Rapport fra MPM-undersøgelsen 2007

Transkript

1 Rapport fra MPM-undersøgelsen 2007 Der er i foråret 2007 foretaget en evaluering af MPM-studiet. Dette er en kortfattet rapport med nogle af de væsentlige og markante resultater. Evalueringen er iværksat med henblik på at overveje eventuelle justeringer af studiet, dets strategi, struktur, indhold og processer. Evalueringen er tilrettelagt på den måde, at der har været nedsat en rådgivende gruppe, der har været sammensat af dimittender og nuværende studerende, censorer, aftagere af studerende samt undervisere. Gruppen har været samlet to gange med henblik på at give input til og kvalificere tilrettelæggelse og fortolkning af undersøgelsen. 1 Resultaterne af undersøgelsen er også blevet diskuteret i gruppen af undervisere tilknyttet MPM. Der har været tale om en omfattende survey blandt dimittender og studerende. Den har haft en tilfredsstillende svarprocent blandt de nuværende studerende og en pæn svarprocent blandt de seneste årgange af MPM ere, nærmere bestemt fra 2001 og frem. 2 Resultaterne er både klare og opmuntrende. De er relativt klare, så resultaterne faktisk kan fungere som pejlemærker for reformarbejdet, og i overvældende grad positive i deres vurdering af studiet, og dets betydning for dem, der er i færd med at tage det og har gennemført det. Efterfølgende sker der en kort opregning af nogle af de væsentligste resultater, som også kort kommenteres. Selve spørgeskemaet og en frekvenskørsel findes også på hjemmesiden. 1 Den første gang samledes gruppen for at brainstorme vedr. undersøgelsen (efteråret 2006), den anden gang for at diskutere resultaterne af undersøgelsen (foråret 2007). I gruppen indgik: professor Dominique Bouchet, Kommunaldirektør Per Bjørn Hansen (dimittend 2002), Administrerende direktør Søren bonde Hansen (censor og aftager), Sygeplejefaglig vicedirektør Bente Drachmann (dimittend 2001), Forbundsdirektør Katja Kayser (dimittend 2005), professor Kurt Klaudi Klausen, professor Poul Erik Mouritzen, MPM-sekretær Kirsten Nielsen, professor Kjeld Møller Pedersen, tidl. Amtsdirektør Max Rasmussen (censor og aftager), Rektor Søren Vang Rasmussen (dimittend 2003 og censor), Efter- og videreuddannelseschef Steen Thinggaard (studerende), Sundhedsfaglig direktør Claus Toftgaard (dimittend 1998), Børne- og kulturdirektør Jette Østergaard (dimittend 2000). 2 Undersøgelsen er blevet foretaget blandt nuværende studerende og dimittender med en svarprocent på tæt ved 100 blandt de studerende (69 respondenter) og 30 pct blandt dimittenderne (101 respondenter) men måske nærmere 40% ift. hvem der faktisk havde mulighed for at svare - usikkerheden skyldes, at vi ikke kan være sikre på adressen til dimittenderne. Hvis man ser bort fra de meget få besvarelser fra før 2001, vil kørslen blandt dimittenderne kunne siges at have en tilfredsstillende svarprocent. Der er ingen grund til at antage, at kritiske røster i denne anonyme undersøgelse ikke er kommet til orde.

2 Den generelle vurdering af MPM-studiet Et af de spørgsmål, mange utvivlsomt vil finde interessant, knytter sig til på hvilken måde MPM påvirker jobvaretagelse og jobskifte, herunder karriereudvikling. Ganske mange har skiftet job (nemlig 30 pct. af de studerende og 50 pct. af dimittenderne spørgsmål 23). Dette er ikke i sig selv overraskende, i og med de som søger og gennemfører en uddannelse som MPM i forvejen må antages at være karrieremindede, og i og med der sker så meget i den offentlige sektor for tiden herunder ikke mindst som følge af strukturreformen. Der er primært tale om, at jobskift sker inden for den sektor, man befinder sig i, men ikke mindst blandt dimittenderne er dette også sket til en anden type sektor/ arbejdsområde/felt (spørgsmål 24); det gælder for 18 pct. at dimittenderne og for 7 pct. af de studerende. Dette er bemærkelsesværdigt i og med vi fra andre undersøgelser ved, at mobiliteten på tværs af sektorer generelt set er begrænset. Jobskiftene sker i vid udstrækning i opadgående retning (spørgsmål 25) ikke mindst i form af karrierespring; men også som karriereskift men her er der også tale om hierarkisk set sidelæns jobskifte. Det skal herunder fremhæves, at den helt overvældende klare opfattelse er, at MPM har en positiv eller endog afgørende positiv betydning for jobskiftet, og det gælder både blandt studerende og dimittender (spørgsmål 27). MPM s betydning for MPM studerende MPM dimittender jobskiftet (i pct.) Afgørende positiv betydning Nogen betydning Ingen betydning 26 8 På spørgsmålet om MPM i almindelighed er karrierefremmende (spørgsmål 28), svarer tre fjerdele ja i høj grad og den sidste tredje del ja i nogen grad! Er MPM MPM studerende MPM dimittender karrierefremmende (i pct.) Ja i høj grad Ja i nogen grad Hverken eller 3 1

3 Man kan med andre ord konkludere, at det at gå på MPM studiet, og det at have en mastergrad tilsyneladende virker positivt på karrieren. 3 Noget af det, som må interessere både dem der påtænker at tage en sådan uddannelse, og dem der skal finansiere en sådan, er, på hvilken måde MPM påvirker ledernes evne til at gennemskue deres ledelsessituation. Her viser det sig, at tæt på 100 pct. finder, at MPM gør det muligt at se og fortolke det ledelsesmæssige råderum på en anden måde (spørgsmål 40). MPM studiet forsyner med andre ord studerende og dimittender med en nyt sæt af redskaber til at fortolke og gennemskue den situation, de står i ledelsesmæssigt at se de muligheder og begrænsninger der karakteriserer denne. Det er endvidere sådan, at både studerende og dimittender i vid udstrækning ser deres ledelsesmæssige råderum på en anden måde, end før de tog MPM-studiet. Hvorledes ser/fortolker du MPM-studerende MPM-dimittender dit ledelsesrum anderledes (pct.) I vid udstrækning anderledes I nogen grad anderledes Kun i begrænset omfang anderledes 2 Men lige så vigtigt er det, at det med denne undersøgelse bliver klart, at de studerende og dimittenderne også qua studiet oplever, at de bliver bedre til at håndtere deres ledelsessituation. Dette er ret afgørende i og med det er masterstudiets mission både at ændre på evnen til at gennemskue og til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer. Det vurderes her samstemmende, at MPM muliggør, at lederne kan håndtere deres ledelsesmæssige råderum offensivt og det allerede under studietiden. Gør MPM det muligt for MPM-studerende MPM-dimittender dig at håndere dit ledelsesmæssige råderum mere offensivt (pct.) Ja Nej Det er klart, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om ikke studerende og dimittender vil have en positiv bias i forhold til et sådant spørgsmål. Omvendt må man ikke undervurdere dømmekraften hos respondenterne. Resultatet af surveyen repræsenterer under alle omstændigheder respondenternes subjektive oplevelse og opfattelse af disse forhold (dvs. den er ikke noget objektivt bevis for, at det er tilfældet).

4 MPM har altså stor, for ikke at sige afgørende betydning både for karrieren og for måden hvorpå MPM erne ser, fortolker og håndterer deres ledelsesmæssige virkelighed og det gælder allerede under studieforløbet, men naturligt nok i endnu mere udpræget grad nogle år senere, når det færdige studie begynder at sætte sine spor. Dette ses også af en række andre spørgsmål eksempelvis af, at MPM erne vurderer, at de er blevet bedre til at gennemskue komplicerede organisatoriske og ledelsesmæssige situationer (spørgsmål 44). Jeg er blevet bedre til at MPM-studerende MPM-dimittender gennemskue komplicerede organisatoriske og ledelsesmæssige spørgsmål (pct.) Ja i høj grad I nogen grad Hverken eller 2 I begrænset omfang Nej slet ikke Resultatet af undersøgelsen taler således et meget tydeligt sprog, og bekræfter den betydning som studiet også ifølge sin egen filosofi og programmæssige udmelding ønsker at have. Der er en overensstemmelse mellem, hvad studiet lover, og det der finder sted under og som følge af studiet. Når dette er sagt, skal det tilføjes, at der naturligvis også er kritiske punkter i tilbagemeldingerne. 4 Der er forhold, som kan og skal laves bedre eller måske på en helt anden måde. Det gælder generelt for de konkrete tilbagemeldinger, at der er mange punkter, hvor der er tale om flertydighed og modstridende opfattelser. Det som et flertal oplever som positivt, kan nogle få have fået et negativt billede af; hvad der skal gøres ved et givet forhold, kan der være uenighed om; det som over flere år viser sig at være hensigtsmæssigt kan i enkelte år være mindre vellykket. Sådan er det ofte med evalueringer, og det er derfor man har brug for dem. De nuancerer opfattelser, 4 Undersøgelsen leverer bl.a. via de konkrete kvalitative tilbagemeldinger en række input til den videre proces. Svarene på de åbne spørgsmål, hvor respondenterne er blevet bedt om at nævne svagheder ved studiet og forhold, som det anbefales at der gøres noget ved for at forbedre studiet, skal således tages til efterretning. Nogle af disse tilbagemeldinger er imidlertid af meget personlig karakter, og knytter sig til enkeltstående oplevelser, som ikke egner sig til at blive offentliggjort. Mens frekvenskørslerne således lægges på nettet, gælder det ikke denne del af evalueringen.

5 så der ikke i dagligdagen træffes forhastede beslutninger på et løst grundlag af tilfældige enkeltstående tilbagemeldinger. Studiet er på baggrund af den feedback, som løbende modtages også under løbende udvikling. 5 Baggrunden for denne undersøgelse er jo netop også et ønske om, at finde ud af hvad der i givet fald kan gøres på en anden og bedre måde. Konkrete pejlemærker i forhold til mulige ændringer Der refereres i det følgende primært til de kvantitative data. De skriftlige tilbagemeldinger understøtter i hovedsagen billedet, hvor det er klart i den statistiske opregning. Hvor det ikke er tilfældet peger også de kvalitative data/udsagn i forskellig retning eller fremstår som isolerede, enkeltstående udsagn. Herefter refereres i punktform delresultater vedrørende konkrete spørgsmål til forbedring/forandring af studiets pædagogiske form, indhold, afvikling m.v. Der er nogle få punkter, hvor de skriftlige udsagn gå igen og er meget entydige. Det gælder eksempelvis arbejdspresset, som blandt de studerende opleves urimeligt stort i andet semester, og det gælder afviklingen, når der af skematekniske grunde er tale om lange dage. Skal der benyttes mere case-undervisning (spørgsmål 10): der kan iflg. undersøgelsen godt indføres lidt mere case-undervisning, men ikke for meget da der er en udbredt tilfredshed med det nuværende omfang (ca. 60 pct.) 60/40 blandt dimittenderne. Skal der være mere gruppe-arbejde (spørgsmål 11): dimittenderne siger klart nej (passende som nu) blandt de studerende vil ca. halvdelen godt have lidt mere gruppearbejde. Skal udnyttelsen af IT i undervisningen styrkes (spørgsmål 12): 50/50 for og imod gør det vanskeligt at bruge som pejlemærke. Kan søndagen også inddrages i undervisningen (spørgsmål 13): klart nej (men det bemærkes, at der faktisk er nogen, som gerne vil). Skal der være færre eksaminer og sameksamination på tværs af fag (spsm 14): dimittenderne siger nej, der bør fortsat eksamineres i alle fag; blandt de studerende 5 Det skal understreges at det jo ikke er første gang MPM-studiet er blevet evalueret, og at studiet i det hele taget moniteres løbende herunder gennem undervisningsevalueringer der finder sted både mundtligt og skriftligt. Derfor er der også over årene fra studiets etablering midt i 1990 erne blevet foretaget mange justeringer af strategi, struktur og indhold, ligesom der er sket udskiftninger blandt underviserne.

6 mener 62 %, at det kan man godt (det svarer til de skriftlige svar, hvor det er de nuværende studerende, som føler det store arbejds- og eksamenspres) Er inddragelsen af den studerendes egen praksis tilpas (spørgsmål 15): blandt dimittenderne siger 61 pct. ja, bland de studerende er det 50/50 (her ser vi i øvrigt, at der er meget blandede svar blandt de skriftlige udsagn). Skal MPM stadig i overvejende grad være en generalistuddannelse (spørgsmål 16): et meget klart og overvældende ja. Bør der indføres mere internationalt orienterede fag (spørgsmål 17): blandt dimittenderne er der ca. 30 pct., som finder det er en god idé, blandt de studerende ønsker man ikke sådanne fag, det internationale skal ind som et komparativt element. Skal der kun være tre fag pr semester og noget mere metode (spørgsmål 20): dimittenderne siger 50/50, blandt de studerende mener 76 pct., at det er en god idé (dette understøttes af mange skriftlige udsagn om mere metode og videnskabsteori). Modeller (spørgsmål 21): Model I, de mange valgmuligheder får ringe opbakning Model II, det fastlagte forløb får mere end halvdelen Model III, liniespecialiseringen får lidt mindre end halvdelen. Radikale modeller (spørgsmål 22) Model IV langt mindre fremmøde får ringe opbakning (20 pct) Model V langt mere koncentrerede forløb får nogen opbakning (30 pct) Model VI total modularisering får ringe opbakning (20 pct). Dette er blot en opregning af nogle af undersøgelsens væsentligste fund. De konsekvenser, der skal drages af undersøgelsen, skal ikke nævnes her. Men det er klart, at ledelsen af MPM-studiet vil lave en afvejning og helhedsorienteret vurdering af, hvordan den feedback, som undersøgelsen og de kommentarer denne har afstedkommet i rådgivningsgruppen (og i medarbejdergruppen/blandt underviserne), kan bidrage til den fortsatte udvikling af MPM-studiet. Dette vil ske i lyset af den strategiske situation, herunder konkurrence- og politikudviklingen på området. Det skal kun nævnes, at de ændringer der bliver tale om ikke kommer til at ændre radikalt på det koncept og den profil, som MPM-studiet har. Evalueringen er i overvældende grad en positiv akkreditering af det eksisterende koncept og den valgte strategiske linie.