligheder over for de vigtigste kilder. 5

6 6

7 Bilag 1 Identifikation af kilder til tungmetaller i affald Arbejdsnotat af april 2001 Bilag til Miljøprojekt: Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald 7

8 8

9 Indhold 1 INDLEDNING 11 2 KILDER TIL TUNGMETALLER I AFFALD KILDER TIL BLY I AFFALD KILDER TIL KVIKSØLV I AFFALD KILDER TIL NIKKEL I AFFALD KILDER TIL KOBBER I AFFALD KILDER TIL CADMIUM I AFFALD KILDER TIL CHROM I AFFALD KILDER TIL TUNGMETALLER I DAGRENOVATION 25 3 TUNGMETALLER I BYGGEAFFALD TØMRER-/SNEDKERVIRKSOMHEDER VVS-INSTALLATØRER OG BLIKKENSLAGERE ELINSTALLATØRER MURERVIRKSOMHEDER NEDRIVNINGSVIRKSOMHEDER SKADESERVICE SORTERINGSANLÆG FOR BYGGEAFFALD 39 4 TUNGMETALLER I AFFALD FRA PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER 41 5 TUNGMETALLER I AFFALD FRA SKROTHANDLERE OG GENANVENDELSESVIRKSOMHEDER 43 6 TUNGMETALLER I ANDET ERHVERVSAFFALD OG SYGEHUSAFFALD AUTOREPARATION FISKERI SYGEHUSE TANDLÆGEKLINIKKER ANDRE VIRKSOMHEDER 49 7 ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER 51 REFERENCER 53 Bilag 1.1 Revideret opgørelse af kilder til chrom, bly og kviksølv i affald 9

10 10

11 1 Indledning I det følgende er der gennemført en teoretisk opgørelse af art, mængde og forekomst af tungmetaller i affald. Mængder I første kapitel opgøres mængderne, der ender i affald, for hvert tungmetal. Mængdeopgørelserne skal være med til at pege på, hvor der er noget at komme efter og desuden senere bruges til at anslå, hvor store mængder tungmetal, der vil kunne undgås i affaldet med forskellige tiltag. Forekomst og håndtering I de næstfølgende kapitler om byggeaffald, produktionsaffald og andet erhvervsaffald er der foretaget en opgørelse af, hvilke typer tungmetalholdige affaldsprodukter, der håndteres eller produceres i de forskellige brancher. Disse kapitler danner grundlag for afprøvningen i fase 2. Formålet med fase 2 af projektet er dels at få et større kendskab til, hvem der håndterer/producerer hvilke affaldsprodukter og hvordan, dels at undersøge mulighederne for at udtage en større del af de tungmetalholdige affaldsprodukter fra de blandede affaldsfraktioner. Når tungmetallerne ikke frasorteres i dag, er det dels fordi det er mere besværligt, dels fordi dem, der håndterer dem, ikke betragter de tungmetalholdige affaldsprodukter som et problem. En del af afprøvningen vil være at undersøge, hvilke dele som kan frasorteres, uden at det er meget besværligt, og hvad der kan lette frasorteringen. Vi får næppe håndværkere til at stå og skrue messingskruer ud, som de ellers ikke ville have skruet ud. Men at smide en vandhane i en spand er måske inden for det mulige. Affaldshierarkiet for tungmetaller I det foregående projekt om bly blev der kun fokuseret på mulighederne for at undgå bly i affald der ender i forbrændingsanlæg - eventuelt ved i stedet at dirigere affaldsprodukterne til losseplads. (Red: projektet, der omtales, vedrørte kilder til bly i affald, der tilføres Vestforbrænding of Amagerforbrænding.) I dette projekt fokuseres der bredere på at undgå tungmetaller i de blandede affaldsfraktioner. Man kan sige, at vi for tungmetallerne arbejder med et affaldshierarki, der er lidt anderledes end det gængse, idet: genanvendelse > deponering > forbrænding. Hierarkiet anvendes også for PVC og trykimprægneret træ. Der er byttet om på forbrænding og deponering, fordi vi gerne vil undgå at tungmetallerne belaster restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene. Men stadig vil genanvendelse være at foretrække, og for større metaldele af kobber, nikkel og chrom (fx messing eller rustfrit stål) er kun genanvendelse interessant, fordi der ikke vil være meget at hente ved at dirigere disse affaldsprodukter til deponi frem for forbrænding. Metallegeringer Ved gennemgangen af tungmetalholdige affaldsprodukter, der håndteres af de 11

12 forskellige brancher, benyttes betegnelser for legeringer, såsom messing og rustfrit stål. Legeringerne vil typisk have følgende sammensætning: Rustfrit stål Vil typisk indeholde 8-12% nikkel og 17-18% chrom, men der kan være en vis variation. Adskiller sig fra andet stål ved ikke at være magnetisk. Magnetisk rustfrit stål, med et meget lille nikkelindhold udgør i størrelsesordenen nogle få procent af det samlede forbrug og anvendes bl.a. til bordknive. Andet legeret stål Mange typer af stål - eksempelvis anvendt til værktøj - indeholder nogle procent tungmetaller, især chrom, nikkel og vanadium eller er belagt med tungmetaller. Stålene vil være magnetiske og bliver derfor frasorteret fra slagge fra affaldsforbrænding. Messing Legering af kobber og zink. Messing, som anvendes til smedede og drejede emner (fx vandhaner og ventiler), indeholder typisk 63-70% kobber, 2-3% bly og resten zink. Messing, som anvendes til profiler, rør og lign. indeholder typisk ikke bly, men stadig 63-70% kobber. Bronze Tinbronze indeholder typisk 10% tin, 2% zink og resten kobber, men kan være meget varierende. Nogle typer bronze til støbning indeholder også bly (også kaldet rødgods). Nysølv Legering af kobber, nikkel og zink. Indeholder typisk 8-30% nikkel og 62-64% kobber. Hvordan identificeres tungmetaller? For overfladebehandlede dele er det ofte vanskeligt at bestemme, hvilket materiale selve delen er lavet af. Er delen magnetisk, vil der være tale om overfladebehandlet jern eller almindeligt stål. (En tungmetaldetektiv skal altid være forsynet med en magnet). Rustfrit stål er med få undtagelser ikke magnetisk. Er delen ikke magnetisk, vil den kunne være lavet af plast, aluminium eller tungmetaller (herunder rustfrit stål). Hvis det er muligt at veje delen i hånden, er det relativt nemt at bestemme om det er tungmetaller eller plast/aluminium. Hvis der er tale om dele, der er udsat for en del slid og skal have en vis styrke (fx beslag, armaturer m.m.), er det mest sandsynligt, at det er tungmetaller, men det kan også være aluminium. 12

13 2 Kilder til tungmetaller i affald Kilder til tungmetaller i affaldet er i det følgende hovedsageligt baseret på de foreliggende massestrømsanalyser. Massestrømsanalyserne giver for de flestes vedkommende et billede af situationen i Det må forventes, at der er sket ændringer siden da, men det er vanskeligt at kvantificere disse ændringer uden at lave en helt ny analyse. Mængdeangivelserne er derfor i de fleste tilfælde opretholdt, men der er grund til at være kritisk over for mængdeangivelserne, som kan være for høje. Eksempelvis må det forventes, at en større del af de rene metalgenstande, der tidligere blev bortskaffet med dagrenovation (fx gryder af rustfrit stål), i dag bortskaffes via genbrugsstationernes metalcontainere. Elektriske og elektroniske produkter Elektriske og elektroniske produkter har hidtil udgjort en meget stor kilde til tungmetaller i affaldet. I forsøgskommunerne er der som konsekvens af den nye bekendtgørelse vedrørende elektriske og elektroniske produkter udarbejdet specifikke regulativer for affald af elektroniske produkter samt kondensatorer og transformatorer. Hovedparten af de elektroniske produkter må derfor forventes i dag at blive bortskaffet til oparbejdning. De øvrige elektriske produkter (f. eks. maskiner, belysningsarmaturer, ledninger og kabler) er kun omfattet af de generelle affaldsregulativer. Det er i regulativerne og i det oplysningsmateriale der er sendt til virksomhederne ikke klart defineret, hvorledes elektriske produkter skal bortskaffes. Det må derfor forventes, at en del af disse produkter stadig bortskaffes med blandede affaldsfraktioner. Det har ikke været muligt at estimere, hvor meget det kan dreje sig om. I afprøvningen vil det derfor være relevant også at se på, hvorledes de elektriske produkter bortskaffes. For at få et indtryk af potentialet fremgår opgørelserne af tungmetaller i elektriske og elektroniske produkter fra midten af 1990 erne af nedenstående tabeller, men er ikke regnet med i summerne. Stedspecifikke og generelle kilder I det foregående projekt omkring bly i affald var der ved opgørelserne af bly i affaldet skelnet mellem stedspecifikke kilder og generelle kilder. De stedspecifikke kilder er kilder, som vil kunne variere meget hen over landet. Vi har ikke lavet denne skelnen i opgørelserne i næste kapitel, men det er generelt sådan, at affald fra produktions- og genanvendelsesvirksomheder vil være stedspecifikke kilder, mens de øvrige kilder bortset fra bly fra fiskeredskaber vil være generelle kilder. Forbrændingsegnet affald og affald til deponi Der er opgørelserne skelnet mellem forbrændingsegnet affald og affald til deponi. Det skal bemærkes, at ikke alt forbrændingsegnet affald faktisk forbrændes, idet der i dele af landet sker midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Affald, der bortskaffes til Kommunekemi, samt restprodukter fra afbrænding af fossile brændsler og slam er ikke med i opgørelserne. Tungmetaller, som 13

14 optræder i affaldet som følgestof - hovedsageligt som naturligt forekommende sporelement - er kun medregnet for affald der går til forbrænding, hvor det kan være interessant at have et mål for dette baggrundsbidrag. 2.1 Kilder til bly i affald (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1) De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.1. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for bly (Lassen & Hansen 1996). Hvis andet ikke er nævnt vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1994-situationen, også er gældende i dag. 14

15 Tabel 2.1 Kilder til bly i affald i Danmark (1994). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Pb/år) Affald til deponi (tons Pb/år) % af samlet blymængde Dagrenovation Lyskilder Dåser <10 1) 0,3 Blyfolie ,5 Legetøj 0,5-2 0,1 Ammunition ,8 Andre varer med metallisk bly 2) Drikkeglas Keramiske produkter Pigment i plast ) 6 Følgestof ,5 Storskrald (ekskl. elektronik) Pigment i maling og plast ) 3 Kobberlegeringer ) 1 Fiskeredskaber 6) - Byggeaffald Inddækningsbly ) 3 Kabelkapper Pigment i maling Rør af bly ) 0,2 Kobberlegeringer ) 1 Stabilisatorer i PVC Produktion og genanvendelse 2, ,0 Produktion af PVC 2,5-10 4) 0,4 Produktion af andet plast 0,25-1,6 5) 0,1 Metalforarbejdning?? 0,0 Shredderaffald ,0 Stålfremstilling 45 3,0 Støberier 0,2-2 0,1 Kabeloparbejdning? ,7 Andet erhvervsaffald Autolakerere og autoværksteder Fiskeredskaber ) 17 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter, ) - Billedrør Anden eletronik

16 Noter: 1) Denne mængde er estimeret til tons i 1994, men anvendelsen af bly til danskproducerede dåser ophørte i Bly kan dog stadig forekomme i importerede. 2) Denne mængde opfatter en lang række mindre anvendelsesområder som fx gardiner, badeværelsesforhæng, blyplomber på kabler til cykler, svøb på gamle vinflasker eller bly anvendt som lod i modelfly. 3) I Massestrømsanalysen er det vurderet, at der samlet bortskaffes tons bly med pigmenter i maling og plast. Fordelingen på de forskellige affaldstyper er groft skønnet her. 4) Der blev i 1994 anvendt omkring 500 tons bly med stabilisatorer til PVC. Der findes ingen præcise opgørelser af affaldsmængden fra produktionen, men da produktionsaffald typisk omsmeltes, anslås det ud fra generelle erfaringer, at der bortskaffes i størrelsesordenen 0,5-2% til deponi. 5) Fra 1. marts 2001 har blypigmenter ikke været tilladt til brug i plast, bortset fra helt specielle formål bl.a. signaludstyr. Mængden af produktionsaffald fra plastvirksomheder anslås derfor efter denne dato at være ubetydelig. 6) Fiskeredskaber er regnet under erhvervsaffald. En del af mængden vil dog fra private fritidsfiskere bortskaffes med storskrald. 7) Mængden af bly, der bortskaffes med inddækninger er her vurderet at være lavere end vurderet i massestrømsanalysen. Hovedparten af bly med inddækninger vil blive bortskaffet til skrothandlere. 8) Usikkerheden på denne størrelse fremstår grundet opgørelsesmetode i massestrømsanalysen som mindre, end den faktisk er. Det er muligt, at en del af denne mængde faktisk deponeres. 9) Det er anslået, at der bortskaffes tons bly med kobberlegeringer. Det er her angivet som byggeaffald, men vil lige såvel kunne optræde i dagrenovation og storskrald. 10) Rør af bly er i massestrømsanalysen antaget udelukkende at blive bortskaffet til genanvendelse, men kan formentlig også forekomme i andet affald. Mængden er her groft anslået. 11) Elektriske og elektroniske produkter skal i dag bortskaffes til særlig behandling, og mængderne, der bortskaffes til forbrænding eller deponi, må derfor forventes at være væsentligt mindre i dag. Mængderne er dog medtaget her for give et indtryk af størrelsen. 2.2 Kilder til kviksølv i affald (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1) De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.2. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for kviksølv (Maag et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992/93-situationen, også er gældende i dag. Bemærk, at alle mængdeangivelser er i kg/år. 16

17 Tabel 2.2 Kilder til kviksølv i affald i Danmark ( ). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (kg Hg/år) Affald til deponi (kg Hg/år) % af samlet Hg-mængde Dagrenovation Batterier Lyskilder ) 1 Termometre ) 5 Måle- og kontroludstyr 4) 0 Tænder, udtrukne og tabte Følgestof Storskrald (ekskl. elektronik) Lyskilder 1-5 1) 0 Måle- og kontroludstyr <50 1 Byggeaffald 0 Produktion og genanvendelse Fragmentering (af skrot) Termometre ) 4 Andet erhvervsaffald 0 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter, 1994 <150 El-kontakter og relæer <150 Noter: 1) Fordeling mellem dagrenovation og storskrald er groft antaget. Hovedparten af lysstofrør forventes bortskaffet som farligt affald, men energisparepærer m.m. forventes i massestrømsanalysen at bortkaffes med dagrenovation. 2) Febertermometre bortskaffet med dagrenovation. Mængder er formentlig overestimeret, da kviksølvtermometre ikke har været solgt siden ) Industritermometre opsamlet med fast affald. Industritermometre anvendes fx til motorer, kedelanlæg, mejeriformål og vinfremstilling. Mængder er formentlig overestimeret, da kviksølvtermometre ikke har været solgt siden Der er ingen oplysninger om, hvorvidt termometrene i dag bortskaffes med brændbart affald. 4) En del af det måle- og kontroludstyr, der er opgjort under storskrald, kan evt. bortskaffes med dagrenovationen. 2.3 Kilder til nikkel i affald De estimerede kilder til nikkel i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.3. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992-situationen, også er gældende i dag. 17

18 Tabel 2.3 Kilder til nikkel i affald i Danmark (1992). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Ni/år) Affald til deponi (tons Ni/år) % af samlet Ni-mængde Dagrenovation Husholdningsartikler af rustfrit stål Spisebestik af rustfrit stål Dæk 1) 0 Lyskilder ) 15 Nøgler Magneter? 0 Hægter og spænder på tøj og lædervarer 1 0,3 Forniklede overflader ) 3 Pigmenter ) 13 Batterier <20 5) 3 Følgestof Storskrald (ekskl. elektronik) Forniklede overflader ) 3,0 Pigmenter ) 7 Dæk 1) 0 Byggeaffald Låse 2-4 1,0 Beslag til vinduer og døre Forniklede overflader 3-5 3) 1 Pigmenter ) 7 Produktion og genanvendelse Jern- og metalstøbning 1,7-2,2 0,6 Forarbejdning af rustfrit stål Fragmentering (af skrot) Andet erhvervsaffald Rustfrit stål til medicinsk anvendelse ) 3 Dæk 1) 0 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter 5) 0 18

19 Noter: 1) Dæk er i massestrømsanalysen angivet at være en væsentlig kilde til nikkel i affald, men det har vist sig ikke at holde stik. 2) Nikkel findes i lyskilder i legeringer. 3) Forniklede produkter udgøres af trådvarer, armaturdele og badeværelseselementer, skruer, bolte og beslag, dele til cykler, biler, barnevogne og kørestole, dele til belysning og som underlag for forkromning. Fordeling mellem dagrenovation, storskrald og byggeaffald er groft skønnet her. 4) Pigmenter anvendes i maling, trykfarver, tekstilfarvestoffer m.m. I massestrømsanalysen er det vurderet, at der samlet bortskaffes tons nikkel/år. Fordeling mellem dagrenovation, storskrald og byggeaffald er groft skønnet her. 5) Omfatter nikkel-cadmium- og nikkel-metalhydrid-batterier. En del af de nikkelholdige batterier må regnes at blive bortskaffet som elektronikaffald sammen med det produkt, hvori de anvendes. 6) Affald fra medicinske anvendelser er her ført under forbrændingsegnet affald, men der er ingen oplysninger om, hvordan det faktisk bortskaffes. 2.4 Kilder til kobber i affald De estimerede kilder til kobber i affald som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.4. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for kobber (Lassen et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer situationen, også er gældende i dag. Det bemærkes, at ikke-elektroniske elektriske produkter som husholdningsmaskiner, belysningsarmaturer, ledningsstumper fra installationsvirksomhed og elektriske ledere i begyndelsen af 1990 erne udgjorde omkring halvdelen af kilderne til kobber. 19

20 Tabel 2.4 Kilder til kobber i affald i Danmark (1992). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Cu/år) Affald til deponi (tons Cu/år) % af samlet kobbermængde Dagrenovation Lyskilder og stikpropper Sanitetsartikler, skilte og navneplader af messing ) 4 Diverse messingting Beklædning og tasker Dekorationsgenstande, patroner, køkken og husholdningsartikler af kobber Mønter ,8 Forarbejdning af trykimprægneret træ ,3 Pigmenter og farvestof ) 1,0 Følgestof ,6 Storskrald (ekskl. elektronik) Trykimprægneret træ ) 0,5 Pigmenter og farvestof ) 0,7 Byggeaffald Låse, slutblik, håndtag, beslag til vinduer ) 25 og døre m.m. Sanitetsartikler, skilte og navneplader ) 4 af messing Trykimprægneret træ ) 0,5 Pigmenter og farvestof ) 0,7 Produktion og genanvendelse Sandblæsning 2) ,0 Metalstøbning ,0 Smedning og spåntagning 3) ,2 Printfremstilling ) ,0 Antifoulingmidler 6) 0-2 0,00 Fragmentering (skrot) Stålfremstilling 37 1,0 Kabelskrotning ,0 Andet erhvervsaffald 0 8) 0 0 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter, Elektronik Husholdningsmaskiner Belysningsarmaturer Ledningsstumper fra installations virksomhed Elektriske ledere

21 Noter: 1) I Massestrømsanalysen er det vurderet, at der samlet bortskaffes tons kobber med pigmenter i maling og plast. Fordelingen på de forskellige affaldstyper er groft skønnet her. 2) Kobberslagger (jernsilikat) fra kobberudvinding bruges som sandblæsningsmiddel især på skibværfter, hvor de af arbejdsmiljømæssige årsager foretrækkes frem for kvartssand. Slaggerne indeholder 0,7-1,1% Cu 2 O. 3) Der vil formentlig være en del af gulvopfej og støv, som i stedet bliver bortskaffet til forbrænding. 4) Afklip, kasserede print mv. I 1994 blev dette affald hovedsageligt bortskaffet til forbrænding, men det er ikke undersøgt, om det stadig gør det. 5) Her er groft regnet med, at trykimprægneret træ fordeler sig 50/50 mellem storskrald og byggeaffald. Ifølge Bekendtgørelse om affald (nr. 619 af 27/06/2000) skal kommunalbestyrelsen anvise imprægneret træ fra virksomheder, offentlige og private institutioner til deponering. En mindre dele må dog forventes stadig at gå til forbrænding. 6) Massestrømsanalyses siger men det vurderes, at denne mængde formentlig er overestimeret, og der er derfor sat en lavere værdi som mindsteværdi. 7) Mængden er groft fordelt mellem dagrenovation og byggeaffald. 8) Kobber vil kunne optræde i andet erhvervsaffald i form af elektriske og elektroniske produkter og forskellige mindre dele af messing. 2.5 Kilder til cadmium i affald De estimerede kilder til cadmium i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.5. Tabellen bygger på opgørelserne i Massestrømsanalyse for cadmium (Drivsholm et al. 2000). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1996-situationen, også er gældende i dag. 21

22 Tabel 2.5 Kilder til cadmium i affald i Danmark (1996). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Cd/år) Affald til deponi (tons Cd/år) % af samlet Cd-mængde Dagrenovation 0, Batterier <13,5 39 Legetøj 0,2-3,6 11 Pigmenter til andre formål 0,04-0,05 2) 0,3 Cadmiumholdige legeringer 0-0,07 0,2 Smykker 0-1,8 5 Følgestof 0,1-0,2 3) 1 Andre anvendelser 0,3 2 Storskrald (ekskl. elektronik) Plast ekskl. legetøj ) 32 Byggeaffald Produktion og genanvendelse 0,6-2,7 10 Fragmentering (skrot) 0,5-2,6 9 Stålfremstilling 0,09 1 Andet erhvervsaffald I alt (afrundet) 1,6-30 0,6-2,7 100 Elektriske og elektroniske produkter 0,05-0,2 4) - Elektroniske komponenter 0,05-0,2 - Noter: 1) Pigment og stabilisator i plast, bl.a. naturgasrør, vinduesprofiler, tagplader og plastkasser til øl og læskedrikke og plastpaller til transport og udstilling af varer. Især gul, orange og rød. Anvendt i Danmark indtil efteråret Kan forekomme i importerede varer. 2) Anvendes i glasurer og kunstnerfarver. Tidligere anvendt i maling, tandproteser, færdselstavler, trafiksignaler, sikkerhedsmateriel og brandslukningsudstyr. 3) Især som følgestof med zink. 4) En del af de cadmiumholdige batterier, som er medregnet under dagrenovation, må regnes at blive bortskaffet sammen med det produkt, hvori de anvendes. 22

23 2.6 Kilder til chrom i affald De estimerede kilder til chrom i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.6. Der er for øjeblikket en massestrømsanalyse for chrom under udarbejdelse (af dk-teknik), som forventes at være færdig inden færdiggørelsen af dette projekt. Tabellen vil blive opdateret, når massestrømsanalysen foreligger. (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1). Tabellen forventes at være komplet med hensyn til kilder, men mængdeangivelserne må betragtes som et første hurtigt bud og meget usikre. Tabellen bygger på massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996), som indeholder oplysninger om rustfrit stål i affald, massestrømsanalyse for træ imprægneret med chrom (Hansen et al. upubliceret), en tidligere oversigtsmæssig opgørelse fra 1985 (COWIconsult 1985), samt på to svenske og en amerikansk opgørelse (Palm et al. 1995, Lohm et al. 1997, Papp 1994). 23

24 Tabel 2.6 Kilder til chrom i affald i Danmark (midten af 1990'erne). Affaldstype Produktgruppe Forbrændingsegnet affald (tons Cr/år) Affald til deponi (tons Cr/år) % af samlet chrommængde Dagrenovation Husholdningsartikler af rustfrit stål ) 19 Spisebestik af rustfrit stål ) 11 Beslag til vinduer og døre 2) 0 Forkromede overflader ) 3 Pigmenter ) 5 Læder (sko og tøj) ) 4 Følgestof? 0 Storskrald (ekskl. elektronik) Forkromede overflader ) 3 Lædermøbler ) 4 Pigmenter ) 5 Trykimprægneret træ 13 5) 2 Byggeaffald Beslag til vinduer og døre ) 13 Forkromede overflader ) 3 Pigmenter 5 3) 0 Trykimprægneret træ 13 5) 2 Produktion og genanvendelse Jern- og metalstøbning 1,1-3,4 6) 0 Forarbejdning af rustfrit stål ) 11 Stålfremstilling? - Fragmentering (af skrot) ) 12 Andet erhvervsaffald Rustfrit stål til medicinsk anvendelse ) 4 I alt (afrundet) Elektriske og elektroniske produkter? 0 Noter: 1) Rustfrit stål indeholder typisk 18% chrom og 8% nikkel. Minimums- og maksimumsestimatet er hhv. minimums- og maksimumsnikkelmængden multipliceret med 18/8. 2) Hovedparten af chrom til overfladebehandling må forventes at bortskaffes sammen med metal til genanvendelse, mens forkromet plast forventes at gå til forbrænding. Massestrømsanalysen fra 1985 angiver, at der til deponering (også via forbrændingsanlæg) blev bortskaffet tons afskal fra forkromede overflader. Det vurderes her at denne mængde er højt sat. Det anslås her groft, at der med henholdsvis dagrenovation, storskrald og byggeaffald bortskaffes 2-30 tons. 3) Massestrømsanalysen fra 1985 angiver denne mængde til deponering o.lign. fra maling. 4) Massestrømsanalyse for Stockholm har beregnet chromforbrug med chromgarvede sko og lædermøbler til hhv. 3 tons chrom/år og 3-6 tons chrom/år (Lohm et al. 1997). Stockholms indbyggertal var i 1995 ca , mens Danmarks indbyggertal er ca. 5,2 mio. Det er her 24

25 groft antaget, at forbruget af chrom med læder i Danmark pr. indbygger svarer til forbruget i Stockholm pr. indbygger, og at bortskaffelsesmængden svarer til forbrugsmængden. 5) Kilde: Hansen et al Her er groft regnet med, at trykimprægneret træ fordeler sig 50/50 mellem storskrald og byggeaffald. If. Bekendtgørelse om affald (nr. 619 af 27/06/2000) skal kommunalbestyrelsen anvise imprægneret træ fra virksomheder, offentlige og private institutioner til deponering. En mindre del må dog forventes stadig at gå til forbrænding. 6) Beregnet ud fra nikkel i affald fra støbning af rustfrit stål. 7) Affald fra medicinske anvendelser er her ført under forbrændingsegnet affald, men der er ingen oplysninger om, hvordan det faktisk bortskaffes. 2.7 Kilder til tungmetaller i dagrenovation For alle tungmetallerne udgør dagrenovation og storskrald en meget væsentlig del af kilderne af tungmetallerne til forbrændingsanlæg. For de anvendelser, hvor tungmetallerne anvendes i plast som pigment eller stabilisator vil det næppe være muligt at foretage selektiv indsamling, og en reduktion af tungmetalmængden i affaldet vil først og fremmest kunne opnås gennem reduktion af anvendelserne. En sådan reduktion sker da også løbende. Det vil derfor primært være anvendelserne i batterier og elektronik samt de rene metalliske anvendelser, der vil kunne sættes ind overfor. Omkostningseffektiviteten for selektiv indsamling vil dels være afhængig af, at de tungmetalholdige produkter kan skelnes fra andre produkter, dels være afhængig af det specifikke indhold af tungmetaller og andre problemstoffer. For metallerne vurderes det kun at være effektivt at kombinere indsamlingen af små metaldele med indsamlingen af andet problemaffald. Udover selektiv indsamling kan det overvejes at lave oplysningskampagner med opfordring til også at bruge genbrugsstationernes metalcontainere til mindre metaldele. De færreste opfatter i dag rustfrit stål eller messing som problemaffald, og der vil formentlig kunne opnås en effekt af at gøre opmærksom på det. Der findes landsdækkende indsamlingsordninger for nikkel-cadmium batterier og blyakkumulatorer. Desuden finder der forskellige ordninger til indsamling af kviksølvholdige batterier. På trods af indsamlingssystemerne vil en del af batterierne ikke blive indsamlet. Mængden af batterier, som i massestrømsanalyserne blev anslået at blive bortskaffet med dagrenovation, indgår derfor i opgørelsen i tabel 2.7. Elektronik og elektriske produkter har traditionelt også været en væsentlig kilde til tungmetaller i dagrenovation. Der foreligger ingen skøn over, hvor store mængder elektriske og elektroniske produkter der stadig bortskaffes med dagrenovation. Det er derfor valgt ikke at medtage de elektriske og elektroniske produkter i opgørelsen ud fra en vurdering af, at der først skal gøres nogle erfaringer med de igangsatte tiltag til selektiv bortskaffelse af elektroniske produkter. Samlet kunne der for tungmetallerne overvejes selektiv indsamling af: Lyskilder (bly i lodninger og glas, kviksølv i energisparepærer, kobber i smådele) 25

Tungmetaller i affald

Tungmetaller i affald Miljøprojekt Nr. 851 2003 Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst, COWI A/S Benedikte Hauge I/S Vestforbrænding

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen Sortering Sådan sorterer du dit affald en del af byen Hjælp til at sortere rigtigt Spørg genbrugsvejlederen hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt. De hjælper gerne med vejledning.

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 2 - INDHOLD LOVGRUNDLAG................................................. 4 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE.................................................

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer Affaldsguide Bendz og Skelgården Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne folder kan du finde

Læs mere

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner elektronikaffald I dette kapitel gennemgås trin for trin hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Miljønyt. Nr. 52 2000 Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Indhold 1. Eksport af elektronikaffald 3 2. Hvordan skal elektronikaffald behandles? 4 3. De seks indsamlingsordninger 6 4.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Asbestaffald skal anmeldes særskilt. Skemaet for anmeldelse af asbestaffald kan ses på www.taarnby.dk/affald.

Asbestaffald skal anmeldes særskilt. Skemaet for anmeldelse af asbestaffald kan ses på www.taarnby.dk/affald. TÅRNBY KOMMUNE Anmeldelsen sendes til: Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej 76 2770 Kastrup tf@taarnby.dk Du har pligt til at anmelde byggeaffald og byggeaffald med PCB til kommunen, mindst

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1 Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014 Slide 1 Indhold 1 Introduktion 2 Konklusion 3 El-installatørernes profil 4 Udgangspunkt; viden og oplevede vanskeligheder

Læs mere

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen.

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Bilag 1: Forslag til tillæg 4, til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, incl. 2 bilag. Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Særlige bestemmelser for aflevering af mindre

Læs mere

Affaldsguide. 1-71 irmelinen

Affaldsguide. 1-71 irmelinen Affaldsguide 1-71 irmelinen PAP Pap er emballage fra fx legetøj, havregryn eller fjernsyn, bølgepap og røret i en køkkenrulle. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent (nul pizzabakker!). Plastikfilm,

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet?

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? v/henrik Wejdling, DAKOFA 24. februar 2011 Sygehuse for 40 mia. DKK Er for ressourcer for langt over det halve Ressourcer, som skal forvaltes bæredygtigt Så start

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK Dok. nr. 11A5211.0 Affaldsaftale Bilag 1 Vores ref. HLPDK/HLPDK helle.lisbet.poulsen@vattenfall.com Tlf. 65 68 45 12 Side 1 af 7 18. januar 2011 MODTAGEREGLER og ORDENSREGLEMENT for AFFALDSLEVERING til

Læs mere

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 INDLEDNING... 2

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

Gode råd til en. sikker håndtering af affald

Gode råd til en. sikker håndtering af affald Gode råd til en sikker håndtering af affald M I N I V E J L E D N I n G Affaldshåndtering Som du ved, er der en del forskellige affaldsprodukter, når et autoværksted er i gang. Der anvendes forskellige

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Genbrugspladser Årsredegørelse 2012

Genbrugspladser Årsredegørelse 2012 Genbrugspladser Årsredegørelse 2012 Bispeengen Genbrugsstation 2012 Side 2 af 22 Forord Denne årlige afrapportering for ARC s genbrugspladser er den 9. i rækken. Årsredegørelsen giver et samlet overblik

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

På listen nedenfor kan du se, hvilke ting der hører til i hvilken sortering. Du kan også få information om, hvordan sorteringerne bliver genanvendt.

På listen nedenfor kan du se, hvilke ting der hører til i hvilken sortering. Du kan også få information om, hvordan sorteringerne bliver genanvendt. Sorter dit affald På vores genbrugspladser er der store blå skilte på alle containerne. Skiltene har et nummer og en tekst om sorteringen af de forskellige slags affald. Nummeret er den nemmeste måde at

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune Gem til senere brug! Affaldsguide for borgere i Hjørring Kommune Kære borger i Hjørring Kommune Denne Affaldsguide er dit overblik over, hvordan du kommer af med affaldet både det, der går til genbrug,

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten Referat Affaldsbasar 29.11.2012 - Stenløse Rådhus kl. 17-20 Deltagere: Borgere, se vedlagte liste over grupper. Fra Center for Teknik og Miljø: Ingela Karlsson, centerchef, Malene Leth Kobbernagel, Tina

Læs mere

REGULATIV FOR EE-AFFALD

REGULATIV FOR EE-AFFALD REGULATIV FOR EE-AFFALD (AFFALD FRA ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER) MORSØ KOMMUNE JUNI 1999 REGULATIV FOR EE-AFFALD (Affald fra elektriske og elektroniske produkter) side 1 1. FORMÅL: Dette regulativ

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT .......................................... På Sporet af Skidtet 3.-6. klasse Navn: 1 Havnegades nedgravede løsninger Tegn eller skriv fem forskellige slags affald til hver fraktion Hvorfor er dette en

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Familiens affalds - og Genbrugshæfte

Familiens affalds - og Genbrugshæfte Familiens affalds - og Genbrugshæfte august 2012 til beboerne i tranemosegård afd. 12 Dette hæfte skal hjælpe dig med at sortere og fordele dit genbrug sam komme af med dit affald på den rigtige måde.

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

AFFALDSPLAN 2000-2012

AFFALDSPLAN 2000-2012 IS FÆLLEDS- FORBRÆNDING AFFALDSPLAN 2000-2012 HOBRO MARIAGER NØRAGER NØRHALD PURHUS Indholdsfortegnelse Side 1 Forord 3 2 Godkendelsespåtegning 5 3 Planens grundlag 7 3.1 Lovgrundlag 8 3.2 Godkendelsesprocedure

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Erhverv. på de kommunale genbrugspladser 2012. www.renovest.dk Værdifuld viden

Erhverv. på de kommunale genbrugspladser 2012. www.renovest.dk Værdifuld viden Erhverv på de kommunale genbrugspladser 2012 1 www.renovest.dk Værdifuld viden AARS GENBRUGSPLADS LØGSTØR GENBRUGSPLADS Dybvad Mølle Vej 1, 9600 Aars Mandag - fredag... kl. 07.00-17.00 Lørdag... kl. 09.00-15.00

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT)

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) nuar 2014 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Selektiv Nedrivning. Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate. Hvad er selektiv nedrivning?

Selektiv Nedrivning. Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate. Hvad er selektiv nedrivning? Selektiv Nedrivning Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate 30 min DAKOFA 03.04.2013 Rådgiver fordomme Hvad er selektiv nedrivning? En brancheaftale for nedrivere som ikke

Læs mere

Genanvendelse i bilindustrien

Genanvendelse i bilindustrien Genanvendelse i bilindustrien Tejs Laustsen Jensen Skibsteknisk Selskab 12. September 2011 Konsumprodukt Ved skrotningstidspunkt helt primært private ejere 2.1 millioner personbiler i Danmark Gennemsnitlig

Læs mere

Sorteringsvejledning 2013

Sorteringsvejledning 2013 Sorteringsvejledning 2013 App Akkumulatorer Apotekerordning Asbestholdigt affald Batterier Bekæmpelsesmidler Bestiller ordning Aalborg Forsyning, Renovation har nu også en Skidt App: Hjælp os med at holde

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Mærkning af produkter (BAT)

Mærkning af produkter (BAT) November 2011 Mærkning af produkter (BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

NYT Send en sms til genbrugspladsen. Se side 5. Affaldshåndbog 2014. erhverv

NYT Send en sms til genbrugspladsen. Se side 5. Affaldshåndbog 2014. erhverv NYT Send en sms til genbrugspladsen. Se side 5 Affaldshåndbog 2014 erhverv Affald er fremtidens råstof og du er leverandøren Affald er i et moderne samfund en vigtig og dyrebar ressource. EU forudsiger,

Læs mere

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO John christensen 10 år i rådgivende ingeniørfirma 20 år i AAB, København 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO Varmt vand Før og nu. Hvordan Hvilke udfordringer Denne metode har vi

Læs mere

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00120 Ref. krrst/nijol 5. november 2010 Skive renovation 4-S Afgørelse om ændringer til positivliste

Læs mere

Nu skal du også sortére dit husholdningsaffald

Nu skal du også sortére dit husholdningsaffald Nu skal du også sortére dit husholdningsaffald (gældende fra 29/4-2013) Rødovre Kommune har indført ny affaldssortering der bl.a betyder, at det vi normalt smed i dagrenovationen nu skal sortéres. Derfor

Læs mere

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Albertslund Komm mune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD UDKAST Juni 2015 Læsevejledning Forslag til Regulativ for erhvervsaffald i Albertslund Kommune er opbygget med baggrund i standardregulativet, som fremgår

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415. Lovtidende A 2011 Udgivet den 31. december 2011 12. december 2011. Nr. 1415. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. marts 2011 7. marts 2011. Nr. 224. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Flasker fyldes mange gange Plastdunke bliver til fleecetrøjer Aviser som køkkenrulle

Flasker fyldes mange gange Plastdunke bliver til fleecetrøjer Aviser som køkkenrulle Affaldshæfte 2015 Flasker fyldes mange gange De fleste hele flasker skylles grundigt og fyldes op igen. En flaske kan bruges op til 25 gange, før man er nødt til at smelte dem om. Skår og konservesglas

Læs mere

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej Håndtering af affald Afdeling 5 - Fyrkildevej Lån en trailer Ved bortskaffelse af diverse til genbrugsplads kan du låne en trailer ved henvendelse på varmemesterkontoret. Depositum kr. 00,- Indhold Affaldstyper...4

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Tomme huse i spil - Nedrivning anno 2014

Tomme huse i spil - Nedrivning anno 2014 Eksempel på www.byggeproces.dk BAR Bygge & Anlæg Nedbrydningssektionen Tomme huse i spil - Nedrivning anno 2014 v/thomas Kingo Karlsen, formand for Dansk Byggeris nedbrydningssektion Nedrivning anno 2014

Læs mere

N OTAT. Afrapportering af projekt om erfaringer med den norske model for producentansvar på termoruder. Formål

N OTAT. Afrapportering af projekt om erfaringer med den norske model for producentansvar på termoruder. Formål N OTAT Afrapportering af projekt om erfaringer med den norske model for producentansvar på termoruder Formål Dette notat har til formål at undersøge og beskrive den norske model for producentansvar på

Læs mere