Oprindelse, arv, foder, farver, opdræt

Transkript

1 En bog for dig som vil lidt mere med dine undulater. Her finder du alt det nyeste om at holde og op drætte undulater. Her er meget at hente, hvad enten du ønsker dig et lille hobbyopdræt på et par undulater eller du er pas sioneret udstillingsopdrætter. Læs om... Undulaternes natur historie Opdrætsrummets indretning Opdræt, udfordringer og glæder Foder, næringsindhold og anvendelse Arv og farver Alle kendte farvevarie teter Udstilling af undulater Sygdomme og parasitter Palle Frejvald er vores største undulatekspert. Han har beskæftiget sig med undulater i 35 år og er forfatter til et utal af artikler om undulater og af bogen Undulater naturlig pasning. Rigtig mange søger gode råd på hans hjemmeside AT E L I E R ISBN ISBN Alt om undulater Palle Frejvald A T E L I E R Alt om undulater Oprindelse, arv, foder, farver, opdræt Palle Frejvald

2 Palle Frejvald Alt om undulater Atelier

3 Tekst og billeder Palle Frejvald 2011, 2013 Forlaget Atelier 2011, 2013 Udsendt som e-bog 2013 ISBN En særlig tak til: Først en stor tak til Åsa Fahlgren, Örnsköldsvik, Sverige, for helt uvurderlig hjælp med faglig korrektur af kapitlerne om arv og farverne. Og særlig tak til følgende for bidrag med billeder til bogen (Nævnt i alfabetisk rækkefølge): Anna Maria Lindskog, Ystad, Sverige, Brian Sweeting, England, Erica Persson, Eslöv, Sverige, Nomi Pauch, Hedensted, Maria Jensen Engelstock, Vojens, Susan Haugaard, Ballerup, Tine Ruff Pilegaard, Hvidovre, Åsa Fahlgren, Örnsköldsvik, Sverige Dernæst en tak til følgende for tilladelse til fotografering af undulater, inventar, undulatrum eller andre bidrag: Bent Andreasen, Hillerød, Beate Jonassen, Tvedestrand, Norge, Carlo Mosgaard Larsen, Vodskov, Dansk Undulat Klub, Edith Kristensen, Viborg, Erica Persson, Eslöv, Sverige, Henning H Jacobsen, Nykøbing F., Jesper Brinkmann, Gørlev, Jørgen Holm Pedersen, Galten, Lars Voss, Charlottenlund, Ole H. Gade, Kirke Såby, Rudolf Larsen, Roskilde, Svend Åge Knudsen, Terslev, Tatjana Boss, Ringsted En særlig tak for at stille næsten et halvt århundredes undulatlitteratur til rådighed, skal gå til Ole H Gade, Kirke Sonnerup. De mange deltagere i Nordisk Undulat Forum, som er en del af Undulatsiderne.dk, skal også have en særlig tak for deres glæde ved at dele deres erfaringer med andre. Erfaringer som i høj grad har bidraget til denne bog. Billeder omslag Forside: Stort billede: Antracit ung han spiser brocolli Små billeder ovenfra: 1. Japanhirse kan sagtens hjemmedyrkes til foder for undulaterne. 2. Velfodrede undulatunger ligger godt i fordybningen i redekassen. 3. Frosted pied, en særlig type broget. Foto: Brian Sweeting, England side 5: En normaltegnet lysegrøn hun nusser fjer på sin partner, en opaline lysegrøn han. Bagside: Øverst til højre: Et voliereanlæg med den lovpligtige sluse, der forhindrer undulater i at undslippe, når døren åbnes. Det hele smukt indpasset i haveanlægget. Nederst til venstre: Et godt sammentømret ynglepar, en gulmasket grå hun og en dobbeltfaktor spangle han. Læg mærke til hunnens glatte, lysebrune vokshud. Den viser tydeligt, at hun er i ynglekondition. Se alle dyrebøgerne på

4 Indhold Forord 6 Undulaternes naturhistorie 8 Undulaten og menneskene 10 Undulatrummets indretning 11 Indendørsvolierer 12 Fravænningsbur 14 Udendørsvoliere 14 Fodring og vand i indendørsvolieren 17 Ynglebure 18 Siddepinde og fodertrug i yngleburene 21 Placering og udformning af redekasser 22 Lys i undulatrummet 26 Andet praktisk inventar 27 Opdræt 28 Indkøb af avlsundulater 29 Import af undulater 30 Sammensætning af par 31 Avlsprogrammer 33 Starten på selve opdrættet 36 Æggene kommer 37 Ungerne kommer 40 Antal kuld 42 Redekontrol 43 Ringmærkning 45 Bogføring 45 Problemer i opdrættet 47 Manglende ynglelyst 47 Ubefrugtede æg 47 Vindæg 48 Dobbeltæg 49 Befrugtede æg, der dør 49 Unger der dør, før de kommer ud af ægget 49 Unger, der ikke selv kommer ud af ægget 50 Unger, der dør efter klækning 50 En af forældrene dør 52 Kolde unger og æg 52 Ægædning 52 Ihjelbidning af unger 53 Plukning af unger i reden 53 For mange unger i kuldet 54 Plejeforældre 55 Håndopmadning 55 Foder 57 Frøblanding 57 Hvor meget frø spiser en undulat 59 Aminosyrer 60 Vitaminer og mineraler 60 Kanariefrø 63 Hirser 66 Havre 72 Hamp 72 Niger-hirse 73 Hørfrø 74 Foderpiller 75 Eksempler på færdige frøblandinger 75 Spiret frø 77 Opmadningsfoder eller kraftfoder 80 Grønt 81 Mælkebøtter 83 Fuglegræs 84 Hyrdetaske 85 Kæmper, Vejbred 85 Pileurt 87 Skræppefrø 87 Skvalderkål 88 Grene fra løvtræer 89 Grene fra nåletræer 91 Gulerødder 91 Brocolli 92 Bladselleri 92 Chilli 92 Persille 92 Hyben 93 Græsfrø 94 Majskolber 95

5 Friske hirsekolber 96 Sepiaskaller 96 Fanøskalle 97 Kalksten 98 Kalk og mineralsten 98 Grit 98 Vitamin og mineralpulvere 99 Vand 99 Uhensigtsmæssige fodermidler og tilskud 100 Salat 100 Agurk 100 Spiret frø 100 Nødder 100 Sand med trækul 100 Alternative fodermidler 101 Hybenpulver 101 Hvidløg 101 Tangmel 101 Spirulina 101 Hvedekimolie 101 Aloe vera 101 Arv og farver 102 Fjerenes opbygning 102 Farvernes opbygning 103 Arvelighedslæren 104 På celleplan 105 Navneforvirring 107 Ufuldkommen dominant 108 Recessiv kønsbundet arv 108 Crossover 109 Genbetegnelser 110 Farverne 112 Lysegrøn 112 Himmelblå 115 Gråfaktoren 116 Mørkfaktoren 120 Violfaktoren 125 Skifer 128 Antracit 131 Gulmaskede 132 Guldmasket 133 Gulmasket type Gulmasket type Spangle 138 Opaline 142 Isabel 145 Inofaktoren 147 Lacewing 151 Clearbody 153 Brunvinge 155 Afblegede varieteter 158 Skyggevinge 159 Gråvinge 161 Lysvinge 163 Gråvinger med fuld kropsfarve 165 Rainbow 166 Brogede 170 Danskbroget 170 Australskbroget 173 Hollandskbroget, lysslagfjeret, dominant broget 176 Gul og hvid med sorte øjne 177 Dansk dominant 179 Toppede 181 Sjældne varieteter 185 Sortmasket 185 Saddleback 185 Brownwing 185 Mottled 186 Engelsk grå 187 Halfsider 187 Udstilling 189 Krav til udstillede undulater 190 Træning af undulaten til udstilling 191 Vask 193 Fjertrimning 194 Udstillingsburet 196 Anmeldelse og indlevering til udstilling 196 Gruppeinddeling 196 Bedømmelsen 197

6 Sygdomme og parasitter 198 Generelt om sygdomme 198 Forebyggelse af sygdomme 199 Papegøjesyge, Ornithose eller psittacose 201 Fransk fældning 202 Fjercyster 2205 Tumors, cancer 205 Fedtknuder 206 Feather duster 206 Megabakterier 207 Candidasvampe 208 Sur kro, krokatar 208 Coccidiose 209 Trichomonas 210 Indvoldsorm 211 Læggenød 212 Fedtlever 212 Udstødelse af endetarm eller æggeleder 213 Jodmangel 213 Svømmere 214 Næbdeformiteter 215 Scaly face, skabmider eller næbråd 216 Sår 217 Knoglebrud 217 Blodmide 218 Selvplukning 218 Mus 219 Fjernelse af lukkede ringe 219 Ikke-sygdomme 220 Fjerpigge 220 Bar hud 221 Vokshud 221 Kløer og negle 221 Alternative forebyggelses - midler 222 Rejnfan222 UV-lys 222 Ordforklaringer 223 Benyttet litteratur 224

7 Forord Ifølge Danmarks Statistik holder familier i Danmark fugle som kæledyr. Hovedparten af disse fugle er sandsynligvis undulater. Det betyder, at stort set alle mennesker i Danmark på et eller andet tidspunkt stifter bekendtskab med denne smukke, farvestrålende lille fugl. Det er mit håb, at denne bog kan hjælpe og vejlede alle, som ønsker at glæde sig over at holde og passe undulater og især forsøge sig med opdræt. Mange undulater fejlernæres desværre. Det skyldes udelukkende manglende viden. Derfor har jeg grundigt beskrevet alle frøtyper og andre fodermidler og omtalt deres næringsindhold. For at sikre en varieret kost har jeg medtaget mange forskellige foderplanter, som man selv kan indsamle i naturen eller dyrke i haven. Der er stadig mange myter og hjemmestrikkede forklaringer på varieteternes årsag og virkning. Kapitlerne om arv og farver indeholder derfor dybt teoretiske afsnit. Det er mit håb, at der på denne måde kan skabes den indsigt, der skal til for at forstå, hvordan de forskellige varieteter påvirker hinanden, når de kombineres. Det har været vigtigt for mig at få beskrevet og vist på billeder så mange varieteter som overhovedet muligt. Jeg tror, det er lykkedes. En ting jeg altid har fokus på, er dyrevelfærden. Den danske dyreværnslovgivning omkring hold og opdræt af undulater er meget overfladisk og åben for fortolkninger. Svenske lovgivere var meget grundigere, da de for få år siden lavede nye regler på området. Det har givet en lovgivning, som klart definerer under hvilke forhold og på hvilken måde, man med god samvittighed kan holde sine undulater. Derfor er mange af de minimumskrav, der er nævnt her i bogen hentet fra den svenske lovgivning. Danske undulater bør ikke have ringere vilkår end andre landes undulater. Mange har beredvilligt åbnet deres undulatrum og stillet undulater og rum til rådighed for fotografering. Andre har bidraget med billeder, de selv har fotograferet eller med specialviden. Jeg har været rundt i det meste af Danmark, men også Sverige og Norge har jeg besøgt for at få de helt rigtige billeder. Alle har modtaget mig med stor åbenhed og velvilje, det har været en stor fornøjelse at møde så mange venlige mennesker. Man kan, hvis man har spørgsmål eller kommentarer, komme i kontakt med mig via internettet på hjemmesiden om undulater, Undulatsiderne.dk. Om alt bør der tvivles. R. Descartes 6

8

9 Undulaternes natur - historie Der er ret stor forskel på den type undulat, der holdes i dag og den vilde undulat, som lever i den frie natur, men man kan alligevel lære en del ved at betragte dens liv. Undulaten er en lille græsparakit. Den er græsgrøn på kroppen, har et smørblomstgult hoved, små sorte strubepletter, samt violette kindpletter. Næbet er gult hornfarvet. På ryg og nakke har den karakteristiske sorte bølgetegninger på gul bund. Samtidig med at de enkelte bølger i tegningerne bliver større, fortsætter tegningerne ud over vingerne. De to længste halefjer er mørkeblå. Den tydeligste kønsforskel er, at hanner har dybblå vokshud, det er den lille læderagtige fortykkelse omkring næseborene. Hunners vokshud er for det meste brun. Undulatens systematiske navn er: Melopsittacus undulatus (Shaw). I litteraturen omtales to underarter; M. u. intermedius som lever i det nordlige Australien, denne underart er lysere på hals og ryg end nominantformen. Den anden underart M. u. pallidiceps, er endnu lysere specielt på hovedet, dens levesteder er i det vestlige Australien. De vilde undulater lever i Australiens indland som nomader. De lever sammen i store flokke på flere tusinde individer. Ind i mellem, når levevilkårene forværres, samles flere flokke til een enorm stor flok, der på denne måde kan Vild kanariefrø er at finde på de australske, naturlige undulaters menu. 8

10 komme op på millionvis af fugle. Flokkene flyver rundt til steder, hvor der er føde efter regn. De kommer aldrig ud til kystegnene, men bevæger sig inde i bushlandet, hvor de lever af forskellige planters frø. Der er ikke et fast mønster i deres trækruter, det er udelukkende fødeudbudet, som bestemmer hvorhen og hvornår, undulaterne trækker. Det er fortrinsvis frø fra forskellige urter, der står på deres menu. Det er græsser som for eksempel raj - græs, rapgræs og kængurugræs samt vild havre og vild kanariefrø. De spiser også en del grønne skud og plantedele. Midt på dagen, mens de hviler i træerne, spises ligeledes en del knopper og blade. Undulaten er mest aktiv morgen og aften og søger som nævnt, skygge og hvile i træerne midt på dagen. Da klimaet skifter hen over året veksler fødemulighederne også. I den tørre tid må de nøjes med, hvad de kan finde af tørre frø på jorden. Når græsserne efter våde perioder sætter frø, har undulaterne det som i slaraffenland. Det australske indlands klima er ofte meget tørt og varmt, derfor har undulaterne udviklet en evne til at kunne undvære vand i lange perioder. De drikkemuligheder de har, er små søer og lignende. De er på grund af varmen udsat for stor fordampning og indeholder derfor meget ofte saltvand. Det kan disse små hårdføre fugle klare, nogle mener endog, at det salte vand er med til at forhindre infektioner hos dem. Efter de hvide fåre- og kvægavleres indtog i bushen, har undulaterne også fået mulighed for at stjæle sig en tår, hvor dyrene vandes. Ellers klarer de sig på det vand, som findes i frøet og i de grønne skud, de spiser. Yngletiden udløses af regnvejr. Regnvejr er lig græsvækst og dermed friske frø. Friske frø er meget protein- og energiholdig føde. Det er nærmest perfekt til at opfostre undulatunger med. Undulaterne yngler i store flokke på flere tusind individer. I en ynglekoloni er der en vedvarende og enerverende sludren og pludren fra de mange fugle. Denne sludren og pludren er med til at forøge ynglestemningen. Undulaterne er det, man kalder hulerugere. Deres reder findes ofte i huller efter døde grene på eukalyptustræer. Redehullerne er mellem 15 og 25 cm dybe, der bruges intet redemateriale kun rester fra det afgnavede træ. Indgangshullet er 4 til 5 cm i diameter. Er der mangel på redehuller, kan undulaterne også finde på at yngle i dybe grenvinkler, huller ved roden af træerne og så videre, ofte flere par i samme rede. Hvert kuld består af ca. 6 hvide æg. Der lægges et hver anden dag. Hunnen ruger alene på æggene, men både hannen og hunnen deltager i opmadningen af ungerne. Der er ingen sikre beretninger om, at undulater benytter insekter som foder. Tilsyneladende opmades ungerne udelukkende på halvmodne frø. Når regnen i enkelte år udebliver, yngles der kun sporadisk af enkelte par. Undulaterne har levet i Australien 9