Indhold. 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN. 102 Husk på døden om nyopdagede kalkmalerier i Kværndrup Kirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN. 102 Husk på døden om nyopdagede kalkmalerier i Kværndrup Kirke"

Transkript

1

2 Indhold 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN 8 Tell Brak en af verdens første byer TIM B.B. SKULDBØL OG METTE MARIE HALD 18 Biskop Frederik Münter og hans museum NORA MARGHERITA PETERSEN 30 Qajaa i Vestgrønland frossen fortid i en varm fremtid HENNING MATTHIESEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN, JAN BRUUN JENSEN OG JENS FOG JENSEN 44 Landbrug på grænsen Shetland og Norge det nordligste landbrugs monumenter i sten- og bronzealder FLEMMING KAUL OG DITLEV L. MAHLER 60 Ave Maria religiøs brug af runer i middelalderens Grønland LISBETH M. IMER 72 Træhåndværket i Nydam-fundet anvendelse af træ til våben og andet militært udstyr i århundrede e.kr. CLAUS MALMROS 88 Hjortholm borgen, der aldrig blev færdig gåden blandt Samsøs middelalderborge VIVIAN ETTING, NILS ENGBERG, JØRGEN FRANDSEN, LIS NYMARK OG HANS SKOV 102 Husk på døden om nyopdagede kalkmalerier i Kværndrup Kirke IDA HASLUND, MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN OG SISSEL F. PLATHE 116 Bagte helgener og nipsgenstande lerfigurer fra middelalder og nyere tid METTE HØJMARK SØVSØ 128 Silke, tekopper og ædeltræ et københavnsk borgerhjem og kolonivarer i 1700-tallets midte MIKKEL VENBORG PEDERSEN 140 Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs arkiv nu på Nationalmuseet JESPER KURT-NIELSEN, CARINA ANDERSEN OG HANS CHRISTIAN GULLØV 150 Dansk-norsk samarbejde om restaureringen af det bemalede interiør i Røros Kirke i Norge LOA LUDVIGSEN, ROBERT LARSEN OG IVER SCHONHOWD 162 Istedløven på plads retablering af et nationalt monument PALLE MAURICE JEPSEN, INGE ADRIANSEN, TORBEN HOLST OG ANDERS EKSTRØM LØKKEGAARD 172 Klimaforandring så kom Jellings runesten under tag SUSANNE TRUDSØ, TORBEN DEHN, POUL KLENZ LARSEN, ERIK NOBEL OG BOLETTE LEHN PETERSEN 186 Europa møder Verden års historie i genstande, lyd og lys ESBEN KJELDBÆK, MARIANNE BLANK OG LENE FLORIS

3 Landbrug på grænsen Shetland og Norge det nordligste landbrugs monumenter i sten- og bronzealder Polarcirklen AF FLEMMING KAUL OG DITLEV L. MAHLER Fig.1 Norge og Shetland med norske områder og steder nævnt i teksten. 1: Oslofjord; 2: Helgeland; 3: Engeløya; 4: Kvæfjord og Harstad; 5: Vinje, Vesterålen; 6: Alta. Shetland Norway and Shetland with Norwegian areas and place mentioned in the text. 1: Oslo Fjord; 2: Helgeland; 3: Engeløya; 4: Kvæfjord and Harstad; 5: Vinje, Vesterålen; 6: Alta. Tegning: Thomas Bredsdorff 2012

4

5 På Shetlandsøerne ude i Nordatlanten og langs Norges kyst findes de yderste grænser for landbrugets ekspansion i Under Nationalmuseets store forskningsinitiativ Nordlige Verdener, som støttes af Augustinus Fonden, retter flere projekter sig mod de nordlige grænsezoner for agerbrug og husdyrhold. To af projekterne, Agrarsamfundenes ekspansion i Norden og Shetlandsøerne landbrug på grænsen f.kr., beskæftiger sig bl.a. med de yderste grænser for landbrug i forhistorisk tid, i stenalder og bronzealder. De to projekter er naturligvis beslægtede og nært forbundne, og begge projekter kan takke deres netværk af forskere fra Norge, Sverige, Danmark, Skotland og Shetlandsøerne for de spændende resultater. Nedenfor vil vi se nøjere på sporene i forbindelse med landbrugssamfundenes ekspansion på Shetlandsøerne i Nordatlanten og op langs den norske kyst (fig.1 og 2). Omkring 4000 f.kr. spredte landbrugsøkonomien sig hurtigt i Nordvesteuropa. Såvel i Sydskandinavien som på de Britiske Øer og i Irland blev fiskeri og jagt næsten erstattet af korndyrkning og husdyrhold. Dette skifte havde vidtrækkende konsekvenser for stenalder-samfundene. Et givent areal kunne nu producere langt mere føde og dermed rumme flere mennesker. Men med landbrugets indførelse blev man også mere afhængig af ressourcerne inden for et afgrænset område. Tilværelsen skulle planlægges på en anden måde, tiderne for høst og såning skulle holdes, og der skulle efter vinteren være korn nok til udsæd. Landbrugets indførelse medførte en stigende grad af bofasthed, og heraf udsprang et stedse voksende behov for at markere en stammes ret til sit område og et ønske om en markering af vigtige steder i landskabet. stenalder og bronzealder. Ny forskning har sat fokus på de første bønders monumentale bygningsværker, herunder de nordligste af stenalderens storstensgrave, som findes på Shetland og i Norge. I Nordnorge nåede landbruget i løbet af bronzealderen godt nord for Polarcirklen. De steder, hvor der er gjort fund, er alle i områder, hvor der i dag er arktisk landbrug landbrug på grænsen. Stenalderens nordligste monumentalarkitektur Næsten overalt i Vesteuropa blev indførelsen af landbrug efter en etableringsfase fulgt af den første monumentalarkitektur i form af store stenbyggede grave med kamre og randstenskæder bygget af tonstunge sten. I Danmark kendes disse arbejdskrævende monumenter under navne som dysser og jættestuer. Samlet bliver disse grave kaldt megalitgrave; det betyder storstensgrave. I Storbritannien finder vi megalitgrave fra Cornwalls yderste spids i syd, Land s End, til det nordligste Skotland i nord, ved Thurso. På Orkneyøerne, ud for Nordskotlands kyst, ligger en markant koncentration af store megalitgrave, der vidner om, hvad de første landbrugssamfund kunne præstere så højt mod nord. Fra de nordligste af Orkneyøerne kan man i klart vejr se til den lille ø Fair Isle, der ligger som en trædesten til Shetlandsøerne. Disse øer kom til at danne den yderste grænse for landbrugsekspansionen omkring 4000 f.kr. Et af de store spørgsmål har været, om der var en ældre jæger-samler-befolkning på øerne, som udviklede sig til landbrugere, eller om Shetlandsøerne var menne- 46 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

6 Fig.2 Kort over Shetlandsøerne med lokaliteter nævnt i teksten. 1: West Voe; 2: Vementry; 3: Saxa Vord; 4: Caldback; 5: Stanydale; 6: Pinhoulland; 7: Jarlshof. Map of the Shetland Islands with localities mentioned in the text. 1: West Voe; 2: Vementry; 3: Saxa Vord; 4: Caldback; 5: Stanydale; 6: Pinhoulland; 7: Jarlshof. Tegning: Thomas Bredsdorff 2012 sketomme, da landbrugsekspansionen fandt sted. En køkkenmødding i West Voe på det sydligste Mainland viser, at der i det mindste har været lejlighedsvise besøg af folk, der ernærede sig ved jagt og fiskeri, men der i dag er ingen tvivl om, at landbrugsekspansionen først og fremmest blev båret af ekspanderende bønder sydfra. Shetlandsøerne blev den nordligste grænse for landbrug, og dette skal formentlig ses på baggrund af datidens søfart og dens fartøjer: Med stammebåde eller skindbåde var det ganske enkelt ikke muligt at nå videre ud i Nordatlanten. Det skulle vare yderligere mellem og år, før den næste ekspansion til Færøerne, Island og Grønland fandt sted i vikingetiden eller århundrederne straks før denne. Landbrugssamfundene i Nordvesteuropa gennemløb stort set parallelle udviklinger i perioden 4000 til 3000 f.kr., selvfølgelig med lokal tilpasning og særpræg, men der er nogle slående ens elementer. Megalitgrave er nævnt. Hurtigt blev der udviklet lerkar med geometrisk ornamentik, i lokalt tilsnit og med lokale karformer. De slebne stenredskaber er ligeledes karakteristiske, hvor den spidsnakkede økse fik stor udbredelse. Vi finder også den spidsnakkede økse på Shetlandsøerne, hvor særligt de store, fuldstændigt slebne økser har indgået i aktiviteter af rituel karakter, LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 47

7 Fig.3 Jættestuen på Vementry, hvor man tydeligt kan se den buede facade. The passage grave on Vementry, where one can clearly see the curving facade. Foto: Ditlev L. Mahler 2011 Fig.4 Jættestuen Caldback, Unst. Man ser igennem gangen til kammeret. I baggrunden 1800-tallets folde opført af sten plyndret fra jættestuen. The passage grave Caldback, Unst. Looking through the passage to the chamber. In the background, 19th-century pens built with stones plundered from the passage grave. Foto: Ditlev L. Mahler NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

8 hvilket ligeledes er fælles karakteristika; tænk bare på de store fund af lange, slebne flintøkser, som er fundet i de sydskandinaviske moser. Europas nordligste jættestue Kort tid efter landbrugernes første landnám, ca f.kr., begyndte samfundene at opføre storstensgrave til de døde. Efter et større inventeringsarbejde kunne der i 1963 optælles 55 megalitgrave på Shetland. Oprindelig må der have været mange flere. Fra 1860 erne findes en malende beskrivelse af, hvordan der på øen Unst er gravanlæg på hver eneste bakketop. Dette omfatter både megalitgrave fra bondestenalderen og bronzealderens gravrøser, dvs. høje af løse sten, ofte forsynet med en lille stenkiste. Alle disse gravanlæg er med til at markere et kulturlandskab, som har været forholdsvis tæt befolket. Gravformerne svarer til dem længere sydpå i Skotland og fortæller om kontakter til omverdenen. Shetlands mest markante jættestue ligger på den lille ø Vementry (Vermundurs Ø). Den er placeret smukt, højt i landskabet, og med en vid udsigt over en del af de mange små øer, som udgør Shetlandsøerne (fig.3). Jættestuen med sin gang og kløverbladsformede kammer undergik flere ombygninger, og på et tidspunkt i bondestenalderen blev der tilføjet en ny buet facade, så hele højen fik form som en skohæl. Når talen er om landbrug på grænsen også på Shetlandsøerne er det nærliggende at lede efter den nordligste jættestue, som i sagens natur samtidig vil være Europas nordligste! Eftersøgningen foregik naturligt nok på den nordligste af Shetlandsøerne, nemlig Unst, hvor flere muligheder bød sig til. På en af de mulige lokaliteter, Saxa Vord, har Royal Navy opført en radarstation (nu nedlagt), så ethvert spor efter de oprindelig fem røser, der kendes fra ældre beskrivelser, er fuldstændig slettet, men beskrivelserne tyder på, at gravrøserne har været fra bronzealderen. Efter adskillige rekognosceringer nåede vi til en oplagt kandidat: Jættestuen på Caldback (fig.4). Den nøgne bakke hæver sig 116 m over havet, og jættestuens sydøstvendte gang fører ind til et lille kammer på blot 1,5 m i diameter. Jættestuen har aldrig været genstand for fagmæssig udgravning og er i dag et lidt trist syn, da gravmonumentet har været udsat for en voldsom plyndring af dets sten. Det er formentlig sket i løbet af 1800-tallet, hvor rigtig mange andre forhistoriske monumenter ligeledes er blevet ødelagt. Konklusionen er dog trods alt den, at Caldback er den nordligste jættestue i Europa, som stadig eksisterer. Stanydale en rituel samlingsplads Et af Shetlands mærkeligste monumenter fra bondestenalderen er den monumentale bygning fra Stanydale i West Mainland. West Mainland er i dag stærkt præget af den tørvetilvækst, som begyndte i ældre bronzealder ca f. Kr., men oprindelig må denne del af Shetlandsøerne have haft gode muligheder for landbrug (fig.5). Den markante bygning ved Stanydale har 3 m tykke stenmure, der danner et ovalt rum på 12 x 7 m. I væggene kan man se seks nicher, og den bærende konstruktion har først og fremmest bestået af to kraftige tagbærende stolper (fig.6). Facaden vender mod øst og er udformet i lighed med de hælformede jættestuer dvs. konkav, indadbuet. Det er både størrelsen og de omgivende monumenter, som understreger, at bygningen må have haft en speciel funktion. Hallen, som den kaldes på grund af størrelsen, har været omgivet af mindst 10 gravrøser, og blandt de mange stendiger, der omgiver bygningen, kan man se et markeret indgangsparti flankeret af to bautasten. Området rummer LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 49

9 Fig.5 Hallen på Stanydale, West Mainland set fra øst. Man ser tydeligt den hælformede facade. The hall at Stanydale, West Mainland, viewed from the east. The heel-shaped facade can be seen clearly. Foto: Ditlev L. Mahler NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

10 Fig.6 Hallen ved Stanydale set indefra, hvor man kan se flere af nicherne samt de to spor efter den tagbærende konstruktion. The hall at Stanydale seen from the inside, where one can see several of the niches as well as the two traces of the roof-bearing structure. Foto: Ditlev L. Mahler 2010 LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 51

11 Fig.7 Pinhoulland set tværs over Voe of Browland. Det centrale bopladsområde ses i det grønne område midt i billedet. Pinhoulland seen across the Voe of Browland. The central settlement area can be seen in the green area in the middle of the picture. Foto: Ditlev L. Mahler 2011 Fig.8 Pinhoulland. De røde flag markerer husene i husklyngen. Pinhoulland. The red flags mark the houses in the cluster. Foto: Ditlev L. Mahler 2011 desuden mindst seks yderligere bygninger fra bondestenalderen. Hallen kan dateres til bondestenalderens sene del, men det er også tydeligt, at den har flere faser. Det er meget sandsynligt, at hallen har fungeret som centralbygning på en samlingsplads, hvor der har været udført religiøse aktiviteter for et større opland, formentlig centreret i selve bygningen. Bondestenalderens bebyggelse på Shetlandsøerne Det er selvfølgelig ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af bebyggelsen på Shetlandsøerne her, men vi kan tage udgangspunkt i en lokalitet, som indeholder mange elementer, nemlig Pinhoulland ligeledes i West Mainland (fig.7). Pinhoulland ligger på en østvendt skråning ned til Voe of Browland. Skråningen er veldrænet og kun sumpet, hvor der er spor efter nu tilgroede vandløb. Lokaliteten har længe været kendt og figurerer på optegnelser fra 1882; ligeledes har mange arkæologer beskæftiget sig med Pinhoulland, men det er først i løbet af feltarbejdet i 2011, at den fulde forståelse er ved at falde på plads, selvom der kun er tale om rekognosceringer. I 2011 har vi kortlagt op til 20 strukturer, hvoraf hovedparten er spor efter huse; hertil mængder af rydningsrøser, stenbunker som resultat af markrydninger og stengærder, der vidner om bondestenalderens landbrugsaktivitet. Husene er mellem 7 og 10 m lange i indre mål, vægtykkelsen udgør 1-1½ m, og man kan se, at enkelte af dem er ældre end den tørvetilvækst, som kommer med bronzealderen de må altså tilhøre bondestenalderen. Det billede vi ser, er ikke samtidigt, men repræsenterer et langt tidsspand, hvor langt ved vi ikke (fig.8). Det er imidlertid muligt at komme med et bud på en relativ tidsfølge, hvor de enkeltliggende bygninger udgør første periode Hus 6, 7 og 11, efterfulgt af en periode med grupper af bygninger Hus 1-2, som én gruppe, Hus 3, 4 og 19 som en anden, og Hus 9, 10 og 12 som en tredje gruppe. Gruppernes indbyr- 52 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

12 1? m 4 Fig.9 Oversigtsplan over Pinhoulland. Mørkegrå: Hustomter og strukturer; grå: Stengærde; lysegrå: Rydningsrøser; skraveret: Jordvolde. Overview plan of Pinhoulland. Dark grey: House structures. Grey: Stone dykes. Light grey: Clearance cairns. Hatched: Earthworks. Målt af Mass Hoydal, bearbejdet af Peter Jensen 2011 Tegning: Merete Rude 2012 des tidsfølge er det ikke muligt at fastlægge fuldt ud, men den her fremlagte rækkefølge er et godt bud. Så sker der en ændring af bebyggelsesmønsteret, idet der opbygges en husklynge med Hus 13, 14, 15, 16 og 18, hvor alle undtagen Hus14 har udgang mod syd, mens Hus 17 har udgang mod nord. Herved skabes der en passage mellem husene (fig.9). Vi skal til Orkneyøerne for at finde den nærmeste parallel, nemlig Skara Brae, der blev udgravet i 1930 erne. I dag kender vi denne type klyngebebyggelser fra flere lokaliteter på Orkneyøerne, og klyngebebyggelser kan som type have en langt større udbredelse end hidtil antaget. Der er mange lighedstræk mellem Skara Brae og Pinhoulland, herunder passagen mellem husene, dog består Skara Brae af otte bygningsrester mod Pinhoullands syv. Skara Brae er senere blevet kulstof 14-dateret og har en brugsperiode mellem 3100 og 2500 f.kr., hvilket vil passe med antagelsen om Pinhoullands alder. Der er ingen tvivl om, at Pinhoulland har potentialet til at blive en arkæologisk attraktion for Shetlandsøerne i lighed med Skara Brae for Orkney, optaget på UNESCO s verdensarvsliste. LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 53

13 Fig.10 Skandinaviens nordligste dysse, Holtnes, vestsiden af Oslofjorden, Norge. Scandinavia s northernmost dolmen, Holtnes, western side of Oslo Fjord, Norway. Foto: Håkon Glørstad 2009 Skandinavisk monumentalarkitektur på grænsen I Sydskandinavien indførtes landbrug og kvægavl omkring 4000 f. Kr. I Danmark og Sydsverige blev der nogle århundreder derefter bygget tusindvis af dysser og jættestuer. I Norge var forholdene anderledes. Landbrugets ekspansion nåede i første omgang ikke længere end til det sydligste Norge, til områderne på hver side af Oslofjorden. Ved Holtnes på Hurum-halvøen, der strækker sig ud mellem Drammenfjorden og Oslofjorden, ligger de allernordligste megalitgrave på det europæiske kontinent. Det drejer sig om tre mindre dysser, hvoraf to er bevaret med nogle af randstenene (fig.10). I det ene dyssekammer er der fundet ravperler til et kompliceret halssmykke af samme art, som kendes i Danmark, og en kulstof 14-prøve af materiale fra dyssen giver en datering til omkring 3500 f.kr. Der er således ingen tvivl om, at disse dysser skal knyttes til den tidlige landbrugskultur. Øst for Oslofjorden, lidt sydligere, ved Skjeltorp i Østfold, er der endnu en dysse. Her befinder vi os jo ved grænsen for stenalderens landbrug. Så snart vi kommer længere mod syd, over den nuværende grænse til Sverige ved Svinesund, stiger størrelsen og tætheden af megalitgravene markant. Her, nordligst i Bohuslän, ved Massleberg, ligger den nordligste jættestue en stenbygget grav med et større kammer og en gang, der leder ind til kammeret (fig.11). Flere endnu større jættestuer kendes ned igennem Bohuslän. Men hvorfor gik grænsen for agrarsamfundenes ekspansion på dette tidspunkt her, syd for Oslo? Netop området ved Oslofjorden er et landskab, der skiller sig ud fra resten af Norge. Klimaet er mere kontinentalt end ellers, og betingelserne for landbrug er de bedste i landet. Det er også vigtigt, at der ikke er nogen landskabsmæssige spærringer i form af bjergkæder eller lunefulde havområder, som afskærer Oslofjorden fra Bohuslän og Halland. Alligevel kan man undre sig over, at landbruget på dette tidspunkt ikke nåede frem til Sydvestnorge, hvor der også må have været et potentiale for landbrug. En af grundene til, at man op langs den vestnorske kyst så at sige har fravalgt land- 54 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

14 Fig.11 Skandinaviens nordligste jættestue, Massleberg, Bohuslän, Sverige. Scandinavia s northernmost passage grave, Massleberg, Bohuslän, Sweden. Foto: Flemming Kaul 2011 bruget for man må have kendt til landbrug eller hørt om det kunne være de fremragende muligheder for fiskeri. Og netop på de steder, hvor fiskeriet er bedst, på øer udenskærs dvs. langs den egentlige kystlinje, langs Golfstrømmens næringsrige vande, er der desuden kun sjældent gode jorder velegnet til landbrug. Alt er dog ikke helt sort-hvidt. Der er faktisk fundet spor efter landbrug og husdyrhold enkelte steder i Sydvestnorge og Vestnorge omkring midten af 3. årtusind f.kr. Men sporene er få og spredte. Landbrug var ikke hovednæringen. Landbrugssamfundenes store ekspansion i Norge I århundrederne omkring og efter 2000 f.kr. skete der store ændringer. En fornyet ekspansion for landbrug og husdyrhold fandt sted i slutningen af stenalderen og den ældre bronzealder. I store dele af Norge opstod der landbrugssamfund med store gårde med en byggeskik, der svarede til Sydskandinaviens. Kontakterne nord-syd blev intensiveret. Dolke og segl fremstillet af flint fra flintminer i Nordjylland blev eksporteret til Norge. De nåede langt mod nord langs Norges kyst. Ud fra spredningen af flintgenstande fra Jylland kan vi se, at Skagerrak nu blev besejlet. For første gang blev der regelmæssigt foretaget rejser over dette lunefulde farvand, længere rejser uden landkending. Skibsteknologien må være blevet forbedret væsentligt omkring 2000 f.kr., og formodentlig er stammebåde blevet erstattet af plankebyggede skibe, når det gjaldt længere rejser. Igennem bronzealderen blev bronzegenstande fra Nordjylland ført direkte til Sydnorge over Skagerrak. Man kan sige, at færgeruten Hirtshals-Kristiansand blev åbnet omkring 2000 f.kr., og at Skagerrak frem for at adskille kom til at forbinde. Den forbedrede skibsteknologi gjorde det lettere at opretholde forbindelserne også længst mod nord, hvor der var langt mellem bygderne med god landbrugsjord. Netop de mange helleristninger med skibsbilleder langs Norges kyst vidner om skibets betydning på denne tid. LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 55

15 Arktisk landbrug i bronzealderen Landbrugets ekspansion nåede i løbet af bronzealderen nord for Polarcirklen. Helt nye udgravninger ved gården Hundstad på øen Kveøy, der ligger i Kvæfjord i det sydlige Troms, har afsløret den hidtil nordligste gård fra bronzealderen. Her har stået et treskibet, tømmerbygget langhus af almindelig bronzealdertype, der var i brug omkring 800 f.kr. Måske en anden bygning til bronzealderens gård ligger under den nuværende gård (fig.12). Udgravningerne har også afsløret spor af marker, hvor der har været dyrket byg. Kvæfjord-området hører i dag til de rigeste arktiske landbrugsbygder. Som på en perlerække i det norske fjord- og ølandskab ligger gårdene. I dag er den mest almindelige afgrøde græs til høslæt til vinterfoder. Kvæget græsser ude om sommeren, gerne i udmarken, mens det om vinteren er på stald. Indmarken forbeholdes græsmarker og enkelte bygmarker. Her i det sydlige Troms, fra området omkring Harstad, ca. 40 km øst for Kveøy, er der flere fund fra yngre bronzealder, bl.a. de nordligste offerfund, vi kender i dag. Ved Tennevik blev to prægtige halskraver af bronze omkring 800 f.kr. nedlagt i en klipperevne på et sted med udsigt over det dyrkbare land. (fig.13). Under et klippefremspring i en lodret klippe ved navn Predikestolen nær Trondenes Kirke blev der på samme tid nedlagt endnu en halskrave og en bronzeøkse. Det nordligste af alle bronzesværd er fundet i en mose ved gården Vinje nær Bø i Vesterålen. Sværdet dateres til ældre bronzealder, f.kr. Her, lige nord for Lofoten, helt ude i det nordvestligste Nordland, er det svært at forestille sig, at der skulle være landbrugsland. Men i læ bag de yderste klipper ligger faktisk et område med fine græsningsarealer for kvæg, og hvor der indtil for nylig er dyrket byg. Stednavneforskere har peget på, at gårdnavnet Vinje betyder kvæggræsning, og at det går tilbage til jernalder eller vikingetid. En røse på Engeløya i det nordlige Nordland har givet det nordligste gravfund med bronzegenstande, en pincet og en stor pynteknap. Hver gang vi står ved et sted, hvor der er spor efter aktivitet i bronzealderen, er dette sted omgivet af det bedste landbrugsland. Dette gælder alle fundkategorier, både bopladser, grave, ofringer og helleristninger. Her er der store gårde i lune smørhuller med et mildt lokalklima, med læ fra lave fjelde. Næsten så langt man kan komme mod nord, ved Alta i Finmark, er der spor efter den nordiske bronzealderkultur. Her er der skibs-helleristninger, der utvivlsomt hører til bronzealderens tradition med paralleller langt mod syd. Ud fra deres form med høje stævne må nogle af skibene være indhugget i yngre bronzealder, f.kr. (fig.14), mens andre tilhører den ældste jernalder. Afspejler skibene en længevarende bosættelse af bønder, eller skyldes de kortere besøg af folk langt sydfra? Selv ved Alta er der i dag muligheder for landbrug. Græsmarker producerer græs til høslæt til vinterfoder, og i gunstige somre kan byg modne. Vi må dog indrømme, at vi heroppe befinder os ved den yderste grænse mod nord for landbrug, og det er derfor usikkert, i hvor høj grad landbruget har bidt sig fast over længere perioder i oldtiden. Forbindelseslinjerne var måske for lange til regelmæssíg kontakt. Men i sen bronzealder og tidlig førromersk jernalder, dvs. omkring 500 f.kr., har forbindelserne sydpå åbenbart været der. Alta udgjorde da den nordligste udpost på et vidtrækkende kontaktnet, som fra bygd til bygd strakte sig hundredvis af kilometer ned mod syd langs Norges kontrastrige kyst. 56 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

16 Fig.12 Her lå den nordligste gård fra bronzealderen. Hvor der dengang var bygmarker, ser vi i dag havre, Kveøy, Troms. This was the site of the northernmost farm of the Bronze Age. Where there were once barley fields, today we see oats. Kveøy, Troms. Foto: Flemming Kaul 2011 Fig.13 Landskab tæt ved findestedet for to halskraver af bronze, ofret i en klipperevne, i forgrunden ses en bygmark, Tennevik, Troms. Landscape close to the find-spot for two collars of bronze, sacrifices in a rock fissure. In the foreground a barley field. Tennevik, Troms. Foto: Flemming Kaul 2011 LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 57

17 Fig.14 Helleristning, skib, yngre bronzealder, Alta, Finmark. Rock carving of a ship, Late Bronze Age, Alta, Finmark. Foto: Flemming Kaul 2010 Lad os slutte, hvor vi begyndte, i Nordatlanten: Hvordan gik det på Shetlandsøerne? Vi ved, at der har været en bronzealderbefolkning, bl.a. ud fra de mange gravanlæg; men det virker, som om Shetland har været hægtet af den generelle udvikling på de Britiske Øer. Igennem det meste af bronzealderen mangler vi fund af bronzegenstande. Vi skal frem til yngre bronzealder, omkring 700 f.kr., før der for alvor blev lukket op for forbindelserne. Nu kom der bronze til Shetland. På Jarlshof på det sydligste Mainland er der afdækket spor efter et bronzealdersamfund med en rig materiel kultur (fig.15). Her var der et værksted, hvor der blev støbt sværd, økser og dragtnåle af bronze. Shetland var blevet nærmere knyttet til Skotland og Irland de fjerne øer blev den nordligste udpost for et vidtrækkende kontaktnet. Fig.15 Jarlshof, hus III og IV fra yngre bronzealder. På stedet er der desuden bebyggelse fra stenalder, jernalder, vikingetid, middelalder. Jarlshof, houses III and IV from the Late Bronze Age. At the site there are also settlement traces from the Stone Age, Iron Age, Viking Era and Middle Ages. Foto: Ditlev L. Mahler NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

18 LITTERATUR Arntzen, J.E. og I. Sommerseth: Den første gården i Nord-Norge. Jordbruksbosetting fra bronsealder til jernalder på Kveøy, Tromura, Tromsø Museums Rapportserie Nr. 39, 2010, Tromsø. Calder, C.S.T.: Report on the Excavation of a Neolithic Temple at Stanydale in the Parish of Sandsting, Shetland i Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland ( ), 1951, s Farming on the edge: Cultural Landscapes of the North, 2011: Short papers from the network meeting in Lerwick, Shetland September 7th 10th Mahler, D.L. & Andersen, C. eds., Northern Worlds, the National Museum of Denmark, Copenhagen. Artikler bl.a. af F. Kaul, D. Mahler og P. Rønne. Fojut, N.: A Guide to Prehistoric and Viking Shetland. Lerwick Hamilton, J.R.C.: Excavations at Jarlshof, Shetland, Ministry of Works. Archaeological Reports no. 1. Edinburgh Mahler, D.L: Shetlandsøerne: Landbrug på grænsen f.v.t. Nogle træk af yngre stenalder på Shetlandsøerne i Ændringer og udfordringer, rapport fra Workshop 1 på Nationalmuseet, 29. september 2010, Nordlige Verdener, Gulløv, H.C., C. Paulsen, og B. Rønne, red., København 2011, s Turner, V.: Ancient Shetland. Historic Scotland. Shetland Amenity Trust. D.J. Breeze ed Østmo, E.: The Northern periphery of the TRB i Acta Archaeologica 78, 2, 2007, s FORFATTEROPLYSNINGER FLEMMING KAUL museumsinspektør, dr.phil., Danmarks Oldtid Nationalmuseet DITLEV L. MAHLER seniorforsker, Ph.D., Danmarks Oldtid Nationalmuseet ENGLISH SUMMARY Farming on the edge Shetland and Norway The northernmost agricultural remnants of the Stone and Bronze Age As part of the National Museum s research initiative Northern Worlds, the farthest expansion of the agrarian society to the north has been investigated. Research has been conducted on the Neolithic in the Shetland Islands, where the first farmers arrived around 4000 BC. At Caldback on Unst they built Europe s northernmost passage grave. At Stanydale there is a remarkable monumental building which served as a ritual assembly site. At Pinhoulland new reconnaissances have exposed well preserved remains of stone-built houses. In Norway the Neolithic expansion stopped around 4000 BC, at first by the Oslo Fjord. At Holtness one finds Scandinavia s northernmost dolmen. Renewed expansion took place at the end of the Stone Age and in the early Bronze Age. In the course of the Bronze Age farming reached well north of the Arctic Circle. Each time we come to a place with traces of activity in the Bronze Age, the place is surrounded by the best farming land. Here all find categories appear: settlements, graves, sacrifices of valuable bronze objects and rock carvings. LANDBRUG PÅ GRÆNSEN SHETLAND OG NORGE 59

19 Nationalmuseets Arbejdsmark 2012 Redaktion: Per Kristian Madsen og Ingrid Wass Nationalmuseet og forfatterne Alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse. Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: forskning/nationalmuseets-udgivelser/ All papers are subject to anonymous peer refereeing. Editorial guidelines: nationalmuseets-udgivelser/ ISBN: ISSN: Printed in Denmark 2012 Grafisk tilrettelæggelse og sats: Stine Raun Nissen Billedbehandling og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Engelsk oversættelse af billedtekster og resumeer: James Manley Korrektur: Jørgen Lethan Udgivet af: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal København K Salg til boghandlere: Nationalmuseets butik Omslag: Der er boret ned gennem den 3 meter tykke, frosne mødding for at få prøver til analyse og installere overvågningsudstyr i forskellige dybder Foto: Henning Matthiesen 2009 Cover: Drillings were made down through the 3 metre thick frozen midden to get specimens for analysis and install monitoring equipment at various depths

Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden

Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Ved Flemming Kaul Dysser og jættestuer ved grænsen Flemming Kaul, Danmarks Oldtid. I juli-august 2010 deltog jeg i det årlige helleristningsseminar

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Nordlige Verdener. Projekter og projektansvarlige. A. Klimaændringer og samfund når klimagrænser flytter sig

Nordlige Verdener. Projekter og projektansvarlige. A. Klimaændringer og samfund når klimagrænser flytter sig Nordlige Verdener Projekter og projektansvarlige A. Klimaændringer og samfund når klimagrænser flytter sig Sen-istidens Danmark Morten Fischer Mortensen Små træer som klimaindikatorer Claudia Baittinger

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

VHM Præstegårdens Lod

VHM Præstegårdens Lod VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011

Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011 Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011 Af Flemming Kaul, Nationalmuseet, Danmarks Oldtid Kveøy, Troms. Kveøy.Troms Studierejse under Nordlige Verdener

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sønder Hadsund. En boplads fra bronzealderen ved Mariager Fjord. J.nr. ÅHM 6110 Udgravning Maj - Juli 2011. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysumgårde Tre hustomter fra yngre bronzealder/ældre jernalder J.nr. ÅHM 6279 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup

Læs mere

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bonderup Bakker Boplads med stormandsgård i tre faser fra ældre jernalder. J.nr. ÅHM 6332 Marts 2015 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg Museum Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson med onsdagsforedrag Programmet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog

Læs mere

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.

Læs mere

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby

Læs mere

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. 1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Højager, Hobro Boplads med brønd, aktivitetsområde samt langhuse fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6121 Udgravning efterår 2011 Kulturhistorisk rapport

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer

Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer Moderne vindkraft mødes med fortiden ved langdyssen på Rynkebjerg kirkegård. Langdyssetomten ligger yderst lettilgængelig lige ud til vejen. Her de flotte randsten

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:

Læs mere

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Hobro N - Hadsund Tracé-udgravning med fund domineret af bebyggelsesspor fra bronzealderen og den ældre jernalder J.nr. ÅHM 6316 Februar 2014 Ved

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Lemvigvej 56, Nr. Tranders Præstegård. J.nr. ÅHM 6766 Udgravning april 2017. Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Åby mark Boplads med langhuse fra bronze- og jernalder samt en brandgrav fra yngre jernalder J.nr. ÅHM 5850 August 2012 Ved Museumsinspektør Niels

Læs mere

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i

Læs mere

Detektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen

Detektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.

Læs mere

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet

Læs mere

50-kr. dyssen ved Stenvad

50-kr. dyssen ved Stenvad 50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere