Samlet af Mette Finderup & Kåre Albrechtsen Sat op af Jesper Højland

Transkript

1 the BX files 2007 Samlet af Mette Finderup & Kåre Albrechtsen Sat op af Jesper Højland

2 Anne Grete Arne Birthe Dorthe Freddie Hanne Helle C Helle K Jakob Jan Jeanette Jesper D Jesper H Jesper Vrå John Kate Kim Kit Kåre Laila Lene Line Lise Mette Siri Susanne C Susanne N Unni Kære alle BX-ere Tænk sig, at der er gået tyve år siden gymnasiet. Tyve år, som vi har fyldt med uddannelse, forhold, ægteskab og skilsmisser, børn og husdyr, sorger, rejser, husrenovering og tanker om det gode liv og de næste mange år. Kort sagt: Rigtige menneskeliv. Det har været en stor glæde at læse, se og genkende jer alle, selvom det kun er på papir. For gymnasieårene var de år, der gjorde os - næsten - voksne, og det blev vi sammen, og derfor tror vi også, der altid vil være et bånd trods forskelle i liv og valg. Vi er her næsten alle sammen. Enkelte nåede det ikke, men vi skulle hilse fra Jane og Ane. Vi har været i kontakt med dem, og de har det godt. Desværre skal vi også fortælle, at Mette Sand er død under en operation. Hun var selv klar over, der var en risiko ved indgrebet, og Ane fortæller, at Mette nåede at forberede familie og børn på, at det kunne ske. Men det var en hård meddelelse at få. Vi håbede jo, det gik så godt for alle. Tak fordi I ville være med, og rigtig god fornøjelse med læsningen. Kåre, Jesper H og Mette F

3 Anne Grete Samuelsen Hannerupvej 299, Hvilsom 9500 Hobro Tlf: Hej alle BXér. Jeg lagde røret på. Kåres stemme lød nøjagtig som for 20 år siden. Det kunne ikke passe Jeg kiggede mig lidt rundt i stuen. Gik ud og klappede hunden, hestene, katten og lukkede hønsende ind. Frederik på 12, Christian på 10, og Gustav på 7 sov allerede. Gardehusaren Mogens, som jeg stiftede bekendtskab med i 3G, sad inde på kontoret. Han havde fået enkelte grå hår, men ellers var der da ingen forandringer. Jeg selv var da i hvert fald ikke blevet ældre Jeg tænkte længe over, hvad der mon var blevet af de 20 år, hvad der var blevet af Jer. Det var jo kun en ganske lille flok, jeg mente jeg havde styr på, men hvad med alle I andre??? For mit vedkomne er tiden efter gymnasiet gået med lidt af hvert. Først var jeg på gymnastik højskole i Ollerup på Fyn, jeg har arbejdet på et motel, i hjemmeplejen, vikar som idrætslærer på en folkeskole og været 6 mdr. i Skotland, hvor jeg arbejdede på et psykiatrisk hospital. I 1993 blev jeg færdig som sygeplejerske. Efterfølgende har jeg taget videreuddannelse til intensiv sygeplejerske. Jeg har arbejdet på Aalborg sygehus, men er nu på intensiv afdelingen i Hobro. Her passer jeg dårlige patienter, der ofte er tilkoblet en respirator. Jeg trives godt med mit job, idet det passer rigtig godt til mit temperament, hurtige beslutninger, der kan have store konsekvenser. Er der for meget hurlumhej med patienterne, får de bare en ekstra sjat sovemedicin!!! På hjemmefronten er jeg gift med Mogens. Han arbejder som fysioterapeut på klinik i Hobro. P.t. er han ved at starte egen klinik op, så det bruger vi meget tid på i øjeblikket. Sammen har vi tre friske drenge, som gør deres til at livet absolut ikke bliver kedeligt Efter vi havde boet 8 år i diverse lejligheder i Aalborg, flyttede vi til Hvilsom, som jo ikke ligefrem er nogen storby, men her er dejligt, og vi er faldet rigtig godt til. Vi bor på en nedlagt ejendom, som vi har renoveret fra ende til anden.. I fritiden får jeg stadig tid til at dyrke gymnastik og løbe en tur i omegnen. Ellers må jeg nok indrømme at børn, mand, hus og arbejde stjæler meget af min fritid!!! For 1½ år siden tog Mogens og jeg orlov, tog børnene ud af skole og børnehave, og rejste til østen med rygsæk. Vi brugte godt 3 mdr. på at rejse rundt i Thailand og Vietnam. Det var en stor oplevelse for os alle, og vi håber, at vi på et senere tidspunkt får mulighed for at udforske en anden del af verdenen. Billedet viser familien Samuelsen i Vietnam. Jeg glæder mig til at læse, hvad I andre har brugt 20 år til. Godt initiativ Kåre, Mette og Jesper! Hvis nogen kommer forbi Hvilsom og omegn, er I velkomne til at kigge forbi. Kærlig hilsen Anne Grete

4 Det er interessant at begynde at analysere på de personer som har indsendt til tiden. Hvordan gruppere de sig som personligheder? Svarer det til billede man ville forvente for 20 år siden med hensyn til aflevering af dansk stil? Er de folk specielt strukturerede? pligtopfyldende? socialt ansvarlige? har de ikke andet at lave? har de 100% styr på deres hverdag med meget overskud til at sætte sig ned ved PC en? Nå nu til sagen: Tilbageblik på de sidste 20 år, - uha - jeg er lige blevet 40, vigende hårgrænse, enkelte grå strå, tiltagende rynker... - jubii - jeg er lige blevet gift med min kæreste gennem 15 år, har en datter på 3år og venter endnu en datter hvad øjeblik det skal være... Drømmejob som 20-årig: Agronom indenfor økoligisk planteavl - det bliver nok aldrig en realitet - tog den forkerte uddannelse og har ikke aktuelle planer om omskoling. Karriere: Uddannet som civilingeniør med speciale i telekommunikation i Efter et års arbejdsløshed fik jeg job indenfor mobiltelefon udvikling. Den branche har jeg været i siden med flere firmaovertagelser og en enkelt konkurs bag mig. I dag er jeg ansat hos Motorola A/S i Nørresundby. Her leder jeg en gruppe på 12 i udvikling af komputerenhed, display, kamera og flash til Motorola mobiltelefoner. Fritid: Før vi fik barn var vi aktive indenfor motionsløb, ridning på islandske heste og cykelferie i Danmark med telt og en enkelt tur til England, hvor vi cyklede fra kyst til kyst i Nordengland med udgangspunkt i New Castle - det er nok den største oplevelese i mit liv til dato. Siden vi har fået vores føste barn foregår alt på hendes præmisser. Løbeturene er blevet til kortere løbeture med rulator uden performancemål, ridning er blevet indstillet til hun selv er i stand til at sidde på en hest, cykelferien med 2 personers telt er blevet udskiftet med bil, trailer, 11 personers villatelt og babyjogger Inspiration til andre: Verdens bedste gaveide til en 3årig: Et digitalt kamera - her får man for alvor indblik i en 3-årigs livssyn og hvad der optager deres tanker. Detaljeret billedserie af vandspejlet i toiletkummen, selvportratter i 10 cm afstand, gigantiske endepartier på far og mor - og så de mere delikate som far straks sletter. Bopæl: Efter diverse mellemlandinger i Aalborg, Svenstrup, Fjerritslev, tilbage til Aalborg har vi nu bosat os i Godthåb - en soveby til Aalborg, hvor vi har købt et parselhus fra 1967 i original udførelse. Hilsen Arne Arne Bisgaard Kristensen Engkrogen 10, Godthåb 9230 Svenstrup Privat: Mobil (arbejde): chabk@gvdnet.dk

5 Birte Pedersen Hadsundvej 93, 5. tv Randers Tlf Birte og Greg foran Taj Mahal Birte med nepalesiske børn Hej alle sammen Tænk sig, at det nu er tyve år siden, vi forlod de trygge rammer på Hobro Gymnasium for at kaste os hovedkulds ud i livet! Det bliver spændende at høre, hvad I hver især har lavet i mellemtiden, og her har I så min livshistorie Efter gymnasiet rejste jeg til en Kibbutz i Israel, og det var en rigtig spændende oplevelse. Jeg lærte et andet land at kende og mødte en masse søde mennesker. Jeg begyndte at komme sammen med en engelsk fyr, Greg, og da opholdet var slut, rejste jeg med ham til England, hvor vi boede i en lille by nær Southampton. Jeg fik arbejde på et plejehjem, hvor jeg hjalp med at passe beboerne, og det var jeg rigtig glad for. I fritiden var vi sammen med Gregs venner og familie, og ellers brugte vi tid på at planlægge en tur til Indien, som vi sparede op til. Der skete så det, at min far døde, og jeg sagde mit job op for at rejse hjem og være hos min mor i en periode. Da jeg kom tilbage til England, fik jeg arbejde på en fabrik, hvor jeg var i ca. 3 måneder, og derefter rejste Greg og jeg så til Indien. Vi var af sted i ca. 4 måneder, og foruden Indien var vi rundt på Sri Lanka og en tur i Nepal. Det var en utrolig spændende rejse med nye indtryk hele tiden, og vi var nærmest udmattede, da vi kom tilbage til England. Vi havde besluttet, at vi nu ville prøve at bo i Danmark, nærmere bestemt København, og vi fandt en lejlighed på Halmtorvet (af alle steder!). I dag er det vist nærmest blevet helt trendy at bo i det kvarter, men på det tidspunkt var det temmelig skummelt, og der gik heller ikke længe, før vi fandt en anden lejlighed et andet sted i byen (på Amager). Greg fik arbejde i køkkenet på en restaurant, og jeg blev kassemedarbejder i en Aldi-forretning, og efter et halvt års tid fik jeg en læreplads som klinikassistent hos en tandlæge. Kort efter gik Greg og jeg fra hinanden, og jeg blev boende i vores lejlighed. Fortsættes på næste side

6 Fortsat fra forrige side Nogle måneder senere mødte jeg så Per (som jeg er gift med nu), og han flyttede fra Randers og over til mig i København. Han læst til ingeniør, og da han var færdig, syntes vi, det var på tide at vende tilbage til Jylland. Per fik job hos Vestas i Randers, og vi fandt så en lejlighed i byen. Efter et stykke tid blev jeg ansat som klinikassistent på en tandlægeklinik i Langå, og der arbejder jeg stadig. Jeg er rigtig glad for mit arbejde jeg har nogle gode arbejdsforhold og søde kolleger, så jeg kan kun sige, at jeg er tilfreds. Per og jeg har ingen børn, og vi bor stadig i vores lejlighed men vil gerne flytte i hus vi har dog bare ikke fundet vores drømmehus/-sted endnu. Vi kunne tænke os at bo i et naturskønt område uden for mange naboer og med god plads til at udfolde sig på. Fritiden bruger vi bla. til at køre nogle ture rundt i landet både ud i naturen og rundt til andre byer. I de sidste 20 år har der selvfølgelig også været sorger i mit liv som tidligere nævnt mistede jeg for en del år siden min far, og for fire år siden døde min mor på grund af sygdom. Det har selvfølgelig skabt et tomrum i mit liv, men heldigvis har jeg min mand, Per, og mine tre søskende plus deres familier. Det var så i store træk, hvad der er sket for mig i årene 1987 til 2007 nu bliver det så spændende hvilke oplevelser, der venter i de næste 20 år! Birtes 40 års fødselsdag Mange hilsner fra Birte Birte og Per

7 Hej 3BX. Her er så historien om Dorthe. Jeg bor stadig i Hobro og er gift med Peter på 18.år. Sammen har vi 3 børn - Camilla på 21 (som i jo nok husker), Alexander på 14 år og Sebastian på 10. Vi har også en lille netto-hund som hedder Sultan. Peter er ejendomsmægler ved et EDC-firma i Hobro. Camilla er flyttet fra reden, og bor nu i Århus sammen med sin kæreste. Mit arbejdsliv har siden gymnasietiden foregået i Hobro kommunale tandpleje - som nu hedder Mariagerfjord kommunale tandpleje. Jeg startede i lære som klinikassistent i 87, og blev efter læretiden fastansat. Jeg arbejdede som klinikassistent i MANGE år, men i 2003 besluttede jeg mig for, at jeg ville om på den anden side af stolen og være behandler i stedet for assistent. Derfor begyndte jeg at læse til tandplejer på Århus tandlægeskole på fuld tid. Det tog 2½ år, og det var utrolig spændende at sidde på skolebænken igen. Mens jeg læste havde jeg orlov fra den kommunale tandpleje, så efter den sidste eksamen kunne jeg vende hjem på klinikken igen. Nu sidder jeg på min egen klinik i tandplejen og arbejder med at rette bønenes tænder med bøjle. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og netop tandregulering interesserer mig meget. I min fritid går jeg til standard-dans sammen med Peter, så vi følger spændt Jesper Dalsgård hver fredag. Ellers spiller jeg turnerings-bridge, og det er ikke så kedeligt som det lyder. Og så er jeg lige begyndt at spille lidt golf ind imellem. De sidste par år er gået med at bygge hus. Vi fik mulighed for at få bygget vores drømmehus som vi selv har tegnet. Vi flyttede ind i det i April i år, og det er bare skønt. Vi er meget stolte af det, så jeg sender også lige et par billeder af det :) Jeg håber i alle har det godt, og jeg glæder mig til at høre hvad i hver især har bedrevet. De kærligste hilsner fra Dorthe. Dorthe Lindberg Laursen Fasanvej Hobro dolau@mariagerfjord.dk

8 Hvor skal man starte. Starter med hvor jeg er i dag. Har en dejlig søn på 7 år, det var den gode nyhed. Den dårlige er at jeg har været gift i 7 år med min søns mor som er fra Thailand, men at det har knaget lidt og så meget at vi nu er separeret men da stadig snakker sammen så måske det går i orden igen. Er gået hen og blevet familiemenneske og savner familielivet en gang imellem. Efter jeg blev færdig med 3. G var jeg ude at rejse til Egypten/Israel, startede derefter først på Helsingør skibsingeniøruddannelse (af gud ved hvilken grund!), men hoppede fra og startede på AUC (af gud ved hvilken grund!), hvor jeg blev færdig fra i Så arbejde jeg lidt i Middelfart (for at tjene penge), og så lidt i Norge (for at tjene mange penge) og derefter lidt i Bangladesh (fordi det kunne være spændende). Indimellem nåede jeg faktisk at blive gift og skilt, men fik ikke børn deraf, og blive gift igen i 1999, med min søns mor. Da jeg kom tilbage fra Bangladesh flyttede jeg til Ringkøbing med min familie (mor, far og søn) - for at arbejde i Vestas offshore ( havde jo arbejdet i den norske offshore sektor) hvor vi boede indtil for et par år siden, hvor vi solgte huset og blev separeret. Jeg boede så i Kbh. ca 1 år men fortrød - man følte sig simpelthen til grin når man var ude at kigge på hus - og flyttede derefter til Fredericia ( er projektleder på Vattenfall offshore vindmølleprojekter), hvor jeg nu bor i en lejlighed. Har købt en grund hvor jeg gerne vil bygge et hus, men det afhænger lidt af hvordan det går med min ex. og fremtiden iøvrigt - foreløbig er det en investering. Jeg tror ovenstående er et rimeligt godt summary af mit liv - jeg har det godt - fejler ikke det fjerneste - og er vel sådan set godt tilfreds. ville dog gerne have haft et par børn mere ( og så en bil der ikke er fransk), men det kan vel nås endnu... Kan huske at der i blå bog står at min klassekammerater!! mente at jeg ville blive smørebrødsjomfru el. direktør - der er skudt lidt forbi...sjovt hvad man sådan kan huske.. Vedhæfter to billeder - et billede af mig og et billede af søn og mor (og MINE øl) fra hans 7 års fødselsdag her den 21 juni 07. Håber alle har det godt og glæder mig til at se jubilæumshæftet og se jer til en evt. jubilæumsfest. Freddie Jensen freddie.jensen@gmail.com

9 Dette her dokument er blevet formuleret mange gange i mit hoved de sidste 14 dage. Hvad skriver man lige om sig selv, som andre vil synes er interessant at læse? Svært, for det er jo ikke bare andre, Det er mennesker som jeg har haft rigtig mange gode, sjove og til tider vilde timer med, for rigtig mange år siden. Nogen af jer ser jeg af og til og andre har jeg måske ikke set i 15 år. Vi er unægtelig blevet ældre, skønt det ikke ses, og har forhåbentlig ændret os på mange punkter. Men altså, i gang må jeg jo. Først og vigtigst, så har jeg det rigtig godt, trods det roder lidt omkring mig lige nu, men det gør det vel altid lidt. Et hurtigt tilbageblik er at jeg blev færdig på seminariet i 92. Boede lidt i Århus og et års tid i Ålborg, for så at vende tilbage til fødebyen Hobro. I 94 blev jeg gift med Henrik og fik min første lille prins - Frederik. I 98 kom den næste prins så Joakim. Frederik er lige startet på Søndre skole i 7.kl. og Joakim går i 3 kl. på Bymarkskolen. Der er slet ingen grund til at diskutere hvem, der har de dejligste børn. Jeg har de sidste mange år arbejdet i sfo på Bymarkskolen som souschef. De sidste 2 år som leder. Under harmoniseringen skulle vi slås sammen med klubben, og jeg valgte at gå tilbage til min gamle stilling, da jeg havde svært ved at leve op til mine egne krav som leder på 2 institutioner samtidig. Jeg var selvfølgelig i tvivl, men kan nu mærke, at det var den rigtige beslutning, og at det også er en af grundene til, at jeg nu har det så super godt. Jeg påbegyndte sidste år en diplom uddannelse i ledelse. Har lige holdt pause, men begynder igen efter jul. Da jeg samtidig skal passe mit job, går der lige nogle år før jeg er færdig. Det er fedt at være på skolebænken igen og meget lærerigt Sidste sommer bidrog jeg på højt plan til by sladeren. Jeg tog den store og svære beslutning at lade mig skille fra børnenes far. Der findes jo ikke lykkelige skilsmisser, men gode kan forefindes. Vi er alle blevet gladere og x- en og jeg har det fint med hinanden. Vi fandt begge hurtigt nye partnere, som vi bor sammen med nu. Altså hver for sig. Jeg har solgt mit hus på Skovbrynet og skal om 5 uger flytte i et nyt hus, som bare slet ikke er færdig. Jeg må dagligt tælle til 10 og lave åndedræts øvelser, for ikke at gå helt op i limningen. Det er uden for min kontrol, hvilken jeg ikke har det så godt med. Jeg har det stadig bedst med, at have overblikket. Jeg har ingen formue, og alt hvad jeg har, bruger jeg til at rejse for. Vi har rejst meget med børnene og vil stadige gøre det. Det er så berigende, at se og opleve verden. Jeg tror på at børnene lærer noget her, som hverken folkeskolen eller vi som forældre kan lære dem. Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg mere skal skrive. Jeg er stadig vild med giraffer og sko (vil ikke skrive hvor mange par). Glæder mig vildt til at høre, hvad andre går og laver. Hanne Schytte Kirkedals alle Hobro schytte@privat.dk

10 Helles liv (det, der kan tåle offentliggørelse) og billeder. Nu er det jo lidt svært at vide, hvor I andre begynder, men da vi mødtes for nogle år siden, vil jeg nøjes med at skrive lidt om, hvad jeg laver nu. Jeg er fortsat gift med Jan, og vi har nu tre drenge, Thomas på næsten 14, Niels på 10 og Jens Peter på 4 år. Thomas er vild med håndbold, Niels spiller musik, og Jens Peter nyder vist bare at være den mest forkælede søn og lillebror, der findes. Min mand, Jan, blev i 2003 kommunaldirektør i Løgstør, hvilket fik os til at flytte til byen. Der er MEGET stille, men der er også en pragtfuld dejlig natur, og børnene trives. Så må vi andre jo smutte til Århus eller København, når vi trænger til lidt mere storby. Vi har bygget nyt hus i Løgstør på en dejlig grund ud til fjorden, som I skulle kunne se på billederne. Det er faktisk et meget dejligt sted, som varmt kan anbefales om ikke andet så til ferie. Både Jan og jeg var reformramt pr. 1. januar 2007 på grund af kommunal- og retskredsreformen. Heldigvis fik vi begge stillinger, som vi er meget glade for. Inden 1. januar 2007 var jeg retsassessor ved Retten i Fjerritslev, og nu er jeg retsassessor og skifteretschef ved Retten i Viborg. P.t. muntrer jeg mig dog også som konstitueret dommer ved samme embede. På sigt håber jeg lidt på en fast dommerstilling, men nu må vi se. Jeg er jo i den sammenhæng fortsat noget ung. Jan er organisationsdirektør ved Vesthimmerlandskommune, der har hovedsæde i Års, så nu håber vi bare på, at benzinafgifterne ikke stiger for meget. Vi glæder os også meget til, at Jens Peter skal starte i skole, så han selv kan fragte sig hjem. Det der med at nå børnehaven inden kl er ikke altid lige nemt, når man har en times transport. Fritid er der ikke så meget af, men vi prioriterer meget at kommer ud i vores lille sommerhus i Ø. Hurup (Oasen 47, hvis nogle skulle få lyst til at kigge forbi). Vi er der så ofte, det kan lade sig gøre. På en eller anden måde slapper vi mere af og er mere sammen, når ungerne ikke kan sidde foran computeren dagen lang, eller benytte første lejlighed til at stikke af samme med nogle venner. Omvendt bekymrer det mig noget, at Thomas begynder at se Ø. Hurup som et oplagt gå i byen sted, med bemærkninger som så kan vi jo bare låne sommerhuset. Vi tager også meget gerne på ferie. Det være sig alt fra skiferie, voksenweekend i Barcelona til vandreture med telt og rygsæk i Silkeborgskovene eller gourmetvandreferie i Alsace. Sommerferien står helst på campingferie i Sydfrankrig. Det var lidt om mig. Jeg sender lidt billeder af hus, familie og Løgstør, og glæder mig meget til at læse om alle I andre. Med venlig hilsen Helle

11 Hej BXére Ja det er utrolig der er gået 20 år. Det er nu meget sjovt at komme til at tænke lidt over, hvad livet de sidste 20 år er gået, men sådan har I andre sikkert også haft det. Hvordan var det mit liv så ud for 20 år siden. Jeg var kæreste med Klaus, boede på et værelse i hullet af Hobro og havde planer om at læse zoneterapeut. Jeg må så sige det er på alle punkter, lige er den vej jeg har fortsat. Jeg er siden blevet gift med Klaus og fået 2 dejlige piger Nicoline på 6 år, som lige er begyndt i 0b på søndre skole, i lokalet hvor jeg selv gik i 1. klasse. Matilde på 3 år går i Stoldalens Børnehave, hvor jeg også selv har gået engang. Vi er flyttet op af hullet og bor nu i et 1½ planshus i Farvervænget, men stadig i Hobro. Jeg blev som efter planen zoneterapeut og åbnede egen klinik Helles Zoneterapi som 22 årig på Markedsgade i Hobro. I de lokaler, hvor mange har gået til teori. I begyndelsen var jeg kun mig selv som behandler, men fik ret hurtig stablet byens førende solcenter på benene i nogle af lokalerne. Efterhånden som tiden og udviklingen ændrede sig har jeg skiftet de fleste af solene ud med andre behandlere. Således at vi de sidste år har været 4-5 behandlere + nogle unge piger. Hvor der tilbydes behandling i zoneterapi, massage, kranio-sakral terapi og håndlæsning. Sideløbende med at passe klinikken Helles Zoneterapi har jeg været projektleder, ideskaber og bagmand på det første videnskabelige forskningsprojekt i zoneterapi Zoneterapiens effekt på skrigeture hos spædbørn, som er lavet i samarbejde med en børnelæge. Projektet har været publiceret i Ugeskrift for Læger. Der har tidligere været forsket i zoneterapi, men ikke på det plan. På baggrund af dette projekt er jeg nu tilknyttet et forskermiljø på Københavns Universitet på sociologisk institut omkring forskning i alternativ behandling som zoneterapeut specialist. Dette er ikke en behandler rolle, men mere en teoretisk del, hvor der er andre, der behandler. Jeg har derudover en kursusvirksomhed primært for zoneterapeuter og massører. Hvor jeg selv underviser på noget af det, men ellers finder dygtige undervisere og sætter konceptet op. Jeg har siden 1994 været medlem af Junior Chamber, som er en forening for unge mennesker mellem 18 og 40 år med erhvervsmæssig interesse. Jeg var der og holde foredrag om zoneterapi inden jeg begyndte der. Måske de synes det var så dårligt, at de tænkte hende må vi optage, hun må da kunne lære noget. Det må jeg så sandelig også sige jeg har på mange områder. Senest har jeg været i gang med et længere kursusforløb omkring ledelse. Der er støttet af EU. Fortsættes på næste side

12 Fortsat fra forrige side Stort set siden gymnasietiden har Hanne Schytte og jeg svømmet sammen en gang om ugen, kun afbrudt af barsler og Hannes flytninger de første år. Vi har svømmet lige tilpas længe hver gang til vi med god samvittighed har kunnet sætte os ind i cafeteriaet og ordne verdenssituationen. Lige nu er vi gået i gang med vandaerobic, hvor vi forsøger at klare os med korkbælte, pølse, og luffer på fødder og hænder. Samtidig med at der står en på land og holder øje med os, ja selv med et grineflip er der ingen risiko for vi drukner. Tilbage til klinikken Helles Zoneterapi, som jeg nu har drevet i 17½ år. Jeg har netop solgt den pr. 1. oktober til en af mine medarbejdere. Jeg skal stadig arbejde som zoneterapeut i klinikken i mindst 1år. Jeg synes der måtte ske lidt forandring og hun havde nogle gode ideer, som jeg synes hun skal have lov at føre ud i livet. Jeg får så mere tid til de andre projekter og min familie. Hvem ved måske jeg finder på noget helt andet. det må kun tiden vise. Jeg har lige nu ikke planlagt noget, men tænk jeg fylder 40 lige om lidt, og hvis jeg ikke gør noget nu ender jeg jo med at sidde her og skrive til jer om 20 år igen og stadig ikke er kommet helt op af hullet i Hobro. Jeg har vedhæftet 2 billeder et fra sommerferien i år i Kroatien med Klaus og pigerne, og et fra sidste efterår fra Skallerup klit feriecenter. Helle Roed Farvervænget Hobro tlf / mail: helle@roed.dk

13 Der har været fuld fart på det sidste stykke tid, og derfor er jeg en af dem der ikke har afleveret mit levnedsforløb til tiden. Jeg var på arbejde i lørdags, og i søndags tog jeg med familien på en tiltrængt miniferie i Legoland, hvor vi fik rystet maver og balancenerver uden at stå i lange køer. Til gengæld var der en del vandpytter, hvilket dog kun var en ekstra nydelse på grund af vores medbragte gummistøvler. Det vedlagte billede stammer fra turen til Legoland, hvor det for en gangs skyld er lykkedes at samle min familie på samme billede. Fra øverst til nederst er det Ketty, Jakob, Mikkel, Viola, Jonas, Frida. Pigerne er tvillinger, og har givet en del ekstraarbejde. De smed dog bleerne i sommerferien, hvilket har lettet budgettet og de tunge ture til containeren. Jeg bor i Jyllinge, som er en mellemstor by ved Roskilde fjord. Den ligger lidt for sig selv. Det vil sige omgivet af marker, og med en periodisk duft af gødning (men ingen halballer eller bare et ganske almindeligt værtshus med billard). Det passer mig fint, da det giver en særlig byidentitet, samtidig med at der ikke er så langt til større byer. Hvis man ikke har bil, skal man tage bussen eller cykle. Da Ketty har booket vores bil, har jeg valgt at cykle til arbejde i Roskilde. Jeg arbejder i Roskilde Kommune, hvor jeg blev flyttet til i forbindelse med kommunalreformen. Cykelturen har forebygget de værste mavesække og rødvinsbryster, og jeg føler mig stadig lidt ung og ganske sund. Det passer meget godt sammen med at jeg arbejder i Sundhedsforvaltningen, hvor jeg blandt andet fungerer som projektleder samt som konsulent for foreninger der udfører frivilligt socialt arbejde. I forbindelse med et af projekterne havde jeg hyret

14 en fotograf til at tage billeder til nogle pjecer. For at gøre det lidt billigere tog jeg alle børnene med til Roskilde, så fotografen fik nogle modeller at arbejde med. Næste dag var han i Jyllinge, hvor han bl.a. tog billeder af Ketty i Jyllinge løbeklub. Til sidst fik jeg ham til at tage nogle billeder af nogle halvgamle og halvfede mænd der trillede bold på stadion, hvor der blandt andet blev taget nogle gode billeder af min smækre krop. På den måde fik jeg udvidet fotoalbummet, og enkelte billeder af børnene kan endda ses på Roskilde kommunes hjemmeside. Det er dog ikke eneste gang jeg har stillet min krop til skue for den undrende offentlighed. Sidste efterår sprang jeg ud som Thøger nysgerrig (da jeg også havde bestilt andre sjove ting), så jeg åbnede pakken med det samme. Til min store forbavselse væltede et par velvoksne bryster ud i hovedet på mig, og jeg måtte skynde mig at pakke dem sammen og flygte fra de øvrige kunders nysgerrige blikke. Seidenfaden iklædt burka og kunstige bryster. Det foregik i en sketch jeg havde skrevet om Muhammed-krisen. Sketchen hed Hit med tonen og var en sangleg mellem mørkemænd fra moskeen på Dortheavej og sognegården i Theem. Jeg bestilte brysterne over nettet, og var nede at hente dem på Posthuset i Kvickly. Det var en lille pakke, og jeg var lidt Jeg synes de sidse 20 år er gået stærkt, og de næste 20 år kan også hurtigt gå. Til den tid vil jeg foreslå, at vi holder en fest, så vi ikke behøver at fremlægge skriftligt! Med venlig hilsen Jakob Guldberg Madsen Jakob Guldberg Madsen Sundheds- og forebyggelsesforvaltningen Roskilde Kommune Køgevej 90 Tlf. : Jakobgm@roskilde.dk

15 Det er lidt utroligt som årene bare går. Lige pludselig er der gået et kvart liv siden BX. Efter gymnasiet var jeg inden at prøve krafter med forsvaret et lille års tid. Der får man virkelig prøvet sine grænser af og møder mennesker som man aldrig ellers ville støde på. I 1990 startede jeg med uddannelsen som svagstrømsingeniør i Århus. Det var nogle år med hårdt arbejde, men også tid til tant og fjas. Dengang mødte jeg også Maria, som jeg flyttede sammen med i Hvor jeg er teknikeren, er hun den socialt engagerede. Så ved siden af teknikum var jeg et års tid, med til at være fritidshjem for Morten, en autistisk dreng på 8 år. Da jeg blev færdig som ingeniør flyttede vi til Hobro, og så startede Maria uddannelsen som pædagog. I 1998 begyndte læste jeg videre på Ålborg Universitet for at specialicere mig inden for software udvikling. Jeg har arbejdet med specificering, design, udvikling og idriftsættelse siden. I L.M. Ericsson var jeg i 2000 med til lave den første live Bluetooth installation, så det var muligt bl.a betale med mobil telefon. Så var jeg omkring udvikling af SW til forskning indenfor materialer. Når man skyder med elektroner på f.eks jern og analyserer/ behandler målinger af afbøjningerne i elektronmikroskopet kan man få oplysninger om sammensætning og styrke. Det er jo ret vigtigt at en rotor i en flymotor ikke knækker p.g.a støbefejl eller træthed. De sidste 5 år har jeg arbejdet indenfor supply chain, produkt sporbarhed og RFID. Det er sjældent danske projekter, så jeg har rejst i det meste af Europa og USA. På hjemmefronten købte jeg sammen med Maria i 2001 en ejendom lidt nord for Hobro. Vi gik igang med en total renovering, og det var et noget større projekt at erstatte alt indenfor murene end vi sådan lige havde regnet med. Så sammen med to timers jobs fik det desværre den konsekvens, at vi flyttede fra hinanden i Vi har ingen børn, men er stadig venner, mødes og rejser af og til sammen. Efter brudet blev livet for mit vedkommende hovedsageligt arbejd arbejd arbejd. Så der har ikke lige været overskud og lyst til at starte et forhold op igen. Men der er da tid til bl.a. tirsdagsmøder og golf i studie klubben. LeMans 2007 var heller ikke så ringe, selvom det var lidt træls, at vågne søndag morgen efter et par timers søvn, og finde ud af, at en dosk mekaniker ikke kunne spænde et hjul på, så Tom K. måtte udgå. Sandsynligvis bliver 2008 året, hvor jeg står af hesten og kommer videre. Jan Stensballe Blushøjvej Hobro jan@stensballe.com Maria, juleindkøb i Paris dec 2007 (Montparnasse) Le Mans 2007 Ejendommen hvor jeg bor Bob, min kat

16 Oktober 2007 Kære alle Bx ere At skulle skrive om, hvordan det gik mig, da vi spredtes for alle vinde i 1987, satte en masse tanker i gang om vores gymnasietid. Jeg har på det sidste moret mig gevaldigt over visse situationer, som nok er noget indforstået. Susanne og jeg havde en masse skøre påfund (som vel nok kunne gå visse personer lidt på nerverne). Eksempelvis hed Jakob ikke Jakob, men knap. Hvorfor kan jeg ikke huske, men sådan var det. Vi var vældig optaget af at opdrage på Knap og belære ham om, hvordan man administrerer sin tid. Vi mente heller ikke Knap kunne tage vare på sig selv, hvilket eksempelvis indebar, at vi tilstræbte os på at følge ham over de meget trafikerede veje i Hobro. Vi var vel egentlig temmelig irriterende(håber du ikke bærer nag, Knap!) En anden leg vi havde, handlede om nisser, der skød på os fra forskellige steder. Det gjorde ondt, specielt fordi vi aldrig viste, hvor angrebet kom fra! Oftest skete disse umotiverede angreb i timerne, det var egentlig en håbløs kamp. Gad vide om de stadig angriber dig, Susanne? Da vi fik studentereksamen var jeg helt og aldeles gennemført træt af skole og udannelse heldigvis fandt Susanne og jeg på råd og så opstod Kæp-Gyda og Kalle? Det var to gamle mennesker i Hobro, som elskede at handle ind og drikke kaffe (med gammel dansk) i Kvickly. Susanne og jeg havde vældig sjov med den udklædning det morsomme af det hele var at vi blev oprigtigt fornærmede, når nogle mente, at vi var klædt ud og bare lod som om vi var et ældre ægtepar så fik den ikke for lidt med Kalles stok og verbale fornærmelser. Men på et tidspunkt blev det dog kedeligt og vi blev atter Jeanette og Susanne, der nu tog til Island og arbejdede på fiskefabrik. Herefter fortsatte jeg med at rejse rundt i verdenen omkring 2-3 år for til sidst at ende på kunstakademiet i Warszawa i Polen. Her studerede jeg et par år mødte min mand, som var inviteret til at studere på Kunstakademiet i København. Vi har nu været sammen i 16 år og har to døtre på 14 og 7 år. Jeg arbejdede med kunst i cirka 10 år, men fik herefter lyst til følge en drøm om at blive sygeplejerske. Jeg tog en bachelor i sygepleje og det er jeg bare så glad for jeg elsker simpelthen mit arbejde. Arbejder nu på Gentofte sygehus på en kirurgisk afdeling. Ja, det var lidt om hvad der er hændt mig, og nu glæder mig til at læse om jer alle sammen Mange hilsner fra Jeanette Jeanette Houvenaghel Kong Georgsvej 104, 7.th Frederiksberg C j.houv@yahoo.dk

17 Jesper Dalsgaard Tuborgvej 112, st.th Hellerup Her lidt info om mit liv siden vi forlod hinanden i sommeren Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår i Århus, hvor jeg koncentrerede mig om dansen. Fra studerede jeg på Danmarks Tekniske Højskole DTH (nu DTU) på Civilingeniørstudiets bygningsretning og skrev eksamensprojekt for DSB om trafikkapacitet og højhastighedsbaner. Jeg blev ansat som ingeniør i DSB og senere Bane Danmark i alt i 11 år. Jeg havde meget fleksible arbejdstider og kunne lægge mine feriedage som det passede ind i min dansekarriere. I august 1995 søgte jeg dansepartner og var i London for at prøvedanse med en pige. Soffie havde samtidigt besluttet at gå i gang igen med sin egen dansekarriere efter en pause på 5 år, hvor hun blev uddannet danselærer. Hun hørte om min søgen efter partner og kontaktede mig. Vi kendte hinanden, som konkurrenter fra tidligere år. Vi besluttede at danse sammen, trods det at Soffie havde mand, barn, danseskole og rengøringsfirma. Efter kort tid stod det klart, at deres ægteskab var i opløsning og hun flyttede i egen lejlighed. I det efterfølgende halvår gik det efterhånden op for os, at der var mere end blot det dansemæssige, der passede sammen. Vi flyttede sammen i sommeren 1996 og har boet i vores ejerlejlighed i Hellerup siden. Den 26. august 2000 giftede vi os og festede med 250 gæster i et cirkustelt vi havde lejet til lejligheden, det var en fantastisk oplevelse. I perioden 1995 til 2003 arbejdede jeg som ingeniør om dagen og underviste dans om aftenen. Derudover trænede vi selv og forsøgte at holde sammen på den lille familie vi var, med Soffie s datter Camilla, som jeg har været far for siden hun var 5 år gammel. Camilla er i dag 16 år og er lige begyndt i 1.g på Bagsværd kostskole. Det var en hård periode arbejdsmæssigt, men vi kæmpede for at holde liv i vores dansekarriere og rejste i hele verden for at deltage i turneringer. Vi har danset turneringer i Sydafrika, Tokyo, Miami, New York, Hong Kong, Bangkok, Kuala Lumpur og Singapore, foruden hele Europa. Vores bedste resultater har været 6. pladser til VM og EM over ti danse for professionelle. Vi vandt ofte de latinamerikanske danse, men satte en del til i standarddansene, da vores tid til træning var begrænset, ligesom økonomien satte visse begrænsninger for vores muligheder. Vi afsluttede vores dansekarriere i januar 2003, hvor vi besluttede os for at vi ville forøge familien. Den 22. juli 2004 kom den dejligste lille pige til verden og alt andet i verden stod stille. De der kender følelsen vil kunne nikke genkendende til, at alt andet i verden bliver mindre vigtigt. Jeg tog et års orlov og havde svært ved at skulle vende tilbage til mit ingeniørjob. Lykke er nu 3 år og startede i børnehave i april i år. Siden TV2 s Vild med Dans udsendelser startede i foråret 2005 er danseskolen vokset og jeg kunne til alt held trække mig fra mit arbejde som ingeniør, hvilket jeg aldrig har fortrudt. Siden har vi koncentreret os om danseskolen og de aktiviteter der hører til der. Vild med Dans har åbnet mange døre for os og vi udgav den 4. september i år en bog med tilhørende DVD. Her kan man lære sig de grundlæggende trin og få en indføring i dansens verden. Tiden er pt. meget presset såvel arbejdsmæssigt som i privatlivet, da vi begge er med i Vild med Dans denne gang. Det er sjovt og man bliver grebet af den stemning og atmosfære, der er omkring programmet og hele det store hold af TV folk der producerer udsendelserne. Fremtiden byder forhåbentligt på mange flere spændende udfordringer og oplevelser. Vi har mange idéer og projekter i lommen, men nu må vi se hvor skæbnen fører os hen. De venligste hilsner til jer alle, Jesper Dalsgaard

18 Kære alle, På mange måder er det sundt at standse op en gang imellem og give sig tid til at fundere over sit liv. Har jeg nået det jeg ville inden jeg blev 40? Hvad hvis noget skulle jeg ha gjort anderledes? Levede de forgange år op til forventninger fra for 20 år siden? Og kan jeg stadig nå at ændre noget? Når jeg tænker 20 år tilbage, synes jeg der er sket utrolig meget, så hvorfor ikke benytte BXjubilæums- PDF en til at få nogle ting ned på papir? Da vi gik ud af Gym, anede jeg ikke hvad jeg skulle lave. Mit snit var ikke til arkitektskolen som jeg ellers havde satset på, så jeg meldte mig arbejdsløs, og havde egentlig et meget par festlige år i Hobro, indtil jeg kom i lære som reklametegner i Mariager. Det faldt sammen med mine forældres skilsmisse, så jeg flyttede hjem til min far der blev boende i huset i Mariager. Efter jeg blev udlært flyttede jeg til Århus (bl.a. sammen med Mette og hendes nuværende mand Thomas) og arbejdede der et par år som AD-assistent (det hedder det altså), indtil min daværende kæreste ville til København for at synge. Jeg havde det rigtig godt i Århus, spillede i et 10-mands soulfunkband (med moderat succes),trivedes med byen, og var tæt på venner og familien men hun ville til hovedstaden, og jeg fulgte med. Jeg fandt ret hurtigt arbejde som Art Director (ingen dansk titel, men groft oversat betyder det noget i retning af kreativt ansvarlig), men begyndte så småt at kede mig arbejdsmæssigt, så jeg søgte ind på reklameskolen (de danske reklamebureauers skole) og var temmelig overrasket over at blive optaget. Mit daværende arbejde ville ikke betale for opholdet, så jeg fik istedet arbejde på FDB s reklamebureau, hvor jeg sad et års tid og lavede kedelige reklamer for OBS! og Cirkelkaffe. Reklameskolen var på mange måder et udstillingsvindue for de Københavnske bureauer, så da jeg fik et tilbud fra et stort fransk-ejet bureau med internationale kunder sprang jeg til. Det betød samtidig et ordentligt hak opad på rangstien, både prestigeog lønmæssigt, noget der var virkelig vigtigt blandt os elever på Reklameskolen, hvor det hele stort set gik op i kundeportefølje, løn og hvem der havde været på NASA i weekenden, når ikke man gik op i at disse hinandens løsninger... Først for sent gik det op for mig, at jeg slet ikke var gearet menneskeligt til den form for rundsavskarriere, og da hende, der havde trukket mig til København (og som jeg endda var forlovet med) dumpede mig ret så eftertrykkeligt, knækkede filmen, og det efterfølgende år står stadig ret tåget for mig. Jeg røg ind i en heftig socialfobi krydret med klaustrofobi, og det eneste jeg stort set kunne, var at arbejde for at holde mig igang. Rimelig usundt, og da jeg en dag måtte forlade et stort kundemøde med åndenød og koldsved, blev jeg klar over at jeg måtte gøre noget jeg måtte så at sige hjem til Århus. Jeg flyttede tilbage til Århus i 1997, og arbejdede hos en tidligere kollega på en lille tegnestue, hvilket passede mig rigtig godt efter mit københavnske mareridt. Jeg boede hos en god bekendt, som en dag introducerede mig for en af hendes veninder, der læste teologi og det var kærlighed ved første blik. Heldigvis havde hun det på samme måde med mig, og gennem hendes stærke kærlighed og tro fik hun mig på fode igen. For mig, der ellers på det tidspunkt hverken var døbt eller konfirmeret, var det den helt rette kombination, og der går ikke en dag uden at jeg takker hende for hvad

19 hun gjorde (og stadig gør) for mig! I dag har vi to skønne tøser på hhv 10 måneder og 5 år, men det vender jeg tilbage til. I perioden fra 1997 til 2004, mens Lene blev færdig på teologistudiet, arbejdede jeg på fire vidt forskellige bureauer i Jylland: Idworks i Århus, Par No 1 i Viborg, Grey i Århus og Stærk i Vejle. Der var fede dage med lækre modeller på eksotiske locations, og der var møgdage med tilbudskataloger og fyringsrunder. Der var dejlige kolleger, som siden er blevet gode venner, og der var virksomhedspsykopater så I ville tro det var løgn. Der var dage med mangel på selvtillid, og der var dage hvor jeg ikke var til at skyde igennem i det hele taget var de år utroligt lærerige, både professionelt og personligt. Lene og jeg blev gift i 2000, og kort tid efter at Lene blev færdig på teologistudiet i 2002 fik vi vores første datter Johanne, som altså nu er 5 år. Lene fik efter endt barsel i 2004 embede som sognepræst i Sønderup-Suldrup pastorat 20 km nord for Hobro. Vi var på alle måder klar til at flytte ud af byen, og i dag, 3 år efter, er vi stadig rigtig glade for at bo her. Sønderup er en lille bitte by uden butikker, men den ligger lige ved motortrafikvejen fra Viborg mod Aalborg (og har endda sin egen afkørsel når man kommer nordfra). Men Himmerland harmonerer ikke så godt med at arbejde i Vejle, så da Lene fik arbejde heroppe, fik jeg arbejde i Aalborg, og startede i maj 2004 på reklamebureauet 9000 Lux. I 2005 blev jeg udnævnt til Kreativ Chef på bureauet, noget jeg havde haft ambitioner om siden dagene i København, og selvom det har taget mig noget tid at vænne mig til den nye jobfunktion, passer det mig rigtig godt at hundse rundt med assistenter, art directors og tekstforfattere, og være med til at skabe noget synlighed og reklame af forhåbentlig høj kvalitet i Nordjylland. De af jer, der stadig bor i den her del af landet har måske set nogle af de ting jeg har lavet for bl.a. AaB, NORDJYSKE Stiftstidene, Energi Nord og Karolinelund. For 10 måneder blev jeg som nævnt far til vores anden datter, Ida- Marie, som i øvrigt er udnævnt af FN til at være verdens sødeste baby. Vedlagte fotos burde underbygge dette, så vi undgår alle former for diskussioner :) Når ikke jeg arbejder og er familiefar, spiller jeg Oldboysfodbold på det lokale hold (IK Frem, hvis nogen skulle være interesserede), får løbet nogle gode ture i den smukke natur (og har sågar løbet et par marathon er) og har fået plads i præstegården til at lave en lille biograf med tre siddepladser så når jeg ikke bruger min fritid der, sidder jeg sansynligvis på Aalborg Stadion (eller Energi Nord Arena, som det jo hedder nu) og hepper på AaB. Tjah. Hvis jeg skal vende tilbage til udgangspunktet for mit indlæg, så synes jeg egentligt jeg har nået det jeg ville inden jeg blev 40 - der er stadig meget jeg mangler at nå og se, men det må så ske inden for de næste 40 år... Håber at vi når at ses :) KH, Jesper Adresse: Jesper Højland Hjedsbækvej 478 Sønderup 9541 Suldrup Tel: jh@9000lux.dk

20