Vesterkær Nyt. Nr. 2 Marts 2009

Transkript

1 Vesterkær Nyt Nr. 2 Marts 2009 Vesterkærets Skole

2 Opslagstavlen Ledelse og administration: Skoleleder: Torben Odgaard. Viceskoleleder: Tony Todberg. Fællesleder DUS: Kai Korsgaard. Tlf Kontortid: kl Personalerummet: Tlf (bedst kl og kl og 12.00). DUS Fællesleder: Kai Korsgaard. tlf DUS klasse: Afdelingsleder Birte V. Pedersen tlf DUS klasse: Afdelingsleder Lone Andreasen tlf Telefonbeskeder modtages mellem kl og kl Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Skolepsykolog: Iben Klitgaard. Træffes på skolen tirsdage kl Tlf lok. 6138/ Tale-/hørepædagog: Britta K. Nielsen. Træffes på skolen mandage fra kl. 9 tlf bkn-kultur@aalborg.dk Skoletandlægen Børnene fra Vesterkærets Skole betjenes af den nye tandklinik på Gl. Hasseris Skole, Mester Eriks Vej 85, 9000 Aalborg. tlf Bh. kl. 3. klasse indkaldes som hidtil sammen med deres forældre. Tandklinikken sørger for transport af børnene i kl. De ældre elever klarer selv transporten. Se også Skolevejledning og ungdomsskole Mie Høstrup (7.og 9. klasse) Telefon: Mobil: Mandage i lige uger kl Mail: mih-kultur@aalborg.dk Dorthe Munk (6.og 8. klasse) Telefon: / Tirsdag kl Mail: mkj-kultur@aalborg.dk Ungdomsskolen: Lars Kofoed. Tlf / Skolesundhedsplejerske Annette Søndergaard. Tlf Træffes onsdag og fredag kl Børne- og ungelæger: Træffes via Sundhedsplejersken eller på tlf Redaktionen Vesterkær Nyt Pia Brødbæk Jensen, Tony Todberg, Anette Borkmann 2

3 Indholdsfortegnelse Nyt fra ledelsen 7. klassernes skuespil Skolefest Besøg af gæstelærer Biologi på 7. årgang 9.a naturfag Dyrehandlen på 2. årgang Skolens hverdag Førstehjælp 2. klasse laver Poul Pava-billeder Faguge i indskoling i dansk Tværsuger på mellemtrinnet Skolebladet søger nye medarbejdere Fastelavn i indskolingen Hvordan det er at stå i skoleboden Dukketeater Projekt i 8. klasse Projekt i 9. klasse

4 Nyt fra ledelsen Skolefest Tak for jeres deltagelse i skolefesten. Det var igen dejligt at mærke den opbakning I giver til skolen og som tidligere nævnt er jeres interesse for skolen også et meget vigtigt signal I sender til jeres børn. Også en stor tak til 7. klasserne og deres lærere for en meget flot forestilling. Skolebod og sund kost Vi er glade for at se at skoleboden salatbaren er blevet et tilløbsstykke hos eleverne. Det er dejligt at opleve at den snak der er om børns usunde kostvaner ikke er helt dækkende hos os. I forbindelse med vores udarbejdelse af sundhedspolitik har vi drøftet vigtigheden af at inddrage jer forældre i arbejdet. Vi er overbeviste om at I yder langt den vigtigste påvirkning af jeres børn. Vi er også overbeviste om at I har hørt de fleste af de budskaber der har været omkring vigtigheden af at både børn og voksne får en sund kost. Da jeg er overbevist om at alle forældre vil det allerbedste for deres børn, vil jeg alligevel gerne fremhæve nogle vigtige undersøgelsesresultater. Det er dokumenteret at børn der har fået en sund og nærende morgenmad klarer sig bedre i skolen. De er indblandet i færre konflikter og ikke mindst får de et væsentligt bedre udbytte af undervisningen. Tilsvarende med frokost: En sodavand giver et sukkerkick som gør eleven hyperaktiv og urolig en kort periode hvorefter energien er helt væk og udbyttet af undervisningen ligeså. Undersøgelser har påvist at forskellen i karakterer blot på grund af kost er mellem et og to trin! En sund kost må dermed siges at være den allerletteste måde at forbedre sit standpunkt på! Og hvilke forældre er ikke interesseret i at hjælpe sit barn når det kan gøres så let? Alt hvad det kræver er at stå fem minutter tidligere op så der er tid til en hyggestund, hvor eleven selv kan hjælpe med at udvælge og tilberede sin madpakke. God fornøjelse, vi håber I snart kan se resultater. 4

5 Samværsregler I medierne er der jævnligt synspunkter fremme om hvad skolen bør gøre i forbindelse med de angiveligt mange elever, der kommer for sent, pjækker, møder uforberedte og på anden måde forstyrrer eller ikke deltager i undervisningen. Og selv om der ikke findes nogen samlet statistik over fravær mv., har vi elever, forældre, skole, samfund et problem. Jeg mener at det derfor er en god ide at vi sammen diskuterer os frem til og beslutter nogle fornuftige retningslinjer for, hvad vi synes bør gælde, og hvilke konsekvenser det så kan have ikke at overholde disse. Erik Lorenzen, tidligere formand for skolelederforeningen, har foreslået at man søger at bevidstgøre især nye forældre om deres forældrerolle. Får dem til at overveje, at når de sætter børn i skolen, så ligger der deri også en accept af, at såvel børnene som de selv er en del af et fællesskab. Han siger også at: Skolen har en forpligtelse til at skabe klarhed over, hvad der forventes, hvad der tolereres, og hvor grænserne går. Det kan dreje sig om regler for fravær eller for fritagelse fra undervisning, men også i forhold til almindelig adfærd, takt og tone. Dette igen på basis af fælles drøftelser og størst muligt ejerskab hos ansatte, forældre og elever. Jeg vil foreslå et mindst et af vore to årlige forældremøder benyttes til at drøfte disse spørgsmål. Formålet skal være at nå en fælles forståelse i forældrekredsen og forhåbentlig enighed om hvordan vi vil forholde os til det fælles ansvar vi har for at sikre eleverne en god og udbytterig skolegang. At eleverne oplever et fællesskab, der betyder, at forældre og elever tager ansvar for egen gøren og laden. Som forældre og lærere er vi rollemodeller for børnene, og derfor kan vi med fordel prøve at være ikke bare klare i mælet, men også i handling med hensyn til aftalers overholdelse, delagtighed i fælles opgaver etc. og måske i mindre grad give udtryk for, at det går nok eller i morgen er der jo atter en dag (Lorenzen). Forhåbentlig oplever I som forældre at vi på skolen vil yde vores bedste for jeres børn, men forhåbentlig har I også stor forståelse for at I er uundværlige i processen. Derfor glæder vi os på jeres børns vegne når vi ser jer deltage talstærkt i skole/hjem samarbejdet. Torben Odgaard 5

6 7. klassernes skuespil Forberedelserne Der var mange forberedelser op til skuespillet, deriblandt kulisser, kostumer og ikke mindst at huske, hvornår man skal sige noget, og hvad man skal sige. Der var meget fis og ballade til at starte med, men efter et stykke tid fik vi mere styr på det hele. Efter vi havde fået styr på skuespillet, begyndte vi, at få kostumer på, og øve det ovre på fritidscenteret. Så det var den første gang, vi fik lov til at stå på den scene, vi skule optræde på. Derefter skulle vi lave kulisser til forestillingen, det tog lidt tid. Vi fik alt på plads og var klar til at optræde. Forestillingerne Selvfølgelig var alle en smule nervøse før begge forestillinger, men der var ikke nogen, der ikke turde gå på scenen. Vi var alle klar og parate til forestillingerne, og nu begyndte det hele. Vi startede lidt nervøst ud i begge forestillingerne, men efter et stykke tid, sad det hele bare på rygraden. Det var rigtig sjovt at stå på scenen, og bagefter var det en lettelse at være færdig, men alligevel var det trist, at det hele var ovre. Derefter gik vi hen på skolen, hvor vi fik god respons fra lærere og elever. 6

7 Skolefest Endelig! Skolens vildeste fest nogensinde. Torsdag d.12. februar blev skolefesten afholdt. Vi startede ud med et skuespil ovre i fritidsklubben Vesterkæret, skuespillet hed Navnet er blond, Jane blond og blev opført af 7.klasserne på skolen. Efter det åbnede dørene til diskoteket kl og så gik festen rigtigt i gang. Milara og Simone fra 8. klasse styrede diskoteket. Musikken startede og ungerne dansede og festede på livet løs. Aftenen fortsatte med høj musik, skrig og skrål. Tak for en hyggelig aften alle sammen. 7

8 Besøg af gæstelærer Torsdag d. 29. januar 09 havde 9. årgang besøg af Katherine Pace som er Australsk gæstelærer. Hun var på besøg på flere skoler i Aalborg bl.a. også Vesterkærets Skole. Katherine gav et meget spændende foredrag om Australi-en for 9. klasserne og eleverne fulgte med i hendes beskrivelser med stor interesse. Biologi på 7. årgang Fredag den 27. februar havde 7.b biologi. De skulle skære i grisehjerter. Da de havde gjort det, kom 4.b op og skulle høre om hjertet. 4.b fik også lov til at røre og skære i hjerterne, og nogle 4. klasseelever var modigere end nogle fra 7.b. 8

9 9.a naturfag Lige nu er vi ved at afslutte et emne i fysik/kemi om elektricitet, hvor vi har snakket om, at vi bruger alt for meget el i vores hverdag, og hvordan det påvirker vores atmosfære. Vi har set på forskellen mellem jævn- og vekselstrøm, kraftværket, energiformer, transformation osv. Vi er i geografi i gang med emnet Naturudvindinger og restauration, hvor vi blandt andet har set på Skjern å og dens udretning, samt dens vej tilbage til den næsten originale snoning. I biologi er vi i gang med økosystemer, energistrømme og forskellige kredsløb vand, kulstof og kvælstof. Venlig hilsen 9. A 9

10 Dyrehandlen på 2. årgang 2. årgang har haft emne og dyrehandlen. Som en del af det arbejde har eleverne været i gang med at lave deres eget kæledyr i ler, som er brændt og malet. Eleverne har også lavet bure til deres kæledyr. Her er et par af elevernes værker. I emnet har eleverne også lavet fagtekster om et kæledyr ud fra informationer på nettet bl.a. Herefter har de lavet individuelle infoplakater om et selvvalgt dyr. Eleverne har også fået lavet deres egen sjove skønlitterære dyrehistorier, som de har læst op for hinanden. Eleverne var desuden ude at besøge en dyrehandel, hvor de fik mulighed for at spørge om alt mellem himmel og jord. Endelig har 2. klasse også lavet deres egen dyrehandel. De malede en baggrund og handlede med deres collagedyr. Skolens hverdag Her er et par billeder af nogle elever i 2.a, der hygger sig med frilæsning 10

11 Førstehjælp I 6. klasse har vi i de seneste uger haft om førstehjælp i natur og teknik. Vi synes det har været sjovt og lærerigt. Selvom vi har haft om det før, var det dejligt at få det genopfrisket. Vi har kigget i et hæfte fra Dansk Røde Kors, hvor vi har lært hvilken rækkefølge man giver førstehjælp og hvad man skal sige hvis man ringer til alarmcentralen. Det var sjovt men svært! 11

12 2. klasse laver Poul Pava-billeder Begge 2. klasser har lavet deres egne Poul Pava-billeder. Se udstillingen i glasburet ved biblioteket og bedøm selv, om billederne er typiske Poul Pava. Kunstnerens rigtige navn er Poul Lause. Øgenavnet Pava stammer fra hans tid i rustbeskyttelsesbranchen. Hans naive og dejlige farverige kombinationer giver sammen med hans originale streg, billeder der får smilet og glæden frem i de fleste. Mange siger, at hans malerier ligner børnetegninger. Han maler mennesker, som børn gør, og de voksne ELSKER det. Typisk Poul Pava: rundt hoved øjnene er runde med en prik i midten næsen er kun en prik munden er en glad streg, hvor man ikke kan se læberne armene stritter næsten altid ud til siderne kroppen er en firkantet kasse det er sjældent, der er hænder på Poul Pava mennesker hår er som regel bare en klat ovenpå hovedet benene er langt fra hinanden det er sjældent, der er fødder de er næsten altid i godt humør 12

13 Faguge i indskolingen i dansk I indskolingen havde vi faguge i dansk og matematik. Vi lærte, at man kan lære på 4 forskellige måder, ved at se, høre, gøre, røre. I dansk arbejdede vi i 4 værksteder på de fire måder alle med indholdet fra et afsnit af Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard. Se: Lærer bedst ved at se og skrive. Bruge øjne. Eksempel: læse en tekst, se en video. Jeg lavede: Tegneserier om historien Høre: Røre: Gøre: Lærer bedst ved at lytte og tale. Bruge mund og øre. Eksempel: Høre læreren fortælle eller diskuterer i en gruppe. Jeg lavede: Forskellige lytteøvelser, hør en fortælling og genfortæl en historie, hør en tegning, høre- og huske-opgaver. Lærer bedst, når de piller ved noget, tager notater. Brug for konkret materiale i hænderne. Eksempel: Lave regnestykker med centicubes. Jeg lavede: Rive dragen fra historien ud af papir. Lære ved faktisk at gøre tingene. Bevæge sig og bruger kroppen. Eksempel: Prøve det i virkeligheden. Jeg lavede: Gæt og grimasser og forskellige ordlege, hvor man bruger kroppen. 13

14 Tværsuger på mellemtrinnet I uge 7 og 8 var der tværsuger på mellemtrinnet. Vi arbejdede med engelsk og geografi. Hele artiklen er skrevet af 5b. Vi startede med viden om verden, længde og bredde grader. Og så fik vi noget viden om Storbritannien og de lande, som er Storbritannien. Dagen efter skulle vi skrive om ting i Storbritannien, det er inklusivt byerne. Vi var delt op i grupper 2 og 2 eller 3 og 3. De ting som vi skulle skive om Storbritannien, skulle vi skrive på et 5A ark. Onsdag lavede vi meget af det samme. Vi skrev om fire lande Wales, England, Skotland og Nordirland og deres byer. Vi lavede Skotlands flag, Englands flag, Wales flag, Nordirlands flag og Storbritanniens flag. Der var nogen, der skrev om vejret, religion, sprog, søer og floder. Den sidste dag skulle dem, der havde Geografi hos Pia og de andre grupper fremlægge, det de havde lavet. Lavet af Daniel og Patricia. Vi havde om Sydafrika. Vi arbejdede tre og tre eller to og to. Vi arbejdede med Sydafrika, og vi skulle fortælle om de dyr, der levede i Sydafrika. Vi skulle også arbejde med de mennesker, der bor i Sydafrika, og byer og hvor store de var. Lavet af Sebastian. I tværs ugen om Australien skulle man finde ud af hvad, man ville lave med Australien. Man kunne bl.a. lave spil, power point eller plancher. Man skulle læse nogle papirer og finde fakta på nettet om Australien, og så kunne man begynde med at lave det, man ville i gang med. Bl.a. var en af opgaverne et spil, der hedder Flugten fra ilden. Det handler om at komme først i mål fra start, hvor ilden er. Det er et brætspil, hvor man er et dyr, som skal væk fra ilden. Man kan være 2-3 i spillet, man skal bruge en terning til at slå med. Man kan være et næbdyr, hvidhaj og en gift rokke. Der var også nogle, som interviewede dem, som var i Australien gruppen, om hvad de lavede. Læren til alt det her var Dan, og det var han alene om. Man var i gruppen i to dage. Lavet af Victor og Niklas. 14

15 Rejsebureau I Lones værksted skulle vi lave reklame for Danmark. Vi blev delt ind i små grupper på 3-4, så hver gruppe fik en by, hvor man skulle skrive om byens attraktioner. Byerne var København, Aalborg Århus og Odense, der var også en gruppe, der havde Bornholm. Man skulle lave tre seværdigheder i hver gruppe. Først skulle man lave en tekst på dansk, og så til sidst skulle man lave den om til engelsk. Den gruppe som havde om Københavns seværdigheder havde om Rundetårn, Den lille havfrue og Amalienborg. Den gruppe som havde om Odenses seværdigheder havde om OB, HC Andersen og Odense Zoo. Vi fremlagde den sidste dag. Lavet af: Mathias Ørtoft og Emil Løvbo. Musik og læsning Oppe i musik startede vi ugen med at læse. Vi læste kun engelske bøger, og bagefter skulle vi lave en boganmeldelse. Det tog lidt lang tid at læse bogen, fordi vi ikke havde hele dagen. Vi skulle også lave andet end at læse. Mig, Astrid og Marie havde valgt den samme bog. Didde havde valgt en anden en, men den var vist lige så tyk som vores. Jeg havde valgt Ghost of Rock n Roll. Dagen efter blev vi delt i grupper. Jeg var i gruppe med Astrid, Annie og Jesper. Vi skulle lave en sang, mens Jesper sad og fandt sådan nogle rim. Det var mest mig og Astrid der fandt på sangen. Annie sad og var med til at bestemme, hvad vi skulle skrive. Det tog lidt tid at øve den sang, men vi blev aldrig færdig med sangen, fordi Jørgen også havde fundet på en sang, som vi skulle øve (Alle på musik holdet). Efter alle havde øvet sangen, skulle vi hjælpe Jørgen med at finde på helt præcis, hvordan vi skulle synge den. Så skulle vi udenfor og lege. Man måtte selv bestemme, om man ville udenfor og lege, eller om man ville blive indenfor og læse. Jeg valgte at blive indenfor og læse sammen med Astrid fra min klasse, fordi vi gerne ville blive færdige med vores bog, så vi kunne lave en boganmeldelse, men vi nåede ikke så langt at vores boganmeldelse blev færdig. Da de kom ind var timen gået, og vi fik så fri. 15

16 Den 3. dag skulle vi øve videre på den sang, som vi sang med Jørgen (Den han havde fundet på). Efter vi have øvet den, skulle vi så vælge nogle instrumenter og øve sangen med musik til. Jeg valgte xylofon. Det gjorde de fleste. Der var også nogen der ikke fik en xylofon, så de skulle bare stå og synge. Der var også to der hellere ville spille på klaver, men da vi alle havde fundet noget at spille på, skulle vi til at øve. Så da vi havde øvet det fik vi fri. Den 4. dag skulle vi øve og øve, fordi vi havde ikke så lang tid, før vi skulle fremlægge. Så vi øvede og øvede, men så bestemte Jørgen at vi kun skulle øve på træxylofoner. Der var ikke flere træxylofoner, så jeg skulle spille på keyboard i stedet for. Det synes jeg var lidt træls, fordi jeg hellere ville spille på xylofon, men jeg kom til at spille på keyboard alligevel. Det var også okay, og det gik fint med at øve, fordi jeg bare skulle spille det samme som på xylofonen. Så vi øvede bare videre. Der var også nogen, som skulle skrive teksten på en tavle, sådan at hvis vi glemte den, så kunne vi bare kigge på tavlen. De skulle skrive, mens vi øvede. Jørgen valgte også, at vi kunne springe over ti-frikvarteret, så vi havde længere tid at øve i, men så måtte vi godt spise vores madpakke i musik. Efter ti-frikvarteret var gået, skulle vi hen til de andre og se dem fremlægge deres. Vi var de næst sidste. Da vi havde set alle fremlægge skulle vi fremlægge. Lavet af Shannon. Avisen I avisen skulle vi interviewe vi en masse folk om deres emne. Mig og Mikkel interviewede Emil Munk om Australien, og Tonny om fodbold. Vi spurgte om meget, og fik nogle rimelige gode svar tilbage, og vi tog nogle billeder. Vi hjalp hinanden med ting, som f. eks at ligge billeder fra kameraet til computeren, og finde nogle billeder til hinanden, som man kunne bruge. Det var faktisk sjovt at gå og være journalist i emneugen. 16

17 Og vi fik også at vide af Helle, vores avislærer, at vi skulle gå dybt og finde nogle ting ud af noget, som andre ikke kunne. Og man ikke skulle skrive efter nettet, men bare kigge på det og læse det. Og så skulle man skrive det med ens egne ord i en avis. Lavet af: Simon 5.b Oppe i hjemmekundskab startede vi ugen med at tale om, hvad man spiser i England. Bagefter læste vi nogle papir med opskrifter på, på engelsk. Da vi var færdige, skulle vi lave menukort på engelsk, som vi skulle bruge senere på ugen. Næste dag skulle vi prøve og lave mad, som man spiser i England. Da vi var færdige med at lave mad, var der nogen, der skulle smage, det vi havde lavet. Da vi var færdige med at spise vores mad, skulle vi øve et skuespil, som vi skulle fremlægge den næste dag. Lavet af Nattu. 17

18 Fotograf? Journalist? Skolebladet søger nye medarbejdere Har du lyst til at være med til at lave skolens super gode skoleblad? Så lav en ansøgning, hvor du skriver, hvem du er, hvad du kunne tænke dig at lave på skolebladets redaktion, og hvorfor vi lige skal vælge netop dig til jobbet. Lav din ansøgning og aflever den i skolebladets postkasse udenfor lærerværelset. Skolebladets redaktører Anette Borkmann og Pia Brødbæk Jensen Tegner og layouter? 18

19 Fastelavn i indskolingen Mandag den 23. februar fejrede indskolingen fastelavn. Dagen startede med, at børnene fik viden om fastelavnsfejringen gennem tiderne. Efterfølgende var det tid til omklædning. Klokken 10 strømmede udklædte børn og voksne over til skolens gymnastiksale, hvor der var tøndeslagning. Kun fantasien satte grænser for udklædningsdelen. Tøndeslagningen foregik klassevis, og som sig hør og bør afsluttedes den del af festen med kåringen af kattekonger og dronninger. Festen afsluttedes med at børnene indtog hjemmebagte fastelavnsbolle. Traditionen blev således fejret på behørig vis til glæde for festens hovedaktører. 19

20 Hvordan det er at stå i skoleboden Stressende, sjovt og krævende er nogle af de ord, som vi vil bruge til at beskrive, hvordan der er at stå i skoleboden. Selvom man ikke skulle tro det, er det faktisk hårdt arbejde at stå i skoleboden. Når klokken ringer skal alt være klart og man skal være klar til at stå med masser af tålmodighed og et smil på læben, når man skal tage imod kunderne. Når boden først er åbnet er der i den første tid af frikvarteret ikke tid til diskussioner og skænderier, så derfor er det vigtigt at samarbejdet fungerer. Det er også vigtigt, at man kan tænke selv og selv finde på arbejde at lave, så man ikke altid skal sættes i gang af de andre. Det er også vigtigt, at man er klar over, at arbejdet i skoleboden tager hele ens 12- frikvarter. Sidst, men absolut ikke mindst, er det vigtigt at have et godt overblik, hvis noget nu skulle gå galt. Når klokken er går vi ned til kontoret, for ar hente pengekassen, som vi skal bruge, når vi står i boden. Når vi kommer ned i spisekælderen, går vi i gang med det arbejde, som skal gøres inden boden åbner. Den, der står for mælken skal forberede mælk til de forskellige klasser, inden de kommer og henter den. Den, der står for salatbaren skal stå parat til at tage imod penge og uddele skåle, når klokken ringer. Den, der står for Sund Frokost, som er ordningen, hvor man kan bestille mad udefra, skal rette maden an, og have et overblik over ca. hvor meget mad der er, så personen er klar til, at børnene kommer og henter det. Den, der har ansvaret for selve boden skal sørge for at stille alt klar, så kunderne kan købe det, så snart boden åbner. Når det er ved at stilne af i boden er der altid pap- eller mælkekasser, som skal bæres ud til containeren, og alting skal stilles væk igen. Fra sommerferien og frem til jul stod det første hold i boden. Dengang var der lidt mere arbejde at gøre dernede. Salatbaren var ikke en ta -selv-bar, så det betød, at to personer skulle tage imod salatbestillingerne, og derefter lave salaten. Det tog betydeligt længere tid end det gør nu, hvor kunderne selv kan blande deres salat. Derfor var salatkøen lang, og var sjældent forbi før fem minutter i tolv, hvor vi så småt skulle til at rydde op. Derfor var det første tid af frikvarteret enormt stressende, så det var let at blive irriterede på hinanden, og derfor kunne der godt opstå problemer. Det er en af ulemperne ved stå i boden. Det er også sjovt og lærerigt at stå i boden. Man kommer til at kende de forskellige elever på skolen lidt bedre, og man lærer også noget om samarbejde, samtidig med, at man bliver præsenteret lidt for hvordan det er, at arbejde under pres. Det er uden tvivl en positiv oplevelse, at prøve at stå i skoleboden. Fenci Le Axelsen, 8.b & Tilde Hesteng Byrialsen, 8.a 20

21 Dukketeater 3. klasses elever har lavet dukketeater, som de viste for hele indskolingen. 21

22 Projekt i 8 klasse I uge 7 lavede 8. klasserne projekt. Det overordnede emne var Mennesket. Grupperne der bestod af 2 i hver, valgte så et underemne. Der var nogle der valgte noget med sundhed, nogle valgte kriminalitet, og andre igen valgte musik som emne. Vi havde fri halv to hver dag, bortset fra fredag hvor vi havde fri kvart i et. Når man arbejdede ovre i skolen på projektet, var det meget hårdere end normalt skolearbejde. Til gengæld havde man ikke andre lektier for end dem man selv valgte, og det var bore dæjlig! Man kunne nemt blive stresset, når man arbejdede ovre i skolen, især hvis man i ikke nåede det man skulle. Vi fik at vide, at vi skulle lave en arbejdsplan, før vi gik ind i uge 7, men det var først da vi gik i gang med projektet, at vi forstod hvor vigtigt det var at have en god arbejdsplan. Heldigvis er 8. klasses projektet kun en prøve på 9. klasses projektet, som er det vigtige. Til næste år ved vi heldigvis, hvad der er vigtigt at bruge tid på, og hvad man ikke skal bruge tid på. Af Victor og McKenzie. MENNESKET MENNESKET MENNESKET MENNESKET MENNESKET MENNESKET MENNESKET 22

23 Projekt i 9. klasse I projektugen skrev Christian, Mathias og Rasmus om Ku Klux Klan, der er en bande, som hader mørke mennesker. Vi havde en rigtig god uge, hvor vi fik lavet rimelig meget. Vi fik lavet en god fremlæggelse, hvor vi havde deres tøj på. Vi fik skrevet om hvor mange medlemmer der officielt er i verden, og meget andet. Skrevet af Rasmus 9.a 23

24 akprint.dk