Nordiske forskere samarbejder
|
|
- Bente Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel i Muskelkraft nr. 8/2003: Nordiske forskere samarbejder Brickless Centre mødet fremviste et sandt overflødighedshorn af projekter og undersøgelser, der øger den viden, vi har om muskelsvind Af Rasmus Dahl 80 deltagere fra Norge, Sverige og Danmark var i november samlet til Brickless Centre møde på Skejby Sygehus i Århus, da Institut for Muskelsvind havde inviteret den skandinaviske sundhedsverden til internationalt netværksmøde om muskelsvind. Mødets hovedprogrampunkt var korrekt diagnosticering af limb-girdle muskeldystrofi og spinal muskelatrofi, men derudover opviste programmet en overflod af spændende programpunkter, der vidner om stor aktivitet og interesse for behandling og forskning i muskelsvind. Institut for Muskelsvind har med sine årlige Brickless Centre møder fået etableret en fast kerne af samarbejdspartnere i Danmark, Sverige og Norge. Forskere og behandlere der i deres daglige arbejde beskæftiger sig med muskelsvind, og som i højere og højere grad samarbejder over landegrænserne. Brickless Centre møderne er blevet stedet, hvor alle samles, og efterhånden udbygges den faste kerne med nye forskere, der også begynder at beskæftige sig med muskelsvind. Brickless Centre må betegnes som en succes. Det skyldes måske, at det er lykkedes at skabe en stemning omkring møderne, så de mere drejer sig om samarbejde over landegrænser og mellem faggrupper end den ofte frugtesløse krig mellem sundhedsfaglige specialer. Det er godt for udviklingen af nye behandlingsmetoder, for forskningen og for dem, det hele handler om: mennesker med muskelsvind. Skøre knogler På Brickless mødet i 2002 blev overlæge Anne-Christine Åhlander fra Göteborg opfordret til at designe sin undersøgelse af knoglekvaliteten hos Duchenne-drenge, så den kunne udføres flere forskellige steder i Norden. Den opfordring havde hun taget imod og kunne præsentere protokollen til en undersøgelse, der vil blive gennemført i Vestsverige, Sydsverige, København og måske også i Århus, hvor dr.med. Peter Vestergaard håber at kunne finde finansiering til at deltage. Han præsenterede et projekt, der har undersøgt hyppigheden af knoglebrud hos mennesker med spinal muskelatrofi og Beckers og Duchennes muskeldystrofi. Den viste, at mennesker med disse sygdomme har større risiko for at brække kroppens lange rørknogler, især overarmsknoglen og lårbensknoglen, og at den væsentligste årsag til det er, at knoglerne ikke bliver tilstrækkeligt belastet. Der er ingen forskel på risikoen for knoglebrud for de forskellige diagnoser. Det, der betyder noget, er, hvor lang tid knoglerne har været udsat for meget lidt belastning. Peter Vestergaards undersøgelse tydede på, at man kan forebygge knoglebrud, i hvert fald i benene, ved at belaste knoglerne i ståbord el. lign., også efter gangfunktionen er ophørt. Peter Vestergaards arbejde understøtter dermed Anne-Christine Åhlanders teori om, at knoglekvaliteten bliver påvirket af et stillesiddende liv med muskelsvind. Uddannelse til voksenliv Hvordan lever man et voksenliv, som man ikke havde forventet? Det var overskriften på cheflæge i Institut for Muskelsvind, Jes Rahbeks foredrag om instituttets undersøgelse af levevilkår hos mennesker over 18 år med Duchennes muskeldystrofi. Indtil man først i 1990 erne begyndte regelmæssigt at behandle vejrtrækningsproblemerne hos Duchenne-drenge med respirator, var det sjældent, at drengene fik et voksenliv. Kun de færreste blev over 20 år gamle. Instituttets undersøgelse blev indledt i år med to kurser for gruppen og hjemmebesøg hos
2 alle undersøgelsespersonerne. Danmark er formodentlig det land i verden, der har flest voksne med Duchennes muskeldystrofi, og da gruppen er helt ny, findes der næsten ingen viden om, hvordan deres sygdom udvikler sig, og hvordan deres liv former sig. Op til 1990 var der ingen forventninger til,at mennesker med Duchenne nogensinde skulle få et voksenliv. Kurserne og hjemmebesøgene har givet et foreløbigt billede af de voksne med Duchenne. Det viser, at de er udmærket tilfredse med de fysiske rammer om deres liv. Deres bolig og økonomiske forhold er i orden. Respiratoren giver dem stor tryghed i hverdagen og energi til at leve et aktivt liv. Kørestolen og invalidebilen sikrer bevægelighed i verden, og hjælperordningen giver den fornødne pleje. Hjælperordningen er en helt nødvendig forudsætning for at kunne leve et selvstændigt liv, men den kan også være en stor belastning, når hjælperne er ustabile, og der sker mange udskiftninger i korpset. Til gengæld giver mange af de voksne med Duchenne udtryk for, at de føler sig ensomme, og at de savner en kæreste, hvilket kun de færreste har. Jes Rahbek konstaterede, at de voksne med Duchenne har en katastrofal mangel på uddannelse. Da de var børn og unge, var der ingen, der forventede, at de nogensinde ville blive voksne, og ingen krævede af dem, at de tog en uddannelse, de kunne bruge i voksenlivet. Det lider de under i dag. En stor del af barn- og ungdommen for personer med Duchennes muskeldystrofi er gået med behandling, hvorved de har mistet meget af kontakten med uddannelsessystemet og deres ikke-handicappede jævnaldrende kammerater. Selv giver de voksne udtryk for, at deres barndom var lykkelig og god, ungdommen var svær, og voksenlivet er i orden, uden dog at være uproblematisk. Jes Rahbek konkluderede, at efter disse indledende undersøgelser af de voksne med Duchenne er det mest markante behov for en rehabiliteringsindsats for gruppen et uddannelsestilbud, der kan ruste de unge til voksenlivet. Et tilbud, der skal komme, efter at de unge har fået respirator. I den forbindelse pegede overlæge Flemming Juul Hansen fra Rigshospitalet på vigtigheden af, at de unge med Duchennes muskeldystrofi får tilbudt respiratoren så tidligt som muligt. Dystrofia myotonica Dystrofia myotonica er en af de største muskelsvindgrupper, og mennesker med denne sygdom har behov for behandling på en lang række områder. Docent Mar Tulinius og fysioterapeut, M.sc. Anna-Karin Kroksmark fra Göteborg præsenterede Brickless-deltagerne for en undersøgelse af 42 personer med dystrofia myotonica i Syd- og Vestsverige. Undersøgelserne drejede sig om at klassificere personer med dystrofia myotonica og undersøge, hvilke symptomer de har af deres sygdom, bl.a. forekomsten af kontrakturer, motorisk funktion og muskelstyrke og sætte den i relation til størrelsen af det muterede gen, der forårsager sygdommen. Undersøgelsespersonerne var blevet delt i tre grupper: medfødt alvorlig dystrofia myotonica (I), medfødt mild dystrofia myotonica (II) og dystrofia myotonica med debut i barndommen (III). Undersøgelsen viste, at personer med denne sygdom har en mangfoldighed af symptomer, bl.a. vejrtrækningsproblemer, hjerteproblemer, kontrakturer og fejlstillinger i skelettet, forsinket psykisk udvikling og neuropsykiatriske problemer, fordøjelsesproblemer, øjensygdomme og en forøget forekomst af stofskifteproblemer. Muskelkraften er nedsat hos de fleste, og den motoriske udvikling er forsinket. Problemerne er størst og optræder hyppigst for personer med medfødt alvorlig dystrofia myotonica (I) og mindst i gruppe III. Anna-Karin Kroksmark og Mar Tulinius havde påvist, at personer i gruppe I har størst sygdomsgen, og gruppe III har mindst. Med denne viden kan man ved at undersøge dystrofia myotonica-genets størrelse få en ide om, hvilket sygdomsforløb der venter.
3 Artikel i Muskelkraft nr. 8/2003: Nye nordiske referenceprogrammer Brickless Centre vedtog det nordiske referenceprogram for Duchennes muskeldystrofi og besluttede at lave programmer om spinal muskelatrofi og dystrofia myotonica Af Rasmus Dahl Det nordiske referenceprogram for Duchennes muskeldystrofi er nu vedtaget. Det annoncerede professor Johannes Jakobsen, Århus, da han sammen med docent Thomas Sejersen, Stockholm og overlæge Reidar Melsom, Norge gav Brickless Centre-deltagerne en status på arbejdet med programmet. Sigtet med referenceprogrammet er at give mennesker med Duchennes muskeldystrofi i Norden en ensartet behandling. Opfattelsen af, hvad der er den bedste behandling, vil ændre sig med tiden, og programmet sættes derfor på dagsordenen ved Brickless Centre møderne hvert andet år, så deltagerne får mulighed for i fællesskab at revidere det. Institut for Muskelsvind bliver sekretariat for programmet. Referenceprogrammet skaber helt nye muligheder for at kunne evaluere effekten af behandlingen. Thomas Sejersen fortalte, at sideløbende med færdiggørelsen af programmet har man i Sverige arbejdet med udviklingen af en klinisk database, hvori oplysninger fra undersøgelser og behandlinger kan lagres. Databasen har fået navnet JULIUS, og den er designet efter anbefalingerne i Duchenne-referenceprogrammet. Med tiden vil JULIUS komme til at indeholde en helt uvurderlig viden om Duchennes muskeldystrofi, der kan bruges til mange forskellige forskningsprojekter om sygdommen. For at sikre, at data indsamles på en ensartet måde, vil det nordiske samarbejde omkring Brickless Centre sørge for løbende at holde seminarer om målemetoder. På opfordring fra professor Kate Bushby, Newcastle, påtog Institut for Muskelsvind sig opgaven med at oversætte referenceprogrammet om Duchenne til engelsk. Kate Bushby mente, at programmet kan være model for udviklingen af referenceprogrammer i mange andre lande og for mange forskellige diagnoser. Når den engelske udgave foreligger i løbet af 2004, vil hun forelægge den i forskningskomiteen ved det Europæiske Neuromuskulære Centre (ENMC), som hun er medlem af. Nye programmer Vedtagelsen af referenceprogrammet for Duchenne udgør det største og mest håndfaste resultat af det nordiske samarbejde i Brickless Centre. Reidar Melsom lagde op til en diskussion af, om man skulle fortsætte arbejdet med at lave referenceprogrammer, og han bad forsamlingen forholde sig til, om det næste program skulle handle om spinal muskelatrofi eller dystrofia myotonica. Begrundelserne for at vælge netop de to sygdomsgrupper er meget forskellige. Spinal muskelatrofi er en gruppe sygdomme, der har været forsket meget i. Der er en udbredt opfattelse af, at mennesker med spinal muskelatrofi allerede i dag tilbydes en god behandling i de nordiske lande. Opgaven med at lave et referenceprogram for spinal muskelatrofi vil med andre ord være ganske overkommelig at kaste sig over. Anderledes forholder det sig med dystrofia myotonica. Dystrofia myotonica er sygdomme, der fremviser mange forskellige sværhedsgrader, og som frembringer mange forskellige symptomer hos patienterne. Deltagerne ved Brickless Centre mødet var enige i vurderingen af, at der i de nordiske lande er mange med denne sygdom, der ikke modtager en optimal behandling. Det skyldes bl.a., at den kræver involvering af et meget omfattende tværfagligt samarbejde mellem mange forskellige sundhedsfaglige specialer, f.eks. kardiologer, tandlæger, talepædagoger, psykologer og øjenlæger, for at nævne nogle af de specialer, der ikke altid er
4 nødvendige ved behandling af muskelsvind. Det blev besluttet at begynde arbejdet med at udarbejde begge referenceprogrammer. Fordi opgaven er meget omfattende, udpegede deltagerne fra hvert land en kontaktperson til dystrofia myotonica-referenceprogrammet. Det blev Jes Rahbek, Danmark, Jørgen Diderichsen, Norge og Björn Lindvall, Sverige, der skal løse opgaven med at sammensætte nationale arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle de nødvendige specialer. Målet er, at en fælles-nordisk arbejdsgruppe skal være klar til at holde sit første møde på Musholm Bugt Feriecenter i marts Et første udkast til referenceprogrammet for spinal muskelatrofi bliver udarbejdet af Mar Tulinius, Sverige, Flemming Juul Hansen, Danmark og Magnhild Rasmussen, Norge, så det kan præsenteres på Brickless Centre mødet i oktober 2004.
5 Artikel i Muskelkraft nr. 8/2003: Vigtigt med korrekt diagnose En præcis diagnose er vigtig for at kunne tilrettelægge en god rehabiliteringsindsats Af Rasmus Dahl Det har længe været Institut for Muskelsvinds ønske at få forbedret arbejdet med at stille præcise diagnoser på muskelsvindsygdommene. En præcis diagnose er nøglen til at kunne forudse sygdommens forløb og kunne sætte rettidigt ind med den nødvendige behandling. Den bioteknologiske udvikling har i de senere år forbedret de diagnostiske muligheder meget. Brickless Centre møderne er et af de steder, hvor den nyeste viden om diagnostik bliver gjort kendt i en bredere kreds. Mange fordele Ingen af deltagerne ved Brickless Centre mødet kunne være i tvivl om vigtigheden af god diagnostik efter at have hørt Annette Lindeløvs oplæg om sit liv med limb-girdle muskeldystrofi. "Der ville have været mange fordele ved en tidligere diagnosticering. Mange af mine symptomer ville have været forudset og behandlet tidligere," sagde hun. Annette Lindeløv fik at vide, at hun havde limb-girdle, da hun var 15 år. Da havde hun og hendes familie allerede vidst, at noget var galt i fem år. Da hun som 34-årig pludselig begyndte at få problemer med søvnløshed og mareridt, blev hun henvist til psykologhjælp, uden at det hjalp på søvnproblemerne. Rigshospitalets søvnlaboratorium konstaterede, at Annette Lindeløvs iltindhold i blodet faldt om natten. Det fik dem til at ordinere p-piller, fordi det gavner iltoptagelsen. Det havde bare ingen effekt på søvnproblemerne. Først efter en henvisning til Herlev sygehus blev Annette Lindeløv tilbudt respiratorbehandling. Det hjalp med det samme på søvnproblemerne, men da var der også gået to år, fra de var begyndt. For to år siden oplevede Annette Lindeløv, at hun pludselig begyndte at blive tykkere, bl.a. i hænderne. Til trods for, at hun havde haft tracheostomi i mange år, begyndte hun også at få vejrtrækningsproblemer. Nye hospitalsundersøgelser viste, at hun havde store væskeophobninger i kroppen p.g.a. dårlig hjertefunktion, og hun blev straks sat i medicinsk behandling. Denne behandling har virket godt, og Annette Lindeløv har ikke længere gener. Først for nylig har Annette Lindeløv fået stillet en præcis diagnose på sin muskelsvind hos overlæge John Vissing på Rigshospitalet. Hun har limb-girdle type 2D, alfa-sarcoglycanopati, der er kendt for at medføre respiratoriske problemer og for at kunne give hjertefunktionsproblemer. Hvis man havde fundet ud af det noget tidligere, havde man kunne sætte ind med respiratorbehandling og hjertemedicin og have sparet Annette Lindeløv for mange ubehagelige oplevelser. Diagnostisk rodekasse "Limb-girdle er en diagnostisk rodekasse, men i de senere år er der blevet gjort mange anstrengelser for at lave om på dette," sagde professor Kate Bushby fra universitetet i Newcastle, der er en af verdens førende eksperter i limb-girdle muskeldystrofi. Hun gennemgik de nyeste diagnostiske metoder og sammenhængen mellem de genetiske og molekylærbiologiske tegn på sygdommene, og de symptomer patienterne oplever. Kate Bushbys laboratorium får henvist alle limb-girdle-patienter i England. Alligevel er nogle af diagnoserne så sjældne, at hun kun er stødt på dem i litteraturen. Hun betonede vigtigheden af, at man ved den mindste tvivl om den korrekte diagnose tilbyder patienterne jævnlige kontroller, hvor man undersøger både hjertefunktion og vejrtrækning, fordi en del af
6 sygdommene kan medføre problemer på disse områder. Som beskrevet i Muskelkraft nr. 7/2003 er overlæge John Vissing fra Rigshospitalet ved at rydde op i de danske limb-girdle-diagnoser. Det fortalte han Brickless Centre-deltagerne om, og overlæge Niels Kjær Olsen, Esbjerg og professor Henrik Daa Schrøder fra Odense gennemgik et typisk patient-forløb for en mand, som man formoder har limb-girdle muskeldystrofi, men hvor man ikke kan afgøre hvilken type. "Hvis det ser dystrofisk ud, men ikke er Duchenne, Becker eller Facio-scapulo-humeral dystrofi, så bliver det typisk diagnosticeret som limb-girdle," sagde Henrik Daa Schrøder. Sådan er mange limb-girdle diagnoser blevet stillet, og det kan ikke bruges til ret meget, før man får bestemt typen. Typeinddeling af SMA Spinal muskelatrofi (SMA) skyldes en fejl i SMN-genet, men endnu har ingen kunnet konstatere, hvilken sammenhæng der er mellem genfejlen og den type spinal muskelatrofi, man får. Det fortalte professor Klaus Zerres fra universitetsklinikken i Aachen, der forelæste over spørgsmålet: "Kan det kliniske forløb af spinal muskelatrofi forudsiges?" Selv søskende, der må antages at have den samme genfejl, kan fremvise to forskellige typer af sygdommen. Spinal muskelatrofi er igennem mange år blevet opdelt i fire forskellige typer (I-IV), hvor sygdommens debut-tidspunkt og levealderen har været væsentlige for type-inddelingen. Det har givet nogle uheldige episoder, hvor forældre til børn med især type I og II er blevet rådgivet ud fra en forventning om, at deres børn ville få meget forkortet levealder. Klaus Zerres argumenterede i stedet for, at man anvender en funktionel typeinddeling, hvor type I er karakteriseret ved, at børnene aldrig opnår at kunne sidde uden støtte. Ved type II kan børnene sidde, men opnår aldrig at kunne gå uden støtte. Type III er karakteriseret ved, at børnene kan gå uden støtte, og type IV er en meget sjælden form, der først debuterer i voksenalderen. Klaus Zerres fremlagde resultater fra en undersøgelse, han har foretaget. Den påviste, at der er, (ganske få) børn med type I, der lever til langt ind i voksenalderen. En anden af hans konklusioner er, at der ingen entydig sammenhæng er mellem forekomsten af spise-/synkeproblemer, vejrtrækningsproblemer og levealderen. Forsøg med medicin Hvorfor giver en fejl i SMN-genet funktionsproblemer i de motoriske nerveceller? Hvad er sammenhængen mellem nervecellernes dårlige funktion og patienternes symptomer, og hvordan kan man bruge denne viden til at udfærdige en behandling? Det var de meget indviklede spørgsmål, som professor Gerta Vrbová fra London forsøgte at besvare i sit indlæg på Brickless Centre mødet. Svarene er lige så komplicerede som spørgsmålene, og forskerne har stadig lang vej at gå, før de fysiologiske mekanismer bag spinal muskelatrofi er afdækket. Genfejlen bevirker, at der ikke bliver produceret nogle af de proteinstoffer, der skal danne de motoriske nerveceller. Når de ikke fungerer ordentligt, bliver muskelcellerne heller ikke stimuleret til at modne og virke efter hensigten. Mulige behandlingsmetoder kan rette sig mod alle led i denne årsagskæde, og mange forsøg er allerede sat i gang, uden at man har opnået egentlige gennembrud nogen steder, fortalte Gerta Vrbová. EuroSmart (tidligere omtalt i Muskelkraft nr. 2/2003) er et af de forsøg, der retter sig mod at styrke de motoriske nerveceller, fortalte overlæge John Vissing fra Rigshospitalet. Det er et europæisk multicenterstudie med deltagelse fra mange lande. I foråret 2004 er man klar med et dobbelt blindforsøg, hvor mennesker med spinal muskelatrofi skal indtage stoffet acetyl-lcarnitin, som dyreforsøg har vist, har en effekt på dannelsen af nervevæv. Flere Brickless-deltagere forholdt sig skeptiske til dette forsøg, fordi de fandt dokumentationen for acetyl-l-carnitins virkning for dårlig, men John Vissing forsvarede projektet, som han mente ikke adskilte sig fra andre forsøg. Mange af de landvindinger, den medicinske videnskab har opnået, er netop kommet, fordi man har prøvet sig frem uden først
7 fuldstændig at have afdækket teorien bag, sagde han. I England og USA har man lavet laboratorieforsøg med stoffet valproat, der i mange år har været brugt i behandlingen af epilepsi. Laboratorieforsøgene har vist, at valproat muligvis har en gunstig virkning på den proces, hvor informationerne fra generne skal overføres til produktionen af proteiner. Overlæge Flemming Juul Hansen fra Rigshospitalet fortalte, at han efter at have læst om de amerikanske og engelske erfaringer med valproat nu planlægger selv at opstille et forsøg med dette stof. Endnu er forsøget kun i idéfasen, og der er ikke lavet en egentlig forskningsprotokol. Jes Rahbek fra Institut for Muskelsvind bad Flemming Juul Hansen om at designe sit forsøg som et multicenterstudie, så man kan få undersøgt valproats virkning på en stor gruppe forsøgspersoner. Det vil give de mest pålidelige undersøgelsesresultater, sagde han. Det var mange af Brickless Centre-deltagerne enige med ham i.
Nordiske læger enige om god praksis
Artikel i Muskelkraft nr. 8/2002: Nordiske læger enige om god praksis Referenceprogram for Duchennes muskeldystrofi vedtaget på Brickless Centreseminar Af Rasmus Dahl Stemningen var god og åben, da mere
Læs mereUdarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH
Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereFamilier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017
Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNår en borger får muskelsvind
Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereTværfaglige konsultationer
Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSkemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.
Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereCystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020
Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.
Læs mereHvordan kommer vi videre?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereNår syn og hørelse svigter samtidigt!
Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereNye kurser for fysioterapeuter
SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereArvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mere03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme
Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs merepræsenterer En Begynders Guide til Forskning
præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog til fagfolk
Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereInvitation til Brickless Centre 2011
Invitation til Brickless Centre 2011 RehabiliteringsCenter for Muskelsvind har atter fornøjelsen af at invitere til Brickless Centre, som også i år finder sted i Odense. Der vedlægges et foreløbigt program
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereMålbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert
Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mereDin viden om p-piller er afgørende for din behandling
Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Det er en smal sag at få en recept på p-piller af lægen. Alligevel det er en god idé selv at have sine fakta på plads omkring præventionen, inden man
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereEn god handicapmor er jeg vist ikke
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereIndstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik
Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereAfgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen C Kassationsdato:
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 235 Offentligt Afgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 04-10-2007 28-11-2007C-35-07 3600007-07 Status: Historisk Kassationsdato:
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereMagt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereReferat af 15. møde i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) afholdt torsdag den 30. januar 2014
17-02-2014 Sag nr. 14/488 Dokumentnr. 6013/14 Thomas Birk Andersen Tel. 35 29 82 70 Referat af 15. møde i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) afholdt torsdag den 30. januar 2014 E-mail: tad@regioner.dk
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSøvnløshedens fortvivlede stemme
Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.
Læs mereGodkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs merePalle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015
Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse
Læs mereLange ventelister gør depressionsramte mere syge
Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereNy kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme
Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mere