KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL LIMFJORDEN

Transkript

1 KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL LIMFJORDEN EKSKL. SKIVE FJORD, LOVNS BREDNING OG HALKÆR BREDNING Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats?

2

3 INDHOLD INDLEDNING SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFINDSATS OPLANDET TIL LIMFJORDEN EKSKLUSIV SKIVE FJORD, LOVNS BREDNING OG HALKÆR BREDNING VANDLØB OG NATURTYPER... 6 VÅDOMRÅDER... 7 AFGRØDER OG HUSDYRHOLD GRUNDVAND OG INDSATSPLANER PUNKTKILDER FJORDENS BESKAFFENHED FORBEDRET ANALYSE OG INDSATSBEHOV KVÆLSTOFUDLEDNINGEN TIL FJORDEN MÅLT KVÆLSTOFUDLEDNING TIL FJORDEN Zone 1 - vest Zone 2 - nord Zone 3 - syd GEOGRAFISKE FORSKELLE I KVÆLSTOFUDLEDNING BEREGNET KVÆLSTOFUDLEDNING TIL FJORDEN BASELINE 2021 FOR OPLANDET TIL LIMFJORDEN BEMÆRKNINGER TIL DE FORVENTEDE BASELINEEFFEKTER BASELINE 2021 FORDELT PÅ KILDER INDSATSKRAV I LIMFJORDSOPLANDET OVERSIGT OVER DET AKTUELLE INDSATSKRAV OG FORVENTEDE KVÆLSTOFINDSATSER MÅLRETTET REGULERING I LIMFJORDSOPLANDET POTENTIELT OPLANDSAREAL FOR MINIVÅDOMRÅDER POTENTIELLE DRÆNOPLANDE FOR MINIVÅDOMRÅDER KVÆLSTOFUDLEDNING GENNEM DRÆN POTENTIALE FOR KVÆLSTOFFJERNELSE MED MINIVÅDOMRÅDER DRÆNVIRKEMIDLER STRATEGI FOR KVÆLSTOFINDSATS BIBLIOGRAFI / 40

4 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af SEGES for at belyse, om det i vandopland 156 Limfjorden eksklusiv Skive Fjord, Lovns Bredning og Halkær Bredning (herefter benævnt Limfjorden) er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, der i stort omfang vil medføre virkemidler på dyrkningsfladen og give landmændene økonomiske tab år efter år, med en øget kollektiv indsats ved placering af omkostningseffektive frivillige virkemidler med særligt fokus på minivådområder. Det har stor betydning for landmændenes produktionsvilkår, om kravet til reduktion af kvælstofudledningen til Limfjorden, der fremgår af Vandområdeplanen, nås gennem en obligatorisk regulering med restriktioner på dyrkningsfladen, f.eks. reduceret kvælstoftilførsel og efterafgrøder, eller gennem en kollektiv indsats løftet af frivillige tiltag særligt i randen af dyrkningsfladen i form af minivådområder og andre drænvirkemidler, men også med vådområder og skovrejsning. Rapporten skal danne grundlag for at kunne drøfte den fremtidige kvælstofindsats i oplandet til Limfjorden med hensyn til valg og placering af virkemidler. Den krævede kvælstofindsats, jf. Vandområdeplanen, er meget betydelig og vil være forbundet med store omkostninger og langsigtede investeringer, hvis målsætningerne skal nås. Et minivådområde skal virke og afskrives over mange år. Etablering af vådområder i ådale og skovrejsning er permanente løsninger. Derfor skal indsatsen og valget af virkemidler vurderes i et langt perspektiv. Det handler om, hvilke virkemidler, der kan give de ønskede effekter og er omkostningseffektive samt kan sikre landbruget så rentable produktionsvilkår som muligt. Denne rapport beskæftiger sig med potentialet i forskellige kvælstofvirkemidler, herunder især minivådområder og andre drænvirkemidler. Rapporten forholder sig ikke nærmere til det faglige grundlag for den planlagte indsats for drikkevandsbeskyttelse i oplandet. Det faglige grundlag for målsætningen for reduktion af kvælstofudledningen til Limfjorden er behandlet kortfattet. Det kan stærkt anbefales, at der bliver foretaget en særskilt og nøjere analyse af det faglige grundlag for fastsættelsen af indsatskravene. Det er ikke mindst påkrævet i betragtning af, at fjordene på forskellig vis er underlagt flere fysiske forstyrrelser og forhold, som gør, at blandt andet opholdstid spiller en væsentlig rolle for næringsstoftilgængeligheden i fjorden. Rapporten er udarbejdet for landboforeninger og familielandboforeninger i Limfjordsoplandet (Agri Nord, LandboNord, Holstebro Struer Landboforening, Familielandbruget MIDT, Lemvigegnens Landboforening, Landboforeningen Limfjord, Landboforeningen Midtjylland, Herning-Ikast Landboforening, NF Plus, LandboThy, Familielandbruget Vestjylland) med bidrag fra landbrugsrådgivere samt Limfjordssekretariatet, der kender oplandet nøje. Beregningerne er grundlæggende baseret på den reviderede Vandområdeplan ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) og virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) samt resultater fra projekter, der er gennemført i oplandet. Derudover har SEGES foretaget egne beregninger og vurderinger, hvor det har været nødvendigt for at kunne udarbejde rapporten. Analysearbejdet er baseret på litteratursøgninger, personlige henvendelser samt GIS-data. GIS-lagene er indhentet fra kortforsyningen, GEUS, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Erhvervsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Aarhus Universitet (DCE og DCA). Rapporten indeholder et samlet afsnit med sammendrag og konklusioner for oplandet til Limfjorden efterfulgt af en oplandsbeskrivelse og analyser af indsatsbehovet frem mod / 40

5 1 SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER Ifølge Vandområdeplanen skal kvælstofudledningen til Limfjorden reduceres med ton N svarende til en reduktion af den samlede udledning på 26 %. Heraf skal der være nået en reduktion på ton N inden Det resterende reduktionskrav på 884 ton er udskudt til 3. vandplanperiode. Reduktionskravene svarer til, at den landbrugsbetingede udledning skal reduceres med 20 % inden 2021 og med 34 % i alt. Det er meget omfattende reduktionskrav, som kan få store konsekvenser for landbrugsproduktionen. Derfor er det relevant at se på potentialet for kvælstofindsatser i randen af eller uden for dyrkningsfladen. Målet for reduktion af udledningen af kvælstof til fjorden er fastsat på baggrund af modelberegninger fra DHI. Men der er parametre, som modellen ikke beskriver særligt godt. Det gælder lys vurderet ved sigtdybden. De forskellige dele af fjorden har meget forskellige forhold og oplandsarealerne er også meget forskellige. Derfor vurderer SEGES, at der er behov for en mere differentieret vurdering af indsatsbehov og indsatsmuligheder i de forskellige områder af fjorden. Den store udfordring i Limfjorden er områder med iltsvind, der forårsages af næringsstoftilførsler, specielt fosfor, og lagdelingen af vandsøjlen, så iltindholdet i bundvandet bruges op. Fosforbelastningen kommer delvis fra sedimentet i fjorden og skyldes i høj grad tidligere tiders udledning af urenset spildevand. Fjordens dårlige tilstand synes ikke at kunne forbedres tilstrækkeligt alene med reduktioner i kvælstofudledningen. Der er behov for at se nærmere på andre faktorer, herunder fosforbelastningen og vandgennemstrømningen fra vest mod øst i fjorden. Oplandet til Limfjorden udgør et areal på godt ha, hvoraf landbrugsarealet udgør ca ha (2012). Landbrugsarealet består både af sandet jord og leret jord. JB4 og JB2 er de dominerende jordtyper. Husdyrproduktionen omfatter både malkekvæg og svineproduktion. I 2015 var den gennemsnitlige husdyrstæthed 1,2 DE pr. ha. Vårsæd, vinterhvede og kløvergræs er de vigtigste afgrøder. Limfjorden har en vandflade på km 2 svarende til 25 % af oplandets størrelse. Den vestlige del af fjorden er stærkt påvirket af vandudveksling med Nordsøen via Thyborøn Kanal. Den østlige del af fjorden har en helt anden udformning og dynamik. Ifølge Vandområdeplanen er kvælstofudledningen i 2012 opgjort til ton N. Omfanget af dræning er ikke præcist kendt; men SEGES anslår, at knap halvdelen af det dyrkede areal i omdrift er drænet. Omfanget af dræning varierer meget inden for oplandet. Kvælstofudledningen via dræn er estimeret til ca. halvdelen af den samlede udledning til fjorden fra dyrkede arealer. Kvælstofniveauet og variationerne i kvælstofkoncentrationerne over året varierer meget mellem vandløbene i oplandet. Det skyldes, at de jordbundsmæssig og geologiske forhold varierer særdeles meget. Der er nogle få vandløb, der har store forskelle i kvælstofkoncentrationer mellem sommer og vinter. Det indikerer, at kvælstofudledning via dræn er dominerende. I de fleste vandløb er der imidlertid forholdsvis lille forskel mellem kvælstofkoncentrationerne på forskellige tider af året. I nogle tilfælde betyder det, at der er meget lidt dræning i oplandet til vandløbet. I andre tilfælde kan der godt være en del dræning; men samtidig strømmer der nitratholdigt grundvand til vandløbene. Det er påfaldende, at kvælstofkoncentrationerne i flere af vandløbene næsten ikke har ændret sig i løbet af de seneste 25 år. Den præcise forklaring kendes ikke, men det kan i nogen grad skyldes forsinkelsen på kvælstoftransporten fra rodzone til vandløb og at der i nogle vandløbsoplande er nitratholdigt grundvand i stor dybde. Den gennemsnitlige kvælstofudledning til fjorden fra arealer i omdrift er beregnet til knap 25 kg N pr. ha. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse i oplandet har GEUS beregnet til 70 %. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på arealer i omdrift er ca. 81 kg N pr. ha. 3 / 40

6 Ifølge Vandområdeplanen skal nye vådområder reducere kvælstofudledningen til fjorden med 241,5 ton N pr. år. Det kræver formentlig etablering af op mod ha nye vådområder. Der er allerede etableret en del vådområder oplandet. Det er usikkert, om indsatsen med vådområder kan gennemføres. Ifølge Limfjordsrådet forventes ingen af de nye vådområdeprojekter afsluttet inden Ifølge Vandområdeplanen forventes en reduktion af kvælstofudledningen til fjorden på 175,4 ton pr. år gennem etablering af minivådområder som en del af den kollektive indsats. Til det formål er der behov for at etablere 280 ha minivådområder med åbne bassiner. Det kræver et samlet drænopland på ca ha. Skovrejsning skal bidrage med en kvælstofreduktion på 27,7 ton N. Det kræver etablering af ca ha skov. Arealer til skovrejsning kan ikke anvendes til minivådområder eller andre drænvirkemidler. Ifølge Vandområdeplanen forventes den målrettede regulering på dyrkningsfladen at reducere kvælstofudledningen til fjorden med 648 ton N pr. år i Det svarer til, at kvælstofudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit skal reduceres med 6,6 kg N pr. ha i forhold til det samlede landbrugsareal eller med 7,3 kg N pr. ha, der er i omdrift. Det vil kræve flere efterafgrøder og/eller en reduceret kvælstoftilførsel. Hvis målet alene skal opnås med efterafgrøder, så skal der etableres ha ekstra efterafgrøder. Målet kan i stedet nås gennem en reduktion af kvælstoftilførslen på ca. 21 %. Det forventes, at den enkelte landmand frit kan vælge virkemidler på dyrkningsfladen. Potentialet for minivådområder afhænger især af størrelsen af det drænede areal i oplandet. SEGES har estimeret, at der er ca ha i omdrift, der er drænet. Det svarer til 47 % af arealet i omdrift. SEGES har endvidere foretaget en GIS-analyse, der udpeger de arealer, der forventes at udgøre potentielt egnede drænoplande for minivådområder (eller andre drænvirkemidler). Dette areal er estimeret til ha. SEGES har med udgangspunkt i et estimeret kvælstoftab via dræn til vandløbskant på 30 kg N pr. ha og et tab til fjorden på 25 kg N pr. ha vurderet, at 1 ha minivådområde kan reducere udledningen til fjorden med 625 kg N. Det er baseret på, at minivådområdet fjerner 25 % af det tilførte kvælstof. SEGES vurderer, at det maksimalt er muligt at etablere minivådområder med åbne bassiner på 50 % af det potentielle drænopland for minivådområder ( ha). Det vil kræve minivådområder med et samlet vandspejl på godt 300 ha. Det kan reducere kvælstofudledningen til fjorden med ca. 190 ton N pr. år. Potentialet for kvælstoffjernelse med minivådområder med åbne bassiner er dermed på niveau med den planlagte indsats med minivådområder ifølge Vandområdeplanen. SEGES vurderer, at det bliver en stor udfordring af nå målene i Vandområdeplanen. Det er ikke realistisk, at indsatsen med minivådområder kan blive så stor, at det kan erstatte noget af kravet til den målrettede indsats på dyrkningsfladen. Det vil i hvert fald kræve drænvirkemidler med en højere kvælstoffjernelsesrate end 25 %, der regnes med for åbne bassiner. I oplandet til Limfjorden, hvor det er estimeret, at godt halvdelen af kvælstofudledningen til fjorden sker diffust uden om dræn, må en betydelig del af kvælstofindsatsen nødvendigvis ske med virkemidler på dyrkningsfladen, når indsatskravet er så stort som det er. Oplandets gennemsnitlige kvælstofretention er 70 %, men kvælstofretentionen varierer særdeles meget inden for oplandet. Der er et potentiale for at gøre kvælstofindsatsen mere omkostningseffektiv ved at målrette virkemidlerne mod de områder, hvor kvælstofretentionen er lavest. Det er dog vigtigt at bemærke, at minivådområder og andre drænvirkemidler også har en betydelig effekt på udledningen af fosfor. Derigennem kan den miljømæssige effekt af minivådområder være større end kvælstofeffekten alene indikerer. 4 / 40

7 2 DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFINDSATS De endelige vandområdeplaner for perioden blev offentliggjort i juni I vandområdeplanerne er beskrevet den forventede kvælstofindsats frem mod 2021 i de enkelte vandoplande og samlet for hele landet. Det er planen, at de kommende års kvælstofindsats foregår i to forskellige spor. Det ene spor er baseret på frivillige, kollektive indsatser. Virkemidler under den frivillige, kollektive indsats er vådområder i ådale, lavbundsprojekter, skovrejsning og minivådområder. De kollektive indsatser planlægges gennemført gennem frivillige aftaler med lodsejerne og mod fuld økonomisk kompensation. Det andet hovedspor i kvælstofindsatsen er den såkaldte målrettede regulering. Målretningen består i, at den målrettede regulering kun gennemføres i de vandoplande, hvor der ifølge vandområdeplanerne er behov for det for at nå miljømålsætningerne. Den endelige udformning af den målrettede regulering kendes endnu ikke; men den bliver obligatorisk for alle landmænd i de berørte vandoplande. Den målrettede regulering vil medføre krav om virkemidler på dyrkningsfladen. Der bliver frihed for den enkelte landmand til at vælge mellem en række virkemidler. Der vil kunne vælges mellem reduceret kvælstoftilførsel, efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning, randzoner, lavskov, braklægning og måske også andre virkemidler. Det fremgår af vandområdeplanerne, at indsatsbehovet på landsplan for reduktion af kvælstofudledningen er ton N. Heraf skal der opnås en reduktion på ton N frem mod De resterende ton N er udskudt til tredje vandplanperiode efter Vandområdeplanerne lægger op til, at cirka halvdelen af indsatsen frem mod 2021 skal bestå af kollektive indsatser og den anden halvdel af målrettet regulering. Der vil være vandoplande, hvor man kan nøjes med at gennemføre kollektive indsatser, men i de fleste vandoplande skal der både gennemføres en kollektiv indsats, der er frivillig for den enkelte lodsejer, og en målrettet regulering, der er obligatorisk. For oplandet til Limfjorden skal der både gennemføres en kollektiv indsats og en målrettet regulering samt en yderligere udskudt indsats til efter Der skal gennemføres et internationalt review af den danske vandmiljøindsats for at vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre den kvælstofindsats, der foreløbigt er udskudt til tredje vandplanperiode, for at nå miljømålsætningerne for det marine vandmiljø. Tabel 2-1 Oversigt over kvælstofindsatsen på landsplan frem mod 2021 opgjort som reduceret udledning af kvælstof til det marine vandmiljø, ton N ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Samlet Udskudt indsats Indsats til 2021 i alt Kollektive indsatser (frivillige) rensning Vådomområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsning indsatsbehov Miljø- Målrettet regulering obligatorisk fokus- områder Spildevands- Det skal bemærkes, at fordelingen af indsatsen på virkemidler ikke ligger fast. Det vil afhænge af, hvad der er muligt at gennemføre i det enkelte vandopland. Ifølge skriftlig orientering fra Miljø og Fødevareministeriet ligger den overordnede fordeling af kvælstofindsatsen på henholdsvis en kollektiv indsats og en målrettet regulering, der er obligatorisk, ikke nødvendigvis fast. Det er en del af Fødevare- og Landbrugspakken, at kollektive virkemidler skal levere en del af den samlede indsats. Der er ikke specifikke krav for de enkelte kollektive virkemidler, men de forskellige indsatser og støtteordninger er dimensioneret i forhold til potentiale og indsatsbehov i de forskellige landsdele. Hvis der viser sig grund til at ændre denne dimensionering, er det naturligvis noget ministeriet vil se nærmere på. Derudover undersøges mulighederne for at tilpasse kravene løbende i den målrettede regulering i takt med etablering af vådområder også før 2021 ( (b) Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Derfor er det i mange vandoplande aktuelt at vurdere og drøfte, hvilken fordeling af indsatsen, der er mest hensigtsmæssig og omkostningseffektiv. Denne rapport er udarbejdet som et bidrag til disse overvejelser for oplandet til Limfjorden. 5 / 40

8 3 OPLANDET TIL LIMFJORDEN EKSKLUSIV SKIVE FJORD, LOVNS BREDNING OG HALKÆR BREDNING Oplandet til Limfjorden afvander til Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak og udgør dermed et vandopland til hovedvandoplandet Limfjorden, som dækker et areal på ha. Heraf udgjorde landbrugsarealet ca ha i Oplandet ligger i Thisted, Lemvig, Struer, Holstebro, Skive, Morsø, Jammerbugt, Brønderslev, Aalborg, Rebild og Vesthimmerlands Kommune samt en mindre del af Mariagerfjord og Hjørring Kommune (Figur 3-1). Figur 3-1. Placering af Limfjordsoplandet ( ). Det meste af oplandet ligger inden for Thisted, Lemvig, Struer, Holstebro, Skive, Morsø, Jammerbugt, Brønderslev, Aalborg, Rebild og Vesthimmerlands Kommune og et mindre areal i Mariagerfjord og Hjørring Kommune. Endvidere ses ID15 oplande. 3.1 Vandløb og Naturtyper I oplandet strømmer km vandløb som indgår i vandområdeplanerne, hvor ca. 48 % er små vandløb (0-2 m brede vandløb), 49 % er mellemstore (2-10 m brede vandløb) og 3 % er store vandløb (> 10 m brede vandløb). Der er ha søer (>1 ha) i oplandet, hvor 7.040,7 ha er undtaget krav om målopfyldelse senest i Den forlængede tidsfrist kan være forårsaget af uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med indsatsen eller manglende viden om årsagen eller udstrækningen af et miljøproblem ( (c) Miljøog Fødevareministeriet, 2016). I oplandet er der ha fredskov, ha vådområder og ha lavbundsareal. Der er ligeledes ha 3 beskyttet natur, som er fordelt på henholdsvis ha eng, ha hede, ha mose, ha overdrev, ha strandeng og ha søer ( (c) Miljø- og fødevareministeriet, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). Natura 2000 områder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. Fuglebeskyttelsesområder opretholder og sikrer levesteder for særligt vandfugle, mens Ramsarområder beskytter vådområder med særlig betydning for fugle. Habitatområder beskytter naturtyper og bevarer levesteder for udvalgte dyre- og plantearter. I oplandet er der ha EF-fuglebeskyttelsesområder, / 40

9 ha EF-habitatområder og ha Ramsarområder, hvor den største del af arealerne overlapper hinanden (figur 3-2) ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Figur 3-2. Vandløb og naturtyper i oplandet til Limfjorden. 3.2 Vådområder I oplandet til Limfjorden er der blevet etableret vådområder siden 2001 under Vandmiljøplan II (VMPII). I alt er der under VMPII etableret ha vådområder, mens der under VMPIII er etableret yderlig 6,2 ha. I forbindelse med handlingsplan Grøn Vækst er der blevet etableret 120 ha statslige vådområder, 248 ha kommunale og 41,5 ha private vådområder (NaturErhvervstyrelsen, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). Der er i 2016 gennemført 226 ha vådområder og igangsat yderligere projekter på ca. 967 ha og forventes færdige i henholdsvis 2017, 2018 og 2019, hvilke ikke fremgår af figur 3-3 (Limfjordsrådets Sekretariat, 2017). De arealer, der via dræn eller grundvandsstrømning leder vand til et vådområde, kaldes for vådområdets direkte opland. De direkte oplande til allerede etablerede vådområder er desværre ikke kortlagt og kan derfor ikke vises. 7 / 40

10 Figur 3-3. Naturlige og etablerede vådområder i oplandet til Limfjorden inddelt i etablering under VMP II, VMP III eller Grøn Vækst (statslige, kommunale, private og fosforvådområder) (NaturErhvervstyrelsen, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). I oplandet til Limfjorden er JB4 og JB2 de dominerende jordtyper på det dyrkede areal (tabel 3-1). På lavbundsarealerne ligger humusjorderne (JB 11), som har et højt indhold af organisk materiale (figur 3-4). Underjorden i 1 meters dybde er overvejende sandet (70 %), men omkring 30 % af det dyrkede arealet har en leret underjord (figur 3-5). På arealer med leret underjord er der typisk drænet, hvorimod de udrænede arealer i oplandet overvejende findes, hvor underjorden er sandet og den naturlige dræning er god. Tabel 3-1. Det dyrkede areal i oplandet til Limfjorden, fordelt på jordtyper i overjorden (JB) og underjorden. Jordtype ha % JB JB JB JB JB JB JB JB JB Total Underjord ha % Ikke leret Leret Total / 40

11 Figur 3-4. Fordeling af jordtyper i pløjelaget (JB klassificeringen) i oplandet til Limfjorden. Figur 3-5. Fordeling af underjorden mellem leret og ikke leret underbund i en meters dybde i oplandet til Limfjorden. Store dele af underjorden i oplandet til Limfjorden består blandt andet af kalkmagasiner (figur 3-5). Kalken i underjorden påvirker vandbevægelsen gennem jorden og dermed grundvandsdannelsen, da strømningerne primært foregå i sprækker og kun sekundært i jordmatricen. Kalktyper varierer med hensyn til opbygning, 9 / 40

12 hærdningsgrad, flintindhold, porøsitet og permeabilitet, hvilket har betydning for graden af opsprækning og dermed vandstrømningerne. Derfor kan det være svært at fastlægge strømningsretninger i kalkmagasiner men dominerende sprækkesystemer kan være styrende for strømningerne i et område. En stor strømningshastighed gennem sprækkesystemer kan påvirke kvælstofretentionen i et område, på grund af en lavere opholdstid (Hansen et al., 2011). Figur 3-5. Udbredelsen af kalkmagasiner i prækvartæroverfladen og vandværksboringer (Hansen et al., 2011). 3.3 Afgrøder og husdyrhold Husdyrsproduktionen var i 2015 domineret af svineproduktion og malkekvæg som tilsammen stod for over 80 % af dyreenhederne i oplandet. Derudover var produktionen af kødkvæg, mink og slagtekyllinger væsentlig i oplandet. Den gennemsnitlige husdyrstæthed for oplandet i 2015 var 1,2 DE pr. ha, hvilket er over den gennemsnitlige husdyrtæthed på landsplan. Vinterhvede og vårbyg er de dominerende afgrøder i oplandet (tabel 3-2). Afgrødevalget har betydning for det potentielle areal med efterafgrøder og andre virkemidler. SEGES regner med, at der kan etableres efterafgrøder uden sædskifteændringer på et areal svarende til 80 % af arealet med vårafgrøder fratrukket arealer med udlægsafgrøder efterfulgt af vårafgrøder. 10 / 40

13 Tabel 3-2 Afgrødefordelingen i Limfjordsoplandet (GLR data 2016). Afgrøde ha % Vårbyg og anden vårsæd Helsæd, vårkorn Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug, triticale og anden vintersæd Helsæd, vinterkorn Vinterraps Frøgræs Kløvergræs og græs i omdrift Permanent græs Majs Skov, juletræer og lavskov Bælgsæd Roer Kartofler Brak eller udyrket Andet Total Grundvand og indsatsplaner Figur 3-6 viser grundvandsforekomster fordelt på terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster i oplandet til Limfjorden. Både terrænnære og regionale grundvandsforekomster har kontakt til søer, vandløb og vådområder. Dybe grundvandsforekomster har derimod ingen kontakt til vandløb, søer eller vådområder ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Figur 3-7 viser, hvor kommunerne indvinder grundvand i oplandet til Limfjorden. Billedet viser ligeledes nitratfølsomme indvindingsområder jf. Vandføringslovens 11a samt boringsnære beskyttelsesområder ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 11 / 40

14 Figur 3-6. Grundvandsforekomster i oplandet til Limfjorden. Figur 3-7. Vandindvinding, nitratfølsomme indvindingsområder, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indvindingsoplande til vandværker i oplandet til Limfjorden. 12 / 40

15 3.5 Punktkilder Figur 3-8 og 3-9 viser regnbetingede udløb, ukloakerede ejendomme, kommunale og private renseanlæg samt industri i oplandet til Limfjorden. Påvirkningen fra punktkilder relaterer sig hovedsageligt til spildevandsudledning med organisk stof, næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer. Siden 1980 erne er den samlede spildevandsudledning af de før nævnte stoffer reduceret markant som resultat af en intensiv spildevandsrensning i den efterfølgende periode. Selvom alle større anlæg i dag håndterer både kvælstof og fosforfjernelse, er renseanlæg stadig den største kilde til kvælstofudledning sammenlignet med udledning fra spredt bebyggelse. Ligeledes er industri medvirkende til udledning af kvælstof og miljøfremmede stoffer. (Miljøministeriet, 2007). Yderligere informationer om udledningen af kvælstof fra de forskellige punktkilder samt indsatsplaner findes i kommunernes spildevandsplaner. Figur 3-8. Punktkilder i oplandet til Limfjorden for regnbetinget udløb, renseanlæg og industri. 13 / 40

16 Figur 3-9. Ukloakerede ejendomme i oplandet til Limfjorden. Figur 3-10 viser indsatsen for ukloakerede ejendomme, regnbetingede udløb samt renseanlæg i oplandet til Nissum Bredning. I tabel 3-3 ses rensegraderne for de forskellige indsatsklasser (SOP, SO, OP, O). For klasserne SOP og SO er der krav om 30 % reduktion af totalt kvælstof og 90 % reduktion af nitratudledningen fra spildevandet. I forbindelse med punktkilder er det vigtigt at understrege, at udledningen af organisk stof samt fosfor har stor betydning for den økologiske tilstand i vandløb, søer og fjorde (Wiberg-Larsen et al., 2015). 14 / 40

17 Figur Indsatsen for ukloakerede ejendomme, regnbetingede udløb samt renseanlæg i oplandet til Limfjorden. Tabel 3-3. Renseklasser og reduktionskrav for organisk stof, total fosfor, nitrat og kvælstof (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 15 / 40

18 4 FJORDENS BESKAFFENHED Limfjorden eksklusiv Skive Fjord, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Bjørnsholm Bugt og Riisgårde Bredning udgør km 2 vandoverflade svarende til 25 % af oplandets størrelse. Grundelæggende består vandområdet af mange forskellige delområder: Nissum Bredning, Kaas Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning, Venø Bugt, Sallingsund, Halkær Bredning og Langerak Bugt. Den vestlige del af Limfjorden er stærkt påvirket af vandudveksling med Nordsøen via Thyborøn Kanal, mens den østlige del har en hel anden udformning og afstrømning. Limfjorden er lagdelt i store dele af året, især sommerhalvåret, hvor vinden ikke bryder lagdelingen. Fjorden har en relativt høj saltholdighed på trods af en stor ferskvandstilførsel. Vindpåvirkningen af vandområdet samt tidevandet forårsager en nettotilstrømning fra Nordsøen gennem Limfjorden til Kattegat på gennemsnitlig 6,8 km 3 vand pr. år. Med et gennemsnitligt samlet vandvolumen på 7,4 km 3 i Limfjorden svarer det til en gennemsnitlig opholdstid for vandet på 397 dage ( Naturstyrelsen, 2014). Hvis fjordens tilstand skal forbedres via en målrettet indsats er det helt afgørende, at dette vandområde bliver opdelt i flere logisk adskilte dele, f.eks. Nissum Bredning for sig, Thisted Bredning, Løgstør Bredning mv. Det er nødvendigt bl.a. fordi forskellige dele af fjorden er tæt på at være i god tilstand på forskellige parametre, f.eks Nissum Bredning i relation til klorofyl. De forskellige dele af fjorden har helt forskellige karakteristika og oplande (Gertz, 2015). 4.1 Forbedret analyse og indsatsbehov Der er for fjorden opstillet en mekanistisk model af DHI, som beskriver fjordens tilstand og på den baggrund beregner indsatsbehovet. Den mekanistiske model er valideret for målinger i Løgstør Bredning og Nissum Bredning. Generelt er modellen kalibreret fornuftigt for salt, temperatur, næringsstoffer og klorofyl. Modellen kan ikke beskrive data for lys, vurderet ved sigtdybden. Dette skyldes, at fjorden i disse områder er langt mere vindeksponeret end den er i Skive Fjord og Hjarbæk Fjord (Gertz, 2015). Indsatsbehovet beregnet på baggrund af modellen er 32 % reduktion i kvælstofudledningen, hvor det i Vandområdeplanen er sat til 29 %. Den generelle udfordring i Limfjorden er områder med iltsvind (figur 4-1), som forårsages af næringsstoftilførsel, specielt fosfor, samt lagdeling af vandsøjlen. Alle områder i Limfjorden frigiver fosfor fra sedimentet i løbet af sommeren, således at der opstår situationer med meget forhøjede fosforniveauer i bundvandet. Fosforværdierne er højest i de mere lukkede områder som Hjarbæk Fjord, men næsten tilsvarende høje værdier ses det også i Løgstør Bredning. Især er høje fosforniveauer udtalt i områder, hvor den tilførte fosfor ikke transporteres videre ud af området men genbruges år efter år. I søer er det også et kendt fænomen, som kaldes ind-svingnings-periode, der kan vare op til 30 år eller mere. Derudover er saltlagdeling af vandsøjlen som følge af indtrængende mere saltholdigt og tungere bundvand et problem især i de dybere vandområder, hvor vindomrøring ikke kan afhjælpe problemet (Hansen et al., 2015). Dermed synes fjordens dårlige tilstand ikke kunne løses alene ved kvælstofreduktioner fra det store opland. Løsningsmuligheder i relation til fosfor er ligeledes relevante at medtænke (Gertz, 2015). 16 / 40

19 Figur 4-1. Gældende iltforhold i august ( august) Midt i august opstod der iltsvind i store dele af Thisted Bredning samt Løgstør Bredning til Hvalpsund (Hansen et al., 2015). Den store frigivelse af fosfor er delvist et levn fra gamle syndere, dvs. historisk set store udledninger af urenset spildevand. Den strategi, som anlægges fra Miljøministeriet er at kompensere for de fortsatte skader forårsaget af den fortsatte fosforbelastning ved at kræve en endnu lavere tilførsel af kvælstof, så det er kvælstof, som bliver begrænsende for algeopblomstringen i endnu højere grad. En anden strategi kunne være at gøre fosfor til det begrænsende næringsstof. Dette vil kræve andre handlinger på land og til vands. (Gertz, 2015). Overordnet set har den opsatte DHI model været brugt for ensidigt på at vurdere virkningen af kvælstofreduktioner. Modellen burde i langt højere grad være anvendt til at foretage en række følsomhedsanalyser for de forskellige fjorde, med henblik på at finde de mest omkostningseffektive virkemidler. For flere områder kan der sættes spørgsmålstegn ved, om yderligere kvælstofreduktion har en rimelig virkning set i forhold til indsatsen og omkostninger. Man bør i stedet overveje en fosforstrategi (Gertz, 2015). Alternativt kan modellen også benyttes til at analysere effekten af at bygge en tidevandssluse ved Thyborøn, som udover at undgå oversvømmelser også vil kunne sikre en kontinuerlig salttildeling til bundvandet i fjorden, så der undgås iltsvind (Pers. Komm., Flemming Gertz, 2017). 17 / 40

20 5 KVÆLSTOFUDLEDNINGEN TIL FJORDEN Ifølge Vandområdeplanen er den årlige kvælstofudledning til fjorden i 2012 opgjort til 8.627,4 ton N. Udledningen er opgjort som et gennemsnit for perioden Målt kvælstofudledning til fjorden I oplandet er der flere nationale vandløbsmålestationer. SEGES har valgt at fokusere på 16 vandløbsstationer, der måler næringsstoftransporten i vandløbene. Måleresultaterne er opgjort fra , men kun enkelte af stationerne dækker hele perioden. På grund af betydelige forskelle i bl.a. jordbundsforholdene er oplandet delt i 3 zoner (figur 5-1). Figur 5-1. Zoneopdeling af oplandet til Limfjorden samt udvalgte målestationer oplandet. Zone 1 - vest Figur 5-2 viser, den gennemsnitlige kvælstofkoncentration (mg TN pr. l) på månedsbasis for 6 vandløb fra Sæsontendenserne varierer betydeligt mellem vandløbene. Ved station Hvidberg Å (station ) og Vium Mølleå (station ) ses lavere kvælstofkoncentrationer i sommerhalvåret, hvor drænafstrømningen er mindst, og højre koncentrationer i vinterhalvåret, hvor drænafstrømningen er størst. Det viser, at en del af kvælstoftilførselen sker via dræn i vinterhalvåret. Vandløbene ligger i områder domineret af lerede jorder, hvilket kan forklare sæsonvariationerne. Vandløbskoncentrationerne ved station , og varierer ikke betydeligt gennem sæsonen, hvilket kunne illustrere at drænafstrømning til vandløbet er af mindre betydning. Dog ses det på figur 3-4 og 3-5, at vandløbene ligeledes ligger i lerede områder, og derfor højst sandsynligt er drænet. Flere af vandløbene: Fald Å ( ), Vejerslev Bæk ( ), Bredkær Bæk ( ) og Vium Mølleå ( ) har generelt høje kvælstofkoncentrationer sammenlignet med de øvrige vandløb, hvilket 18 / 40

21 kan skyldes en kalkholdig underjord og stor dybde til redoxgrænsen. En stor del af det vestlige opland til Limfjorden er domineret af kalkmagasiner, hvor den primære vandbevægelse gennem kalklaget kan forekomme via sprækker i kalklagene (preferential flow) i stedet for matrix flow. Vand som bevæger sig i sprækker, har en relativ stor strømhastighed og en lav nitratreduktion. Det kan give høje nitratkoncentrationer i grundvandsforsynede vandløb (Hansen et al., 2011). Den vestlige del af oplandet til Limfjorden er dog leret og matrixflow gennem jordprofilen antages at være vigtig for vandtransporten, hvorvd nitratreduktionen er større grundet længere opholdstid. Figur 5-2 Gennemsnitlig kvælstofkoncentration (mg total-n pr.l) på månedsbasis gennem måleperioderne Figur 5-3 viser koncentrationen af nitrat og nitrit (mg pr. l) i vandløbstrækninger opdelt på årstider fra Overordnet ses det, at nitrat- og nitritkoncentrationen er faldet med op til 47 % fra midten af 1990 erne og frem til Nitratkoncentrationen ved station (Storå) har dog været næsten uændret fra midt i 1980 erne og frem til i dag, formentlig fordi oplandet til vandløbet er domineret af nærringstoffattige naturarealer, skov, og hede. I Hvidberg Å (station ) er det hovedsageligt vinterkoncentrationerne, som er faldet gennem perioden mens sommerkoncentrationerne uændret har været meget lave, hvilket illustrerer, at kvælstofindsatsen i landbruget siden 1990 erne i dette område især har påvirket kvælstofudledningen til vandløbene i vintersæsonen, hvor drænbidraget dominerer. Generelt viser figur 4-4, at 25 års kvælstofindsats i landbruget har haft en betydelig effekt på udledningen af nitrat til vandløbene, med undtagelse af Storå (station ). 19 / 40

22 Figur 5-3. Koncentration af nitrat+nitrit (mg/l)opdelt på årstider fra (Naturstyrelsen, 2016). Zone 2 - nord Figur 5-4 viser, den gennemsnitlige kvælstofkoncentration (mg TN pr. l) på månedsbasis for 3 vandløb i den nordlige zone. De 3 vandløb viser den samme tendens med lavere kvælstofkoncentrationer i sommerhalvåret ( 3 mg TN pr. l), hvor drænafstrømningen er mindst, og noget højere koncentrationer i vinterhalvåret ( 6 mg TN pr. l), hvor drænafstrømningen er størst. På trods af at området er domineret af sandede jorde indikerer disse vandløbsdata, at dræn påvirker kvælstofindholdet i vandløbene og dermed fjorden. Dermed er der et potentiale for drænvirkemidler i oplandet. Høj grundvandstand i området kan forklare den udbredte dræning i området. Oplandet til vandløbene i zone 2 er sandet og underjorden er nogle steder domineret af kalkmagasiner (figur 3-5), som kan påvirke kvælstofindholdet i vandløbene. En stor strømningshastighed gennem kalksprækker og sandjord kan resultere i høje kvælstofkoncentrationer i de øvre grundvandsmagasiner (terrænnære og regionale grundvandsforekomster), som forsyner vandløbene (Hansen et al., 2011).. 20 / 40

23 Figur 5-4. Gennemsnitlig kvælstofkoncentration (mg total-n/l) på månedsbasis gennem måleperioderne Figur 5-5 viser nitratkoncentrationen (mg pr. l) i vandløbene Lindholm Å (station ), Ry Å (station ) og Tranum Å (station ) fra opdelt på årstider. Fra midten af 1990 erne ses det, at vandløbskoncentrationen generelt er faldet i vandløbene i både sommer- og vinterperioden. I Lindholm Å har sommerkoncentrationen været konstant meget lav gennem mange år. Det fremgår af figuren, kvælstofindsatsen i landbruget især har påvirket vinterkoncentrationen i Lindholm Å. I Ry Å og tildels i Tranum Å er nitratkoncentrationen faldet parallelt på alle årstider. 21 / 40

24 Figur 5-5. Koncentration af nitrat+nitrit (mg/l) opdelt på årstider fra (Naturstyrelsen, 2016). Zone 3 - syd Figur 5-6 viser den gennemsnitlige kvælstofkoncentration (mg TN pr. l) på månedsbasis for 7 vandløb i den sydlige zone. Variationen i kvælstofkoncentrationen gennem året i Bjørnsholm Å (station ) indikerer drænbidrag i vinterhalvåret. Dermed er der et potentiale for drænvirkemidler (data fra 2004). De andre vandløb viser samme tendens, men variationen er mindre mellem sæsonerne, hvilket også kommer til udtryk på figur 5-7. Generelt ligger kvælstofkoncentrationerne højt i denne zone (figur 5-6), og udviklingen i sommer- og vinterkoncentrationerne fra følger overordnet samme mønster (figur 5-7), hvilket kan skyldes de sandede jorde og forekomsten af kalkmagasiner (Hansen et al., 2011). De ret høje sommerkoncentrationer indikerer, at det udstrømmende grundvand i stort omfang er nitratholdigt. Figur 5-7 viser også, at de seneste 25 års kvælstofindsats i landbruget næsten ingen effekt har haft på kvælstofkoncentrationerne i nogle af vandløbene, især Binderup Å og Lindenborg Å. I området (zone 3) ligger redoxgrænsen generelt meget dybt og derfor er der udbredte nitratholdige grundvandsmagasiner. Kvælstoftransporten fra rodzone til vandløb sker langsomt. Ændringer i udvaskningen af kvælstof fra rodzonen slår derfor igennem med forsinkelse. Det kan dog foreløbig ikke forklares, hvorfor der i nogle vandløb stort set ikke er nogen udvikling i kvælstofkoncentrationerne over en så lang periode som 30 år. 22 / 40

25 Figur 5-6. Gennemsnitlig kvælstofkoncentration (mg total-n/l) på månedsbasis gennem måleperioderne Figur 5-7. Koncentration af nitrat+nitrit (mg/l) opdelt på årstider fra (Naturstyrelsen, 2016). 23 / 40

26 5.2 Geografiske forskelle i kvælstofudledning Kvælstofretentionen er den procentvise reduktion eller fjernelse af nitratkvælstof, der finder sted fra nitraten udvaskes fra rodzonen og inden det når frem til fjorden. Kvælstoffjernelsen sker ved biologisk eller kemisk omsætning af nitrat til frit kvælstof. De relevante processer foregår primært under iltfrie forhold (Planteavlsorientering 305, 2015). Retentionen hele vejen fra mark til fjord kaldes den totale retention (figur 5-8) (Planteavlsorientering 305, 2015). Figur 5-8. Den totale kvælstofretention fra rodzonen til fjorden opgjort for ID15 deloplande, pct. (Højberg et al, 2015). Grundvandsretentionen er et udtryk for den reduktion eller fjernelse af nitrat, der foregår mellem rodzonen og vandløbskanten (figur 5-9). Grundvandsretentionen dækker både den retention, der sker i egentlige grundvandsmagasiner, og den del, der reduceres overfladenært (Planteavlsorientering 305, 2015). Overfladevandsretentionen (figur 5-10) er den nitratreduktion eller kvælstoffjernelse, der finder sted mellem vandløbskant og fjorden (Planteavlsorientering 305, 2015). Der sker en stor kvælstoffjernelse i søer. Derfor har de deloplande, der ligger opstrøms en eller flere større søer generelt en stor overfladevandsretention. Et godt eksempel er Halkær Sø i Himmerland, hvor arealerne opstrøms har en overfladevandsretention på 97 %. Den totale kvælstofretention i det pågældende område er kortlagt til 99 %. Der sker altså reelt ingen kvælstofudledning fra dette område. I sådan et område giver det slet ingen mening at placere minivådområder eller andre drænvirkemidler. 24 / 40

27 Figur 5-9. Grundvandsretentionen i oplandet til Limfjorden opgjort for ID15 deloplande, pct. (Højberg et al, 2015). Figur Overfladevandsretentionen i oplandet til Limfjorden opgjort for ID15 deloplande, pct. (Højberg et al, 2015). 25 / 40

28 Kvælstofudledning, pct. af total udledning i Nissum Bredning 5.3 Beregnet kvælstofudledning til fjorden Landbrugsarealet i oplandet i 2012 er opgjort til ha. Forskellige typer af permanent græs udgør ca. 10 % af det dyrkede areal. SEGES vurderer, at kvælstofudledningen fra disse arealer udgør ca. 5 kg N pr. ha i gennemsnit. Den gennemsnitlige kvælstofudledning til fjorden fra de resterende ha i omdrift kan opgøres til 24,5 kg N pr. ha. I oplandet er der ha, der ikke er landbrugsareal. Kvælstofudledningen fra disse arealer er ifølge Vandområdeplanen beregnet til 2,9 kg N pr. ha i gennemsnit. Tabel 5-1 Kvælstofudledningen til Limfjorden 2012 opsplittet på kilder ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Total Ikke-dyrkede arealer Spredt bebyggelse Landbrugsarealer inkl. baggrundsbidrag Punktkilder Kvælstofudledning 2012, ton N 8.627, ,5 453,3 57,9 383,8 Fordeling på kilder, % Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse (kvælstofretention) i Limfjordsoplandet er opgjort til 70 %, men den er bestemt med en vis usikkerhed. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på omdriftsarealer kan opgøres til ca. 83 kg N pr. ha i 2012 under forudsætning af, at kvælstofretentionen på 70 % er fastsat korrekt. Usikkerheden på kvælstofretentionen er uden betydning for opgørelsen af kvælstofudledningen til fjorden og for fastsættelsen af reduktionskravene. Men størrelsen af kvælstofretentionen har betydning for beregning af udvaskningen fra rodzonen. Oplandet har en markant højere udvaskning fra rodzonen end landsgennemsnittet på 62 kg N pr. ha. Størrelsen af udvaskningen fra rodzonen er selvsagt afgørende for, hvor stor effekt, der kan forventes af virkemidler på dyrkningsfladen. Der er stor forskel på, hvor meget kvælstof de forskellige ID15-oplande i Limfjordsoplandet udleder. Dette skyldes, at den naturlige kvælstoftilbageholdelse i ID15-oplandene varierer væsentligt, jf figur 5-8. Især i den sydøstlige del af Limfjordsoplandet er der flere ID15-oplande, hvor der er en stor dybde til redoxgrænsen, så grundvandets reduceres i langt mindre grad her Areal i omdrift, pct. af omdriftsarealet i Nissum Bredning Figur Fordelingen af ID15-oplande i Limfjordsoplandet efter omdriftsareal (procent af samlede omdriftsareal) og kvælstofudledning (procent af samlede kvælstofudledning i Nissum Bredning). Figur 5-11 viser, at fra de 50 % af det dyrkede areal i oplandet til Limfjorden, der udleder mindst kvælstof pr. ha, udledes i alt 30 % af den samlede kvælstofudledning fra dyrkede arealer. Fra de 20 % arealet, der udleder mest pr. ha, udledes i alt 40 % af den samlede udledning fra dyrkede arealer. 26 / 40

29 6 BASELINE 2021 FOR OPLANDET TIL LIMFJORDEN Baselineeffekten på kvælstofudledningen er Effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Baselineeffekten dækker perioden , og beskriver reduktionseffekterne af følgende tiltag: Udtagning af jord til infrastruktur (teknisk justering), ophævelse af randzoneloven, energiafgrøder, ophævelse af ha ekstra efterafgrøder, udviklingen i økologisk areal, bioforgasning, reduktion af kvælstofemissioner samt ændringen i normsystemet m.m. Derudover medtages den forventede udvikling i landbrugserhvervet, bl.a. som følge af planteforædling, ændring i husdyrproduktion m.m., samt effekten af virkemidler, der blev etableret under tidligere vandplanperioder. Dertil kan der være lokale tiltag, som yderligere har en effekt på kvælstofudledningen (Jensen et al., 2016). Den samlede baselineeffekt for Limfjordsoplandet er ifølge vandområdeplanerne beregnet til en reduktion i kvælstofudledningen på 341,2 ton N. De enkelte poster, der indgår i beregningen af baselineeffekten er offentliggjort for hovedvandopland Limfjorden inklusiv Skive Fjord, Lovns Bredning og Halkær Bredning. SEGES har i tabel 6-1 angivet, hvordan baselineeffekten fordeler sig på forskellige poster i Limfjordsoplandet. Nedskaleringen af baseline for hovedvandopland Limfjorden til delvandopland for den resterende del af Limfjorden er baseret på, at det resterende opland udgør 65,3 % af oplandsarealet til Hovedvandopland Limfjorden. Tabel 6-1. Baseline effekter i Limfjordsoplandet, ton N (Egne beregninger og DCE-rapporten Revurdering af baseline, 2016). Reduceret udvaskning fra rodzone, ton N Reduceret N-udledning, ton N Reduktion i landbrugsareal, ha 589,1 174,8 Ophævelse af reducerede kvælstofnormer ,5-400,3 Energiafgrøder 6,5 1,9 Økologi 35,9 10,7 Miljøgodkendelser 58,8 17,4 N-deposition 333,0 98,8 Biogas 163,2 48,4 Slæt 78,3 23,2 Udbytter 341,1 101,2 I alt ekskl. Vådområder 256,4 76,1 Vådområder VP1 265,1 Samlet baselineeffekt 341,2 6.1 Bemærkninger til de forventede baselineeffekter På landsplan er der regnet med en nedgang i landbrugsarealet på ha i perioden (Jensen et al, 2016). Det svarer til en reduktion på ca. 4 %. En nedgang på 4 % i Limfjordsoplandet svarer til ca ha, hvorefter det dyrkede areal i omdrift i 2021 vil udgøre ca ha. I baselineberegningerne anvendes en standardeffekt af udtagning af landbrugsjord på 55 kg N i reduceret rodzoneudvaskning. I oplandet til Limfjorden er den gennemsnitlige udvaskning fra rodzonen imidlertid ca. 82 kg N pr. ha, så effekten af udtagning kan maksimalt være kg N pr. ha. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse er 70 % i Limfjordsoplandet (Højberg et al, 2015). Det betyder, at kvælstofudledningen til fjorden maksimalt kan reduceres med kg N pr. ha, der udtages. Effekten af reduktion af landbrugs- 27 / 40

30 arealet bliver derfor muligvis i størrelsesordenen ton N og ikke 589 ton N som angivet i tabel 6-1. Det er også muligt, at landbrugsarealet reduceres med mere end 4 % i oplandet. Som grundlag for beregningen af baseline indgår, at ophævelsen af de underoptimale kvælstofnormer medfører en stigning i tilførslen af kvælstofgødning i Limfjordsoplandet på ca ton N. Ved en marginaludvaskning på 18 % giver det en merudvaskning fra rodzonen på ton N. Den gennemsnitlige kvælstofretention i oplandet er 70 %. Ophævelsen af de underoptimale normer vil da medføre en merudledning på ca. 400 ton N til fjorden. Det er sandsynligt, at der i praksis vil blive anvendt mindre kvælstofgødning end forudsat i baseline beregningen, hvor der er regnet med, at stort set hele den ekstra kvælstofkvote vil blive anvendt. Beregningen af baseline er derfor behæftet med usikkerheder. 6.2 Baseline 2021 fordelt på kilder I 2021 vil det dyrkede areal i omdrift i henhold til baseline fremskrivningen udgøre ha. Den gennemsnitlige udledning pr. ha fra arealer i omdrift vil være ca. 24,1 kg N pr. ha (mod 24,5 kg N pr. ha i 2012). Det svarer til en gennemsnitlig udvaskning fra rodzonen på ca. 81 kg N pr. ha fra omdriftsarealer under forudsætning af, at kvælstoftilbageholdelsen i oplandet er fastsat korrekt til 70 %. Det svarer til, at der udledes ca ,5 ton N fra arealer i omdrift. Tabel 6-2 viser den forventede udledning fordelt på kilder. Tabel 6-2. Kvælstofudledningen til Limfjorden 2021 efter indregning af baseline effekter og opsplittet på kilder. Total Landbrugsarealer inkl. baggrundsbidrag Ikkedyrkede arealer Spredt bebyggelse Punktkilder Kvælstofudledning 2021, ton N 8.286, ,0 484,9 57,9 380,5 Fordeling på kilder, % / 40

31 7 INDSATSKRAV I LIMFJORDSOPLANDET 7.1 Oversigt over det aktuelle indsatskrav og forventede kvælstofindsatser Det er væsentligt for virkemidlernes effektivitet, hvor de placeres i forhold til den naturlige kvælstoftilbageholdelse (læs mere herom i afsnit 5 og 9). Ifølge Vandområdeplanen er målbelastningen til Limfjorden 6.164,1 ton N. Det betyder, at kvælstofudledningen i forhold til baseline 2021 skal reduceres med 2.122,1 ton N svarende til en reduktion på 26 % (tabel 7-1). Det svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning (dvs. eksklusiv baggrundsbidraget fra de nuværende landbrugsarealer) skal reduceres med 34 %. Det er et højt reduktionskrav, der i sig selv bør give anledning til at genoverveje den ensidige fokus på kvælstof. Inden 2021 skal den landbrugsbetingede udledning reduceres med 20 %. De forventede kvælstofindsatser ifølge vandområdeplanen fremgår af tabel 7-2. Tabel 7-1 Oversigt over kvælstofudledning og indsatskrav i Limfjordsoplandet, ton N ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) Belastning 2012 Baseline effekt Baseline belastning 2021 Målbelastning Indsatsbehov i alt Planlagt indsats Udskudt indsats til efter ,4 341, , , , ,8 884,3 Tabel 6-2 Oversigt over forventede kvælstofindsatser i Limfjordsoplandet , ton N (Vandområdeplanen). Kollektive, frivillige indsatser Spildevand Vådområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsning Målrettet regulering Miljøfokusarealer Samlet indsats ,5 27,7 175,4 27,7 109,4 648,0 3, ,8 VÅDOMRÅDER Det er forventet ifølge Vandområdeplanen, at der inden 2021 etableres vådområder med en effekt på 241,5 ton N pr. år. Jf. vådområdeaftalen skal vådområderne etableres, så der sikres en kvælstofreducerende effekt på minimum 90 kg N pr. ha. For at reducere 241,5 ton N pr. år skal der formentlig etableres op mod ca ha nye vådområder i hele oplandet. Vådområdeetablering i forrige vandplanperiode indgår allerede i baseline, hvor der skulle reduceres 265 ton N. Flere af disse vådområdeprojekter er stadig under etablering eller søges igangsat i 2017 (Naturerhvevrstyrelsen, 2016). I denne vandplanperiode er der ved dags dato indmeldt 9 potentielle vådområdeprojekter på i alt 944 ha med en samlet forventet N effekt på 86 ton N pr. år, hvilket er langt fra den ifølge Vandområdeplanen forventede indsats på 241,5 ton N. Forundersøgelser forventes afsluttet i 2018 og Der er ingen af de potentielle vådområdeprojekter, der forventes færdige inden 2021 (Limfjordsrådets Sekretariat, 2017). LAVBUNDSPROJEKTER Lavbundsprojekter, der omfatter udtagning af organiske jorder (humusjord) for at mindske udledningen af drivhusgasser, forventes at bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen på 27,7 ton N pr. år. Udtagning af organogen jord vil i et opland som Limfjorden have en kvælstofeffekt på ca kg N pr. ha pr. år. En reduktion af kvælstofudledningen på 27,7 ton N pr. år svarer således til udtagning af ca ha organogen jord, der er i omdrift. Det er uafklaret, om indsatsen kan gennemføres. 29 / 40

32 MINIVÅDOMRÅDER Minivådområders kvælstofreducerende effekt afhænger i høj grad af, hvor meget kvælstof, der udledes gennem dræn. Dette vil variere fra sted til sted og mellem år. SEGES vurderer, at kvælstofudledningen til vandløbskant via dræn i gennemsnit er ca. 30 kg N/ha og at udledningen til fjorden via dræn er 25 kg N/ha. Det er forventet, at kvælstofudledningen til fjorden reduceres med 175,4 ton pr. år ved etablering af minivådområder. Ved et kvælstoftab til fjorden via dræn på 25 kg N/ha kræver det 280 ha med minivådområder, der skal modtage drænvand fra ha. SKOVREJSNING I Vandområdeplanen forventes skovrejsning at reducere kvælstofudledningen med 27,7 ton N. I virkemiddelkataloget har skovrejsning en kvælstofeffekt på 50 kg N pr. ha. Men da udvaskningen fra rodzonen i oplandet er større end landsgennemsnittet, antages skovrejsning at have en kvælstofeffekt på ca. 70 kg N pr. ha (reduceret udvaskning fra rodzonen). For at reducere udledningen til fjorden med 27,7 ton N, skal der således etableres ca ha skov. I de vedtagne kommuneplaner foreligger der ønsker om ha skovrejsning i oplandet til Limfjorden (Figur 7-1) (Erhvervstyrelsen, 2015). Skovrejsning i det omfang vil dog strække sig over en meget lang årrække. Figur 7-1 Kommuneplaner for ønsket skovrejsning i oplandet til Limfjorden (Erhvervsstyrelsen, 2015). MILJØFOKUSAREALER Denne indsats er aftalt i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken og går ud på, at hvis landmanden vælger brak, lavskov eller randzoner som miljøfokusareal, kan disse virkemidler ikke samtidig anvendes som alternativer til det nationale efterafgrødekrav. Denne regelændring er implementeret i Det forventes, at tiltaget reducerer kvælstofudledningen med 109,4 ton N pr. år. Tiltaget er ikke kompenseret. 30 / 40

33 8 MÅLRETTET REGULERING I LIMFJORDSOPLANDET Ifølge Vandområdeplanen forventes den målrettede regulering at reducere kvælstofudledningen til Limfjorden med 648 ton N pr. år i Effekten skal opnås ved at reducere kvælstofudledningen fra omdriftsarealet, der i 2021 forventes at være på lige knap ha. Det betyder, at den målrettede regulering i gennemsnit skal reducere udledningen med 2,2 kg N pr. ha. Da den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse er beregnet til 70 % (Højberg et al, 2015), så svarer det til en reduktion af udvaskningen fra rodzonen på 7,3 kg N/ha, der er i omdrift, eller en reduktion på 6,6 kg N/ha i forhold til det samlede landbrugsareal inkl. arealer uden for omdrift. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den målrettede regulering udformes. I det følgende er redegjort for omkostningerne ved den målrettede regulering, hvis reguleringen baseres på reducerede kvælstofnormer eller krav om ekstra efterafgrøder. Det forventes, at der bliver frihed til at vælge virkemidler på dyrkningsfladen. Det er uvist, om den enkelte landmand får mulighed for at konvertere virkemidler på dyrkningsfladen til drænvirkemidler. EFTERAFGRØDER Det aktuelle afgrødevalg i oplandet, der fremgår af tabel 3-2, giver maksimalt plads til ca ha med efterafgrøder uden sædskifteændringer. Efterafgrødegrundarealet er ca ha. Det gældende krav om enten 10 % eller 14 % efterafgrøder afhængig af dyretætheden på den enkelte bedrift svarer til ca ha efterafgrøder i oplandet. Det betyder, at det med det nuværende efterafgrødekrav ikke er nødvendigt at anvende alternativer til efterafgrøder for at undgå sædskifteændringer. Det er plads til ca ha ekstra efterafgrøder uden sædskifteændring, hvis det potentielle areal udnyttes med ca. 80 %, hvilket må anses for det maksimalt mulige i praksis. Efterafgrøder med sædskifteændring fra vintersæd til vårsæd er et meget dyrt virkemiddel, som landmændene vil søge at undgå. Ud fra jordtypefordelingen i oplandet (tabel 3-1), den gennemsnitlige dyretæthed i oplandet på ca. 1,2 DE pr. ha og de effekter af efterafgrøder, der fremgår af virkemiddelkataloget (Eriksen et al, 2014), kan det estimeres, at den gennemsnitlige effekt på rodzoneudvaskningen i Limfjordsoplandet af efterafgrøder er ca. 35 kg N pr. ha. Hvis målsætningen for den målrettede regulering skal nås alene med efterafgrøder, vil det kræve et yderligere areal på ca ha med efterafgrøder svarende til ca. 21 % af omdriftsarealet. Ovenfor er beregnet, at der med det aktuelle afgrødevalg kun er plads til ca ha ekstra efterafgrøder uden sædskifteændring, så det vil være nødvendigt med sædskifteændring på mindst ha for at få plads til så mange efterafgrøder. REDUCERET KVÆLSTOFTILFØRSEL Den økonomisk optimale kvælstoftilførsel vil være ca. 195 kg N pr. ha i gennemsnit på omdriftsarealet ved uændret afgrødevalg. Ved en marginaludvaskning på 18 % og en gennemsnitlig kvælstoftilbageholdelse på 70 %, skal kvælstoftilførslen i gennemsnit reduceres med ca. 40 kg N pr. ha på hele omdriftsarealet for at nå en samlet reduktion i udledningen på 648 ton N. Det svarer til en reduktion på ca. 21 % i forhold til det optimale kvælstofniveau. FORRINGET EFFEKT VED ANVENDELSE AF FLERE VIRKEMIDLER PÅ SAMME AREAL Ovenstående beregninger er forenklede i den forstand, at der ikke er taget hensyn til, at de forskellige virkemidlers effekt ikke fuldt ud kan lægges sammen, når flere virkemidler virker på de samme arealer. Effekten af en efterafgrøde er f.eks. afhængig af, om der anvendes en reduceret kvælstoftilførsel til afgrøden på det samme areal eller ej. Og effekten af både efterafgrøder og reduceret kvælstofnorm på kvælstofudledningen til fjorden er afhængig af, om der også er anlagt drænvirkemidler eller vådområder. 31 / 40

34 9 POTENTIELT OPLANDSAREAL FOR MINIVÅDOMRÅDER Minivådområder anlægges med fuld økonomisk kompensation til lodsejeren. Til gengæld er det ikke den enkelte landmand, der godskrives for effekten af minivådområdet på udledningen af kvælstof. Ligesom ved etablering af vådområder i ådale, kommer effekten alle landmænd i oplandet til gode. Som beskrevet i afsnit 7.1 forventes det ifølge Vandområdeplanen, at minivådområder skal reducere udledningen med 175,4 ton N pr. år som en del af den kollektive kvælstofindsats i Limfjordsoplandet. SEGES har estimeret det potentielle oplandsareal for minivådområder i oplandet ud fra en række kriterier. I vurderingen indgår arealanvendelse til eksempelvis natur og vådområder og om det er sandsynligt, at arealerne er drænede. 9.1 Potentielle drænoplande for minivådområder Potentialet for minivådområder afhænger af omfanget af dræning i oplandet. I hele oplandet findes der en del dræning på de lave, vandløbsnære arealer. Der er mest dræning i de vestlige og nordlige del af oplandet. Det nøjagtige omfang af drænede arealer kendes ikke, men det drænede areals størrelse har SEGES vurderet ud fra kortlægningen af det potentielle dræningsbehov (Olesen, 2009). SEGES estimerer, at ca ha i omdrift er drænet svarende til 47 % af det samlede omdriftsareal på ca ha. Figur 9-1 Det potentielle dræningsbehov (%) i oplandet til Limfjorden (Olesen, 2009). Den største usikkerhed knytter sig til, hvor store arealer, der reelt afdrænes via pletdræn i lavninger. Det er ikke muligt at vise de egnede drænoplande for minivådområder præcist på et kort. SEGES har imidlertid udarbejdet et kort, der viser, hvilke arealer der med stor sandsynlighed kan udgøre potentielle drænoplande for minivådområder. Kortet er udarbejdet ud fra følgende kriterier: 32 / 40

35 Arealer, der er ikke JB 1 eller JB 3 i pløjelaget Arealer, der har leret underbund (over 12 % ler under 1 meters dybde) Arealer, der har et potentielt dræningsbehov over 30 % (ifølge Olesen, 2009) Arealer, der er ikke lavbundsjord Arealer, der ikke er udpeget som beskyttede naturtyper Arealer, der har en naturlig kvælstoftilbageholdelse i overfladevand under 55 % Arealer med en naturlig kvælstoftilbageholdelse i overfladevand på over 55 % ligger alle opstrøms større søer. Disse arealer er fravalgt som potentielle drænoplande for minivådområder, fordi effekten på kvælstofudledningen til fjorden vil være ringe. I forhold til effekten bliver det for dyrt at etablere minivådområder på disse arealer. Resultatet af analysen viser, at ca ha udgør egnede drænoplande for minivådområder i oplandet (figur 9-2). Heraf fordeler potentialet sig med ha i zone 1, ha i zone 2 og ha i zone 3. Det skal bemærkes, at arealer, der er direkte opland til vådområder eller mulige kommende vådområder, ikke kan anvendes som drænopland til minivådområder. På kortet (figur 9-2) har det ikke været muligt at udelade disse arealer. Figur 9-2. Vejledende kort over potentielle drænoplande for minivådområder i oplandet til Limfjorden. Oplandet er inddelt i indsatszoner (zone 1, zone 2 og zone 3) SEGES analyse. Kortet over potentielle drænoplande er kun vejledende. Nogle af de kortlagte arealer er ikke drænede. Der kan eventuelt også være egnede arealer uden for de kortlagte områder. 33 / 40

36 10 KVÆLSTOFUDLEDNING GENNEM DRÆN Kvælstofudledningen gennem dræn afhænger af kvælstofkoncentrationen i drænvandet og mængden af drænvand. Ud fra koncentrationsmålinger, drænet areal, naturlig kvælstoftilbageholdelse og den samlede målte kvælstofudledning til fjorden har SEGES estimeret kvælstofudledning gennem dræn (tabel 10-1). I drænvandsundersøgelsen er der over fire år (2011/ /2015) målt kvælstofkoncentrationer i 440 prøver fra oplandet til Limfjorden (figur 10-1). I gennemsnit har kvælstofkoncentrationen været 6,2 mg N pr. liter. Afstrømningen af drænvand er ikke målt, så den samlede udledning af kvælstof gennem drænene kan ikke opgøres. Hvis de målte kvælstofkoncentrationer er repræsentative for hele området og der afstrømmer mm via drænene, så er kvælstofudledningen via dræn i gennemsnit kg N pr. ha. Figur Kvælstofkoncentrationer målt i drænvandsprøver fra drænvandsundersøgelserne ,. Der er en overvægt at drænvandsprøver fra det nordlige område (zone 2). Derfor vurderer SEGES, at kvælstofudledningen via dræn er lidt højere end angivet ovenfor. I gennemsnit er kvælstofudledningen til fjorden via dræn formentlig ca. 25 kg N/ha. Det betyder, at knap halvdelen af den samlede kvælstofudledning til fjorden fra dyrkede arealer i omdrift sker via dræn. Tabel Vurderet fordeling af den samlede kvælstofudledning fra landbrugsarealer i omdrift i oplandet til Limfjorden. Baseline udledningen i 2021 fra arealer i omdrift er beregnet til ton N/år. Areal i omdrift, ha Kvælstof- Udledning til fjorden uden om dræn Udledning til fjorden fra dræn Udledning til fjorden fra Udledning til fjorden kg N/ha kg N/ha dræn i alt % ton N/år ton N/år Drænet tilbageholdelse, Ikkedrænet Gns./ i alt / 40