SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering"

Transkript

1 SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Projektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Holstebro

2 INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT OM SEMESTRET... 3 DELTAGERFORUDSÆTNINGER... 3 STUDIEAKTIVITET/ TILSTEDEVÆR... 4 SEMESTRETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER... 4 Den obligatoriske del:... 4 Valgdel:... 4 Semesterets uddannelsesevalueringer... 5 SEMESTERETS LÆRINGSMÅL... 6 Semesterets tværfaglige fokusområder DEN FAGORIENTEREDE UNDERVISNING Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: sem. - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) sem. Materialelære (HUS/MTR) sem. - IKT-området (HUS/IKT) Hovedemner: 5. sem. Statik og design (STD) Hovedemner: 5. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Hovedemne: 5. sem. Jura (JUR) UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE OG ORGANISERING Vejledende tidsplan / casens indhold udleveres af underviser Referencer og videngrundlag Tværfaglige referencer Side 2 af 26

3 Uddannelsens pædagogiske miljøer Generelt om semestret 5. semester hører som 3. og 4. semester under uddannelsens pædagogiske miljø professionalisering (se figur ovenfor). I dette semester får du i høj grad mulighed for at tone din uddannelse mod et af 2 professionsområder du ønsker at komme i praktik i eller ønsker at arbejde i når du er færdig med din uddannelse Du kan vælge mellem en toning mod enten projektering eller udførelsesprojektering 1. Bemærk: denne beskrivelse gælder for projektering! Deltagerforudsætninger For optagelse på 5. semester skal studerende have gennemført uddannelsens og 4. semester eller på anden vis have kompetencer, der ækvivalerer disse. Endvidere er det en forudsætning at alle valgdele fra 3. og 4. semester er bestået. 1 Projektering er for de studerende, der ønsker at tone deres studie mod det at være projekterende Udførelsesprojektering er for de studerende der ønsker at tone deres studie mod det at lede og styre byggearbejders udførelse Side 3 af 26

4 Studieaktivitet/ tilstedevær Som nævnt tidligere er studiets pædagogik overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor man som studerende både arbejder sammen med 2-3 andre studerende i grupper og individuelt. Den studerendes mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres skal det understreges at man skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at man er til stede sammen med sine medstuderende både, når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. Semestrets evalueringer og bedømmelser Der afholdes intern eksamen ved afslutning af hvert af de to dele i semestret. De to hoveddele i semesteret, Obligatorisk del og Valgdel bedømmes individuelt med en selvstændig karakter ved deres afslutning. Den obligatoriske del: Projektarbejdet i den obligatoriske del bedømmes af Semesterets lærere. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Tekniske løsninger og dokumentation (viden, færdighed, kompetence) b) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Der tages i stor grad hensyn til den individuelle indsats og præstation, såvel fagligt som mundtligt. Valgdel: Korte forløb på 2-3 uger ( eksempelvis studietur )vurderes godkendt/ ikke godkendt. Den resterende valgdel bedømmes individuelt på baggrund af den enkelte studerendes tidsforbrug Projektarbejdet i valgdelen bedømmes af den eller de lærere, der har fungeret som konsulenter. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Dokumentation (viden, færdighed, kompetence) b) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) Side 4 af 26

5 c) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Semesterets uddannelsesevalueringer Introduktion til Semesterets uddannelsesmål og bedømmelse Formålet med Introduktionsmødet er at sikre de studerendes indflydelse på planlægning, gennemførelse af undervisningen, så der er sammenhæng mellem Semesterets læringsmål og deres evaluering og bedømmelse. Introduktionsmødet afholdes i forbindelse med semesterstart. På mødet orienteres der om semesterindholdet, tidsplaner, undervisnings- og arbejdsformer samt forventninger til de studerendes roller. I en dialog med de studerende omkring dette afstemmes forventningerne, og eventuelle korrektioner til de øvrige emner noteres i et mødenotat, for derefter at blive implementeret i det aktuelle semesterforløb. Mødenotatet sendes til og opbevares af teamlederen. Midtvejsevaluering Formålet med midtvejsevaluering er, at hver enkelt studerende giver underviseren en tilbagemelding på, hvordan de oplever undervisningens planlægning, gennemførelse, faglige indhold og pædagogiske tilgang. Deltagere er klasserepræsentanterne på vegne af alle studerende i klassen. Midtvejsevaluering gennemføres i hvert semesterforløb, evt. som et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet udarbejdes af semesterteamet i samarbejde med studieledelsen. Evalueringsresultaterne drøftes af underviser(ne) og de studerende. Drøftelserne afsluttes med at fastlægge om og i givet fald hvilke ændringer, prioriteringer mv. der skal indarbejdes i resten af undervisningsforløbet. Evalueringsresultaterne og evt. korrektioner i undervisningsforløbet på baggrund af resultaterne opbevares af teamleder, og teamet sikrer at evt. ændringer indføjes i den kommende semesterorientering. Slutevaluering af undervisningsforløb Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning Læringsudbytte Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og lærerteamet medvirker til dets gennemførelse. Evalueringen gennemføres elektronisk i SurveyXact. Evalueringsrapporter genereres automatisk, og ved åbne besvarelser, erstattes Side 5 af 26

6 personidentificerbart indhold og navne med NN før de frigives af studieledelsen. Evalueringsrapporten drøftes i teamet. Ved resultater der bør medføre ændringer her og nu inddrager teamet studieledelsen. Teamet fremlægger evalueringsresultaterne for de studerende og drøfter om disse giver anledning til yderligere opfølgning med studenterinddragelse. Ved mindre ændringer af semesterforløbet, sikrer teamet at dette indføjes i den kommende semesterorientering Semesterets læringsmål Læringsmål for obligatorisk del første halvdel af semestret (overført fra studieordningen) Viden: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til renovering og ombygning have viden om og forståelse for almindelige projekterings- og udførelsesmetoder i relation til renovering og ombygningsopgaver have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med renoverings- og ombygningsopgaver Færdigheder: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til renovering og ombygning vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, vedr. renovering og ombygning af ejendomme og foretage begrundede valg anvende projekteringsfaglige metoder til renovering og ombygning samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Side 6 af 26

7 Kompetencer: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Semesteret indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder 5. semesters hovedtema er Renovering og ombygning, og med dette tema forstås væsentlige ændringer i funktioner, konstruktionsprincipper og materialesammensætning i et eksisterende byggeri med tilhørende udvendige anlæg. 2 Semesteret er delt i to. Første halvdel på 15 ECTS points er som i tidligere semestre baseret på projekt- og gruppearbejde hører til uddannelsens obligatoriske del. Dette kaldes også den obligatoriske del og indholdet er den viden du skal opnå omkring bygningsrenovering. Se fig.2 Anden halvdel af semesteret er en del af uddannelsens Valgdele og udgør ligeledes 15 ECTS points. I den del af semesteret kan du vælge om du vil arbejde individuelt eller i gruppe om en konkret problemstilling indenfor bygningsrenovering. Du eller din gruppe definerer selv den problemstilling du eller I ønsker at belyse indenfor enten projektering eller udførelsesprojektering. Der lægges dog stor vægt på at du især gennem valgdelene i uddannelsen får mulighed for selvstændigt at arbejde med en problemstilling for at du også derigennem kan afprøve og dokumentere at du har nået et professionelt niveau før du skal ud i praktik. Fig.2 Obligatorisk del 15 ECTS Valgdel 15 ECTS Obligatorisk del Individuelt valgt projekt 2 KULTURARVSTYRELSEN definerer forskellen på bygningsrestaurering og bygningsrenovering således: Der er flere bud på, hvad der forstås ved bygningsrestaurering. I forhold til selve håndværket og håndværkeren kan bygningsrestaurering meget groft beskrives som en håndværksmæssig istandsættelse og reparation af eksisterende ældre bygningskonstruktioner og materialer, hvorimod bygningsrenovering typisk går mere radikalt til værks med tendens til udskiftning af bygningsdele frem for reparation. Side 7 af 26

8 Gruppebaseret Evt. Individuel Gruppebaseret Evt. individuelt Formål med den obligatoriske del At du ved afslutningen af den obligatoriske del skal kunne anvende relevante faglige metoder vedrørende projektering af byggeri og omgivende anlæg indenfor emnet renovering. Endvidere skal du, som et led i den fortsatte udvikling, yderligere have udbygget færdigheder indenfor tegneteknik/ visualiseringsteknik og digitale værktøjer (vejledende angives her IKTinformationsniveau 1-3 i den obligatoriske del og niveau 4 i valgdelen. Kilde: Det digitale byggeri). Endvidere skal du kunne udføre relevante dybdegående byggefaglige analyser samt detaljeret dokumentationsmateriale som grundlag for den praktiske udførelse af bygge- og omgivende anlægsarbejde indenfor emnet bygningsrenovering. Den obligatoriske del har en varighed af 15 ECTS eller 10 undervisningsuger inklusive eksamen. Formål med valgdelen Valgdelen i dette semester bygger ovenpå 3. og 4. semesterets valgdel og har til formål dels, at du som studerende kan tone sit studie efter mere specifikke interesseområder, og dels at demonstrere problemløsning gennem anvendelse af tidligere indlærte videnskabsteoretiske analysemetoder. Temaet for valgdelen er individuelt, dog indenfor emnet bygningsrenovering, og du sætter dermed selv rammen for den opgave eller projekt som skal bearbejdes. Valgemnet kan omhandle en problemstilling/et emne som udspringer fra det obligatoriske renoverings-/ombygningsprojekt. Det kan være et projekteringsforløb der har sit udspring i den obligatoriske del, som for eksempel for- og hovedprojektprojektering der afsluttes med et udbudsmateriale. Dette er dog ikke et krav. NB: Der er mulighed for at arbejde i gruppe om valgdelen, men det er her vigtigt at der er en klar definering af din personlige del af opgaven da det er vigtigt at kunne bedømme din evne til at arbejde selvstændigt på et professionelt niveau. Du/I skal derfor udarbejde en problemformulering, der danner grundlag for arbejdet med det valgte emne. Den valgte problemstilling og omfang afklares endeligt med relevante undervisere. Side 8 af 26

9 Valgdelsprojektet skal i størst mulig omfang afspejle semestrets hovedtema, renovering og ombygning. Projektet skal i hovedtræk indeholde og bedømmes på følgende indhold: Indledning Problemformulering Projekt med overordnede betragtninger om emnet, samt dybdegående undersøgelser (empiri) Konklusion Perspektivering Der kan arbejdes med selvvalgt projekt i kombination med kortere projektforløb ( Se nedenfor), men man kan også i samråd med en vejleder /underviser definere egen problemformulering indenfor et andet emne der relaterer sig til et af uddannelsens særlige fokusområderne i relation til bygnings-renovering. Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri Industrialiseret Byggeri Kommunikation og Ledelse Valgdelen udgør 10 undervisningsuger / 15 ECTS inkl. eksamen og kan bestå af et 2-3 ugers kort projektforløb og den resterende 7-8 ugers valgdel. Det korte projektforløb kan eksempelvis være en godkendt workshop i Kina med fokus på energirenovering, et forløb med arkitektskolen om bæredygtig byudvikling eller tilsvarende. Disse aktiviteter betragtes som foreller feltstudier til den efterfølgende valgdel. Der er ikke uddannelsesmæssige krav til varigheden af et forstudie. Dog er der krav i forbindelse med aktiviteter i udlandet, idet disse skal have en varighed af min. 2-3uger = 5 ECTS point for at kunne godkendes. Eksempler på kortere projektforløb i valgdelen: Som en del af valgdelen er der mulighed for at vælge mellem flere kortere projektforløb som dog altid skal godkendes af uddannelsesledelsen. IP-Programme Intensive Programme, er typisk en to ugers projektperiode, som er delvist EU- finansieret, hvor mindre grupper af studerende fra flere universiteter i Europa, deltager i et fælles projekt omkring bl.a. energirenovering. Bemærk!: Der er normalt kun 5-7 studerende fra VIA der kan deltage i et givet IP-projekt. Studietur/universitetssamarbejde (skal være valgt i 4. semester) Side 9 af 26

10 Disse ture har tidligere været tilrettelagt i samarbejde med partneruniversiteter i Kina. På de studieture skal de 2-3 uger foregå på partneruniversiteter, hvor der samarbejdes med universitetsstuderende om et fællesprojekt. F.eks. omkring registrering af eksisterende bygninger, samt udarbejdelse af forslag til energioptimering. Lokale renoveringsprojekter Disse opgaver vil typisk bestå af projekter, som kommuner eller andre organisationer har inviteret konstruktøruddannelsen til at udarbejde forslag til. Dette kan være eksisterende ældre bygninger, som skal bruges til anden anvendelse eller lignende. (skiftende hvert semester, f.eks. NCC Vinterskole). Videnindsamling feltstudier (fokusområder) Indsamling af data og erfaringer med relevans til den obligatoriske projekteringsdel, med henblik på anvendelse i den fortsatte projektering i valgdelen. Typisk kan der være tale om feltstudier og studier hos virksomheder og byggepladser, hvor praksis kan iagttages og registreres. Inden bearbejdningen og i forbindelse med godkendelse af emneområde, skal den studerende have disponeret undersøgelsens indhold i hovedtræk, og evt. aftalt byggeplads-/tegnestue- /virksomhedsbesøg. Projektarbejdet (obligatorisk del) Intentionerne i projektarbejdet er, at du udvikler færdigheder og kompetencer i at håndtere den kompleksitet, der knytter sig til at foretage bygningsmæssige indgreb i og / eller tilføje tilbygning til eksisterende bygninger herunder byggeprocessens organisation, planlægning og økonomi. Projektarbejdet vil i forslagsfaserne befordre en forståelse og respekt om ældre byggesystemer; materialer, metoder, arkitektur og byggestile, og der åbnes også op for en lang række andre forhold vedrørende gennemførelsen af byggeprojektet, eksempelvis genhusning, byggepladsindretning, nedbrydning, afstivning, transportplanlægning, valg af materiel og byggemetode m.v. Registreringsdelen der knytter sig til en eksisterende bygning, grunden og den fysiske placering er her et meget vigtigt element i udfoldningen af renoverings- og ombygningsproblematikker. Semesterets tværfaglige fokusområder VIA`s Bygningskonstruktøruddannelse er et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 fokusområder, som tillægges særlig vægt. Side 10 af 26

11 Tværfaglige fokusområder Bygningskonstruktøruddannelsen Energieffektivt bæredygtigt byggeri Industrialiseret Byggeri Ledelse og Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de særlige læringsmål som er udarbejdet for hvert semester. Fokusområdernes forslag til læringsmål er under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link: tværfaglige fokusområder Fokusområdernes placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og case-beskrivelse i semesterorienteringen. Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Industrialiseret Byggeri JUR HUS BGK BPS TIN STD JUR KOM Fagområder Side 11 af 26

12 Den fagorienterede undervisning Generelt: Inden for det enkelte fagområde behandles relevante teorier, metoder, regler og sædvaner. De faglige oplæg vil være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering fremgår af teamets egne undervisningsplaner og bliver tilgængelige på studienet. Endelig vil undervisningsaktiviteter løbende blive indført i studienet. I det følgende er de enkelte fagområder beskrevet hver for sig. 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) 5. sem. Materialelære (HUS/MTR) 5. sem. IKT-området (HUS/IKT) 5. sem. Statik og design (STD) 5. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) 5. sem. Byggeriets planlægning og styring (BPS) 5. sem. - Jura (BPS/JUR) Side 12 af 26

13 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) Varighed: 1 ECTS Læringsmål: Viden Du skal have viden om: fagområdets metoder og praksis i forbindelse med renovering af etageboligbyggeri opført i perioden fra ca byggeriets historie samt forskellige tilgange til renovering lokalt og internationalt energimæssige forbedringers påvirkning på den eksisterende arkitektur og fremtidige formgivning Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: designe bygningsforbedringer med hensyntagen og respekt til eksisterende arkitektur og formgivning Indhold: introduktion til bygningsrenovering introduktion til stilhistorie i perioden fra bygningsrenovering og energiforbedringer set i et arkitektonisk perspektiv Side 13 af 26

14 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 5 ECTS Læringsmål: Viden Du skal have viden om: principperne og anvendelsesmulighederne i metode og teknik til planlægning, projektering samt gennemførelse af projekteringsfaserne ved renovering af ældre bygninger, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). og indsigt i ældre etagebygningers historie, og disse bygningers bygningsfysiske problematikker, konstruktioner og detaljer og indsigt i det kompleks af lovgivning, litteratur, vejledninger med mere der er det almene fælles tekniske grundlag for renoverings- og ombygningsprojekter i Danmark Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: beherske arbejdsmetodikker til udarbejdelse af det nødvendige materiale i projekteringsfaserne udvikle skitseringsteknik, visualiserings - og formidlingsfærdigheder, herunder anvendelse at IKT Indhold: Registrering af eksisterende ældre bygning. Dvs. at der bliver tale om delvis registrering, idet skolesituationen ikke tillader mulighed for at registrere på en konkret bygning. I stedet udleveres dele af registreringen, og øvrige dele rekonstrueres af de studerende (bla.a. via en mindre opgave). I byggeprogramdelen: på baggrund af et bygherreoplæg og en tilstandsrapport samt skitseret planforslag udarbejder de studerende et miniprogram som bygningen så projekteres ud fra. Der tages primært stilling til bygningsform/arkitektur, installationer, rumbehov, miljø. I dispositionsforslagsfasen: Auto Cad, Revit, frihåndsskitsering, Sketch Up, farvelægning, bygningsproportionering (tilbygning og facadeændringer), Side 14 af 26

15 bebyggelsesregulerende bestemmelser, analyser, helhedsforståelse, fremstilling. I projektforslaget: Projekteringstekniker og - metoder i overensstemmelse med almene kendte vejledninger, kutymer og metoder. Bebyggelsesregulerende bestemmelser i relation til bygningsreglement, og tilhørende kompleks, vil indgå som et vigtigt grundlag for projekteringen. Generelt: Projektering med Revit, lovgivningsmæssige krav, projektgranskning, disponering af konstruktioner og installationer, relevant byggeteknik, præfabrikerede bygningsdele, materialekendskab. Stålkonstruktioner som primære råhusdele i tilbygning mm. o tagværker i renoveringsprojekter, inkl. kviste o lette dæk og vægge, primært med skelet i tyndpladeprofiler o vådrum o korrosion og korrosionsbeskyttelse o typiske konstruktionsopbygninger ved renoveringsprojekter Side 15 af 26

16 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: Varighed: 1 ECTS Læringsmål: 5. sem. Materialelære (HUS/MTR) Viden Du skal have viden om: byggematerialers anvendelse ved renovering af byggeri, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). herunder materialernes opbygning, egenskaber, bearbejdning, normkrav, miljøforhold, beskyttelse, handelsformer, konstruktive forhold, kemi m.v. : - Træ - Murværk - Beton - Stål/metal - Tage (tagmaterialer) - Pladematerialer Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: analysere, vælge samt indbygge de ovennævnte byggematerialer. begrunde og dokumentere materialevalg Indhold: udarbejdelse af bygningsdelsjournal/-beskrivelse udarbejdelse af materialebeskrivelse på tegninger udarbejdelse af materialeanalyse for udvalgt(e) materiale(r) Side 16 af 26

17 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: Varighed: 1 ECTS 5. sem. - IKT-området (HUS/IKT) Læringsmål: IKT-området (HUS/IKT): Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold til bygningskonstruktion og design i forbindelse med renovering/ombygning de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri og IKT bekendtgørelsen, herunder orientering om informationsniveauer BIM-modellens anvendelse og funktion gennem projekteringsfaserne Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, ved anvendelse af IKT foretage udtræk af tegningsmateriale til brug for formidling af relevante skitser og tegningsmateriale strukturere og udtrække relevante data i BIM-modellen foretage relevante kollisions- og konsistenskontroller i BIM-modellen UNDERVISNINGSTILBUD VIA LEARNING LABS - WORKSHOPS Delemner på IKT-området (HUS-IKT) introduktion til Revits Phases funktion til styring af eksisterende, nedrevne og nye bygningsdele repetition og videreudvikling af tidligere anvendte IKT-værktøjer efter behov tilbydes diverse repetitions kurser i Revit Architecture eller SketchUp efter behov tilbydes AutoCAD kurser, for de studerende der måtte have behov og interesse Side 17 af 26

18 Hovedemner: 5. sem. Statik og design (STD) Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden Du skal have viden om: vigtige konstruktioner som giver sammenhængende stabilitet i konstruktionerne i den eksisterende bygning samt eventuelle tilbygninger dimensionering og samlingsmetoder for tilbygninger og konstruktioner, søjler og samlinger de vigtigste byggesystemer for ældre ejendomme afstivningsmetoder i forbindelse med renovering af eksisterende bygning, herunder eventuelle understøbninger. Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: forstå og redegøre for eksisterende byggesystemer redegøre for de konstruktive sammenhænge mellem de eksisterende byggesystemer og evt. nye, i forbindelse med større bygningsmæssige indgreb. indarbejde brandbeskyttelsessystemer af de bærende konstruktioner i denne type byggerier, under hensyntagen til stålsamlingers geometri udføre simple overslagsdimensioneringer af relevante konstruktioner, f. eks. stålsøjler og bjælker redegøre for udførelsen, i forbindelse projekteringen og planlægningen af indgreb i eksisterende byggerier redegøre for og opstille relevante belastninger på den samlede bygning indtænke industrielle byggekomponenter som en del af statikken i byggeriet formidle statiske analyser mundtligt, skriftligt og grafisk samt argumentere for deres valg Indhold: lastbestemmelser byggesystemer Side 18 af 26

19 statisk analyse af bygninger: eksisterende, fremtidigt og under udførelse. tabeldimensionering beregning af stålsøjle, bjælker og stålsamlinger afstivning af bygninger under ombygning vederlag på murværk og udskiftning af murværk stålkonstruktioner som bygningselementer fundaments-forstærkninger Side 19 af 26

20 Hovedemner: 5. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden Du skal have viden om: ældre ejendommes tekniske installationer herunder føringsveje materialer, principper for vand, varme, afløb og kloak omkring mekanisk/balanceret ventilation anvendt i eksisterende bygninger. lydforhold i ældre ejendomme, samt lydforbedringer af eksisterende konstruktioner forskellige metoder til at energioptimere en ældre etageejendom og eventuelle nye tilbygninger, herunder alternative energiformer Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: opstille forslag til lydforbedringer i ældre etageboliger, og eventuelt indarbejde dem i projektet vurdere, analysere og udvælge det bedst egnede ventilationssystem til renoveringsopgaven overslags beregne og dimensionere et ventilationsanlæg med varmegenvinding og ventilationskanalerne være i stand til at etablere føringsveje for vand-, varme-, ventilations- og afløbsrør med hensyn til brand- og lydkrav erhverve færdigheder i at beregne varmetab og varmetabsramme i henhold til gældende regler være i stand til at analysere rentabilitet i forhold til energioptimering. Derefter tværfagligt at overveje hvorledes optimeringen indarbejdes analysere og indbygge alternative energikilder, vand, udnyttelse af spildevand med mere og vurdere rentabilitet af disse Indhold: lydanalyse i forhold til ny tilbygning og eksisterende bygning analyse af U- og linjetabsværdi i forhold til tilbygningskrav i BR10 Side 20 af 26

21 lydforbedringer i ældre etageboliger ventilationsanlæg med varmegenvinding rentabilitet i forhold til energiforbedringer føringsveje og skakte/kerner i ældre boliger varmetabsramme ved tilbygning Side 21 af 26

22 Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden Du skal have viden om: organisationsstruktur og entrepriseformer overordnede politiske, lovmæssige, administrative og økonomiske sammenhænge ved byfornyelse i Danmark projekteringsydelser i de forskellige faser iht. DANSKE ARK/FRI s ydelsesbeskrivelse projekteringsarbejdets kvalitetssikring herunder granskningsmetoder og risikovurdering i relation til semesterets faser sammenhængen mellem honorar og forbrugt tid Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i relation til semesterets faser. principperne og anvendelsesmuligheder i nedenstående metoder til planlægning, styring og prissætning Færdigheder: Du skal kunne: planlægge, og følge op på, deres eget og gruppens arbejde, og anvende denne planlægning som grundlag for honorarberegning og registrering af forbrugt tid præsentere og formidle den tværfaglige kompleksitet gennem byggeriets forskellige faser i skrift og tale - fra registrering til projektforslag kunne udføre fagligt og tværfagligt teamarbejde dokumenteret gennem metodologi og arbejdsproces navigere i forhold til projektorganisationens deltagere og i hovedtræk redegøre for deltagernes betydning og ansvar (eksempelvis myndigheder, bygherre, lejere, rådgivere og entreprenører) være i stand til i hovedtræk at redegøre for relevante ledelsesformer og organisationsopbygninger omsætte krav fra DANSKE ARK/FRI s ydelsesbeskrivelse til planlægning af projekteringsarbejdet Side 22 af 26

23 projektere renovering inden for de rammer der gælder for byfornyelse fremstille tegninger iht. standarder, retningslinjer, kutymer m.v. for tegningslayout udføre systematisk dataindsamling med henblik på udarbejdelse af beskrivelser samt udførelse af totaløkonomiske beregninger udarbejde overordnet byggepladsplan redegøre for det økonomiske overslag, baseret på principperne i successiv kalkulation udtage mængder i eget projekt, og anvende disse til kalkulation forstå og udføre overordnet netværksplanlægning for projektet Indhold: stavdiagram som planlægningsværktøj netværksmetoden PERT-diagram opfølgning af planlagte aktiviteter budgettering af byggeomkostninger mængdeudtagning - principper og systematik prissætning af bygningskonstruktioner journalisering af bygningsdele og materialer IBB-nummereringssystemet byggeriets faser og ydelser DANSKE ARK/FRI s ydelsesbeskrivelse udbuds- og entrepriseformer successivkalkulation honorarberegning totaløkonomiske betragtninger projektgranskning og kvalitetssikring Side 23 af 26

24 Hovedemne: 5. sem. Jura (JUR) Varighed: 1 ECTS Lærings mål Viden Du skal have grundlæggende viden om: erstatningsretten såvel i som uden for kontrakt virksomhedsformer, hæftelse og konkurs retskilder og lovhierarki ansvarsophør herunder reklamationsregler og forældelse Færdigheder Du skal kunne: redegøre for den valgte entrepriseform redegøre for betydningen af den valgte udbudsform i casen redegøre for udbudsreglernes grundlæggende bestemmelser om ligebehandling og gennemsigtighed udarbejde rådgiverkontrakt med henvisning til og evt. afvigelser fra ABR 89 samt redegøre for rådgivers ansvar og fuldmagt udarbejde byggesagsbeskrivelsens aftalegrundlag ud fra AB 92 og redegøre for evt. fravigelse/udfyldning Indhold: erstatningsret kapitalselskaber hæftelse konkurs - overordnet entrepriseformer tilbudsloven og EU s udbudsdirektiv overbygning på 4. semester AB 92 i sin helhed pris- og tidcirkulæret ABR 89 i sin helhed Side 24 af 26

25 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE OG ORGANISERING Vejledende tidsplan / casens indhold udleveres af underviser Referencer og videngrundlag Fag-faglige referencer: Husbygning: Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) Danish architecture since 1754, The Danish Architecture Press. Guide to Danish Architecture 1, Erik Toft, Etagebyggeriets historie fra 1900 til 2007 (power point). Danmarks arkitektur, Byens huse, Byens plan. Gyldendal. Analyzing ARCHITECTURE, Simon Unwin, ROUTLEDGE. Danish Architecture, Tobias Faber, Det Danske selskab Bygningskonstruktion (HUS/BGK) o BvBs anbefalinger og dertil hørende litteratur og vejledninger (m.fl.) o BvBs logbog o Københavnsk etageboligbyggeri SBI-Rapport 142 o BPS-publikationer 100 / 101 / 116 / 119 o By og Byg Anvisning 200 Vådrum o Gode tage BvB o 3 Gode Vådrum BvB o Danske bygningsmodeller (link på forrige side) o SBI-anvisning 224 o BR10 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri o SBI-anvisning 230 o BIPS-standarder (især tegningsstandarder) Materialelære (HUS/MTR) Byggeriets materialer, Lasse Bengtsson & Preben Selck SBI-anvisning 104 Korrosionsforebyggelse i boligbyggeriets konstruktioner (udgået fra forlaget) SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger BPS-publikation (100 Fundament og kældre, 101 Ydervægge, 116 Indvendige bygningsdele, 119 Renovering af etageejendomme til ældre og handicappede. Side 25 af 26

26 SBI BETON 4, 13 betonsygdomme (udgået fra forlaget) Valg af undertagsmateriale IKT (HUS/IKT) Det digitale byggeri Bips.dk students.autodesk.com BPS/Jura (JUR) Mogens Hansen mfl.: AB 92 for praktikere Konkurrencestyrelsens vejledninger til udbudsreglerne: kfst.dk Niels Struer Kragelund: Byggejura, Erhvervsskolernes Forlag. Litteraturforslag fra underviseren ABR89, AB 92, tilbudsloven, forældelsesloven alt kan findes på Tværfaglige referencer BIM Building Information Modelling Implementering af BIM på VIA, Campus Horsens. Side 26 af 26

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Udførelsesprojektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Horsens INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Projektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Aarhus INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT OM SEMESTRET...

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv

SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv . SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Aarhus Efteråret 2014 Indhold Uddannelsens pædagogiske miljøer...2 Generelt

Læs mere

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016. Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt

Læs mere

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01. Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og Hus i 2-3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel-

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og hus i 2 3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan Undervisningsbeskrivelse Generelt Som valgfag er valgt Bygningskonstruktioner og Vvs-konstruktioner Som fordybelsesområde er valgt Projektering. Målet er at eleven bliver i stand til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 09 Institution Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri og Energi (A)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER Industrialiseret byggeri Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og Hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og Hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER. Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER. Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Københavns tekniske skole, afd. Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Denne studieordning finder kun anvendelse for studerende der på begynder uddannelsens 1., 2., og 3. semester efterå rssemestret august 2016. Formål med

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

IKT i projektering og udførelse

IKT i projektering og udførelse IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt.

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Københavns Erhvervsakademi udgave rev 01 August 2013 7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Præsentation/ godkendelse

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Modul 15: Udvikling af praksis og profession

Modul 15: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Kristendom,

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj2017 Den Jyske

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Københavns tekniske skole, afd. Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016.

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016. Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Semesterorientering for. 1. semester. Grund og hus i 1-2 plan

Semesterorientering for. 1. semester. Grund og hus i 1-2 plan Semesterorientering for 1. semester Grund og hus i 1-2 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelserne til byggetekniker AK og kort- og landmålingstekniker

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Materialer og fremstillingsprocesser FORÅR 2017

Materialer og fremstillingsprocesser FORÅR 2017 FAG/MODUL-INFORMATION Materialer og fremstillingsprocesser FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Produktionsteknolog NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER:

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

Professionsretningen Konstruktionsprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Knstruktinsprjektering Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i knstruktinsprjektering er placeret i 3., 4. g 5. semester. Kurset

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere