FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2006 GEOCENTER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2006 GEOCENTER"

Transkript

1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2006 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet på kortet på bagsiden. Både geologisk kortlægning, råstofundersøgelser og undersøgelser af miljø og klima er på programmet. GEOCENTER KØBENHAVN

2 1. Ressource evaluering af regionen fra Fiskenæsset til Sukkertoppen Iskappe Denne overskrift dækker over en række projekter, som har til formål at give en samlet vurdering af den geologiske udvikling af grønstensbælter med henblik på at kortlægge deres mineral potentiale. Samtidig med kortlægning af udvalgte områder fokuseres på mineralressourcer, specielt guld. Feltarbejdet bliver fordelt på Fiskefjord regionen, Qussuk halvøen, Kappisilit området, Qorqut, Buksefjorden og umiddelbart nord for Fiskenæsset. Der vil blive foretaget detaljeret geologisk kortlægning, samt undersøgelse af hydrothermale omdannelser og indsamling af prøver til malmgeologiske undersøgelser. Kortlægningen og de efterfølgende geokemiske, malmgeologiske og geokronologiske undersøgelser vil give en stærkt forbedret forståelse af malmforkomsterne i Nuuk -regionen. I projektet deltager udover GEUS ansatte folk fra geologiske institutter i Canada og England. Projekterne finansieres af GEUS og Råstofdirektoratet, Nuuk. Kontaktperson: Henrik Stendal og Peter Appel, GEUS Arbejdsopgaver: Malmgeologiske undersøgelser og geologisk kortlægning Periode: 10. juli til 14. august Antal deltagere: Geologisk kortlægning, Kapisillit kortbladet i Godthåbsfjord Regionen omkring Nuuk er kendt for nogle af verdens ældste bjergarter samt flere interessante guldforekomster. I 2004 til 2007 gennemfører GEUS feltarbejdet til kortbladet Kapisillit, i samarbejde med en række universiteter i Australien, Storbritannien,Tyskland, Sverige, USA, Canada og Danmark. Undersøgelserne i 2006 er helikopterbaserede. I tilknytning til kortlægningen skal der indsamles prøver for geokemiske og petrologiske laboratorieanalyser, ligesom der skal samles prøver til aldersbestemmelser. Projektet finansieres af GEUS. Kontaktperson: Julie Hollis, GEUS Arbejdsopgaver: Geologisk kortlægning Periode: 6. juli til 21. august Antal deltagere: Karbonatitter og kimberlitter i Vestgrønland GEUS fandt i 2005 en ny karbonatit-forekomst, og vil i 2006 følge op på dette fund. En karbonatit er en magmatisk kalkstensbjergart med højt indhold af bl.a. strontium, barium, fosfor og de såkaldte sjældne jordartsmetaller (f.eks. lanthan, cerium og neodymium). Desuden vil der blive arbejdet med kimberlitter, især med henblik på at vurdere deres diamantpotentiale. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet og GEUS. 4. Storø, Godthåbsfjorden Formålet med projektet er at udføre detaljeret geologisk kortlægning og strukturanalyser af de Arkæiske bjergarter omkring guldforkomsten på Storø. Projektet udføres for NunaMinerals, som har koncession i området. Desuden skal der indsamles prøver til geokronologi, geokemi og petrografi, for nøjere at undersøge, hvordan og hvornår guldet er koncentreret i bjergarterne. Projektet finansieres af NunaMinerals i Nuuk og udføres parallelt med andre GEUS projekter i området. Kontaktperson: Jeroen van Gool, GEUS Arbejdsopgaver: Geologisk kortlægning og strukturanalyser Periode: 18. juli til 21. august Antal deltagere:2 5. Geostatistik projekt I forsættelse af tidligere projekter, hvor nye statistiske metoder har været brugt til at klassificere signaturen af mineralforekomster og specielle geologiske miljøer i digitale data udføres der feltarbejde i Nuuk regionen. De grundlæggende principper for metoderne er at specifikke geologiske fænomener afspejles på en bestemt måde. Herudfra kan områder af speciel interesse udpeges, og en mere målrettet indsats i feltarbejdet opnås. Bl.a. vil der blive udført feltopfølgning i områder der via de statistiske metoder er udpeget som mulige favorable områder for guldmineraliseringer. Resultaterne fra det efterfølgende feltarbejde vil senere indgå i en fornyet analyse af mineralpotentialet for hele regionen. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre. Kontaktperson: Bo Møller Stensgaard, GEUS Arbejdsopgaver: Indsamling af geologiske, geokemiske og geofysisk data, samt undersøgelser af mineraliseringer og specifikke geologiske miljøer Periode: 10. juli til 14. august 6. Sarfartooq I 2006 skal der opsættes en række seismografer i området mellem Sarfartooq og Sisimiut i Vestgrønland. Forskerne skal blandt andet bruge data til at beregne, hvor tyk jordskorpen er i dette område. Der er tale om uhyre fintfølende instrumenter, som er placeret på stabilt underlag og forsynet med strøm fra solpaneler. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet i Nuuk. Projektet er et pilotprojekt, som skal danne basis for en større engelskdansk ansøgning til det engelske forskningsråd. Kontaktperson: Peter Voss, GEUS Arbejdsopgaver: Opsætning af seismografer Periode: 18. juni til 2. juli Kontaktperson: Agnete Steenfelt, GEUS Arbejdsopgaver: Råstofundersøgelser Periode: 10. juli til 8. august Antal deltagere: 5

3 7. Global forurening af Indlandsisen Projektet er et pilotprojekt, hvis formål er at undersøge den kemiske og mikrobielle forurening af Indlandsisen i relation til isens alder. I projektet vil der blive indsamlet isprøver fra forskellige lokaliteter på Indlandsisen og i forskellige dybder repræsenterende is af forskellig alder. Prøverne vil blive indsamlet ved anvendelse af aseptiske teknikker og analyseret for indholdet af pesticider, PAH forbindelser, PCB samt levedygtige mikrobielle kim. Grænseoverskridende forurening forventes at påvirke sammensætningen af den kemiske forurening, mens forureningen med levedygtige mikrobielle kim kan stamme fra direkte spredning af kim eller være en følge af næringsstofbelastning af isen. Projektet finansieres af Miljøstyrelsen via programmet for miljøstøtte til Arktis. Kontaktperson: Carsten Suhr Jakobsen, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og miljøundersøgelser Periode: April-oktober Antal deltagere: 5 8. ICEMON De seneste års forskning har vist, at der foregår en udtynding af Indlandsisens rand, men årsagerne er endnu ikke fastlagte. For at få et klarere billede af årsagerne til ændringerne i Indlandsisens randområder, er der langs tre linjer opsat en række nyudviklede automatiske massebalance stationer. Linjerne er placeret i nærheden af bemandede lufthavne for at holde omkostningerne nede, nemlig Narssap Sermia i Godthåbsfjorden, Sermilik gletscher i Sydgrønland og Isortoq nær Tasiilaq i Sydøstgrønland. Pilotprojektet har demonstreret en omkostningseffektiv metode til overvågning af Indlandsisens afsmeltning, men har også understreget vanskelighederne ved at operere under de forhold og i det voldsomme klima, der kendetegner Indlandsisens dynamiske randområde. Projektet finansieres af Miljøministeriet via programmet for miljøstøtte til Arktis. Kontaktperson: Andreas P. Ahlstrøm, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og miljøundersøgelser Periode: Juni, juli og august Antal deltagere: 3 9. Østlige Disko og Ataa regionen Sandet i Atane Formationen på Disko og Nuussuaq blev aflejret i et floddelta for ca. 65 millioner år siden. Formålet med projektet er udfra laboratorie-analyser af enkelte sandskorn at undersøge, hvorfra sandet kom, og om der har været kimberlitter i regionen. Der er tale om en opfølgning af prøveindsamling i Desuden vil lokaliteter i Ataa området med lamproiter og ultramafiske lamprofyrer (nært beslægtet med kimberlitter) blive undersøgt med henblik på at undersøge deres diamantpotentiale. Skibet Porsild fra Arktisk Station, Qeqertarssuaq chartres i ca. en uge. Projektet finansieres af GEUS. Kontaktperson: Stefan Bernstein, GEUS Arbejdsopgaver: Indsamling af sand- og bjergartsprøver Periode: juni til juli 10. CryoGreen En station til at måle afsmeltningen på isen er blevet installeret på Indlandsisen i Melville Bugt hvor NASA resultater viser kraftig udtynding af Indlandsisen. Projektet CryoGreen er et samarbejdsprojekt med Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Rumcenter og forløber over 3 år fra 2004 med finansiering fra Forskningsrådet for Natur og Univers. Projektets hovedformål er at foretage 'ground truth' studier i forbindelse med opsendelsen af CryoSat satellitten i 2004 fra den Europæiske Rumfartsorganisation. Kontaktperson: Andreas P. Ahlstrøm, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og miljøundersøgelser Periode: Juli 11. Kontinentalsokkelprojektet I forbindelse med Kontinentalsokkelprojektet er det vigtigt for Rigsfællesskabet at indhente viden om undergrunden i det nordligste Grønland. I 2004 blev der opsat tre seismografer i Nordgrønland, og i år skal data hentes hjem og stationerne tilses. Så kan forskerne starte beregninger af tykkelsen af jordskorpen i dette område. Der er tale om uhyre fintfølende instrumenter, som er placeret på stabilt underlag og forsynet med strøm året rundt fra solpaneler og vindmøller. Projektet finansieres af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling. Kontaktperson: Trine Dahl-Jensen, GEUS Arbejdsopgaver: Tilsyn af seismografer Periode: 1. til 12. juli Antal deltagere: Kap Washington For 80 til 60 millioner år siden skete der voldsomme vulkanudbrud, hvor lava flød op til overfladen i Nordgrønland. Utallige sprækker i Nordgrønlands bjerge, fyldt med størknede lava-bjergarter vidner om denne vulkanske periode. Forskerne vil tage prøver af de vulkanske bjergarter for nøjere at bestemme deres alder og sammensætning. Det vil give ny viden om, hvorfor kontinenter sprækker op, hvordan havområder dannes, og hvad der sker ved meget voldsom vulkansk aktivitet. Desuden kan projektet måske afsløre områder med vigtige råstoffer. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers. Kontaktperson: Paul Martin Holm, Geologisk Institut Arbejdsopgaver: Magmapetrologiske undersøgelser Periode: Juli Antal deltagere: LongTerm Projektets formål er at undersøge klimasvingninger, ændringer i havis, gletscherændringer og de skiftende levevilkår for palæoeskimoer i de sidste ca år. Arbejdet vil foregå i Grønlands nordligste kystområder mod det Arktiske Ocean - et af de sidste områder, hvor

4 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D havis findes året rundt. Det omfatter undersøgelse af gletschernes dynamik og klimafølsomhed i fortid og nutid; boringer i søer; seismik og boring fra havis på Independence Fjord, sedimentologisk og fauna analyse af hævede marine aflejringer; samt udgravninger og indsamling af fossilt DNA fra palæoeskimoiske bopladser. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers. Kontaktperson: Svend Funder, Geologisk Museum Arbejdsopgaver: Miljø og klima Periode: 5. juli til 16. august Antal deltagere: Tilbage til Kap København, Peary Land Kap København Formationens organiske rester har sandsynligvis været indkapslet i permafrost uafbrudt i mere end 2 millioner år. De giver derfor en helt usædvanlig mulighed for at spore verdens ældste DNA - og for at give nye oplysninger om dyre- og planteliv på den tid. Eksponerings-dateringer af blokke fra aflejringens top skal fortælle, hvornår isen bevægede sig hen over aflejringen. Projektet er et pilotprojekt, finansieret af Carlsbergfondet. Kontaktperson: Svend Funder, Geologisk Museum Arbejdsopgaver: Indsamling af prøver til DNA-analyse og eksponerings-dateringer Periode: 5. juli til 16. august Antal deltagere: Ordovicium-Silur grænsen i Nordgrønland For omkring 440 millioner år siden skete der dramatiske klimaændringer, som påvirkede hele jorden.ved polerne blev der dannet store isskjolde, hvilket førte til markante fald i jordens havniveau. I troperne skete der store ændringer i økosystemerne, og mere end 80% af alle jordens arter uddøde. Nordgrønland lå dengang i troperne, og her findes enestående lagserier hvor man kan studere ændringerne. I 2006 startes et multidisciplinært projekt baseret på feltgeologi, palæobiologi, kemostratigrafi og isotopstratigrafi. Projektet finansieres af Forskningrådet for Natur og Univers. Kontaktperson: David Harper, Geologisk Museum Arbejdsopgaver: Palæoklimatiske undersøgelser Periode: 21. juli 12. august Antal deltagere: Maringeologiske undersøgelser i Independence Fjord I forbindelse med gennemførslen af forskningsprojektet LongTerm under Forskningsrådet for Natur og Univers initiativet 'Forskning i Nord' bliver der i forlængelse af det EU finansierede forskningsprojekt GreenIce lavet en række seismiske profiler fra isen i Independence Fjord. Desuden vil der bliver indsamlet en række sedimentkerner fra fjordbunden. Kontaktperson: Naja Mikkelsen, GEUS Arbejdsopgaver: Maringeologisk undersøgelser Periode: 9. maj til 9. juni 17. Øvre Proterozoikum til Nedre Kambrium i Nordgrønland Nordgrønlands udvikling i sen proterozoisk tid er karakteriseret af opbrydningen af superkontinentet Rodinia og dannelsen af Iapetus Oceanet (Protoatlanten) og det Franklinske Bassin. For at opnå en bedre forståelse af den tidlige udvikling af det Franklinske Bassin, vil der blive udført detaljerede studier af grænsen mellem Portfjeld Formationen og den overliggende Buen Formation. Grænsen mellem disse formationer er karakteriseret af en længere periode med opløft og erosion og mulig karstdannelse. Der vil blive udført detaljerede sedimentologiske studier af den mulige karstflade og indsamlet biostratigrafiske prøver. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers. Kontaktperson: Jon Ineson, GEUS Arbejdsopgaver: Sedimentologiske undersøgelser og prøveindsamlinger Periode: 12. juli til 14. august Antal deltagere: Sen-Karbon sedimentologi, stratigrafi og palæoklima Projektet har til formål at udvikle aflejringsmodeller for Sen Karbon karbonat-dominerede shelf systemer samt at indsamle prøver til analyser af palæo-klimaet med henblik på at forstå koblingen mellem havniveau og klima i et tidsinternval karakteriseret af hyppige ændringer i havniveau. Projektet er baseret på traditionel facies analyse af Øvre Karbon lagserien i to kystprofiler i det østlige Nordgrønland. Målet er at klarlægge betydningen af havniveauændringer, indsynkning, sedimenttilførelse og kortvarige klimaændringer for den sedimentære udvikling af de to Sen Karbon shelfområder. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers. Kontaktperson: Lars Stemmerik, GEUS Arbejdsopgaver: Sedimentologiske og stratigrafiske undersøgelser Periode: 17. juli til 8. august Antal deltagere: Indlandsisen smelter måske hurtigere end hidtil antaget Indlandsisen svinder i dag med mellem 30 og 100 km 3 om året. Smelter den helt bort, vil havoverfladen stige med 7 meter overalt på kloden. Forskerne har hidtil ment, at svindet i Indlandsisen skyldes den globale opvarmning. Men nye undersøgelser i Nordvestgrønland tyder på, at forureningen af Indlandsisen er stigende, og at denne forurening har en finger med i spillet. Forskerne vil undersøge det såkaldte sorte kulstof, som findes i isen i form af sodpartikler. Sodpartikler absorberer gange mere solvarme end andre partikler, og på isen fungerer de kulsorte partikler som sol-

5 fangere, der forstærker afsmeltningen. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Natur og Univers. Kontaktperson: Kendrick Brown, GEUS Arbejdsopgaver: Glaciologi Periode: Juli/august Antal deltagere: GeoBasis GeoBasis er et moniteringsprogram, der blev påbegyndt i 1995 ved Zackenberg i Nordøstgrønland. GeoBasis omfatter blandt andet hydrometriske målinger i Zackenbergelven og monitering af det aktive lag, det vil sige det øverste jordlag som tør op om sommeren. Desuden skal der foretages monitering af en række landskabsformer og geomorfologiske processer. Moniteringen gennemføres som et samarbejde mellem Geografisk Institut, Københavns Universitet, Dansk Polarcenter og Danmarks Miljøundersøgelser. Projektet finansieres af Miljøstyrelsen. Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, Geografisk Institut Arbejdsopgaver: Geomorfologisk monitering Periode: Maj til september Antal deltagere: Andrée Land I Nordøstgrønland findes tykke lagserier fra den yngste del af jordens ældste tidsperiode, Prækambrium og fra Nedre Palæozoikum. I Andrée Land er der velblottede profiler gennem Eleonore Bay Supergruppen,Tillite Gruppen og nedre del af Kong Oscar Fjord Gruppen. Tillite Gruppen på Nordøstgrønland er kendt fordi sedimenterne tolkes som istidsaflejringer, der blev afsat i forbindelse med to istider, der fandt sted for 700 og 570 millioner år siden.tilsvarende tillit-aflejringer er fundet mange steder på jorden, også nær ækvator, og dette har givet anledning til ideen om, at istiderne var globale - svarende til en 'Snowball Earth'. Jordkloden var totalt frossen til og hver istid blev efterfulgt af global opvarmning. Aflejringerne på Andrée Land vil blive underkastet grundige undersøgelser i Der vil blive indsamlet prøver for analyser af encellede organismer, og der skal indsamles prøver for analyser af stabile kulstof isotoper. Resultatene skal sammenlignes med lignende data fra Ella Ø og Svalbard. Projektet finansieres af Carlsbergfondet. Kontaktperson: Svend Stouge, Geologisk Museum Arbejdsopgaver: Stratigrafiske, palæogeografiske og palæontologiske undersøgelser Periode: 4. til 18. juli 22. Glaciale skælv Glaciale jordskælv er en nyopdaget klasse af moderate jordskælv, der forekommer under verdens store gletschere. Fænomenet er foreløbig kun beskrevet i en kort artikel, men det har tiltrukket sig stor international opmærksomhed. Hyppigheden af glaciale jordskælv er størst om sommeren, hvilket er tidsmæssigt sammenfaldende med observeret øget isbevægelse. Ud af verdens foreløbig 46 publicerede glaciale jordskælv er de 42 lokaliseret i Grønland. Projektets formål er at undersøge, om der kan påvises en årsagssammenhæng mellem glaciale jordskælv og bevægelser i de grønlandske isstrømme. Såfremt denne sammenhæng kan etableres, vil vi råde over et nyt og enkelt redskab til overvågning af Indlandsisens dynamik med meget høj tidsopløsning. Feltarbejdet vil blive udført på Helheimgletscheren ved Tasiilaq, der med et dræn på 4% af Indlandsisen er en af de største udløbsgletschere i Grønland. På selve gletschertungen skal der placeres ca. 20 GPS-stationer, som vil registrere flytningen af isen flere gange i minuttet. Projektet finansieres af Geocenter København, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland og udenlandske kilder. Kontaktperson: Tine B. Larsen, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og miljøundersøgelser Periode: Juni, august, september Antal deltagere: Sermilik Sermilik feltstationen bruges ved studier af Mittivakkat gletscher og dens omgivelser. Stationen blev indviet i 1970, og der er siden indsamlet data, der findes på Geografisk Institut. I 2004 startede et treårigt projekt, som har til formål at modellere gletscherdynamik, hydrologi og sedimenttransport i området. Deltagere er Geografisk Institut ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, GEUS, Colorado State University og Washington State University. I sommeren 2006 foretages desuden målinger af sediment transport ved Kangerlussuaq. Finansiering fra Forskningrådet for Natur og Univers og fra Geografisk Institut. Kontaktperson: Bent Hasholt, Geografisk Institut Arbejdsopgaver: Geomonitering, feltkursus Periode: Maj/juni og august Antal deltagere: Eksport af vand fra Indlandsisen Grønlands Hjemmestyre har bestilt en undersøgelse af egnede områder for produktion af flaskevand fra Indlandsisen.Tre gletscher-områder er blevet udpeget som særligt egnede til anlæggelse af produktionsfaciliteter. Disse tre lokaliteter skal besøges fra søsiden over en periode på to uger, for at beskrive de lokale glaciologiske, geologiske og kystmorfologiske forhold. Kontaktperson: Peter Gravesen, GEUS Arbejdsopgaver: Glaciologiske, kystmorfologiske og geologiske forundersøgelser Periode: Juli-august Antal deltagere: 5

6 25. Galathea 3: Miljø- og klimaændringer i Grønlandske fjorde I forbindelse med Galathea 3 ekspeditionens besøg i grønlandske farvand gennemføres et maringeologisk projekt, der skal tilvejebringe ny viden om ændringer i Grønlands klima og nyere geologiske historie. Projektet fokuserer på undersøgelser af to vestgrønlandske kystområder. Med udgangspunkt i geologiske data fra havbundskerner samt data fra geofysiske undersøgelser vil Grønlands klimahistorie og geologiske udvikling siden sidste istid blive belyst og relateret til fremtidige klimascenarier og klimamodeller. Kontaktperson: Naja Mikkelsen, GEUS Arbejdsopgaver: Maringeologisk undersøgelser Periode: 24. august til 8. september Antal deltagere: Landhævning, erosion og forkastningsreaktivering GEUS har siden 2002 stået i spidsen for en række forskningsprojekter med fokus på landhævning, erosion og forkastningsreaktivering i Vestgrønland. Indtil i år har arbejdet været koncentreret om det centrale Vestgrønland, men takket være bevillinger fra Forskningsrådet for Natur og Univers og Carlsbergfondet er det blevet muligt at fortsætte med det sydvestlige Grønland. Forskningsprojektet foregår tværfagligt med forskere fra en række lande og indenfor forskellige geologiske fagområder, herunder storskala geomorfologi, analyser af fissionsspor og strukturanalyser af sprækker og forkastninger. 27. Offshore Vestgrønland Som opfølgning på havbundsprøveindsamlinger i 2003 og 2004 vil GEUS i august og september 2006 gennemføre endnu et større togt i farvandet ud for Vestgrønland. Hovedformålet er at påvise udsivende olie eller gas på havbunden med henblik på detaljerede geokemiske analyser. Desuden skal der indsamles sedimenter af Palæozoisk eller Mesozoisk alder. Endvidere vil der blive foretaget heat flow målinger i udvalgte transekter. Undersøgelserne vil foregå ved prøvetagning i canyon systemet vest for Fylla Banke, på og omkring en række sea-mounts af vulkansk oprindelse, på og omkring Davis Strait High og i farvandet vest for Disko. Eventuelt vil der også blive indsamlet prøver i Vaigat eller Uummannaq Fjord. Oplysninger fra tidligere seismiske undersøgelser og havbundsprøveindsamlinger har vist, at der er mulighed for, at opnå mere detaljerede oplysninger om de ældre lag.aktiviteterne vil omfatte kortlægning af lagene under havbunden med sediment ekkolod og sidescan sonar samt efterfølgende prøveindsamling med skraber og boreudstyr. Materialet vil blive undersøgt stratigrafisk og geokemisk. Der vil også blive indsamlet materiale til miljømæssige studier. Arbejdet udføres med det danske forskningsskib Dana. Aktiviteterne finansieres af Råstofdirektoratet og Nunaoil. Kontaktperson: Finn Dalhoff, GEUS Arbejdsopgaver: Oliegeologiske undersøgelser Periode: August til september Antal deltagere: 13 Kontaktperson: Peter Japsen, GEUS Arbejdsopgaver: Geomorfologiske undersøgelser Periode: 14. til 28. august Antal deltagere: 4

7 Geocenter København er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Øster Voldgade 10, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) e-post Geologisk Institut, Københavns Universitet Øster Voldgade 10, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) e-post Geografisk Institut, Københavns Universitet Øster Voldgade 10, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) e-post Geologisk Museum, Københavns Universitet Øster Voldgade 5-7, 1350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) e-post

8 GEOCENTER K Ø B E N H A V N , , km 7,8,

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2007 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014 FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010 Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet 2003 15/06/10 16.25 Side 1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2010 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland.

Læs mere

Feltaktivitet 2011_Feltaktivitet 2003 30/05/11 14.29 Side 1. i GRØNLAND i 2011

Feltaktivitet 2011_Feltaktivitet 2003 30/05/11 14.29 Side 1. i GRØNLAND i 2011 Feltaktivitet 20_Feltaktivitet 2003 30/05/ 4.29 Side FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 20 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder,

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 203 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2012 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

FELTAKTIVITETER. Information fra GEOCENTER DANMARK

FELTAKTIVITETER. Information fra GEOCENTER DANMARK FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2008 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2016

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2016 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2016 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

FELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS)

FELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS) FELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS) 1 10 11 2 13 9 3 5 6 4 6 14 7,12 14 8 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Fakta-ark om Et multidiciplinært togt sydvest for Færøerne Pilotprojektet

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2017

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2017 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 017 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på

Læs mere

Skriveråd til webnyheder

Skriveråd til webnyheder Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland

GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland Workshop om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i polaregnene 2016-2017 DTU, 29. oktober 2015 Jørgen A. Bojesen-Koefoed, Marianne

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Polar DTU Center for polare aktiviteter

Polar DTU Center for polare aktiviteter Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Polar DTU Center for polare aktiviteter Pedersen, Jens Olaf Pepke Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere