Task forcens anbefalinger til en ny civilsamfundsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Task forcens anbefalinger til en ny civilsamfundsstrategi"

Transkript

1 Task forcens anbefalinger til en ny civilsamfundsstrategi Regeringen har nedsat en task force med repræsentanter fra civilsamfundet, kommunerne, erhvervslivet og de faglige organisationer med det formål at få task forcens anbefalinger til regeringens kommende civilsamfundsstrategi. Task forcens arbejde tager afsæt i vedlagte kommissorium af 7. juni 2017 med følgende fem spor: frivillighedens værdi, deltagelse og fællesskab, økonomi, infrastruktur og viden. Medlemmer af task forcen fremgår nedenfor: Task forcens medlemmer Vibe Klarup, formand, Frivilligrådet Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen Arne Eggert, udviklingsdirektør, KL Sara Krüger Falk, seniorchefkonsulent, DI Hanna Line Jakobsen, Dansk Røde Kors Ellen Bæk, næstformand, Landsforeningen for efterladte efter selvmord Nille Skalts, direktør, Generøs og B Corp Danmark Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne Kasper Sand Kjær, formand, DUF Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær, Red Barnet Vision Task forcens medlemmer har en vision om et inkluderende samfund, hvor flere borgere finder plads i frivillige fællesskaber i foreninger og organisationer, og hvor samfundets udfordringer løses gennem samarbejde mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor. Marginalisering og mangel på deltagelse er en udfordring i det danske samfund. En udfordring som kun kan løses, hvis alle trækker i samme retning. Mål Task forcen deler regeringens mål om at styrke deltagelsen for udsatte mennesker i det danske samfund 1. Derudover har task forcen i sit arbejde fokuseret på intentionen fra kommissoriet om at styrke rammerne for den frivillige sociale indsats, fordi mulighederne for og lysten til at være frivillig i den sociale sektor også hænger sammen med de muligheder, samfundet stiller til rådighed for den frivillige sociale sektor. Task forcens mål med anbefalingerne er følgende: 1 Regeringens mål 10 for social mobilitet: Flere mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke er under uddannelse, skal være en del af den frivillige indsats.

2 At komme med anbefalinger, der styrker civilsamfundets inklusion af udsatte grupper. At komme med anbefalinger, der styrker den frivillige sociale sektors rammer og udvikling således, at den frivillige sociale sektor bedst muligt kan bidrage til at skabe et inkluderende samfund. Sammenhæng og samarbejde Task forcen opfordrer regeringen til at anlægge et helhedssyn på målet om at sikre flere udsatte grupper en plads i fællesskaber. Det er derfor positivt, at civilsamfundet er tænkt ind i Sammenhængsreformen. Task forcen mener, at en kommende civilsamfundsstrategi vil stå stærkest, hvis den går på tværs af ressortområder gennem et tværgående regeringssamarbejde. Sociale udfordringer er ikke begrænset af fagområder. Der er således brug for et stærkt samarbejde på tværs af ressortområder for at løse de sociale udfordringer, og derfor opfordrer task forcen regeringen til også at inddrage det resterende civilsamfund, udover den sociale sektor, som fx det folkeoplysende område i en kommende civilsamfundsstrategi. Frivillighedens værdi Frivilligt engagement bygger på drivkraften til at bidrage og gøre en forskel. Frivillige indsatser giver ikke alene værdi for den frivillige, men giver gennem indsatsen også et bidrag til fællesskabet. Frivilligt engagement har således værdi både for den enkelte, for samfundet samt for udsatte og marginaliserede borgere i de tilfælde, hvor indsatsen er særligt målrettet eller inddrager disse grupper. Frivillighedens bredde og afgrænsning Den frivillige sektor består af en mangfoldighed af frivillige, foreninger, institutioner og organisationer. Det frivillige Danmark er kendetegnet ved sin fylde og mangfoldighed. Næsten hver anden dansker gør en forskel i frivilligt regi. Niveauet har været stabilt gennem mange år. Det kan fx være i idrætsforeninger, børne- og ungdomsforeninger, natur- og friluftsorganisationer, oplysningsforbund, kulturelle og kirkelige organisationer, frivillige sociale organisationer, handicaporganisationer, patientforeninger, almene boligorganisationer, beboerforeninger, lokalråd, på institutioner eller i nogle af de mere løst knyttede netværk. Task forcen har i arbejdet med anbefalingerne valgt at afgrænse sig til den del af frivilligheden, der kan kaldes den sociale frivillighed, jf. vedlagte kommissorium. Det står imidlertid klart, at man ikke kan se på fx inklusion og forebyggelse uden at se på andre områder end det frivillige sociale område, og derfor opfordrer task forcen regeringen til også at inkludere disse i en kommende civilsamfundsstrategi. Task forcens principper Task forcen støtter sig i udformningen af anbefalingerne til en række principper, som udgør rammen for task forcens anbefalinger. Task forcen anser principperne som forudsætninger for, at civilsamfundet kan bidrage til at løse sociale problemer og skabe sociale fællesskaber. Task forcen opfordrer regeringen til at lægge de samme principper til grund for en civilsamfundsstrategi. Inklusion Task forcen mener, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af frivillige fællesskaber. Det er et fælles ansvar på tværs af forskellige aktører at understøtte dette mål. 2

3 Uafhængighed Task forcen lægger vægt på de frivillige foreningers og organisationers uafhængighed. Selvom de frivillige foreninger og organisationer i nogen grad er afhængige af offentlige midler for at udføre deres indsats, er det af afgørende betydning, at foreninger og organisationer kan bevare deres uafhængighed. Ubureaukratisk Når task forcen fremsætter sine anbefalinger sker det med en klar ambition om, at anbefalingerne bidrager til at mindske bureaukratiet for frivillige foreninger og organisationer både nationalt og lokalt. Task forcen har således et ønske om, at krav og regler for de frivillige foreninger og organisationer forenkles. Stabilitet Task forcen mener, at de økonomiske rammer for det frivillige sociale område skal give mulighed for, at frivillige sociale foreninger og organisationer kan bidrage til at løse sociale problemer og agere langsigtet uden unødigt bureaukrati. Task forcen mener, der bør indgå en højere grad af proportionalitet i den økonomiske støttestruktur, så de krav, der er forbundet med at modtage offentlige bevillinger, hænger sammen med foreningens eller organisationens størrelse og bevillingens størrelse. Derudover er det væsentligt, at der både er mulighed for at få støtte til udvikling og drift. Task forcen anser det som en mulighed at aktivere forskellige ressourcer, herunder i form af fx partnerskaber med fonde og private aktører. Komplementaritet Frivillige og fagprofessionelle supplerer hinanden. Frivillige og fagprofessionelle ansatte spiller forskellige roller og derfor bidrager deres indsatser med forskellig værdi. Task forcen mener derfor, at samarbejdsmulighederne mellem de fagprofessionelle miljøer og frivillige indsatser skal styrkes. Endvidere er det task forcens vurdering, at der kan være brug for at styrke forståelsen af, hvordan frivilligt arbejde og frivillige aktiviteter har værdi for borgere og for samfundet. At være frivillig giver livsindhold, kompetencer og netværk for frivillige, og at være med i frivillige aktiviteter kan øge livskvalitet og trivsel. At inkludere borgere i frivillige fællesskaber er derfor et vigtigt mål for fagprofessionelle i kommuner, regioner og institutioner, der arbejder med udsatte borgere. Frivillige fællesskaber styrker et samfunds sammenhængskraft og har derfor værdi ikke kun for den enkelte, men for alle, der arbejder for at skabe bæredygtige byer, regioner og samfund. Fortaler De frivillige foreninger og organisationer har en vigtig rolle som talerør og fortaler for udsatte grupper i det danske samfund. Det er vigtigt, at denne rolle fremstår stærk og uafhængig også i fremtiden. Innovation Hovedparten af de frivillige indsatser sker i regi af foreninger eller organisationer. Men de frivillige indsatser har også udviklet sig. De frivillige indsatser er blevet mere mangfoldige og er blevet suppleret af frivillige initiativer og projekter, som ikke alle har deres rod i det velkendte foreningsliv. For at understøtte den fortsatte innovation, udvikling og læring er der brug for at understøtte de frivillige foreningers og organisationers læring, kompetencer og kapacitet til samarbejde med henblik på at kunne imødegå sociale udfordringer bedst muligt. 3

4 Anbefalinger Det er på baggrund af ovennævnte vision, mål og principper, at task forcen fremsætter anbefalinger til en ny civilsamfundsstrategi under følgende fem overskrifter: 1. Styrk indsatsen for at få flere udsatte borgere med i frivillige fællesskaber 2. Styrket repræsentation af det frivillige sociale område 3. Styrkelse af den lokale frivillighed og udvikling af frivilligcentrenes rolle 4. Stabil støttestruktur til det frivillige sociale arbejde 5. Mere og bedre samarbejde mellem kommuner og den frivillige sektor Begrebsafklaring Civilsamfund bruges som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfæren, markedet og det offentlige i et demokratisk samfund. Frivillighed betyder at, Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Personer, som arbejder i en frivillig organisation som led i aktivering eller lignende ansættelsesforhold, er således ikke frivillige. Indsatsen er ikke-lønnet. Der kan dog ydes godtgørelse for omkostninger, for eksempel i forbindelse med transport samt symbolske betalinger. Indsatsen udføres over for andre end familie og almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer ikke ind under definitionen af frivilligt arbejde. Indsatsen skal være til gavn for andre end én selv og ens familie, dvs. at det er den værdi, arbejdet har over for andre, der gør det til frivilligt arbejde. Det betyder også, at det afgrænses fra ren deltagelse i en selvhjælpsgruppe. Indsatsen er af formel karakter, dvs. at aktiviteten skal foregå inden for rammerne af en organisation, forening, eller anden form for organisering, projekt, mv. eller som aftalt frivilligt arbejde. Det betyder også, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, for eksempel at følge en ældre eller handicappet person over gaden eller bære indkøbsposer hjem fra Brugsen, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Kilde: Vejledning nr. 1 til serviceloven (VEJ nr 12 af 15/02/2011) 4

5 1. Styrk indsatsen for at få flere udsatte borgere med i frivillige fællesskaber Task forcen anbefaler, at frivillige organisationer, foreninger, virksomheder og det offentlige arbejder for, at flere udsatte borgere tager del i frivillige fællesskaber, og at der arbejdes for at nedbryde barrierer for udsatte borgeres deltagelse i frivillige fællesskaber Marginalisering og mangel på deltagelse er en udfordring i det danske samfund. For den enkelte og for samfundet er der et stort potentiale i at få flere udsatte borgere til at tage del i frivillige fællesskaber og være aktive medborgere. Såfremt det skal lykkes, kræver det en indsats for at nedbryde de barrierer, der er for at deltage. Task forcen anbefaler på den baggrund regeringen at arbejde for, at flere udsatte borgere tager del i frivillige fællesskaber samt arbejde for at nedbryde de barrierer, der kan være for udsatte borgeres deltagelse. Task forcen bakker op om regeringens målsætning om flere udsatte borgeres deltagelse i frivillige fællesskaber. Task forcen opfordrer regeringen til at følge og understøtte udviklingen. Task forcen mener også, at alle aktører i samfundet har et ansvar for at understøtte målet om flere udsatte borgere i frivillige fællesskaber. Den eksisterende mulighed for fritidspas, hvor udsatte børn og unge får betalt kontingentet til en fritidsaktivitet er en effektiv måde at overkomme én af de barrierer, der kan være for, at udsatte børn og unge tager del i frivillige fællesskaber. Fritidspas kan med fordel suppleres af et tæt samarbejde med de foreninger og klubber, som skal modtage de udsatte børn og unge. Der er også behov for at styrke koblingen mellem frivillige fællesskaber og den kommunale indsats fx ved, at kommunen hjælper udsatte borgere ind i frivillige fællesskaber enten ved siden af eller i forlængelse af den offentlige indsats. Det kunne fx være i form af peer-to-peer indsatser, hvor den frivillige bruger sine erfaringer til at hjælpe og støtte andre eller fx i form af, at flere frivillige indsatser tænkes systematisk ind i sammenhæng med kommunernes forebyggende arbejde. Task forcen ser endvidere et stort potentiale i, at kommunerne i forbindelse med den boligsociale indsats i udsatte boligområder samarbejder med det sociale og almene foreningsliv om at skabe meningsfyldte fællesskaber og aktiviteter i de udsatte boligområder. 2. Styrket repræsentation af det frivillige sociale område Task forcen anbefaler at udvikle og styrke Frivilligrådet, så der sikres en bredere repræsentation af det frivillige sociale område og en tættere kobling mellem det lokale og nationale niveau Frivilligrådet rådgiver ministeren og Folketinget om den frivillige sociale sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Medlemmerne af rådet udpeges af børneog socialministeren med det formål at rådgive ministeren og Folketinget om den frivillige sociale sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Task forcen vurderer, at der er behov for at udvikle og styrke rådets rolle, så det repræsenterer det frivillige sociale område bredere og har en tættere kontakt til aktørerne på området, end det er tilfældet i dag. Dette vil styrke rådgivningen af regeringen og Folketinget om den frivillige sociale sektors muligheder for kvalificeret og effektivt at bidrage til løsning af samfundets sociale udfordringer løsninger, som giver udsatte 5

6 grupper øget livskvalitet og bedre muligheder for at deltage i civilsamfundets fællesskaber. For at få en bredere repræsentation af det frivillige sociale område anbefaler task forcen at revitalisere det nuværende Frivilligråd på følgende tre måder: Ny udpegningsmodel. Et styrket Frivilligråd skal bygge på en ny udpegningsmodel, som sikrer, 1) at aktører inden for det frivillige sociale område får indflydelse på rådets sammensætning, 2) at rådet er balanceret i forhold til store og små foreninger og organisationer samt på lokalt og nationalt niveau. Tættere kobling til lokale frivilligråd. Et udviklet og styrket Frivilligråd skal have en tættere forbindelse til kommunale frivilligråd, ligesom Rådet for Socialt Udsatte har til de lokale udsatteråd. Det indbefatter løbende dialog, videns- og erfaringsudveksling med de lokale frivilligråd. Selvstændig vidensproduktion. Et styrket Frivilligråd skal bidrage med en selvstændig vidensproduktion. Det kan fx være undersøgelser af, hvordan udsatte grupper bliver en del af frivillige fællesskaber, af gode eksempler på kommunal understøttelse af og samarbejde med den frivillige sektor, af barrierer for at udbrede dokumenterede indsatser, eller af betydningen af forskellige rammevilkår for den frivillige sociale sektor. 3. Styrkelse af den lokale frivillighed og udvikling af frivilligcentrenes rolle Task forcen anbefaler at styrke frivilligcentrenes rolle ved at løfte kvaliteten i centrenes arbejde og sikre en større lokal omsætning af viden på det frivillige sociale område Frivillighed er lokalt forankret, og den foregår i lokale netværk og fællesskaber. Der findes i dag 65 frivilligcentre fordelt på 58 kommuner, som dagligt arbejder for at støtte, synliggøre og udvikle de lokale frivillige sociale foreninger og organisationer samt aktiviteter. Der er dog forskel på kvaliteten af centrenes arbejde, hvorfor der er behov for at kvalificere og styrke frivilligcentrenes arbejde og rolle i den frivillige sociale sektor via følgende tre initiativer: Adgang til frivilligcentre i alle kommuner. Et styrket Frivilligråd kan i dialog med kommunalbestyrelser og det lokale civilsamfund arbejde for, at flere kommuner etablerer et frivilligcenter med henblik på at støtte, synliggøre og udvikle de lokale frivillige sociale foreninger og organisationer samt aktiviteter. Udvikling af en model for samarbejde mellem Center for Frivilligt Socialt Arbejde og frivilligcentrene. Modellen skal sikre en lokal udveksling og omsætning af viden om det frivillige sociale område. Modellen skal udarbejdes i regi af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) i samarbejde med andre relevante aktører; kommunerne og Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe). Udvikling og implementering af en kvalitetsmodel til frivilligcentrene. Modellen skal blandt andet skal have fokus på redskaber, der understøtter muligheden for læring i frivillige indsatser, og auditering som en metode til kvalitetssikring af centrenes arbejde. Udvikling, implementering og erfaringsindsamling til løbende at kunne tilpasse modellen bør ske i regi af CFSA i samarbejde med andre relevante aktører. 6

7 4. Stabil støttestruktur til det frivillige sociale arbejde Task forcen anbefaler, at den samlede økonomiske støttestruktur på det frivillige sociale område udvikles, så den understøtter en mere langsigtet og stabil finansiering af frivillige indsatser, samt investerer i og understøtter den frivillige sociale sektors udvikling Frivillige sociale foreninger og organisationer skal leve op til forskellige krav og vilkår, når de skal søge om og modtage offentlige bevillinger. Task forcen mener overordnet, at det bør være lettere og mindre bureaukratisk at modtage offentlige bevillinger, og at støtte i videst muligt omfang bygger på objektive kriterier, ligesom fokus skal være mere langsigtet og stabilt. Task forcen mener derudover, at det er vigtigt, at statslig støtte både gives med henblik på drift og udvikling. Endelig mener task forcen, at den frivillige sociale sektor bør tilføres flere midler for at sikre, at sektoren har bedre mulighed for at være en stabil partner i løsningen af sociale udfordringer til gavn for udsatte borgere. I den forbindelse bør mulighederne for at tilvejebringe nye indtægtsformer undersøges. Task forcen har fem konkrete forslag til, hvordan der kan udvikles en stabil økonomisk støttestruktur på det frivillige sociale område: Stabil støttestruktur til det lokale frivillige sociale arbejde. Hvis frivilligheden skal trives og have mulighed for at udvikle sig, mener task forcen, det er essentielt at sikre en stabil støtte og lokalpolitisk fokus, så der kanaliseres flest mulige kræfter i de frivillige indsatser frem for at bruge unødige ressourcer på at søge midler eller til dokumentation og andre krav. For at nå dette mål mener task forcen, at udgangspunktet for uddelingen af 18-midler bør hvile på følgende principper: o at midlerne anvendes til at støtte det frivillige sociale arbejde, o at midlerne uddeles med så få dokumentationskrav som muligt, o at midlerne hovedsageligt anvendes med fokus på drift. Analyse af nye veje for den statslige støttestruktur på det sociale område. Task forcen foreslår, at der foretages en analyse af den statslige støttestruktur med det formål at se på mulighederne for en mere enkel og mindre bureaukratisk støttestruktur, hvor der sikres en højere grad af proportionalitet, så de krav, der er forbundet med at modtage offentlige bevillinger, hænger sammen med foreningens eller organisationens størrelse og bevillingens størrelse. Analysen bør være forankret i et konsortium mellem et revitaliseret Frivilligråd og Børne- og Socialministeriet. Analysen skal afdække følgende: o Mulighed for at omlægge den statslige støttestruktur i ét program for driftsstøtte og én innovationspulje til nye og større projekter. o Mulighed for en model til uddeling af udlodningsmidler på det sociale område med inspiration fra uddelingen på kulturområdet. o Mulighed for udvikling af en rammeaftale mellem staten og certificerede organisationer i strategiske partnerskaber om løsning af sociale udfordringer på linje med midler på udviklingsområdet. o Mulighed for at den statslige støttestruktur kan tilskynde mere til samarbejde mellem offentlige aktører og frivillige foreninger og organisationer. Model for sociale investeringer. Hvis den frivillige sociale sektor skal være en langsigtet og stabil partner i løsningen af sociale problemer, er det afgørende, at der investeres i sektoren med en tilførsel af midler. Det kan fx ske ved at udvikle en model for et bredt samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og organisationer, staten, kommuner, regioner, virksomheder, fonde og andre private aktører, fx efter de erfaringer, der er gjort i udlandet og regeringens udmelding om de såkaldte Social Impact Bonds (SIB). Det er afgørende, at modellen bygger på et princip om, at den frivillige sociale sektor inddrages i 7

8 løsningen af sociale udfordringer, samtidig med at deres uafhængige rolle bevares, og at indsatserne bygger på en bred forståelse af velfærd. Modellen skal afprøves i konkrete forsøg, som har til formål at løse sociale problemer. Investeringsalliancer i sociale løsninger. Det skal undersøges, hvorvidt der kan iværksættes en digital social børs med henblik på at skabe muligheder, hvor frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, fonde og private kan matches i forskellige konstellationer på tværs af geografi samt formelle og uformelle netværk til projekter med forskellige formål. Børsen skal sikre, at frivillige foreninger og organisationer bedre kan mobilisere forskellige ressourcer, og at samfundsansvarlige virksomheder, der gerne vil bidrage til at løse sociale udfordringer, har et sted at søge samarbejdspartnere til konkrete projekter. Investeringsprogram på det frivillige sociale område. Task forcen vurderer, at mange særligt små frivillige sociale foreninger og organisationer kan have vanskeligt ved at komme i gang med nye initiativer, fordi de mangler kapital og know-how. Et særligt investeringsprogram skal derfor give frivillige foreninger og organisationer starthjælp i form af ressourcer øremærket innovative idéer eller initiativer med henblik på at styrke foreningernes og organisationernes udviklingsevne. Investeringsprogrammet skal tage højde for, at det tager lang tid at løse sociale problemer. Samtidig skal der fokuseres på strategier for forankring, når indsatsen ophører. 5. Mere og bedre samarbejde mellem kommuner og den frivillige sociale sektor Task forcen anbefaler at understøtte samarbejdet mellem kommuner og den frivillige sociale sektor ved at styrke mulighederne for uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling af fagprofessionelle og frivillige Et væsentligt middel til at sikre at flere udsatte borgere bliver en del af og får glæde af den frivillige indsats, er gennem mere og bedre samarbejde mellem de frivillige sociale foreninger og organisationer og de kommunale aktører. Mange kommuner og frivillige foreninger og organisationer samarbejder allerede på forskellig vis om løsningen af sociale udfordringer, men task forcen anbefaler at understøtte et stærkere og bredere lokalt samarbejde ad følgende to veje: Uddannelse og efteruddannelse i frivillighed og civilsamfund på velfærdsuddannelserne. Undervisningen skal handle om potentialet i frivillighed og civilsamfund i sammenhæng med de fagprofessionelles arbejde, og hvordan samarbejde om løsning af sociale problemer kan etableres og foregå. Undervisningen skal både være en del af grunduddannelsen og som efteruddannelse. For at sikre kvalitet og forankring af undervisningsforløbene bør de udvikles i et samarbejde mellem professionshøjskoler og frivillige aktører. Universiteternes rolle i den frivillige infrastruktur. Det bør undersøges nærmere, hvordan universiteterne kan spille en større rolle i den frivillige infrastruktur, fx ift. uddannelser om civilsamfundet, forskning og vidensdeling. 8

Strategi for et stærkere civilsamfund. Børne- og Socialministeriet

Strategi for et stærkere civilsamfund. Børne- og Socialministeriet Strategi for et stærkere civilsamfund Børne- og Socialministeriet OKTOBER 2017 Strategi for et stærkere civilsamfund Børne- og Socialministeriet OKTOBER 2017 Strategi for et stærkere civilsamfund Et stærkt

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet

Læs mere

Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark

Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark www.frivillighed.dk 66 14 60 61 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 FÆLLES OM KVALITET FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 Udgivet af: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Østerågade 2, 1. th. 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 24 24 E-mail: frise@frise.dk

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 24.09.2018 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune

Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune April 2018 Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra forskellige frivilligområder samt fra Center Sundhed,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velfærd og frivillighed. Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012

Velfærd og frivillighed. Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012 Velfærd og frivillighed Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012 Center for frivilligt socialt arbejde Et center for viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde. Selvejende institution

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Fremsat af Frivillighusets bestyrelse i samarbejde med Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Jammerbugt Kommunes Social og sundhedsudvalg. Behandlet af Social

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Socialpsykiatrien Notat Til: Sagsnr.: /09138 Dato: 03-10- Sag: Sagsbehandler: Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Lars Haase 1. Baggrund I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 blev

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 22.9.2017 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

Visioner for Den Sociale Investeringsfond. Karen Hækkerup Formand for Den Sociale Investeringsfond

Visioner for Den Sociale Investeringsfond. Karen Hækkerup Formand for Den Sociale Investeringsfond Visioner for Den Sociale Investeringsfond Karen Hækkerup Formand for Den Sociale Investeringsfond Formålet! Udbrede og udvikle tidlige og helhedsorienterede indsatser på de større velfærdsområder Give

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Fra frivilligkoordinator til frivilligfacilitator

Fra frivilligkoordinator til frivilligfacilitator Fra frivilligkoordinator til frivilligfacilitator Netværksmøde, Region Syddanmark og Midt- og Nordjylland 1. marts 2018 M: info@frivillighed.dk W: frivillighed.dk T:66 14 60 61 Program for netværksmødet

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Konsulentbistand Kurser, uddannelse og temadage Netværk og sparring Synliggørelse og interessevaretagelse

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund 1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 25.09.2019 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

2. Det vi skaber sammen

2. Det vi skaber sammen 2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Baggrund. Dansk Byplan Laboratorium

Baggrund. Dansk Byplan Laboratorium Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere BID s (Business Improvement Districts) som en vej til at fremme vækst, udvikling og livskvalitet i byområder. I Danmark

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere