Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet

Transkript

1 Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet SDSDs Arkitekturenhed/L. Stefan Jensen Nærværende arkitekturprincipper er de pejlemærker, som opbygningen af den fremtidige nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet skal sigte efter for at sikre, at denne understøtter realiseringen af de strategiske målsætninger, som er formulerede i National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet perne er det værktøj, som i dagligdagen skal sikre, at der stilles de rette krav til ethvert produkt, som skal indgå i arkitekturen, og at kravene dokumenterbart understøtter strategien. perne er afstemte med beslutningstagerne for at sikre fuld opbakning til deres efterfølgende anvendelse som styringsværktøj for arkitektur- og projektarbejdet.

2 Baggrund hvad skal vi med arkitekturprincipper? Arkitekturprincipper skal udgøre en oversættelse imellem forretningsdomænet og teknikdomænet. De bruges i den daglige styring af arbejdet med at udforme de it-systemer og komponenter, som skal hjælpe forretningen med at realisere sine strategiske målsætninger. Det skal med andre ord være muligt med dette sæt af principper i hånden at beslutte sig for, hvilken af flere alternative løsninger, der i en given situation er den bedste. Arkitekturprincipper er formuleret omhyggeligt for at dække såvel strategiers som betydningsfulde interessenters anbefalinger til arbejdet med digitalisering af sundhedsvæsenet. Da principperne derfor først skal justeres, hvis der er sket væsentlige ændringer i disse forudsætninger, kan de danne grundlag for prioritering imellem alternative langsigtede løsninger, såvel som for detailudformning af systemarkitektur for enkelte komponenter. perne er ligeledes et vigtigt bidrag ved fremtidige udbud, ved formulering af projektgrundlag og som en del af grundlaget for enhver ledelsesmæssig prioritering blandt alternative del-arkitekturer. Proces for formulering af arkitekturprincipperne Arkitekturprincipperne for Digital Sundhed er blevet til på baggrund af et bredt spekter af interessenters holdninger til den nye nationale sundhedsit-arkitektur. Blandt de væsentligste input er National Strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , SDSD Strategiske udviklingsveje for EPJ, Deloitte EPJ-arkitektur II, Danske Regioners IT-arkitekturgruppe Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2008, Finansministeriet Selve formuleringen er sket ved at anvende og tilpasse it- og telestyrelsens anvisninger for udformning, dokumentation og validering af arkitekturprincipper. De formulerede principper er først blevet grundigt afprøvet af SDSDs Enhed for IT-arkitektur og sikkerhed, revideret og derefter sendt til endelig diskussion og godkendelse i SDSD s bestyrelse. perne betragtes herefter som retningsgivende i det daglige arbejde med udformning af den nye nationale it-arkitektur. I situationer hvor flere principper kan anvendes men er i delvis modstrid med hinanden er en prioritering nødvendig. Enkelte steder hvor en sådan modstrid mellem flere principper har været åbenlys, er der allerede i nærværende dokument peget på en prioritering, men i særlige situationer kan der være behov for bestyrelsens eller arkitekturrådets konkrete stillingtagen til prioriteringen i kontekst af en konkret løsning for at sikre den bedst mulige understøttelse af de forretningsmæssige målsætninger. Side 2

3 Oversigt over Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet perne er klassificeret efter følgende klassifikation med angivelse af den målgruppe, som hver kategori primært henvender sig til: per for forretningsarkitektur o Anvendes af beslutningstagere på alle niveauer til at sikre, at enhver løsning understøtter de forretningsmæssige målsætninger per vedr. styringsmæssige rammer og processer for digitaliseringsarbejdet o Anvendes af beslutningstagere både i forbindelse med organisering af digitaliseringsarbejdet og i forbindelse med den konkrete gennemførelse af projekt- og arkitekturarbejdet per for informationsarkitektur o Anvendes primært af enterprise arkitekter mhp fastlæggelse af en klar ansvarsfordeling for sundhedsvæsenets informationer samt de metoder der skal sikre at information kan udveksles meningsfyldt per for applikationsarkitektur o Enterprise arkitekterne anvender disse principper til at sikre, at beslutninger vedr udformning af den enkelte applikation og kompon ent i arkitekturen automatisk tilgodeser de forretningsmæssige målsætninger per for teknisk arkitektur o Anvendes primært af enterprise og løsningsarkitekter, når komponenter i arkitekturen skal designes, således at de hver især understøtter opbygningen af en national it-arkitektur i overensstemmelse med de forretningsmæssige målsætninger men i en teknisk formulering. per for forretningsarkitektur 1. Tværgående, it-understøttede arbejdsprocesser ejes nationalt og skal spille sammen med decentralt ejede og it-understøttede lokale arbejdsprocesser. 2. Internationale, nationale og lokale initiativer skal koordineres med henblik på genbrug af såvel nye som allerede etablerede løsningselementer, standarder og infrastruktur 3. Nærhedsprincip: Lokale frihedsgrader i opgavevaretagelsen respekteres 4. Anvendelse af den nationale infrastruktur skal understøttes fra central side 5. Sundhedsvæsenets struktur skal tænkes serviceorienteret både internt i forholdet mellem sundhedsvæsenets organisatoriske enheder og eksternt i forhold til borgeren 6. Realisering af national arkitektur og infrastruktur skal ske trinvist og behovsstyret med fokus på løbende leverancer med umiddelbar nytteværdi 7. Nye idéer og teknologier afprøves i pilotprojekter før de anvendes i større skala 8. De primære arbejdsopgaver må ikke hindres eller forsinkes af understøttende itværktøjer. Side 3

4 per for digitaliseringsarbejdets processer og styringsmæssige rammer 1. Sammenhængende helhedssyn skal danne grundlag for en målstyret udvikling af den nationale sundhedsit-arkitektur og infrastruktur med et internationalt perspektiv 2. Udviklings- og implementeringsprocesser sikrer at enhver løsning effektivt understøtter brugernes gennemførelse af én eller flere veldefinerede forretningsprocesser per for informationsarkitektur 1. Ved deling af information fastlægges entydig definition af data-ejer, vedligeholdelsesansvarlig samt anvendelsespolitikker 2. Reel sammenhæng via informationsdeling forudsætter semantisk entydighed 3. Informationsstandarder udvikles gennem gradvis indførelse og løbende evaluering. per for applikationsarkitektur 1. Overvej genbrug af eksisterende systemer før indkøb af nye systemer, overvej indkøb standardsystemer før udvikling af nye systemer, overvej fælles indkøb før individuelt indkøb, overvej opsplitning af store, komplekse systemer i mindre, simplere komponenter, der kan udvides på længere sigt. 2. Applikationer og komponenter skal kunne indgå som byggesten og serviceudbydere i en national service orienteret arkitektur 3. Eksisterende løsninger bringes iterativt i stadigt bedre overensstemmelse med arkitekturprincipperne per for teknisk arkitektur 1. Sikkerhed relateret til tværgående arbejdsgange understøttes af den nationale infrastruktur 2. Teknisk interoperabilitet opnås gennem anvendelse af udbredte, åbne standarder 3. Uafhængighed af leverandører og fremtidssikring af investeringer tilstræbes via åbenhed og anvendelse af best-practices 4. Tilgængelighed understøttes fra starten i nationale arkitekturelementer i alle arkitekturens lag 5. Understøttelse af tværgående arbejdsgange skal arkitekturmæssigt kunne afkobles fra de lokale systemer, således at udfald ikke blokerer for de primære, lokale arbejdsopgaver - robusthed 6. Den nationale infrastruktur er standardiseret og afkoblet fra kendskab til decentrale systemer 7. Driftsmæssig kontinuitet af komponenter og services, som indgår i den nationale arkitektur, skal sikres Side 4

5 Strukturering og dokumentation af arkitekturprincipper I It- og telestyrelsens arkitekturmetode, OIO Enterprise Arkitekturmetoden, [OIO-EA], struktureres arkitekturarbejdet- og dokumentationen af de fremkomne resultater i form af dokumenter mv. ud fra et såkaldt arkitektur-rammeværk. Rammeværket definerer en række perspektiver på en organisations arkitektur, som skal analyseres og beskrives, nemlig: Strategi, Forretning, Information, Applikation og Teknik. Hvert perspektiv beskrives på forskellige abstraktionsniveauer, nemlig: Konceptuelt, Logisk og Fysisk niveau alt efter målgruppen for beskrivelserne. Dermed kan al arkitekturdokumentation struktureres i en tabelstruktur, som illustreret nedenfor: Figur 1: OIO's arkitekurrammeværk Når der skal formuleres arkitekturprincipper for organisationen, er det kutyme, at man strukturerer disse efter netop disse perspektiver, da organisationen normalt vil have principper, som relaterer sig specifikt til hvert af dem. I den følgende beskrivelse har vi derfor struktureret beskrivelsen af principperne i afsnit svarende til hvert af perspektiverne, idet det strategiske perspektiv dog er udeladt, da vi vurderer, at de principper, som er beskrevne i [SDSD-Strat], netop udgør disse overvejende strategiske principper. Omvendt har vi tilføjet et styringsperspektiv, svarende til de i figuren viste styringsrammer. I [Håndbogen] foreslår It- og telestyrelsen, at arkitekturprincipper dokumenteres ved en beskrivelse af følgende hovedpunkter, hvor vi blot har tilføjet en nummerering, som vil lette angivelsen af referencer til principperne, når de anvendes, og en angivelse af et forudset behov for, at et princip uddybes med et sæt af principper på et finere detaljeringsniveau: type og nr. F(orretning), S(tyringsrammer), I(nformation), A(pplikation) eller T(eknik) efterfulgt af et løbenummer. Side 5

6 Fordele Strategiske/forretningsarkitektur principper Afledte principper Detailprincipper Et kort statement, som udgør selve princippet. Hvad er baggrunden for formulering af princippet? Motivationen søges typisk i strategier og andre forretningsorienterede styrende dokumenter fra de vigtigste interessenter. Hvilket tjener princippet overordnet set? Hvordan bidrager princippets anvendelse til realisering af strategiske målsætninger? Forudsætninger for at princippet kan anvendes meningsfuldt. Kan være situationsbestemt om forudsætningerne er til stede. Dokumenterer de strategiske principper i strategien, [SDSD-Strat], eller de forretningsarkitekturprincipper i nærværende dokument, som nærværende arkitekturprincip bidrager til at fortolke og realisere. Afledte principper, som konkretiserer hovedprincippet ved at anvise fortolkninger, stadig i forretningsmæssige termer. Formuleret i forretningstermer, hvilke konsekvenser har håndhævelsen af princippet for organiseringen af forretningens arbejdsprocesser herunder deres it-understøttelse? Identificerede områder, som kræver at et sæt af detailprincipper formuleres som del af det videre arkitekturarbejde. Side 6

7 per forretningsarkitektur type og nr. Fordele Strategiske principper Afledte principper F1 Tværgående, it-understøttede arbejdsprocesser ejes nationalt og skal spille sammen med decentralt ejede og it-understøttede lokale arbejdsprocesser. Sundhedsvæsenet er karakteriseret ved, at de samme informationer anvendes i mange adskilte organisatoriske enheder på tværs af sektorgrænser og på tværs af systemer og teknologier. Der er imidlertid ikke i dag et defineret ejerskab for disse tværgående processer. For at understøtte målsætningerne om at digitalisering skal være et værktøj for skabelse af kvalitet og effektivitet og om at stærkere samarbejde er grundlaget for digital sammenhæng, er det nødvendigt, at arbejdsprocesser af tværgående karakter beskrives og understøttes aktivt og direkte via koordineret integration med lokale processer og ikke kun indirekte via enkel punkt-til-punkt integration mellem lokale processer. Se fx [SDSD-Strat] og [EPJII]. pet ligestiller tværgående og lokale arbejdsgange ved som noget nyt at forankre et ejerskab for førstnævnte. Dermed formuleres et særskilt ansvar for optimering af processerne såvel forretningsmæssigt som i form af it-understøttelse. Dette er en forudsætning for opnåelse af bedre effektivitet, kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet, jf. målsætningerne i strategien. Der etableres et helhedssyn på de enkelte aktørers aktiviteter i sundhedsvæsenet med følgende bedre mulighed for at optimere det samlede sundhedsvæsens indsats overfor den enkelte borger. Krav til tværgående processer er ikke i modstrid med krav til lokale processer i en sådan grad, at de ikke kan tilgodeses samtidigt i tilstrækkeligt omfang Der kan placeres et egentligt ansvar for tværgående processer enten i SDSD eller anden passende myndighed med tværgående, nationalt sigte. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination P4.5 It til hele sundhedsvæsenet F1-1 Funktionalitet og data gøres tilgængelig i aktuelt anvendte systemer frem for i nye særskilte systemer F1-2 Funktionalitet og data udstilles åbent og fleksibelt så forskellige brugere og systemer kan anvende dem uafhængigt af teknologiske og organisatoriske forskelle og begrænsninger F1-3 Tværgående arbejdsgange designes og ejes nationalt Side 7

8 Detailprincipper F1-4 Der tages udgangspunkt i evt. eksisterende tværgående arbejdsgange, som genbruges, hvor det er hensigtsmæssigt, eller justeres eller re-designes, hvor det er nødvendigt for en realisering af målsætningerne F1-5 Hensynet til sammenhæng kan stille krav om ændringer af lokale arbejdsgange F1-6 Centralt placeret ansvar for balanceret hensyn til såvel lokale som nationale ønsker og behov ved udformning af tværgående arbejdsgange F5-3 En aktiv placering af ejerskabet for tværgående processer i sundhedsvæsenet betyder et placeret ansvar for at de fungerer og at de er effektivt it-understøttede Ejerskab indebærer ansvar for vedligeholdelse og drift Etablering af ejerskab til tværgående processer ligestiller dem med lokale processer, som er ejede af de decentrale aktører i sundhedsvæsenet. Dermed får processerne den fornødne bevågenhed via et selvstændigt liv Tværgående processer eksisterer i kraft af de bidragende lokale processer. Ejerskabet indebærer et ansvar for koordinationen af disse i tæt samarbejde med deres ejere per for hvorledes tværgående processer udvikles og vedligeholdes med respekt for såvel de lokale opgavers løsning som den nationale optimering. type og nr. F2 Internationale, nationale og lokale initiativer skal koordineres med henblik på genbrug af såvel nye som allerede etablerede løsningselementer, standarder og infrastruktur Nationale organisationer og myndigheders varetagelse af deres ansvarsområder tilsiger ofte udvikling af it-systemer, som skal integreres med lokale systemer og arbejdsgange. Ved koordination af initiativerne kan dette ske på en måde, som forenkler og dermed effektiviserer integration af lokale systemer og arbejdsgange via anvendelse af fælles standarder, metoder og infrastruktur. Lokale organisationers varetagelse af deres ansvarsområder kræver ofte udvikling af arbejdsgange og anskaffelse af systemer, som ligner hinanden ganske meget. Såfremt lokale initiativer koordineres kan der forventes en større effektivitet og kvalitet via deling af arbejde og investeringer. Se bl.a. [EPJII]. Internationalt foregår en række aktiviteter med henblik på at standardisere såvel arbejdsgange som terminologi, klassifikationer og tekniske løsninger. Ved at sikre, at danske initiativer sker inden for Side 8

9 Fordele strategiske principper Afledte principper rammerne af sådanne relevante internationale initiativer sikres det, at særlige danske forhold ikke begrænser adgangen til genbrug af og integration med internationale løsninger baseret på internationale standarder mv. Se bl.a. [SDSD-Strat]. Sammenhæng kan skabes mere effektivt målt såvel på lokale arbejdsprocessers effektivitet som på omkostninger til etablering af systemmæssige integrationer, når forskellige internationale og nationale initiativer koordineres og etableres efter samme standarder og centrale arkitekturprincipper Lokale initiativer kan gennemføres mere effektivt under inddragelse af erfaringer fra eller ved samarbejde med andre lignende lokale initiativer i andre organisationer. Koordinationen kan faciliteres af SDSD bl.a. ved at sikre bevidsthed om eksistensen af samarbejdsmuligheder, relevante standarder, forskningsresultater og internationale erfaringer Ved at sikre at danske standardiseringstiltag tager fornødent hensyn til internationalt standardiseringsarbejde bevares de størst mulige frihedsgrader i forhold til anvendelse af produkter udviklet på såvel det danske som det internationale marked i fuld konkurrence. Der placeres et nationalt ansvar for koordination samt vedligeholdelse af et overblik over igangværende initiativer som baggrund for varetagelse af koordinationen. Myndigheder, leverandører, regioner og kommunale interessenter bidrager både til udbredelse af viden om initiativer og indgår konstruktivt i koordinationsarbejdet. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination P4.3 Trinvis konvergens af lokale løsninger P4.6 Udnyttelse af den internationale dimension F2-1 Standardiseret integration af lokale og centrale arbejdsgange tilstræbes F2-2 Anvendelige arbejdsgange og løsninger fra egen eller anden organisation genbruges best practice. Omfatter fx o Brugerstyring o Indberetning o Standarder F2-3 Samme funktionalitet indkøbes samlet, hvor det er hensigtsmæssigt F2-4 Løsninger indkøbes med rettigheder til videre udbredelse i sundhedsvæsenet, hvor det er hensigtsmæssigt F2-5 Danske tiltag udformes hvor det er muligt og hensigtsmæssigt inden for rammerne af internationale standarder og best practice S1-4. pet indebærer en forpligtelse for alle parter i sundhedsvæsenet til at koordinere initiativer før de iværksættes Alle parter skal være opmærksomme på deres ansvar, således Side 9

10 Detailprincipper at sub-optimale løsninger ikke etableres eller varianter over allerede etablerede lignende løsninger skabes med unødvendige udgifter til følge Etablering af en national infrastruktur og valg af anvendte standarder bidrager i væsentligt omfang til at sikre, at initiativer, som baseres på disse elementer optræder på en ensartet måde over for brugerne (både menneskelige og systemmæssige). type og nr. Fordele Strategiske principper Afledte principper F3 Nærhedsprincip: Lokale frihedsgrader i opgavevaretagelsen respekteres Det er en fast forankret del af det danske sundhedsvæsen, også efter strukturreformen, at den enkelte offentlige organisation har vide beføjelser til at tilrettelægge eget arbejde så længe opgaverne løses. Når der etableres et nyt fokus på tværgående samarbejde med patienten/borgeren i centrum er det vigtigt, at såvel kvalitet som effektivitet og andre lokale målsætninger ikke lider unødigt under hensyn til det nationale perspektiv. Se [RegAft-2008]. Ejerskab og ansvar for lokal opgaveløsning bevares fuldt ud lokalt Optimering af tværgående arbejdsgange sker ikke på bekostning af lokale arbejdsgange. Der tages initiativ lokalt til at udvikle og understøtte lokale arbejdsgange. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination P4.5 IT til hele sundhedsvæsenet F3-1 Lokale arbejdsgange designes og ejes bedst lokalt (kan være i modstrid med F1-5, i hvilket tilfælde sidstnævnte normal vil være højst prioriteret.) F3-2 IT-værktøjer til understøttelse af lokale arbejdsgange anskaffes primært ud fra lokale hensyn, men inden for delvist obligatoriske nationale rammer, fx vedr. standarder og infrastruktur. Obligatoriske standarder og andre nationale krav kan kun fraviges mod afgivelse af en fyldesgørende forklaring ( følg eller forklar i B103-terminologi.) F3-3 Nationale rammer for lokale løsninger fastsættes under hensyntagen til eksisterende lokale værktøjers heterogene karakter F3-4 Tværgående arbejdsgange udformes under påvirkning af og hensyn til decentrale forhold F4-3 F4-4 Side 10

11 Detailprincipper pet vil kunne være i konflikt med F-1. I sådanne situationer vil F1 som udgangspunkt være højst prioriteret men en konkret vurdering må afklare prioriteringen endeligt pet understøttes af F-4 Ansvaret for de lokale arbejdsgange fastholdes i forventning om, at dette sker med skyldig lokal hensyntagen til de tværgående arbejdsgange. type og nr. Fordele Strategiske F4 Anvendelse af den nationale infrastruktur skal understøttes fra central side Etablering af en avanceret national infrastruktur stiller betydelige krav til alle decentrale parter mhp. at integrere til denne dels for at udstille deres egen information og funktionalitet for andre, dels for at kunne anvende udstillet funktionalitet og data fra centralt hold eller fra andre parter. Det er af afgørende betydning for realisering af strategiens målsætning om stærkere samarbejde som grundlag for digitalisering, at der også på det konkrete plan, hvor den faktiske udformning og realisering af tværgående løsninger sker, fokuseres på samarbejdet som drivkraft. Se [SDSD-Strat]. Det er tillige vigtigt, at omkotninger til anvendelse af infrastrukturen begrænses via hensigtsmæssig arkitektur af denne. Sundhedsvæsenet er præget af følgerne af strukturreformen, hvilket har bundet de i forvejen begrænsede arkitektur-ressourcer i interne konsolideringsaktiviteter i regionerne, mens mange af de mindre spillere som fx lægepraksis eller kommuner slet ikke har arkitekturressourcer til rådighed. Dette forhold accentuerer vigtigheden af dette princip. pet sikrer, at de muligheder, som en national infrastruktur giver, reelt anvendes at de krav, en sådan infrastruktur stiller til brugerne af den, opfyldes at muligheder for anvendelse af infrastrukturens funktionaliteter til lokale udnyttes at der ikke påføres de decentrale organisationer uoverskuelige opgaver eller omkostninger, som de ikke er rustede til at løfte. Der stilles fornødne ressourcer til rådighed centralt til at løfte opgaven. Personer med de rette kompetencer kan tiltrækkes i fornødent omfang. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination Side 11

12 principper Afledte principper Detailprincipper P4.3 Trinvis konvergens af lokale løsninger P4.5 IT til hele sundhedsvæsenet F4-1 Succes skal sikres via aktiv støtte af decentrale organisationer såvel forretningsmæssigt, som arkitekturmæssigt og teknisk F4-2 Nationale løsninger skal udformes på en måde, som sikrer enkel integration med lokale systemer og driftsmiljøer hos et heterogent sæt af brugere af nationale processer fra borgere over praktiserende læger til kommuner og regioner F4-3 Nationale løsninger udformes med henblik på tydelig, målbar decentral værdiskabelse F4-4 Løsninger skal bygge på en klar, dokumenteret ansvarsfordeling mellem centrale og decentrale løsningselementer, så det er klart, hvad der tilbydes fra centralt hold og hvad det forudsættes at man fra lokalt hold leverer F4-5 Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt bør der udarbejdes fælles komponenter, herunder såvel tekniske som brugergrænsefladekomponenter, som understøtter anvendelse af infrastrukturen F3-2 F3-3 F3-4 Det skal tages i betragtning ved ressourcevurderinger, at der pålægges den centrale organisation et ansvar for at medvirke ved lokal implementering af løsninger pet skal af hensyn til effektiviteten anvendes så tidligt som muligt ved udformning af nationale løsningers samspil med lokale løsninger, således at dette bliver enklest muligt set fra de decentrale interessenters synspunkt Det bør overvejes, om visse opgaver med fordel kan løses ved at der udvikles supporterende værktøjer, fx konfigureringsværktøjer, som forenkler den nødvendige lokale opsætning af integrationsløsninger per for arbejdsdeling og principper for arkitekturelementer der er målrettet facilitering, herunder fx principper for etablering af en national driftsinfrastruktur. type og nr. F5 Sundhedsvæsenets struktur skal tænkes serviceorienteret både internt i forholdet mellem sundhedsvæsenets organisatoriske enheder og eksternt i forhold til borgeren En forretningsarkitektur, som baserer sig på serviceorientering, sikrer, at de forskellige udbydere af ydelser inden for sundhedsvæsenet leve- Side 12

13 Fordele strategiske principper Afledte principper rer dem på en måde, som er fleksibel og kan sammensættes med andre ydelser til komplekse ydelser, der adresserer et behov på et højere niveau. En behandling, som involverer både praktiserende læge, hospital og genoptræning, kan altså ses som én sammenhængende ydelse og ikke kun som et fragmenteret sæt af del-ydelser, som såvel det offentlige som patient skal forsøge at skabe sammenhæng i. Del-ydelser skal altså leveres ud fra en anerkendelse af, at de tjener såvel lokale som mere globale behov det handler således netop om sammenhæng og effektivitet på det overordnede niveau to helt centrale elementer i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Se [EPJII] og [SDSD-Strat]. pet Bidrager til et helhedssyn, hvor alle påtager sig et medansvar for helheden Bidrager til et helhedssyn, hvor helheden påtager sig et medansvar for delene Sikrer at opgaverne er styrende for udformningen af løsningen - ikke organiseringen, som den nu engang er foretaget, eller teknikken - med det resultat, at opgaverne kan løses effektivt og med høj forretningsmæssig kvalitet Sikrer, at borgeren indtænkes i de samlede processer ikke som genstand for behandling alene men både som serviceaftager og som udbyder af en informationsservice om egne forhold. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination P4.3 Trinvis konvergens af lokale løsninger P4.5 IT til hele sundhedsvæsenet F5-1 Hensynet til helheden må ikke negligeres til fordel for kortsigtede, snævre interesser F5-2 Serviceorientering kan, af hensyn til helheden, på nogle områder betyde væsentlig omlæggelse af lokale arbejdsgange, således at de bliver mere serviceorienterede i forhold til eksterne interessenter F5-3 Serviceudbydere og aftagere underlægger sig centralt fastsatte krav til styring af og egenskaber for services F5-4 En service er en komplet forretningsfunktion, der stilles til rådighed for andre forretningsfunktioner og processer samt for borgeren F5-5 Borgeren indtænkes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, aktivt og synligt i arbejdsprocesserne som ejer og udbyder af informationer, som kan leveres ad forskellige kanaler til aftager F1-1 F1-2 F1-6 Helhedsbetragtningerne medfører større afhængighed mellem parterne i sundhedsvæsenet bl.a. med deraf følgende større krav til oppetid og skalerbarhed af services. Side 13

14 Detailprincipper pet kan være modstridende med Nærhedsprincippet i visse situationer. Under normale omstændigheder vil hensynet til helheden være højere prioriteret end det lokale hensyn men en konkret vurdering må foretages. SOA Governance hvordan forvaltes en serviceorienteret arkitektur per for design, udvikling og udstilling af services SLAer for services Drift af services type og nr. Fordele Strategiske principper F6 Realisering af national arkitektur og infrastruktur skal ske trinvist og behovsstyret med fokus på løbende leverancer med umiddelbar nytteværdi Strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet [SDSD-Strat] taler om trinvis udvikling af den elektroniske kommunikation i sundhedsvæsenet såvel som om trinvis konvergens af lokale løsninger via migration som bærende principper. Når dette udmøntes i kontekst af den samlede, nye nationale arkitektur, betyder det, at komponenter i arkitekturen må realiseres i sammenhængende pakker, som giver nytteværdi isoleret set, og som samtidigt bringer Danmark nærmere realisering af den langsigtede vision om omfattende digitalisering af sundhedsvæsenet, som strategien lægger op til. Deloittes review af det danske EPJ-landskab [Deloitte] påpeger også den trinvise udvikling af it-understøttelse af de kliniske processer som af afgørende betydning for succes med digitaliseringsbestræbelserne. Ændres arbejdsprocesserne signifikant samtidig med indførelse af itunderstøttelse vil der næsten altid være tale om større organisatoriske ændringsprojekter i tilgift til it-projekterne, som derfor oftest har karakter af big bang snarere end trinvis udvikling, såfremt der ikke tages behørigt hensyn hertil. En trinvis udvikling af arkitekturen tillader en mere styrbar udvikling, hvor veldefinerede og målbare effekter kan realiseres inden for en overskuelig tidsmæssig og økonomisk horisont Mindre projekter betyder mindre risiko for fejlslagne projekter Samtidig er der mulighed for at få en større opbakning til det videre arbejde, når resultaterne er synlige og kan dokumenteres. Der kan identificeres tværgående arbejdsprocesser som kan itunderstøttes effektivt uden realisering af hele arkitekturen. Det fælles medicinkort er et godt eksempel på, at dette synes at være muligt. P4.2 Trinvis udvikling af digital kommunikation i sundhedsvæsenet P4.3 Trinvis konvergens af lokale løsninger P4.4 Overskuelige projekter og behovs-baseret udvikling Side 14

15 Afledte principper Der skal etableres og vedligeholdes en langsigtet målsætning for den samlede nationale arkitektur som sætter rammerne for kortsigtede løsningers udformning Der er behov for en balancering af hensynet til realisering af kortsigtet nytteværdi og hensynet til langsigtet realisering af arkitekturvisionen pet vil medføre, at den fulde, langsigtede arkitekturvision formentlig realiseres senere og med anvendelse af større mængder af ressourcer Nytteværdi opgøres både som o Forventet (i en Business Case) o Realiseret (Faktisk, målbar værdi realiseret) Effektmålingen skal understøttes af såvel forretnings- som informations- og tekniske arkitekturelementer. Detailprincipper F6-1 Effektvurdering skal være styrende for prioritering, udformning og realisering af arkitekturelementer/ migreringsarkitekturer, ligesom efterfølgende, og om muligt løbende, vurdering af realiseret effekt anvendes til opfølgning på målopfyldelsen F6-2 Hvor det er hensigtsmæssigt baseres nye løsninger på eksisterende komponenter og systemer, som tilpasses minimalt F6-3 Nye arkitekturelementer realiseres iterativt og inkrementelt, således at simplere versioner realiseres før mere avancerede F6-4 Nye arkitekturelementer understøtter effektmåling og dokumentation F6-5 Løsninger opbygges så fleksibelt som muligt, således at de så vidt muligt kan tilpasses den enkelte organisations foretrukne arbejdsgange via konfiguration F6-6 Nye løsninger bidrager til realisering af visionen for den nationale arkitektur S1-2 per for hvorledes effektmåling understøttes af arkitekturen på standardiseret vis. type og nr. F7 Nye idéer og teknologier afprøves i pilotprojekter før de anvendes i større skala Konstant fokus på kortsigtet nytteværdi virker konserverende på eksisterende løsninger, mens banebrydende men også mere risikobetonede løsninger ikke søges udviklet. Der skal således skelnes skarpt imellem implementering af velkendte, sikre løsninger og udvikling af nye, som først på længere sigt giver værdi og måske endda større, fordi de bryder med vante teknologier og vante måder at organisere arbejdet på; princippet sikrer, at også de langsigtede, banebrydende Side 15

16 Fordele Strategiske principper Afledte principper løsninger får plads sideløbende med at der skabes løbende nytteværdi. En normal produktlivscyklus følger trinnene: 1. Første produkt på markedet af sin slags 2. Flere produkter, forskellige leverandører: Forskelle i funktionaliteter 3. Konsolidering: Konvergens af funktionalitet. Fx som det er sket med RIS/PACS-systemer 4. Sidste fase: Stagnation hos de store leverandører og opkøb af små innovative leverandører pet sikrer, at der fortsat leveres nye kandidater i trin 1, mens eksisterende løsninger på trin 2 og 3 implementeres i større skala Strategien omtaler sådanne aktiviteter som stifinder-projekter. Ved at give plads til eksperimenter i mindre skala, hvor der ikke er krav om at nytteværdi skal realiseres inden for en kort horisont, sikres innovationen gode vilkår. Lovende idéer kan derfor forfølges trods det, at de ikke kan realiseres og implementeres inden for en kort horisont Ved at give plads til eksperimenter i mindre skala og dermed også til en vis fejlrate inden for givne, sikre rammer sikres fortsat innovation og samtidig beskyttelse imod store fejlslagne investeringer. Der er vilje og økonomisk råderum til at afsætte ressourcer til usikre, langsigtede, innovative projekter på områder hvor fx teknologien endnu er umoden eller hvor organisatoriske konsekvenser af banebrydende arbejdsgange er usikre. P4.3 Trinvis konvergens af lokale løsninger P4.4 Overskuelige projekter og behovsbaseret udvikling P4.7 Fortsat udvikling og tilpasning på sigt F7-1 Der skal bidrages til modning af morgendages teknologier, standarder og arbejdsprocesser F7-2 Investeringer i kortsigtet skabelse af nytteværdi skal balanceres med investeringer i sikring af fortsat udvikling af stadigt bedre målunderstøttende løsninger F7-3 Overvågning og afprøvning af nye teknologier, løsninger og metoder skal bidrage til udformning og realisering af fremtidens strategiske målsætninger Innovative løsninger, som ikke giver umiddelbar nytte skal alligevel kunne afprøves trods nytteværdiprincippet En vis fejlrate må accepteres i innovationens navn Nye løsninger afprøves i begrænset skala for at vurdere potentialet Et langsigtet perspektiv på realisering af nytteværdi er nødvendigt for innovative løsninger Bidrag fra nationalt hold til modning af umodne teknologier og standarder er en nødvendig investering for at bringe produktmodne løsninger på markedet på sigt Side 16

17 Balancering af investering i innovation og mere sikre, på kort sigt nytteværdiskabende projekter er nødvendig Innovation omfatter også nytænkning af etablerede arbejdsprocesser i modsætning til blot at sætte strøm til papiret via itunderstøttelse af eksisterende, papirbaserede arbejdsgange. Detailprincipper type og nr. Fordele F8 De primære arbejdsopgaver må ikke hindres eller forsinkes af understøttende it-værktøjer Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet nævner som én af tre hovedmålsætninger at understøtte kvalitet og produktivitet. Det er derfor vigtigt at de tiltag, som strategien afføder ikke blot skaber digital sammenhæng, men gør det på en måde, som rent faktisk bidrager til realisering af denne målsætning, og som opleves som sådan af alle typer af daglige brugere af de nye værktøjer. Se [SDSD-Strat]. I [EPJII] fremhæves en problematik vedr. lokal optimering på bekostning af global optimering som et centralt problem i den hidtidige i mindre grad koordinerede og styrede nationale sundhedsit-arkitektur som et stærkt argument for indførelse af national governance som værktøj til realisering af nationale målsætninger målsætninger som ikke kan vurderes isoleret set fra en enkelt parts synspunkt. Endelig påpeger både [Deloitte] problemer med tidligere initiativer, som ikke i tilstrækkelig grad håndhævede et sådant princip. pet sikrer imod sub-optimering ved at fremme et helhedssyn hos alle parter, som altså forpligtes til at sikre sig, at de initiativer de iværksætter ikke negativt påvirker andre parters opgavevaretagelse inden for rammerne af sundhedsvæsenets kerneydelser: Diagnosticering, behandling, pleje og genoptræning pet sikrer, at initiativer, som måske nok letter hverdagen for nogle grupper af brugere, ikke forringer effektiviteten for andre på bekostning af målsætningen om effektivitet, som jo netop gælder for hele sundhedsvæsenet. (Det kunne fx være ved at der åbnes mulighed for enkelintegration fra andre systemer) pet sikrer, at brugervenlighed tænkes ind i hver enkelt løsning, der etableres, og at disse løsninger reelt understøtter de primære arbejdsopgaver pet sikrer, at afhængigheden af understøttende it-løsninger ikke er større end at de kritiske arbejdsgange kan gennemføres også uden systemunderstøttelse om fornødent. Det er muligt at afgøre om en vis uhensigtsmæssighed ift. visse brugere er at foretrække af hensyn til større effektiviseringer for andre og måske flere brugere, da sådanne overvejelser vil forekomme i forbin- Side 17

18 Strategiske principper Afledte principper Detailprincipper delse med understøttelse af tværgående arbejdsgange. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination P4.5 IT til hele sundhedsvæsenet F8-1 It-værktøjer skal være enkle og brugervenlige at anvende F8-2 Nye arbejdsgange, standarder og systemer afprøves og vurderes af interessenter før bred udrulning F8-3 Anvendelse af den nationale sikkerhedsinfrastruktur skal være enkel, brugervenlig og ensartet på tværs af it-løsninger F8-4 Lokale it-understøttede arbejdsgange skal i videst muligt omfang kunne gennemføres uafhængigt af den nationale arkitektur og infrastruktur F5-1 F3-4 F2-1 F1-1 Såvel centrale initiativer som lokale forpligtes til at koordinere med påvirkede interessenter for at undgå sub-optimalitet Forsinkelse kan både skyldes besværliggørelse af de sædvanlige arbejdsprocesser og systemmæssig dårlig ydeevne eller manglende robusthed; en grundig involvering af interessenter og afprøvning af typiske anvendelsscenarier er vigtige værktøjer til håndhævelse af princippet pet kan være i konflikt med nærhedsprincippet, når tværgående arbejdsgange understøttes, da effekten i visse tilfælde tilkommer andre interessenter end dem, der oplever en vis, mindre hindring ifht. lokale processers gennemførelse i så fald prioriteres helheden som udgangspunkt højst. per eller mønstre for god applikations- og teknisk arkitektur, som adresserer forhold som o Brugervenlighed o Robusthed o Performance o Skalerbarhed Side 18

19 per vedrørende digitaliseringsarbejdets processer og styringsmæssige rammer type og nr. Fordele Strategiske principper S1 Sammenhængende helhedssyn skal danne grundlag for en målstyret udvikling af den nationale sundhedsit-arkitektur og infrastruktur med et internationalt perspektiv Digitaliseringsstrategien for sundhedsvæsenet og Danske Regioners arkitekturarbejdsgruppe taler samstemmende om behovet for en beskrevet national arkitektur. Hvor førstnævnte taler mest om arkitektur som en teknisk disciplin taler sidstnævnte om behovet for at se på forretningsprocesserne under udvikling af en egentlig forretningsarkitektur. Tilsammen argumenterer de for behovet for udarbejdelse af en egentlig enterprise arkitektur, som dokumenterer såvel de forretningsmæssige sammenhænge som de tekniske, der etableres for at understøtte forretningens målsætninger bedst muligt. Se [SDSD-Strat] og [EPJII]. Sidstnævnte sætter behovet for arkitektur-governance i højsædet, som en disciplin, der skal sikre den nødvendige, styrede udvikling af den nationale arkitektur for sundhedsvæsenet. Strategien, [SDSD-Strat], lægger særlig vægt på anvendelse af den internationale dimension ved udformning af danske løsninger for at sikre adgang til best-of-breed løsninger, international udveksling af information mv. Dette sikres bla. ved at de arkitekturmæssige rammer for danske løsninger tager behørigt hensyn til internationale standarder, rammer og trends. Når der anlægges et helhedssyn via anvendelse af best-practice metoder og værktøjer, som de findes inden for enterprise arkitekturområdet, fremmes mulighederne for at undgå sub-optimering. Enterprise arkitekturen skal sikre, at der bevares fokus på opnåelse af de globale forretningsmæssige målsætninger: effektivitet, kvalitet og inddragelse af borgeren, selv i de mindste projekter, som skal bidrage med deres lille del af helheden. Enterprise arkitekturen fastlægger de fornødne principper at styre efter, når komponenter skal realiseres, projekter prioriteres og arbejdsprocesser designes. Styringen foregår inden for rammerne af en formaliseret arkitektur governanceproces, som sikrer rette ledelsesmæssige bevågenhed. P4.1 Stærkere samarbejde: Ledelse, styring og koordination P4.5 IT til hele sundhedsvæsenet P4.6 Udnyttelse af den internationale dimension P4.7 Fortsat udvikling og tilpasning på sigt Afledte Prin- S1-1 Den nationale arkitektur forvaltes i henhold til dokumentere- Side 19

20 cipper Detailprincipper og artefakter de governance processer mhp. bidrag til initiering, styring og prioritering af projekter, der skal realisere visionen om en sammenhængende national it-arkitektur S1-2 Der etableres og vedligeholdes en langsigtet forretningsdrevet vision for den nationale arkitektur og infrastruktur, som sætter rammerne for kortsigtede løsningers udformning og bidrag til realisering af de langsigtede mål S1-3 Den nationale arkitektur fastlægger rammer og standarder for realisering af arkitekturelementer såvel decentralt som centralt under anvendelse og aktiv påvirkning af såvel nationale som internationale standarder og løsninger S1-4 National standardisering bør så vidt muligt ske inden for rammerne af international standardisering. Arkitekturarbejdet bidrager bl.a. med o En forretningsarkitektur, der beskriver hvorledes tvægående processer fremover skal understøtte(s) (af) sundhedsvæsenets interessenter o En teknisk infrastruktur, som understøtter komponenters behov for basale, fælles services o Et servicelandskab, der udgør en vision for hvorledes fælles information og funktionalitet ejes og udstilles fremover o Et helhedssyn, som omfatter såvel det samlede danske sundhedsområde som det globale Governanceprincipper for arkitekturarbejdet, som er koordinerede med de øvrige beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet, skal sikre realisering af visionen om en national it-arkitektur og infrastruktur. Arkitekturens aktive rolle i beslutningsprocesserne sikrer forankring af arkitekturarbejdet på rette ledelsesmæssige niveau Arkitekturbeskrivelser udbygges og vedligeholdes i en løbende proces under påvirkning af realiserede arkitekturelementers succes, markedsudvikling, nye krav fra fx politisk side og internationale standarders modenhed. Arkitekturarbejdet sikrer dermed at væsentlige trends tages i betragtning og overvejes i forhold til nye strategisk interessante muligheder for digitalisering af sundhedsvæsenet Erkendelse af utilstrækkelige nationale eller internationale standarder afføder en forpligtelse til at påvirke og bidrage til disses videreudvikling, således at principperne om anvendelse af standarder, hvor det er muligt, kan overholdes. Governanceprincipper og processer omfattende bl.a. o Arkitekturråd o Sikkerhedsråd o Projektmodel og arkitekturarbejdet Skabeloner for dokumentation af o Arkitekturprincipper o Komponent- og servicespecifikationer Side 20

21 o Realiserede komponenter og services (til brug for leverandører af disse) Systemlandskab med indikation af hvert systems modenhed og egnethed til sin rolle i fremtidens arktiektur vedligeholdes: Grøn= god arkitektur best of breed, Gul = ok, Rød = bør udfases når lejligheden byder sig. per for udformning og dokumentation af tværgående arbejdsprocesser understøttet af en national infrastruktur type og nr. Fordele Strategiske principper Afledte principper S2 Udviklings- og implementeringsprocesser sikrer at enhver løsning effektivt understøtter brugernes gennemførelse af én eller flere veldefinerede forretningsprocesser It-løsninger skabes for at understøtte brugerne i deres daglige arbejde med at gennemføre de egentlige forretningsprocesser. Sådanne løsninger skal udvikles og implementeres på en måde, som sikrer reel understøttelse af de ønskede forretningsprocesser i modsætning til at løsningernes tekniske udformning dikterer nye, ændrede forretningsprocesser. Understøtter en løsning en ændret forretningsproces bør dette skyldes et bevidst forretningsmæssigt valg snarere end være en ubevidst følge af indførelsen af et rigidt system. Ved at bevidstgøre sig om den præcise sammenhæng imellem en forretningsproces og de systemer, som støtter dens gennemførelse bliver det enklere både at konstruere den rette procesunderstøttelse, som støtter brugerne bedst muligt at sikre at udviklingen foregår prioriteret efter vigtighed af de delprocesser, som understøttes at sikre en proaktiv driftsmæssig overvågning, hvor forretningsmæssige konsekvenser af fejl og planlagte udfald kendes på forhånd og der kan tages behørig proaktiv aktion at sikkerhed defineres i kontekst af forretningsdomænet snarere end i kontekst af det tekniske systemdomæne ( Har en given bruger i en given rolle ret til at gennemføre et givent itunderstøttet trin i en elementær forretningsproces? snarere end: Må brugeren anvende en given funktionalitet? ) at spore hvorledes en given løsning opfylder kravene til den og dermed sikre enklere vedligeholdelse via forudsigelige konsekvenser af ændringer. P4.2 Trinvis udvikling af digital kommunikation i sundhedsvæsenet P4.4 Overskuelige projekter og behovsbaseret udvikling P4.5 IT til hele sundhedsvæsenet S2-1: Use Case baseret kravspecifikation, design, udvikling og test skal sikre brugerinddragelse i hele processen mhp. optimal udformning af Side 21

22 Mindre, kortvarige projekter foretrækkes for store, langvarige, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Brugerinddragelse betragtes som et kritisk succesparameter for at opnå god og effektiv understøttelse af forretningsprocesserne og dermed reel anvendelighed af løsningerne i arkitekturen. Forretningsprocesserne bliver sporbare igennem hele arkitekturen. Services i arkitekturen udformes, hvor det er muligt, efter overordnede forretningsprocessers behov snarere end ud fra en bottom/upbetragtning. Detailprincipper procesunderstøttelse S2-2: Stifinderprojekter i mindre skala skal sikre opbygning af erfaringsgrundlag vedr. understøttelse af udvalgte forretningsprocesser S2-3: Fælles services i arkitekturen defineres fortrinvist top/down ud fra forretningsprocesserne F6-3 Side 22

23 per for informationsarkitektur type og nr. Fordele Forretningsarkitekturprincipper I1 Ved deling af information fastlægges entydig definition af dataejerskab, vedligeholdelsesansvarlig samt anvendelsespolitikker. Genanvendelse af information på tværs af sundhedsvæsenets mange parter anses for at være en af de væsentligste drivere af større sammenhæng og effektivitet, [SDSD-Strat]. Imidlertid skabes denne sammenhæng ikke alene ved at udstille al information der hvor den nu engang er blevet skabt. Sammenhæng og effektivitet kræver at alle relevante arkitekturdiscipliner bringes i spil, herunder: Informationsansvaret placeres entydigt (hvem ejer informationerne?) normalt der hvor motivationen for at inddatere og vedligeholde informationen er størst Informationslivscyklus defineres og konsekvenser af overgange mellem faserne og ansvar i den forbindelse fastlægges (fx: Ansvar i forbindelse med skabelse, ændring eller sletning af information, som deles, placeres entydigt) Rettigheder og pligter for informationsejer og anvender fastlægges, herunder fx at udstillers ansvar i forhold til hver enkelt afhængige anvender dokumenteres Disse elementer sikrer at information skabes og genanvendes på en veldefineret måde på tværs af alle parter i sundhedsvæsenet, herunder borgeren selv, således at inkonsistens kan undgås. Deling af den store mængde af information i sundhedsvæsenet ventes at kunne give store effektivitets- og kvalitetsforbedringer Der leveres en bedre service til borgerne ved at disse ikke skal afgive de samme informationer flere gange men oplever, at sundhedsvæsenet som helhed kender til deres historik uanset, hvilken del af væsenet, der har været involveret tidligere Har man ikke placeret et dataejerskab og et vedligeholdelsesansvar, er der stor sandsynlighed for at datakvaliteten svinder over tid. Information kan deles på en måde, så der ikke kan sås tvivl om kvaliteten eller aktualiteten af den information, der deles. F1 (F1-2, F1-6) F4 (F4-3) F5 (F5-1, F5-3) pet skal sikre, at information altid deles på en ensartet og veldefineret måde, således at brugere af information udstillet af en anden part kan have fuld tillid til denne på den ene side og således at udstillere af information er sig deres ansvar bevidst i forhold til eksterne interessenter: Side 23

24 Detailprincipper Informationsejere forpligtes til at holde registrerede brugere af udstillet information orienteret om ændringer, skabelse eller sletning af informationerne Hvor der i dag kan være tvivl om ejerskabet skal der fremover tages klare beslutninger om placeringen af dette. Dette kan give anledning til flytning af ansvar fra én organisatorisk enhed til en anden i sundhedsvæsenet Organisationer, som kan genanvende information fra en anden organisatorisk enhed, forpligtes til at gøre dette frem for at indsamle den selv, når det er hensigtsmæssigt. Kriterier formuleres for placering af ansvar for udstilling af information nationalt eller decentralt baserede på blandt andet Datamængder Anvendelsesfrekvens Informationens stabilitet over tid Commitment fra informationsejer Ressourcer til rådighed til et Kompetencer til rådighed til et. type og nr. Fordele I2 Reel sammenhæng via informationsdeling forudsætter semantisk entydighed Der har allerede i sundhedsvæsenet i årtier været en erkendelse af behovet for at kunne udveksle kompleks information på en måde, som ikke kan misforstås. Dette gælder både internt på et enkelt hospital, mellem to klinikere og eksternt, mellem klinikere tilknyttet forskellige organisationer i sundhedsvæsenet eller ved indberetning af kliniske data til statistik- eller forsknings. Når deling af information på elektronisk basis gøres til et omdrejningspunkt i sundhedsvæsenets itarkitektur, er der derfor behov for et stærkt fokus på alle forudsætninger for opnåelse af entydig, umisforståelig informationsudveksling, således at informationsgrundlaget for kliniske, forskningsmæssige og administrative beslutninger er så korrekt som muligt. Se bla. [EPJII]. Tillid til værdi af udvekslet information Sikkerhed for entydig betydning af modtaget information medfører, at modtager kan have fuld tillid til dennes informationsmæssige værdi. Erfaringer fra anvendelse af nationale databaser viser, at selv enighed om klassifikationssystemer ikke tilsiger fuld semantisk entydighed, idet registreringspraksis kan variere på tværs af sundhedsvæsenet der må altså suppleres med yderligere tiltag. Som et eksempel på problemer, som kan undgås ved håndhævelse af princippet kan nævnes, at megen af den information som i dag indberettes til de nationale databaser til statistik og forsknings må igennem en større data-rensningsproces Side 24