Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild
|
|
- Kirsten Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Jord & Affald J.nr. MST Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke til at begrænse madspild. Kataloget har hentet idéer fra tre kilder: Deltagerne i miljøministerens Initiativgruppe imod madspild har på to møder i foråret 2011 foreslået en lang række tiltag. Desuden er der hentet inspiration fra udenlandske initiativer. Endelig har Concito og Fødevareministeriet afrapporteret projektet Det skjulte madspild, der indeholder et handlingskatalog med en lang række forslag til nye tiltag. Kataloget Idékataloget har til formål at inspirere alle parter i fødevarernes værdikæde til at gøre en indsats for at nedbringe madspild. De forskellige aktører kan igangsætte initiativer til begrænsning af madspild i alle led i fødevarekæden fra jord til bord. Borgerne kan: 1. Modtage og anvende information om holdbarhed, opbevaring osv. af fødevarer. Denne information kan kommunikeres til borgerne fx af myndighederne i samarbejde med detailhandlen. 2. Udvikle grundlæggende kompetencer om mad i køkkenet med hjælp fra forældre og bedsteforældre, der er villige til at lære fra sig. 3. Følge rådene i Miljøstyrelsens kampagne Brug mere - spild mindre om 5 veje til mindre madspild. Se 4. Deltage i undervisning om madlavning med fokus på mindre madspild i skoler og andre undervisningsinstitutioner. 5. Støtte op om fødevarebanker gennem deltagelse i frivilligt arbejde eller donationer. Se 6. Støtte op om forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, der oplyser om madspild, skaber dialog og presseomtale, får kendte kokke til at inspirere til retter med rester, påvirker detailhandlen og inspirerer befolkningen til at donere mad til hjemløse. Se NGO erne og forbrugerorganisationerne kan: 7. Drive fødevarebanker i form af non-profit organisationer, der formidler fødevarer fra fødevareproducenter, detailhandel og storkøkkener til sociale organisationer. Se og
2 8. Oprette sociale supermarkeder. I Østrig er der organisationer, der indsamler og videresælger friske madvarer, der ellers skulle destrueres, fra landbrug, fødevareproducenter og detailhandelen. Salget sker til en tredjedel af den oprindelige pris, således at det ikke er ren velgørenhedsforretning. Disse organisationer kaldes sociale supermarkeder østrigere købte mad igennem disse butikker i Se 9. Vedvarende informere befolkningen om forebyggelse af madspild samt give redskaber til begrænsning af madspild, herunder sprede information via hjemmesider, facebook, events og lignende, som fx forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Se Tilbyde opskriftsbøger på restemad eller opskriftsdatabaser med tøm køleskabet-funktion. Storkøkkenerne (restauranter, kantiner, institutionskøkkener og catering) kan: 11. Indføre rationel køkkendrift i offentlige institutioner. Det er en måde at få fokus på at reducere madspildet. I Albertslund Kommune er det gjort ved grunduddannelse og sidemandsoplæring af køkkenpersonale. 12. Sætte fokus på madspildet i kantiner. TRIM TRAX er et program udviklet internationalt i Compass gruppen. Systemet går ud på, at al madaffald vejes, inden det bliver lagt i affaldssækken, således at mængden kan følges og relateret til forskellige funktioner i køkkenet. Compass Denmark har indtil nu implementeret det globale program TRIM TRAX i 40 % af deres personalerestauranter i Danmark. Målet er, at programmet er fuldt implementeret i alle deres 250 personalerestauranten inden oktober måned Derfor sættes der en landsdækkende kampagne/tema i gang i maj 2011, som følges op af uddannelsesmateriale til medarbejderne. Se Indføre a la carte menuer på sygehuse. Indførelse af a la carte menu på Hvidovre Hospital viste, at der er store potentialer at hente i forhold til at forebygge madspild blot ved at omlægge driften af storkøkkenerne. Se Servere mad i individuelt tilpassede portioner i kantiner, storkøkkener og restauranter. I Portugal har Portos affaldsselskab iværksat en kampagne rettet mod restauranter med det formål at få dem til at servere portioner, der passer til det, som folk kan spise. Restauranten kunne få kampagnens officielle stempel "Menu Dose Certa" (den rigtige størrelse), hvilket giver både reklame for restauranten og en økonomisk fordel for kommunen, da der skal hentes mindre madaffald. Projektet indeholder også en konkurrence om at udforme den bedste opskrift i forhold til portionsstørrelse og næringsværdi. Se Indføre doggy bags i restauranter. På opfordring af Agenda Center Albertslund har en række spisesteder i Albertslund indført en ordning, hvor gæster kan få deres madrester med hjem i en doggy bag. 16 restauranter var omfattet i januar Et lignende initiativ er på vej i Vanløse. 16. Udarbejde materiale om doggy bags fx i et samarbejde mellem brancheorganisationer og myndigheder. Anvendelsen af doggy bags er meget udbredt i USA og Australien. Fødevaremyndighederne i New South Wales i Australien har sammen med brancheorganisationen for restauranter udviklet klistermærker om fødevaresikkerhed for doggy bags. Se 2
3 17. I højere grad aftage forskellige størrelser af frugt og grønt, fx store hvidkålshoveder, i stedet for at fastholde de gængse størrelseskrav. Herved kan spildet i gartnerierhvervet mindskes væsentligt. 18. Anvende vejledninger til restauranter og storkøkkener, som fx er udarbejdet i et samarbejde mellem brancheforeningen og myndighederne. Den irske miljøstyrelse har sammen med brancheorganisationer udarbejdet en vejledning til reduktion af spild i restaurationer og storkøkkener. Guiden er praktisk anvendelig. Den gennemgår de forskellige funktioner i restauranten og giver konkrete råd til, hvordan madspild undgås, og hvordan restauranten kan opnå økonomiske besparelser. Se ofit_booklet_2010.pdf. 19. Udvikle undervisningsmateriale til medarbejderne, fx i samarbejde mellem brancheorganisationer, regioner eller restaurantkæder. I Bruxelles serveres der måltider i virksomhedskantiner hver dag. Et forsøg har vist, at mængden af madspild kan reduceres med 40 %. Mængden af madspild per måltid blev i gennemsnit reduceret fra 154 g til 90 g. Det var især mængden af madspild ved tilberedning i køkkenet, som kunne reduceres. Under forsøget blev køkken- og serveringspersonalet undervist i at reducere madspildet. Se Detailhandelen og engroshandelen kan: 20. Begrænse tilbudskampagner med mængderabat og store pakninger eller indføre fleksible mængderabatter. Den engelske supermarkedskæde Tesco har i januar 2010 lanceret konceptet Buy One Get One Free Later for friske varer, hvor forbrugeren får en volumenrabat ved at kunne afhente et styk af samme vare gratis senere, når de har brug for varen. Herved kan man mindske madspildet hos forbrugeren. Se Sælge frugt og grønt med afregning efter vægt frem for stykpris, og dermed i højere grad sælge forskellige størrelser. I andre lande køber man grønt efter vægt. I Danmark er det per stk. Dette betyder bl.a., at små grøntsager eller frugt ikke kan sælges her i landet og derfor kasseres allerede i gartnerierne. 22. Donere madvarer tæt på udløbsdato ( mindst holdbar til eller sidste salgsdato ) til sociale organisationer. 23. Øge brug af rabat på varer, der er tæt på udløbsdato, eventuelt gennem automatiseret nedsættelse af prisen. 24. Informere kunderne om nødvendigheden af at have et mindre udbud af ferske varer (fx brød) ved lukketid, idet fyldte hylder lige før lukketid kan medføre store mængder madspild. Butiksopdragelse gennem oplysning og uddannelse med fokus på, at det kan være OK at have udsolgt eller tæt på. 25. Markedsføre fødevare i emballager, der minimerer madspild hos forbrugeren fx gennem variation i størrelse og længere holdbarhed ved emballageoptimering. Det kan være emballagestørrelser til alle typer forbrugere (også singler), emballageoptimering med henblik på øget holdbarhed samt emballager, der mindsker restindholdet, når forbrugeren har tømt emballagen 3
4 26. Markedsføre fødevarer i emballage, der er mulig at åbne, efterhånden som produktet skal bruges, og emballage, der kan genlukkes, når den er åbnet. 27. Sælge måltidskasser med nøje afmålte ingredienser. 28. Arbejde for gensidigt forpligtende aftaler mellem producenter og detailhandel om levering og aftag af frugt og grønt, og gerne aftaler, der løber over længere perioder. 29. Indgå en frivillig aftale med staten og producenter om reduktion af madspild. Der er i UK indgået en frivillig aftale mellem WRAP (affalds og ressource program i England) og de store detailhandelskæder om at reducere mængden af både mad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalen kaldes the Courtauld Commitment. Se Opfordre leverandører og centrallagre til at levere fejlmærkede eller overskydende madvarer til fødevarebanker. 31. Forlænge holdbarhed af fødevarer ved teknologiske løsninger f.eks. lavere temperatur (fra 5 til 2 grader) i kølekæden. 32. Oplyse og uddanne detailhandlens medarbejdere med henblik på korrekt håndtering af frugt og grønt (sikre at varerne konstant holdes kølige og håndteres skånsomt, så fx øbler ikke stødes). 33. Kortlægge mængden af madspild i detailhandlen, idet der er behov for bedre data. Detailhandlen kan bidrage til en bedre kortlægning af madspild. 34. Informere forbrugerne om opbevaring af fødevarer. 35. Formidle mere og bedre oplysninger til forbrugerne om fødevarers holdbarhed og betydningen af datomærkningerne "Mindst holdbar til" og Sidste salgsdato. Herunder sætte fokus på lugt, smag og udseende frem for alene at se på datomærkningen. 36. Ansætte eksperter til at rådgive om reduktion af madspild på butiksniveau. Den internationale supermarkedskæde Ahold har vist, hvordan detailhandlere og grossister kan bidrage til at forebygge madspild og øge ressourceeffektiviteten. Ahold har optimeret vareflowet i butikkerne og sat fokus på spild ved at måle det. Desuden har de ansat eksperter, som har rådgivet de butiksansatte om reduktion af spild. Alene i Nederlandene har Ahold sparet omkring 40 millioner per år ved affaldsforebyggelse. Se Hvis det bliver tilladt i Danmark at sælge fødevarer, som har overskredet "mindst holdbar til", kan der oprettes butikker, som sælger disse. I England er der flere onlinevirksomheder, der sælger fødevarer fra supermarkederne, der har overskredet deres mindst holdbar til dato, fx og Varerne sælges til en fjerdedel af prisen, og udgør ingen sundhedsrisiko, da der ikke sælges varer, der har overskredet deres sidste anvendelsesdato. Onlinevirksomhederne køber varerne fra leverandører, grossister og supermarkeder. 38. Få kortlagt og optimeret mængden af madspild. I Finland er udviklet et program, som hjælper en virksomhed til at udvikle sin egen håndtering af affald og at reducere mængden af affald. Programmet er et benchmarking værktøj (PETRA Affald Benchmarking), der sammenligner de mængder af affald, som virksomheden producerer med gennemsnittet fra lignende typer af virksomhed. Se 4
5 Fødevareindustrien samt køle- og emballageindustrien kan: 39. Bidrage til kortlægning af madspild i branchen, idet der er behov for bedre data. Fødevareindustrien kan bidrage til en bedre kortlægning af madspild nationalt. 40. Udvikle emballager, der minimerer madspild. Det kan fx være emballagestørrelser til alle typer forbrugere (også singler), emballageoptimering med henblik på øget holdbarhed samt emballager, der mindsker restindholdet, når forbrugeren har tømt emballagen. 41. Udvikle emballage, der er mulig at åbne, efterhånden som produktet skal bruges, og emballage, der kan genlukkes, når den er åbnet 42. Forlænge holdbarhed af fødevarer ved teknologiske løsninger f.eks. lavere temperatur (fra 5 til 2 grader) i kølekæden. 43. Opstramme rutiner for varedeklarering og datomærkning for at undgå tilbagekaldelse af fødevarer. 44. Forære fejlproduktioner til fødevarebanker eller andre sociale organisationer. I 2009 var der over 240 fødevarebanker fordelt på 21 europæiske lande. Herfra blev distribueret tons mad til 4,7 mio. mennesker. Se Reducere madaffaldet via øget kontrol med virksomhedens råvarer og produkter. Ud fra virksomhedsinterview med fødevareproducerende virksomheder i Sverige er det fundet, at bedre hygiejne, bedre kontrol med flowet af råvarer og produkter i virksomhederne samt bedre information til virksomhedernes ansatte er med til at mindske madspildet. Ligeledes kan bedre kommunikation i kæden fra producent til aftager være med til at mindske lagertiden hos producenterne og dermed øge tiden, som produkterne kan holde sig hos forbrugerne. Se Kortlægge deres eget affald og sætte pris på. MAMBO er et redskab udviklet af det flamske affaldsagentur OVAM. Med dette program kan virksomhederne beregne den faktiske pris af det affald, virksomheden genererer. Programmet medtager i beregningerne således både prisen på de spildte materialer, værditilførslen ved det arbejde, der ligger i produktionen af affaldet og endeligt omkostningerne ved at bortskaffe dette. Omkostningerne ved affaldsgenereringen er ofte 10 gange højere end den pris, der betales for affaldshåndteringen, og udgør op mod 5 % af den samlede produktionspris. Se Gartnerierhvervet kan: 47. Arbejde for gensigigt forpligtende aftaler mellem producenter og detailhandel om levering og aftag af frugt og grønt og gerne aftaler, der løber over længere perioder. 48. Øge indsatsen for markedsføring og salg af frugt og grønt i flere forskellige størrelser. 49. Arbejde for at salg af frugt og grønt sker efter vægt i stedet for til stykpris. 5
6 Kommunerne kan: 50. Indføre rationel køkkendrift i offentlige institutioner, herunder sætte fokus på at stille krav i udbudssituationen eller til egen drift. Dette er en måde at få fokus på at reducere madspildet. 51. Støtte initiativer om rådgivning af borgerne. I Bruxelles viste et lille pilotprojekt i 2004 med intensiv rådgivning af husholdningerne i tre måneder, at madspildet kunne reduceres med på 80 % eller 12 kg. Vejledningen bestod af planlægning af indkøb, opbevaring af madvarer, anvendelse af madrester. Se Udvikle de grundlæggende kompetencer i køkkenet hos børn og unge gennem fokus på madspild i undervisningen i hjemkundskab i folkeskolen. 53. Udbrede information til borgerne om madspild og konsekvenser for miljøet. Staten kan: 54. Gennemføre informationskampagner rettet mod forbrugerne, herunder fx kampagne om portionsstørrelser. I Miljøstyrelsens informationskampagne om affaldsforebyggelse Brug mere, spild mindre indgik reduktion af madspild gennem rådene om 5 veje til mindre madspild. Se Lade sig inspirere af den britiske oplysningskampagne om behovet for at reducere madspild i husholdningerne. Kampagnen kaldes "Love Food Hate Waste" og giver nogle praktiske forslag til hvordan husholdningerne i hverdagen kan reducere madspildet. Kampagnen slår på, at dette er til fordel for både miljøet og pengepungen. Hjemmesiden indeholder tips til, hvordan man laver madplaner, planlægger indkøb, opbevarer mad korrekt, kun laver den mad, som man kan spise samt hvordan man laver mad af rester. Der er udviklet en "portionsudregner" så størrelserne på måltiderne bliver passende samt en kogebog med opskrifter der tager udgangspunkt i rester fra dagen før. Se Oplyse forbrugerne om fødevarers holdbarhed, hvordan fødevarer bedst opbevares samt om betydningen af datomærkningerne: Mindst holdbar til og Sidste salgsdato. Analyse af om mærkning med Bedst før er lettere forståeligt end Mindst holdbar til. 57. Ophæve forbuddet mod salg af mad, hvor datoen for mindst holdbar til er overskredet. 58. Være mere opmærksom på følgevirkningerne ved håndhævelse af mærkningsreglerne i tilfælde, hvor det ikke er forbundet med sundhedsmæssige risici. 59. Arbejde for at ændre EU-regelen om, at æg ikke må sælges senere end syv dage før udløb af datomærkningen. 60. Minimere madspild i statens egne kantiner, herunder servere mad i individuelt tilpassede portioner. 61. Inddrage emnet madspild som en del af undervisningsplanen i hjemkundskab for at fremme udviklingen af de grundlæggende kompetencer i køkkenet. 62. Gennemføre informationskampagne rettet mod madprofessionelle, fx i samarbejde med brancheorganisationer. 6
7 63. Udarbejde en vejledning til restauranter og storkøkkener fx i et samarbejde mellem myndigheder og brancheforeningen. Den irske miljøstyrelse har sammen med brancheorganisationer udarbejdet en vejledning til reduktion af spild i restaurationer og storkøkkener. Guiden er praktisk anvendelig. Den gennemgår de forskellige funktioner i restauranten og giver konkrete råd til, hvordan madspild undgås, og hvordan restauranten kan opnå økonomiske besparelser. Se ofit_booklet_2010.pdf. 64. Sætte nationalt mål for reduktion af madspild. Den Nederlandske regering har en målsætning om at reducere madaffald med 20 % i Støtte organisationer der formidler overskudsmad fra fx detail- og engroshandelen samt fødevareindustrien til værdigt trængende. 66. Afklare placering af ansvaret for fødevaresikkerheden ved videregivelse af madvarer med henblik på, at organisationer som fødevarebanken overtager ansvaret. 67. Motivere aktørerne, fx detailhandel, industri og frivillige organisationer, til at engagere sig i at reducere madspildet. 68. Gennemføre udredningsprojekter på basis af livscyklus-tilgang, som kan vise, hvor det nytter at gøre noget. 69. Stille krav i forbindelse med sagsbehandlingen af godkendelser til virksomheder omfattet af IPPC direktivet (2008/01) om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger om affaldsforebyggelse på virksomheden. Den bedst tilgængelige teknik i forhold til reduktion af spild i produktionen fremgår af BREF-dokumentet for fødevare-, drikke- og mælkeindustrien. Statens miljøcentre kan være opmærksomme på kravene om affaldsforebyggelse i deres sagsbehandling. 70. Udarbejde materiale om doggy bags fx i et samarbejde mellem brancheorganisationer og myndigheder. Anvendelsen af doggy bags er meget udbredt i USA og Australien. Fødevaremyndighederne i New South Wales i Australien har sammen med branche organisationen for restauranter udviklet klistermærker om fødevaresikkerhed for doggy bags. Se 7
Identificerede barrierer 6. maj 2015
Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus
Læs mereSpar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen
Side 1 af 8 Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen Side 2 af 8 Side 3 af 8 Madspild i turistbranchen Hvad er madspild? Hvorfor skal det nedbringes? Hvor mange penge kan
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereSTOP SPILD AF S T O P SPILD AF
STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi
Læs mereDet skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog
10. juni 2011 Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog 1. Indledning Madspild er spild af ressourcer og bidrager unødigt til udledningen af drivhusgasser. Siden januar 2011 har Danmarks grønne
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereSPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen
SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild
Læs meremadspild kræver en fælles indsats
madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt
Læs mereZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark
ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens
Læs merePå disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereMåltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen
Sundere mad i skolen Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen Hvorfor en ny guide til skoler? Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Marts-April
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereMøde 2 i Partnerskab for mindre madspild
Møde 2 i Partnerskab for mindre madspild Referat Dato for mødet: D. 26. marts 2015 kl. 13-16 Sted: Miljøministeriet, Børsgade 4 Deltagere: Klaus Jørgensen, Landbrug og Fødevarer Charlotte Thy, Danish Crown
Læs mereResultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild
Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs meretlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereTilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge
Læs mereVi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET
Læs mereVI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed
VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereHvad er vi optaget af i forhold til madspild?
Hvad er vi optaget af i forhold til madspild? VI HAR STAFETTET OM DET: STAFETTEN GAV DIG MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ SVAR PÅ LIGE PRÆCIS DET, SOM DU ER ALLERMEST OPTAGET AF I RELATION TIL REDUKTION
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereLÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereIdékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut
Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012)
Læs mereNotat. Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen. : Miljøstyrelsen 1 INDSAMLING AF WEEE I DETAILHANDLEN
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen 22. november 2012 Projekt: 30.3199.54
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereKøbenhavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereFødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken
fra madspild til måltid MISSION at bekæmpe madspild og madfattigdom VISION landsdækkende distribution af overskudsfødevarer til fordel for socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark STATUS 2017 København:
Læs mereUndgå madspild. Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift. foto: gettyimages
Undgå madspild Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift foto: gettyimages Undgå madspild Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift ISBN 978-92-893-2391-8 DOI http://dx.doi.org/10.6027/anp2012-740
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereVi mangler respekt for maden
Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for
Læs merespild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie
Stop mad spild af og få 1000 kroner i lommepenge Design og kreativitet, Maj 2012 Aviaja, Martin, Peter og Sofie OVERORDNEDE TANKER: Ingen løftede pegefingre Brugervenligt og simpelt De unge er ikke nødvendigvis
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereNOTAT. Sund mad i haller
NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På
Læs merehttp://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche
http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereDinnerdeLuxe. En virksomhedscase
DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereOpskrifter Nemme Retter
Opskrifter Nemme Retter 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Opskrifter Nemme Retter Vi er en lille familie, der løbende samler, videreudvikler og viser vores yndlingsopskrifter med store billeder. Far har lavet al maden
Læs mereNøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen
Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereMiljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til
Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk
Læs mereMadspild hos de danske forbrugere
Madspild hos de danske forbrugere August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik 20. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk
Læs mere21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi
Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7
Læs mereProjekt- og Udviklingskonsulenterne
Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie
Læs mereDesignmanual for varemærket Nøglehullet
Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),
Læs mereKUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS
KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS GENBRUGSKUNDEN I CENTRUM I Røde Kors tjener vi mange penge på at sælge genbrug. Penge som vi bruger på at hjælpe både i Danmark og ude i verden. Og behovet for Røde Kors indsats
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mereTil Børne og Ungdomsudvalget 27. februar Sagsbehandler Mie Helene Rosquist. Skolemad - Muligheder for besparelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne og Ungdomsudvalget 27. februar 2019 Skolemad - Muligheder for besparelser Sagsbehandler Mie Helene Rosquist Baggrund
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mere- for naturen og mennesker
- for naturen og mennesker Det skal være NEMT at dømme indholdet ud fra indpakningen Efterspørgslen på økologiske madvarer, drikkevarer og færdigretter er steget markant de senere år, mellem 30 og flere
Læs mereyour KITCHEN Reducer dit madspild og spar penge
your KITCHEN Reducer dit madspild og spar penge Hvorfor skal du registrere dit madspild? Når det kommer til madspild tænker de fleste kun på selve affaldshåndteringen. I virkeligheden er der flere faktorer,
Læs mereMinimalspild Flora Dania - Brancheforening for produktion og salg af potteplanter
Projekt Minimalspild Flora Dania - Brancheforening for produktion og salg af potteplanter Mindre blomsterspild fra gartneri til forbruger Ingen har gavn af spild Spild betyder mindre omsætning, og det
Læs mereOm foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision:
Om foreningen er en non-profit og frivilligbaseret forening. Siden 2009 har vi modtaget overskudsmad fra producenter, landbrug og grossister. Fødevarerne viderefordeles til organisationer, der arbejder
Læs mereHar forbrugerne dømt plast ude?
Workshop den 23. januar 2019 ved Gate 21 Plast i virksomhedernes produkter og emballager Har forbrugerne dømt plast ude? Karina Kjeldgaard-Nielsen, Faglig Leder Teknologisk Institut Skrækscenariet Undersøgelse
Læs mereMADSPILD I DANMARK. Et overblik over undersøgelser og igangværende projekter om madspildet i Danmark. 23. september 2015
23. september 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk MADSPILD I DANMARK Et overblik over undersøgelser og igangværende projekter om madspildet
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereMuligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)
Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden
Læs mereIndsamling og transport. køkken-og madaffald og tidligere fødevarer, biogasanlæg. Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg
Indsamling og transport af køkken- og madaffald og tidligere fødevarer til biogasanlæg Marts 2017 Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg og biogasanlæg om Fødevarestyrelsens krav til indsamling
Læs mereMADSPILD I MADKUNDSKAB
MADSPILD I MADKUNDSKAB Inspiration til undervisningsforløb Madkundskabsholdene på Skovgårdsskolen og Hellerup Skole har de sidste par år haft et undervisningsforløb om madspild i samarbejde med den lokale
Læs mereFem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling
Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling 3:..vælger den lokale råvare & produktion 4:..fremtidssikrer gennem mangfoldighed 5:..søger
Læs mereBørnefamilier: Svært at undgå madspild
Børnefamilier: Svært at undgå madspild Juni 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. juni 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk
Læs mereRyd stenene af vejen -og understøt indsatsen for
Ryd stenene af vejen -og understøt indsatsen for En workshop med deltagere fra Partnerskab om mindre madspild anbefaler understøttende reguleringsmæssige tiltag for at fremme kampen mod madspild 30. oktober
Læs mereCONVENIENCE. - de bedste løsninger til dig! Læs mere på: - emballageløsninger. Læs mere på:
Læs mere på: Abena A/S Egelund 35 6200 Aabenraa Tlf. 74 31 18 18 info@abena.dk online.abena.dk BR896/DK/11.2018/1000007802/Abena Group Marketing CONVENIENCE - emballageløsninger - de bedste løsninger til
Læs mereOplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland
Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige
Læs mereHotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.
Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft. Det gælder for både i køkkenet, i restauranten, i service og Housekeeping. Derfor udbyder Hotelog Restaurantskoen et kursusforløb på 34 dage rettet
Læs mereFoodservice er fremtidens fødevaremarked
Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereHøring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr /GUSL
Fødevarestyrelsen Att.: hoering@fvst.dk Cc: Gülay Öcal, gusl@fvst.dk Tanja Yndigegn, tanyn@fvst.dk 8. april 2016 KJ Høring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr. 2015-28-33-00077/GUSL
Læs mereInformationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning
Informationskampagne vedr. kontrol af og VAmærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 Vi kontrollerer, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til
Læs mereObligatorisk madordning, revideret forslag. NOTAT. Børn og Kultur
Obligatorisk madordning, revideret forslag. Administrationen har genovervejet, beskrivelsen og beregningerne om indførelse af mad i daginstitutioner af 10. juli 2008, som det forelå til budgetseminariet,
Læs mereRobert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012
Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240
Læs mereSTATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4
KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28
Læs mereMåltidsmærket 12. September 2018
Ny guide til sundere mad i daginstitutionen Måltidsmærket 12. September 2018 Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereBaggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011.
Baggrund Med inspiration fra en årlig refleksdag i Norge, der i år blev gennemført for 6.år i træk, besluttede Børneulykkesfonden, at et lignende tiltag skulle indføres i Danmark. I samarbejde med Codan
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereEn løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen
Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereMadspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled
Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i
Læs mereIdéer og inspiration til den økologiske fejringsdag
Idéer og inspiration til den økologiske fejringsdag KÆRE KØKKENER OG KANTINER Vi er glade for, at I ønsker at fejre økologien i jeres køkken på den økologiske fejringsdag sammen med os. Vi har i dette
Læs meressækken højst 25 kg affald i d
ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereSlutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 2016
J. nr.: 5--6-37 5. november 6 Slutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 6 INDLEDNING Fødevarestyrelsen har henover sommeren 6 gennemført en kontrolkampagne målrettet vejledning om holdbarhedsmærkning
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereS T O P S P I LD. Begræns madspild i detailhandlen
UNDGÅ AFFALD S T O P S P I LD Begræns madspild i detailhandlen Undgå affald, stop spild nr. 06, 2014 Titel: Begræns madspild i detailhandlen Redaktion: Anne Louise Nielsen, Karsten Kramer Vig og Lone Søvad
Læs mere