Fra vindkraft til varmepumper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra vindkraft til varmepumper"

Transkript

1 Fra vindkraft til varmepumper

2 Udgivet af: Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Rapporten kan downloades på: juli 2012 Dok /12, Sag 10/3664 2/26

3 Indhold 1. Sammenfatning Indledning og opbygning Projektets leverancer Rapportens opbygning og læsevejledning Baggrund Fremtidens energisystem Vindkraft og varmepumper Varmepumpernes samfundsøkonomiske potentiale Prisfleksibelt elforbrug Detailmarkedet Tekniske forudsætninger Demonstrationsprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" Demonstrationsprojekter tilknyttet til platformen Demonstrationsprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" Udvikling af en styringsenhed Implementering hos de medvirkende husejere Demonstrationsplatformen Perspektiver Markedsmæssige udfordringer Nye koncepter der favner bredere end blot fleksibelt elforbrug Apparater med Internetkommunikation og Smart Grid It-arkitektur for Smart Grid-relevante informationer Forslag til videre aktiviteter Dok /12, Sag 10/3664 3/26

4 1. Sammenfatning Energinet.dk har etableret en demonstrations- og testplatform for varmepumper, hvor varmeanlæg i ca. 300 huse kan overvåges og styres ud fra lokale prognoser for vejr og elforsyning. Demonstrationsprojektet er udviklet i forbindelse med to ForskEL-projekter under ledelse af hhv. Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut. De to projekter har haft til opgave at belyse, hvordan varmepumper kan levere fleksibelt elforbrug og balanceydelser til elsystemet. Varmepumper er sammen med elbiler nogle af de mest oplagte teknologier til fleksibelt elforbrug. De har det til fælles, at selve elforbruget er stort og ikke direkte tidsmæssigt knyttet til den leverede energitjeneste - indeklima og transport. I begge tilfælde kan opladningen ske forskudt, og for varmepumper kan elforbruget typisk frem- eller udskydes fra flere timer op til et døgn, afhængigt af sæson og specifik bygning. For at kunne levere fleksibelt elforbrug kræves en effektiv varmepumpe placeret i en bygning, der er godt isoleret, og hvor vandtank og bygning sikrer en tilpas stor lagerkapacitet til varmeenergi. Vandtanken skal muliggøre overproduktion af varme uden at bygningens temperatur stiger betydeligt med dertil hørende indeklimagener og lavere virkningsgrad i varmepumpen. Selve varmepumpen skal være dimensioneret, så overproduktionen er mulig uden konstant drift. Energinet.dk s demonstrationsprojekt fokuserede oprindelig på, at varmepumperne skulle levere fleksibelt elforbrug, både af hensyn til kapaciteten i det overordnede elsystem og en lokal driftsoptimering. Udgangspunktet var, at disse varmeanlæg i øvrigt fungerede hensigtsmæssigt og nu blot skulle få en ekstra opgave og indtjeningsmulighed. Erfaringerne fra Energinet.dk s demonstrationsprojekt peger imidlertid på, at en del anlæg ikke kører optimalt og har behov for justeringer og fortløbende overvågning. Det skal særlig bemærkes, at den økonomiske gevinst ved at sikre energieffektiv drift, er væsentlig større end de mulige gevinster ved at levere fleksibelt elforbrug til energisystemet. De konkrete målinger af varmepumpernes effektivitet, der er gennemført i dette projekt, har påvist stor variation og en generelt lavere effektivitet end oplyst i de tekniske deklarationer. Målingerne er dog forbundet med en hvis usikkerhed, og ejernes forventninger til en bestemt årsvirkningsgrad kan ikke med rimelighed sammenholdes med den tekniske deklaration. Konklusionen er i overensstemmelse med Måleprogrammet, som Teknologisk Institut har gennemført for Energistyrelsen. Også i forbindelse med analyser vedrørende omstilling af energisystemet bort fra olie og over mod større elektrificering, er det væsentligt at kende varmepumpers reelle, opnåelige virkningsgrad. Dette kan projektets it-platform medvirke til at få undersøgt nærmere. Projektet har demonstreret de store perspektiver, der er ved at gøre varmepumper Smart Grid Ready. Det udviklede kommunikationskoncept kan Dok /12, Sag 10/3664 4/26

5 integreres i eksisterende installationer og kan i fremtiden blive første bud på en industri-standard for nye varmepumper. Ikke alene åbner det op for de potentielle gevinster ved at pulje elforbruget til opvarmning; det kan også bane vej for udviklingen af helt nye servicekoncepter, hvor indregulering og optimal drift af varmepumperne kan indgå i tilbuddet til den enkelte potentielle forbruger. Dok /12, Sag 10/3664 5/26

6 2. Indledning og opbygning Denne rapport er den skriftlige afrapportering af et demonstrationsprojekt, hvor ca. 300 varmepumper i danske husstande er blevet forsynet med udstyr til måling og styring af varmeproduktionen efter vejrprognoser og prissignaler i elsystemet. Formålet med at etablere måle- og styringsudstyr på almindelige danske varmepumpeinstallationer har været at vurdere, hvordan og hvor hensigtsmæssigt varmepumper i fremtidens energisystem kan spille sammen med den øgede mængde ikke-styrbar elproduktion fra solceller og vindkraft, der ønskes etableret i Danmark. Hensigtsmæssigt skal her forstås både i forhold til, hvor effektivt varmepumper kan udnytte den vedvarende energi fra sol og vind, men også hvor godt varmepumpen kan bruges til at lagre billig el, når der er meget sol og vind og udnytte dette når elprisen er høj og der er lidt sol og vind. Begge dele uden det går ud over komforten i huset. Derfor har projektet fået titlen Fra Vindkraft til Varmepumper, der signalerer, at elforbruget for nogle forbrugstyper med god økonomi, effektivitet og komfort vil kunne bringes til at udnytte og følge elproduktionen fra sol og vind. Herved kan elforbruget for nogle forbrugsanvendelser udnyttes på samme måde som dele af produktionsapparatet udnyttes i dag, nemlig at sikre at der til stadighed er balance mellem forbrug og produktion af elektricitet. Denne forbrugsfleksibilitet skal dog kun bringes i spil i det omfang at det er samfundsøkonomisk konkurrencedygtigt i forhold til andre virkemidler til balancering af produktion og forbrug. Dette er eksempelvis køb og salg af el i udlandet eller etablering af spidslast elproduktionsanlæg som gasturbiner. Hertil kommer, at fjernvarmesektoren kan levere en ganske betydelig fleksibilitet ved dels at styre tidspunkter for forenet el- og varmeproduktion og dels ved at anvende billig el til direkte varmeproduktion (elpatroner eller store varmepumper). Det er på de etablerede elmarkeder for køb og salg af el, det afgøres, hvilke teknologier på både forbrugs- og produktionssiden, der i nuet bringes i anvendelse til dækning af de behov samfundet har til energitjenester som lys, varme, transport og industrielle processer. I dag købes og sælges el på forskellige elmarkeder, til dækning af forskellige formål. Dette er elmarkederne for køb og salg af el til anvendelse dagen efter handlen (Day Ahead Marked eller spotmarkedet), køb og salg af el i driftsdøgnet (Intra Day) og endelig regulerkraftmarkedet, der bruges til balancering af forbrug og produktion i driftstimen. Hertil kommer elmarkeder for reservekapacitet til brug ved havarier og lignende. Disse køb og salg foregår på et grossistmarked. Detailsalg til slutbrugere kan foretages med både faste og variable priser, alt efter om det er elhandelsselskabet eller forbrugeren der tager risikoen ved varierende timepriser på el. Dok /12, Sag 10/3664 6/26

7 I dag er det primært forskellige dele af elproduktionen, der byder prisfleksibelt ind i disse grossistmarkeder. I demonstrationsprojektet er der udarbejdet en platform, hvor det er muligt at gøre varmeproduktion fra varmepumper prisfleksibelt, så varmeproduktionen i løbet af døgnet ikke lægges på de tidspunkter, hvor elprisen er højest. Energinet.dk har i samarbejde med to ForskEl-projekter gennemført forsøg med afprøvning af prisfleksible styring af varmepumper i forhold til elsystemet i ca. 300 én-familie huse i Danmark. Projektet har kørt i perioden 2010 til De to ForskEl projekter er ledet af henholdsvis Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut og bidrager med analyse, udvikling og demonstration af, hvordan fjernstyring af individuelle varmepumpesystemer opbygges, dimensioneres og implementeres uden at forbrugerne mærker forringelse i komfort og samtidig får en økonomisk gevinst. De opnåede resultater demonstreres i praksis ved at pulje en mindre del af varmepumperne i en virtuel power plant (VPP) af en balanceansvarlig til både at flytte forbruget og til at levere regulering, balancering og systemydelser i energisystemet. De øvrige installationer styres individuelt efter elpriser og vejrprognoser. DONG Energy og deres eflex projekt har også udnyttet den etablerede demonstrationsplatform. DONG Energys projekt sigter på at styre varmepumpeinstallationer ud fra netselskabets behov - ikke mindst ved inddragelse af lokale netforhold i styringen. DONG Energy samarbejder i den forbindelse med en leverandør af Home Automation udstyr og har udviklet en generel brugergrænseflade herfor. Projektet har sammen med det kommende EcoGrid EU-projekt vundet den Europæiske Varmepumpeforenings (EHPA) pris for årets varmepumpeprojekt i Europa De konkrete aktiviteter, som ForskEl-projekterne gennemfører på demonstrationsprojektets platform, afrapporteres særskilt. 2.1 Projektets leverancer Rapporten er kun en mindre del af det som demonstrationsprojektet har leveret. Således er der igennem projektforløbet gennemført følgende: Udvikling af Open Source datalogger og styringsboks til eftermontering i en varmepumpeinstallation. Udvikling af en central serverløsning, der kan opsamle data og sende styreordre til styringsboksen i varmepumpeinstallationen. Udvikling af central webservice med online data for elsystemet, spot og regulerkraftpriser fra Nord Pool og vejrprognoser fra DMI til brug for fastlæggelse af styringsstrategi. Dok /12, Sag 10/3664 7/26

8 Udvikling af prisbillig metode til varmeenergimåling ved hjælp af pt1000 termofølere og flowsensor fra Grundfos. Afprøvning og field-test af flowsensoren og efterfølgende ændringer i designet heraf. Opstilling af måleusikkerhed for prisbillig energimåling. Udvikling af er hjemmeside ( hvorfra projektets resultater løbende kan følges, hvor husejeren kan se data og analyser for sin varmepumpeinstallation hvor projektdeltagerne kan følge udviklingen i installationsprocessen og kommunikere med husejerne Projektets resultater er blevet formidlet løbende på konferencer og seminarer både i Danmark og i udlandet. Projektet har kørt i perioden , men afsluttes ikke med denne afrapportering. Platformen med datalog, styremuligheder og central serverløsning tænkes videreført i andet regi, så der til stadighed kan gennemføres forsøg og høstes ny viden. Projektet er finansieret af Energistyrelsen og Energinet.dk. 2.2 Rapportens opbygning og læsevejledning Rapporten her er først og fremmest en beskrivelse af, hvad der er sket i projektet om opsætning af de 300 styringer samt den medfølgende platform. De øvrige projekter som er tilknyttet projektet som styres af Teknologisk Institut og Nordjysk Elhandel berøres kun kort i afsnittet Baggrund, hvor projektets udgangspunkt beskrives. Dernæst beskrives demonstrationsprojektet i detaljer efterfulgt af beskrivelsen af Platformen og perspektivering. Der er udarbejdet en bilagsrapport, hvor relevante baggrundsinformationer samt bilagsrapporter er samlet. Bilagsrapporterne omfatter den tekniske dokumentation, et erfaringsnotat, hvor projektets proces og parternes oplevelser er beskrevet samt en analyse af de økonomiske perspektiver ved at flytte forbruget til de billigste timer i døgnet. Dok /12, Sag 10/3664 8/26

9 3. Baggrund Denne rapport gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder vindkraft og intelligent elforbrug ved hjælp af varmepumper. Varmepumper udgør, sammen med andre VE teknologier der kan spille sammen med vindkraften, et vigtigt indsatsområde i forhold til udvikling af det danske elsystem. Varmepumper installeres i dag som et alternativ til olie og naturgasfyr, og er ikke udviklet med henblik på styring efter eksterne forhold. Forudsætningen for at kunne realisere både de privat- og samfundsøkonomiske fordele er derfor, at der udvikles en intelligent styring, der sikrer samspillet mellem varmepumpen og elsystemet, også kaldet Smart Grid. Rapporten beskriver et samarbejde mellem Energistyrelsen og Energinet.dk og en lang række aktører fra energi- og it-branchen. Samarbejdet har haft til formål at undersøge og demonstrere mulige løsninger på, hvordan varmepumper kan bidrage til at flytte elforbruget på baggrund af prissignaler fra elsystemet. Et af de forventede resultater af samarbejdet er at komme med anbefalinger til en åben standard og arkitektur for en styringsenhed, der kan sikre samspillet mellem varmepumper og elmarkedet. De langsigtede muligheder - visionen for fremtidens elforbrug "I fremtidens samfund bruger vi energi på en intelligent måde. Først og fremmest ved at bruge så lidt energi som muligt ved hjælp af energibesparelser. Og den energi vi bruger, er vedvarende. Men ikke nok med det. I fremtidens intelligente samfund bor vi i lavenergihuse eller måske endda plus energihuse, der skaber overskud af energi. Vi har varmepumper, og vores el-biler lader op om natten, når priserne er de laveste." (Energipolitisk redegørelse 2009, Klima- og Energiministeriet, april 2009). Regeringen aftalte sammen med Dansk Folkeparti i Finansloven for 2010 et tilskud på 400 millioner til skrotning af oliefyr. Ordningen gav bl.a. tilskud til etableringen af jordvarmeanlæg i forbindelse med skrotning af et eksisterende oliefyr. Ved ordningens ophør medio 2011 var der bevilget tilskud til knap 9000 konverteringer til fjern- og solvarme samt godt 6000 konverteringer til varmepumper. 3.1 Fremtidens energisystem Det energisystem, der leverer fremtidens energi, ser fundamentalt anderledes ud end det vi kender i dag. En stor del af den vedvarende energi vi bruger i fremtiden, vil komme fra vindkraft. Konkret har Danmark et mål om, at 50 procent af elforbruget i 2020 skal dækkes af vindenergi. En ambitiøs udbygning med vindkraft i de kommende ca. 10 år fra ca MW vindkraft ved udgangen til 2011 til MW vindkraft i 2020, anses som nødvendig for at Danmark kan leve op til denne målsætning. En så betydelig udvidelse af vindkraftproduktionen betyder et paradigmeskifte for hele energisystemet. Fra at være et system indrettet efter store centrale Dok /12, Sag 10/3664 9/26

10 kraftværker bliver fremtidens elsystem indrettet, så det kan udnytte store mængder fluktuerende elproduktion. Specielt for elsystemet betyder stigende mængder fluktuerende energi, et øget behov for at sikre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Et stærkt og robust transmissionsnet samt nye udlandsforbindelser bidrager også i fremtiden til at skabe bedre balance i elsystemet. Ved at eksportere el, når der produceres mere el end der efterspørges i Danmark, og sikre mulighed for at importere el, når vinden ikke blæser, bidrager udlandsforbindelserne til forsyningssikkerheden. Udover vindkraft kommer fremtidens elproduktionssystem til at bestå af mange decentrale enheder, som både producerer og forbruger el. Det betyder, at der er brug for at udvikle helt nye måder at styre elsystemet på, der kan sikre at produktionssiden og forbrugssiden kan kommunikere automatisk. Kommunikationen kan sikre at elproduktion og -forbrug i elsystemet er i balance lokalt. Dette nye styringskoncept for elsystemet kaldes også 'Smart Grid'. Fremtidens elforbrug kan i langt højere grad end i dag forventes at være prisfleksibelt. Det vil sige, at dele af elforbruget primært finder sted, når der er store mængder vindkraft i elsystemet og elprisen er lav. Dermed kan forbrugerne og varmesektoren bidrage til at anvende store mængder vedvarende energi. Fleksibiliteten i dele af det private elforbrug kan i fremtidens lade sig gøre, bl.a. fordi bygninger med varmepumper, elbiler og fjernvarmelagre kan fungere som 'lagre' for vindkraften. 3.2 Vindkraft og varmepumper Ved at anvende el, når der er meget vindkraft i elsystemet, og prisen på el dermed typisk er lav, kan der potentielt opnås store samfundsøkonomiske gevinster. Jordvarmepumper har et særligt potentiale i denne sammenhæng. På årsbasis falder de tidspunkter, hvor varmebehovet er størst i Danmark i store træk sammen med de perioder, hvor der også er en stor produktion af vindkraft. Det er derfor oplagt, at søge muligheder for i højere grad at anvende vindkraften til opvarmningsbehov. Et jordvarmeanlæg er ud fra et privatøkonomisk synspunkt allerede et attraktivt alternativ til et oliefyr for forbrugere, der ikke har adgang til fjernvarme. Energistyrelsen har med udgangspunkt i 3 typiske husstørrelser beregnet, at selv om et jordvarmeanlæg er dyrere i anskaffelsesinvestering end et oliefyr, så vil investeringen tilbagebetales på under ti år. Den årlige besparelse på varmeregningen vil typisk være mellem kr. Dertil kommer et reduceret CO2 udslip i størrelsesordenen 3-6 tons CO2. 1 Jordvarmepumper i tilknytning til et vandbårent system afleverer typisk energien til gulvvarme eller et radiatorsystem. Det giver mulighed for, at den 1 DK/BeregnOekonomien/Sider/SaamegetkanduspareN2.aspx Dok /12, Sag 10/ /26

11 tilførte energi kan oplagres som varme, dels i vandsystemet (tank og rør), dels i bygningen. Derfor er det muligt at slukke for varmepumpen i timer med særligt høje elpriser, uden at det opleves som en nedsat komfort for forbrugerne. Den samlede maksimale eleffekt fra varmepumper 2, trækker en samlet effekt på ca. 100 MW, svarende til effekten fra et traditionelt kraftværk eller tæt på vindmølleparken Horns Rev 1. Varmepumper tilknyttet et vandbårent system har derfor nogle egenskaber, som gør dem særligt velegnede til at spille sammen med et elsystem med meget vindkraft. Varmepumper i tilknytning til et vandbårent system, kan forskyde elforbruget i en vis periode, i forhold til hvornår der er meget vindkraft i systemet - uden at forbrugernes komfort reduceres. De ca luft/luft varmepumper, som er installeret i specielt sommerhuse, har mindre fleksibilitet, og er ikke behandlet i dette projekt. 3.3 Varmepumpernes samfundsøkonomiske potentiale Det er under alle omstændigheder positivt både for den enkelte og for samfundet, at udtjente oliefyr udskiftes med jordvarmeanlæg i områder uden kollektiv forsyningsmulighed. Varmepumperne udnytter energien effektivt, og fortrænger af den grund en betydelig mængde CO 2. Det handler ikke alene om, at et eksisterende olieforbrug kan konverteres til potentielt VE-strøm. Ved en COP-faktor på 3 vil forbrug af en energienhed el føre til fortrængning af 3 energienheder olie. Ved at afbryde forbruget af el i timer med høje elpriser, og forskyde forbruget til timer med lave elpriser, kan varmepumper tilkoblet et vandbårent varmesystem, bidrage med at: - anvende en større andel af den relativt billigere el, der findes i elsystemet i perioder med meget vindkraft. - reducere elforbruget i perioder med lidt el til rådighed i systemet, og dermed potentielt reducere behovet for ekstra produktionskapacitet i timer med spidsbelastning. Varmepumper er en samfundsøkonomisk god investering i samspil med et elsystem med meget vindkraft. Varmepumper har en god varmeøkonomi, høj energieffektivitet og kan i princippet spille sammen med alle former for vedvarende energiformer, der kan blive til el. Forudsætningen for at opnå det fulde både samfunds- og privatøkonomiske udbytte af varmepumpe teknologiens potentialer er, at der udvikles en intelligent styring, der sikrer samspillet mellem varmepumpen og elsystemet, og at varmepumpen kan reagere på elmarkedets prissignaler. 2 Under forudsætning af en gennemsnitlig max. eleffekt på ca. 10 kw, og alle varmepumper kører samtidigt. Dok /12, Sag 10/ /26

12 3.4 Prisfleksibelt elforbrug Intelligent elforbrug, fleksibelt elforbrug, dynamisk elforbrug og prisfleksibelt elforbrug er alle betegnelser for det samme, nemlig at el i højere grad bruges, når det er billigt og ikke bruges når det er dyrt. En elektronisk styring sikrer ved hjælp af prissignaler, at forbruget flyttes. Der er imidlertid en række forudsætninger, der skal på plads, for at kunne realisere fordelene ved det prisfleksible elforbrug. Først og fremmest skal forbrugerne (og deres styringsanlæg) have kendskab til hvordan elpriserne svinger, og hvad det betyder for deres forbrug både økonomisk og miljømæssigt. SE har introduceret 'Energiudsigten', som via daglige spots i lokalt tv, sms'er og andre former for kommunikation, gør forbrugerne opmærksomme på udsvingene i elpriserne. 3 Men forbrugerne skal også have adgang til en afregningsform for deres elforbrug, der rent faktisk gør det attraktivt at flytte dele af elforbruget til tidspunkter, hvor der er meget vindkraft til rådighed, og prisen dermed er lav. I dag afregnes de fleste forbrugere efter en skabelon. Det vil sige, at der anvendes en statistisk baseret skabelon, som grundlag for afregning af kundes forbrug hen over året. Skabelonen beskriver forskellige kundegruppers gennemsnitlige forbrug time for time året igennem. Skabelonafregnede forbrugere har i dag derfor ikke mulighed for at se udsvingene på elprisen. Afgifter og tariffer udgør en væsentlig del af den elpris som forbrugeren ser på elregningen. Afregningen af afgifter og tariffer bidrager derfor ikke umiddelbart til at anskueliggøre udsvingene på elprisen for forbrugerne. Afgifter og tariffer ligger dog uden for rammerne af denne rapport. I takt med at der kommer mere vindkraft i elsystemet, vil der opstå endnu større udsving i elpriserne, som vil betyde besparelser for forbrugerne, hvis de kunne og ville reagere på disse prisudsving. Udover de mulige økonomiske besparelser peger en række foreløbige erfaringer også på andre faktorer der har betydning for forbrugernes interesse for intelligent elforbrug 4 : - Miljø- og samfundsmæssige gevinster ved aktivt at medvirke til øge andelen af VE i Danmark. - Elforbruget skal kunne reguleres fuldstændigt automatisk, uden nogen ulejlighed eller ekstra omkostninger for forbrugerne. - Aktiv involvering og information. - Samspil med boligens øvrige automatik og komfortudstyr (Homeautomation) Prisfølsomt elforbrug i husholdninger. August Minimum Configuration Home Automation. Alexandra Instituttet Dok /12, Sag 10/ /26

13 3.5 Detailmarkedet Aktører på detailmarkedet for el er begyndt at tilbyde forbrugerne afregningsformer, hvor prisen er tættere på spotprisen på el (timeprisen) fx DONG Energys Flexpris Budget og SE's produkt Din+Min el. Her sker afregningen på basis af et månedsgennemsnit af elprisen på spotmarkedet - men altså stadig ikke til timeprisen. Der er derfor behov for at udvikle nye forretningsmodeller, som kommer helt tæt på timeprisen for at øge forbrugernes incitament til at flytte forbruget 6. Elhandlere som kan udvikle forretningsmodeller, der gør det attraktivt for forbrugerne at flytte forbruget af el til tidspunkter, hvor der er overskud af vindkraftproduktion, og dermed billig el i systemet, vil på fremtidens detailmarked for el, kunne tilbyde helt nye produkter og dermed udvikle nye markeder for deres ydelser. De nye muligheder kunne bestå i, at indgå aftaler der ligger tættere på spotprisen med varmepumpeejere, mod at kunne afbryde elforsyningen til varmepumpen, når prisen på el er høj og starte varmepumpen igen når prisen på el er lav. På den måde opnås både en samfunds- og privatøkonomisk besparelse ved at reducere efterspørgslen på el i timer med spidsbelastning og høje elpriser, og flytte forbruget til timer med en lavere pris. Kunden får en lavere kwh pris på dele af sit forbrug, og dermed en lavere elregning. Der vil også være mulighed for at elhandleren kan indgå aftale med et større antal af varmepumpeejere, og ved hjælp af mere avanceret styring af denne gruppe af varmepumper at tilbyde regulerkraft, til Energinet.dk. Dette vil også betyde økonomiske gevinster til gavn for forbrugeren. Endelig kan man forestille sig et marked, hvor den enkelte forbruger selv styrer sit forbrug i forhold til afregningsprisen på el ved hjælp af automatik indbygget i varmepumpen. Besparelsespotentialet for forbrugeren ligger her i at forbrugeren deltager direkte på spotmarkedet, og så at sige køber el til 'en gros prisen', og afregnes for sit forbrug time for time. På sigt ville det også være muligt at deltage i regulerkraftmarkedet. Det kræver dog, at regulerkraft markedet bliver tilpasset mindre detail-forbrugere. 3.6 Tekniske forudsætninger Elmålere, der som minimum kan timemåle og dermed afregne på timebasis, er en forudsætning for at de potentielle samfundsøkonomiske fordele ved prisfleksibelt elforbrug kan realiseres. Mange af især de forbrugerejede distributionsselskaber er godt i gang med at sætte nye timemålere op. De nye timemålere er faktisk i stand til at aflæse elforbruget pr. time, og kan kommunikere med netselskabet via internettet. Netselskabernes motivation for denne investering er primært at de nye målere kan fjernaflæses, og derfor vil lette administrationen af elafregning af kunderne. 6 Udnyttelse af prisfleksibelt elforbrug i Danmark. Dansk Energi og Energinet.dk Dok /12, Sag 10/ /26

14 Timemålere er imidlertid i sig selv ikke nok til at kunne afregne forbruget time for time. Afregning til timepriser kræver investeringer i yderligere automatik/software hos netselskaberne og udvikling af produkter/forretningsmodeller hos elhandlerne, der gør det teknisk muligt og markedsmæssigt fordelagtigt at afregne til timeprisen. Men forbrugerne skal også have adgang til den automatik, der kan styre en varmepumpe via fx elmarkedets prissignaler, og i øvrigt styre varmepumpen, så kunden får maksimal nytteværdi af den el, der anvendes. En sådan styringsenhed findes endnu ikke på markedet, og derfor har projektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" undersøgt mulighederne for, at elforbruget til varmepumper via etablering af en konkret Smart Grid-løsning og en standardiseret, fælles it-platform kan bringes til at agere fleksibelt ud fra husejernes præferencer, eksempelvis elpriser, vindkraftandel eller øjeblikkelig CO 2 -emission. 3.7 Demonstrationsprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" Fremtidens energisystem, der er frit for fossile brændsler, betyder at store områder indenfor blandt andet varmesektoren bliver elektrificeret frem mod Energiforliget fra foråret 2012 dikterer allerede fra 2013 et stop for installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 et stop for installation af oliefyr i eksisterende bygninger med fjernvarme eller naturgas som alternativ. I dag opvarmes cirka bygninger med oliefyr, hvoraf cirka bygninger ligger i fjernvarme- eller naturgasområder. De resterende bygninger, der ligger uden for de kollektive gas- og varmeforsyningsområder, udgør et stort markedspotentiale for varmepumper. Hvis disse varmepumper bringes til at agere prisfleksibelt indenfor de komfortmæssige rammer som forbrugeren stiller, vurderes gevinsten ved dette potentiale til ca. 250 mio. kr. på årsbasis i forhold til en situation, hvor varmepumperne ikke spiller sammen med elsystemet på en effektiv måde 7. Herfra skal trækkes omkostninger til automatik og nye afregningsformer. Disse omkostninger forventes dog at være ubetydelige sammenlignet med optimeringsgevinsten. Reel og pålidelig forbrugeroplysning om bl.a. varmepumpernes energi effektivitet, anses som et væsentligt bidrag til yderligere udvikling af markedet for varmepumper. Der blev i forbindelse med Energiaftalen fra februar 2008 afsat 30 mio. kr. til forskellige oplysningsaktiviteter, herunder et måleprogram for energieffektive varmepumper, som blev iværksat i Under måleprogrammet kunne der udover tilskuddet til selve varmepumpeanlægget, også søges tilskud til det nødvendige måleudstyr. 7 Potentialet er vurderet I "Effektiv udnyttelse af vindkraft I Danmark" Energinet.dk Potentialet består af ca. 300 kr./installation i optimeringsgevinst på spotmarkedet, et tilsvarende beløb på regulerkraftmarkedet og endelig et beløb hidrørende fra sparede investeringer i netforstærkninger i distributionsnettet. Dok /12, Sag 10/ /26

15 Projektet Fra vindkraft til varmepumper har tillige vist at opmærksomhed på energiforbruget til varmepumpen og optimering af dennes drift, medvirker til sparede omkostninger både for forbrugeren og for samfundet 3.8 Demonstrationsprojekter tilknyttet til platformen Energinet.dk administrerer en række forskningsprogrammer, bl.a. ForskElprogrammet. ForskEl-programmet modtog i 2009 en række relevante ansøgninger, som alle ønsker at undersøge forskellige aspekter af samspillet mellem vindkraft og varmesektoren. Blandt de projekter der beskæftigede sig med samspillet mellem el- og varmesektoren har to projekter fået tilsagn om ForskEl-midler: Nordjysk Elhandel A/S, som sammen med en række partnere står i spidsen for projektet 'Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper'. Projektet har til formål at demonstrere følgende: - Hvordan intelligent fjernstyring af individuelle varmepumper kan opbygges uden at forbrugerens komfort forringes, samtidigt med at de samfundsøkonomiske fordele - inklusive klimagevinster - opnås. - Hvordan individuelle varmepumper kan anvendes af en balanceansvarlig til både at flytte forbruget og til at levere systemydelser til energisystemet. Udover Nordjysk Elhandel A/S indgår følgende parter i projektet: - Aros Teknik - Neogrid Technologies - Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer, Sektionen for automation & Control - EURISCO. Teknologisk Institut bidrager i samarbejde med bl.a. Varmepumpefabrikanternes Brancheforening, en lang række varmepumpefabrikanter, SE og SEAS/NVE med et projekt der bl.a. har fokus på: - Hvor stort et forbrug er det rent faktisk muligt at flytte til perioder med lave elpriser? - Hvordan påvirker det varmepumpen at blive afbrudt og tændt med korte intervaller? - Hvilke samfunds- og privatøkonomiske fordele er der ved at styre varmepumper på forskellige måder? For at sikre størst mulig koordinering og viden deling, tog Energinet.dk initiativ til at samle alle projektejerne, og inviterede Energistyrelsen med som samarbejdspartner. Dok /12, Sag 10/ /26

16 Samlet er der i forbindelse med de projektet blevet installeret cirka 300 varmepumper i private hjem (med samme tilskudsmuligheder som under skrotningsordningen) i fyringssæsonen 2010/11. Alle 300 varmepumper er blevet udstyret med en styringsenhed, som gør det muligt at etablere en kommunikation mellem varmepumpen og elsystemet, så det bliver muligt at overvåge og fjernstyre varmepumpen. De to projekter på den etablerede platform er fra hvert sit udgangspunkt i gang med at belyse: - i hvor høj grad det rent faktisk er muligt at få forbrugerne til at flytte deres forbrug på baggrund af prissignaler fra elsystemet? - hvordan den prisfleksible styring mellem elsystem, elhandler og varmepumpe kan indrettes? - hvilke forretningsmodeller og markedsdesign, der kan understøtte udviklingen af det prisfleksible elforbrug? - i hvor høj grad det i praksis vil være muligt at få varmepumper til at understøtte et elsystem med meget vindkraft? Dok /12, Sag 10/ /26

17 4. Demonstrationsprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" 4.1 Udvikling af en styringsenhed Energinet.dk har fået udviklet en styre- og dataopsamlingsboks til eftermontering i de medvirkende varmepumpeinstallationer, der kan starte og stoppe varmepumpen og måle elforbrug, varmeproduktion, og en række temperaturer. Denne boks er grundlaget for styringen af varmepumperne i forsøget. Styreboksen er udviklet efter Open Source princippet, hvor leverandøren LIAB ApS har forpligtet sig til at offentliggøre udviklet hardware og stille software kildekode til rådighed for andre aktører, så projektets resultater hurtigt kan implementeres i kommercielle produkter. Endvidere er boksen forberedt for implementering af internationale kommunikations- og sikkerhedsstandarder baseret på IEC og IEC , der allerede i dag anvendes i elsystemet. Energinet.dk har afholdt et seminar om Open Source projektet, med deltagelse af 10 kommercielle aktører og andre interesserede, hvor et mere teknisk indblik i styreboksens funktionalitet og kommunikationssnitflader blev forelagt. Der er også oprettet et Open Source Community, hvor andre inviteres til den videre udvikling af boksen. Hardware og software er dokumenteret på hjemmesiden Implementering hos de medvirkende husejere I forbindelse med opsætning af styreboksen og kontakt til husejere og installatører var der etableret en hjemmeside på Her formidles kontakten til husejerne og det var igennem denne hjemmeside at oplysninger om husejerens installation blev samlet. Det var også her, at husejerne kunne følge sit anlægs drift. Der var for alle de medvirkende varmepumper lavet vejledninger til, hvordan styreboksen skulle forbindes til varmepumpen og hvordan varmepumpen skulle indstilles for at den eksterne styring blev funktionel. Disse vejledninger lå ligeledes på hjemmesiden. Når styringen påbegyndes blev husejerne kontaktet, så varmepumpen kunne blive indstillet til ekstern styring. Det var op til projektets parter at sikre at denne indstilling blev foretaget korrekt inden styringsforsøgene blev påbegyndt. Kontrol af måledata og udbedring af fejl og kalibrering af systemet Der var i forbindelse med montering af sensorer og følere konstateret en række fejl, som var ved at blive udbedret. Det drejede sig primært om flowmålere, der var fejlbehæftede eller temperaturfølere, der ikke var placeret korrekt. En del fejl kunne afhjælpes softwaremæssigt, hvor andre krævede endnu et Dok /12, Sag 10/ /26

18 installatørbesøg. Der var taget kontakt til Grundfos der stod for levering af flowmålerne og påtog sig udbedring af de fejlramte installationer. Teknologisk Institut har lavet en gennemgang af 10 udvalgte installationer, og resultaterne herfra er indarbejdet i en plan for kontrol og opfølgning på samtlige installationer. Afrapportering af denne gennemgang er vedlagt som bilag 2 til denne rapport. Der er desuden lavet en grunding undersøgelse af det tilkoblede udstyrs nøjagtighed i forhold til måling af temperaturer og flow. Denne undersøgelse kan downloades fra og konklusionen er at udstyret har samme nøjagtighed som en klasse 2 afregningsmåler til fjernvarme og at det generelt måler et marginalt højere varmeforbrug/produktion end en Kamstrup energimåler. På grund af den lille forskel på frem- og returløbstemperaturen i gulvvarmesystemer bliver usikkerheden på energiberegningerne i denne undersøgelse +/- 10 pct. Derfor er der gennemført en procedure for kalibrering af samtlige installationer ud fra observationer i sommerperioden, hvor der ikke bliver produceret varme. Her skulle frem- og returtemperatur i varmekredsen vise det samme. Denne kalibrering betød, at temperaturen på returløbet kunne justeres 0-1 C på den enkelte installation. Kalibreringen kunne foretages online og uden installatørbesøg, da den nødvendige software var udviklet. Resultaterne viser en stor spredning i den beregnede COP-faktor, som er et udtryk for anlæggets energieffektivitet. En ringere effektivitet har stor betydning for anlæggets driftsøkonomi, og flere husejere bemærkede, at deres elforbrug virkede højere end de havde forestillet sig. Så udover at udstyret skulle bruges til styring af elforbruget, havde det en væsentlig rolle i forhold til de medvirkendes opmærksomhed på deres anlægs drift. Igen en indikation på at måleudstyr til beregning af energiforbruget med fordel kan indbygges i varmepumperne, så forbrugeren kan følge med i el og varmeforbrug. Kontakt til de medvirkende husejere og formidling af projektets resultater Kontakten til de medvirkende husejere blev foretaget af Aros Teknik og firmaet LIAB ApS, der har udviklet og leveret styreboksen. Den primære opgave var at få installeret udstyret og få lavet de konkrete aftaler herfor. Det var tanken, at følgende budskaber skulle formidles fra projektet til husejerne og andre interesserede: - Varmepumper udnytter solen og vinden til din varme - Varmepumper kan styres så vindmøllerne udnyttes bedre - Løbende data fra din varmepumpe giver bedre effekt og fanger eventuelle fejl Dok /12, Sag 10/ /26

19 - Intelligent styring af din varmepumpe forudser solindfald og sparer el - Intelligent styring af din varmepumpe giver stabile temperaturer og bedre komfort og indeklima - Intelligent styring af din varmepumpe er lige så smart som elbilen - Gode historier med salg, installation og indregulering. - Historier med fejl der er blevet rettet og driftsforbedringer Der er udarbejdet cases, historier og pressemeddelelser, som ud over den tekniske vinkel tog udgangspunkt i de mennesker, der var involveret. Formidling af måledata og styringsalgoritmer til de to medvirkende ForskEl-projekter og til Energistyrelsen. Alle måledata fra projektets installationer er tilgængelige via og et specielt udviklet API, der kan trække data fra systemet. Disse skulle, når alle installationer var tjekket, anonymiseret formidles til aktører og forskningsinstitutioner med interesse i intelligent styring af varmepumper. Det samme var tilfældet for den simple styringsalgoritme, der var ved at blive implementeret på boksen. Denne indeholder følgende funktionalitet: - Boksen skal kunne hente elpriser, vejrprognoser og miljødata på Internettet via et webservice interface, der stilles til rådighed af Energinet.dk - Hver time beregner boksen den/de timer inden for den næste periode på 4-24 timer, hvor varmepumpen kan stoppes. Beregningen kan gøres afhængig af forskellige parametre eksempelvis spotprisen eller CO2-indholdet i den danske elproduktion. - På boksen lægges absolutte min. og maks. grænser for ønsket rumtemperatur eksempelvis C. Disse grænser må ikke overskrides. Der kan desuden hver time lægges andre grænser, hvis det ønskes at indsnævre båndet. - Endeligt skal det være muligt at sende en start/stop køreplan til boksen med instruktioner for eksempelvis det næste døgn. 4.3 Demonstrationsplatformen Det særlige ved den etablerede demonstrationsplatform er, at den bygger på en åben IT-arkitektur, hvor en IT-boks i boligen står i direkte kontakt til Energinet.dk s server og som online formidler måledata og eksekverer styrealgoritmer. Endvidere har Energinet.dk og DMI i fællesskab sikret, at der vederlagsfrit stilles lokale prognoser for vejr og elforsyning på timeniveau til rådighed for eksisterende og fremtidige markedsaktører. Dok /12, Sag 10/ /26

20 Hjemmesiden har følgende funktionalitet: Databasefunktionalitet til opsamling afmåledata fra de tilmeldte husstande med varmepumper. Backup af databasen sker automatisk med regelmæssige mellemrum. WEB-baseret administrationsmodul til at håndtere de enkelte decentrale LIABSG computere. Overvågnings- og logningsmodul til hurtigt at få overblik over status af de enkelte decentrale computere. Desuden gives der mulighed for at udtrække statistiske data. Modulet tilgås med bruger-id og password. Webbaseret dataudtrækningsmodul til at præsentere data i form af kurver og datafiler. Modulet tilgås med bruger-id og password. Netværksbaseret interface, der giver mulighed for eksterne computere kan ændre på opførslen af en del eller alle varmepumper. Dette interface skal indeholde effektiv validering. Figur 4-1 It-platform udviklet i forbindelse med Varmepumpeprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper". Til brug for intelligent styring af bl.a. varmepumper ud fra forventninger til elpriserne og det kommende døgns vejr, er der udviklet en samlet IT-løsning. Denne IT-løsning stiller en webservice til rådighed for projektets deltagere, hvor lokale historiske data og prognosedata for det kommende døgn kan hentes på en standardiseret måde. Alle data indsamles automatisk via FTP direkte hos udbyderne af konkrete data bl.a. DMI og Nord Pool. Dok /12, Sag 10/ /26

21 5. Perspektiver Energinet.dk har etableret en testplatform for varmepumper, hvor varmeanlæg i ca. 300 huse kan overvåges og styres ud fra lokale prognoser for vejr og elforsyning. De to forskningsprojekter (Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut), som er tilknyttet platformen, har indtil videre ønsket at bruge online faciliteterne i ca. 10 huse hver. Dette betyder at der i dag er over 200 demohuse med færdige varmepumpe-installationer forsynet med IT-, måle- og styresystemer som står til rådighed for fremtidige projekter. Energinet.dk ønsker at stille demoplatformen og de resterende demohuse til rådighed for markedsaktører. I denne forbindelse foreslås, at demonstrationsprojektets formål udvides fra alene at omhandle varmepumpers indpasning i elsystemet, til at fremme udviklingen af markedstilbud der er attraktive for forbrugerne, fokuserer på varmepumpernes faktiske energieffektivitet og som kan levere fleksibelt elforbrug og balanceydelser. Denne bredere formulering betyder, at kredsen af relevante aktører udvides til f.eks. at omhandle virksomheder der primært har til formål at sælge og servicere varmepumper, firmaer med it- og styringskompetencer såvel som elsektorens forskellige aktører. Det er tale om en ny formulering, der fokuserer på dels Danmarks mål om at erstatte oliefyr med bl.a. varmepumper og dels at fremme en markedsudvikling omkring Smart Grid Ready -varmepumper. Indenfor denne rammer drejer det sig om at sikre effektiv drift af varmepumpen der minimerer energitab og omkostninger lokalt hos forbrugeren fleksibelt elforbrug som minimerer energitab og omkostninger i produktion og leverance, samt, en åben platform for software og nye koncepter for fjernovervågning, - analyser som gør det muligt for en række markedsaktører at demonstrere varmepumper, styringsstrategier, brugerinterface samt samlede pakke- og servicekoncepter. Dette oplæg indeholder forslag til aktiviteter der kan bane vej for at eksterne markedsaktører får adgang til platformen med henblik på at fremme udviklingen af smarte varmepumper. 5.1 Markedsmæssige udfordringer Varmepumper er udpeget som én af de helt centrale teknologier, når Danmark skal være fri af fossilebrændsler. I kontrast hertil har salget at varmepumper været ganske beskedent i de seneste år, på trods af offentlige tilskud. Set fra forbrugersynspunkt fremstår varmepumper i dag som en stor investering med en ikke ubetydelig usikkerhed om installationsomkostninger og den faktiske Dok /12, Sag 10/ /26

22 energieffektivitet. Sidstnævnte synes underbygget af de hidtidige målinger i demonstrationsprojektet. Det kan være mange årsager til at en varmepumpe ikke fungerer optimalt. F.eks. forkert dimensionering og indregulering eller at bygningen ikke er egnet til en varmepumpe. En vigtig konklusion er dog, at betydelige offentlige tilskud ikke har kunnet fjerne forbrugernes skepsis og bane vej for at varmepumperne for alvor erstatter oliefyrene. Den parallelle og eksplosive markedsudvikling for solceller illustrerer med al tydelighed, at det ikke er økonomien eller den store investering alene, der er hovedproblemet. Et solcelleanlæg på 6 kw-anlæg koster i dag ca. det samme som en varmepumpe, og den årlige forretning af investeringen er i begge tilfælde ca.10 pct. Enkelthed og tryghed om ydelse kan være en forklaring på forskellen. Energinet.dk faglige interesse for varmepumper skyldes, at de på sigt vil få en stor betydning for det samlede elsystem. På den ene side giver varmepumper et nyt stort elforbrug der vil sætte el-systemets kapacitet under pres. Det gælder både produktionssiden om med hensyn til distributionen. På den anden side kan varmepumper forskyde elforbruget ift. den egentlige kerneydelse - varme - og dermed levere den nødvendige fleksibilitet i elforbruget når vindkraftens andel vokser. Varmepumper er sammen med elbiler udpeget som de to oplagte teknologier til at skabe en dynamisk el-efterspørgsel der reagerer på prissignaler. Udfordringen er, at den økonomiske værdi for kunden, ved at levere fleksibelt elforbrug i dag er meget begrænset. Den aktuelle situation kan sammenfattes i, at Danmark har et stort behov for varmepumper for at gøre landet uafhængigt af olie. En kraftig udbygning med varmepumper kan samtidig bane vej for fleksibelt elforbrug. Dette forudsætter dog integrerede varmepumper, der styres ud fra en målsætning om at minmere energiforbrug og -regning i boligen og i det samlede elsystem. Ovennævnte muligheder står og falder imidlertid med om forbrugerne ser varmepumper som attraktive og sikre investeringer. 5.2 Nye koncepter der favner bredere end blot fleksibelt elforbrug Energinet.dk s demonstrationsprojekt fokuserede oprindelig på at varmepumperne skulle levere fleksibelt elforbrug. Udgangspunktet var, at disse varmeanlæg i øvrigt fungerede hensigtsmæssigt og nu blot skulle få en ekstra opgave og indtjeningsmulighed. Dok /12, Sag 10/ /26

23 De hidtidige erfaringer fra Energinet.dk s demonstrationsprojekt peger imidlertid på, at et betydeligt antal anlæg ikke kører optimalt og har behov for justeringer og fortløbende overvågning. Dette leder hen til at demonstrationsplatformen og det tilhørende IT-system kan dokumentere om varmepumper kører som de skal med den forventede høje energieffektivitet, være udstillingsvinduet for software-løsninger der i praksis kan sikre kundens varmekomfort samtidig med at der leveres fleksibelt elforbrug og balance-ydelser til elsystemet, samt være det sted, hvor nye aftale- og servicekoncepter afprøves og demonstreres. Det drejer sig især om løsninger der flytter risiko fra kunde til udbyder og som udnytter de muligheder for fjernovervågning og - servicering som Internet-tilsluttede varmepumper giver. 5.3 Apparater med Internetkommunikation og Smart Grid Elapparater og -installationer er i stigende omfang født med indbyggede computere, som fx styrer kommunikationen med brugerne, kontrollerer processer og skifter modes eller har stop- og alarmfunktioner, hvis noget skulle gå galt. Disse apparater adskiller sig markant fra fortidens udstyr, der blot blev tændt og slukket på væg-udtaget. I dag frabeder apparatproducenter sig elspareskinner og tilsvarende udstyr, der blot afbryder for strømmen. Udstyret foretrækker selv at skrue op og ned for funktionalitet og elforbrug, og kræver som regel altid lidt el til den basale funktionalitet. Tendensen til at bygge Internet-kommunikation ind i apparater er i en voldsom udvikling. Set fra producentsiden er der oplagte kommercielle perspektiver ved at opretholde kontakten til egne produkter efter at de er solgt, Driftsstatistik og -erfaringer giver input til produktudvikling, og et vigtigt salgsargument og dokumentation for produkternes kvalitet og praktiske anvendelse. Kommunikationen med udstyr og kan baner vej for services og vejledning, samt En oplagt kontaktflade for nye salgstilbud, når fx apparatet skal udskiftes/suppleres. Set fra et kommercielt synspunkt er det økonomiske potentiale for denne form for mersalg og tillægstjenester givetvis større end værdien af, hvad de samme udstyr alene kan levere som Smart Grid-ydelser. Denne pointe er central, når der diskuteres, hvem der skal drive udviklingen af Smart Grid Ready udstyr og rollefordeling ved etablering af it-systemer til Smart Grid. Dok /12, Sag 10/ /26

24 5.4 It-arkitektur for Smart Grid-relevante informationer I dag hævder dele af industrien, at udbredelsen af udstyr med internetkommunikation hæmmes af fraværet af fælles standarder for samspil mellem apparater og Smart Grid. Logisk set burde drivkraften for kommunikation til det enkelte udstyr komme fra industrien selv. Omvendt er det behov for at elsystemet tidligt melder ud, hvilke kerne-opgaver der skal ligge i offentlig regi, og etablere en tæt dialog med markedets parter om arbejdsdeling, snitflader og fælles standarder. For varmepumper og elbiler vil Smart Grid have en mere central rolle. Men også her vil udbyderne have et naturligt incitament til at etablere en egen informationsudveksling med varmepumpen/-elbilen, der går langt længere end at blot være et spørgsmål om elpris, nettarif, regulerkraft-betaling og det at kunne skrue op og ned for elforbruget. Driftsovervågning og -optimering samt produktudvikling peger i retning af producenters interesse i at udveksle apparat-specifikke informationer. Af rent kommercielle grunde vil de store selskaber næppe overlade denne type fortrolige informationer til andre aktører eller standardiseringsorganer. De ressourcestærke virksomheder kan - og vil - selv sikre den nødvendige kommunikation og dermed selv fastlægge de produktspecifikke oplysninger som er af interesse for dem og deres apparater og kunder. Friheden til selv at fastlægge informationsindhold og fastholde direkte kontakt til kunden vil være i fokus, uanset om disse tiltag er relevante i et Smart Grid-univers eller ej. Omvendt vil mindre virksomheder, der hverken har ressourcer eller viden til at etablere samlede koncepter, nyde godt af offentlige kommunikationsplatforme med Smart Grid-integration. Her er situationen den omvendte, idet Smart Grid rent faktisk kan være den nye opgave der bringer disse apparater på Internettet. Udfordringen for energi- og it-myndighederne er, dels at sikre at de ressourcestærke aktørers systemer bliver kompatible mht. Smart Grid, og dels at sikre en platform for små og mellemstore virksomheder som giver dem mulighed for at tilbyde Smart Grid-ydelser og samtidig opgradere sine produkter til et generelt internetbaseret servicemarked. Dok /12, Sag 10/ /26

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede.

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede. Til Energistyrelsen og alle interesserede. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper 2. maj 2012 OKJ/JUP Indhold 1. Fleksibelt elforbrug... 1 2. SmartGrid Ready varmepumper... 2 2.1

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper Erfaringsseminar den 8. maj 2012 Steen Kramer Jensen 1 Indhold 1. Elsystemet og den udviklede IT-platform 2. Projektets status og foreløbige resultater 3. Perspektiver for Smart Grid i Danmark 2 Detail

Læs mere

Smart Grid og bygningers varmesystemer

Smart Grid og bygningers varmesystemer Building Control Denmark Smart Grid og bygningers varmesystemer Steen Kramer Jensen Energinet.dk 28. februar 2012 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj

UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere med elforbrugende

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3 Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt 24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010.

Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010. Til Styregruppen Projektdeltagerne Følgegruppen Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010. 7. september 2010 SKR/SKR 1. Sammenfatning... 2 1.1 Tidsplan... 3 1.2 Økonomisk

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere 1 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 2 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 3 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere