TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012"

Transkript

1 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi fastholde fokus på at forbedre byens tryghed og sikkerhed. For vi kan godt gøre det endnu bedre. Det er en stor opgave at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Derfor er jeg glad for, at alle i kommunen bidrager til at løse opgaven sammen. Og vi er heldigvis ikke alene. Opgaven bliver løst i tæt samarbejde med SSP, Lokaludvalg, boligorganisationer, Kriminalforsorgen og Københavns Politi. Uden vores gode samarbejdspartnere kunne vi ikke få så flotte resultater. Sammen arbejder vi for, at alle byens unge kommer i job og uddannelse, og at unge indsatte undgår at genoptage en kriminel løbebane, når de igen kommer udenfor murene. Samarbejdet giver resultater. Tryghedsindekset 212 viser, at det går den rigtige vej. Sammenlignet med tidligere år oplever københavnerne mindre kriminalitet, og generelt anmeldes der mindre til politiet. Tryghedsindekset er et vigtigt redskab, fordi det hjælper os med at prioritere arbejdet, så vi kan sætte ind der, hvor der er mest behov for det med den type indsats, der har størst virkning. Det er også baggrunden for, at vi i 211 iværksatte Hotspots på Indre og Ydre Nørrebro. Og nu viser Tryghedsindekset, at det var det rigtige valg, for begge områder går i den rigtige retning. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og anvende Tryghedsindeksets resultater lokalt, så vi sammen kan sikre et trygt og inkluderende København for alle. Information Du kan læse mere om Tryghedsindeksets metode og detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter på: Du kan læse om, hvad Københavns Kommune gør i samarbejde med politi og lokalområdet for at øge trygheden på Nørrebro: og du kan læse om Københavns Kommunes samlede strategi for at skabe en mere Sikker By på: Data Københavns Politi forestod levering af anmeldelsestal for de seks kriminalitetstyper for perioden 15. november 2 til 15. november 211. Politiets gerningskoder kan findes på Tryghedsindeksets hjemmeside. Danmarks Statistik forestod indsamlingen af data til spørgeskemaundersøgelsen. I 212 indgår der personer i alderen 15 år og ældre. Stikprøven er inddelt i 35 områder, hvor der udvælges et varieret antal afhængig af befolkningens sammensætning. I 212 undersøgelsen er der lavet en paneludvælgelse, hvor der først er udvalgt alle, der deltog i undersøgelsen i 211 og herefter suppleret op med øvrige fra distriktet. Svarene vægtes i forhold til forskellige baggrundsdata (alder, køn, herkomst, uddannelse, indkomst samt opholdstid for borgere med indvandrerbaggrund). Vægtningen betyder, at svarene er repræsentative for beboersammensætningen i distrikterne. Undersøgelsesperioden er fra 21. november 211 til 24. februar 212. Telefoniske interviews blev gennemført på en række minoritetssprog for at sikre en repræsentativ deltagelse. Svarprocenten er på 67,7 %, hvoraf ca. 81 % af borgerne har deltaget tidligere. Citat Ved citat angiv venligst Københavns Tryghedsindeks som kilde. Henvendelse om analysen Jeppe Kehlet Sørensen, tlf , Flemming Wridt Jensen, tlf , Henvendelse for politisk kommentar Lars Bøgeskov, tlf , Anna Mee Allerslev Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Maj 212 TRYG TRYG HEDS HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 212

2 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi fastholde fokus på at forbedre byens tryghed og sikkerhed. For vi kan godt gøre det endnu bedre. Det er en stor opgave at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Derfor er jeg glad for, at alle i kommunen bidrager til at løse opgaven sammen. Og vi er heldigvis ikke alene. Opgaven bliver løst i tæt samarbejde med SSP, Lokaludvalg, boligorganisationer, Kriminalforsorgen og Københavns Politi. Uden vores gode samarbejdspartnere kunne vi ikke få så flotte resultater. Sammen arbejder vi for, at alle byens unge kommer i job og uddannelse, og at unge indsatte undgår at genoptage en kriminel løbebane, når de igen kommer udenfor murene. Samarbejdet giver resultater. Tryghedsindekset 212 viser, at det går den rigtige vej. Sammenlignet med tidligere år oplever københavnerne mindre kriminalitet, og generelt anmeldes der mindre til politiet. Tryghedsindekset er et vigtigt redskab, fordi det hjælper os med at prioritere arbejdet, så vi kan sætte ind der, hvor der er mest behov for det med den type indsats, der har størst virkning. Det er også baggrunden for, at vi i 211 iværksatte Hotspots på Indre og Ydre Nørrebro. Og nu viser Tryghedsindekset, at det var det rigtige valg, for begge områder går i den rigtige retning. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og anvende Tryghedsindeksets resultater lokalt, så vi sammen kan sikre et trygt og inkluderende København for alle. Information Du kan læse mere om Tryghedsindeksets metode og detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter på: Du kan læse om, hvad Københavns Kommune gør i samarbejde med politi og lokalområdet for at øge trygheden på Nørrebro: og du kan læse om Københavns Kommunes samlede strategi for at skabe en mere Sikker By på: Data Københavns Politi forestod levering af anmeldelsestal for de seks kriminalitetstyper for perioden 15. november 2 til 15. november 211. Politiets gerningskoder kan findes på Tryghedsindeksets hjemmeside. Danmarks Statistik forestod indsamlingen af data til spørgeskemaundersøgelsen. I 212 indgår der personer i alderen 15 år og ældre. Stikprøven er inddelt i 35 områder, hvor der udvælges et varieret antal afhængig af befolkningens sammensætning. I 212 undersøgelsen er der lavet en paneludvælgelse, hvor der først er udvalgt alle, der deltog i undersøgelsen i 211 og herefter suppleret op med øvrige fra distriktet. Svarene vægtes i forhold til forskellige baggrundsdata (alder, køn, herkomst, uddannelse, indkomst samt opholdstid for borgere med indvandrerbaggrund). Vægtningen betyder, at svarene er repræsentative for beboersammensætningen i distrikterne. Undersøgelsesperioden er fra 21. november 211 til 24. februar 212. Telefoniske interviews blev gennemført på en række minoritetssprog for at sikre en repræsentativ deltagelse. Svarprocenten er på 67,7 %, hvoraf ca. 81 % af borgerne har deltaget tidligere. Citat Ved citat angiv venligst Københavns Tryghedsindeks som kilde. Henvendelse om analysen Jeppe Kehlet Sørensen, tlf , Flemming Wridt Jensen, tlf , Henvendelse for politisk kommentar Lars Bøgeskov, tlf , Anna Mee Allerslev Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Maj 212 TRYG TRYG HEDS HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 212

3 SÅDAN HAR VI MÅLT Tryghedsindekset er sammensat af to datakilder: En spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 8. københavnere, som belyser borgernes udsathed for kriminalitet og vurdering af kriminalitetsproblemer i nabolaget samt registrerede politianmeldelser. Politianmeldelserne indeholder både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer af hændelser på patruljering eller opklaringsarbejde. Et sammensat indeks giver et mere retvisende billede af borgernes udsathed for kriminalitet og kriminalitetsomfanget i nabolaget. Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og tre forhold: Hvad har beboerne været udsat for, Hvordan beboerne vurderer områdets problemer med kriminalitet, Hvor mange anmeldelser til politiet, der har været i området, indgivet af borgere og politi. De to første forhold måles ved spørgeskemaundersøgelsen, og det sidste ved politiets anmeldelsesregistre. Tryghedsindekset følger udviklingen for hele Københavns Kommune, 12 bydele og 35 lokalområder. København er inddelt i 35 distrikter med.-15. indbyggere i hvert distrikt. I inddelingen af distrikter er der taget hensyn til, at distrikterne holdes inden for de 12 lokaludvalgsbydele og SSP distrikterne samt naturlige grænser i form af parker og grønne områder. Herved skabes større ejerskab og anvendelighed af resultaterne. DE FEM TRYGHEDSKATEGORIER ER: behov for indsats Området har et markant behov for en tryghedsskabende indsats udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 19,3-. behov for indsats Området har et intensiveret behov for en tryghedsskabende indsat udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 15,6-19,3. behov for indsats Området har behov for tryghedsskabende indsatser svarende til normalindsats. Dette interval går mellem indeksværdierne 14,4-15,6. behov for indsats Området har ikke behov for en tryghedsskabende indsats udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 11,83-14,4. behov for indsats Behovet for en tryghedsskabende indsats er minimalt i det pågældende område. Dette interval går mellem indeksværdierne -11,83.

4 ØSTERBRO VANLØSE NØRREBRO VESTERBRO INDRE BY CHRISTIANSHAVN VALBY AMAGER ØST KGS. ENGHAVE AMAGER VEST Figur 1 Tryghedsindeksets opbygning Spørgeskema: Borgernes udsathed Nabolagsproblemer Tyveri Narkotika Spørgskemaindeks Tryghedsindeks Politiets register Tyveri Narkotika Anmelelsesindeks

5 Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks 27. Vesterbro omkring Hovedbanegården 12. Ydre Nørrebro 18. Husum, vest for Utterslev Mose 3. Christianshavn og Holmen 1. Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv 8. Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade 17. Husum syd TIANSHAVN 9, Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade 11. Ydre N.bro mellem Nørrebrog. og Tagensvej 14. Bispebjerg, syd for Bispebjerg Kirkegård 22. Valby sydvest 15. Indre Bispebjerg ved Nørrebro Station. Ydre Nørrebro, vest for Nørrebrogade 13. Ydre Bispebjerg og Emdrup 29. Ørestaden og Havebyerne 32. Amagerbro MAGER ØST 25. Kgs. Enghave og Vestre Kirkegård 2. Nordøstlige Indre By 26. Vestebro øst 31. Sundholmen 2. Vanløse nordøst for jernbanen 33. Lergravsparken 28. Islands Brygge og Ørestad Nord 16. Husum syd for Utterslev Mose 35. Sundbyøster mod Amager Strandpark 24. Valby midt 21. Vanløse sydvest for jernbanen 3. Sundbyvester 5. Indre Østerbro og Nordhavnen 19. Vanløse øst 23. Valby nord 4. Indre Østerbro og Fælledparken 34. Sundbyøster mod Amagerbrogade 6. Ydre Østerbro og Lyngbyvej 7. Ydre Østerbro, Svanemøllen

6 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi fastholde fokus på at forbedre byens tryghed og sikkerhed. For vi kan godt gøre det endnu bedre. Det er en stor opgave at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Derfor er jeg glad for, at alle i kommunen bidrager til at løse opgaven sammen. Og vi er heldigvis ikke alene. Opgaven bliver løst i tæt samarbejde med SSP, Lokaludvalg, boligorganisationer, Kriminalforsorgen og Københavns Politi. Uden vores gode samarbejdspartnere kunne vi ikke få så flotte resultater. Sammen arbejder vi for, at alle byens unge kommer i job og uddannelse, og at unge indsatte undgår at genoptage en kriminel løbebane, når de igen kommer udenfor murene. Samarbejdet giver resultater. Tryghedsindekset 212 viser, at det går den rigtige vej. Sammenlignet med tidligere år oplever københavnerne mindre kriminalitet, og generelt anmeldes der mindre til politiet. Tryghedsindekset er et vigtigt redskab, fordi det hjælper os med at prioritere arbejdet, så vi kan sætte ind der, hvor der er mest behov for det med den type indsats, der har størst virkning. Det er også baggrunden for, at vi i 211 iværksatte Hotspots på Indre og Ydre Nørrebro. Og nu viser Tryghedsindekset, at det var det rigtige valg, for begge områder går i den rigtige retning. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og anvende Tryghedsindeksets resultater lokalt, så vi sammen kan sikre et trygt og inkluderende København for alle. Information Du kan læse mere om Tryghedsindeksets metode og detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter på: Du kan læse om, hvad Københavns Kommune gør i samarbejde med politi og lokalområdet for at øge trygheden på Nørrebro: og du kan læse om Københavns Kommunes samlede strategi for at skabe en mere Sikker By på: Data Københavns Politi forestod levering af anmeldelsestal for de seks kriminalitetstyper for perioden 15. november 2 til 15. november 211. Politiets gerningskoder kan findes på Tryghedsindeksets hjemmeside. Danmarks Statistik forestod indsamlingen af data til spørgeskemaundersøgelsen. I 212 indgår der personer i alderen 15 år og ældre. Stikprøven er inddelt i 35 områder, hvor der udvælges et varieret antal afhængig af befolkningens sammensætning. I 212 undersøgelsen er der lavet en paneludvælgelse, hvor der først er udvalgt alle, der deltog i undersøgelsen i 211 og herefter suppleret op med øvrige fra distriktet. Svarene vægtes i forhold til forskellige baggrundsdata (alder, køn, herkomst, uddannelse, indkomst samt opholdstid for borgere med indvandrerbaggrund). Vægtningen betyder, at svarene er repræsentative for beboersammensætningen i distrikterne. Undersøgelsesperioden er fra 21. november 211 til 24. februar 212. Telefoniske interviews blev gennemført på en række minoritetssprog for at sikre en repræsentativ deltagelse. Svarprocenten er på 67,7 %, hvoraf ca. 81 % af borgerne har deltaget tidligere. Citat Ved citat angiv venligst Københavns Tryghedsindeks som kilde. Henvendelse om analysen Jeppe Kehlet Sørensen, tlf , Flemming Wridt Jensen, tlf , Henvendelse for politisk kommentar Lars Bøgeskov, tlf , Anna Mee Allerslev Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Maj 212 TRYG TRYG HEDS HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 212

7 KØBENHAVNERNE ER MINDRE UDSATTE FOR KRIMINALITET Tryghedsindekset viser, at København generelt er inde i en positiv udvikling sammenlignet med både startmålingen i 29 og sidste måling i 211. Færre københavnere angiver at være udsat for kriminalitet og vurderer kriminalitet som et nabolagsproblem. Samtidig er antallet af anmeldelser til politiet faldet for de fleste kriminalitetstyper. Antallet af områder i København med markant behov for tryghedsskabende indsatser er faldet fra otte i 211 til fem i 212. Mindsket behov for tryghedsskabende indsatser Tryghedsindeks 212 viser samlet set, at der er et ordinært indsatsbehov i København mod et intensiveret indsatsbehov i 211. De to grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling siden sidste måling i 211 og startmålingen i Tryghedsindeksscore fra Tryghedssituationen i København 212 Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 14,5 Tryghedsindeks sidste måling: 14,8 startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 15,1 Københavnerne er generelt mindre udsatte for kriminalitet i nabolaget Spørgeskemaindekset viser overordnet, at der er færre københavnerne som angiver, at de har været udsat for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget. Der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med både startmålingen i 29 og sidste måling i 211. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 212 faldet for vold/trusler og hærværk, mens indsatsbehovet er uændret for narkotika, indbrud og chikane. For tyveri er der sket en forværring siden sidste måling, idet der i 212 er behov for en intensiveret indsats, mod ordinært i 211. Færre anmeldelser til politiet for de fleste kriminalitetstyper Siden 211 er anmeldelsesindekset faldet, men det ligger fortsat i kategorien intensiveret. Faldet skyldes, at der er færre politianmeldelser per 1. indbyggere for indbrud (14 %), chikane (14 %), hærværk (11 %) og vold/trusler (,4 %). Udfordringen er, at der er sket en stigning i antallet af anmeldelser per 1. indbyggere for tyveri (17 %) og i mindre grad for narkotika (8 %). Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser per 1. indbyggere for vold/trusler (21 %), chikane (18 %), hærværk ( %), indbrud (3 %) og narkotika (3 %), hvorimod der er 16 pct. flere anmeldelser for tyveri.

8 ØSTERBRO Forskelligt indsatsbehov i byens områder Kortet til højre viser indsatsbehovet i de 35 områder af København. Det fremgår, at der fortsat er betydelige forskelle i behovet for tryghedsskabende indsatser i de forskellige områder af byen. VANLØSE NØRREBRO VESTERBRO INDRE BY CHRISTIANSHAVN Fald i antallet af områder med markant behov Fem af byens områder har i 212 et markant behov for tryghedsskabende indsatser mod otte i 211. Faldet skyldes en positiv udvikling i tre markantområder: Indre Nørrebro, vest for Nørrebrogade (distrikt 8), er faldet til et intensiveret behov. Indre Nørrebro, øst for Nørrebrogade (distrikt 9), er faldet til et ordinært behov. Bispebjerg, syd for Bispebjerg Kirkegård (distrikt 14), er faldet til et ordinært behov. VALBY AMAGER ØST AMAGER VEST KGS. ENGHAVE % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København Københavnerne er mindre utrygge i aften-/nattetimerne Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er borgerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne Hele København Der kan påvises en signifikant positiv udvikling, hvor færre borgere i København angiver, at de føler sig utrygge ved at færdes ude i aften- og nattetimerne sammenlignet med startmålingen i 29 og sidste måling i 211. Andelen, der føler sig utrygge, er faldet fra 22, pct. i 29 til 18,3 pct. i 212. En stor andel af den begåede kriminalitet anmeldes ikke til politiet Nedenstående tabel viser, at der er en betydelig andel af den begåede kriminalitet, som ikke anmeldes til politiet. Mørketallet indikerer, at københavnerne primært anmelder indbrud og tyveri. Samtidigt ser det ud til, at der foregår en del vold eller forsøg på vold, som ikke kommer til politiets kendskab. Værst er det for narkotika og chikane, hvor københavnerne sjældent anmelder, når de har været udsat for forsøg på salg af narkotika eller udsat for chikane i nabolaget Andel utrygge i aften/nattetimer Mørketallet er udtryk for den andel af den totale kriminalitet, som ikke anmeldes til politiet og derfor ikke indgår i anmeldelsesregisteret. Mørketallet er målt som den andel af borgerne, der efter eget udsagn er blevet udsat for en kriminel handling, men ikke har anmeldt den til politiet. Eksempelvis i forhold til tyveri bliver ca. halvdelen af alle tyverier ikke anmeldt til politiet. Jo højere mørketallet er, jo mindre kriminalitet anmelder borgerne til politiet. Kriminalitet, der ikke bliver anmeldt til politiet (%) København Vold Trusler Tyveri Narkotika Chikane ,4 85,7 39,7 47,7 96,6 73,5 95, ,2 84, 47,9 47,1 96,8 77,2 95,4 2 7,1 85,8 47,6 45,7 96,9 73,5 93,6 29 7, 85,5 41,8 47,6 96,9 73,8 94,8 Der kan påvises, at der i 212 er signifikant flere, der anmelder episoder af indbrud og hærværk til politiet sammenlignet med sidste måling i 211. Det største fald i mørketallet i 212 ses for indbrud med et fald på 8,2 procentpoint. Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne.

9 FORTSAT MINIMALT INDSATS- BEHOV PÅ AMAGER VEST Tryghedsindekset 212 viser, at indsatsbehovet på Amager Vest er faldet fra reduceret til minimalt. Der har været en positiv udvikling på Amager Vest sammenlignet med startmålingen i 29. I 212 er der en mindre andel af beboerne på Amager Vest end i København, der er udsatte for kriminalitet og oplever det som et problem i nabolaget. Ud af 12 bydele udgør Amager Vest en af fem bydele, der i 212 ligger i kategorien minimalt indsatsbehov på Tryghedsindekset behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der er behov for en minimal indsats på Amager Vest som bydel mod et reduceret indsatsbehov i 211. For København er indsatsbehovet ordinært. Det gule trafiklys i nedenstående figur betyder, at der ikke kan påvises en signifikant udvikling siden sidste måling i 211. Det grønne trafiklys betyder, at der sammenlignet med startmålingen i 29 kan påvises en positiv udvikling. Der har været en positiv tendens på Amager Vest som bydel siden 29. Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 12,9 Tryghedsindeks sidste måling: 11,8 startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika,7 Beboerne på Amager Vest oplever mindre kriminalitet end københavnere generelt Spørgeskemaindekset er fortsat i kategorien minimalt, hvor det for København er reduceret. Sammenlignet med København kan det i 212 påvises, at der er en signifikant mindre andel af beboerne på Amager Vest, der angiver, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget. På Amager Vest kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29, hvilket betyder, at beboerne i mindre grad angiver at være udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet i nabolaget. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i 211. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 212 steget for narkotika. I 212 fremgår det, at det er indbrud og tyveri, som beboerne på Amager Vest er mest udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem. Færre anmeldelser end København for de fleste kriminalitetstyper Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien reduceret indsatsbehov, mens det for København er intensiveret. Sammenlignet med København er der færre anmeldelser per 1. indbyggere på Amager Vest for samtlige kriminalitetstyper bortset fra hærværk og indbrud, hvor Amager Vest ligger på niveau med København.

10 Siden 211 er der sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1. indbyggere for chikane (19 %) og vold/trusler (11 %). Derimod er antallet af anmeldelser steget med 2 pct. for narkotika, 13 pct. for tyveri, 4 pct. for hærværk og 1 pct. for indbrud. Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser for chikane (33 %), vold/trusler (28 %), indbrud og hærværk (5 %). Dog er der 21 pct. flere anmeldelser for tyveri og 9 pct. for narkotika sammenlignet med startmålingen i 29. Trods en stigning i anmeldelser for tyveri og narkotika, er der fortsat betydeligt færre end København. I 212 var der 68 anmeldelser for tyveri og 6 for narkotika per 1. indbyggere på Amager Vest, mod 9 for tyveri og 12 for narkotika i København Tryghedsindeksscore fra Amager Vest distrikt 28 distrikt 29 distrikt 3 distrikt 31 Mindre indsatsbehov i distrikterne på Amager Vest For Islands Brygge og Ørestad Nord (distrikt 28) kan der ikke påvises en signifikant udvikling sammenlignet med sidste måling i 211 eller startmålingen 29. I 212 er indsatsbehovet fortsat minimalt. For Ørestaden og Havebyerne (distrikt 29) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen 29, dog ikke sammenlignet med sidste målingen i 211. Indsatsbehovet er fortsat reduceret i 212. For Sundbyvester (distrikt 3) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen 29, dog ikke sammenlignet med sidste måling i 211. I 212 er indsatsbehovet fortsat minimalt. For Sundholmen (distrikt 31) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med sidste måling i 211 samt startmålingen 29. I 212 er indsatsbehovet faldet til minimalt. Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne. % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København Andel utrygge i aften/nattetimer Hele København Amager Vest Færre beboere på Amager Vest føler sig utrygge i aften-/nattetimerne Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Tabellen indikerer, at andelen af utrygge beboere på Amager Vest er på niveau eller lidt lavere end København i 212. Forskellen mellem Amager Vest og København, kan dog ikke påvises statistisk. Der kan påvises, at der er sket et signifikant fald i andelen af beboere på Amager Vest, der angiver, at de føler sig utrygge sammenlignet med startmålingen i 29. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i 211.

11 FORTSAT MINIMALT INDSATS- BEHOV PÅ AMAGER ØST Tryghedsindekset 212 viser, at der forsat er et minimalt indsatsbehov på Amager Øst. Sammenlignet med startmålingen i 29 er der færre beboere på Amager Øst, der er udsatte for kriminalitet og oplever det som et problem i nabolaget. Ud af 12 bydele udgør Amager Øst en af fem bydele, der i 212 ligger i kategorien minimalt indsatsbehov på Tryghedsindekset behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der fortsat er et minimalt indsatsbehov på Amager Øst som bydel, hvor det for København er ordinært. De to grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling siden sidste måling i 211 og startmålingen i 29. Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 13,1 34 Tryghedsindeks sidste måling: 9,5 startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 5,9 Beboerne på Amager Øst oplever mindre kriminalitet end københavnere generelt Spørgeskemaindekset er faldet til minimalt indsatsbehov i 212, hvor det for København er reduceret. Sammenlignet med København kan det i 212 påvises, at der er en signifikant mindre andel af beboerne på Amager Øst, der angiver, at de har været udsat for kriminalitet og oplever det som et problem i nabolaget. På Amager Øst kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29, hvilket betyder, at beboerne i mindre grad angiver at være udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet i nabolaget. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i 211. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 212 faldet for vold til et minimalt indsatsbehov. I 212 fremgår det, at det er indbrud og tyveri, som beboerne på Amager Øst er mest udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem. Få anmeldelser for de fleste kriminalitetstyper Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien minimalt indsatsbehov, mens det for København intensiveret. Der er færre anmeldelser per 1. indbyggere på Amager Øst end i København for samtlige kriminalitetstyper bortset fra hærværk, hvor Amager Øst ligger på niveau med København. Siden 211 er der sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1. indbyggere for indbrud (19 %), narkotika (14 %), chikane (14 %) og hærværk (4 %). Der er sket en stigning på 9 pct. i antallet af anmeldelser for tyveri og 2 pct. for vold. Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser for narkotika (46 %), vold/trusler (41 %), chikane (3 %), hærværk (12 %) og indbrud (5 %). Dog er der 15 pct. flere anmeldelser per 1. indbyggere for tyveri sammenlignet med startmålingen i 29. Trods stigningen i anmeldelser for tyveri per 1. indbyggere, er der under halvt så mange anmeldelser sammenlignet med København.

12 Mindre behov for indsatser i distrikterne på Amager Øst For Amagerbro (distrikt 32) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen 29, dog ikke sammenlignet med sidste måling i 211. I 212 er indsatsbehovet fortsat reduceret. For Lergravsparken (distrikt 33) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen 29, dog ikke sammenlignet med sidste måling i 211. Indsatsbehovet er i 212 faldet til minimalt. For Sundbyøster mod Amagerbrogade (distrikt 34) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen 29, dog ikke sammenlignet med sidste måling i 211. I 212 er indsatsbehovet fortsat minimalt. For Sundbyøster mod Amager Strandpark (distrikt 35) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med sidste måling i 211 og startmålingen 29. Indsatsbehovet er i 212 faldet til minimalt Tryghedsindeksscore fra Amager Øst distrikt 32 distrikt 33 distrikt 34 distrikt 35 Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne. 5 % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København Hele København Amager Øst Andel utrygge i aften/nattetimer Færre beboere på Amager Øst føler sig utrygge i aften-/nattetimerne Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Tabellen indikerer, at andelen af utrygge beboere på Amager Øst er på niveau med eller lidt større end København i 212. Forskellen mellem Amager Øst og København, kan dog ikke påvises statistisk. Der er sket et signifikant fald i andelen af beboere på Amager Øst, der angiver, at de føler sig utrygge sammenlignet med sidste måling i 211. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med startmålingen i 29.

13 ORDINÆRT INDSATS- BEHOV I BISPEBJERG Tryghedsindekset 212 viser, at indsatsbehovet i Bispebjerg er faldet fra intensiveret i 211 til ordinært i 212. Sammenlignet med sidste måling i 211 og startmålingen i 29 er der sket en positiv udvikling i tryghedsscoren for Bispebjerg. Den positive udvikling skyldes et fald i anmeldelsesindekset. I 212 oplever beboerne i Bispebjerg fortsat mere kriminalitet end københavnerne generelt. behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der er behov for en ordinær indsats i Bispebjerg som bydel mod et intensiveret indsatsbehov i 211. For København er indsatsbehovet ordinært. De to grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling siden sidste måling i 211 og startmålingen i Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 16,2 Tryghedsindeks sidste måling: 14,5 startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 12,7 Beboerne i Bispebjerg oplever mere kriminalitet end københavnere generelt Spørgeskemaindekset er fortsat i kategorien ordinært indsatsbehov, hvor det for København er reduceret. Sammenlignet med København kan det påvises, at beboerne i Bispebjerg er signifikant mere udsatte for kriminalitet og oplever det som et problem i nabolaget. På baggrund spørgeskemaindekset kan der ikke påvises en signifikant udvikling i beboernes udsathed for kriminalitet og oplevelse af kriminalitet i nabolaget sammenlignet med 211 eller startmålingen i 29. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 212 faldet for indbrud. I 212 fremgår det, at det særligt er tyveri og indbrud, som beboerne i Bispebjerg har været udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem. Færre anmeldelser til politiet i Bispebjerg Anmeldelsesindekset er faldet fra markant i 211 til ordinært i 212, hvor det for København er intensiveret. Antallet af anmeldelser per 1. indbyggere er på niveau med København for de fleste kriminalitetstyper, men der er betydeligt færre anmeldelser for narkotika og tyveri. Siden 211 er der sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1. indbyggere for indbrud (32 %), chikane (25 %), hærværk (21 %) og narkotika (2 %). Derimod er antallet af anmeldelser steget ca. 4 pct. for vold. Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser per 1. indbyggere for vold (31 %), narkotika (3 %), chikane (17 %) og hærværk (4 %). Derimod er der 28 pct. flere anmeldelser for indbrud og 1 pct. for tyveri. Mens antallet af anmeldelser per 1. indbyggere for indbrud har været særligt højt i 211, er det i 212 på niveau med København.

14 Mindre indsatsbehov i distrikterne i Bispebjerg For ydre Bispebjerg og Emdrup (distrikt 13) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med sidste måling i 211. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med startmålingen i 29. I 212 er indsatsbehovet faldet fra intensiveret i 211 til reduceret i 212. For Bispebjerg, syd for Bispebjerg Kirkegård (distrikt 14), kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med både startmålingen i 29 og sidste måling i 211. Indsatsbehovet er faldet fra markant i 211 til ordinært i 212. For indre Bispebjerg ved Nørrebro station (distrikt 15) kan der ikke påvises en statistisk signifikant udvikling sammenlignet med sidste måling i 211 eller startmålingen i 29. Dog er indsatsbehovet faldet fra intensiveret i 211 til ordinært i Tryghedsindeksscore fra Bispebjerg distrikt 13 distrikt 14 distrikt 15 Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne. % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København Hele København Bispebjerg Andel utrygge i aften/nattetimer Beboerne i Bispebjerg føler sig mere utrygge i aften-/nattetimerne end københavnerne generelt Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. I 212 kan det påvises, at der er en signifikant større andel af beboere i Bispebjerg, der føler sig utrygge ved at færdes ude i aften-/nattetimerne end blandt københavnerne generelt. Der kan påvises en signifikant positiv udvikling, hvor færre beboere i Bispebjerg angiver, at de føler sig utrygge sammenlignet med startmålingen i 29 samt sidste måling i 211.

15 FORTSAT INTENSIVERET INDSATS- BEHOV I BRØNSHØJ-HUSUM Tryghedsindekset 212 viser, at der forsat er behov for en intensiveret indsats i Brønshøj-Husum. Der er sket en positiv udvikling i Brønshøj-Husum siden 29, men der kan ikke påvises en udvikling siden 211. I Brønshøj-Husum oplever beboerne særligt indbrud som et problem i nabolaget, hvilket understøttes af de høje anmeldelsestal for indbrud. Ud af 12 bydele udgør Brønshøj- Husum en af fem bydele, der i 212 har et markant eller intensiveret indsatsbehov behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der fortsat er behov for en intensiveret indsats i Brønshøj-Husum som bydel, hvor det for København er ordinært. Det gule trafiklys i nedenstående figur betyder, at der ikke kan påvises en signifikant udvikling siden sidste måling i 211. Det grønne trafiklys betyder, at der sammenlignet med startmålingen i 29 kan påvises en positiv udvikling. Der har været en positiv tendens i Brønshøj-Husum som bydel siden 29. Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 15,4 Tryghedsindeks sidste måling: 16, startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 16,7 Beboerne i Brønshøj-Husum oplever kriminalitet i samme grad som københavnere generelt Spørgeskemaindekset er faldet fra ordinært indsatsbehov i 211 til reduceret i 212, hvilket er på niveau med København generelt. Der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29, mens der ikke kan påvises en ændring siden sidste måling i 211. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 212 faldet for tyveri og hærværk sammenlignet med sidste måling i 211. I 212 er det særligt indbrud og tyveri som beboerne i Brønshøj-Husum er mest udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem. Fortsat mange anmeldelser til politiet for indbrud Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien intensiveret indsatsbehov, hvilket er på niveau med København. Sammenlignet med København er der i Brønshøj-Husum en del flere anmeldelser for indbrud, mens der er færre anmeldelser for tyveri, narkotika og chikane. For vold/trusler og hærværk er bydelen på niveau med København. Siden 211 er antallet af politianmeldelser per 1. indbyggere faldet med ca. 21 pct. for chikane, 9 pct. for hærværk og 1 pct. for indbrud. Derimod er der sket en stigning på 39 pct. i antallet af anmeldelser for vold/trusler, 19 pct. for narkotika og 4 pct. for tyveri. Trods en stigning i anmeldelser for vold/trusler og narkotika, er der betydeligt færre anmeldelser per 1. indbyggere for narkotika sammenlignet med København, mens anmeldelser for vold er på niveau med København.

16 Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser per 1. indbyggere for narkotika (ca. 3 %), chikane (29 %), hærværk (28 %) og vold (7 %). Derimod er der 22 pct. flere anmeldelser for indbrud og 16 pct. flere for tyveri. Forskellige indsatsbehov i bydelens distrikter Som det fremgår af figuren, er der variation i scoren på Tryghedsindekset mellem de forskellige distrikter i Brønshøj- Husum. For Husum, syd for Utterslev Mose (distrikt 16), kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29 samt sidste måling i 211. I 212 er indsatsbehovet faldet fra reduceret til minimalt. For Husum syd (distrikt 17) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29, dog ikke sammenlignet med sidste måling. I 212 er indsatsbehovet fortsat intensiveret. For Husum, vest for Utterslev Mose (distrikt 18), kan der ikke påvises en signifikant udvikling sammenlignet med startmålingen i 29 eller sidste måling i 211. I 212 er indsatsbehovet fortsat markant. Som det fremgår af figuren er det i høj grad distrikt 18, der påvirker tryghedsscoren for Brønshøj-Husum negativt. Tryghedsindeksscore fra Brønshøj_Husum distrikt distrikt 17 distrikt 18 distrikt % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København 5 4 Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne. 3 2 Hele København Brønshøj-Husum Andel utrygge i aften/nattetimer Beboerne i Brønshøj-Husum føler sig mere utrygge i aften-/nattetimerne end resten af københavnerne Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Andelen af utrygge beboere i Brønshøj-Husum er i 212 signifikant større end København. I 212 er det ca. hver fjerde beboer i Brønshøj-Husum, der føler sig utryg ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. Sammenlignet med startmålingen i 29 og sidste måling i 211 kan der ikke påvises en signifikant ændring i andelen af beboere i Brønshøj-Husum, der angiver, at de føler sig utrygge.

17 FORTSAT MARKANT INDSATS- BEHOV PÅ CHRISTIANSHAVN Tryghedsindekset 212 viser, at der forsat er behov for en markant indsats på Christianshavn. Der er en større andel af beboerne på Christianshavn, der er udsatte for kriminalitet og oplever det som et nabolagsproblem end blandt københavnere generelt. På Christianshavn oplever beboerne særligt narkotika, vold/ trusler og tyveri som et problem i nabolaget, hvilket understøttes af anmeldelsestallene. Ud af 12 bydele udgør Christianshavn en af tre bydele, der i 212 har et markant indsatsbehov på Tryghedsindekset. behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der fortsat er et markant indsatsbehov på Christianshavn som bydel, hvor København er ordinært. Det gule trafiklys i nedenstående figur betyder, at der ikke kan påvises en signifikant udvikling siden sidste måling i 211. Det grønne trafiklys betyder, at der kan påvises en positiv udvikling siden startmålingen i Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 18,5 Tryghedsindeks sidste måling: 24,8 startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 31,2 Beboerne på Christianshavn oplever mere kriminalitet end københavnere generelt Spørgeskemaindekset er fortsat i kategorien intensiveret i 212, hvor det for København er reduceret. Sammenlignet med københavnerne generelt kan det påvises, at beboerne på Christianshavn i højere grad angiver, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget. På baggrund af spørgeskemaindekset kan der ikke påvises en overordnet signifikant udvikling i beboernes udsathed for kriminalitet og oplevelse af kriminalitet som et nabolagsproblem, hverken sammenlignet med 211 eller startmålingen 29. Siden 211 er behovet for tryghedsskabende indsatser i 212 faldet for tyveri og chikane. I 212 fremgår det, at det særligt er narkotika, vold/trusler, tyveri og hærværk, som beboerne på Christianshavn er udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem.

18 Mange anmeldelser for narkotika, vold/trusler og tyveri på Christianshavn Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien markant, hvor det for København er intensiveret. Sammenlignet med København er antallet af anmeldelser per 1. indbyggere højere for tyveri og særligt for vold/trusler og narkotika. I 212 var der 19 anmeldelser per 1. indbyggere for vold og 145 for narkotika, mod 8 for vold og 12 for narkotika i København. Antallet af anmeldelser for indbrud er lidt lavere på Christianshavn, mens det for hærværk og chikane er på niveau med København. Siden 211 er der på Christianshavn sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1. indbyggere for chikane ( %) og indbrud (1 %). Derimod er antallet af anmeldelser steget for narkotika (28 %), vold (25 %), tyveri (13 %) og hærværk (7 %). Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser for vold/trusler (38 %), hærværk (33 %), chikane (3 %) og narkotika (14 %). Derimod er der 41 pct. flere anmeldelser for tyveri og 6 pct. flere anmeldelser for indbrud sammenlignet med startmålingen Tryghedsindeksscore fra Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne. % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København Hele København Chistianshavn Andel utrygge i aften/nattetimer Andelen af utrygge beboere på Christianshavn er på niveau med københavnerne generelt Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Tabellen indikerer, at andelen af beboere på Christianshavn, der i 212 føler sig utrygge ved at færdes ude i aften-/nattetimerne er på samme niveau eller lavere end københavnernes generelt. For København kan der påvises en signifikant positiv udvikling over tid, mens der ikke kan påvises en udvikling på Christianshavn sammenlignet med 211 eller startmålingen i 29.

19 FORTSAT MARKANT INDSATS- BEHOV I INDRE BY Tryghedsindekset 212 viser, at der forsat er behov for en markant indsats i Indre By. Der kan ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i 211 eller startmålingen i 29. Det markante indsatsbehov skyldes det høje antal politianmeldelser i bydelen. Sammenlignet med København generelt er der færre beboere i Indre By, der angiver, at de har været udsat for kriminalitet eller vurderer kriminalitet som et problem i nabolaget. I Indre By oplever beboerne særligt tyveri som et problem i nabolaget, hvilket understøttes af et stigende anmeldelsestal. Ud af 12 bydele udgør Indre By en af tre bydele, der i 212 har behov for en markant indsats. 1 2 behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der fortsat er behov for en markant indsats i Indre By, hvor det for København er ordinært. De to gule trafiklys i nedenstående figur betyder, at der ikke kan påvises en signifikant udvikling siden sidste måling i 211 eller startmålingen i 29. Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 12,3 Tryghedsindeks sidste måling: 33, startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 53,7 Beboerne i Indre By oplever mindre kriminalitet end københavnere generelt Spørgeskemaindekset ligger fortsat i kategorien minimalt indsatsbehov, hvor det for København er reduceret. Sammenlignet med København kan det i 212 påvises, at der er en signifikant mindre andel af beboerne i Indre By, der angiver, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever det som et problem i nabolaget. I Indre By kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29, hvilket betyder, at beboerne i mindre grad angiver at være udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet i nabolaget. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med 211. Indsatsbehovet er i 212 faldet for indbrud, mens det er steget for tyveri sammenlignet med 211. I 212 er det særligt tyveri, som beboerne i Indre By er udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem.

20 Fortsat mange politianmeldelser i Indre By, særligt for tyveri Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien markant, hvor det for København er intensiveret. Indre By har sammenlignet med København et højt anmeldelsestal for de fleste kriminalitetstyper, dog særligt for tyveri, chikane og vold. I 212 var der i Indre By ca. 5 gange så mange anmeldelser per 1. indbyggere for tyveri, mens der var ca. 4 gange så mange for chikane og 3 gange så mange for vold/trusler sammenlignet med København. Mange mennesker færdes i Indre By pga. butikker, kulturtilbud og natteliv uden at være bosat i bydelen. Flere af politianmeldelserne kommer antageligt fra borgere, der opholder sig i bydelen, uden at bo der. Det kan forklare, at der er et meget højt antal anmeldelser, men relativt få beboere, som oplever at være udsatte for kriminalitet eller vurderer det som et problem i nabolaget Tryghedsindeksscore fra Indre By distrikt 1 distrikt 2 Siden 211 er der sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1. indbyggere for indbrud (17 %) og narkotika (5 %), mens der er flere politianmeldelser for tyveri (29 %), hærværk ( %) og vold (4 %). Sammenlignet med startmålingen i 29, er der i 212 færre anmeldelser per 1. indbyggere for vold (23 %), narkotika (19 %), chikane (13 %), hærværk (5 %) og indbrud (4 %). Derimod er der ca. 17 pct. flere anmeldelser for tyveri. Stor forskel på tværs af bydelen Som det fremgår af figuren for Tryghedsindeksscore fra 29-12, er der stor variation i scoren på Tryghedsindekset mellem de to områder i Indre By. For det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv (distrikt 1) kan der påvises en signifikant negativ udvikling siden sidste måling i 211. Dog er der sket en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 29. I 212 er der fortsat et markant indsatsbehov. For det nordøstlige Indre By fra Kgs. Nytorv til Kastellet (distrikt 2) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med både startmålingen i 29 og sidste måling i 211. I 212 er indsatsbehovet faldet fra reduceret i 211 til minimalt. Læs mere om de detaljerede resultater for de enkelte bydele og distrikter i faktaark for bydele og på for distrikterne. % Utryghed i aften/nattetimer ift. hele København Andel utrygge i aften/nattetimer Hele København Indre By Beboerne i Indre By føler sig mindre utrygge i aften-/ nattetimerne end resten af københavnerne Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Det kan påvises, at beboerne i Indre By er signifikant mindre utrygge end københavnere generelt. Sammenlignet med startmålingen i 29 og sidste måling i 211 kan der ikke påvises en signifikant ændring i andelen af utrygge beboere i Indre By.

21 REDUCERET INDSATS- BEHOV I KGS. ENGHAVE Tryghedsindekset 212 viser, at indsatsbehovet i Kgs. Enghave er faldet fra ordinært til reduceret. Trods dette fald i indsatsbehovet kan der ikke påvises en statistisk signifikant udvikling over tid. Ændringen i indsatsbehovet på Tryghedsindekset skyldes et fald i anmeldelsesindekset fra intensiveret til reduceret. Der kan ikke påvises en udvikling i beboernes udsathed for kriminalitet og oplevelse af kriminalitet som et nabolagsproblem. I Kgs. Enghave observeres en udfordring med narkotikakriminalitet, hvilket fremgår af beboernes oplevelse af narkotika som et problem samt de høje anmeldelsestal. 25 behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 212 viser, at der er behov for en reduceret indsats i Kgs. Engave som bydel mod et ordinært indsatsbehov i 211. For Købehavn er indsatsbehovet ordinært. De to gule trafiklys i nedenstående figur betyder, at der ikke kan påvises en signifikant udvikling siden sidste måling i 211 eller startmålingen i 29. Spørgeskema: Borgernes udsathed Tyveri Spørgskemaindeks Nabolagsproblemer Narkotika 15,4 Tryghedsindeks sidste måling: 13,2 startmåling 9: Politiets register Tyveri Anmelelsesindeks Narkotika 11, Beboerne i Kgs. Enghave oplever i samme grad kriminalitet som københavnere generelt Spørgeskemaindekset er fortsat i kategorien reduceret indsatsbehov, hvilket er det samme som for København. I Kgs. Enghave kan der ikke påvises en overordnet signifikant udvikling i beboernes udsathed for kriminalitet og vurdering af kriminalitet som et nabolagsproblem, hverken sammenlignet med 211 eller startmålingen i 29. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 212 faldet for tyveri, mens det er steget for vold/trusler, indbrud og narkotika. I 212 fremgår det, at det særligt er narkotika og indbrud, som beboerne i Kgs. Enghave er udsatte for og vurderer som et nabolagsproblem. Fald på anmeldelsesindekset, men fortsat mange anmeldelser for narkotika Anmeldelsesindekset er faldet fra kategorien intensiveret til reduceret, hvor det for København er intensiveret. Sammenlignet med København er antallet af anmeldelser per 1. indbyggere lavere for indbrud og tyveri. Antallet af politianmeldelser er dog højere for narkotika og på niveau med København for vold/trusler, hærværk og chikane. I 212 var der dobbelt så mange anmeldelser per 1. indbyggere for narkotika i Kgs. Enghave i forhold til København.

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Tryghedsindeksscore

Tryghedsindeksscore Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2014 Tryghedsindekset Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet

Læs mere

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed NOTAT Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Borgerrepræsentationen godkendte den 10. februar 2011 Sikker

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet Akacieparken ~ Aldersrogade ~ Bispeparken ~ Blågården ~ Gadelandet/Husumgård ~ Hørgården ~ Lundtoftegade ~ Mjølnerparken ~ Sjælør Boulevard ~ Tingbjerg/Utterslevhuse Initiativaftale mellem Københavns Kommune

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 SMS-ordning til borgere Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 1 Om undersøgelsen Følgende resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Københavns Kommunes

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Tryghedsindekset - Sådan har vi målt!

Tryghedsindekset - Sådan har vi målt! Tryghedsindekset - Sådan har vi målt! 1. Indsamling af data ved Danmarks Statistik... 1 2. Inddeling af København i Distrikter... 1 3. Politiets tal... 2 4. Gerningskoder fordelt på tryghedselementer...

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Udvalget for Boligområder og Tryg By Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg

Læs mere

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til ØU Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen Borgerrepræsentationen

Læs mere

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen, KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Bilag 1. Udfordringer omkring Bellahøj Til Økonomiudvalget Problemstilling Der har siden 2011 foregået en gradvis

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling

Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling Følgende foreninger og organisationer i Københavns Kommune har afgivet høringssvar i forbindelse med forslag om 10 bydelsinddeling af Københavns Kommune.

Læs mere

Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune

Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden

Læs mere

Effekt Der forventes i forsøgsperioden at der afhentes ca cykler.

Effekt Der forventes i forsøgsperioden at der afhentes ca cykler. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Renhold NOTAT INTENSVERET CYKELOPRYDNING September 2016 til april 2017 Baggrund KK ønsker at intensivere cykeloprydningen ved S-togs og Metrostationer

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING

Læs mere

Gyldig fra 11.december 2011. Samlet køreplan for Movia H

Gyldig fra 11.december 2011. Samlet køreplan for Movia H Gyldig fra 11.december 2011 Samlet køreplan for Movia H 2011 1A Hellerup st. Svanemøllen st. Trianglen Østerport st. Kongens Nytorv Hovedbanegården Toftegårds Plads Hvidovre Hospital ( Sløjfen) Hvidovre

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Samlet køreplan for hovedstadsområdet 2010

Samlet køreplan for hovedstadsområdet 2010 Samlet køreplan for hovedstadsområdet 2010 Gyldig fra den. 2010 1A Avedøre st. Hvidovre Hospital ( Sløjfen) Hvidovre Hospital Toftegårds Plads Hovedbanegården Kongens Nytorv Østerport st. Trianglen Svanemøllen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2 TRYGHEDSUNDERSØGELSE EFTERMÅLING OG PERSPEKTIV 2008 2011 POA Stenbjergparken Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiudvalget

Københavns Kommune Økonomiudvalget INDSTILLING Ny bydelsinddeling i København J.nr. ØU 399/2005 INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til at godkende at denne indstilling om ny bydelsinddeling i Københavns Kommune sendes til høring

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 30.05.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Skoledistriktsændringer 2013-14 (2012-57812) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Skoledistriktsændringer

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

...37 2 +6...37 2 "...38 20 0*!*<) 0...38 2(!=*(!...38 2,...38 2...39 2"!#$%!&...41

...37 2 +6...37 2 ...38 20 0*!*<) 0...38 2(!=*(!...38 2,...38 2...39 2!#$%!&...41 2 ...4...5...5...6...7...9...11...11!...14 "!#$%!&...15 &'! #()*!...16 +, -...16!...20 "!#$%!&...20 4.2.3 &'! #()*!...20 +-...21 './0!& ).%&*...21!...22 "!#$%!&...22 &'! #()*!...23 +...23 1...24 2...25

Læs mere

Udsathed på Nørrebro - En bydel med plads til alle Integration/inklusion - Ulighed i sundheden

Udsathed på Nørrebro - En bydel med plads til alle Integration/inklusion - Ulighed i sundheden Bydelplantemaer: Sociale indsatser Udsathed på Nørrebro - En bydel med plads til alle Integration/inklusion - Ulighed i sundheden TEMA 1: Hjemløse udsathed på Nørrebro I Nørrebro Lokaludvalg ønsker vi

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN 6. januar 2016 J.nr. 0100-10279-00107-15 Sagsbehandler: JKO KØBENHAVNS POLITI Ledelsessekretariatet REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN Dagsorden

Læs mere

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk 1 Forord

Læs mere

VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN

VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN Indhold INTRODUKTION... 2 1. LOGGE IND PÅ RUT... 3 2. OVERSIGT OVER RUTER... 4 3. REDIGERING AF RUTER... 5 4. RETTELSE AF TEKSTER PÅ ALLE RUTEKORT... 8 1 INTRODUKTION

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job

UDVIKLINGSPLAN NØRREBRO. Et levende og sammenhængende Nørrebro. En stærk og samlende folkeskole. Trygt overalt på Nørrebro. Lige muligheder for job Københavns Kommune 2012 NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job 1 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere