Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?"

Transkript

1 Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende. Nogle kurver knækker ikke! Det skyldes grundlæggende, at landbruget er underlagt særlige markedsforhold, som ikke ændrer sig, og som bestemmer rammerne for landbrugets udvikling. Nogle tendenser er globale: Det vil sige, at landbruget udvikler sig efter samme internationale mønster. I takt med, at et land bliver rigere, ændres landbrugets rolle, struktur og udvikling. Andre tendenser har været de samme gennem mange årtier eller gennem mere end hundred år. Disse historiske tendenser er også forholdsvis forudsigelige. I de følgende kan du se nogle af de tendenser, som landbruget følger og som landbruget sikkert også vil følge fremover - Landbrugets samfundsøkonomiske betydning falder - Fødevareindustrien vokser hurtigere end landbruget - Landbrugets bytteforhold forværres over tid - Forbruget af fødevarer stiger kun svagt - Handel med landbrugsvarer over landegrænser bliver stadig vigtigere - Landbrugsstøtte og handelspolitik får en faldende betydning - Strukturudviklingen fortsætter - Non-food og energi får større betydning - Miljø- og landbrugspolitik sammenblandes - Flere forbrugere og færre landmænd - Teknologi og produktivitet får stigende betydning - Andet? - 1 -

2 Landbrugets samfundsøkonomiske betydning falder Figur 1 og 2 illustrerer, hvilken rolle fødevarer og hele fødevarekæden har - på langt sigt -. både globalt og med Danmark som eksempel på et land, som gennem mere end 1 år har gennemlevet en udvikling fra at være et decideret landbrugsland til nu at være blandt de højst udviklede lande i verden. Begge figurer viser meget entydige udviklingstendenser: Fødevareproduktionen får en relativt faldende betydning over tid. Der er tale om en næsten konstant udvikling, hvor kun de kortvarige fødevarekriser med tilhørende prisbobler får den internationale handel med landbrugs- og fødevarer til at stige. Eksempler på ændringer i fødevaresektoren og på fødevaremarkeder under økonomisk udvikling 25 Figur 1. Landbrugs- og fødevarers andel af den internationale handel, Figur 2. Landbrugets og fødevaremarkedets betydning på langt sigt for et land under økonomisk udvikling - med Danmark som eksempel 1 2 Landbrugsvarer 8 Eksport 15 6 Arbejdsstyrke 1 5 Fødevarer 4 2 Forbrug Kilde: Egen fremstilling på grundlag af FAO (212) BFI Anm: Forbruget viser fødevareforbruget i pct. af al forbrug. Landbrugseksporten er incl. sukker, skind samt forarbejdede landbrugsvarer. Kilder: Egne beregninger på grundlag af Hansen, S. Aa. (1983), Danmarks Statistik (212), Landbrugsraadet (flere årgange) samt Henriksen og Ølgaard (1969)

3 Produktion og værdiskabelse i primærlandbruget Det internationale mønster i retning af landbrugets faldende andel af produktion og værdiskabelse ved stigende økonomisk velfærd ses tydeligt af figur 3. Figur 3 Landbrugets andel af landets samlede BFI som funktion af BNP pr. indbygger (211) US$ (21) Kilde: Egen fremstilling på grundlag af World Bank (212). Figuren viser for hvert enkelt land sammenhængen mellem landets økonomiske udviklingsniveau (BNP/capita vist på logaritmisk skala) og landbrugets værdiskabelse (BFI) i forhold til landets samlede BFI. Hver prik markerer ét land. Som det ses, er der - trods store forskelle i landenes faktorudrustning m.m. - en klar tendens til landbrugets faldende betydning ved stigende økonomisk udvikling. Det er dog kendetegnende, at befolkningsafvandringen sker så hurtigt, at værdiskabelsen set i forhold til den resterende arbejdskraft i landbruget er kraftigt stigende i takt med den økonomiske udvikling. Denne sammenhæng mellem værdiskabelse pr. arbejdskraftenhed og økonomisk udviklingsniveau fremgår af figur 4. Figur 4. Værdiskabelse pr. arbejdskraft i landbruget 1. US$ US$ (21) Anm: Værdiskabelse er opgjort for 211 eller for seneste år med tilgængelige data i faste 2- dollars. BNP pr. capita er for 211. Kilde: Egne beregninger på grundlag af World Bank (212). Som det ses af figuren, stiger værdiskabelsen pr. arbejdskraftenhed kraftigt ved stigende velfærd. Denne form for arbejdsproduktivitet, som der jo reelt er tale om, er også udtryk for stigende bedriftsstørrelser i takt med den økonomiske udvikling. Den meget klare sammenhæng er bemærkelsesværdig, idet mange andre forhold end blot den økonomiske udvikling er med til at forklare arbejdsproduktivitet, værdiskabelse og strukturudvikling i landbruget

4 Fødevareindustrien vokser hurtigere end landbruget Når det gælder fødevareindustriens betydning i forhold til landbruget, er det karakteristisk, at der i takt med den økonomiske udvikling i et samfund sker en stigende specialisering i den agroindustrielle sektor. I et udviklingsland vil en betydelig del af forsynings- og forarbejdningsaktiviteten ske i det primære landbrug. I takt med den økonomiske udvikling sker der en større arbejdsdeling, således at forsynings- og forædlingsindustrien overtager en betydelig del af både husholdningernes og landbrugenes forarbejdning. Denne udvikling vil således også være med til at reducere det primære landbrugs direkte betydning som resultat af den økonomiske udvikling. Her skal så tilføjes, at det primære landbrugs betydning i stigende omfang sker som afledt virkning i tilstødende sektorer. Fødevareindustriens udvikling påvirkes således på den ene side af en generelt svag markeds- og efterspørgselsvækst for fødevarer og på den anden side af en stigende forædling. Som det ses af figur 13, er der en klar tendens i den vestlige verden i retning af, at fødevareindustrien overtager en væsentlig del af landbrugets betydning i det agroindustrielle kompleks. Figur 13. Fordeling af værditilvæksten i dele af fødevaresektoren i OECD Landbrug Fødevareindustri Anm: Vejet gennemsnit af 29 OECD-lande. Kilde: Egne beregninger på grundlag af OECD (212) og World Bank (212) - 4 -

5 Landbrugets bytteforhold forværres over tid Som konsekvens af både produktivitetsudvikling og trædemøllen vil landbrugets salgspriser udvikle sig langsommere end andre varer i samfundsøkonomien i gennemsnit. Priserne på både landbrugs- og fødevarer vil på langt sigt stige mindre end inflationen, og bytteforholdet - forholdet mellem landbrugets salgs- og faktorpriser - vil falde. Det faldende bytteforhold over tid er er fænomen, som især gælder for landbruget, og som generelt ikke findes i samme omfang i de øvrige erhverv. Det faldende bytteforhold er en tendens, som landbruget i næsten alle lande oplever - næsten uanset hvilket land, der er tale om. Som det ses i figur x, falder landbrugets bytteforhold næsten efter samme tendens i så forskellige lande som USA, Australien og Danmark. Figur x. Udviklingen i landbrugets bytteforhold i Australien, USA og Danmark Indeks 1949 = USA 4 Australien 2 Danmark Kilde: Egne beregninger på grundlag af Dansk Landbrug (flere årgange), RIRDC (1997), USDA (29), ABARE (28) m.m

6 Forbruget af fødevarer stiger kun svagt Det samlede forbrug af landbrugs- og fødevarer ændres ikke ret meget over tiden. Selv om indkomsten i en familie stiger, spiser man ikke mange flere fødevarer. Det vil sige, at efterspørgslen er forholdsvis uafhængig af indkomstudviklingen. Det betyder, at fødevarer udgør en stadig faldende andel af det samlede private forbrug, jfr. x og y Som det ses af figurerne, falder fødevarernes andel af det samlede forbrug støt. I dag bruger en dansker lige så meget på fødevarer som på fritid og underholdning. I starten af 197 erne var forbruget af fødevarer næsten 3 gange så stor som forbruget af fritid og underholdning. På grund af efterspørgselsforholdene og den lave befolkningstilvækst i vore traditionelle markedsområder stiger det samlede fødevareforbrug kun meget svagt. Inden for det samlede forbrug er der dog visse varegrupper, hvor efterspørgslen stiger kraftigt. Det er f.eks. højt forarbejdede fødevarer med en høj kvalitet Figur x. Fødevarernes andel af det samlede forbrug i Danmark, USA og Canada Per cent Denmark United States Canada Figur x. Fødevarernes andel af det totale forbrug i forhold til landenes økonomiske udviklingsniveau Per cent GDP per capita (US$) (log. scale) Kilder: Agriculture Canada (212), USDA (212a) Statistics Denmark (212 flere årgange) Kilder: Egne beregninger på grundlag af World Bank (212), Seale, J.L.and A. Regmi (26) and FAO (212b) - 6 -

7 Handel med landbrugsvarer over landegrænser bliver stadig vigtigere På trods af landbrugskriser og handelspolitik er der en betydelig vækst i den internationale handel med landbrugsvarer. Den internationale handel i pct. af den totale produktion er således steget betydeligt for de fleste vigtige landbrugsprodukter, jfr. figur x. Figur x. International handel i pct. af verdens samlede produktion, Sojabønner Gennemsnit* Okse- og kalvekød Fjerkrækød Svinekød * Vejet gennemsnit af 14 væsentlige landbrugsvarer. Anm. 3 års glidende gennemsnit Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAO (212). Når den internationale handel får en stigende betydning, sker der en yderligere arbejdsdeling eller specialisering mellem landene. De enkelte lande vil specialisere sig inden for de områder, hvor de bedst kan klare sig, og opgive de områder, hvor de ikke kan klare sig i den internationale konkurrence

8 Landbrugsstøtte og handelspolitik får en faldende betydning Landbrugsstøtten i den vestlige verden under ét er faldet betydeligt i de seneste årtier. Den samlede landbrugsstøtte - målt som andel af den samlede landbrugsproduktion - er således faldet 37 pct. til 19 pct. af produktionsværdien - i perioden 1986 til 211, når man ser på den vestlige verden, OECD, under ét. Figur 3.9. Udviklingen i landbrugsstøttens størrelse i OECD-landene PSE, pct. PSE NPC NAC PSE: Producer Support Estimate NAC: Nominal Assistance Coefficient NPC: Nominal Protection Coefficient NAC og NPC 2, Kilde: Egen fremstilling på grundlag af OECD (213a) For en nærmere gennemgang af de viste målemetoder kan der henvises til OECD (213a). 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, gode - da meget af støtten er kapitaliseret og har medført stigende jord- og ejendomspriser m.m. - har landbrugsstøtten i den vestlige verden alligevel været af en betydelig størrelse. Liberaliseringen af landbrugspolitikken og den gradvise fjernelse af landbrugsstøtten vil sandsynligvis fortsætte, da en række politiske og økonomiske drivkræfter understøtter denne liberaliseringstendens. Udgangspunktet er, at mindre støtte og mere frihandel skaber større velstand, fordi produktionen kommer til at foregå, hvor den er mest effektiv og mest rentabel. Selv om der også fremover kan forekomme kortere- eller længerevarende perioder uden liberalisering, er det ikke særligt sandsynligt, at tidligere tiders protektionisme på landbrugsområdet vil komme tilbage. De frie markedskræfter vil på langt sigt blive dominerende. I de internationale WTO-forhandlinger om en liberalisering af landbrugsstøtten er der en klar holdning til, at især de direkte handelspåvirkende støtteordninger skal begrænses, mens støtteordninger med henblik på at sikre indkomst, landdistrikter, miljø m.m. bliver mere eller mindre friholdt. Som det ses af figuren, har landbrugsstøtten i den vestlige verden, OECD, udgjort 2-4 pct. af produktionsværdien i landbruget. Selv om en betydelig del af støtten ikke direkte kommer de nuværende landmænd til - 8 -

9 Strukturudviklingen fortsætter Færre landbrug Strukturudviklingen målt på udviklingen i antallet af landbrug er i vid udstrækning ensartet fra land til land. I Danmark er der en entydig tendens i retning af stadig færre landbrug fra år til år, og denne tendens genfindes i mange andre højtudviklede lande. Antallet af landbrug i så forskellige lande som Danmark, Sverige og USA har således udviklet sig relativt ens over det seneste lille århundred, jfr. figur 1. Større landbrug Også når det gælder udviklingen i husdyrbedrifternes størrelse er der i vid udstrækning tale om ensartede internationale mønstre, jfr. figur 5-6. Figur 5. Antal svin pr. bedrift i Canada, Holland og Danmark Svin pr. bedrift Danmark Figur 1. Udviklingen i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, Sverige og USA. Indeks 192 = 1 12 Anta l bedrifter (192 = 1) Holland 1 8 USA Da nmark 2 Canada Sverige Figur 6. Antal malkekøer pr. bedrift i USA og Danmark. Malkekøer pr. bedrift Anm: P.g.a. forskelle i opgørelsesmetoder m.m. er der foretaget visse marginale korrektioner i forhold til kilderne USA Danmark Kilder: Statistiska Centralbyrån (flere årgange), USDA (21) m.m. Som det ses af figuren, har udviklingen i de tre lande haft samme tendens. Det meget konstante antal landbrugsbedrifter i Danmark helt frem til starten af 196 erne har dog været karakteristisk set i forhold til de øvrige lande. Her må den særlige danske landbrugspolitiske regulering i form af udstykning, statshusmandsbrug m.m. være en væsentlig forklaring Kilde: Egne beregninger på grundlag af, Danmark Statistik (flere årgange) og USDA (21). De viste figurer understreger samstemmende, at landene tilsyneladende følger et relativt ensartet mønster.

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af

Læs mere

13-01-2011. Indhold. Fødevareindustriens størrelse i Danmark - i forhold til samlet industri

13-01-2011. Indhold. Fødevareindustriens størrelse i Danmark - i forhold til samlet industri 13-1-211 Indhold Fremtiden for dansk landbrug og specielt for dansk slagtekalveproduktion Slagtekalve frem mod 22 Tirsdag den 11. januar 211 Hvad er vi danskere bedst til at producere? Hvor har vi styrker

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Dansk landbrugs strukturudvikling siden 1950

Dansk landbrugs strukturudvikling siden 1950 Henning Otte Hansen Dansk landbrugs strukturudvikling siden 1950 i internationalt perspektiv Dansk landbrug har gennemgået en meget omfattende strukturudvikling siden 1950 erne. Spørgsmålene er, hvad der

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1 Udgangspunkt DK markbrug

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET

FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET Seniorrådgiver, Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut Landmandens andel af forbrugerkronen falder næsten år for år. Det betyder, at landbrugsvarernes andel af fødevarernes

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. For at få punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. For at få venstrestillet

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. For at få punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. For at få venstrestillet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Indhold Navn oplægsholder Navn KUenhed Global produktion og handel: Landbrugs- og fødevarer Global produksjon og handel:

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Svinekongressen Svineproduktion er en god businesscase for Danmark. v. Cheføkonom Thomas Søby

Svinekongressen Svineproduktion er en god businesscase for Danmark. v. Cheføkonom Thomas Søby Svinekongressen 213 Svineproduktion er en god businesscase for Danmark v. Cheføkonom Thomas Søby Fødevareklyngen er stærk i Danmark Svinene spiller en væsentlig rolle i værdikæden Eksporten fra klyngen

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp?

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp? Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp? Torsdag den 4. februar 2010 Agerskov Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1 Indhold Udgangspunktet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

Frøavlens fremtid i Danmark

Frøavlens fremtid i Danmark Frøavlens fremtid i Danmark 8. oktober 2008 DLF-TRIFOLIUM-konference Henning Otte Hansen Fødevareøkonomisk Institut (hoh@foi.dk) Indhold 1. Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden??

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Kornproduktion i Danmark. - set i et globalt *47 perspektiv 31/01/ set i et globalt perspektiv. * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok?

Kornproduktion i Danmark. - set i et globalt *47 perspektiv 31/01/ set i et globalt perspektiv. * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok? Kornproduktion i Danmark - set i et globalt *47 perspektiv SAGRO 1. februar 2017 Henning Otte Hansen Københavns Universitet hoh@ifro.ku.dk Kornproduktion i Danmark - set i et globalt perspektiv * Det globale

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? 29. september 2008 KLJ, LNI Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? De markante globale prisstigninger på råvarer i fødevareproduktionen har skabt betydelig opmærksomhed. I nærværende notat vil der gives

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling?

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Indhold Hvordan fungerer landbrugsmarkederne? Hvad er afgørende for de fremtidige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Megatrend Globalisering

Megatrend Globalisering Megatrend Globalisering Skrevet af Kåre Stamer Andreasen Definition Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling 21-3-214 Indhold Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling Agro- og fødevareindustriens indtjening 213 Egenkapital og formue i andelsselskaberne Globalisering - betydning og udvikling? 2. marts

Læs mere

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Trykt i Tidsskrift for Landøkonomi 196. årgang, nr.2, juni 2010, s. 241 252 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 22/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 22/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. / Markedsnyt 01-06- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.400 stk. Afregningspriser = uændret

Læs mere

Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen

Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950=100 500 400 Handel med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100 Kilde: WTO 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000

Læs mere