WKF Kata og Kumite regler

Transkript

1 WKF Kata og Kumite regler Oktober

2 KUMITE REGLER Nærværende kampreglement er udarbejdet på baggrund af WKF's officielle regler fra Madrid juni Artikel 1: Kamparealet 1. Kamparealet skal være plant og uden forhindringer. 2. Kamparealet skal være et mat kvadrat (ikke glat). 3. Kamparealet skal være kvadratisk med en sidelængde på 8m x 8m (børn 6m x 6m) samt et sikkerhedsområde på 1m x 1m, i alt 10m x 10m målt til yderkanten. Det må være hævet indtil en højde af 1 m over gulvplan. Den hævede platform skal måle min. 10m x 10m for at indeholde såvel kamparealet som sikkerhedsområdet. 4. Der skal trækkes 2 parallelle linier, hver på 1 m længde, i en ret vinkel til kampdommerens (efterfølgende benævnt shushin) linie og i en afstand af 1,5 m fra kamparealets center, til at markere kampdeltagernes position. 5. Der skal trækkes en linie 0,5 m lang parallelt med arealets ydergrænse nærmest tidtagerbordet, i en afstand af 2 m fra kamparealets center, til at markere shushins position. 6. Overdommeren (efterfølgende benævnt kansa) skal være placeret til venstre for listeføreren, og skal være forsynet med et rødt flag og en fløjte. Der skal trækkes en linie 1 m fra yderkanten af kamparealet og på indersiden af denne. Det areal, som afskæres af denne linie, kan være i en afvigende farve, eller linien kan være punkteret. Artikel 2: Officiel påklædning 1. Deltagere og deres trænere skal bære den officielle uniform som den beskrives i denne artikel. 2. Dommerpanelet kan bortvise enhver official eller deltager, som ikke efterlever dette regulativ. Dommere: 1. Kansa, shushin og fukushin skal bære den officielle uniform, som er fastlagt af bestyrelsen. Denne uniform skal bæres ved alle SKIF.DK stævner. 2. Den officielle uniform skal være som følger: En langærmet eller kortærmet, hvid skjorte. Det officielle SKIF.DK slips. Ensfarvede, lysegrå benklæder. Mørkeblå eller sorte sokker uden mønster, og sorte "lette" sko uden snører til brug på kamparealet. Kampdeltagere: 1. Deltagerne skal bære en hvid, umærket Karate-gi uden striber eller kantsyninger med de undtagelser, som er anført herunder. Klubemblemer skal bæres på jakkens venstre bryste, og må ikke overstige en størrelse af 12 cm på nogen led. 2

3 Der må kun være det originale fremstillingsmærke på gien. Yderligere kan et identifikationsnummer, udstedt af arrangøren, bæres på ryggen. Den ene kampdeltager skal bære rødt (AKA) bælte, og den anden skal bære blåt (AO) bælte (bæltet må ikke gå længere ned end til midt på låret) 2. Når jakken er strammet rundt om taljen med bæltet, skal den mindst have en længde, så den dækker hofterne, men ikke længere end til midt på låret. Hvad kvinder angår, er det tilladt at bære en ensfarvet, hvid T-shirt under karatejakken. 3. Jakkens ærmer må maksimalt gå til håndledets bøjning og skal mindst nå halvvejs ned på underarmen. Jakkeærmer må ikke rulles op. 4. Benklæder skal have en længde, så de dækker mindst 2/3 af skinnebenet og må ikke rulles op. Benklæderne må max. gå til fodledets bøjning. 5. De blå og røde bælter skal være ca. 5 cm brede og længden skal tilstræbes at være således, at der bliver en ende på ca.15 cm på hver side af knuden. 6. Enhver deltager skal holde sit hår rent og klippet i en sådan længde, at det ikke er hindrende for kampens planmæssige afvikling. Hachimaki (hovedbånd) tillades ikke. Hvis shushin finder en deltagers hår for langt og/eller snavset, kan han, med dommerpanelets accept bortvise deltageren fra kampen. I en kumite kamp er hårbøjler forbudt. I kata er en diskret hårklemme tilladt. 7. Deltagerne skal have korte fingernegle og må ikke bære metalgenstande, briller eller andre genstande, som kan skade modstanderen. Følgende WKF godkendt beskyttelsesudstyr skal benyttes: Kamphandsker i røde og blå. Tandbeskytter. Brystbeskytter til kvinder. Skinnebensbeskyttere i rød og blå. Fodbeskytter i rød og blå. Skridtbeskytter er ikke et krav, men er tilladt. 8. Brug af bandager eller forbindinger på grund af skader skal godkendes af dommerpanelet efter henstilling fra stævnelægen. Coachen skal altid under turneringen bære klubtræningsdragt og bære sit klubmærke klart synligt. Forklaring Deltageren skal bære et enkelt bælte. Det skal være rødt for AKA kæmper, og blå for AO. Bælter, som viser grad, må ikke bæres under kampen. Farven på Kamphandsker, skinnebensbeskytter og fodbeskytter, skal matche farven på bæltet. Der kan meget vel tænkes en religiøs baggrund for at bære visse beklædningsgenstande såsom et tørklæde. Personer, som af religiøse årsager ønsker at bære en beklædning, som i øvrigt bedømmes som uautoriseret, skal henvende sig til hoveddommeren før turneringen starter. Hoveddommeren vil bedømme enhver ansøgning efter dens formål. Hvis en kampdeltager møder op upassende påklædt, vil kæmperen ikke omgående blive diskvalificeret; deltageren vil i stedet få et minut til at bringe sagerne i orden. 3

4 Artikel 3: Tilrettelæggelse af Kumite konkurrencer 1. Konkurrencen afvikles efter elimineringssystem, og uden opsamling. Individuel kumite kan efter behov, opdeles i vægtklasser og i åben klasse. 2. Ingen deltager må udskiftes med en anden i en individuel kamp. 3. Konkurrencedeltagere, som ikke kommer til kamparealet efter annoncering, vil blive diskvalificeret (KIKEN) fra pågældende kategori. 4. Ved holdkampe, skal hvert hold bestå af 3 kæmpere, dog kan et hold med 2 kæmpere accepteres. Der skal ikke være faste reserver. 5. Før hver holdkamp, skal en repræsentant for holdet aflevere en liste med rækkefølgen på kæmperne til dommerbordet. Hvis et hold ikke overholder rækkefølgen, vil holdet blive diskvalificeret. Forklaring Brugen af deltagernes navne kan skabe problemer med udtalelse og identifikation. Der vil derfor som udgangspunkt benyttes "silent call", hvilket betyder, at deltagernes nr. annonceres ved skiltning på dommerbordet. Hvis deltageren som er annonceret, ikke umiddelbart kommer frem til arealet, kan Shushin bede dommerbordet om at starte uret, hvilket betyder at der vil være 1 minut til at møde frem. Efter 1 minut er gået gives KIKEN til den udeblevne kæmper. Artikel 4: Dommerpanelet 1. Dommerpanelet for hver kamp skal bestå af en kampdommer (shushin), 3 sidedommere (fukushin) og en overdommer (kansa). 2. Desuden skal der, for at lette afviklingen af kampene udnævnes officials, som skal sidde ved dommerbordet. Der skal som min. være følgende: Tidtager, pointgiver og listefører. Forklaring Når en kumite-klasse begynder, står shushin på yderkanten af det officielle kampareal. Fukushin 1 og 2 står på hans venstre side og Fukushin 3 på hans højre side. Efter den formelle udveksling af buk mod SHOMEN mellem kampdeltagerne og dommerpanelet træder shushin et skridt tilbage, fukushins vender sig mod hinanden, og alle bukker. Udskiftning af dommerpanelet. Det bortgående dommerpanel træder et skridt frem og drejer sig rundt imod det ankommende dommerpanel. Under ledelse af den ankommende shushin bukker de mod hinanden på hans kommando, og derefter forlader det bortgående dommerpanel kamparealet i enkeltrække og med ansigterne samme vej. Når en enkelt dommer udskiftes, går den ankommende dommer hen til den afgående, de bukker mod hinanden og bytter position. Artikel 5: Varighed af en kamp 1. Varigheden af en kumite kamp er fastsat til: 3 min. for senior mænd 2 min. for kvinde, junior, kadetkampe 1,5 min. for børn. 4

5 2. Tidtagningen for en kamp starter, når shushin giver startsignal, og standses, hver gang han råber YAME. 3. Tidtageren skal give signal med tydeligt hørbar Gong (ét slag), som indikerer 30 sek. tilbage samt time-up Gong - Gong (to slag). Time-up signalet markerer, at kampen er afsluttet. Artikel 6: Scoring 1. Der kan tildeles følgende scoringer: SANBON (3 point) NIHON (2 point) IPPON (1 point) 2. Scoring tildeles når en godkendt angrebsteknik udføres mod et godkendt angrebsområde, og når følgende 6 scoringskriterier er opfyldt: 1. God form 2. Sportslig attitude 3. Kraft 4. Zanshin 5. God timing 6. Korrekt afstand 3. SANBON kan tildeles ved: Spark mod hovedet (jodan-geri) Fejning eller kast, hvor modstanderen falder ned på underlaget, fulgt op af scorende teknik. 4. NIHON kan tildeles ved: Spark mod kroppen (chudan geri) Håndteknik mod ryggen (chudan tsuki) En kombination af pointgivende håndteknikker Balancebrydende teknik, fuldt op af scorende teknik 5. IPPON kan tildeles ved: Håndteknik (chudan eller jodan) 6. Følgende er godkendte scoringsområder: Hovedet Ansigtet Halsen Mellemgulv Brystet Ryggen (men ikke skuldre) Siden af kroppen 7. En effektiv teknik, som udføres samtidig med, at der gives signal til, at en kamp er afsluttet, betragtes som gyldig. Et angreb, uanset om det er effektivt, som udføres, efter at der er givet ordre til at afbryde eller stoppe en kamp, giver ikke score og kan resultere i, at der tildeles straf. 8. Ingen teknik, selv om den er teknisk korrekt, vil give score, hvis den udføres, medens begge kampdeltagere befinder sig uden for kampområdet. Det er dog således, at hvis en af deltagerne udfører en effektiv teknik, medens han endnu befinder sig inden for kampområdet, og før shushin råber YAME, vil det give score. 5

6 9. Effektive teknikker, som udføres samtidig af begge kampdeltagere mod hinanden, giver ikke score. 10. Hvis en kæmper udfører en scorende teknik, og derefter begår en strafbar handling, bortfalder scoren og der idømmes straf. Forklaring For at score skal angrebet være rettet mod et af de beskrevne områder i stk. 6, og teknikken skal over de 6 kriterier beskrevet i stk. 2. Farlige kast Af sikkerhedshensyn skal der advares eller straffes ved udførelse af farlige kast dvs. sådanne kast hvor modstanderen ikke kan lande sikkert samt alle kast der udføres højere end kasterens hofte. Undtaget denne regel er traditionelle balancebrydende teknikker som ikke kræver fastholdelse af modstanderen f.eks. ashi-barai, ko uchi gari m.m. Shushin bør ikke være for hurtig til at afbryde en kamp. Mange balancebrydende teknikker, som havde absolut mulighed for at lykkes, er blevet afbrudt ved, at shushin har råbt YAME for tidligt. Der bør forløbe 2-3 sekunder efter balancen er brudt således, at der er mulighed for at udføre en scorende teknik. Hvis en kæmper glider, falder eller mister balancen som resultat af deres egen fejl, og modstanderen udføre en scorende teknik, skal denne scoring bedømmes som hvis kæmperen stod oprejst. God form betyder, at teknikkerne har karakteristikker, som kan sammenlignes med øjensynlig effektivitet inden for rammerne af koncepterne for traditionel Karate. Sportslig attitude er en bestanddel af "god form" og refererer til, at en scoringsteknik udføres under stor koncentration, men til trods herfor dog ikke på nogen "ondskabsfuld" måde. Et element af voldsomhed viser styrken og hastigheden i teknikken, og viljen til succes fremgår tydeligt; der holdes ikke igen. Kraft er et produkt af masse og hastighed i teknikken. Derfor skal kraftbegrebet relateres til de pågældende udøvere. Dette betyder, at man ikke kan kræve den samme kraft af f.eks. børn som af voksne. Zanshin er det kriterium, som oftest mangler, når en score beregnes. Det er en tilstand af fortsat entusiasme som varer ved, efter at en teknik er udført, og evnen til at fortsætte med efterfølgende teknikker i "god form". Den deltager, som viser zanshin, bevarer total koncentration og et åbent øje for modstanderens sandsynlige evne til modangreb. God timing betyder at udføre en teknik, netop når den vil have sin største potentielle effekt. På samme måde betyder god afstandsbedømmelse at udføre en teknik i nøjagtig den afstand, hvor den vil have den størst mulige potentielle effekt. Det er således, at hvis teknikken udføres mod en modstander, som bevæger sig hurtigt bort, reduceres den potentielle effekt af dette stød. Korrekt afstand betyder det punkt, hvor den fuldførte teknik afsluttes, på eller nær ved målet. For at give score må teknikken have potentiale til at trænge dybt ind i målet, så stød med strakt arm anses for at have et lavt potentiale i denne forbindelse og bør vurderes tilsvarende. Som eksempel har et stød, som afleveres et sted mellem berøring af huden og 2-3 cm fra ansigtet, og hvor den stødende arm ikke er fuldt udstrakt, den korrekte afstand. Det er ganske klart, at kroppen og armen fungerer som en enhed for at frembringe korrekt afstand; armen må ikke strækkes længere ud end at kroppens kontrol bevares. En teknik der ikke opfylder scoringskriterierne kan ikke give point 6

7 Teknikker, som rammer under bæltestedet, kan give score, så længe det er over skambenet. Halsen er et målområde og ligeledes struben. Dog er direkte kontakt med struben forbudt, men der kan gives score for en effektivt kontrolleret teknik. En teknik, som udføres i "god form", og som rammer på skulderbladene, kan give score. Den del af skulderen, som ikke giver score, er forbindelsen mellem overarmsknoglen, skulderbladet og kravebenet. Slutsignalet signalerer afslutningen af scoringsmulighederne i denne kamp, også selv om shushin måske utilsigtet ikke standser kampen omgående. Slutsignalet betyder imidlertid ikke, at straffe ikke kan idømmes. Straffe kan idømmes af dommerpanelet lige til det tidspunkt, hvor kampdeltagerne forlader arealet, efter at kampen er slut. Straffe kan idømmes herefter, men da kun af hoveddommeren. Ægte AIUCHI er sjældne. Ikke blot skal to teknikker udføres samtidig, men begge skal være lovlige og opfylde betingelserne for scoringsteknikker - begge med "god form" o.s.v. To teknikker kan meget vel udføres samtidig, men kun sjældent er begge, hvis nogen af dem overhovedet, effektive scoringsteknikker. Shushin må ikke afslutte med AIUCHI, når kun den ene af de samtidige teknikker opfylder scoringskriterierne, dette er ikke AIUCHI. Artikel 7: Kriterier for bedømmelse En kamp er afgjort (og afbrydes) til fordel for en kæmper, der fører med 8 point, har flest point ved kampens afslutning, ved HANTEI eller ved tildeling af KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU. 1. Hvis en kamp ender uafgjort, skal Shushin annoncere HIKIWAKE, og dermed overgår kampen til ENCHO-SEN. Der benyttes ikke ENCHO-SEN i børneklasserne. 2. En forlængelse af kampen ENCHO-SEN, indebærer, at alle advarsler straffe m.m. fra den ordinære kamp følger med. Kamp tiden er 1 min. og den kæmper, der først scorer vinder kampen. Hvis ENCHO-SEN ender uafgjort afgøres kampen ved HANTEI, hvor samtlige dommere skal markere en vinder (der kan ikke dømmes uafgjort). Sejr ved HANTEI kan tildeles på grundlag af følgende: Deltagernes fremtræden, kampånd og styrke. Overlegenhed i taktik og teknik. Den kæmper der udført hovedparten af de tekniske handlinger. 3. Der benyttes som udgangspunkt ikke ENCHO-SEN i holdkampe. 4. Det vindende hold er det hold, som har flest sejre. Skulle de to hold have samme antal sejre, vinder det hold som er scoret flest point i alt. Her medtages også point opnået i tabte kampe. 5. Hvis de to hold har samme antal sejre og point, skal en kæmper fra hvert hold udkæmpe en afgørende kamp. Ender denne kamp også uafgjort, benyttes reglerne i stk. 1. og En holdkamp stoppes, når et hold har opnået 2 sejre. Forklaring Ved HANTEI skal shushin stå udenfor kamparealet, udtale HANTEI og fløjte et to toners signal med fløjten. Efter sidste fløjtesignal markerer alle dommere samtidigt deres afgørelser, fukushin med deres flag, shushin med håndsignaler. Herefter fløjter shushin en gang, flagene tages ned og shushin går ind på sin linie på kamparealet og meddeler flertalsafgørelsen. 7

8 Dommere synes sjældent at være forberedt på at bruge deres dømmekraft, når de skal fastlægge udfaldet af en kamp, hvori begge deltagerne har scoret lige meget. Det er helt i orden at give den ene af deltagerne sejren, selv om scoren står lige. Dommeren må stille sig selv mange spørgsmål, når de bedømmer resultatet af en kamp. Har den ene deltager udvist større beslutsomhed, styrke, udnyttet afstand og hurtighed? Har nogen af deltagerne fremvist bedre udførelse og/eller større variation af teknikker? Hvis der på dette grundlag kan træffes en klar afgørelse, kan sejr i kampen tildeles den overlegne deltager. Artikel 8: Forbudt opførsel Forbudte teknikker og handlinger deles ind i to kategorier: Kategori 1: 1. Teknikker med for hård kontakt scoringsområdet taget i betragtning og teknikker som rammer struben. 2. Direkte angreb mod arme, ben, skridt, led (ankel, knæ, hofte, skulder, albue) samt fodens overside. 3. Angreb mod ansigtet med åbenhånds-teknikker (SHUTO, TEISHO eller NUKITE m.m.). 4. Farlige eller forbudte kast, som ifølge deres natur kan skade modstanderen. Kategori 2: 1. At foregive eller overdrive en eventuel skade. 2. Overskridelser af kampområdets grænser (JOGAI). 3. Mangel på respekt for sin egen sikkerhed (MUBOBI). 4. Bevidst at undgå kamp for at forhindre modstanderen i score. 5. Brydning, skubben, holden eller griben uden efterfølgende angrebsforsøg. 6. Teknikker, som ifølge deres natur ikke kan kontrolleres, samt teknikker der ikke er kontrollerede. 7. Angreb med hoved, knæ og albue. 8. At tale til eller ophidse modstanderen, ikke efterkomme dommerens direktiver samt uværdig eller uartig opførsel. Forklaring Karateteknikker der udføres med fuld kraft kan forårsage meget alvorlige skader, og kan endda medføre døden. Konkurrencekarate er idræt, derfor er de fleste farlige teknikker forbudt, og alle teknikker skal udføres med kontrol. Den trænede karate-ka kan tåle stærke slag på muskulære områder som maven, men hoved, ansigt, nakke, underliv, brystben og ribben er sårbare over for kontakt. Af denne grund må der også udøves fuld kontrol mod disse scoringsområder. Teknikker, der forårsager skade, skal straffes, medmindre den skadede selv er skyldig. Alle teknikker skal være kontrollerede og i god form. Er de ikke det, skal de straffes, uanset hvilken teknik det gælder. Børn Al kontakt mod Jodan dvs. mod ansigt, hoved og hals / nakke er forbudt. Ved kontakt mod Jodan skal kæmperen straffes eller diskvalificeres. Der benyttes ikke Chukoku ved SKIF børnestævner. Ved let berøring tildeles som første straf Keikoku og modstanderen tildeles Ippon. Ved hårde kontakt tildeles Hansoku-Chui eller Hansoku. Point skal tildeles når en godkend teknik udføres indenfor en afstand af 10 cm fra Jodan. Angreb mod Chudan dvs. maven, brøst, ryg og sider skal udføres med maksimal kontrol. Hård kropskontakt er forbudt. Begrebet skin touch bruges ved angreb mod Chudan. Ved hård kontakt tildeles 8

9 som minimum Keikoku, Hansoku-Chui eller Hansoku. Point skal tildeles når en godkend teknik udføres indenfor en afstand af 10 cm fra Chudan. Kadet Ingen kontakt jodan tsuki, skin touch jodan geri og let kontakt chudan. Hvis handsken berøre hovedet, skal dommeren ikke give scoring. Hvis det bedømmes at der er mere end skin touch, skal der gives advarsel for hård kontakt.. Junior og Senior Skin touch jodan og let kontakt chudan. Hvis det bedømmes at der er mere end skin touch, skal der gives advarsel for hård kontakt. Typisk efterlader en for hård kontakt et rødt mærke. På samme måde en kontakt hvor hovedet rykkes bagover ved kontakten. Skader Shushin må til stadighed holde øje med en skadet deltager. Dennes opførsel kan hjælpe ham i bedømmelsen. En kort tøven med at afsige en dom tillader symptomer på skader at udvikle sig, såsom næseblod. Observation vil også afsløre enhver anstrengelse fra deltagerens side til at give indtryk af, at en skade er værre, end den egentlig er, for af taktiske grunde at skaffe sig en fordel. Eksempler på dette er at blæse kraftigt gennem en skadet næse eller at gnide ansigtet kraftigt med en handskes bagside. Skader, som eksisterer i forvejen, kan give symptomer, som er helt ude af proportion med den reelle kontakt. At foregive en skade, som ikke eksisterer, er en alvorlig overtrædelse af reglerne. At overdrive en skade, som eksisterer, er knap så alvorligt. Den deltager, som foregiver en ikke eksisterende skade, skal idømmes SHIKKAKU, dvs., når sådant som kollaps og rulle omkring på gulvet ikke støttes af bevis for en skade, som kan konstateres og rapporteres af stævnelægen. Der skal tildeles straf for at overdrive en skade. Uoverlagte spark og fodsving Det uoverlagte spark i skridtet kan mindske modstanderens mulighed for at vinde, lige så sikkert som det overlagte spark vil gøre, der bør derfor tildele en straf i begge tilfælde. Fodsving, som lander højt oppe på underbenet, kan forårsage knæskade. Dommerne skal vurdere værdien af ethvert svingangreb på benet; virkningsløse, men smertefulde angreb af denne slags bør straffes omgående. Kast Kasteteknikker inddeles i to typer. Den første er traditionelle ben fejninger som ikke medfører fastholdelse af modstanderen f.eks. ASHI-BARAI, KO UCHI GARI m.m. Den anden type kast er kast, hvor der tages fat i modstanderen under kastets udførelse. Kast af denne type, må ikke udføres over hoftehøjde, og kæmperen skal holde fast i modstanderen under hele kastet, så modstanderen kan lande sikkert under kastet. Kast som udføres over skulderen er strengt forbudt, dette gælder også de såkaldte offerkast som TOMOE NAGE, SUMI GAESHI m.m. Hvis modstanderen påføres en skade på baggrund af skaden, skal dommerpanel vurdere om der skal gives advarsel. Jogai JOGAI defineres som den situation hvor en kæmpers fod, eller hvilken som helst del af kroppen (eller gien) berører området uden for kampfladen. Undtaget er når en kæmper skubbes, trækkes eller kastes ud. Shushin bør råbe yame, så snart der opstå en JOGAI situation, derfor gives der kun JOGAI til den kæmper, der først træder ud, uanset om begge kæmpere er trådt ud inden yame. Det tidspunkt, hvor der råbes YAME er til hjælp for at fastlægge, om der er JOGAI. Hvis AKA udfører en vellykket teknik og derefter kommer ud af kampområdet, bør der være YAME i scoringsøjeblikket, og overskridningen sker derfor uden for kamptiden og bør ikke straffes. Hvis AKA's forsøg på at score ikke lykkes, erklæres der ikke YAME, og overskridningen vil blive registreret. Hvis AO overskrider kampom- 9

10 rådets grænse umiddelbart efter, at AKA scorer med et vellykket angreb, så vil der være YAME samtidig med scoren, og AO's overskridning noteres ikke. Hvis AO overskrider grænselinien eller har gjort det, når AKA scorer (med AKA forblivende inden for kampområdet), så vil såvel AKA's score som AO's straf blive tildelt. Trække tiden Bevægelser, som spilder tid, omfatter meningsløs cirklen rundt, medens den ene eller begge deltagere ikke engagerer sig i kamp. Det forventes, at de til en begyndelse afprøver hinanden, men i løbet af kort tid bør planlagte og effektive angreb og modangreb forekomme. Hvis dette af en eller anden grund ikke sker inden for en rimelig tid, skal shushin stoppe kampen og give en advarsel til den/de uforetagsomme. Den deltager, som konstant trækker sig tilbage, for at trække tiden ud skal straffes. Dette sker ofte i slutningen af en kamp. Hvis forseelsen sker inden der er ca. 10 sek. tilbage af kampen skal der gives en advarsel (medmindre der tidligere er givet en kategori 2 advarsel). Hvis der er mindre end ca. 10 sek. tilbage af kampen skal der dømmes mindst (eller efter skalaen) KEIKOKU og modstanderen tildeles IPPON. Dommerne skal være opmærksomme på, om kampvægringen skyldes bevidste taktiske skinangreb fra modstanderens side. I så fald skal modstanderen straffes. Mubobi Et eksempel på MUBOBI er det øjeblik, hvor en kæmper udfører et engageret angreb uden hensyn til sin egen sikkerhed. Nogle deltagere kaster sig ind i et langt modstød og er ude af stand til at afværge et modangreb. Sådanne åbne angreb danner en MUBOBI handling og kan ikke score. Af hensyn til deltagerens egen sikkerhed bør han/hun advares på et tidligt tidspunkt. Som et taktisk, teatralsk træk vender nogle deltagere sig omgående bort og foregiver dominans for at demonstrere et scoret point. De sænker deres forsvar og negligerer modstanderen. Formålet med denne manøvre er at henlede dommernes opmærksomhed på deres teknik. Dette er ganske klart MUBOBI. Hvis deltageren bliver ramt på grund af MUBOBI, skal denne tildeles en kategori 2 straf. Der bruges ikke MUBOBI i børnerækkerne. Artikel 9: Straffe CHUKOKU KEIKOKU HANSOKU-CHUI HANSOKU SHIKKAKU Er en advarsel, der kan gives for mindre overtrædelser, forsøg på overtrædelse samt ved første akkumulerende overtrædelse. Er en straf, hvor man tildeler modstander IPPON (1 point). KEIKOKU dømmes for mindre forseelser, hvis der tidligere i kampen har været givet advarsel, eller for overtrædelser, som ikke er alvorlige nok til at udløse HANSOKU-CHUI. Er en straf, hvor man tildeler modstanderen NIHON (2 point). HANSOKU-CHU anvendes ved alvorlige overtrædelser eller ved gentagne mindre overtrædelser hvor der tidligere er givet KEIKOKU. Gives ved meget alvorlige overtrædelser eller ved mindre overtrædelser hvor der tidligere er givet HANSOKU-CHUI. HANSOKU medfører diskvalifikation og sejr til modstanderen. Er en bortvisning fra den aktuelle turnering, konkurrence eller match. For at fastlægge omfanget af SHIKKAKU skal hoveddommeren konsulteres. SHIKKAKU kan idømmes, hvis en konkurrencedeltager ikke følger en ordre fra shushin, eller begår en handling, som skader karate-do's prestige og ære eller ved andre handlinger der groft bedømmes at overtræde turneringens regler. SHIKKAKU medfører sejr til modstanderen. Ved holdkampe vil den ekskluderede kæmpers point blive sat til 0, og det modstanderens point vil blive sat til 8 point. 10

11 Forklaring Straffe krydsakkumuleres ikke indenfor de to kategorier, men indenfor den enkelte kategori SKAL der altid akkumuleres opad i skalaen, hvis der sker nye overtrædelser. Hele strafskalaen kan benyttes direkte for en overtrædelse af reglerne, men er den en gang givet, skal en gentagelse af den samme overtrædelse medføre en skærpelse af den givne straf. Det er f.eks. ikke muligt at give en KEIKOKU for overdreven kontakt og derefter kun en advarsel, hvis overtrædelsen gentages. Når alle de straffe, som er meddelt i en kamp på grund af forskellige overtrædelser, tilsammen giver HANSOKU, har overtræderen tabt, og vinderen udråbes som AKA/AO NO KACHI. CHUKOKU gives, når der klart har været en mindre overtrædelse af reglerne, men når en kampdeltagers mulighed for sejr ikke er formindsket af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). KEIKOKU kan idømmes direkte uden først at give en advarsel. KEIKOKU dømmes normalt, når en kampdeltagers mulighed for sejr er let forringet på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). HANSOKU-CHUI kan idømmes direkte eller ved akkumulerende straffe. Den bruges direkte, når en deltagers mulighed for sejr er reduceret væsentligt på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). HANSOKU gives for akkumulerede straffe, men kan også gives direkte for alvorlige overtrædelser af reglerne. Den bruges direkte, når en deltagers mulighed for sejr er reduceret praktisk taget til nul på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). SHIKKAKU kan idømmes direkte uden advarsel af nogen art. Det behøver ikke skyldes kampdeltagerne - det er tilstrækkeligt, hvis coachen eller et medlem af kampdeltagernes klub, som ikke selv deltager i kampene, opfører sig på en sådan måde, at det skader karate-do's prestige og ære. Hvis dommerne mener, at en deltager har opført sig ondskabsfuldt, også selv om der ikke er forvoldt reel fysisk skade, er SHIKKAKU og ikke HANSOKU den korrekte straf. SHIKKAKU skal annonceres offentligt. Artikel 10: Skader og uheld i konkurrencer 1. KIKEN eller tab af rettigheder er den afgørelse, som træffes, når en deltager/deltagere er ude af stand til at fortsætte, opgiver kampen eller trækkes ud efter dommernes ordre. Grunden til tilbagetrækningen kan omfatte skader, som ikke kan tilskrives modpartens handlinger. 2. Hvis begge kampdeltagere skader hinanden, eller lider af eftervirkninger fra tidligere skader i en sådan grad, at stævnelægen erklærer dem ude af stand til at fortsætte, gives sejren til den deltager der har flest point. Hvis scoringen står lige, vil en afgørelse (HANTEI) bestemme udfaldet af kampen. 3. En skadet deltager, som er blevet erklæret uegnet til kamp af turneringslægen, kan ikke kæmpe igen i denne turnering uden tilladelse fra stævnelægen. 4. En skadet deltager, som vinder en kamp ved diskvalifikation på grund af skade, må ikke kæmpe igen i denne konkurrence uden tilladelse fra lægen. Han kan vinde endnu en kamp på grund af skade, men bliver derefter automatisk trukket tilbage fra yderligere KUMITE deltagelse i denne turnering. 11

12 5. Hvis en deltager er skadet, skal shushin omgående standse kampen og tilkalde lægen. 6. En kæmper som skades i en kamp og som kræver behov for lægehjælp, har tilladelse til at modtage lægehjælp i 3 min. Når denne tid er gået, skal shushin vurdere om kæmperen er uegnet til at fortsætte, eller om der skal tildeles yderligere tid til behandling. 7. Hvis 10 sek. reglen iværksættes, vil den deltager, som ikke har rejst sig inden 10 sek. betragtes som uegnet til at fortsætte kampen og vil blive trukket tilbage fra videre kumite deltagelse i det pågældende stævne. Hvis deltageren ikke er i stand til at rejse sig umiddelbart, kan shushin signalere til tidtageren om at påbegynde nedtællingen, samtidig tilkaldes stævnelægen om nødvendigt. Tidtageren stopper nedtællingen, hvis shushin signalerer dette ved at hæve sin ene arm. Forklaring Når stævnelægen erklærer en deltager uegnet til videre kamp, skal dette indskrives i vedkommendes SKIF pas, og omfanget af uegnetheden skal klart fremgå af teksten, samtidig informeres evt. andre dommerpaneler. En konkurrencedeltager kan måske vinde ved, at modstanderen bliver diskvalificeret for den samlede værdi af mindre overtrædelser. Måske har vinderen ikke været udsat for nogen særlig skade. Endnu en sejr på samme grundlag vil medføre, at vinderen trækkes ud, selvom han rent fysisk er i stand til at fortsætte. Shushin skal kun kalde på lægen når en deltager er skadet og behøver behandling. Lægen er forpligtet til at give anvisninger vedrørende sikkerheden, men kun i den udstrækning, hvor det har relation til en skadet deltager. Shushin må ikke selv røre kæmperne, men skal pege på det område som han vil have en lægelig vurdering på. I 10 sekunders reglen kontrolleres tiden af en tidtager, som er udpeget til dette formål. Et signal lyder ved 7 sekunder, efterfulgt af det afsluttende signal ved 10 sekunder. Tidtageren må kun starte nedtællingen på shushins signal, og må først stoppe nedtællingen når shushin løfter sin arm. Dommerpanelet træffer afgørelse om KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU i hvert enkelt tilfælde. Hvis en deltager bliver skadet, skal modstanderen stå på sin startposition (og blive stående der) indtil kampen genoptages eller suspenderes. Ved holdkampe, vil en kæmper som får KIKEN få annulleret sine point, og det andet hold vil blive sat til 8 point. Artikel 11: Protest 1. Ingen har ret til at protestere imod en dom til dommerpanelets medlemmer. 2. Hvis en dommerprocedure synes at stride imod disse regler, er den coach, som repræsenterer holdet eller deltagerne, den eneste, som har tilladelse til at protestere. 3. Protesten skal være skriftlig og skal indleveres umiddelbart efter den kamp, som protesten gælder. Den eneste undtagelse herfra er, hvis protesten gælder en administrativ fejl. Kansa skal omgående have besked (mundtligt), så snart den administrative fejl konstateres. 12

13 4. Protesten skal afleveres til hoveddommeren. Hoveddommeren vil derefter gennemgå alle de omstændigheder, som førte til den afgørelse, der protesteres imod. Efter at have overvejet alle eksisterende kendsgerninger, udfærdiger hoveddommeren et svar. 5. Enhver protest, som drejer sig om fortolkning af reglerne, må afleveres skriftligt, og signeret af den coach, som repræsenterer holdet eller deltagerne. 6. Klageren skal deponere et beløb som fastsat af SKIF's bestyrelse. Ved deponeringen modtager klageren en kvittering. Forklaringer Protesten skal indeholde navnene på konkurrencedeltagerne og dommerne, hoveddommerens afgørelser samt detailleret beskrivelse af, hvad der protesteres imod. Almindelige klager over gældende standarder vil ikke blive accepteret som en lovlig protest. Det påhviler klageren at bevise protestens gyldighed. Hvis der er tale om en administrativ fejl under den igangværende kamp, kan coachen henvende sig til kansa på en høflig og respektfuld måde, og gøre opmærksom på den administrative fejl. Derefter vil kansa informere shushin. Coachen må ikke henvende sig til de øvrige dommere eller til stævnelægen for at påvirke disses afgørelser. Protesten vil blive gennemgået af hoveddommeren, og som en del af denne gennemgang vil hoveddommeren studere det bevismateriale, som er vedlagt, til underbygning af protesten. Hvis hoveddommeren finder, at protesten er korrekt, vil der blive taget de nødvendige skridt. Det kan tilføjes, at alle nødvendige forholdsregler vil blive taget for at undgå gentagelser i fremtidige konkurrencer. Det deponerede pengebeløb vil blive refunderet. Hvis hoveddommeren bedømmer protesten ugyldig, afvises den, og det deponerede pengebeløb tilfalder SKIF. Artikel 12: Beføjelser og pligter for Hoveddommer, Kansa, Shushin og Fukushin Hoveddommer: 1. At sikre korrekt forberedelse i samarbejde med stævneansvar, hvad angår kamparena arrangementer, opstilling af alt udstyr og nødvendige faciliteter, afvikling af kampe, samt overopsyn, sikkerhedsforanstaltninger osv. 2. At udvælge kansa, shushin og fukushin, og at udpege kampkontrollanter til at overvåge, hvordan dommerne afvikler deres opgaver. 3. At udnævne erstatningsdommere, hvor dette måtte være nødvendigt. (Sammensætningen af et panel af dommere kan ikke ændres af den enkelte kansa, shushin eller fukushin. 4. At træffe den endelige afgørelse i sager af teknisk art, som kan opstå i løbet af en given kamp, og som ikke findes beskrevet i reglerne. Kansa: 1. Kansas beføjelser omfatter overopsyn og ledelse af dommere, tidtagere, listeførere m.m. 2. At beordre shushin til at stoppe kampen, hvis der forekommer regelbrud 13

14 3. Notater over kampene bliver først officielle med kansas godkendelse. Shushin: 1. Shushin har bemyndigelse til at lede kampene (inklusive annoncering af start, standsning og afslutning af kampen). Han kan: 2. Tildele point. 3. Om nødvendigt, begrunde en given bedømmelse overfor kansa og / eller dommerudvalget. 4. Tildele straffe og advarsler (før, under eller efter en kamp). 5. At indhente fukushins meninger (tegn med flag) og agere i henhold til reglerne. 6. Annoncere ekstra kamptid, og forlænge kampen. 7. At begære HANTEI og meddele beslutningen. 8. At meddele vinder (NO KACHI). 9. Shushins autoritet er ikke begrænset udelukkende til kamppladsen, men gælder også hele det nærmeste område udenom. 10. Shushin skal give alle kommandoer og foretage alle annonceringer. Fukushin: 1. At assistere shushin (med flagsignaler). AKA flag holdes i venstre hånd og AO flag i højre. Dette gælder også for kata. 2. At udøve retten til at stemme om en beslutning, som skal tages (HANTEI). Fukushin skal omhyggeligt observere de kæmpendes handlinger og give signal til shushin i følgende tilfælde: a. Når der observeres en pointgivende teknik. b. Når en kampdeltager skal til at begå, eller har begået en forbudt handling og/eller teknik. c. Når der konstateres skade eller ildebefindende hos en deltager. d. Når den ene eller begge kampdeltagere har bevæget sig ud af kampområdet (JOGAI). e. I andre tilfælde, hvor det bedømmes nødvendigt at påkalde sig shushins opmærksomhed. Forklaring Kansa skal assistere ved at overvåge kampene. Hvis Shushin og/eller Fukushin ikke overholder reglerne skal kansa gøre opmærksom på fejlen ved at hæve det røde flag og fløjte, hvorefter shushin stopper kampen og ændrer på det, der skal rettes. Shushin skal standse en kamp, når alle 3 Fukushins giver signal om scoring til den samme kæmper. Hvis dette ikke sker, skal Kansa fløjte og hæve sit flag, for at gøre shushin opmærksom på fejlen. Shushin behøver ikke at stoppe en kamp, hvis kun 2 fukushins giver signal om scoring til samme kæmper, og han er overbevist om, at signalerne er ukorrekte. Hvis kampen imidlertid er blevet stoppet, og fukushin har en anden opfattelse end Shushin, vil en flertalsafgørelse være udslagsgivende. Shushin kan bede Fukushin om at ændre deres bedømmelse hvis han mener de har taget fejl. Shushin kan ikke bedømmelse mod de to Fukushins, medmindre han har positiv opbakning fra den tredje fukushin. Hvis 2 fukushin har MIENAI, og 1 fukushin har point til en anden kæmper end shushin, vil shushins bedømmelse gælde. 14

15 Når shushin ser en scoring vil han råbe YAME og stoppe kampen, hvorefter han straks vil markere hvilken kæmper han mener, har scoret, ved at bøje armen og holde hånden op mod den kæmper sam han mener, har scoret. AKA - højre hånd og AO venstre hånd. I tilfælde af 2 AO og 2 AKA, skal shushin tydeligt markere hvorfor den anden kæmpers scoring ikke er god nok, og derefter tildele scoring til den anden kæmper. Shushin kan bede fukushin, om at revurdere sin beslutning, hvis han mener at har taget fejl, eller hvis beslutningen vil være i uoverensstemmelse med reglerne. Hvis alle 3 fukushin har forskellige bedømmelse, må shushin afgive en beslutning hvis denne er støttet af en af de 3 fukushin. Ved HANTEI har shushin og de tre fukushin hver en stemme. Ved stemmelighed, er shushins stemme udslagsgivende. Fukushin må kun give score for, hvad de helt konkret ser. Hvis de ikke er absolut sikre, skal de vise MIENAI. Kansas opgave er udelukkende at sikre reglernes overholdelse, dvs. procedure spørgsmål, han må ikke deltage i bedømmelsen. Hvis shushin ikke høre slutsignalet, skal dommerbordet eller kansa fløjte. Artikel 13: Start, afbrydelse og afslutning af kampe 1. De udtryk og signaler, som skal bruges af shushin og fukushins ved afvikling af en kamp, skal være som specificeret i appendiks 1 og Shushin og fukushins skal indtage deres foreskrevne positioner, og efter udvekslingen af buk mellem kampdeltagerne skal shushin annoncere SHOBU HAJIME, hvorefter kampen begynder. 3. Shushin stopper kampen ved at råbe YAME, når en scorende teknik observeres. Kæmperne beordres tilbage til deres udgangspositioner med kommandoen: MOTO NO ICHI. 4. Shushin vender tilbage til sin position, og fukushin meddeler deres opfattelse med signal. Shushin fastlægger scoren og meddeler: AKA eller AO, derefter scoringsområde JODAN eller CHUDAN, teknikken UCHI, TSUKI eller GERI og til slut selve pointet IPPON, NIHON eller SANBON. Samtidig gives det foreskrevne signal med hånden. Shushin starter derefter kampen igen ved at råbe TSUZUKETE HAJIME. 5. Når en kampdeltager fører med 8 point, skal shushin råbe YAME og beordre begge deltagerne tilbage til deres positionslinier, og han indtager sin egen position. Vinderen bliver derefter udråbt, ved at shushin løfter den hånd, som vender mod vinderen, og udråber AO (AKA) NO KACHI. Kampen er hermed afsluttet. 6. Når tiden er udløbet, og scoringsstillingen er uafgjort, skal shushin råbe YAME og vende tilbage til sin position. Han skal råbe HANTEI, og efter at han har givet et fløjtesignal, skal fukushin tilkendegive deres bedømmelse (med flag), shushin skal samtidig vise sin bedømmelse (med armene). Der vil så blive truffet en flertalsafgørelse. Fukushin og shushin har hver 1 stemme ved HANTEI. 7. Shushin vil meddele afgørelsen og udråbe vinderen eller meddele uafgjort (HIKIWAKE). 15

16 8. I tilfælde af at en individuel kamp ender uafgjort, skal shushin udråbe ENCHO-SEN og starte den forlængede kamp tid med kommandoen SHOBU HAJIME! 9. Hvis shushin befinder sig i en af følgende situationer, skal han råbe YAME og standse kampen midlertidigt: a. Hvis en eller begge deltagere er uden for kampområdet. b. Når shushin beordrer en deltager til at bringe sin gi eller sikkerhedsudstyr i orden. c. Når shushin bemærker, at en deltager åbenbart vil overtræde reglerne, eller hvis han modtager signal fra fukushin om det samme. d. Hvis shushin mener, at den ene eller begge kampdeltagere er ude af stand til at fortsætte kampen på grund af skade, ildebefindende eller af andre årsager. Efter at have bemærket sig turneringslægens mening, vil han afgøre, om kampen skal fortsætte. e. Hvis en/eller begge kampdeltagere griber fat i sin modstander og ikke umiddelbart (2-3 sek.) udfører en effektiv teknik eller kast. f. Hvis den ene eller begge deltagere falder eller bliver kastet, og der ikke følges op omgående (2-3 sek.) med en effektiv teknik. g. Hvis begge kæmpere ligger på gulvet, eller begynder at bryde. h. Når en scoring registreres. i. Når 3 fukushin giver signal om scoring til samme kæmper. j. Når shushin bliver bedt om det af kansa eller hoveddommer. Forklaring Når en kamp skal startes, skal shushin først kalde deltagerne til deres startstreger. Hvis en deltager går ind i kampområdet før tiden, skal han/hun vinkes ud af området. Deltagerne skal bukke forskriftmæssigt for hinanden - et hurtigt nik med hovedet er både uhøfligt og utilstrækkeligt. Shushin kan beordre et buk, hvis det ikke foregår frivilligt, ved at signalere med sine underarme, som vist i appendiks 2 i reglerne. Når shushin standser en kamp, skal han ikke kun råbe YAME, han skal også give det korrekte signal. Når kampen derefter genoptages, skal shushin kontrollere, at begge deltagere er på deres streger og kampklare. Deltagere, som står og hopper på stedet, eller på anden måde er urolige, må bringes til ro, før kampen kan genoptages. Shushin skal starte kampen igen med mindst mulig forsinkelse. Artikel 14: Ændringer Kun SKIF Danmark's dommeransvarlig kan i samråd med bestyrelsen ændre på konkurrencereglerne. 16

17 KATA REGLER Artikel 1. Kamparealet 1. Kampområdet skal være plant og uden forhindringer. 2. Området skal være stort nok til at tillade uhindret udførelse af kata. (Der kan ikke dømmes JOGAI) Forklaring: For udførelse af Kata kræves en stabil, jævn overflade. Kamparealet, der anvendes til kumite, kan også anvendes til Kata. Artikel 2: Officiel påklædning 1. Konkurrencedeltagere, dommere og coach skal bære den officielle uniform, som beskrevet i Artikel 2 i Kumite reglerne. 2. Enhver, som ikke overholder beklædnings forskrifterne, kan bortvises. Forklaring Jakken må ikke tages af under udførelsen af Kata, fordi det både er tidskrævende, og fordi det måske kan hjælpe til at score. Deltagere, som stiller op i ukorrekt påklædning, får tildelt 1 minut til at afhjælpe situationen. Kvinder har lov til at bære diskrete hårbøjler ved udførelsen af kata, hvis der ikke er fare for, at håret kan løsne sig. Artikel 3: Tilrettelæggelse af konkurrence. 1. Katakonkurrencen er enten holdkampe eller individuelle kampe. Holdene består af hver 3 personer. Holdet består af enten mænd, kvinder eller et miks af begge køn. De individuelle kata kampe afholdes i separate kvinde- og mandeklasser. 2. Kata-konkurrencen afvikles som i kumite og uden opsamling. 3. Det forventes at kæmperne både kan udføre faste SHITEI kata og frie TOKUI kata under konkurrencen. Kata skal udføres på baggrund af SKIF standarder. I børneklasserne kan der udføres valgfri Kate i alle runder. Det vil sige, at det er tilladt at udføre samme Kata i alle runder. 4. Der skal udføres SHITEI kata når deltagerantallet er over 8. Der må kun udføres Jion eller Kanku- Dai, og der skal skiftes mellem hver runde. 5. Der skal udføres TOKUI kata når antallet af deltager er 2-8. Her må der vælges frit fra de godkendte SKIF kata. Der skal udføres en ny kata i hver runde. Udføres den samme kata to gange, vil det medføre diskvalifikation. 6. I hold kata må der vælges frit i alle runder, mellem de godkendte SKIF kata. Dvs. at der må udføres den samme kata i alle runder. 17

18 Artikel 4: Dommerpanelet 1. Dommerpanelet kan bestå af 3 eller 5 flagdommere, samt 1 kansa. Kansas pligter og ansvarsområde er som beskrevet i kumitereglerne. 2. Desuden vil listefører og udråber/annoncør blive udnævnt med det formål at lette afviklingen af katakonkurrencer. Forklaring Kata-dommerne bør, hvis det er muligt, bestå af et tværsnit af repræsentanter fra klubber. Shushins placering er udenfor og midtfor kamparealet foran tidtagerbordet og med front mod kæmperne. Fukushins er placeret i højre og venstre side, 3 meter fra centerlinien. Hvis der bruges 5 flagdommere, vil shushin sidde som før, og de 4 øvrige vil blive placeret i hvert hjørne af kamparealet. Shushin har AKA flag i højre hånd og AO i venstre hånd. Fukushin har AKA flag i venstre hånd og AO i højre hånd. Artikel 5: Kriterier for afgørelser 1. Kata'en skal udføres med kompetence, og den må udvise en klar forståelse af de principper, den består af (BUNKAI). 2. Kata'en skal have demonstreret korrekt fokusering af opmærksomheden (CHAKUGAN), korrekt timing og rytme, brug af korrekt styrke, korrekt åndedrætsføring, god balance og korrekt fokusering (KIME). 2. Korrekt anspændthed i kampstillinger med vægtfordeling svarende til den KIHON der demonstreres, glidende og ensartet skift mellem stillingerne (HARA forbliver tynget ned ) og med fodens yderside i solid gulvkontakt (ASHI NO URA). 3. I holdkata er synkroniseringen et vigtigt element i bedømmelsen. Synkronisering uden koordinerende signaler (f.eks. lyde eller bevægelser) er en positiv faktor. Forklaring Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, at kata ikke er en dans eller en teatralsk opvisning, men en demonstration af karatens traditionelle principper. Teknikkerne skal være realistiske og effektive; anvendt i en virkelig kampsituation Hold-KATA Skal fremvise alle de momenter, som indgår i kriterier for individuel Kata. Selv om kata bliver udført i fællesskab, må den ikke derfor skifte i rytme eller timing, for at opnå synkronisering. Den skal fremvise kata'ens korrekte dynamik, som om den blev udført af en enkeltperson. Der må ikke gives tegn eller signaler (som f.eks. tydelig hørligt åndedræt) for at sætte handlinger i gang, som ikke er en normal bestanddel af den normale udførsel af Kata. Fejl i synkroniseringen i holdkata skal bedømmes som en teknisk fejl i individuel kata. Synkronisering betyder, at handlingsrækken skal starte/slutte samtidig og også udføres samtidig. 18

19 Artikel 6: Afvikling af kampen 1. Kampdeltagerne skal reagere, når deres navn / nr. råbes op, ved at gå direkte til kamppladsen, bærende henholdsvis rødt AKA eller blåt AO bælte. De stiller sig på kamparealets ydergrænse modsat shushin, med front mod denne og med 3 meters indbyrdes afstand. AKA står til højre for shushin, AO står til venstre (set fra shushins position). Når de har bukket forskriftsmæssigt mod hinanden, forlader AO sin position, og AKA går umiddelbart ind på sin startposition, siger navnet på den kata, der skal udføres (tydeligt), og starter udførelsen. Når AKA har udført sin kata, forlader denne kamparealet, hvorefter AO går ind, og udfører sin kata efter samme procedure. Herefter stiller kampdeltagerne sig på deres oprindelige positioner ved kamparealets ydergrænse, og afventer dommerpanelets afgørelse, HANTEI. 2. Shushin beder om en afgørelse (HANTEI) ved at give to fløjt (et langt og et skarpt), hvorefter alle 3 eller 5 dommere samtidig løfter det ene flag, så det er klart synligt. Der skal dømmes AKA eller AO, der må ikke dømmes HIKIWAKE Hvis den udførte kata ikke er i overensstemmelse med gældende regler, eller hvis der er andre faktorer som er af betydning for en korrekt bedømmelse, skal shushin kalde fukushin ind til konsultation inden der annonceres HANTEI. Fukushin kan ved et diskret tegn henlede shushins opmærksomhed på, at han ønsker en konsultation. 3. Ved diskvalificering viser shushin det i kumite anvendte signal, TORIMASEN. 4. Når shushin har bemærket sig majoritetsbeslutningen, gives et skarpt fløjt, flagene tages ned, og shushin annoncerer AKA / AO NO KACHI, og løfter samtidig det respektive flag. 5. Inden kampdeltagerne forlader deres positioner bukker de forskriftmæssigt mod hinanden. Forklaring Startlinien i kata er grænselinien for kampområdet. Herfra kan kampdeltageren indtage en hvilken som helst position inden for kamparealet, som startposition. Shushin skal sikre, at fukushins er klar, før han beder om at få deres afgørelse vist. Kata-dommerene skal sørge for, at flagene er klart synlige. Når shushin fløjter for HANTEI, skal han have et flag i hver hånd således, at han umiddelbart kan signalere sin bedømmelse. Børn Hvis en kæmper går i stå i sin kata, skal kæmperen have mulighed for at udføre den igen uden fratræk. Går kæmperen også anden gang i stå, skal dommerne afgive deres beslutning ved flag. Kæmpere ved SKIF.DK børnestævne diskvalificeres ikke. Husk! det skal være en god oplevelse for barnet og ikke et nederlag. 19

20 BILAG 2. Anvendte udtryk TERM BETYDNING HANDLING NAKAE (NAKAÆ) Gå til midten. Kæmperne går til deres markerede udgangsposition, samtidigt med at Shushin også går ind på sin position. SHOBU HAJIME ATOSHI BARAKU Påbegynd kampen Lidt tid tilbage.(30 sek.) Shushin står på sin streg. Et lydsignal gives af tidtageren 30 sek. før kampens afslutning. YAME Stop. Afbryde eller slutte kampen. Shushin sænker hånden med et hug. Tidtageren stopper uret. MOTO NO ICHI Udgangsposition. Kæmpere og shushin genindtager deres respektive startpositioner. TZUZUKETE Fortsæt kampen Genoptagelse af kampen, beordret, når der opstår uregelmæssig afbrydelse. TZUZUKETE HAJIME Genoptag kampen Begynd Shushin står på sin streg, træder tilbage i ZENKUTSU og anbringer sine håndflader mod hinanden. SHUGO Kalder fukushin. Shushin giver ham signal med den ene arm. HANTEI Domsafsigelse. Shushin fløjter, alle dommere viser deres afgørelse. HIKIWAKE Uafgjort. Shushin krydser armene over brystet. Han åbner dem igen og holder dem ud fra kroppen med håndfladerne opad. TORIMASEN Ikke godkendt som scorende teknik. Som HIKIWAKE men afsluttende med håndfladerne vendende nedad. ENCHO-SEN Forlængelse. Shushin genoptager kampen med kommandoen ENCHO-SEN SHOBU HAJIME. AIUCHI AKA (AO) NO KACHI AKA (AO) SANBON Samtidig scorende teknikker. Rød (blå) vinder. Rød (blå) får tildelt 3 point Ingen points til nogen af deltagerne. Shushin holder de knyttede hænder sammen foran brystet. Shushin løfter den arm, som vender mod vinderen. Shushin løfter sin arm 45 grader opad med åben håndflade mod kæmperen. 20