KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group)

Transkript

1 KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group) SEMESTER: 9. semester KA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2010-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet er et kursusmodul, der omfatter videregående praktisk træning i at modtage og anvende supervision såvel i gruppe som individuelt i forbindelse med musikterapiudøvelse i 16 ugers fuldtidspraktik på 9. semester. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: viden om betydning af supervision (individuel og i gruppe) og vigtigheden af at forberede et tema forud for supervision med anvendelse af audio- eller videoklip betydning af egenrefleksion i forhold til udøvelse af musikterapi, herunder den terapeutiske relation, terapeutrolle, rammer, metodevalg og teknikker (musikalske og verbale), tværfagligt samarbejde, relation til pårørende samt etiske problemstillinger Færdigheder i at give en fokuseret præsentation og formidling af materiale fra klinisk praksis med henblik på supervision, og herunder at udvælge relevante audio- og/eller videoklip at anvende supervision i arbejde med tvivlsspørgsmål vedrørende etiske dilemmaer, klientvalg, specifikke metoder, teknikker og aktiviteter, kommunikationsmønstre, klientbehov, behandlingsmål, terapeutidentitet, relationelle problematikker, rammebetingelser og det tværfaglige samarbejde at vurdere og vælge blandt musikterapeutiske teorier, metoder og redskaber og på baggrund heraf opstille klientmål, udarbejde skriftlige behandlingsoplæg samt udfærdige klientrapporter/journaler ud fra konkret praksis på det pågældende praktiksted gennemføre et musikterapeutisk forløb og herunder at mestre relevante musikterapeutiske metoder og redskaber i forhold til pågældende klientmålgruppe at anvende supervision til at undersøge og reflektere over problemer og muligheder i den musikterapeutiske proces, herunder udvikling af egen terapeutidentitet at kunne lytte empatisk til medstuderende i gruppesupervision og give relevant og udviklingsfremmende feedback at reflektere over og integrere egne erfarings- og læringsprocesser i supervisionsforløbene i relation til en kommende musikterapeutidentitet (terapeutisk portefølje) Kompetencer til at styre musikterapeutiske arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter løbende revurdering af terapimål og metoder selvstændigt at igangsætte og gennemføre musikterapeutiske forløb samt indgå i tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar under løbende supervision selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering at følge etiske standarder for professionelt musikterapeutisk arbejde STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF PRØVEN Prøve 7 En intern skriftlig prøve i Klinisk supervision individuelt og i gruppe (Clinical Supervision Individually and in Group). Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig rapport over supervisionsforløbet. Sidetal: Rapporten, som udarbejdes individuelt, skal være på mindst 6 sider og må højst være på 8 sider. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator (supervisor). Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 15 ECTS-point. Rapporten skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. En godkendt rapport er forudsætning for at den studerende kan gå til prøve 8. 1

2 UNDERVISERE Individuel supervision: Inge Nygaard Pedersen, (Lars Ole Bonde), Niels Hannibal, Hanne Mette Ridder, Ulla Holck Gruppesupervision: Inge Nygaard Pedersen m.fl. VEJLEDENDE OMFANG Individuel supervision: 5 kursusgange á 1 time pr. studerende. Gruppesupervision: antal studerende x 3 konfrontationstimer, fordelt over to supervisionsfremlæggelser for hver studerende. MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING Supervisionsmodulet er et kursusmodul bestående af individuel supervision samt gruppesupervision af den studerendes musikterapeutiske arbejde i løbet af 16 ugers fuldtidspraktik på en praktikinstitution. Målet er at bygge bro mellem den studerendes teoretiske viden og praktiske kompetencer samt at facilitere udviklingen af en reflekteret praksis. I løbet af den indledende observationsfase udvælger den studerende i samråd med praktikinstitutionen min. 3 klienter til individuelle forløb, samt klienter til et gruppemusikterapiforløb. Antal forløb kan dog varieres hvis klienternes ophold på institutionen er kort. Den individuelle supervisor godkender antal og sammensætning af klientforløb inden observationsfasens afslutning. Efter 1.(-2.) session udarbejder den studerende et behandlingsoplæg for hver klient. Dette skal godkendes af gruppesupervisoren før den 3. musikterapisession med klienten, og må ikke videregives til institutionen før denne godkendelse foreligger. (Den individuelle supervisor skal have en kopi af behandlingsoplæggene.) Den studerende skal optage musikterapiarbejdet på audio- og/eller videofiler, med mindre praktikstedet eksplicit har udelukket denne mulighed overfor praktikkoordinatoren. Desuden skal den studerende skrive udførlige procesnoter efter hver session. Procesnoter og optagelser danner udgangspunkt for supervisionen (om forberedelse, se nedenfor). Supervisionen tager udgangspunkt i et tema eller en problemstilling, som den studerende fremlægger. Supervisoren skal medvirke til, at den studerende kan anvende sine musikalske og terapeutiske ressourcer på en kreativ og systematisk måde samtidig med at det sker på en etisk ansvarlig og faglig relevant måde i forhold til klientens problemstilling, behandlingsoplæggets målsætning og praktikstedets behandlingsfilosofi. Endvidere skal supervisoren hjælpe den studerende med at få eventuelt opståede problemer i relation til praktikstedet løst i forhold til den relevante kontekst og med de implicerede partnere. Gennem supervisionsmodulet og i samarbejde med supervisor reflekterer den studerende over muligheder og problemer i de forskellige faser af musikterapiforløb (begyndelse, gennemførelse, afslutning), drøfter musikterapeutiske teknikker og metoder, og henvises evt. til relevant faglitteratur i forhold til klientmålgruppen. Den studerende bliver introduceret til supervision som en nødvendig del af det kliniske arbejde, som kvalitetssikring og som en kilde til løbende udvikling af arbejdet. En vigtig del af supervisionen er at hjælpe den studerende til at afklare overførings/modoverførings problematikker i terapeut/klientforholdet. Gruppesupervisionen giver endvidere den studerende viden om andre klientmålgrupper og de muligheder/problemer, der kan være i forbindelse med musikterapiarbejde med pågældende målgrupper. 2

3 UNDERVISNINGENS FORM Før hver supervision skal den studerende forberede et oplæg vedrørende den/de klienter eller de problematikker, den studerende ønsker at få supervision på, samt gennemtænke problemstillinger i forbindelse med musikterapiarbejdet. De kliniske problemstillinger skal fremstilles, så de er tilgængelige for supervision, dvs. at den studerende på forhånd skal udvælge relevante uddrag fra procesnoterne samt audio- og/eller videofiler der illustrerer problemstillingerne. I individuel supervision sendes oplægget til supervisionen på forhånd til supervisor. Supervisionen tager udgangspunkt i den fremstillede problematik og supervisor hjælper den studerende med at skaffe sig et fornødent overblik med henblik på at afgrænse og klassificere de problemstillinger den studerende præsenterer samt et fornødent indblik i den studerendes egen rolle i forhold til problematikken. I supervisionen anvendes der musikalske og evt. andre kreative redskaber i processen i det omfang det giver mening i forhold til problemstillingen. I den individuelle supervision er der mulighed for at inddrage problematikker, som den studerende ikke ønsker fremlagt i gruppesupervision med medstuderende. Undervisningsformen ved gruppesupervision giver supervisanden erfaring med: at få verbal og nonverbal feedback af en gruppe af medstuderende med opsummering af supervisor at indgå i forskellige rollespilsmodeller, hvor den studerende fx. spiller den klient, der er blevet valgt til supervisionen, for at øge indlevelsesevnen og forståelsen af klientens problemstilling at få feedback i form af gruppens spontane og/eller reflekterede reaktioner på formidlingen af problemet samt ideer til teknikker, forholdemåder etc. at blive genkendt i problemstillinger af andre fra gruppen Undervisningsformen ved gruppesupervision giver de andre studerende mulighed for: at identificere sig med supervisanden eller med den klient som supervisanden beskriver at tænke med og tænke videre i det, der bliver formidlet fra den kliniske praksis og forme spørgsmål, der kan vække nysgerrighed at stille sig selv uden for det der bliver formidlet og analysere eventuelle uklarheder (udtalte eller uudtalte) i forhold til det formidlede at komme med ideer samt tilkendegive genkendelige problemstillinger til en medstuderende at medvirke i rollespil eller anvendelse af kreative medier med supervisand under instruktion af supervisor PRØVENS FORM OG INDHOLD Ved afslutningen af 9. semester afholdes en intern skriftlig prøve i: Klinisk supervision individuelt og i gruppe. Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig rapport over supervisionsforløbet. Rapporten, som udarbejdes individuelt, skal være på mindst 6 sider og må højst være på 8 sider. Rapporten bedømmes af eksaminator (supervisor). Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en intern censor. NB: En godkendt supervisionsrapport er en forudsætning for at den studerende kan gå til prøve 8 (Formidlingseksamen). Supervisionsrapporten skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Rapporten skal indeholde følgende: 3

4 1. En kort indledning med oplysning om praktikinstitutionen og herunder hvilken form for institution der er tale om, samt en kort introduktion til klientmålgruppen og relevante samarbejdspartnere 2. En oversigt over de temaer den studerende har fremlagt i supervisionerne 3. En uddybning af et af temaerne/problemstillingerne, der har været fremlagt i supervisionen. Herunder en beskrivelse af supervisionens betydning for nye handlemuligheder i forhold til denne problemstilling, samt betydningen af denne proces for udviklingen af en kommende musikterapeutidentitet 4. En beskrivelse af egne ressourcer, grænser og behov for udvikling af ressourcer i forhold til en kommende musikterapeutidentitet, som erfaret under supervisionerne 5. En kort beskrivelse af forskellige anvendte supervisionsmetoder under modulet 6. Eventuelle ideer til forbedring af supervisionen Supervisionsrapporten behandles fortroligt, den opbevares i aflukket skab og makuleres efter 5 år. KRAV TIL DEN STUDERENDE Det er den studerendes ansvar: at udvælge min. 3 individuelle og et gruppemusikterapiforløb afhængig af klienternes tidsramme for ophold, og få antal klientforløb og deres sammensætning godkendt af individuel supervisor ved observationsfasens afslutning at sørge for at det individuelle supervisionsforløb aftales med supervisor, så det kan anvendes bedst muligt i forhold til det kliniske arbejde at udarbejde behandlingsoplæg for alle klienter og få dem godkendt af gruppesupervisor før 3. musikterapisession med klienten. Ingen behandlingsoplæg må videregives til institutionen før gruppesupervisors godkendelse. (Den individuelle supervisor skal have en kopi af behandlingsoplæggene.) at anvende supervisionen relevant, dvs. fremlægge relevante kliniske problemstillinger og søge information og hjælp ved tvivlsspørgsmål at forberede supervisionen, så de kliniske problemstillinger er tilgængelige for supervision, herunder udvælge relevante protokolafsnit samt audio- og/eller videofiler fra de(t) pågældende klientforløb at efterleve etisk regelsæt for musikterapeuter og involvere supervisorerne ved tvivlspørgsmål, fx i forhold til at samstemme musikterapiforløbene med den øvrige (be)handlingsplan for klienten på praktikinstitutionen at aflevere supervisionsrapporten til tiden (3 eksemplarer), så den kan godkendes af supervisorerne inden formidlingseksamen, jf. Studieordningen 15, prøve 7 KRAV TIL SUPERVISORERNE Supervisorerne er godkendte musikterapisupervisorer Det er supervisorernes ansvar: at skabe tryghed i situationen at skabe klarhed i forhold til problemstillinger og aktivere den studerendes ressourcer i forbindelse med problemløsning i den kliniske praksissituation at rådgive så det musikterapeutiske arbejde udføres etisk og metodisk forsvarligt i forhold til behandlingsmulighederne på institutionen og i henhold til det etiske regelsæt at holde indholdet af supervisionen fortroligt, dog således at gruppe- og individuel supervisor taler sammen om supervisionsforløbene at informere studiekoordinator om eventuelle problemer i forhold til den studerendes terapiudøvelse, eller hvis den studerende forsømmer supervisionen at godkende supervisionsrapporten i fællesskab 4

5 Det er den individuelle supervisors ansvar: at skemalægge første supervision med den studerende, så supervisor kan godkende antal klientforløb og deres sammensætning ved observationsfasens afslutning at give den studerende mulighed for at fremlægge problematikker, som den studerende ikke ønsker fremlagt i en gruppesetting med medstuderende at godkende den studerendes behandlingsoplæg for hver enkelt klient før de uddeles til praktikinstitutionen. Dette skal ske før 3. musikterapisession med klienten Det er gruppesupervisorens ansvar: at sørge for at gruppemedlemmerne lærer at give etisk forsvarlig og relevant feed back til den der fremlægger LITTERATUR Feiner, S. (2001). A Journey through Internship Supervision: Roles, Dynamics, and Phases of the Supervisory Relationship. In: Forinash, M. (2001) (Ed.). Music Therapy Supervision, pp Gilsum: Barcelona Publisher Frohne-Hagemann, I. (1999). Integrative supervision for music therapists. In: T. Wigram & J. De Backer (Eds.) Clinical Applications of Music Therapy in Developmental Disability, Paediatrics and neurology. London: Jessica Kingsley Publishers. Pedersen. I.N. (2009) Music therapy supervision for students and professionals.the use of music and analysis of counter transference in the triadic field. In: Odell-Miller, H. & Richards, E. (red.). Supervision of Music Therapy. A theoretical and practical handbook. London: Routledge. Pedersen, I.N. (2010) Brug af kreative medier i supervisionsprocessen. Psykoterapeuten 2010, nr 1. Temanummer om supervision. København. Psykoterapeutforeningen. Scheiby, Benedikte B. (2001). Forming an identity as a Music Psychotherapist through Analytical Music Therapy Supervision. In: Forinash, M (Ed) Music Therapy Supervision. pp Gilsum: Barcelona Publisher. Thomas, C.B. (2001). Student-Centered Internship Supervision. In: Forinash, M (Ed) Music Therapy Supervision. pp Gilsum: Barcelona Publisher. SUPPLERENDE LITTERATUR Holck, U. (2010). Supervision af novicemusikterapeuter i arbejde med børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser. In: Stensæth, K., Eggen, A.T. & Frisk, R. S., & (Red.). Musikk, helse, multifunksjonshemming, NMH-publikationsserie, 2010:2, Skriftserien fra Senter for musikk og helse. Oslo: Norges musikkhøgskole. Richards, E. (2009). Whose handicap? Issues arising in the supervision of trainee music therapists in their first experience of working with adult with learning disabilities. I: Odell-Miller, H. & Richards, E. (red.). Supervision of Music Therapy. A theoretical and practical handbook. London: Routledge. Forinash, M (2001) Music Therapy Supervision. Kap: 5, 10, 14 & 19. Gilsum: Barcelona Publishers. Setterberg, U. (2002). Musikterapi supervision et samspil mellem supervisor og supervisand. Specialeafhandling, Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet. Opdateret og godkendt I Studienævnet, d , mindre revision d ,