Nøgletalsanalyse. De overnattende havørredfiskeres økonomiske & beskæftigelsesmæssige betydning for Fyn 2008

Transkript

1 De overnattende havørredfiskeres økonomiske & beskæftigelsesmæssige betydning for Fyn 2008 Saabye, Stendrup & Partners/2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Metode Hovedkonklusioner Overnatningstal Døgnforbrug Omsætning Omsætningens fordeling Jobskabelse Værditilvækst Skatter og afgifter Model 2. En alternativ beregning af omsætning og døgnforbrug...20 Redegørelse for omsætningsopgørelse 2008 i forhold til Tabeller og figurer...26 Saabye, Stendrup & Partners/2008 1

3 1. Indledning Når der skal udarbejdes strategier og turismeplaner er det en fordel at have et konkret grundlag at forholde sig til, inden man starter. Derfor har Saabye, Stendrup & Partners udarbejdet et værktøj, der giver kommunerne nogle konkrete nøgletal at forholde sig til på turismeområdet. Det er det, denne rapport handler om. Ved at indsamle overnatningstal på hele Fyn hos over 90 overnatningsvirksomheder som kan forventes at have havørredfiskere boende (langs med kysterne) har Saabye, Stendrup & Partners gennemført en særkørsel hos Visitdenmarks LINE-database (tidligere TØBBE), og derved er rapportens nøgletal fremkommet. Denne rapport indeholder en række nøgletal omkring havørredfisketurismen på Fyn og dens betydning for kommunerne. De økonomiske nøgletal drejer sig for det første om omsætning og fordeling af omsætning på brancher, for det andet om de skatter og afgifter, der følger af turisternes ophold i de fynske kommuner. Bemærk, at rapporten bør læses med nedenstående forbehold for beløbsstørrelserne. Endvidere bør det bemærkes, at rapporten anviser to forskellige metoder til at beregne omsætningen på Fyn for havørredfiskende turister, hvor de beskæftigelsesmæssige og økonomiske effekter i form af skatter, afgifter og moms kun beregnes i den ene model. Saabye, Stendrup & Partners/2008 2

4 2. Metode Det er nødvendigt at opstille følgende forudsætninger for den del af rapporten, der er baseret på VisitDenmarks LINE-model: At døgnforbruget for havørredfisketurister er ens på hele Fyn, Langeland og Ærø. At forbrugsfordelingen er den samme for havørredfisketurister i alle kommunerne. At beregningen af antal årsværk er sket efter en multiplikator svarende til forholdet mellem omsætning og beskæftigelse på Fyn. At skatte- og afgiftsprovenu er sket efter fordelingen, der gælder for Fyn. At beregningen af døgnforbruget for havørredfiskere er det samme som for andre turister på Fyn i den del af rapporten, hvor VisitDenmarks LINE-model benyttes. At beregningen af turisternes forbrug fordelt på forbrugskategorier er beregnet i 2004-priser i den del af rapporten, hvor VisitDenmarks LINE-model anvendes. Væsentligt er også at notere sig følgende forbehold: Endagsturisme er ikke medregnet i rapporten, da der ikke findes en opgørelse heraf i kommunerne. Det samme gælder lystfiskere, som har boet hos venner og familie. Havørredfiskere der lejer et privat feriehus eller et feriehus, som ikke er registreret som udlejningshus er ikke omfattet af undersøgelsen. Havørredfiskere, som bor i eget feriehus er ikke omfattet af undersøgelsen. Nogle overnatningsvirksomheder har anført, at de ikke kender antallet af eller har overnattende havørredfiskende turister trods det vides med sikkerhed, at der overnatter havørredfiskere i de pågældende virksomheder. Det vurderes, at den private udlejning og de ikke-registrerede overnatninger andrager et ikke ubetydeligt omfang Derfor er de i rapporten anførte værdier noget lavere end den reelle turistmæssige aktivitet, der findes i kommunerne som konsekvens af overnattende havørredfiskere. Saabye, Stendrup & Partners/2008 3

5 3. Hovedkonklusioner Rapporten konkluderer ud fra de foretagne beregninger: At tallene nedenfor er for små, da ikke alle hoteller/kroer, B&B, bondegårdsferieværter, campingpladser samt udlejere af feriehuse har indberettet deres overnatningstal. Hertil kommer, at endagsturisme, den private udlejning, overnatninger i private feriehuse og hos venner og familie ikke indgår i beregningerne. At der i 2007 var min overnatninger på Fyn foretaget af havørredfiskende turister. Omsætningsberegning 1 Beregninger foretaget på VisitDenmarks LINE-database viser: At fisketuristerne på Fyn gennemsnitligt havde et døgnforbrug på 381 kr. At havørredfisketurismen på Fyn skabte en omsætning på min. 24,3 mio. kr. At omsætningen kan fordeles på brancher med følgende resultat: o 48,6 % til turisme o 32,6 % til handel og service mv. o 18,8 % til benzin og transport, vedligehold af køretøjer. At havørredfisketurismen på Fyn samlet set skabte en beskæftigelse på 28,3 årsværk. At havørredfisketurismen på Fyn samlet set skabte en værditilvækst for de fynske kommuner på 14,3 mio. kr. i alt og 17,4 mio. kr. for hele landet. At havørredfisketurismen i de fynske kommuner gav følgende indtægter til stat og kommuner: Samlet skatte og afgiftsprovenu o 9,3 mio. kr. Stat o o o o 6,7 mio. kr. som skatter og afgifter til staten, som fordeler sig på: 2,4 mio. kr. som skat. 3,3 mio. kr. som moms. 1,0 mio. kr. afgifter Kommune o 1,7 mio. kr. som skat til primært de fynske kommuner. Saabye, Stendrup & Partners/2008 4

6 Omsætningsberegning 2 Det er udenfor enhver tvivl, at LINE-modellen er markedets bedste værktøj til at måle turismens forbrug i Danmark. Modellen er ret avanceret og fungerer bedst, når der er tale om store populationer, mens den fungerer mindre godt på nichesegmenter og på lokalt plan. Det er modellen og dens datasæt ikke sat op til. Men alt andet lige er det markedets bedste værktøj indtil afløseren kommer i efteråret I takt med LINE-modellen har nogle svagheder har Saabye, Stendrup & Partners estimeret på omsætningen på havørredfiskende turister på Fyn ud fra en markedsundersøgelse gennemført af firmaet i marts og april Tallene skal tages med forbehold, da de er stikprøver og således ikke repræsentative eller statistisk valide. Undersøgelsen er baseret på 52 overnattende havørredfiskere på Fyn og Langeland i marts og april 2008 af udenlandsk oprindelse. Det fremgår af undersøgelsen: At havørredfiskere i gennemsnit har brugt kr. dagen før interviewet. At havørredfiskere i gennemsnit bruger 597 kr. i døgnet eksl. transport fra hjemmet til Fyn og tilbage igen. At havørredfiskere bruger nogenlunde samme beløb til mad, drikke, overnatning og spise på restaurant som gennemsnitsturister. At havørredfiskere bruger kr. i gennemsnit per ferie på fiskegrej og kr. på fiskegrej og fiskerelaterede udgifter per ferie. At penge brugt på fiskegrej og fiskerelaterede udgifter løfter døgnforbruget betydeligt og kan anses som den væsentligste årsag til at havørredfiskernes døgnforbrug ligger over gennemsnitsturisternes. Selvom metoden er angribelig og der skal tages alle forbehold, så viser simpel hovedregning, at havørredfiskernes højere forbrug i Saabye, Stendrup & Partners undersøgelse muligvis forhøjer den årlige omsætning med 14 mio. kr. fra 24 mio. kr. til 38 mio. kr. Da de indsamlede overnatningstal ligger under de reelle overnatningstal er det sandsynligt, om end ikke bevist, at den samlede omsætning skal hæves ikke uvæsentligt. Hermed også sagt at kommunernes RoI (Return on Investment) i form af skatteprovenu med en vis sandsynlighed skal øges fra de anførte 1,7 mio. kr. (se LINE-tal) til et beløb tættere på 3,0 mio. kr. Om det over eller under skal være usagt. Saabye, Stendrup & Partners/2008 5

7 4. Overnatningstal Analysens udgangspunkt er, som tidligere nævnt, overnatningstallene fra Fyn, Langeland og Ærø. I analysen inddeles de forskellige overnatningsformer i grupper: Hotel, camping, feriehus, vandrerhjem og B&B/bondegård. I alt er der kontaktet 94 overnatningsvirksomheder, hvor alle har været venlige at svare på undersøgelsen. Saabye, Stendrup & Partners har indsamlet datamaterialet fra overnatningsvirksomhederne via og telefon i marts og april Overnatningstallene stammer fra 2007, da det er det nyeste tilgængelige datamateriale. På baggrund af virksomhedernes fremsendte overnatningstal fremgår det, at antallet af overnatninger kan opgøres til overnatninger, som fordeler sig som vist i nedenstående figur. Figur 1: Samlede overnatningstal fordelt på overnatningsform Hotel & Feriecenter 51 Camping B&B/bondegård Feriehus Vandrerhjem I alt 75 Det ses, at der er flest overnatninger i feriehuse efterfulgt af camping. Hotel, kro og feriecenter-sektoren har også glæde af fisketurismen, mens de oplyste tal fra B&B/bondegårdsferie samt vandrerhjem er relativt små. Saabye, Stendrup & Partners/2008 6

8 På baggrund af de tal, der er opgivet fra virksomhederne og egne undersøgelser, har Saabye, Stendrup & Partners som analysedata indberettet følgende tal til Visitdenmark: Tabel 1: Samlet tabel for overnatningstal fordelt på overnatningsform og nationalitet 2007 Danmark Tyskland Sverige Norge Holland England Andre I alt I alt, % Hotel, kro, Feriecenter ,3 Camping ,5 B&B/ Bondegård 0,1 Feriehus ,9 Vandrerhjem ,1 I alt Total, % 9,6 61,4 1,3 5,0 19,7 0,1 2,9 100 Til ovenstående data skal der knyttes følgende bemærkninger: Hotel, kro og feriecentre. Det ses, at hotel, kro og feriecentre er slået sammen og tegner sig for 3,3%. Der er flest tyskere efterfulgt af hollænderne og danskere. Andelen af andre nationaliteter er relativt høj i forhold til andre nationaliteter. Det vurderes at være tæt på det reelle tal, men dog i underkanten Camping Campingpladserne er en af vinderne i overnatningssektoren med 30% af overnatningerne. Der er flest tyske overnatninger efter fulgt af hollandske og danske. Relativt set er der rigtigt mange norske, svenske og ganske mange danske campingovernatninger. Også hollænderne har, som i andre turismesegmenter i Danmark, en stor andel campingovernatninger. Der mangler tal fra flere campingpladser. Samtidig er der campingpladser, som ikke med sikkerhed kan afgøre om deres gæster fisker havørred eller andre fisk og følgelig har estimeret antallet af fiskere. Det vurderes derfor, at det anførte overnatningstal ligger i underkanten, hvilket underbygges af at enkelte af de campingpladser som har styr på deres overnatninger anfører ganske store overnatningstal, heraf har et par pladser flere tusinde fiskeovernatninger om året. B&B/Bondegård Bed and Breakfast sammen med bondegårdsferie udgør knap 0,1% af overnatningerne. Der er kun anført tyske og hollandske overnatninger. De indsamlede overnatningstal for B&B/Bondegård er små. Beregninger for B&B udelades derfor flere steder i de senere beregninger i rapporten pga. risiko for fejlbehæf- Saabye, Stendrup & Partners/2008 7

9 tede tal, når tallene afrundes/beregnes. Det vurderes, at antallet af overnatninger på B&B/bondegård er begrænsede, relativt set, men at de anførte værdier er for små, vides med sikkerhed, da der er observeret havørredfiskere hos et par B&B/bondegård, som har oplyst, at de ikke har fiskere boende. Feriehuse Feriehuse er den foretrukne overnatningsform for havørredfiskerne med 65,9% af alle overnatninger. Tyskerne har i andre turismesegmenter præference for feriehuse og det gælder også de tyske havørredfiskere. Hollænderne har sammen med andre nationaliteter og danskerne også relativt mange overnatninger i feriehuse. Antallet af udlejede feriehuse på Fyn, Langeland og Ærø kendes ikke reelt. Derfor er det vanskeligt at vurdere reliabiliteten i de beregnede overnatningstal. Men tre af de kontaktede feriehusbureauer udlejer specielle feriehuse til lystfiskere og må formodes, at have godt styr på deres tal. Andre udlejere oplyser, at de kun har en formodning om antallet af havørredfiskere/lystfiskere i deres huse, men det estimeres at en betragtelig del af de udlejninger, som finder sted i januar til maj og september til november udenfor traditionelle skoleferier, er fisketurister. Enkelte udlejningsfirmaer skriver, at de ikke har fiskere boende. Endelig er der en grå masse af privat udlejede/udlånte feriehuse, som ikke indgår i talmaterialet og der ikke troværdigt kan vurderes på. Derfor er det rimeligt at vurdere, at antallet af anførte overnatninger ligger noget under det reelle antal og at det især er i feriehussektoren, at det store ubekendte antal overnatninger forekommer. Ikke som følge af manglende indberetninger, men fordi det er langt sværere at registrere antallet af feriehusovernatninger end i andre former for overnatningsvirksomheder Det anbefales, at der iværksættes et initiativ som kan være med til at præcisere antallet af feriehusudlejninger til glæde for de organiserede feriehusudlejningsbureauer og Havørred Fyn. Vandrerhjem Antallet af registrerede vandrerhjemsovernatninger andrager 0,1% af det samlede antal overnatninger og vil som b&b/bondegårdsovernatninger udelades af enkelte tabeller senere i rapporten. Hollænderne og tyskere er registrerede med overnatninger. Der kan ikke vurderes på om antallet af vandrerhjemsovernatninger svarer til det reelle antal. Nationalitet Godt 60% af overnatningerne skyldes tyske havørredfiskere, mens hollandske overnatninger udgør 20% samt danske overnatninger 10%. Andre lande tegner sig for 10% af overnatningerne til sammen. Vurdering Tallene synes relativt realistiske, om end det anførte antal danske overnatninger kan synes lavt. Men spørgsmålet er, hvor mange danske overnatninger der foretages på Fyn? Mange danske lystfiskere på Fyn overnatter ikke, men kører fra hjemmet til Fyn og tilbage igen samme dag. Omvendt, så er der den (store?) grå masse af overnatninger, som danske lystfiskere foretager i egne eller privatudlejede eller privat udlånte feriehuse. Det vurderes, at det antal overnatninger kan være betydeligt og det anbefales, at der gennemføres undersøgelser, som kan være med til at afdække dette an- Saabye, Stendrup & Partners/2008 8

10 tal. Andre steder i landet viser undersøgelser, at omsætningen i egne eller privat udlejede eller privat udlånte feriehuse kan være endog ganske betragteligt, bl.a. vurderes tallet at være betydeligt på Nordfyn, hvor antallet af udlejede huse via feriehusbureauerne er lavt i forhold til andre steder i landet (Kilde: Saabye, Stendrup & Partners for Nordfyns Kommune: Plan for Erhvervsudvikling, Oplevelsesøkonomi og Turisme på Nordfyn 2007). Saabye, Stendrup & Partners/2008 9

11 5. Døgnforbrug Turisternes døgnforbrug er beregnet med baggrund i tabellerne med overnatningstal og omsætning. Tabel 2: Samlet tabel for døgnforbrug fordelt på overnatningsform og nationalitet, Gennemsnitlig værdi i kr. Hotel/B&B/feriecenter Danmark Tyskland Sverige Norge Holland Andre I alt Camping Feriehus Vandrerhjem 597 I alt Af tabel 2 ses, at det samlede gennemsnitlige døgnforbrug er 381 kr. for turister på Fyn. Hotel er slået sammen med feriecenter og B&B (af tekniske årsager), der med et gennemsnit på 566 kr. har det højeste døgnforbrug sammen med vandrerhjem på 597 kr. Campinggæster bruger 300 kr. i døgnet, mens feriehusgæster bruger 410 kr. Der er altså nogen variation i døgnforbrugene når de fordeles på overnatningstyper. Det skal også bemærkes, at der er variationer mellem nationaliteternes forbrug samlet set og fordelt på de fire overnatningsformer: De tyske feriehusgæster som der er flest af bruger færrest penge efterfulgt af de danske gæster. Hollandske gæster i feriehus er der også mange af og det er bemærkelsesværdigt, at de bruger 100 kr. mere pr. døgn end tyskerne og danskerne. Nordmændene er den nationalitet, som alle andre steder i det danske ferieland udenfor København, der bruger flest penge. Campinggæsternes mønster ligner feriehusgæsternes, dog sådan at tyskerne er meget påholdende når de er på camping. Blandt hotelgæster er det hollændere og danskere, der har det højeste døgnforbrug, mens det er tyske hotelgæster, der sammenlignet med de andre nationaliteter, bruger færrest kr. pr. døgn. Generelt ligner døgnforbruget det som ses i andre dele af landet uden iøjnefaldende forskelle. Saabye, Stendrup & Partners/

12 6. Omsætning Omsætningsfordelingen med hensyn til nationalitet og overnatningsform fremgår af nedenstående tabeller. Bemærk, at tallene ikke nødvendigvist summer op til 100% pga. afrundinger og fordi der arbejdes med vejede tal, ikke absolutte gennemsnitsværdier. Tabel 3: Samlet omsætning fordelt på nationalitet, Værdi i kr. Danmark Tyskland Sverige Norge Holland Øvrige I alt I alt Samlet genereres en omsætning på 24,3 mio. kr. målt på de tal, som undersøgelsen har kunnet indsamle bemærk, at tallene ligger i underkanten af de reelle tal, jf. Metode. Tyskerne lægger den markant største omsætning efterfulgt af hollænderne og danskerne. Omregnes værdierne til procent, så udgør tyske fisketurister udgør en væsentlig del af omsætningen med 54% af den samlede omsætning, mens hollænderne tegner sig for 23% og danskerne for 9%. Nordmændene som udgør ca. 5% af overnatningerne tegner sig for 10% af omsætningen. Et mønster som ses andre steder i landet, hvor nordmændene også lægger mange penge. De øvrige nationaliteter lægger færre penge. Senere i rapporten vil vi forholde os til netop denne gruppe, som der tilsyneladende er vækst i, men her kan det fastslås at der med fordel kan fokuseres på det tyske og hollandske marked pga. volumen og det norske marked pga. økonomien. Det danske marked skal naturligvis også dyrkes intensivt, men der kræves flere måleredskaber, hvis man skal kunne måle fremgangen i dette marked, fordi der ligger en omsætning af ukendte proportioner i den gruppe, som bor i egne feriehuse, private udlejede feriehuse eller privat udlånte feriehuse. Saabye, Stendrup & Partners/

13 7. Omsætningens fordeling På baggrund af den samlede omsætning er det muligt at bryde tallene ned på forbrugsgrupper og nationalitetsfordelinger. Derved får man et mere nuanceret billede af omsætningen og betydningen for andre brancher end turismen. Det er i det følgende antaget, at turisterne på Fyn, Langeland og Ærø har samme forbrugsmønster i alle kommunerne, altså forbruget er ensartet. Det er endvidere antaget at fisketurister har det forbrug på forbrugsgrupper, som andre turister hvilket vi i øvrigt senere i rapporten vil vise nok ikke helt er tilfældet. Tallene i tabellerne viser turismeomsætningen fordelt på forbrugsgrupper og nationalitet på Fyn som en samlet opgørelse for forbrugsgrupperne (tabel 4). Bemærk, at tallene i I alt er summeret op på afvejede værdier og afrundede tal. Tabel 4: Samlet omsætning fordelt på forbrugsgrupper og nationalitet Værdier i 1000 kr. Danmark Tyskland Sverige Norge Holland Andre Total Fødevarer Drikkevarer Tobak Beklædning og fodtøj Elektronisk fritidsudstyr Smykker og ure Bøger, skriveudstyr og undervisning Personlig service Forsikring af finansielle service Boligbenyttelse inkl. feriehuse Elektricitet og brændsel Vedligeholdelse af køretøjer Benzin og olie til køretøjer Transport service Musik- og sportsudstyr Forlystelser, museer og sport Pakkede ferierejser Restauranter Hoteller, indkvartering Advokat, andre tjeneste ydelser Alle komponenter Det fremgår af tabel 4, at turisterne samlet set lægger godt 24 mio. kr., og at der lægges flest penge i forbrugskategorierne boligbenyttelse (feriehuse) og hoteller med indkvartering (8,1 mio. kr.) efterfulgt af fødevarer og drikkevarer (4,7 mio. kr.). Saabye, Stendrup & Partners/

14 Bemærk, at pakkede ferierejser skal her også forstås som bookinger via feriehusbureauer og rejsebureauer, eventuelt kombineret med færgebillet. Ved at udregne den procentvise fordeling for hver nationalitets forbrug på den enkelte varegruppe kan man opnå et bedre overblik og mulighed for at sammenligne forbrugene fordelt på grupper. Tabel 5: Omsætning fordelt på forbrugsgrupper og nationalitet, Procent af nationalitetens samlede forbrug. Danmark Tyskland Sverige Norge Holland Andre I alt Fødevarer 17,7% 18,7% 15,0% 9,0% 12,5% 14,4% 16,1% Drikkevarer 3,7% 3,6% 5,0% 4,1% 1,8% 3,1% 3,3% Tobak 0,6% 0,4% 0,6% 0,5% 0,0% 0,5% 0,3% Beklædning og fodtøj 6,1% 1,3% 4,0% 3,8% 3,0% 1,6% 2,4% Elektronisk fritidsudstyr 5,0% 2,1% 3,7% 1,7% 1,1% 2,5% 2,1% Smykker og ure 2,3% 0,1% 0,2% 0,4% 2,5% 0,1% 0,8% Bøger, skriveudstyr og 0,5% 0,1% 0,2% 0,3% 0,2% 0,3% 0,2% Undervisning Personlig service 0,9% 0,2% 0,3% 0,5% 0,3% 0,5% 0,3% Forsikring af finansielle ser- 2,1% 0,5% 0,7% 1,2% 0,8% 1,3% 0,8% vice Boligbenyttelse inkl. feriehuse** 12,1% 33,6% 3,2% 0,4% 27,8% 33,1% 26,8% Elektricitet og brændsel 2,8% 7,7% 0,7% 0,1% 6,4% 7,6% 6,1% Vedligeholdelse af køretøjer * 3,7% 2,9% 3,2% 4,4% 4,0% 7,8% 3,5% Benzin og olie til køretøjer * 4,3% 3,8% 8,3% 3,0% 5,4% 3,4% 4,2% Transport service * 10,1% 9,1% 12,2% 41,0% 3,9% 3,0% 11,1% Musik- og sportsudstyr 0,7% 0,2% 0,3% 0,4% 0,3% 0,4% 0,3% Forlystelser, museer og sport 2,5% 2,6% 7,8% 6,7% 4,8% 4,5% 3,7% ** Pakkede ferierejser ** 6,0% 4,1% 3,6% 5,8% 5,6% 9,6% 5,0% Restauranter ** 6,6% 4,6% 10,9% 6,9% 10,5% 5,3% 6,5% Hoteller og indkvartering ** 11,8% 4,3% 20,1% 9,6% 8,9% 0,7% 6,6% Advokat, andre tjenesteydel- 0,3% 0,1% 0,1% 0,2% 0,1% 0,2% 0,1% ser Alle komponenter 100,0% 100,0% 100,0 % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0 % Det fremgår ud af de forskellige nationaliteters forbrug på forbrugsgrupper: At tyskerne bruger relativt flest penge på fødevarer og nordmændene bruger mindst. At svenskere bruger flest penge på drikkevarer og hollændere mindst. At danskere klart bruger flere penge på tøj og sko, elektroniske varer og fritidsting, smykker, ure, bøger, undervisning, personlige og finansielle services, mens udlændinge, især tyskere bruger meget lidt. At tyskere og hollændere bruger markant mest på feriehuse, el, brændsel osv (til feriehusene), mens svenskere og nordmænd bruger meget lidt. At svenskere bruger mest på brændstof. At nordmænd bruger mest på transportservice (færge mv.). Saabye, Stendrup & Partners/

15 At svenskere og nordmænd bruger mest på attraktionsbesøg, museer mv., mens danskere og tyskere bruger mindst. At danskere bruger pakkede ferierejser i størst omfang. At svenskere og hollændere går mest ud for at spise, tyskerne mindst. At svenskere anvender en væsentligt større del af deres feriebudget til hoteller og indkvartering (ikke feriehuse) end andre, og tyskerne bruger mindst. For at få et bedre overblik over omsætningens fordeling kan forbrugsgrupperne inddeles i tre grupper efter branche: Turisme o Forlystelser, museer og sport; pakkede ferierejser; restauranter; hoteller og indkvartering, boligudnyttelse. Handel og service o Fødevarer; drikkevarer; tobak; beklædning og fodtøj; elektronisk fritidsudstyr; smykker og ure; bøger, skriveudstyr og undervisning; personlig service; forsikring og finansielle service; vedligeholdelse af køretøjer; Musik- og sportsudstyr; Advokat og andre tjenesteydelser samt øvrige Benzin og lokal transport o Vedligeholdelse af køretøjer; Benzin og olie til køretøjer; transport og service. Af tabel 6. fremgår omsætningen fordelt på de tre branchegrupper baseret på tabel 5. Bemærk, at turisme er en sum af delbrancher markeret med 2 stjerner, lokal transport er en sum af delbrancher med 1 stjerne, handel & service er uden stjerner. Tabel 6: Samlet omsætning fordelt på branchegrupper og nationalitet, Værdier i %. % Turisme ** 48,6 Benzin og lokal transport * 18,8 Handel og service 32,6 I alt 100,0% Tabellerne viser, at fordelingen af forbruget andrager ca. 50/50 turisme vs. øvrige sektorer, idet 48,6% af omsætningen lægges indenfor turismeerhvervene, mens 51,4% lægges uden for turismesektoren. Handel og service tegner sig for 32,6% af omsætningen og benzin, lokal transport mv. andre den mindste andel, men dog ikke ubetydelige andel af omsætningen. Det synes hermed klart, at forbrugsfordelingen af omsætningen spredes på ganske mange sektorer, som tidligere nævnt, og at mange har glæde af den omsætning som turisterne lægger. Saabye, Stendrup & Partners/

16 8. Jobskabelse Omsætningen fra turisterne på Fyn skaber jobs i forskellige brancher og ikke kun indenfor turismen. Det skyldes turismens anderledes struktur og væsen, at turisternes penge bruges i mange forskellige forretninger, kulturinstitutioner, offentlige transportvirksomheder osv. se kapitel 7. Turismen er ofte beskrevet som en sektor, hvor pengene drysser ned over hele lokalområdet (= kaskadeeffekt), snarere end i en enkelt virksomhed. På den måde adskiller turismen sig fra næsten alle andre brancher og sektorer. Det samme gælder, at turismen er den eneste sektor, hvor det er efterspørgslen, der bestemmer produktet. I andre brancher er det omvendt. Af samme grund er opgørelser af turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser meget vanskelig og noget, der kun kan overlades specialister, dvs. økonomer og statistikere. I det følgende afsnit gøres der rede for fordelingen af jobs. Bemærk, at antallet af jobs opgøres i årsværk. Et årsværk vil sige et fuldtidsjob over et år. Det årlige antal årsværk, der skabes på Fyn som resultat af havørredfisketurismen er altså en måde at opgøre jobskabelseseffekten på for Fyn. Når vi ikke tæller det antal ansatte som havørredfisketurismen skaber, men holder fast i årsværk, så er det fordi der ofte i turismebrancherne ikke tale om stillinger, der opretholdes 37 timer om ugen året rundt og den slags stillinger er svære at optælle i praksis. Dernæst for at gøre tallene sammenlignelige med andre erhverv er beskæftigelsen her omregnet til årsværk. I praksis skaber turismen altså job for langt flere mennesker end de angivne tal, især i form af halvtids- eller deltidsstillinger til studerende og unge i en kortere periode i højsæsonen. Det er vigtigt at understrege, at tallene gælder for Fyn ikke kan præcist nedtælles til det enkelte kommunale niveau uden der gennemføres særkørsler for hver kommune. Fra efteråret 2008 vil dette være muligt. I opgørelsen af turismebeskæftigelse regnes der med tre kategorier: Den direkte beskæftigelse. Under den direkte beskæftigelse finder man de jobs, der direkte relaterer til turismen. Det vil for eksempel sige ansatte på hoteller, forlystelsessteder, restaurationer m.v. Den indirekte beskæftigelse. Jobs, der skabes som følge af de primære turismevirksomheder. Det kan være underleverandører til en kro. Den inducerede beskæftigelse. Den beskæftigelse, der skabes som resultat af, at personer der er ansat i turismebranchen forbruger varer og tjenester. Beskæftigelseskonsekvensen af havørredfisketurismen på Fyn ses af tabel 7. Saabye, Stendrup & Partners/

17 Tabel 7: Samlede beskæftigelsesmæssige konsekvenser af havørredfisketurisme, Målt i årsværk I alt Overnatningsvirksomhed 3,6 Restauranter 1,9 Transport 5,9 Rejseservices 1,4 Industri, inkl. energi og byg og anlæg 0,9 Primære erhverv 0,5 Finansiering og forretningsservice 3,8 Offentlig service 2,6 Detailhandel 5,8 Engroshandel 0,8 Forlystelser 1,0 Alle erhverv 28,3 Af tabel 7 ses, at der samlet skabes 28,3 årsværk. Dernæst at jobskabelsen indenfor detailhandel og transportsektoren (færge, taxa, vognmænd osv.) andrager tæt ved 6 årsværk hver, mens der i overnatningsvirksomhederne skabes 3,6 årsværk. Det tal havde været betragteligt højere, hvis det var hotelovernatninger end som nu feriehusog campingovernatninger, som traditionelt skaber færre jobs end hotelsektoren, der er mere serviceintensiv. Restauranterne får tilført 2 årsværk og finansiering og forretningsservice (advokat, revisor, turistorganisationer) næsten fire årsværk. Den procentvise fordeling af jobskabelsen ses af den samlede opgørelse i figur 2. Figur 2: Jobskabelse målt i årsværk som effekt af havørredfiskende turisters omsætning på Fyn, % ,7 6,7 20,8 4,9 3,1 1,7 13,4 9,2 20,5 2,8 3,5 Overnatning Restauranter Transport Rejseservices Industri m.v. Primære erhverv Finansiering og forretningsservice Offentlig service Detailhandel Engroshandel Forlystelser Saabye, Stendrup & Partners/

18 Figur 2 illustrer, at godt 20% af alle jobs skabes indenfor transportsektoren, 20% indenfor detailhandel og 12-13% indenfor overnatningssektoren respektive forretningsservice. Senere i rapporten vil det fremgå, at jobskabelsen inden transportsektoren kan synes noget høj, når det fremgår at så mange fisketurister kører i bil. Forklaringen er, at modellen bag beregningerne ikke kun inddrager jobskabelsen på Fyn, men den samlede jobskabelse, herunder også hos rederier, busselskaber, tog, taxi, vognmænd osv. Samlet set skabes der langt flere jobs udenfor den primære turismesektor end i selve sektoren. Endvidere at det er andre typer af serviceerhverv såsom finansiering og detailhandel, der nyder godt af turismesektorens aktiviteter med hensyn til jobskabelse. De primære erhverv og industri har mindre gavn af turismen, men påvirkes alligevel med et par årsværk. Saabye, Stendrup & Partners/

19 9. Værditilvækst Turisternes økonomiske aktiviteter på Fyn skaber en værditilvækst for hele Danmark. Værdien af denne tilvækst fremgår af tabel 8. Tabel 8: Værditilvækst for Fyn. Målt i mio. kr. Værditilvækst, kr. Overnatningsvirksomhed Restauranter Transport Rejseservices Industri, inkl. energi og byg og anlæg Primære erhverv Finansiering og forretningsservice Offentlig service Detailhandel Engroshandel Forlystelser Alle erhverv Øvrige Danmark I alt Det fremgår, at værditilvæksten for Fyn er på 14,8 mio. kr. De forskellige branchers værditilvækst er ganske forskellig og det fremgår at finansiering og forretningsservice tegner sig for den markant største værditilvækst. Hertil kommer en værditilvækst i det øvrige Danmark på kr., dvs. at den samlede værditilvækst andrager godt 17 mio. kr. Forklaring: Begrebet værditilvækst kommer fra nationaløkonomien. Bruttofaktorindkomsten opgøres og anvendes ofte som mål for indtjeningsevnen for en sektor eller branche eller lignende, dvs. summen af aflønning til arbejdskraft, arbejdsgiver og restindkomst for en given sektor eller branche. Det tal, som kommer ud af den avancerede beregning, svarer ganske kort forklaret - til værditilvæksten. Saabye, Stendrup & Partners/

20 10. Skatter og afgifter Når turister besøger et lokalområde og lægger penge, så skabes der en omsætning. Det medfører, at turisternes økonomiske aktiviteter tilfører landet/området en række skatter og afgifter. De forskellige skatter og afgifter tilfalder stat eller kommune alt efter hvilken skat eller afgift, der er tale om. I tabel 9 er de økonomiske nøgletal for turismen på Fyn, Langeland og Ærø vist. Tabel 9: Skatte- og afgiftsprovenu til stat, kommune fra turismen på Fyn. Værdi i mio. kr. 1 I alt Statsskat Amtsskat Kommuneskat Kirkeskat Selskabskat Vareafgifter Moms I alt Den samlede omsætning på 28,3 mio. kr. indebærer, at der samlet betales 9,26 mio. kr. i skatter og afgifter. De fynske kommuner opnår et skatteprovenu på 1,66 mio. kr. og det nu lukkede Fyns Amt en skattebetaling på knap 1 mio. kr. Når der ikke kan beregnes et 2007 eller 2008 skatteprovenu alene på kommunerne skyldes det, at LINE-modellen hos Visit- Denmark i skrivende stund er ved at blive lavet om til de nye forhold, hvor Amtet er lukket og kommunerne lagt sammen i større enheder (programmeringsarbejdet har stået på i knap et år og det vides ikke hvornår den nye reviderede model er klar). Skattemæssigt er det dog ikke forkert at sige, at kommunerne i dag får en større andel af skatteindtægterne, idet en del af amternes skatteindtægter tilfalder Staten og i et vist omfang Kommunerne. Hvor stor en del er det dog ikke troværdigt at udtale sig om ud over, at det direkte skatteprovenu altså minimum er ca. 1,7 mio. kr. Staten er den store vinder i turismespillet med en indtægt på 3,41 mio. kr. i skatter og afgifter samt 3,26 mio. kr. i moms svarende til i alt 6,67 mio. kr. 1 Når tallene ikke summerer til det samlede skatte- og afgiftsprovenu skyldes det afrundinger Saabye, Stendrup & Partners/

21 11. Model 2. En alternativ beregning af omsætning og døgnforbrug VisitDenmarks LINE-model er en regionaløkonomisk model udviklet på basis af TØB- BE-modellen, der oprindeligt blev lavet af AKF (Amternes og Kommunernes forskningscenter). TØBBE blev udviklet i 1995/96 og successivt udvidet med data. I forbindelse med en revision af TØBBE-modellen i 2003/4 ændrede modellen navn til LINE og det er den model, som ovenstående tal er baseret på. Modellen er det bedste værktøj på markedet (uden sammenligning) til at beregne turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, men LINE har nogle begrænsninger. En af begrænsningerne er, at indkomsttal mv. er fra 2004, dvs. ikke helt opdaterede. En anden begrænsning er, at den ikke kan beregne døgnforbruget på havørredfisketurister, idet den ikke har et datagrundlag, som er helt validt her til man har ikke spurgt til havørredfiskere specifikt den gang data blev lagt ind i databasen. Disse begrænsninger medfører naturligvis unøjagtigheder i opgørelsen af døgnforbrug, total omsætning og forbrugsfordeling på forbrugskategorier. Men alt andet lige er LINE det bedste værktøj vi har, uagtet den har nogle svagheder. Uden at gå i detaljer, så er der en anden ting man skal forstå, at LINE-modellen er ret avanceret, bl.a. er tallene vægtede. Man kan således ikke tage totalomsætningen ( mio. kr.) og dividere med overnatningstallet (64.402) og tro, at døgnforbruget dermed fremkommer. Døgnforbruget fremkommer på baggrund af beregnede og vægtede værdier fordelt på nationalitet og overnatningsform mv. Så avanceret er den udregning ikke, som fremgår af det følgende. Tværtimod. Derfor skal den kommende beregning tages med forbehold og alene læses som en indikation på døgnforbrug, omsætning og omsætningsfordeling. Det ligger Saabye, Stendrup & Partners meget på sinde at understrege at beregningen læses med forbehold og kun som et alternativt bud. Når det er sagt, så rummer nedenstående nogle helt friske tal, som ikke fremkommer i LINE, og der kommer også nogle nye tal på lystfiskernes forbrug, som ikke så vidt vides er afdækket tidligere i Danmark. Med andre ord kan der være grund til at inddrage de følgende tal, når man opgør havørredfiskernes forbrug og omsætning som et alternativ til det meget konservative skøn, som blev fremsat med brug af LINE. Saabye, Stendrup & Partners har gennemført en markedsundersøgelse, hvori indgår 52 havørredfiskende udenlandske turister. De er interviewet på Fyn og Langeland i marts og april Et led i undersøgelsen var at få tal på havørredfiskernes forbrug af penge på udvalgte forbrugsgrupper og her præsenteres resultaterne af undersøgelsen. Saabye, Stendrup & Partners/

22 Tabel 10. Hvor mange penge brugte du i går? Forbrug i går, gennemsnit Kr ,00 kr. I nogle typer af forbrugsanalyser går man ud fra dette forbrugstal, som vejledende for hvad turister bruger af penge. Men tallet er ikke altid præcist og heller ikke i regi af denne undersøgelse. Det viser nedenstående. Forbruget for hele turen excl. transportudgifter til og fra Fyn svinger fra kr. til kr. for en tur på 7 dage (6 overnatninger). Tabel 11. Udgifter i alt på turen excl. turen fra dit hjem til Fyn og tilbage igen Samlet forbrug for denne tur Kr ,00 kr. Forbruget for en tur til Fyn er en lidt upræcis størrelse, da nogle er her i 3 dage og andre i 21 dage. Men tallet er et gennemsnit for hvad hver havørredfisker bruger på sin ferie på Fyn og giver en fornemmelse af feriebudgettet for den enkelte fisker. I den tredje tabel er opgjort havørredfiskernes døgnforbrug. Døgnforbruget er beregnet som et gennemsnit af det samlede forbrug på turen divideret med antallet af overnatninger. Bemærk, at udregningen er først opgjort på hver enkelt fisker og derefter talt op til en total for alle respondenterne og til sidst er gennemsnittet udregnet. Med andre ord en ret præcis beregning, men retfærdigvis også foretaget på et begrænset grundlag. Tabel 12. Døgnforbrug Gennemsnitligt døgnforbrug Kr. 597,00 kr. Hver havørredfisker bruger knap 600 kr. i døgnet når de er på Fyn ifølge Saabye, Stendrup & Partners analyse. Til sammenligning er tallet 381 kr. ifølge LINE-modellen og VisitDenmarks opgørelser af turister på Fyn. Døgnforbruget i Saabye, Stendrup & Partners undersøgelse er altså 216 kr. højere og det indikerer, at de havørredfiskende turisters døgnforbrug er noget højere end det gennemsnitlige døgnforbrug hos turister på Fyn og i Danmark. Saabye, Stendrup & Partners undersøgelse er en stikprøveanalyse med 52 respondenter og dermed ikke statistisk valid og repræsentativ, men den giver en indikation af havørredfiskernes forbrug, som også er fordelt på forbrugsgrupper i den næste tabel. Saabye, Stendrup & Partners/

23 Tabel 13. Forbrug fordelt på forbrugsgrupper Forbrug hele ferien Forbrug pr. person pr. døgn Samlet ferie, excl. transport til/fra Fyn 4.790,00 kr. 597,00 kr. Overnatning 1.458,25 kr. Spise ude 468,75 kr. Købe mad/drikke detail 1.102,10 kr. Fiskegrej 1.300,00 kr. Fiskeguide - kr. Bådleje, andre fiskeudgifter 166,00 kr. Andre udgifter 970,00 kr. Tabellen viser, at forbruget per fisker fordeler sig lidt anderledes end den forbrugsfordeling, som fremgik i LINE-modellen. Omkostningerne til overnatning, spisning ude og fødevarer/drikkevarer (detail) er nogenlunde ens, mens udgifterne til fiskegrej og relaterede fiskeudgifter rykker budgettet op, sådan at totalforbruget er højere end hos gennemsnitsturister. Det anbefales, at der gennemføres undersøgelser fremover, som er statistisk repræsentative og kan dokumentere entydigt om havørredfiskende turister lægger flere penge end gennemsnitsturisterne. I regi af nærværende rapport er det fristende at lege med tanken, at døgnforbruget for havørredfiskende turister er 186 kr. højere end i LINE-modellen, da det i runde tal svarer til en årlig omsætningsforhøjelse på 14 mio. kr., dvs. fra LINE-modellens estimat på 24 mio. kr. til en omsætning på 38 mio. kr., jf. Saabye, Stendrup & Partners undersøgelser. Det er også fristende at tilføje, at de indsamlede overnatningstal må betragtes som minimumstal, da overnatninger i eget feriehus, i privat udlejet feriehus, udlånt feriehus ikke indgår, ligesom flere af overnatningsvirksomhederne har anført nul havørredfisker-overnatninger i forbindelse med indsamlingen af overnatningstal i marts og april Det vil være useriøst at komme med et konkret bud på hvor mange overnatninger, der ikke er talt med i denne undersøgelse, men der hersker ingen tvivl om at tallet andrager tusinder af overnatninger. Den vurdering er bl.a. baseret på, at der er overnatningsvirksomheder, som notorisk satser på lystfiskere fremgår af hjemmeside og ved at iagttage virksomheden - men som har skrevet nul overnatninger. Sammenlignes disse virksomheder med dem, som har anført et estimat på deres fiskeovernatninger (og i nogle tilfælde ligger meget tæt på hinanden), så er det logisk, at der kan være tale om endog ganske mange ikke-registrerede overnatninger i undersøgelsen. Desværre, da det kunne have givet et langt mere præcist billede af omfanget af havørredfisketurismen på Fyn, Langeland og Ærø. Afslutningsvist medvirker det forhøjede døgnforbrug også til en forhøjelse af det kommunale skatteprovenu i størrelsesordenen 3,0 mio. kr. Dette vurderes ud fra, at et døgnforbrug på 381 kr. medfører et skatteprovenu på 1,7 mio. kr., så må et døgnforbrug på 597 kr. alt andet lige også forhøje skatteprovenuet om ikke proportionalt, så dog væsentligt. Hertil kommer et ikke medregnet provenu af de ikkeregistrerede overnatninger mv. Saabye, Stendrup & Partners/

24 Med andre ord er en omsætning på 38 mio. kr. og et skatteprovenu på hen ved 3,0 mio. kr. sandsynligvis i underkanten, men ganske givet tættere på virkeligheden end LINE-modellens tal. Afslutningsvist vil konsulentfirmet anbefale: At der gennemføres undersøgelser, der kan give præcisere antallet af overnatninger hos camping, vandrerhjem, hotel og feriecenter-virksomheder. At der udarbejdes en model for opregning af det reelle antal feriehusovernatninger. Nogle feriehusbureauer har været meget hjælpsomme, mens andre ikke har bidraget til en positiv løsning af opgaven, hvortil kommer kvoten af private udlejninger, udlån og brug af eget feriehus som p.t. er ukendt. At der gennemføres tilsvarende undersøgelser som nærværende og som markedsundersøgelsen hos fisketuristerne, men gerne gearet op på statistisk validt og repræsentativt niveau. At fremtidige undersøgelser udarbejdes på en måde, så de er sammenlignelige med undersøgelserne fra Saabye, Stendrup & Partners/

25 Redegørelse for omsætningsopgørelse 2008 i forhold til 1998 I 1998 blev der beregnet en omsætning for Havørredeldorado Fyn (nu: Havørred Fyn) som andrager følgende omsætningstal: Omsætning 1998: AIDA/TØBBE beregning 51 mio. kr. 1998: Odense Universitets beregning 42 mio. kr. Den opmærksomme læser vil notere sig, at resultatet af den regionaløkonomiske analyse for 2008, dvs. omsætningstallet for den turisme der er afledt af overnattende udenlandske havørredfiskere på Fyn, er lidt lavere end i rapporten fra Omsætning 2008: LINE beregning 24,3 mio. kr. 2008: Konsulentfirmaets beregning 38,0 mio. kr. Umiddelbart kan tallene se meget forskellige ud, men i praksis ligger nogle af tallene tæt på hinanden. Den store forskel ligger i de beregnede tal i 1998 og 2008, som er hentet via VisitDenmark (dengang Danmarks Turistråd), mens beregningen foretaget af Universitetet i 1998 og af konsulentfirmaet i 2008 ligger ganske tæt på hinanden. Forskellen på den relativt store forskel i VisitDenmark/Danmarks Turistråds tal ligger ganske enkelt i beregningsmetoden. For en fuldstændig beskrivelse af 1998-metoden henvises til evalueringsrapporten 1998 s Kort sagt beregnede man dengang omsætningstallene på basis af en national analyse, som bl.a. indsamlede nogle skemaer på Fyn tallene var dengang det bedste man havde, men set i bakspejlet er de fejlbehæftede. Fejlene ligger bl.a. i den måde spørgeskemaerne blev uddelt på, hvor der blev fokuseret meget på sommersæsonen og mindre på vintersæsonen. Da der ikke blev foretaget et reality check, som bl.a. ville have vist at mange af de interviewede var lystsejlere, ikke lystfiskere, og man bl.a. overså risikoen ved at opgøre døgnforbruget på foregående dags forbrug, ja, så blev der lavet nogle beregninger som ikke holder i virkeligheden. Tallene fra Universitetet dengang (42 mio. kr.) og de nutidige tal (38 mio. kr.) viser, at omsætningen ligger på et relativt ensartet niveau. Men i praksis er tallene for 2008 højere end det er anført i denne rapport, hvor vi alene viser de tal, som vi kan dokumentere. I 2008-tallene er ikke indregnet overnatninger i lånte feriehuse, overnatninger i privat udlejede feriehuse, manglende tal fra overnatningsvirksomheder og andre ikke-registrerede overnatninger. Vi vil ikke gætte på omsætningen fra disse fiskere, men det er oplagt at deres forbrug vil forøge omsætningen på Fyn. Afslutningsvist er det vigtigt at pointere, at i 2008-tallene i konsulentfirmaets beregning indgår udenlandske havørredfiskeres forbrug baseret på deres døgnforbrug x antal overnatninger. Vi har kontaktet samtlige overnatningssteder og den vej om forsøgt at beregne antallet af overnatninger det er ikke sket tidligere. Den metode er frem- Saabye, Stendrup & Partners/

26 tidens metode og det anbefales, at den anvendes fremover, da den ideelt set vil komme tættest på overnatningstallet og dermed omsætningstallet, især når virksomhederne bliver bedre til at registrere hvilke typer af gæster de har boende. De omsætningsmodeller, som blev anvendt i 1998 kan ikke anbefales, da de er fejlbehæftede i noget større omfang end 2008-metoden. Saabye, Stendrup & Partners/

27 Tabeller og figurer Tabel 1: Samlet tabel for overnatningstal fordelt på overnatningsform og nationalitet, Kilde: Saabye, Stendrup & Partners Tabel 2: Samlet tabel for døgnforbrug fordelt på overnatningsform og nationalitet Gennemsnitlig værdi i kr. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners ud fra tabellerne 1 og 3 Tabel 3: Samlet omsætning fordelt på nationalitet. Værdi i kr. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners på basis af Visitdenmarks LINE-database. Tabel 4: Samlet omsætning fordelt på forbrugsgrupper og nationalitet, Værdier i 1000 kr. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners på basis af Visitdenmarks LINE-database. Tabel 5: Omsætning fordelt på forbrugsgrupper og nationalitet, Procent af nationalitetens samlede forbrug for Fyn. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners ud fra tabel 4 Tabel 6: Samlet omsætning fordelt på branchegrupper og nationalitet. Værdier i %. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners på basis af Visitdenmarks LINE-database. Tabel 7: Samlede beskæftigelsesmæssige konsekvenser af havørredfiskende turisme på Fyn, Målt i årsværk. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners på basis af Visitdenmarks LINE-database. Tabel 8: Værditilvækst for Fyn. Målt i mio. kr. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners på basis af Visitdenmarks LINE-database. Tabel 9: Skatte- og afgiftsprovenu til stat, kommuner fra turismen på Fyn. Værdi i mio. kr. Kilde: Saabye, Stendrup & Partners på basis af Visitdenmarks LINE-database. Tabel 10. Hvor mange penge brugte du i går? Tabel 11. Udgifter i alt på turen excl. turen fra dit hjem til Fyn og tilbage igen. Tabel 12. Døgnforbrug Tabel 13. Forbrug fordelt på forbrugsgrupper. Figur 1: Samlede overnatningstal fordelt på overnatningsform Kilde: Saabye, Stendrup & Partners Figur 2: Jobskabelse målt i årsværk som effekt af havørredfiskende turisters omsætning på Fyn. Kilde: Visitdenmark. Bearbejdet af Saabye, Stendrup & Partners Saabye, Stendrup & Partners/