Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Transkript

1 Nr. 1 - Marts 2012 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm

2 Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN Tryk Als Offset 6440 Augustenborg Strømstæren udsendes l DOF s medlemmer i Storstrøm og abonnenter Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Indhold i dette nummer Indhold Side Fra Lokalbestyrelsen 3 Årsberetning DOF Storstrøm 2011 v/michael Thelander Referat fra generalforsamlingen v/lis Hansen Spurvehøgen på Solsortejagt v/jon Bjørn Andersen Spurvehøgens frokostmål d v/jon Bjørn Andersen 16 Endagstur l Langeland 21 Layout: Erik Olsen Redak on Lokalbestyrelsen Familiebesøg i Gambia v/birgit Nygaard & Bent Nielsen 22 Strømstærens adresse og ansvarshavende redaktør v/ Michael Thelander Løjto evej Nakskov m.thelander@post.tele.dk E ertryk lladt med tydelig kildeangivelse Nr Deadline Udkommer 1 1. feb. marts 2 1. aug. september 3 1. nov. december Kværkeby Fuglereservat 26 Turmøder I sommeren 2012 v/holger E. Jensen Forsiden Tranedans - Foto:Svend Frederiksen. 27 Ture og møder 28 Adressesiden 34 2

3 Fra Lokalbestyrelsen E er generalforsamlingen har lokalbestyrelsen kons tueret sig med Michael Thelander som formand og Kaj Sommer som kasserer. Finn Jensen, Ulla Brandt og Lars W. Christoffersen genops llede ikke l valg l bestyrelsen, og nyt bestyrelsesmedlem er Bjarne Hemmingsen, Møn. Strømstæren var l debat på generalforsamlingen, og bestyrelsen har e er generalforsamlingen beslu et at afvikle Strømstæren og bruge kræ erne på en ny hjemmeside, der skal være klar i løbet af De e nummer af Strømstæren vil være det næstsidste nummer der udkommer, og således vil det sidste nummer være det blad der udkommer august/september Et af argumenterne imod at nedlægge Strømstæren har været at ikke alle medlemmer har internet, men bestyrelsen vil arbejde for at alle arrangementer i DOF Storstrøm så vidt muligt i frem den bringes i Fugle og Natur, der udkommer 4 gange om året. Det har ikke været en nem beslutning at afskaffe Strømstæren, men især den store økonomiske udgi l Strømstæren har været et tungtvejende argument. Michael Thelander Mosehornuglen der flere gange forstyrrede generalforsamlingen. Foto: Benny Steinmejer 3

4 Årsberetning DOF Storstrøm 2011 Af Michael Thelander, formand Medlemsstatus og PR-udvalget E er flere års medlemsfremgang i DOF Storstrøm er udviklingen nu vendt og medlemstallet faldt med ca. 35 i 2011, så medlemstallet nu er på Fordelingen af medlemstyperne er Kernemedlem: 464, Husstandsmedlem: 93, juniormedlem: 7 og medlem: 505. DOF har ikke mange juniormedlemmer, og har derfor nedsat en børne- og unge task force, der skal komme med forslag og overvejelser over, hvordan børn og unge kan gøres mere fugleinteresseret. Pr-udvalget har igen i år været rundt på markeder og lign. for at reklamere for DOF. PRudvalget har i år deltaget i 7 arrangementer i regionen. Besøgsstederne var åbent hus arrangementet på Knuthenlund, Kulsvierfes val i Eskilstrup, Museumsgården på Møn, Rønnebæksholm, Frilandsmuseet i Maribo, Havens Dag på Fuglsang og Nakskov Fjorddage. Pr-udvalget kommer ved arrangementerne i dialog med mange fugle- og naturinteresserede, og sammen med det faste holdepunkt markedsteltet med udstoppede fugle, video, fuglesang, redekasser m.m. formidles DOF og fuglesagen på en glimrende måde. Lars Christoffersen har i en lang årrække været ansvarlig for Pr-gruppens ak viteter men stoppede med de e i Lis Hansen er nu den ansvarlige for Pr-udvalgets ak viteter. Bestyrelsen Bestyrelsen har udover generalforsamling a oldt 7 bestyrelsesmøder i De 2 nye do asekoordinatorer i DOF Storstrøm deltog i et af møderne, hvor koordinatorernes planer for do asearbejdet i DOF Storstrøm blev fremlagt. Bestyrelsen nye mødested er Virkethus, der lånes af Guldborgsund Kommune. Virkethus er en udmærket ramme for bestyrelsesmøderne. Repræsentantskabsmedlemmerne har deltaget i årets 2 repræsentantskabsmøder. På forårsrepræsentantskabsmødet fratrådte Chr. Hjort som formand. Chr. Hjort har været formand for foreningen i 23 år, og DOF Storstrøm takker Chr. Hjort for hans store indsats for foreningen. Velkommen l DOF s nye formand Egon Østergaard, der vil besøge DOF Storstrøm i forsommeren, og her vil bl.a. bestyrelsen få en uformel snak med formanden om forskellige emner. Desværre har Ulla Brandt, Finn Jensen og Lars W. Christoffersen valgt at stoppe med bestyrelsesarbejdet, og de vil nu bruge deres kræ er for fuglesagen udenfor bestyrelsen og alle 3 takkes for deres indsats i bestyrelsen. Ulla har siddet i bestyrelsen i 4 år og hun er bl.a. tur- og punktællingskoordinator og medleder af lokalgruppen i Maribo. Finn Jensen har siddet i lokalbestyrelsen i 11 år og har bl.a. gjort en stor arbejdsindsats som lokalitetsansvarlig for caretakergruppen ved Avnø, Karrebæk og Dybsø Fjorde og gjort denne caretakergruppe l en af de mest ak ve i lokalafdelingen. Derudover er Finn medleder af lokalgruppen i Næstved. Lars W. Christoffersen har været med i lokalbestyrelsen i 12 år og har været ansvarlig for 4

5 årsberetning 2011 Pr- gruppens arbejde, der har været medvirkende l medlemsfremgangen de senere år. Desuden har Lars gjort en ihærdig indsats for formidlings- og ungdomsarbejdet og det er ikke Lars skyld at vi har så få ungdomsmedlemmer. Lars vil nu forsøge at gøre flere børn og unge naturinteresseret indenfor Natur og Ungdom. Lis Hansen sidder i Brugerrådet, Naturstyrelsen, der a older et par møder om året. Vor kommunekontaktpersoner deltager i de grønne råd og får herigennem kontakt l andre organisa oner og kommunale forvaltninger, og selvom de grønne råd kun er rådgivende er det vig g for DOF at markere sig på møderne. Finn Jensen sidder i følgegruppen for ØVRE SUSÅ-projektet, der bl.a. finansieres af den særlige Vand og Naturindsats (den såkaldte miljø-milliard). Et naturgenopretningsprojekt, der i sidste ende gerne skal give bedre livsbe ngelser for bl.a. Engsnarre. Lokalbestyrelsen modtager løbende masser af sager fra kommunerne, og en enkelt af disse har DOF Storstrøm påklaget l Naturklagenævnet. Næstved kommune havde givet lladelse l a oldelse af Susåløbet i maj måned i fem år. Sejladsen foregår i et EFfuglebesky elseområde og vil derfor være forstyrrende for flere udpegningsarter. Inden jul fik DOF Storstrøm svar fra naturklagenævnet og her stadfæstede Naturklagenævnet Næstved Kommunes lladelse l at a olde Susåløbet i foråret 2012, mens lladelsen l at a olde Susåløbet i blev ændret l et afslag. Kommunerne har været i gang med at udpege nye områder l opsætning af vindmøller. Under denne proces har DOF Storstrøm indsendt kommentarer/klager l 3 af de områder kommunerne har foreslået l vindmølleområder. Det er Nylandsmosen ved Næstved, Arealer ved Nakskov Fjord og Koster på Møn. Vand- og naturplanerne kom endelig i høring i 2010 og lokalbestyrelsen nåede at aflevere høringssvar for næsten alle fuglebesky elsesområder i DOF Storstrøm inden d. 6. april. Natura 2000-planerne blev endelig godkendt af miljøministeren i december 2011, og nu skal kommunerne og Naturstyrelsen inden udgangen af 2012 udarbejde handleplaner for, hvordan de vil nå målene i Natura 2000-planerne. Vand- og Naturplanerne findes på Naturstyrelsens hjemmeside En lokalafdeling har mange opgaver der skal løses, og der er sikkert en hel del medlemmer der gerne vil være med l at løse opgaverne, så derfor har lokalbestyrelsen opre et en jobbørs på vor hjemmeside, hvor både bestyrelsen og alle andre i foreningen kan slå s llinger op og e erlyse frivillig arbejdskra l forskellige opgaver, og hvor medlemmer med lyst l at lave frivilligt arbejde i lokalafdelingen kan melde sig og fortælle, hvad de har lyst l at bidrage med. Jobbørsen har været brugt nogle få gange, og nogle medlemmer har reageret på jobopslagene. I vinterhalvåret er vort lokalområde rasteplads for tusindvis af gæs. Thomas Heinicke, 5

6 årsberetning 2011 der bor på Rügen i Tyskland, har en stor viden om især Sædgæs og derfor inviterede lokalbestyrelsen ham l at a olde et foredrag om gæs. Arrangementet blev a oldt på Vestlolland, men desværre var der kun 10 fremmødte. DOF Storstrøm har indledt et samarbejde med Natur og Miljø i Guldborgsund kommune om opsætning og lsyn af redekasser for Perleugle, Vendehals og Stor Skallesluger. Opsætningen af kasserne forventes igangsat i foråret DOF har i 2011 ført en landbrugskampagne for at delag ggøre offentligheden i DOF s synspunkter på landbrugsområdet. DOF Storstrøms bidrag i landbrugskampagnen har været 2 indsendte ar kler l de lokale aviser. Lokalbestyrelsen planlægger et sommermøde, hvor lokalafdelingens turledere, forskellige koordinatorer m.v. kan udveksle ideer og erfaringer. Ture Stortursudvalget havde i 2011 arrangeret ture l Berlin, Østskåne og Falsterbo, men det var kun 3-dages turen l Berlin, der blev l noget. Udvalget har beslu et at der foreløbig ikke arrangeres 1-dags ture, da der l disse ture er for få lmeldinger. Stortrappeturen l Berlin i starten af april med Rene Christensen og Ole Friis Larsen som turledere blev dog gennemført med ca. 40 deltagere, og alle deltagere fik oplevet den sjældne fugl Stortrappen. Lokalafdelingens turkoordinatorer Lisbeth og Ulla fik som sædvanligt lavet et imponerende turprogram. Inklusiv Fugleværnsfondens og lokalgruppernes ture er der i 2011 a oldt ca. 50 ture i lokalafdelingen. På Fuglenes dag blev der a oldt 6 arrangementer. På Ørnens Dag blev der tradi onen tro a oldt arrangementer ved Avnø, Hasselø, Maribosøerne og Nyord, og i år fik de fleste af de besøgende gode ørneoplevelser. På Avnø havde de 450 besøgende heraf 50 børn - gode muligheder for at se ørne i ak vitet - på et dspunkt blev der sam digt set 21 havørne! Ved Hasselø var der 80 besøgende heraf 9 børn og i løbet af dagen blev der set 8-10 forskellige havørne. Søerne ved Maribo var lfrosset men et par våger kunne ltrække 4-5 forskellige havørne l glæde for ca. 80 fremmødte. Om a enen havde tv2øst et indslag fra arrangementet på Avnø med bl.a. jagende Havørn. Koordinerede tællinger Siden 1995 har DOF Storstrøm optalt ynglefugle på øer og holme, men i 2011 blev der ikke lavet nogen samarbejdsa ale mellem DOF Storstrøm og Naturstyrelsen, Storstrøm om projekt Fugle på øer og holme. Caretakerprojektet afslu es fra centralt hold i løbet af de næste par år, men det opbyggede caretakernetværk og lokalafdelingskoordinatoren opretholdes og vil fortsæ e 6

7 årsberetning 2011 i lokalafdelingens regi. I 2014 opstartes Atlas lll projektet, og her er der mulighed for at caretakergrupperne fortsæ er som atlasgrupper. Et af de optællingsprojekter, der ikke må glemmes og forsvinde er punk ællingerne. Punk ællingsprojektet er et vig gt redskab i naturovervågningen, da ynglefugle- og vinterfugleruterne registrerer bestandsændringerne for vore almindelige fugle. I DOF Storstrøm er der plads l endnu flere tællere og især på Lolland-Falster mangler der optællingsruter, så kontakt gerne vor punk ællingskoordinator Ulla Brandt for at høre nærmere om punk ællingerne. Jan Blichert- Hansen fra DOF Storstrøm er artsansvarlig caretaker for Stor Skallesluger, hvis vig gste yngleområde er det sydøstlige Danmark. I en lang årrække har skalleslugergruppen opsat kasser på poten elle ynglelokaliteter i det sydøstlige Danmark. Kasserne skal e erses, men det er nu gjort nemmere med brug af teleskopstang og trådløst kamera. I år er bestanden i det sydøstlige Danmark e er kassee ersyn og obs. af ungekuld vurderet l at være på par. Det er dog ikke alle opsa e kasser der blevet e erset for ynglepar, så ynglebestanden i DOF Storstrøm kan være endnu større. Hvis der registreres Stor Skallesluger i vores lokalområde, især i perioden maj-juni opfordres observatørerne l at indrapportere dem i DOFbasen eller l Jan Blichert-Hansen. Kontakt også Jan hvis der er interesserede, der vil deltage mere ak vt i kassee ersyn. I DOF projektet Projekt Fokuseret Fugleforvaltning ( dligere InAidOfEight) er Stor Skallesluger en af de o e arter, der vil være ekstra fokus på i nærmeste frem d. Som dligere nævnt har DOF Storstrøm indledt et samarbejde med Natur og Miljø, Guldborgsund kommune om opsætning af kasser og overvågning af arten. Fugleværnsfonden og dens arbejdsgrupper Flere af Fugleværnsfondens reservater bl.a. Nyord Enge, Hyllekrog/Saks ed, Ravnstrup Sø og Barup Sø ligger i DOF Storstrøms område. Fugleværnfonden og dens arbejdsgrupper er ikke en del af lokalafdelingen, men et stort antal lokale medlemmer laver et stort stykke arbejde på reservaterne bl. a. som lsynsførende, med naturpleje og optællinger. Medlemmerne i arbejdsgrupperne har også siden 2008 været registreret som deltagere i caretakerprojektet, da det arbejde der udføres i arbejdsgrupperne er et godt eksempel på caretakervirksomhed. Lokalbestyrelsen modtager referaterne fra arbejdsgruppernes møder, og her kan bestyrelsen følge med i den store ak vitet der foregår i reservaterne. Bl.a. på Hyllekrog har der i år sket en del ændringer l gavn for fuglelivet. Kreaturafgræsningen på Hyllekrog omfa er nu hele Hyllekrogtangen på 81 ha og ved starten af odden er der opført et hegn, der skal holde køerne ude på Hyllekrog, men sam digt forhindre ræven i at vandre ud på tangen. Gedser Fuglesta on Forrige års sæsonrekord med over ringmærkede fugle blev ikke overgået i Det blev l knap ringmærket fugle i Forårsringmærkningen blev styret af 7

8 årsberetning 2011 Rune Tjørnløv med hjælp fra Anders Odd Wulf og Johan H. Funder Castenschiold i længere perioder. I e eråret var det Jesper Brinkmann, Hans Lind og englænderen Craig Brooks der var ringmærkere, assisteret af Thorkild Michaelsen og David Manstrup, der i september måned var i oplæring. Derudover deltog fuglesta onen i foråret i et blodprøveprojekt under veterinærins tut Lindholm, hvor 55 blodprøver blev indsamlet fra afrikatrækkende fugle med henblik på at afdække forekomsten af Vest Nil Feber, og i løbet af sommeren fik 10 lokale karmindompapper dataloggere monteret på ryggen med håb om genfangst af fuglene, der kan bidrage l mere viden om Karmindompappens trækmønstre. På observa onsiden koordinerede Louis Hansen en optælling af trækkende Ederfugle i perioden 10. marts l 10. april og med næsten daglige trækobserva oner blev der i alt registreret trækkende Ederfugle. I e erårssæsonen blev fugletrækket på Gedser Odde dækket fra 1/9 l 1/ af Preben Berg. I forårssæsonen dækkede Preben Berg trækket ved Hyllekrog i månederne marts, april og maj. Udover årets 2 faste Åbent Hus arrangementer forår og e erår med henholdsvis 80 og 150 besøgende og 2 turarrangementer har flere grupper i løbet af året modtaget formidling på fuglesta onen. E er DOF Storstrøms dligere kasserer Jens Dithmarsen automa sk udtrådte af styregruppen blev Henrik Dahl i stedet valgt som bestyrelsesrepræsentant i styregruppen. I et samarbejde mellem lokalbestyrelsen og styregruppen blev rammerne for Gedser Fuglesta on samt sta ons- og ringmærkninglederens funk oner præciseret. Clausjannic Labuz har lavet en ny hjemmeside l fuglesta onen, og det er bl.a. nu muligt at få lsendt nyhedsbrev. Det koster penge at drive en fuglesta on, og uden økonomisk stø e kan fuglesta onen ikke fungere. Charlo e Smidts Fond l hjælp for dyr, Scandlines, DOF, Ringmærkerforeningen, Vadefuglene, private, LAG-Guldborgsund og Naturstyrelsen, Storstrøm takkes for den økonomiske stø e. Der bruges megen d på vedligeholdelse af haven men med køb af en brugt havetraktor, samt e er stø e fra Charlo e Smidts Fond er der nu råd l indkøb af flere haveredskaber, der vil gøre havearbejdet lidt nemmere. Ringmærkningsskuret er også i løbet af året renoveret, så ringmærkerne nu har et sted indendørs, hvor nogle af de fangne fugle bedre kan studeres. Lokalgrupper Lokalafdelingens 5 lokalgrupper (Haslev, Næstved, Allerslev, Nykøbing F. og Maribo) a older primært månedlige møder i vinterhalvåret, og mødernes indhold har i år været rejseberetninger fra Nepal, Brasilien, Tyrkiet, Indonesien, Indien, Canada, Extremadura, Stortrappetur l Berlin, Naturbu kken, Hesede Skov, Ravnstrup Sø, Fugle i det mønske landskab, Natur- og fuglebilleder, feltbestemmelse af ænder, gæs og vadefugle. Lokalmøderne er velbesøgte med o e over 20 deltagere. Derudover har Haslev Lokalgruppe med Leif Tureby som turleder a oldt ugentlige fuglestemmeture i Haslev i månederne april, maj og juni. 8

9 årsberetning 2011 Strømstæren og hjemmesiden Lokalbestyrelsen har i indkaldelsen l generalforsamlingen lagt op l en diskussion af lokalafdelingens frem dige medier. DOF Storstrøm kom i løbet af 2010 på websitet Facebook som en gruppe, hvor der nu er 70 medlemmer. Gruppens navn er DOF Storstroem, og hvis man har en facebookprofil kan man lmelde sig gruppen. På sitet kan alle medlemmer af gruppen bl.a. vise fotos, henvise l links, skrive små beretninger, og indholdet kan ses af alle medlemmer på Facebook. Det er ikke hensigten at DOF Storstrøms Facebookprofil skal ersta e Strømstæren og lokalafdelingens hjemmeside, men være et supplement l disse medier. Strømstæren er i år udkommet med 3 numre. Strømstæren bringer kommende ak viteter samt de ar kler der bliver sendt l bladet. I de senere år har der været fra redak onens side været et større arbejde med at få andre l at lave ar kler l Strømstæren. Strømstæren er også et dyrt bekendtskab. Omkostningerne for Strømstæren er ca kr. og fratrækkes portostø en er omkostningen ca kr. hvilket næsten svarer l den eneste sikre stø e lokalafdelingen får årligt nemlig lokalafdelings lskuddet der p.t. er på ca kr. Som vi senere skal se når regnskabet skal fremlægges har vi i år et stort underskud i regnskabet, og selvom lokalafdelingen har en kapital at tære af, holder det ikke i længden. Er det ikke den nu l at afskaffe Strømstæren og bruge kræ er på at udvikle vor hjemmeside? DOF basen DOF basen fik i år 2 nye lokalkoordinatorer nemlig Leif Schack-Nielsen og Clausjannic Labuz. E er mange års arbejde valgte Kurt Bonde i år at træde lbage som DOFbasekoordinator i DOF Storstrøm. Kurt Bonde takkes for sin indsats som koordinator, især lavede Kurt et kæmpearbejde da lokalitetslisten for nogle år siden blev opdateret. Clausjannic og Leif har allerede fået opre et et modul på hvor hjemmeside, hvor der bl.a. er mulighed for at se nye lokaliteter, se vejledninger, s lle spørgsmål l do asen og komme i dialog med koordinatorerne. I DOFbasesta s kken kan der aflæses at der i 2011 var lidt flere observa oner i forhold l Derimod var der i DOF Storstrøm et mindre fald i antallet af observa oner fra i 2010 l observa oner i Antallet af observa oner i 2011 i DOF Storstrøm er ca. 11% af alle observa oner. 322 observatører har indtastet observa oner fra DOF Storstrøm, og heraf har de 6 fli gste indtastet ca. 42 % af observa onerne. Til slut en tak l alle medlemmer i DOF Storstrøm og l alle de ak ve medlemmer der yder et stort arbejde for foreningen. Til bestyrelsen en stor tak for det gode samarbejde i

10 Referat fra generalforsamlingen i DOF-Storstrøm søndag, d. 26. februar Søndag, d. 26. februar 2012 a oldt DOF- Storstrøm generalforsamling på Avnø Naturcenter. Kl var der arrangeret en tur l observa onsskjulet, og på turen, der varede et par mer, blev der bl.a. observeret 10 havørn og 1 vandrefalk, og der blev orienteret om de nødvendige terrænændringer for at sikre området for oversvømmelser. Resultatet er lave diger og en sø med en lille ø. E er en veloverstået tur blev deltagerne budt på håndmadder og lidt at drikke. Generalforsamlingen startede kl Lokalafdelingens formand Michael Thelander bød de i alt 55 personer velkommen. Til dirigent blev Lars Malmborg valgt uden modkandidater. Here er aflagde formanden årsberetning for DOF-Storstrøm Beretningen kan læses andetsteds i de e blad. Til årsberetningen var der kommentarer l beslutningen om at a olde et sensommermøde med lokalafdelingens llidsfolk, opfordre kommunerne l at styrke unges interesse for naturen ved at arrangere udeskoler, den katastrofale nedgang i antallet af ungdomsmedlemmer og de ltag Natur og Ungdom gør for børnefamilier og unge, forslag l fastholdelse af nye medlemmer, opsætning af redekasser i samarbejde med Natur og Miljø i Guldborgsund kommune og mangel på egnede træer, ynglefugletællinger på øer og holme med opfordring l snarest at kontakte Naturstyrelsen ang. tællinger i år og a laring af forskellen på de tre typer medlemsskaber. E er pausen gennemgik kasserer Kaj Sommer regnskab 2011 og budget Der blev s llet spørgsmål l udgi en på kr. l renoveringen af ringmærkningsskur på Gedser fuglesta on. Regnskab og budget blev here er godkendt. På valg var Henrik Dahl, Ulla Brandt, Ole Friis Larsen og Michael Thelander. Ulla Brandt, Finn Jensen og Lars Christoffersen havde meddelt, at de ønskede at udtræde af bestyrelsen. E er inds lling fra bestyrelsen blev Bjarne Hemmingsen valgt for 2 år. Here er består bestyrelsen af 7 medlemmer: Michael Thelander, Ole Friis Larsen, Henrik Dahl, Kaj Sommer, Bjarne Hemmingsen, Lars Munk og Lis Hansen. Jan Blichert-Hansen blev genvalgt som revisor. Der var ingen indkomne forslag fra medlemmerne. 10

11 referat fra generalforsamlingen Under eventuelt havde bestyrelsen lagt op l en diskussion om lokalafdelingens frem dige medier. Lokalafdelingsbladet Strømstæren er dyrt at producere og sende ud, og lysten l at sende stof l bladet har været dalende. Der var en livlig debat. Følgende er et sammendrag af meninger og forslag: Blød overgang l noget nyt. Bladet fortsæ er og som PDF-fil l adresser som overgang l en ak v hjemmeside. Udgivelse på PDF-fil vil ikke spare ressourcer. Bladet skal laves alligevel. Fotokopi l de medlemmer, der ikke har PC. Hvor mange kommer i klemme? Ked af at undvære Strømstæren. Udsendelse af info-blad om ture og møder. Vig gt blad i forhold l informa on om ture og møder. Kulturski. 10 ud af 42 har ikke mail. Nedlæg Strømstæren og benyt i større omfang Fugle og Natur l informa on l medlemmerne. Drop bladet. Forsinkelse medfører, at medlemmerne går glip af ture og møder. Flere og flere lokalafdelinger nedlægger lokalafdelingsbladet. Informa on om nyt på hjemmesiden via SMS. Kan den nuværende hjemmeside rumme en udvidelse af ak viteterne? Nej, systemet skal ud-ski es, og ansvaret skal fordeles på flere. Hvad koster en ny og udvidet hjemmeside? Strømstæren vil med garan udkomme med 2 numre i Er det generalforsamlingen eller bestyrelsen der kan beslu e nedlæggelse af Strømstæren? Konklusion: Bestyrelsen fortsæ er drø elserne og lægger en strategi for, hvordan kommunika- onen med og mellem medlemmerne frem dssikres. Fortsat under eventuelt blev der s llet forslag om et måge- og vadefugle/andefuglekursus. Desuden vil der i år blive a oldt et julemøde i november måned. Til slut takkede formanden Lars Christoffersen, Finn Jensen og Ulla Brandt for deres ak ve indsats for fremme af kendskabet l foreningen og l fugle og natur og for et godt samarbejde i bestyrelsen. Generalforsamlingen slu ede ca. kl Dirigenten llod under generalforsamlingen deltagerne følge en mosehornugles elegante fourageren kun få meter fra vinduerne. Ref.: Lis Hansen 11

12 Af Jon Bjørn Andersen Spurvehøgen på solsortejagt Det sker kun meter fra, hvor jeg står ved vinduet, som vender ud mod den store have og foderpladsen, jeg har ryddet i sneen: Med ét er spurvehøgen der! Slår fra lav højde ned på solsorten, som den med sine fangere straks har et godt greb i. Det er den 3. januar 2011, og klokken er 8.12, da høgen foretager sit lynangreb mod en af de to solsorter på foderpladsen, som består af flere ryddede gange og små pladser i sneen. E er at have plukket nogle få sekunder i by et, le er hunspurvehøgen med hansolsorten i fangerne og flyver meter i lav højde, før den lander igen. Denne gang endnu tæ ere ved huset, men lidt længere væk fra det vindue, hvor jeg befinder mig. Jeg kan dog stadig følge med i, hvad der foregår derude på tæt hold. Et drama om livet og døden udspilles i de følgende minu er i sneen under det bredkronede, nøgne tulipantræ. Solsorten stadig levende Spurvehøgen står nu i den lave sne et par meter væk fra snerydningen oppe på ryggen af solsorten. Bortset fra at høgen hele den ser sig omkring, foretager den sig ikke noget står blot oven på den levende solsort, som det meste af den ligger s lle. Nu og da slår den med sin venstre vinge, som i modsætning l den højre ligger udbredt på sneen. Uret viser 8.14, da spurvehøgen begynder at hakke i ryggen eller nakken på solsorten, som øjeblikkelig gør voldsom modstand! Den lø er hoved og hals mindst tre gange og åbner næbbet vidt op, som for at forsvare sig, men da solsorten ligger på maven, kan den ikke komme l at hakke e er spurvehøgen, der stadig står på den. De små sorte ryg er rives nu ud af solsorten det drejer sig om rig g mange, som plukkes bort, og igen lø er solsorten hovedet, som for at forsvare sig, men kan ikke nå op l høgen over de lange gule ben. E erhånden ligger der mange små er og dun spredt i sneen omkring høgen og dens by e. Klokken 8.15 tager spurvehøgen solsorten, som stadig er i live, i fangerne og flyver i lav højde længere væk fra huset, ind mellem buskene og træerne, som vokser i bedet langs med den store hvide plæne. Derinde i halvmørket forsvinder rovfuglen med sit by e. Endnu 20 minu er e er spurvehøgens bra e lsynekomst og dens angreb på solsorten, har der ikke vist sig en eneste fugl på foderpladsen. Den henligger som uddød for fugle: ikke en bogfinke, musvit eller solsort er der at se derude, som om der hviler et adgangsforbud over hele området, uanset hvor sultne småfugle og solsorter må e være. 12

13 Plukkestedet under tulipantræet Spurvehøgen på solsortejagt Senere på formiddagen er jeg ude at se nærmere på spurvehøgens plukkesteder. Dér hvor høgen slog ned på solsorten, tæller jeg mindst 90 dun og er, og på de to steder under træet, hvor høgen plukkede videre, knap en meter fra hinanden, ligger der i alt mere end 300 er og dun, som nu ligger noget spredt for vinden i en stor halvcirkel under tulipantræet. På det sted, hvor rovfuglen befandt sig længst, i næsten tre minu er, ser jeg også nogle få blodple er i sneen, foruden a rykket e er den liggende solsort, som blev tynget ned i sneen af høgen. 13

14 Plukkested nummer fire, fem og seks Spruvehøgen på solsortejagt Samme e ermiddag er jeg igen ude for at lede e er steder, hvor spurvehøgen har plukket og ædt sit by e. Jeg undersøger det område, hvor rovfuglen forsvandt med solsorten, og her finder jeg yderligere spor af solsortepluk. Plukspor nr. 4 og 5 er på jorden, dvs. i sneen, inde under træer og buske. De to spor befinder sig ca. 5 meter fra hinanden og 5-6,5 meter fra flisegangen mellem bedet og græsplænen. Pluk nr. 4 består af ca. 50 dun og 10 er, som ligger i en halvcirkel omkring det svagt blodrøde center, hvor den døende solsort er blevet anbragt. Her findes hverken skelet, enkeltknogler, fødder, kranium eller næb. Plukkested nr. 5 er sam dig også ædeplads. Området er betydelig større end nr. 4, og her er er og dun spredt ud i en oval på 1,3 gange 0,65 meter. Interessant nok ligger her mere end 25 vinge er sammen med de mindst 150 små krops er og dun. Her, hvor begyndelsen af mål det har fundet sted, finder jeg også, 10 cm fra hinanden, den unge hansolsorts over- og undernæb. Deres gulorange indersider lyser op mellem de gråsorte dun og er. Plukkested nr. 5 er tydeligt nok også høgens første ædeplads. Her må solsorten, omsider, være død. For her blev dens hoved eller dele heraf, fortæret. Ellers ligger der ikke nogen rester, fx fødder eller indvolde, så høgen må være fløjet l et andet sted for at æde videre. Både her og ved pluk nr. 4 er der spor af solsortens nærmest okkerfarvede blod, som har bredt sig ud i sneens overflade på et område på ca. 15 gange 30 cm. Næste formiddag finder jeg et nyt plukkested, nr. 6 endnu længere væk fra huset, men i det samme langstrakte skyggefulde bed langs plænen. Her ved pluk nr. 6 finder jeg noget umiddelbart overraskende: endnu en næbdel, men denne gang er næbbet lysende gult! Det er fra en voksen hansolsort, og plukkestedet må altså stamme fra et helt andet mål d. Det lange bed med både høje træer og tæ e skærmende buske har været beny et l flere spurvehøgemål der. Pluk nr. 6 er ikke så stort: 75 gange 50 cm og nærmest ovalformet. Her ligger mindst 50 små er og dun, og desuden mindst 10 vinge er. Hvad lever spurvehøgen af? Der er en betydelig forskel i størrelse på hun- og hanspurvehøgen, idet hunnen er cm, mens hannen blot er cm. Denne forskel har betydning for, hvad de to køn lever af. Med sin større længde og vægt kan hunnen nedlægge langt større by e end hannen, som l gengæld har le ere ved at forfølge og fange fx småfugle, der forsøger at manøvrere væk mellem buske og grenværk. Denne forskel i valg af by e betyder også, at hun- og hanspurvehøgen ikke konkurrerer så meget om by et i deres fælles territorium. 14

15 Spurvehøgen på solsortejagt Der findes kun få studier, som viser, hvad spurvehøgen lever af om vinteren. En hollandsk undersøgelse, der omfa ede hele 5569 by erester, viste følgende andele af forskellige fugle, her de fem almindeligste: gråspurv (18,4 %), solsort (10,0 %), Bogfinke (8,6 %), sjagger (5,5 %), og stær (5,4 %). Den samme undersøgelse kunne også for nogle af by efuglene opgøre, hvad henholdsvis hannen og hunnen havde nedlagt i vinterens løb. De fem hyppigste by efugle for hanspurvehøgen var: spurve (37,2 %), finker (27,5 %), mejser (13,7 %) drosler, herunder solsort (5,8 %) og stær (1,4 %). Hunspurvehøgens hyppigste by e var: drosler, herunder solsort (50,7 %), spurve (17,5 %), stær (10,0 %), finker (7,0 %) og sanglærke (6,3 %). De forskellige europæiske undersøgelser viser overordnet, at den føde, som spurvehøgen nedlægger, ikke kun a ænger af høgens køn og af års den, men også af, i hvilken landskabstype spurvehøgen opholder sig. Fødeterritorier i skov rummer andre fugle end i det åbne land, i moser, ved huse og i byområder. Spurvehøgen tager det, den kan fange, dér hvor den for øjeblikket har sit jagtområde. Den er opportunist, og den går heller ikke af vejen for nu og da at tage småpa edyr, især mus. Selv insekter kan spurvehøgen, om end sjældent, finde på at fange. - TIL STØTTE FOR FUGLESAGEN Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder? Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger. Naturbutikken@dof.dk tel

16 Af Jon Bjørn Andersen Klokken er 12.18, den 8. januar 2011, da jeg får øje på høgen. Den står ovre i halvmørket under nogle lange, næsten vandre e grene fra en busk i det sneklædte bed, som strækker sig ned langs den store græsplæne i haven. Selv befinder jeg mig ca. 20 meter væk, med kikkerten ved vinduet, som vender ud mod den vinterhvide have, hvor cm sne har lagt sig som en dyne over plæne, bede, buske og træer. Spurvehøgen er ivrigt optaget af at plukke et by e. Dens størrelse og farver fortæller, at det er en hun, men by ets art kan jeg ikke afgøre. Spurvehøgen har utvivlsomt nedlagt en af de fugle, som jævnligt opholder sig på den store foderplads i sneen, som jeg har ryddet uden for mit kontorvindue i præstegårdens stuehus. Når man fodrer småfugle og solsorter, må man også være inds llet på, at man sam digt hjælper både duer, kragefugle og rovfugle, ikke mindst spurvehøgen, med et vig gt mål d mad i ny og næ. Rovfugle og ugler har det særligt hårdt, når vinteren bider sig fast med både sne og is. Spurvehøgen på arbejde Spurvehøgens frokostmål d Fjerene fra by et erner spurvehøgen med næbbet, og de lander både l venstre og højre for den arbejdende rovfugl, som nu, klokken 12.22, står med ryggen l. Et øjeblik e er har høgen drejet sig en kvart omgang, så den nu står med venstre side l, mens den fortsæ er plukningen. Det foregår med store, kra fulde bevægelser, hvor hals og hoved hele den bevæger sig ski evis nedad og op, mens den lange tværbåndede hale stø er effek vt mod sneen det meste af den. De korte samlede vinger peger omtrent vandret bagud og er altså noget lø ede over haleroden. De sorte små er i sneen mere end antyder, at by et må være en hansolsort. Da uret viser 12.25, er høgen gået i gang med selve mål det. Den tager små bidder af solsorten, men sørger sam dig for at holde øje med omgivelserne, idet den o e hæver forkrop og hoved for at se sig om især ud mod haven. Fem minu er e er er rovfuglen stadig i gang med mål det. Den æder ivrigt og holder kun korte pauser, hvor den ser sig omkring i blot et sekund, før den fortsæ er. Klokken æder høgen stadig. Nu og da trækker den en lang indvold ud af sit by e og sluger den, og et minut e er holder den sultne fugl sin første spisepause. Den varer ca. et halvt minut, hvore er mål det fortsæ es. Nu og da er der flere er, der skal ernes. Spurvehøgen plukker med andre ord ikke hele by et, før den begynder på mål det, men veksler mellem at plukke og at æde. Uret viser Høgen har nu drejet sig lidt, så den står delvist vendt herover mod huset. Den bliver ved med at bøje sig, tage en bid, lø e hovedet og synke. Igen og igen en utrolig appe t! Rovfuglens smalle mørke tværstriber på undersiden ses tydeligt inde bag 16

17 Spurvehøgens frokostmål d buskenes tynde nøgne grene. Mål d med pauser undervejs Klokken er nu De små er og dun fra den nedlagte solsort klistrer fast l høgens krumme næb, mens den igen plukker sit by e, der er næsten skjult nede i sneen. Høgens lange hale fungerer stadig fint som ski evis balanceredskab og stø e ned mod sneen, så fuglen mest effek vt kan tømme kadaveret for de dele, som sidder godt fast. Den iver, høgen arbejder med, tyder ikke på, at der vil blive levnet ret meget, når mål det engang er forbi viser uret, og hunspurvehøgen æder videre med korte ophold, der nu er lidt længere end før, på 3-5 sekunder, så måske har den s llet sin værste sult nu. Igen har rovfuglen vendt sig, så den står med sin venstre side herovermod. Endnu en hur g skitse har jeg tegnet. Jeg ser ski evis i kikkert, skriver og tegner. Det er en meget intens oplevelse at iag age en ædende vild rovfugl på så kort afstand og i så lang d. Klokken er 12.53, da der for første gang viser sig fugle ude på foderpladsen, mens høgen er i gang med sit mål d ca. 20 meter væk. I mindst 35 minu er har området været uden fugle. Det er to solsorter, som begge flyver derfra kort e er, uden at de lsyneladende har opdaget den ædende rovfugl inde i halvskyggen under busken. Da uret viser 12.55, holder spurvehøgen en lidt længere pause i mål det på ca. 10 sekunder, hvor den blot sidder s lle, med lø et hals og hoved. Så begynder den igen at æde. 17

18 Plukke, æde, synke, tygge Spurvehøgens frokostmål d Høgen vender stadig siden l, så jeg bl.a. kan se den lange hvide øjenbrynsstribe, det gule øje med den sorte pupil og den gule vokshud omkring næbbets rod. Når spurvehøgen æder hur gt, kan den tage to bidder pr. sekund, men o ere giver den sig bedre d, så der går 1-3 sekunder mellem hver mundfuld. Klokken drejer rovfuglen sig igen, så den omtrent står med ryggen l, men den æder nu a er intensivt, a rudt af korte kig l højre og venstre med let lø et hoved. Flere gange kan jeg nu se høgen tygge med næbbet, som hur gt åbnes og lukkes 2-3 gange i træk. Måske er funk onen af disse tyggebevægelser at rense mundhule og svælg for lbageblevne føderester, som dere er synkes? Uret viser nu Høgen begynder igen at trække små er ud af by et. Den ski evis plukker og æder, og på ny har den vendt sig, så den står med højre side skråt herovermod og med halen nærmest. By et fly es Mål det fortsæ er, og klokken vender spurvehøgen sig nok en gang, så den viser sin venstre side. Alt tyder på, at den sultne fugl vil æde hele solsorten uden længere pauser. To minu er e er a ryder høgen dog sit mål d, idet den med næbbet fly er resterne af selve kadaveret cm l venstre, hvor de lægges, men uden at mål det genoptages. Spurvehøgen indleder nu en længere spisepause, og for første gang under hele mål det, står den nu i en anderledes opret positur med lø et forkrop og hoved. Mål det afslu es Også da uret viser og igen klokken holder høgen spisepauser, hvore er den med næbbet fly er de sidste rester af by et ca. 20 cm. Klokken ryster spurvehøgen hele sin erdragt kra igt, hvore er den le er fra stedet og forsvinder. Mål det er forbi. Hvor længe det i alt har varet, fik jeg ikke set, for høgen var allerede i gang, da jeg første gang så den klokken Alt i alt kunne jeg følge den sultne rovfugl i 61 minu er, mens den indtog sit omfangsrige mål d i sit hvide vinterrige. Spurvehøgen er stadig i området Få øjeblikke e er at høgen er fløjet, opdager jeg l min overraskelse, at rovfuglen er blevet i sit fødeterritorium. Den er fløjet op i et løvtræ og sidder 7-8 meter over jorden på en næsten vandret gren. Nu og da bøjer spurvehøgen hovedet ned mod en nabogren og tørrer næbbet af et par gange der må stadig være noget at tørre af e er så stort et mål d. Så le er spurvehøgen igen, men flyver kun nogle få meter og sæ er sig en meter højere 18

19 Spurvehøgens frokostmål d oppe end før. Den befinder sig stadig næsten lige over stedet, hvor det omfangsrige mål d blev indtaget. Endnu en gang le er spurvehøgehunnen, og denne gang glider den på sine korte vinger og den lange tværbåndede hale 40 meter tværs over den hvide plæne l gruppen af tætstående graner i den modsa e side af haven. Om den sæ er sig dér eller flyver videre, kan jeg ikke afgøre her fra vinduet. Plukkesteder og ædepladser To mer e er at spurvehøgen er fløjet væk fra ædepladsen og haven, går jeg derud for at se nærmere på levningerne fra mål det. Halvanden meter fra flisegangen, som adskiller plænen og bedet, ligger der en lille bunke af spredte mørkegrå og sorte dun og er. Det er ikke mange, tænker jeg, mens jeg mindes det lange mål d, jeg overværede, hvor høgen plukkede solsorten flere gange på samme sted, ski evis med at den åd af by et. 19

20 Spurvehøgens frokostmål d Så får jeg øje på en stor bunke af er og dun, som ligger knap to meter længere fremme, men ligesom den lille bunke inde i bedets halvmørke. Jeg får også øje på enkelte brunrøde rester af solsortens skelet og på den stærkt gule inderside af over- eller undernæbbet. Spurvehøgen har valgt et godt sted at indtage sit solide mål d. Den har i over en me stået inde under en halvt væltet busk på fire meters højde, som danner et lavt, buet tag af tæ e grene hen over spurvehøgens ædeplads. Rovfuglen har været helt skjult ovenfra, og desuden delvist dækket ud mod den åbne plæne kun to meter væk. På den modsa e side af det meget lange og ca. 10 meter brede bed, strækker der sig en mindre parkeringsplads, et par haver og gavlen af en ubeboet bygning. Helt tæt på solsortenæbbet kan jeg nu se, at det drejer sig om overnæbbet, og at det på oversiden er sortag gt så der er tale om en ung han. De mange er og dun fortæller med deres gråsorte og sorte farver ligeledes, at der er tale om en han. En lang, kold og snehvid vinter Vinteren blev både lang, kold og med snedækkede landskaber. Her i Glumsø på Sydsjælland faldt den første sne allerede den 19. november som tøsne ved 1-2 graders varme. Samme dag begyndte jeg at lægge foder ud l fuglene i haven. Det skulle siden vise sig at blive en meget lang sæson at fodre fugle i, hvis man ville forsøge at hjælpe dem gennem de vintertrængsler, som kulden, snedækket og dermed fødeknapheden konfronterede fuglene med. Sidste dag, jeg fodrede fuglene i haven, blev den 9. april. Ikke fordi kulden fortsa e helt l den dato, men fordi jeg nu var så godt i gang det var næsten blevet ru ne, og fordi der stadig var en del fugle, som gerne ville fodres: Om formiddagen noterede jeg seks arter på foderpladsen: jernspurv, musvit og solsort samt bogfinke, allike og ringdue. Af de tre vintermåneder blev især december kold her i Danmark. Middeltemperaturen blev så lav som minus 3,9 grader mod normalt plus 1,6 grader (gennemsnit for årene ). Der er her tale om den næstkoldeste december for hele den årrække, hvor man har målt disse data (siden 1874). Januars middeltemperatur blev på plus 0,3 grader, og februar nåede en middeltemperatur på minus 1,3 grader. For landet som helhed, fortæller DMI videre, at vinterens middeltemperatur blev på minus 1,3 grader (ligesom februar). Det er hele 1,8 grader under normalen for en dansk vinter. Selv om vi måske syntes, at vinteren også forsynede os med rigelige mængder af sne, så stod det ikke så galt l. Nedbørsmængden blev så lav som 126 mm for de tre vintermåneder, mens middelnedbøren for den kolde års d er oppe på 161 mm. Der blev også sat en vejrrekord for denne vinter, idet antallet af solskins mer i den kolde december 2010 nåede helt op på 81, mod et normaltal for måneden på 43 mer. 20

21 Endagstur l Langeland SØNDAG D. 9. SEPTEMBER 2012 Da vi er blevet opfordret l at arrangere en en-dagstur med bus, vil vi prøve igen. Tag med l SYDLANGELAND og oplev det rige fugleliv i Fugleværnsfondens reservater: Nørreballe - og Tryggelev Nor og Gulstav Mose, og hvad den ellers llader. Nørreballe - og Tryggelev Nor blev dligere drænet og dyrket som landbrugsjord. Ved naturgenopretning er de blevet l nye store vådområder med de absolut bedste levevilkår for fugle og flora. Allersydligst ligger Gulstav Mose med mange rørskovselskende fugle og spændende planter. Området afgræsses af de vilde Exmoor heste, som der er store chancer for at se fra det høje fugletårn. Hestene sikrer ved afgræsning gode yngleforhold for f.eks. viber og grågæs og skaber grobund for sarte blomster. Et medlem af reservaternes arbejdsgrupper vil fortælle om områderne og være vor guide. Du kan få mere at vide på og i FugleogNatur 3/09 side 4. Ændringer kan forekomme. Vi tager bes k af forholdene på de forskellige lokaliteter. Turens pris er 375,- kr. pr. person. Turen gennemføres ved min. 37 personer. Fugleguide: Naturformidler Lars Christoffersen Bussen er fra Sydsjællands Turis art v/ Steen Møller. Køreplan: Afgang fra Næstved St. kl. 6.00, Vordingborg St. kl. 6.30, Maribo St. kl og Tårs ved færgen, hvor vi skal være senest kl. 8.00, nemlig 15 min. før færgen sejler kl Møde d på opsamlingsstederne 15 min. før afgang Vi returnerer med færgen fra Spodsbjerg, afsejling kl Forventet hjemkomst i Næstved ca. kl Husk påklædning e er vejret og forplejning l hele dagen, da færgen er sidste chance for proviantering! Tilmelding senest 10. august 2012 l Birte Ehlers, telf , mobil eller birte-ehlers@live.dk. Vig ge oplysninger ved lmelding: Navn, antal personer, mødested og telf.nr. Og evt. også mobil. Betaling senest den 10. august 2012 på lokalforeningens konto i Jyske Bank reg.nr konto mrk. Langeland, navn og telf.nr. I øvrigt henvises l DOF-Storstrøms Tur- og stortursbestemmelser, som kan læses på eller oplyses ved lmeldingen. 21

22 Familiebesøg i Gambia I november måned 2011 var min bedre halvdel (Birgit Nygaard) og jeg i Gambia. Vor søn og hans kæreste fly ede l landet 1. januar 2011 i forbindelse med deres arbejde, og i sådan en situa on ved i hvert fald den kvindelige del af læserne, at navlestrengen al d har været svær at få klippet over specielt l den sidst fødte, hvorfor vi må e af sted. Vi var så heldige at kunne bo hos familien og kunne derfor råde over chauffør og bil (Toyota Landcruiser med 4- hjulstræk, hvilket der var brug for). Regn den var slut 3 uger forinden så meget store dele af landet var utroligt frodigt. Nu er Gambia et meget ungt demokra. Det forholder sig således, at landet blev ua ængigt så sent som i 1965, ind l da var Englands Dronning overhoved i landet. Ved en forfatningsændring i 1970 blev landet selvstændigt og man fik en præsident. Op gennem firserne var der flere optøjer i landet samt kriser i den daværende regering. Den nuværende præsident ( dl. Løjtnant) var leder af et ublodigt kup i 1994, hvor den hid dige statsleder blev afsat. Præsident Yahya Jammeh har siden da siddet på magten. Den overvejende del af befolkningen(ca. 95%) er muslimer. Et lille mindretal dyrker dels afrikanske tradi onelle religioner eller er protestanter. I modsætning l mange andre muslimske lande, er der ingen ballade muslimer imellem og alle religioner kan sagtens være sammen ved forskellige lejligheder. Jeg havde mine betænkeligheder mht. besøg i et sådant land, men fruen fik mig overtalt (det var det med navlestrengen) og turen planlagt. Planlæggelse skal der nemlig l. Jeg er den type der godt kan li` at ngene er nogenlunde klarlagt og hvad dagene skal bruges l, da vi ikke er l de normale t u r i s t - t i n g. Hver ng l sin d. H j e m m e f r a havde jeg derfor entreret med en lokal Bird-man - Ebou Barry, der driver et lille firma, der laver guidede f u g l e t u r e. Han skulle s e l v fø l g e l i g Ebou s kontor 22

23 familiebesøg i Gambia have lidt for sin ulejlighed det er trods et fuld dsjob men i den forbindelse er det jo småpenge. Jeg havde gjort et stort forarbejde, hvilket viste sig at være rig g godt. Jeg kunne derfor indvie Ebou i vore planer, hvore er han sammensa e nogle heldagsture for os. Man må i den forbindelse sige, at vi ikke blev skuffede. Det var næsten for overvældende. Jeg vil ikke kalde Birgit og jeg selv for deciderede fugle-tosser, men ej heller novicer med vore ca. 225 arter her i DK, men når man på så kort d kan sæ e kryds ved 135 nye arter er det lige før det bliver for meget. Vi delte det lidt op, så Birgit noterede og brugte kikkerten, mens jeg dokumenterede de forskellige observa oner med min 300 mm linse. Det var selvfølgelig ikke noget problem på de guidede ture, men når vi selv var af sted er det sin sag at stå med Gambias fuglebibel i den ene hånd samt kikkert, 2 kameraer og blyant. Uha uha det gik stærkt en gang imellem, men man bliver ganske høj når man får bestemt nogle arter, man ikke anede eksisterede. Et af de store højdepunkter var selvfølgelig vor obs. af Fiskeørn. Birgit observerede den i mangroven under en sejltur og jeg fik dokumenteret obsen. Da jeg senere kunne zoome ind på denne Osprey, så jeg ringene på dens ben og nu blev det for alvor spændende. Hjemme i DK igen fik jeg kontakt med Ole Friis Larsen, og så kørte det derudad. Ole henviste l nogle forskellige steder og jeg mailede l Spanien, Letland og Tyskland og fik hur gt svar. Det viste sig at Der Fischadler aus Deutschland kommt. Fiskeørnen var mærket på reden den 28. juni! 145 dage senere og mere end 5000 km væk tager vi så et billede af den i mangroven i Gambiafloden voila. Se det er sjovt. En anden stor oplevelse var også at se 2 Lannerfalke jage en Sporevibe (Spur-Winged Plover) rundt mellem palmerne på en gol ane, hvor vi selv gik. Lannerfalk har jeg aldrig set og så 2 på èn gang, der passerer på få meters afstand, så selv vor erfarne Ebou Barry må e ty l et Wooow. det sidder stadig på nethinden, og jeg nåede end ikke at tænke på at få min Canon klar l skud Lannerfalke på vibejagt mellem palmer er ikke inden for mine spidskompetencer hvad fotooptagelser angår. I Gambia tager man heller ikke det med sikkerhed så nært. I et bush-område skulle en guide vise os nogle krokodiller og det skal jeg love for at han gjorde. Vi så en enkelt, ca. 5 m lang, der lå med åben mund og kølede sig. Jeg var godt nok ikke meget for at gå nærmere, men pludselig befandt vi os alligevel 7 8 m fra den. På forespørgsel oplyste guiden at der fandtes ca. 75 krokodiller Hammerkop 23

24 familiebesøg i Gambia i området!! Pyha.. det ku` nok være at man fandt hen mod bilen igen. På stedet så vi dog en flot Hamerkop og en Palm-nut Vulture, ligesom en Triel og en African Jacana også lod sig fotografere. Her hjemme i Danmark er vi glade hver gang vi ser en isfugl, og når man så ser en Giant Kingfisher, der er på størrelse med en hæ emåge, taber man bare underkæben. En utrolig flot isfugl der sammen med Pied Kingfisher, Blue-Breasted Kingfisher samt 3 andre Kingfisher`s vil stå som en utrolig stor oplevelse. Et andet flot billede var da 45 Pink-Backed Pelican, 22 Yellow- Billed Stork og et par Black Kite skruede sig op i højderne ude i et Wet-land område. Blue-Breasted Kingfisher Det bliver for meget at beskrive alle arter, men med 10 forskellige arter fik vi også vor lyst styret, hvad Hejrer angår. Lad mig blot nævne Kohejre, Nathejre, Tophejre, Mangrovehejre, Sølv- og Silkehejre samt Purpurhejre. Spændende er det også at være så langt hjemmefra og så hilse på bekendte på vinterferie fra Danmark. Vi mødte Stenvender, Lille Kobbersneppe, Sandløber, Stor Præstekrave, Lille Regnspove og Hvidklire. Derudover svaler og mursejlere. På en sådan tur bliver man ind imellem fyldt med så mange indtryk, at synet af de mange Sorte Glenter, Rovterner, Kongeterner, Ellekrager og Biædere m.m. kun medfører et OK fra ens makker!! Ihhh hvor er det synd, men man bliver hur g forvent. og så har jeg ikke nævnt de mange vævere, fluesnappere og spæ er. Greyish Eagle Owl Vi var også på en tur ud i det tørreste/ varmeste Bush-land man kan tænke sig, hvor Ebou et par dage forinden havde fundet en ny ugleart for Gambia, Greyish Eagle Owl. Den var der endnu, så han skød brystet lidt ekstra frem og nød vor ros. Med over 540 Gambia-arter er det ikke hver dag man spo er en ny. 24

25 familiebesøg i Gambia Jeg kommer lige i tanke om at allerførste dag, hvor vi bare slappede af i haven, blev vi pludselig meget vågne, idet Birgit siger: Du skal nok bevæge dig lidt en gang imellem, da der er en grib lige over dig For h da ja. Det var en brat opvågning, men utroligt at se sådan en fugl svæve m over os og sæ e sig i nærmeste palme. Senere samme dag så vi op mod 35 i samme område, blandet med adskillige Sort Glente. Vi vil huske lbage på en 3 ugers tur, i høj flot sol og op l 38 graders varme (i skyggen). D e r u d o v e r en venlig og s m i l e n d e b e fo l k n i n g. Giv børnene et par kuglepenne og noget papir og du bliver b e l ø n n e t med et smil, hvor de hvide tænder skinner ekstra i de chokoladefarvede ansigter. Din brugte vandflaske er guld værd, for i denne kan de lave sa evand af frugterne fra Baobabtræet opløst i vand endnu bredere smil. Alt i alt et land vi gerne vil besøge igen trods de mange militære checkkpoints, og rent fuglemæssigt har vi aldrig oplevet noget lignende. Nu har vi e erhånden sunket de fleste indtryk og næste tur er programsat, Extremadura Spanien, så skal notesbog, kikkert og Canon frem igen l nye spændende oplevelser/ arter. Birgit Nygaard & Bent Nielsen 25